Bilag til referat fra møde i Udviklingsudvalget for Plastindustri

Transkript

1 Bilag til referat fra møde i Udviklingsudvalget for Plastindustri den 28. september 2009

2 Bilag 3 Opsummering af IF seminar den 26. August 2009 Deltagere: IF udvalget,1-2 medlemmer fra hvert Udviklings Udvalg (UU) 1 og IF sekretariatet Formål med dagen: At sætte fokus på det værdiskabende samarbejde mellem udviklingsudvalgene og IF i forhold til de fire målsætninger, som IF opstillede på sit strategiseminar sommeren Program for dagen: 1. IF sekretariatets gennemgang af igangsatte opgaver, som knytter sig til IF s fire strategiske målsætninger 2. Præsentation af udvalgenes egne stjernestunder i årets udvalgsarbejde 3. Undrerunde med spørgsmål på tværs af udvalgene 4. Udkast til handlingsplaner for IF strategi next step En opsummering af dagens udsagn i forhold til disse punkter præsenteres i det følgende. Opsummeringen afsluttes med en konklusion og forslag til det videre arbejde med seminarets resultater 1. IF sekretariatets gennemgang af igangsatte opgaver, som knytter sig til IF s fire strategiske målsætninger Sekretariatet fremhævede en række opgaver, som har været igangsat i perioden , og som har bidraget til at opfylde IF s strategiske målsætninger. Opgavelisten, som er angivet i tabellen nedenfor, er ikke udtømmende: Strategisk målsætning Behovsopsamling og udvikling Synlighed Evaluering og kvalitet Interesse-varetagelse 1 UU Plastindustri, UU Procesindustri, UU Industrioperatør, UU Metalindustri, UU Elektronikindustri, UU Overfladebehandlingsindustri, UU Svejse-, skibsbygning og støberiindustri, UU Energi og Forsyning, UU Arbejdsorganisering og UU Vindmølleindustri

3 Opgaver udført af IF sekretariatet Brancheundersøgelser: Robot Procesindustri Vindmølleindustri Galvanoindustri 3 Nye uddannelser: Produktør Trin 2 IOP Vindmølleoperatør - Årlig spørgeskemaundersøgelse blandt UU og LUU om uddannelsesbehov - Praktikpladskamp agne for procesoperatør - Ung-til-ung kampagne - EUD brochurer for 8 uddannelser AMU temahæfter for Fremstilling Automation - Opdatering af censorvejledning - Standardisering af svendeprøveevalueringerne - Faglærerkonference Epoxy - Faglærerkonference Svejs - AMU udbudsrunde - Handleplan for LUU er - Ny forbedret hjemmeside nelser.dk 2. Præsentation af udvalgenes egne stjernestunder i årets udvalgsarbejde I denne del af seminaret fik udvalgene mulighed for selv at formulere og præsentere, hvilke opgaver i deres udvalgsarbejde, som de selv vurderede som deres mest positive resultater på seminaret kaldet stjernestund. Følgende stjernestunder blev fremhævet af de enkelte udvalg: Industriens Fællesudvalg Udbudsrunden, fordi den o fik begrænset antallet af skoler o skaber større leveringssikkerhed o skaber bedre kvalitet De nye pjecer om AMU tilbud inden for fremstilling og automation skabte synlighed Udvalgets arbejde sker på et fælles værdigrundlag Aktivitetsoversigten skaber o overblik o fornemmelse for hvad der sker i UU erne o mulighed for prioritering UU Arbejdets Organisering Virksomhedskonference Arbejdet med udvikling af uddannelsestiltag i forhold til sundhed og sikkerhed Arbejdet med innovation i AMU Hurtig udvikling af nye uddannelsesmål En meget vidende og hjælpsom konsulent på området Stor aktivitet på AMU kurserne i AO porteføjlen Skabelse af sammenhæng mellem uddannelser UU Elektronik

4 Udvikling af ny svendeprøve Godt samarbejdsklima i udvalget Opdeling af AMU området i 2 FKB er AER projekt: flere praktikpladser UU Energi og forsyning Godt samarbejdsklima i udvalget Glade udlærte Tilfredse virksomheder De første 5 lærlinge blev udlært Vi fik den anden uddannelsesskole (TEC) i gang UU IOP Bred lyst til samarbejde mellem UU og LUU Ny censorvejledning Uddannelsen skaber lyst/behov for mere uddannelse Ny brochure for IOP uddannelsen gør den synlig Nye praktikpladser UU Metal Udbudsrundens resultat Nyt navn til udvalget 3 nye FKB er En ny kompetent konsulent til området Godt konsulentarbejde i forhold til at få ændret en skoles brug af forældet udstyr i undervisningen. Nu er skolen ændret og har et moderne CNC værksted UU Overflade Seminar med professor Møller Godt sekretariatsteam som kan bringe udvalgets beslutninger videre Gode samarbejdsrelationer mellem udvalgets medlemmer Lille udskiftning i udvalget sikrer kontinuitet i arbejdet Udvalgets bidrag til EUD folder Vi fik sat nano på dagsorden og drøftet det meget Vi fik taget diskussionen om faglærerkompetencer med faglærerne UU Plast 18 nye uddannelsesmål AER projekt til kr. Etableret muligheden for robotuddannelse inden for plastmageruddannelsen UU Proces AMU udbudsrunde- primær samarbejde med kort tidsfrist GMP arbejdsgruppen

5 UU Svejs, Skibsbygning og støberi Fået accept fra erhvervsskolen Aars om at de vil udbyde støberikurser samtidig med at virksomheder stiller sig til rådighed ifbm. kurserne UU Vindmølle Gode faglige, åbne diskussioner Virksomhedsbesøg med indhold Potentiale for fremtidig bud på uddannelse for vindmølleindustri Det lykkes at samle DI, DM, DE og 3F til samlet at udvikle en uddannelse for vindmølleindustrien. Fagets folk bidrog med konkrete bud på kompetencemål, organisationerne blev efterfølgende hørt 3. Undrer-runde med spørgsmål på tværs af udvalgene På denne del af seminaret fik deltagerne mulighed for at stille undre-spørgsmål på tværs af udvalgene, som modtagerne af spørgsmålene så fik mulighed for at svare på. Formålet undrer-runden var at få flere perspektiver på, hvordan IF-UU-UU samarbejdet er i dag, og hvor det muligvis kan udvikles. I undrer-runden blev deltagerne delt op i tre grupper: to grupper med UU medlemmer, mens den tredje gruppe bestod af IF udvalget. Der blev derefter mulighed til at stille undre-spørgsmål på tværs, således at IF kunne stille spørgsmål til UU erne og UU erne omvendt kunne stille spørgsmål til IF og også til den anden UU gruppe. Nedenfor er undrer-rundens spørgsmål og svar opdelt i to grupper: A) spørgsmål fra UU til IF og B) spørgsmål fra UU til UU A)Spørgsmål fra UU til IF: Hvordan kan vi sikre, at UU erne arbejder sammen på tværs? IF Svar: Mener at samarbejdet kan styrkes gennem øget motivation, f.eks. gennem følgende initiativer: Årlig konference for alle UU-medlemmer Koordinering/ videndeling blandt konsulenterne internt + udvalgene Mere af det vi har oplevet i dag (IF-seminar) Kommunikation / aktiv brug af web, rejs spørgsmål debat i udvalgene Endvidere kan samarbejdet styrkes ved at rokere deltager og medarbejdere i de forskellige udvalg, hvor det giver mening. Jeg undres over at vi laver/skaber mange praktikpladser, men de er ikke aktive hvilken

6 strategi har IF? IF Svar: Oprydning i EASY-P Hvem er det et problem for? Hvorfor? Fordi man er godkendt er man ikke forpligtet til at tage en elev. IF har ikke en strategi på området. Vi ønsker robotkurser tilknyttet til plast. Hvem er det, der skal behandle sådant et ønske og hvordan skal det gribes an? IF Svar: UU-metal og UU-Plast afklarer indbyrdes Hvorfor har vi så mange uddannelser inden for industrien? Hvorfor har vi ikke en industriens grunduddannelse? IF Svar: Måske er behovene i de enkelte brancher forskellige? Grunduddannelse er ikke muligt i AMU-konceptet. Hvad skal vi som organisation gøre for at sikre at skolerne arbejder bedre sammen om AMU og EUD tilbud? IF Svar: VEU-Centre Hvor går grænserne mellem 1) LUU ernes og UU s kompetencer og ansvarsområde? Og 2) UU s og IF s kompetence og ansvarsområder? IF Svar: 1) Kompetence IF UU- LUU: Hav tillid til, at opgaverne løses med respekt fra organisationerne o Ansvar for udvikling o Ansvar for at tænkte i helheder o Ansvar for at tænke på tværs o Ansvar for at udfordre rammerne LUU til at fungere Skolerne er omdrejningspunkt udbudsrunden. der skal skabes værdi i LUU s arbejde. LUU erne skal kendes deres muligheder visualisering af processerne (på hjemmesiden) Følgende spørgsmål blev også stillet fra UU til IF, men nåede ikke at blive behandlet: Hvorfor mødes i København, når skolerne/luu så gerne vil have besøg? Til parterne (IF): kan organisationerne der udpeger til LUU gøre det sådan, at man finder dem der brænder for det? Jeg undrer mig over, hvorfor jeg som LUU-medlem ikke har set et kommissorium for udvalgsarbejdet? Kan vi i højere grad få LUU til at samarbejde på tværs når der er relevant? Hvorfor klæder vi ikke vores LUU-medlemmer bedre på til LUU-arbejdet? Hvorfor prioriterer skolerne ikke LUU højere end de gør? B) Spørgsmål fra UU til UU:

7 Møder I behov, som ikke skal dækkes af jeres eget udvalg, og hvordan håndterer I det? Svar: Netværket kan hjælpe en til at blive bedre til at vide, hvor man skal henvende sig. Tværfaglige LUU netværk. F.eks. ved at LUU medlemskaber kommunikeres på tværs af brancher. Hvilken rolle tiltænker I (andre) UU er i jeres arbejde? Svar: Vi bruger dem ikke så meget, og vi vil gerne bruge dem, men er i tvivl om vores kompetence. Arbejder UU nok med det faglige, eller er der for meget udefrakommende papir-arbejde fra IF/UVM eller andre? Svar: UU må afstikke retningslinjer for skolernes inddragelse. Det samme gælder for LUU. IF konsulenter er generelt gode til at gøre dagsordenerne skarpe og vedkommende. Det er en balancegang at have skoler som tilforordnede, vigtigt at fokus er på faglige forhold, ikke skoledriften. Generelt svar: Nej generelt overlader vi det hurtigt til IF. Vi føler at vi arbejder med udvikling i UU. Hvordan kan man sikre et bedre samarbejde mellem UU erne? Svar: Vidensdeling Skabeloner til UU-møderne, så vi drøfter det samme Fælles møder på tværs af UU og LUU årligt Sikre uddannelse af LUU Sikre netværksdannelse på tværs af LUU og UU så man hurtigere kan få ting igennem Hvordan får vi spredt den gode mødekultur fra ét LUU til et andet? Svar: God mødekultur LUU: Vigtigt at afgrænse, hvad vi drøfter. Ikke skolens drift. Mere feed back i systemet, så alle niveauer ser værdien af deres indsats. Følgende spørgsmål blev også stillet fra UU til UU, men nåede ikke at blive behandlet: Hvorfor ved de andre UUer ikke, at UU-elektronik har et godt LUU-samarbejde? Hvordan deler vi? Hvordan sikrer vi, at der er hul igennem, når nye behov/idéer opstår? 4. Udkast til handlingsplaner for IF strategi next step

8 På denne del af seminaret fik deltagerne mulighed for at brainstorme på, hvilke handlinger der skal tages i forhold til IF fire strategiske målsætninger. Nedenfor er resultaterne af denne brainstorm: Målsætning 1: Behovsafdækning og udvikling Tillid til at input bliver brugt Tilbagemelding skal være meningsfuldt og troværdig. (også når det ikke bliver til noget) Kende målgruppen konkrete spørgsmål/ rigtig ferkvens Præsentere / sprede succes cases og gode eksempler videoklip fra behov til anvendt uddannelse Risikovillighed idéudvikling og pilotprojekter. Ikke altid garanti for resultat det kan lade sig gøre (åbent værksted) Helt åbent forum på web meld ind uden formkrav etc. alt er tilladt = løbende behovsopsamling + inspiration fra andre brancher. LUU-formand forpligtes til at referere. Behovsafdækning skal være fast dagsordenpunkt til LUU-møder Inspiration/viden fra andre aktører (DI/3F) regionale netværk identificer fælles behov. Har du talt med din uddannelseskonsulent i dag? Udvalgsmedlemmer og andre skal melde ind, når de hører et behov, også selvom den ikke er tænkt til ende. Vores omverden kan se at det lykkes når: Kvalitet i udviklingsarbejde det rykker Det bliver attraktivt at være med i UU arbejde Målsætning 2: Synlighed Styrke indsatsen til tillidsrepræsentant o Samarbejdsaftale? o Fora mellem HR tillidsrepræsentant? Chat-forum IT-uddannelse TEC-SAM (FIU) Der må være en plan (Kunde & co) Tema vindmølle Job centre øget indsats Hjemmeside lokale uddannelsesudvalg Målgruppe diskussion Målsætning 3: Evaluering og kvalitet

9 Produktudvikling af Vis-kvalitet o o Samarbejde med andre efteruddannelsesudvalg Sikre at de eksisterende muligheder udnyttes Kvalitetsstyringsredskaber til skolerne: o o o o o Undervisningsmateriale Faglæreruddannelse Kvalitetsstandarder til AMU-Mål Meritværktøjer til AMU-mål Testsystemer Målsætning 4: Interessevaretagelse LUU: o Tættere dialig o Få veldefineret opgaver o UU deltager på LUU-møder o UU indgiver punkt til dagsorden til LUU formandskabet (fx læse/skrive) Skolerne: o Deltager i UU-møder o IF deltager på skolekonferencer o UU deltager på fagmesser o Markedsføring i lokalaviser o Konsulenter til virksomheder Virksomheder: o o Indflydelse forpligter Fora for uddannelsesleder og repræsentanter (3F) Ministerier: o Fagkonsulenter deltager på IF/UU møder På seminaret var der endvidere opstillet en ide-kasse. Her kunne deltagere lægge gode ideer, som ikke umiddelbart fandt plads i seminarets program. Følgende ideer blev puttet i ide-kassen: Ansætte en stud. polit til analyser, således at vi kan bruge de mange analyser, som findes fra økonomiske vismænd, arbejdsmarkedsråd m.m. En mail-liste over deltagerne til seminaret Bruger vi informationer om beskæftigelses og behovssituationen (flaskehalse) fra de lokale arbejdsmarkedsnævn? Et nyt, fast punkt på alle UU møder: Hvilke nye teknologier og tendenser er på vej inden for vores område? Når VEU-centrene starter skal de udpege vejledere til hver branche. IF bør tilbyde regional uddannelse af disse vejledere Det kunne være en ide at arbejde med effektmåling inden for IF s område, idet uddannelserne vil blive efterspurgt af både medarbejdere og virksomheder, hvis man kan synliggøre en effekt. Effektmåling kan fortages på mange parametre.

10 Man skal passe på myten om, at der kan skabes et system, som kan måle effekt på alle uddannelser/kurser Konklusioner og anbefalinger På baggrund af udsagnene fra dagen har sekretariatet uddraget fire temaer, som det foreslås, at UU erne arbejder særligt med i perioden fra oktober 2009 til næste seminar omkring august Det drejer sig om følgende fire temaer: 1) Fokuseret netværksskabelse til at indhente mere viden om den teknologiske udvikling inden for eget brancheområde 2) Styrket synergi i samarbejdet mellem UU og LUU inden for eget brancheområde og evt. relevante tilhørende brancheområder 3) Udvikling af metoder til behovsopsamling inden for eget brancheområde 4) Initiativer til styrkelse af faglærerkompetencer Koblingen mellem de valgte temaer og IF s overordnede strategiske målsætninger er vist i nedenstående tabel: 1) Fokuseret netværksskabelse til at indhente mere viden om den teknologiske udvikling inden for eget brancheområde 2) Styrket synergi i samarbejdet mellem UU og LUU inden for eget brancheområde og evt. relevante tilhørende brancheområder 3) Udvikling af metoder til behovsopsamling inden for eget brancheområde 4) Initiativer til styrkelse af faglærerkompetencer Behovsopsamling Synlighed Evaluering Interessevare- og udvikling og kvalitet tagelse X (X) (X) X X X X X (X) (X) (X) X På IF seminaret blev der stillet en række spørgsmål omkring afgrænsningen af de forskellige niveauers (LUU, UU og IF) kompetencer og ansvarsområder. Det har været sekretariatets vurdering, at en sådan afgrænsning vil være et svært punkt at behandle i en UU handlingsplan, så længe problemstillingen ikke er knyttet til et bestemt opgaveområde. Derfor har sekretariatet udeladt at forholde sig direkte til denne kompetenceafgrænsning debat, men vil i stedet pege på at arbejdet med de fire valgte handlingspunkter kan bidrage til udviklingen af en erfaringsbaseret praksis omkring fordelingen af kompetencer og ansvarsområder mellem LUU, UU og IF. I forhold til UU ernes arbejde med de fire punkter i handlingsplanen foreslår sekretariatet, at UU erne tager udgangspunkt i følgende guidelines i forhold til at arbejde med konkretisering af handlingsplanens fire temaer: 1) 2) 3) 4) Netværksdannelse Styrket synergi i Udvikling af Initiativer til mhp. Mere viden samarbejde metoder til styrkelse af

11 om teknologisk mellem UU og behovsopsamling faglærer- udvikling LUU kompetencer Hvilke initiativer vil vi sætte i gang i forhold til temaet? Hvordan vil dette initiativ bidrage positivt til handlingsplanens tema? Hvilke omkostninger er der forbundet med initiativet og hvem skal betale det? Hvad er tidsplanen for initiativet? Hvem skal informeres om initiativet? Hvordan vurderer vi resultaterne af initiativet?

12 Bilag 5 Snaptun d. 20. august 2009 Fremtidige udfordringer for plastskolerne Med udgangspunkt i den nuværende elevsituation, er der behov for en hurtig indsats. Skolerne ønsker en drøftelse med alle relevante parter om hvordan nedenstående udfordringer kan løses ved fælles indsats. Plastmageruddannelsen Alarmerende situation m.h.t. elevtilgang, både EUD og VEUD (dertil kommer at der er meget få elever med udd.-aftale) Akut mangel på praktikpladser (mange henvendelser fra interesserede, både voksne og unge, men vi har pt. ingen relevante praktiksteder at anvise). Vores troværdighed m.h.t. praktikplads til alle lider under den nuværende situation. Vi er nået til det punkt hvor det kan dreje sig om uddannelsens overlevelse Det nuværende optag kan betyde færre elevhold (opstart én gang årligt) De øjeblikkelige elevtal medfører fald i skolernes investeringer i uddannelsen (dette er en negativ spiral) Hvorfor skal virksomheden ansætte en elev/lærling? (De hidtidige skræk -kampagner har ikke pt. givet resultat). Bør påpege fordelene, såsom plastmagerens jobfunktion og indhold i forhold til de opnåede kompetencer. Undersøge muligheder for at søge midler til kampagne overfor virksomhederne (Ikke AER) Er der mulighed for dækning af skyggeelever? (økonomisk kompensation). Hvad skal til for at opnå takstforhøjelse på plastmageruddannelsen? Efteruddannelse Faldende aktivitetsniveau på AMU-området Hvad er udvalgets forventninger til de to skoler i fremtiden? Hvordan forholder udvalget sig til at der etableres nye uddannelser med delkompetencer fra FKB 2756? (f.eks. vindmølletekniker og industrioperatør) Med baggrund i de nye godkendelser, er de to skoler forpligtet til at levere uddannelse i hele landet, hvilket fordrer at skolerne er opdateret videns- og udstyrsmæssigt. Dette trues af den nuværende situation. Øvrige temaer

13 Det igangværende AER-projekt viser at det er meget svært at få etableret nye aftaler. Selv virksomheder som søger efter elever, tvivler lidt ved konkrete henvendelser. Venlig hilsen De to danske plastskoler

14 Bilag 7 Aktivitetsliste 2010 Forventede aktiviteter i Udviklingsudvalg for Plastindustri Aktivitet Beskrivelse Udgift Praktikpladsvurderinger Skolerne foretager en vurdering kr. af alle virksomheder, der ønsker at blive godkendt som praktikvirksomhed for plastmagerelever. Udvalget betaler transport-udgifterne til dette arbejde. Markedsføring af trin 3 Aktiviteter endnu ikke fastlagt kr. Udvikling af svendeprøven på Aktiviteter endnu ikke fastlagt kr. plastmageruddannelsen Faglærerkonference Der skal afholdes en fælles kr. konference for skolernes faglærer deltagerantal ca. 15 Censorvejledning og - konference Censorvejledningen skal tilpasse kr. det nye fælles koncept og generelt fornys. Opgave kommissionen skal inddrages i arbejdet og der skal afholdes en konference for alle censorer, hvor den nye vejledning præsenteres. LUU-møder Fælles møde/møder med LUU og UU

15 Bilag 10.1 Plastteknikerens Kompetencer 31. Gennemføre systematisk problemløsning og fejlretning i en plastproduktion på baggrund af et dybdegående kendskab til relevante procesparametre. 32. Anvende produktionsfremmende metodikker og værktøjer i forbindelse med plastindustriel produktion. 33. Påtage sig rollen som projektleder og gennemføre udviklingsprojekter fra idé til færdigt produkt 34. Samarbejde og kommunikere plastfagligt med leverandører, kunder, kollegaer og andre samarbejdspartnere i forbindelse med en plastproduktion. 35. Samarbejde med kollegaer, kunder og leverandører om emneoptimering på baggrund af indgående kendskab til gængse plastmaterialer og produktions- og anvendelsesmæssige parametre. 36. Udføre kalkulation af fremstillingsomkostninger og salgspriser i forbindelse med en plastproduktion 37. Udvise helhedspræget forretningsforståelse for gennemførelsen af en plastproduktion og viden om muligheder for iværksætteri. 38. Foretage kvalitetssikring af plastprodukter og færdigproducerede plastemner i forhold til gældende standarder, herunder fastlægge kvalitetskrav, udvælge testmetoder og gennemføre relevante tests, analysere datamateriale og udarbejde nødvendig dokumentation. 39. Deltage i udviklingen og driften af virksomhedens kvalitetssikringssystem. 40. Rådgive omkring produktionsmæssige miljøforhold i forbindelse med en plastproduktion, herunder recycling og energi. Plastmagerens kompetencer udføre procesberegninger og anvende resultaterne herfra i produktionen (fx sprøjtetryk, eftertryk, opvarmningstid, køletid, hærdetid, anvendelsestid, cyklustid) og ud fra en given plastproduktion udføre statistisk proceskontrol, sammenholde måleresultaterne med gældende normer og standarder og kontrollere almindelige produktegenskaber, medvirke ved løsning af komplicerede problemstillinger inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder termoplast- og hærdeplastproduktionsprocesserne og igangsætte, indkøre og afslutte et produktionsforløb af plastprodukter, herunder optimere, årsagsbestemme og afhjælpe simple fejl systematisk indgå i arbejdssammenhænge hvor der anvendes produktivitetsfremmende metodikker og værktøjer i forbindelse med plastindustriel produktion styre og gennemføre enkle emneudviklingsprojekter indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer samt kommunikere fagligt i virksomheden samarbejde om emneoptimering ud fra produktionsog anvendelsesmæssige parametre udvælge og forbehandle råvarer til en konkret plastproduktion kendskab til kemiske grundbegreber og plastrelaterede materialers egenskaber, samt identificere de i plastbranchen mest anvendte plastmaterialer, herunder også kendskab til genbrugsplast, udføre kalkulation af omkostninger i forbindelse med plastindustriel produktion samt udføre procesoptimerende beregninger ved plastindustriel produktion udvise innovative kompetencer ved arbejdet inden for uddannelsens jobområder og anvende viden om samfunds- og organisationsforhold i forbindelse med egen jobfunktion, samt opnå kendskab til innovationsværktøjer og udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed arbejde kvalitetsbevidst i henhold til virksomhedens normer anvende gængse måleværktøjer til plastindustriel produktion og fra en given plastproduktion udtage prøver til produktionskontrol og med relevant udstyr foretage visuel og måleteknisk kontrol anvende relevant laboratorieudstyr til en given kvalitetskontrol udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer foretage korrekt håndtering og bearbejdning af plast til genbrug ud fra kendskab til de enkelte plasttypers karakteristika og produktkrav samt ud fra en miljømæssig korrekt vurdering af materialets genanvendelighed (bæredygtighed), arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder

16 Bilag 10.2 Plastmager trin 3, Teknisk Speciale Med Overblik & Indsigt. Teknisk Speciale er en 1 års overbygning på plastmager uddannelsen. Plastmageren med et Teknisk Speciale får overblik og indsigt således, at han/hun kan løfte mange af de udfordringer en moderne plastvirksomhed står overfor i dag. Efter at have gennemført et Teknisk Speciale vil den pågældende have mulighed for, at passe ind i bl.a. følgende arbejdsområder på en plastvirksomhed: Kvalitetsafdelinger Produktionsafdelinger Udviklingsafdelinger Laboratorier Uddannelsen længde er et år, og funger som vekseluddannelse mellem skole og praktik på en virksomhed. Skolemodulerne er opdelt med 4 moduler og i alt 15 uger. Praktikdelen er opdelt i 3 moduler på i alt ca. 30 uger og fordelingen mellem skole og praktik kan ses i nedenstående model. Modul 1 praktik Modul 2 praktik Modul 3 praktik Modul 4 3 uger Ca. 10 uger 5 uger Ca.10 uger 5 uger Ca. 10 uger 2 uger Model for fordeling af skole og praktik Teknisk Speciale er, for skoledelen, en primær teoretisk forlængelse af plastmageruddannelsen. I praktikdelen skal eleven kunne fordybe sig, samt praktisk anvende og afprøve de færdigheder som er blevet undervist i på det foregående modul. Undervisningen på modul 1-4 foregår efter tidssvarende pædagogiske principper herunder: cases, laboratorium og felt arbejde. Der vil blive anvendt relevante ressource personer fra industrien og leverandør til plastindustrien, i forbindelse med indlæg og foredrag, som er aktuel for det pågældende undervisningsmodul. Det er vigtigt for at gøre uddannelsen tidssvarende og virkelighedsnær, at der i høj grad arbejdes med udgangspunkt i problemstillinger fra elevens hverdag. Eleverne skal derfor arbejde med relevante opgaver, som relaterer til den pågældendes daglige arbejde og det anbefales, at der bringes projekter med fra virksomhederne, som der kan arbejdes med i forbindelse med skolemodulerne. Efter hvert skolemodul får eleverne projektopgaver med hjem på virksomheden, som der skal arbejdes videre med i praktikdelen.

17 Hver elev har en mentor, som kan kontaktes og som vil være behjælpelig med sparring i forbindelse med projektarbejdet i praktiktiden.

18 Overskrifter for de 4 skolemoduler: Modul 1 (3 uger): Introduktion og Laboratorium. En forudsætning for grundigt arbejde er, at den teoretiske værktøjskasse er på plads. Derfor starter Tekniske Speciale med at sikre, at eleverne har et fornuftig teknisk/teoretisk grundlag at kunne arbejde videre med på studiet. Emner på modulet: Matematik og kemi i plast. Materiale lære og afprøvning af plast materialer. Projekt styring. Modul 2 (5 uger): Produktion og kvalitet. Emner på modulet: Produktionsfremmende metodikker indenfor dansk plastindustri Kvalitetsstyring af plastproduktion Internationale sammenhænge og globalisering outsourcing af plastproduktion Plastproduktionsplanlægning. Systematisk problemløsning indenfor plastindustriel produktion Modul 3 (5 uger): R/ D udvikling og innovation. Konstruktion og udvikling af plastemner og produktionsforme Kommunikation mellem afdelinger, kunder og samarbejdspartnere. Økonomi og forretningsforståelse Modul 4 (2 uger): Afslutnings projekt og eksamen. Afslutningsprojektet skal have hovedfokus inden for ét af temaerne i modul 1-3. Samtidig skal eleven kunne inddrage elementer fra alle moduler og vise dette i det afsluttende projekt. Eleven vælger et afslutningsprojekt, som er af relevans for praktikvirksomheden og som afspejler en eller flere problemstillinger fra virksomhedens hverdag. Efter afslutning af modul 3 begynder den studerende, at indsamle data til en problemformulering og senest 3 uger før start på modul 4 skal problemformuleringen være indsendt til skolen og skal godkendes. Efter godkendelse af problemformulering begynder den studerende sit arbejde med projektet. Projektet og uddannelsen afsluttes med mundtligt eksamen på skolen med ekstern censor fra en plastvirksomhed.

19 Bilag 10.3 UDKAST TIL Bilag 17 til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling Plastmager 1. Uddannelsens formål og opdeling 1.1. Plastmageruddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Planlægning af en plastindustriel produktion ud fra specifikationer. 2. Gennemførelse af en produktion indenfor plastområdet under iagttagelse af miljø- og sikkerhedsbestemmelser. 3. Udførelse af vedligehold på plastindustrielt produktions- og procesudstyr. 4. Kommunikation og samarbejde med relevante interessenter i relation til plastindustriel produktion. 5. Kalkulation i forbindelse med processer ved plastindustriel produktion. 6. Løbende optimering til sikring af stabile af produktionsprocesser. 7. Fejlfinding og opfølgning på fejl i forbindelse med drift. 8. Dokumentation af plastindustriel produktion 1.2. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer Uddannelsen indeholder følgende trin: 1. Plastmedhjælper. 2. Plastmager Uddannelsen afsluttes med specialet: Plastmager. 2. Uddannelsens varighed og struktur m.v Uddannelsens trin 1 varer 2 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 20 uger. Trin 2 varer 4 år. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 35 uger Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1og i mindst 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan: 1. medvirke ved enkel produktion af plastemner på baggrund af kendskab til styringer i forbindelse med plastproduktion samt kendskab til måleteknik og tolerancesystemer, 2. medvirke ved identifikation af almindeligt anvendte plastmaterialer, herunder kende til deres karakteristika og egnethed til en konkret produktion samt anvende sin viden til korrekt materialevalg herunder anvende metoder til behandling af genbrugsplast, 3. arbejde med materialer og kemikalier på en arbejdsmiljø- og miljømæssig korrekt og forsvarlig måde, 4. udføre forskellige enkle sammenføjningsmetoder til plastprodukter og 5. arbejde efter dokumentations- og instruktionsmateriale på engelsk, og herunder opnår kompetence svarende til grundfaget Engelsk, niveau F For at påbegynde uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover de afsnit 3.1. nævnte kompetencer, tillige have gennemført de af Arbejdstilsynet godkendte kurser Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater og Sikkerhed ved polyesterstøbning. 4. Kompetencemål for hovedforløbet 4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit , er, at eleverne kan: 1. anvende gængse informationsteknologiske værktøjer til udarbejdelse af dokumentation, 2. indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer samt kommunikere fagligt i virksomheden, 3. arbejde kvalitetsbevidst i henhold til virksomhedens normer, 4. arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, 5. udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser, 6. anvende fremmedsproget teknisk dokumentation og anvende informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning i fremmedsprogede databaser og ordbøger, 7. udarbejde emnetegninger, 8. igangsætte, indkøre og afslutte et produktionsforløb af plastprodukter, herunder optimere, årsagsbestemme og afhjælpe simple fejl systematisk, planlægge og udføre fremstilling med relevant plastproduktionsprocesudstyr, ud fra

20 specifikationer og kendskab til kemiske grundbegreber og plastrelaterede materialers egenskaber, samt identificere de i plastbranchen mest anvendte plastmaterialer, herunder også kendskab til genbrugsplast, 9. fremstille og læse simple diagrammer vedrørende styringer samt opbygge simple styringer og kender dertil hørende elementer, 10. anvende gængse måleværktøjer til plastindustriel produktion og fra en given plastproduktion udtage prøver til produktionskontrol og med relevant udstyr foretage visuel og måleteknisk kontrol, 11. udføre sammenføjning af tykvæggede plastmaterialer, 12. udvise innovative kompetencer ved arbejdet inden for uddannelsens jobområder og anvende viden om samfundsog organisationsforhold i forbindelse med egen jobfunktion, samt opnå kendskab til innovationsværktøjer og udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed, 13. instruere andre inden for eget fagområde, 14. udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer, 15. indgå i arbejdssammenhænge hvor der anvendes produktivitetsfremmende metodikker og værktøjer i forbindelse med plastindustriel produktion, 16. udføre procesberegninger og anvende resultaterne herfra i produktionen (fx sprøjtetryk, eftertryk, opvarmningstid, køletid, hærdetid, anvendelsestid, cyklustid) og ud fra en given plastproduktion udføre statistisk proceskontrol, sammenholde måleresultaterne med gældende normer og standarder og kontrollere almindelige produktegenskaber, 17. anvende periferiudstyr under vejledning, herunder foretage enkel programmering af styringer samt medvirke til optimering af produktionsforløb ved anvendelse af periferi- og følgeudstyr, 18. foretage korrekt håndtering og bearbejdning af plast til genbrug ud fra kendskab til de enkelte plasttypers karakteristika og produktkrav samt ud fra en miljømæssig korrekt vurdering af materialets genanvendelighed (bæredygtighed), 19. udvælge og forbehandle råvarer til en konkret plastproduktion, 20. anvende relevant laboratorieudstyr til en given kvalitetskontrol, 21. medvirke ved design og konstruktion af ukomplicerede værktøjer til produktion af hærdeplastemner, termoformede emner og sprøjtestøbte emner, 22. udføre kalkulation af omkostninger i forbindelse med plastindustriel produktion samt udføre procesoptimerende beregninger ved plastindustriel produktion, 23. udføre afprøvning, indkøring og optimering af værktøjer i plastindustriel produktion, 24. medvirke ved plastindustriel produktion ved brug af avancerede materialer og processer, 25. styre og gennemføre enkle emneudviklingsprojekter samt samarbejde om emneoptimering ud fra produktions- og anvendelsesmæssige parametre, 26. gøre sig fagligt forståelig på engelsk i forhold leverandører, kunder, kollegaer og andre samarbejdspartnere, 27. styrke relevante faglige færdigheder inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder termoplasthærdeplastproduktionsprocesserne, 28. udvise forståelse for det valgte fagområdes teknologiske muligheder, 29. medvirke ved løsning af komplicerede problemstillinger inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder termoplast- og hærdeplastproduktionsprocesserne og 30. fremstille komplicerede produkter inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder termoplast- og hærdeplastproduktionsprocesserne. Kompetencemål for uddannelsens trin 3, plasttekniker: 31. Gennemføre systematisk problemløsning og fejlretning i en plastproduktion på baggrund af et dybdegående kendskab til relevante procesparametre. 32. Anvende produktionsfremmende metodikker og værktøjer i forbindelse med plastindustriel produktion. 33. Påtage sig rollen som projektleder og gennemføre udviklingsprojekter fra idé til færdigt produkt 34. Samarbejde og kommunikere plastfagligt med leverandører, kunder, kollegaer og andre samarbejdspartnere i forbindelse med en plastproduktion. 35. Samarbejde med kollegaer, kunder og leverandører om emneoptimering på baggrund af indgående kendskab til gængse plastmaterialer og produktions- og anvendelsesmæssige parametre. 36. Udføre kalkulation af fremstillingsomkostninger og salgspriser i forbindelse med en plastproduktion 37. Udvise helhedspræget forretningsforståelse for gennemførelsen af en plastproduktion og viden om muligheder for iværksætteri. 38. Foretage kvalitetssikring af plastprodukter og færdigproducerede plastemner i forhold til gældende standarder, herunder fastlægge kvalitetskrav, udvælge testmetoder og gennemføre relevante tests, analysere datamateriale og udarbejde nødvendig dokumentation. 39. Deltage i udviklingen og driften af virksomhedens kvalitetssikringssystem. 40. Rådgive omkring produktionsmæssige miljøforhold i forbindelse med en plastproduktion, herunder recycling og energi Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 15, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr , gælder for uddannelsens trin 2, plastmager.

21 5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 6. Bedømmelse og beviser mv Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1, plastmedhjælper, afholder skolen en afsluttende prøve. Opgavernes indhold tilrettelægges af skolen i samråd med det faglige udvalg. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse Prøven består af en praktisk orienteret opgave, og omfatter en opgave, som eleven vælger ud fra skolens opgaveforslag, inden for et af områderne: sprøjtestøbning, ekstrudering/termoformning eller hærdeplast. Prøven udarbejdes inden for en varighed af 6 klokketimer Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 2, plastmager, afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse Den afsluttende prøve består af en skriftlig og en praktisk prøve. Den skriftlige prøve består af et antal spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Prøven, omfatter spørgsmål inden for plastteknologi og plastmaterialer. Som hjælpemidler må anvendes eget skriftlige dokumentationsmateriale samt kompendier og håndbøger. Den praktiske prøve omfatter praktiske faglige færdigheder eller laboratorieopgaver eller en kombination af disse. Indholdet i den afsluttende prøve tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg Den skriftlige prøve har en varighed på i alt 4 klokketimer, mens den praktiske prøve har en varighed på 27 timer. Skuemestrene deltager ved dele af prøven, samt ved karakterafgivelsen Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren og censor samlet en karakter. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver læreren og censorerne samlet en karakter for den skriftlige og en praktiske prøve. I bedømmelsen indgår vurdering af faserne: forberedelse, gennemførelse og kvalitetsbedømmelse. Der lægges ved bedømmelsen vægt på elevens faglige kunnen, systematik i opgaveløsningen, orden, omhu med materialer, maskiner, udstyr og værktøj samt arbejdsplanlægning. Den samlede svendeprøvekarakter fremkommer som et vægtet gennemsnit af den skriftlige og den praktiske prøve. Karakteren for den skriftlige prøve indgår i den samlede karakter med 25 %, mens karakteren for den praktiske del af prøven indgår i den samlede karakter med 75 % For at der kan udstedes skolebevis skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af alle grund-, område- og specialefag på hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne for faget For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, plastmedhjælper, skal prøven være bestået For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2, plastmager, skal prøven være bestået Ved uddannelsens afslutning med trin 1, plastmedhjælper, udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen Ved uddannelsens afslutning med trin 2, plastmager, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen.