center for seksuelle overgreb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "center for seksuelle overgreb"

Transkript

1 center for seksuelle overgreb Årsrapport 2009 og 2010 center for seksuelle overgreb

2 Bidragsydere til rapporten Afd. Læge Malene Hilden Læge/ PhD studerende Mie-louise Larsen Klinisk sygeplejevejleder Hanne Nielsen Socialrådgiver Lærke Honoré Psykolog Mia Lind Konsulent Karin Sten Madsen Juli, 2011 Udgiver: Center for seksuelle overgreb Design: malenehald.dk ISBN: Tak til fonde, der har ydet støtte til centrets projekter og forskning: OAK Foundation, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Trygfonden, Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriets Forskningspulje. 2

3 Indholdsfortegnelse 4 Forord 5 Statistiske oplysninger 11 Historien om et nyt logo 12 Bridge over Troubled Water 14 Historier på en t-shirt 16 Hanne Baden Nielsen Masterprojekt 20 Patientnetværk 21 Videnscenter 25 Personale i Center for Voldtægtsofre

4 forord Center for Seksuelle Overgreb (tidligere Center for Voldtægtsofre) har netop haft 10 års jubilæum. Det var en fin dag med mange gode og inspirerende indlæg, hvoraf vi har valgt at sætte nogen på tryk i denne årsrapport. Desuden er der omtale af sygeplejerske Hanne Baden Nielsens projekt om sundhedsfremme/ forebyggelse af seksuelle overgreb rettet mod unge i års alderen. Endelig indeholder rapporten i lighed med tidligere årsrapporter en præsentation af centrets aktiviteter med statistikker for en lang række forhold ved centrets arbejde. Fra begyndelsen af april etablerede Rigshospitalet en ny speciale-enhed, Center for Seksuelle Overgreb - mod børn, unge og voksne, der får til formål at udvikle og yde en optimal kvalitet i tværfaglig undersøgelse og behandling af børn, unge og voksne udsat for seksuelle overgreb i form af eksempelvis incest, krænkelser, voldtægt og voldtægtsforsøg. Det er første gang i Danmark, at der etableres en sådan tværgående enhed for børn, unge og voksne. Centret udvikles gennem en faglig fusion mellem Center for Voldtægtsofre og Team for Seksuelt Misbrugte Børn. Heri er der også en udvidelse med en ny funktion, hvor de unge udsat for overgreb får et tilbud om behandling, også selvom overgrebene ikke er akutte. Denne nye funktion for unge etableres med støtte fra Folketingets Satspuljemidler. Fremover vil undersøgelsen og behandlingen af børn, unge og voksne blive forbedret. Det sker i og med, at de erfaringer, der er indhøstet i Center for Voldtægtsofre og Team for Seksuelt Misbrugte Børn, der begge har eksisteret som enheder i ti år, nu integreres i en højt specialiseret tværfaglig funktion. Centret vil behandle henvendelser vedrørende overgreb på omkring 800 personer om året. Det nye center er et samarbejde mellem Gynækologisk Klinik, BørneUngeKlinikken og Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning. Lene Lundvall, klinikchef i Gynækologisk Klinik Svend Aage Madsen, klinikchef i Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning 4

5 Statistiske oplysninger Henvendelser til Center for Seksuelle Overgreb Denne rapport omhandler henvendelser til Center for Seksuelle Overgreb i årene 2009 og Centrets tilbud om undersøgelse, behandling samt psykosocial hjælp og støtte omfatter både mænd og kvinder, som har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg og hvor henvendelsen finder sted indenfor 72 timer efter hændelsen. Henvendelser omkring seksuelle overgreb, der ligger længere tilbage eller ikke kan karakteriseres som akut voldtægt (eks. incest, samlivsvold m.m.), henvises til andre instanser. I 2009 modtog centret 293 henvendelser, af disse kom 12 henvendelser fra mænd voldtaget af andre mænd. I 2010 modtog centret 302 henvendelser, af disse udgjorde 5 henvendelser fra mænd. Det samlede antal henvendelser i årene 2009 og 2010 var således 595. Til sammenligning modtog centret samlet 676 henvendelser i årene 2007 og Årsager til henvendelser ses i tabel 1. Som det fremgår af tabel 1 drejede ikke alle 595 henvendelser Voldtægtsforsøg <72t 453 Andet 42 Drugrape 39 Voldtægtsforsøg >72t-<14d 29 gammel voldtægt >14 dage 17 Falsk anmeldelse 10 Incest 5 I alt 595 sig om akut voldtægt eller voldtægtsforsøg. 47 personer henvendte sig således, fordi de havde været udsat for incest, samlivsvold eller andet. Disse 47 personer blev henvist til andre instanser og vil derfor ikke figurere i de følgende statistiske oplysninger, det samme gælder de 17 mænd der henvendte sig, da deres overgreb adskiller sig væsentligt fra kvindernes. Kategorien falsk anmeldelse indeholder henvendelser hvor hændelsesforløbet ændres af kvinden selv, samt anmeldelser som, af politiet, behandles som falsk anmeldelse. I udgjorde denne gruppe 10 personer som ikke vil indgå i de efterfølgende analyser. Den følgende statistik omfatter derfor 521 kvinder. Tabel 1: Samlet antal henvendelsesårsager Aldersfordeling Center for Seksuelle Overgreb foretager undersøgelser af personer fra det fyldte 12. år. Af tabel 2 ses det at der er stor aldersspredning på de piger/kvinder der blev undersøgt i centret (12-91 år). Hovedparten af kvinderne var dog under 25 år gammel (69%). Boforhold Kvindernes alder afspejler sig både i deres bolig og samlivsforhold. Størstedelen af pigerne/kvinderne boede således alene eller hos deres forældre (tabel 3). Antal Procent år 35 6,7 % år ,1 % år ,7 & år 50 9,6 % år 39 7,5 % år % år 15 2,9 % år 14 2,7 % 50+ år 22 4,2 % Tabel 2: Aldersfordeling 5

6 Tabel 3: Boforhold Alene 34,3 % Hos forældre 32 % Andet 13,2 % Partner/ægtefæller 9,9 % Institution/bolig med personale 6,2 % Kollektiv 3,1 % Højskole, efterskole, kosteskole 1,2 % Herkomst I var i alt 81 % af henvendelserne fra kvinder med dansk oprindelse. Tabel 4: Herkomst Danmark 81,2 % Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande 7,1 % Indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande 5,6 % Turist 3,1 % Grønland 1 % Adoptivbarn Uoplyst 0,8 % Færøerne 0,4 % Uddannelse og beskæftigelse I tråd med den tidligere beskrevne aldersspredning var knap halvdelen (46 %) under uddannelse, ca. en fjerdedel tilknyttet arbejdsmarkedet, mens kvinder på overførselsindkomst, kontanthjælp eller uden arbejde udgjorde 24 %. Tabel 5: Uddannelse Studerende 45,6 % Overførselsindkomst 23,7 % Løn/arbejde 22,9 % Andet 4,8 % Uoplyst 3,1 % Medicin 213 kvinder oplyste at de dagligt tog medicin, af disse oplyste 121 kvinder, at de dagligt tog psykofarmaka (23 %), hvilket er en stigning fra sidste år hvor andelen var 14 % (dog oplyst uden sovemedicin). Denne kategori indbefatter både beroligende samt sovemidler, medicin mod depression og medicin mod andre kroniske, psykiske lidelser. Ved den første kontakt i centret vurderes kvindens psykiske og fysiske helbred ud fra oplysninger fra kvinden selv samt en objektiv vurdering af undersøgeren. I blev det vurderet at 71 kvinder var psykisk handikappede, af disse blev 38 kvinder vurderet til at være psykisk syge mens 18 kvinder vurderedes lettere eller sværere mentalt handikappet. Det seksuelle overgreb I det følgende omtales omstændighederne omkring gerningsmanden, det seksuelle overgreb, og de fysiske skader kvinden blev påført. Gerningsmanden I tabel 6 ses kvindens relation til gerningsmanden. Man kan sammenfatte nedenstående i 3 kategorier: 6

7 > > Overfaldsvoldtægt (kvinden har aldrig mødt gerningsmanden før): 25 % > > Kontaktvoldtægt (kvinden har kendt gerningsmanden i mindre end 24 timer): 23 % > > Bekendtskabsvoldtægt (voldtægt begået af en bekendt, ven, partner eller famille): 48 %. I langt de fleste tilfælde, 419 (80 %) blev overgrebet foretaget af en enkelt mand, mens der i 52 (10 %) var to mænd tilstede. I 21 tilfælde (4 %) var der tre eller flere mænd tilstede og 29 kvinder (6 %) havde ingen erindring om, hvor mange gerningsmænd, der havde været tilstede. Ven, anden bekendt 27,4 % Aldrig set før 25,4 % Tilfældig: mødt indenfor 24 timer 21,3 % Ekskæreste 8,9 % Skole/studiekammerat 4,3 % Andet 3,3 % Nuværende kæreste 2,4 % Taxachauffør 2 % Arbejdskammerat 1,4 % Anden slægning 1 % Far, stedfar 0,8 % Andet autoritetsforhold 0,4 % Behandler/plejer 0,4 % Søn 0,4 % Chef, lærer 0,2 % Søn 0,2 % Tabel 6: Kvindens relation til gerningsmanden. Gerningsstedet At mere end halvdelen af kvinderne havde længerevarende og i nogen tilfælde et tidligere intimt kendskab til gerningsmanden afspejler sig i stedet, hvor overgrebet fandt sted. Næsten halvdelen af overgrebene fandt sted i enten gerningsmandens eller kvindens egen bolig, som er vist i tabel 7. Bolig: egen 20 % Bolig: Gerningsmandens 26,8 % Bolig: anden 10 % Gade, torv, offentlig plads 7,7 % I en bil 5,8 % Park, skov 5,2 % Andet, udendørs 4,4 % I gården/trappeopgang til beboelse 4,2 % Butik/hotel 2,9 % Skole/institution 2,7 % Bar, restaurant, diskotek 2,5 % Ofret husker intet 2,1 % Andet 1,5 % Andet, indendørs 1,3 % Transportområde/offentlig transportmiddel 1,2 % Fælles bolig 0,8 % Arbejdsplads 0,6 % Idræts- eller sportsanlæg 0,2 % Tabel 7: Gerningssted Den seksuelle handling I alt 326 kvinder (63 %) blev udsat for vaginal og/eller anal penetration, og 69 kvinder (13 %) blev udsat for oral indtrængning. Det er her værd at bemærke at der hos 96 kvinder (18 %) ikke forelå information omkring evt. penetration. Den manglende information kan skyldes flere forhold, bl.a. ses det at ca. halvdelen af disse kvinder har mistænkt at de er blevet udsat for drugrape og/eller har indtaget en større mængde alkohol, og derfor ikke har nogen klar erindring om overgrebet. Af de 326 kvinder der var udsat for penetration blev der observeret 7

8 anogenitale skader hos en tredjedel. Disse skader bestod af rifter eller større skader, uspecifikke fund som f.eks. rødme og hævelse er ikke medtaget. Fysisk vold 401 kvinder oplyste at de i forbindelse med deres overgreb var blevet udsat for forskellige former for fysisk vold. Hyppigst havde gerningsmanden udøvet fysisk vold i form af fastholdelse af kvinden (54 %), 32 kvinder blev udsat for kvælningsforsøg (6 %), se tabel 8.Ved den lægelige undersøgelse på centret blev der observeret skader på huden hos 326 kvinder. De hyppigste skader var underhudsblødninger og hudafskrabninger. Tabel 8: Fysisk vold Fastholdt 54,1 % Fysisk vold 23 % Skubbet, hevet, trukket, væltet 13,4 % Stump vold: slag med flad hånd 10,6 % Stump vold: slag med knytnæve 6 % Stump vold: spark 3,6 % Stump vold: slag med genstand 2,3 % Skarp vold: snit 1,7 % Kvælningsforsøg 1,5 % Skarp vold: bid 1,5 % Fremmedlegeme i legemsåbning 1,5 % Stump vold: nevet, kredset 1,5 % Bundet 1,3 % Termisk, elektrisk, kemisk 0,6 % Skarp vold: stik 0,2 % Skarp vold: hug 0 % Kvindens modstand Størstedelen af kvinderne set på centret ydede en eller flere former for modstand mod overgrebet, hyppigst i form af verbal modstand. Mange kvinder gjorde også fysisk modstand ved at forsøge at skubbe, slå eller sparke manden væk. Der foreligger ikke information om evt. modstandsformer for 124 kvinder (23 %). Dette tal kan afspejle mange faktorer. Dels kan det afspejle både manglende erindring omkring hele og dele af overgrebet, og dels at nogle kvinder ikke gør modstand på grund af trusler eller anden oplevet fare under overgrebet. Tabel 9: Ofrets modstand Siger fra... 58,3 % Skubbede 32,1 % Husker intet 15,5 % Skreg/råbte 14,8 % Græd 10,7 % Slog 10,2 % Sparkede 9,6 % Løb 6,1 % Rev 4,6 % Uoplyst 4,4 % Siger fra, forhindring 2,7 % Andet 2,7 % Bed 2,3 % Genstand, fundet 0,4 % Genstand, medbragt 0 %

9 Alkohol og narkotika Der forelå oplysninger om 495 kvinders alkohol indtag i forbindelse med overgrebet. 156 kvinder (30 %) oplyste at de ikke havde indtaget alkohol i forbindelse med overgrebet. 109 (21 %) kvinder havde indtaget mindre end 5 genstande og 177 (34 %) havde indtaget mere end 5 genstande. 52 kvinder (10 %) oplyste at de havde indtaget en større mængde alkohol og havde amnesi for dele af perioden omkring overgrebet. Blandt de 490 kvinder, som der forelå oplysninger om vedr. indtagelse af euforiserende stoffer i forbindelse med overgrebet, oplyste 82 % af kvinderne at de ikke havde indtaget nogen former for euforiserende stoffer. 32 kvinder (6 %) oplyste at de havde indtaget lettere narkotika ( f.eks. hash), 19 kvinder (4 %) havde indtaget hårdere narkotika ( f.eks. ecstasy, heroin). I oplyste 73 kvinder (14 %) at de havde mistanke om, at andre havde kommet stoffer i deres drinks eller mad i forbindelse med overgrebet, og at de havde været udsat for drugrape. større end 5 genstande 36 % intet 31 % mindre end 5 genstande 22 % større end 5 genstande og med amnesi 10,5 % andet 0,2 % Tabel 10: Alkohol og narkotika Kontakt til centret og anmeldelse til politiet I centret ses både de kvinder der anmelder deres overgreb til politiet såvel som dem der vælger ikke at anmelde til politiet. I blev 57 % af kvinderne henvist direkte til centret af politiet. 18 % af kvinderne blev henvist til centret efter først at have kontaktet en anden instans (skadestue, egen læge m.m.), mens 24 % selv tog direkte kontakt til centret. Kommer kvinden selv til centret eller via anden instans, bliver hun ved ankomst spurgt om hun ønsker at anmelde overgrebet til politiet. Ønskes dette kontaktes politiet, før en undersøgelse af kvinden iværksættes. Ønskes der ikke anmeldelse tilbydes hun en personundersøgelse svarende til den der udføres ved politianmeldelse. Prøver fra denne undersøgelse gemmes i 3 måneder og kan rekvireres via retsmediciner af politiet, såfremt overgrebet anmeldes indenfor denne periode. I tabel 11 ses det at 375 kvinder (72 %) anmeldte deres overgreb til politiet, enten inden, under eller efter deres ophold på centret. 124 kvinder (24 %) anmeldte ikke deres overgreb til politiet. Den hyppigste årsag til dette var oplevelsen af egen skyld, usikkerhed omkring forløbet samt frygt for sociale konsekvenser. Anmeldt 72,3 % Ikke anmeldt 23,9 % Forsøgt anmeldt 2,7 % Uoplyst/andet 1,2 % Tabel 11: Anmeldelse til politiet 9

10 Opfølgende behandling Alle kvinder blev tilbudt opfølgende medicinsk kontrol og behandling i centret. Hvilken form for opfølgning blev besluttet ved en visitationssamtale 2-3 dage efter den akutte undersøgelse. 242 kvinder (46 %) modtog opfølgende medicinsk behandling. 238 kvinder (46 %) og 134 kvinder (26 %) tog henholdsvis imod tilbud om samtaler med centrets psykolog og socialrådgiver. Nogle kvinder var allerede inden overgrebet i forskellige former for behandling andetsteds eller havde omstændigheder der medførte at den optimale opfølgning foregik udenfor centret og blev derfor henvist til opfølgende behandling i andet regi eller i nærheden af egen bopæl. Tabel 12 viser hvordan denne kontaktformidling fordelte sig. Tabel 12: Kontaktformidling Ingen 41,3 % Sociale myndigheder 21,5 % Egen læge 13,1 % Klinik for VO, Frederiksberg 9,2 % Andet 8,3 % Fkt. for SMB 6,7 % Psykolog 2,7 % Uoplyst 2,5 % Voksenpsykiatrisk afd. 2,3 % Andet sygehus, somatisk afdeling 1,7 % Psykiater, privat praksis 0,4 % Undersøgelse og behandling Børne- og ungdomspsyk. 0 % Når et overgreb ved ankomsten er anmeldt til politiet foretages den retsmedicinske undersøgelse altid af en retsmediciner. Er overgrebet ikke anmeldt foretages denne undersøgelse af en gynækolog. 432 kvinder fik i alt foretaget retsmedicinsk undersøgelse. 331 (76 %) af disse blev foretaget af en retsmediciner, mens gynækologer forestod de resterende 101 (24 %) undersøgelser. Foruden den retsmedicinske undersøgelse blev der hos 421 kvinder (81 %) foretaget en akut gynækologisk undersøgelse. Nedenstående forebyggende behandling blev tilbudt kvinderne når det blev vurderet nødvendigt af gynækolog. Evt. opstart af profylaktisk HIV behandling blev besluttet i samarbejde med vagthavende infektionsmediciner. Tabel 13: Profylaktisk behandling Antibiotika 72,6 % Nødprævention 49,5 % Intet 24,4 % Hepatitis B vaccination 19 % Tetanus (vacc+immuno) 1,9 % Har allerde taget nødprævention 1,3 % HIV (2 stofs antibiotika) 1,2 % Andet 0,8 % Hepatitis A og B (twinrix) 0,4 % Uoplyst 0,2 %

11 Historien om et nyt logo Af psykolog Mia Lind Jubilæumsåret for Center for Voldtægtsofre har givet anledning til, at vi sammen er gået nogle skridt tilbage i centrets historie. Det har været vigtigt at se på de grundsten, der for 10 år siden blev lagt for at danne et center, hvori der kunne gives hjælp og behandling til mennesker udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg. Med Center for Voldtægtsofre blev der skabt et unikt sted at gå hen, et sted hvor læger, sygeplejersker, psykologer og socialrådgivere kunne komme til dem, der havde været udsat for overgreb. Dette skabte nyt rum for mennesker, som pga. voldtægt, måtte finde nye veje at gå. Jubilæumsåret giver også mulighed for, at vi på centrets vegne ser fremad at vi forsøger at bygge videre på grundstenene og samtidig griber ud mod nye muligheder og nye måder at tænke voldtægt og overgreb på. Nye måder at beskrive de mennesker, vi hjælper, nye måder at beskrive os selv på. Vi har valgt at give Center for Voldtægtsofre i København et nyt navn, og vi har valgt et nyt grafisk billede til at understøtte det nye navn. Vi har valgt at bruge stenen som billede. Sten kan have mange former, størrelser, udtryk og mange betydninger. Nogle tror, at sten kan være magiske og give kraft til dem, som bærer dem. For andre fortæller sten, som i geologiens univers, først og fremmest om jordens udviklingshistorie. I centret har vi fokus på ideen om, at mennesker, der har været udsat for overgreb og som vi forsøger at hjælpe, har et allerede eksisterende fundament, som de baserer mange af deres erfaringer på, og som der kan bygges videre på. At der er et afsæt for udvikling. Dette fundament er den første sten i vores nye grafiske særkende. Den næste sten er et billede på det første skridt på vejen. Hvert menneske, vi møder, har sin egen historie. For mange mennesker handler mødet med os, de professionelle, om at fortælle deres historie og om at tage det første skridt og finde nye måder at forstå og forholde sig til sig selv og deres fortælling på. Med den tredje sten ønsker vi at vise, at der findes en vej frem. En række af sten skaber stier, de giver plads til trin, så man kan træde videre i vandet, på markerne, langs vejen. Sten kan skabe steder at stå og veje at gå, som fører det enkelte menneske i nye retninger. Med den tredje sten ønsker vi at vise, at vores arbejde skal bringe mennesker videre i livet. Vi valgt tre sten også fordi vi i centret, som et tværfagligt team, møder den enkelte med 3 perspektiver; det lægefaglige, det psykologiske og det socialfaglige. Og fordi vores værdigrundlag er baseret på tre nøgleord: Tryghed Viden Udvikling. Vores nye navn er fremover: Center for Seksuelle Overgreb. 11

12 Socialrådgiverens bidrag til centrets 10 års jubilæum: Bridge over Troubled Water Af socialrådgiver Lærke Honoré Mit navn er Lærke Honoré. Jeg har været socialrådgiver i Center for Seksuelle overgreb siden marts Det er en stor ære, at jeg i dag har fået ordet. Jeg er socialrådgiver for de socialt udsatte kvinder og mænd. Dem, der har voldtægten som den sidste perle i perlerækken af svigt, overgreb, uddannelsesskift, anbringelser og uro. Jeg er praktiker. Brobygger om I vil. Jeg blev født i Jylland, og min far solgte børnebøger. Der var et hav af valgmuligheder, men min bror og jeg elskede pixibogen Victor Bygger en bro. Bogen handler om Victor, der bor alene på en øde ø. Han er ensom, og han vil gerne være sammen med andre mennesker, men de befinder sig langt væk, i byen, på den anden side af vandet. Victor har én god ven, en tam måge, der svarer krrrr til alting. Hvad skal jeg gøre?, spørger Victor mågen. Krrrr, svarer mågen. Den havde været vidt omkring og set, at over åbne vande eller dybe slugter kan bygges broer. At blive voldtaget kan opleves som at blive kastet rundt på åbent hav og til sidst blive skyllet op på en øde ø. At være socialrådgiver på Center for Voldtægtsofre er som at være Victors måge eller måske snarere brobygger. Lad mig give et eksempel og lad os kalde hende Victoria. Victoria er 17 år og surfer med fuld fart på livets bølger. Victoria har længe følt, at livet er en noget bøvlet affære. Forældrene er det længe siden, hun har set, veninderne kommer og går. Hun ville gerne i gang med noget mere skoleuddannelse, men det bliver ligesom ikke til noget, og det er svært at få arbejde i disse dage. Hvad har du gang i? udbryder Victoria, da hun bliver presset ned mod gulvet. Det skete i løbet en lang, festlig, vild og våd weekend. Han hørte hende ikke og fortsatte. Da han var færdig, gik han. Victoria skyllede op på den øde ø. En ø hun aldrig har været på før. Eller måske en enkelt gang da hun var 13, men det er svært at huske. Victoria har gået på mange skoler op igennem årene, og har forsøgt at bede om hjælp mange gange. Uden held, men hun har haft et par kærester, der har passet på hende. Nogle småjobs er det blevet til for lige at holde skindet på næsen. Det er gået nogenlunde, men nu er den sidste gnist slukket. Victoria tænker at nu, kan hun ikke synke dybere. Det bøvlede liv har fået endnu en drejning nedad. Hvor langt ud kan man komme? Åbenbart ret langt. De tricks Victoria før har brugt til at bygge sine broer, er pludselig meget langt væk. Der er kommet for meget vand mellem den ø hun befinder sig på og resten af verden.victoria beslutter sig for at blive på øen. Hvad fanden? Man er vel ikke andet værd alligevel? Måske man kan vænne sig til at være her? Måske vågner man op om noget tid på den ø man gerne vil over på, hvis man bare venter? En formiddag lander en måge ved siden af Victoria. Det er en praktisk begavet måge. Den er ikke god til terapi, og den kan ikke pode for klamydia. Men den har set broer blive bygget 12

13 og er ikke så bleg for at bygge skæve, alternative og tossede broer. Så længe de holder, når man balancerer over dem. Og mågen tror på at det kan lade sig gøre at få en bro hægtet på det bakkede terræn på øen, så Victoria kan komme af øen igen. Men hvor skal broen gå hen? Da jeg møder Victoria første gang, er hendes eget håb svagt. Men vi taler om, hvad der mangler. Er det uddannelsen hun aldrig fik? Er det hjemmet hos forældrene der vakler? Er det mor, der ikke kan hjælpe? Vi tager kontakt til en uddannelsesvejleder og sammen tager vi bussen derhen. Langsomt får vi sporet os ind på, hvilken bro Victoria vil være med på at bygge. Vi taler med mor om, hvordan hun bedst kan støtte Victoria. Vi skriver til kommunen, at de skal hjælpe Victoria med en bolig. Og i fællesskab beslutter vi, at Victoria fremover har brug for en voksenkontakt, der langsomt skal lære hende at stå på egne ben.desværre er Victoria ikke en ener blandt de piger og unge kvinder, der kommer for at få hjælp efter en voldtægt. Vores kedelige tal viser tydeligt, at Victoria ikke er alene. Vi ser mange kvinder og mænd, som længe har levet et ensomt og hårdt liv uden broer. En ung pige, Amanda, har siden hun var ganske ung boet rundt omkring. Hendes mor lærte hende som helt lille at rulle en joint. Hurtigt ender hun med at sove på Christiania og foran Mariakirken. Steder hvor man nemt føler sig ovenpå, fordi man kan se, at andre også har det svært. Men det er farlige steder at sove, og ingen bekymrer sig om, hvor man er, når man ikke ligger i sin seng. Andre opdager, at man er et nemt offer, og Amanda vågner op i en ambulance på vej til Rigshospitalet for at blive sporsikret, fordi nogen har set hende efterladt på en bænk uden en trevl på kroppen. Det er ikke rart for Amanda at tænke, at nogen skulle have haft samleje med hende, imens hun sov tungt på en hård blanding af Ritalin, alkohol og heroin. Værre er tanken dog om, at hun nu er nået så langt ud i sit liv. Men for unge piger som Amanda og Victoria kan en voldtægt blive det sidste stop på turen ned af bakke. Og vi der møder dem har et stort ansvar for at hjælpe med at vende bøtten. Det kræver tålmodighed, tværfaglighed og fantasi. Vi kan ikke møblere om på fortiden, men vi kan være med til at bygge en bro til en tilværelse, som er mindre skrøbelig og ensom. Det lykkes ikke altid, men når det sker, jubler mågen. Som socialrådgiver er det meningsfyldt at være her. Så rundt om i landet: Lad flere brobyggende måger komme til. 13

14 Psykologens bidrag til centrets 10 års jubilæum: Historier på en T-shirt Af psykolog Mia Lind I dag er en festdag, hvor vi fejrer Center for Voldtægtsofres 10 års jubilæum. Det er 10 år med en vigtig og relevant arbejdsindsats. 10 år med ca kvinder 10 år med deres historier. Det er med både stolthed og stor ydmyghed at jeg, som psykolog i centret i København, står her for at fortælle en historie om arbejdet med de T-shirts, som i dag pryder auditoriet. De er lavet af de mennesker, som har været udsat for overgreb, og som har søgt hjælp på centrene i Århus, i Hillerød og her i København. De kvinder, som har skrevet på en t-shirt, er blevet bedt om at skrive et ord eller en sætning, som de forbinder med at komme i et Center for Voldtægtsofre. T-shirtene fortæller derfor både historier om de mennesker, som kommer i centrene, og historier om den hjælp, støtte og behandling, som vi tilbyder dem. Som I kan se er der mange bidrag og således også mange historier, man kunne fortælle. Mit valg af konkrete historier giver derfor også et særligt snit i den virkelighed og kompleksitet, som det terapeutiske arbejde med disse mennesker ofte er forbundet med. Altså er der mange historier og nuancer, som jeg kunne have valgt at tage med i dag og dertil mange historier, jeg har valgt fra.på samme måde som der, i de terapeutiske samtaler, bliver givet plads til nogle fortællinger frem for andre. F.eks. fortæller en 19-årig unge kvinde, hvordan det at skrive på t-shirten får hende til at forholde sig mere direkte til, hvad hun får ud af at komme i centret. Hun skriver Fra forfærdeligt til fantastisk på sin trøje og fortæller, hvordan det er blevet tydeligt for hende, at selvom overgrebet har været en forfærdelig oplevelse, kan hun på nu godt 5 måneder efter overgrebet alligevel føle sig fantastisk. En anden kvinde i starten af 20 erne siger, at det, mens hun skriver, går op for hende, at processen med at skrive, gør det lettere for hende at forstå, hvordan hun har det. Det bliver klarere for hende, hvad hun kan gøre ved det. Denne og mange andre tilbagemeldinger gjorde det tydeligt for mig, at kvinderne ikke blot skrev på t-shirts. De dokumenterede også overgrebets indflydelse på dem og ikke mindst deres håb, drømme og intentioner med at søge hjælp i centret. Samtidig blev det også tydeligt, at mange af kvinderne skrev med en modtager for øje. Når nogle således skrev tak eller fuck the police blev det klart, at de havde en dagsorden og et budskab, de ville ud med. Da jeg spurgte en kvinde, hvordan det havde været for hende at skrive på en t-shirt, som andre skulle se, sagde hun befriende ærligt, at hun synes, at det var plat. Det er for psykolog- 14

15 agtigt og det bekræfter alle mine fordomme om psykologer., sagde hun. Hun fortsatte; Det er sådan kom og se et offer -agtigt med de trøjer. Det har selvfølgelig aldrig været intentionen at medvirke til yderligere stigmatisering af kvinderne. Samtidig blev det klart for mig, hvordan alene det at give noget navn og vise det frem, netop er med til at give navnet eller begrebet/ordet vægt og gøre det mere virkeligt. At denne kvinde på den ene side, som hun selv siger, var nået frem til en erkendelse af, hvad der var sket med hende, var således ikke det samme som at hun kunne eller ville se sig selv som et offer. At skrive et ord eller en sætning på en t-shirt, og på denne måde at gøre sig overvejelser om, hvad er på spil ikke bare i terapien, men også i ude i den virkelige verden, synes således at kunne medvirke til at konkretisere, hvordan kvinderne ønsker eller ikke ønsker at se sig selv og at blive set på af andre. Og kvindernes egne ord har gjort værdien af at bistå dem i at genfinde et personligt standpunkt i forhold til overgrebet og dets indflydelse deres liv tydelig for mig. At skrive om sig selv, om hjælpen i centret eller om målet med terapien giver nemlig, set fra mit psykologiske perspektiv, den enkelte kvinde mulighed for at forholde sig aktivt til den offergørelse, som en voldtægt eller et voldtægtsforsøg er tæt forbundet med. Det giver mulighed for at genvinde herredømme over sig selv, eller som en kvinde, der var blevet voldtaget i sin egen lejlighed, skrev, at blive herre i eget hus. Kvindernes egne skrevne ord bliver således et afsæt for udviklingen af et alternativ til ideen om at være blevet offer for noget, og dette alternativ bliver, mere håndgribeligt. Måske endda mere virkeligt, som den sidste unge kvinde, jeg vil fortælle om, beskrev det. Kvinden hedder Tine og til vores første samtale, fortæller hun, hvordan voldtægten har fået hende til at bebrejde sig selv, føle sig ulækker og mindre værd som menneske. Vi taler om reaktionerne på overgrebet, og hvad de forhindrer Tine i at synes om sig selv. Tine siger ja til at skrive på en t-shirt. Da hun har gjort det, ånder hun nærmest lettet op og siger, mens hun griber fat i armlænet på stolen: det at skrive ordene ned, også gjorde dem virkelige. Hun klapper på armlænet for ligesom at illustrere det helt håndgribelige i denne oplevelse og fortsætter: Det var som om jeg fik lyst til at trykke tuschen hårdt ned på trøjen, så det kom til at stå helt tydeligt. Det blev så tydeligt for mig. Tine skrev: Det er hans skyld, ikke min. Som jeg sagde indledningsvis, er jeg stolt og ydmyg over at stå her i dag. Stolt over at være med til at fejre den forskel, vi gør i centrene rundt om i landet. Ydmyg overfor de kvinder vi møder, overfor de kampe, som de kæmper og overfor de historier, som de vælger at dele med os. 15

16 Den folkelige arena i sundhedssystemet Sundhedsfremme /Forebyggelse af seksuelle overgreb rettet imod unge mellem år Af Afdelingssygeplejerske, MKS H n Nielsen JMC/gyn klinik, Specialevejleder: Seniorforsker, Ph.d. Britta Hørdam, Indledning/Baggrund I Danmark bliver der anmeldt omkring 500 voldtægtssager til politiet om året. (www.politi. dk). Fordelingen af disse sager er således: 1/3 overfalds voldtægter, 1/3 kontaktvoldtægter og 1/3 partnervoldtægter. Ifølge undersøgelsen Var det voldtægt. (Laudrup & Rahbæk 2006) bliver 2 ud af 3 voldtægtssager henlagt på bevisets stilling. Det er især kontaktvoldtægter og partner voldtægter, som bliver lukket. Sagerne falder på bevisets stilling, det vil sige, at det ikke er muligt at afgøre, hvem der taler sandt. Mørketallet for voldtægter, d.v.s. voldtægter som kvinden ikke anmelder til politiet, er noget, der kun kan gættes på, antallet vurderes mellem (Balvig & Kyvsgaard, 2006). Hvert år henvender ca. 330 kvinder sig til Center for Voldtægtsofre (CfV) på Rigshospitalet, for at få hjælp efter et seksuelt overgreb. Kvinderne er >12 år. Aldersfordelingen i denne gruppe er således at ca. 65 % er under 25 år. Af denne gruppe er en stor del påvirket af alkohol. Mange af dem i så høj en grad, at de er ude af stand til at opfange signaler der kan indikere, at de er i fare for at blive udsat for et overgreb. (Årsrapport CfV 2006). Denne observation under støttes af ESPAD (European School Survey Project on Alcohol and other Drugs). Den beretter at omkring en ud af fire, har fordi de var fulde haft et samleje de senere har fortrudt, eller hvor de reelt ikke kan huske, hvordan de er havnet i den seksuelle akt. Ifølge samme undersøgelse kan man se, at danske unge har europæisk rekord i at drikke alkohol. Problematikken omkring unge og alkohol diskuteres ofte i medierne. Det paradoks der fremkomme i den forbindelse er, at der er stor forskel imellem den opfattelse forældrene til de unge har og det faktum, at danske unge har europarekord i at indtage alkohol. Ofte tror forældrene ikke, at det er deres unge der drikker, og derved får de ikke indsigt i deres børns alkoholindtag. Det begrænser muligheden for at tale med deres barn, om den risikoadfærd de får efter indtagelse af alkohol, herunder risikoen for at blive udsat for et seksuelt overgreb. I mit arbejde som sygeplejerske på CfV på Rigshospitalet, siden centrets start i år 2000, har jeg været med til at undersøge og behandle over 3000 kvinder, som har været udsat for et seksuelt overgreb. Disse sager kommer fra hele Østdanmark, og 1/3 er ikke politianmeldt. (Årsrapport CfV 2006) Det har undret mig, at der fra politi, familie og fra kvinden selv, er en dobbelthed omkring vurderingen af egen skyld: "Det ikke er lovligt at udnytte en kvinde seksuelt, selvom hun er påvirket af alkohol på den anden side, kunne hun have ladet være med at drikke så meget alkohol, så ville dette aldrig være sket!" Dette paradoks/dobbelthed betyder, at det kan være svært, at belyse de faktiske kendsgerninger, uden at resultatet tolkes som en underbygning af, at det er kvindens egen skyld, at hun blev voldtaget. 16

17 Afgrænsning Emnet, kvinder der udsættes for voldtægt under påvirkning af alkohol, rummer forskellige problemstillinger. Jeg vil i denne opgave koncentrere mig om den del, der omhandler muligheden for en sundhedsfremmende/forebyggende intervention, rettet imod piger/kvinder, der risikerer, at blive udsat for voldtægt af en mand, hun enten kender eller har kendskab til i forvejen. Aldersgruppen vil være år. Formål > > At belyse både behovet og muligheden for en sundhedsfremmende/forebyggende intervention, rettet imod gruppen af kvinder beskrevet i afgrænsningen. > > Projektet udgør planlægningen af et studie, hvis formål er at producere, udføre og evaluere den sundhedsfremmende/forebyggende intervention. Metode > > Praksisbeskrivelser fra Center for Voldtægtsofre (CfV), Disse to cases er skrevet på baggrund af erfaringer fra arbejdet på Center for Voldtægtsofre, og beskriver to sager som er repræsentative for den type af voldtægter, der er beskrevet i afgrænsningen. > > Undersøgelse af socialmedicinske faktorer, hos kvinder der har været udsat for et overgreb. > > Precede-procede modellen > > Litteratursøgning og gennemgang af litteratur > > Som teoretisk referenceramme tages afsæt i Antonovsky's Oplevelse af Sammenhæng (OAS). Denne teori vil ikke blive brugt i analysearbejdet, men hovedtanken omkring OAS, kan anvendes som tilgang til den sygeplejefaglige teori og i Precede- modelle. Det sygeplejefaglige afsæt tages i Madeline Leininger s sunrise model. Delkonklusion Jeg har bearbejdet området ud fra modellen beskrevet i metodeafsnittet. Derved har, hver metode bidraget til metodemodellens formål, nemlig at identificerer en sundhedsfremmende/forebyggende intervention rettet imod unge kvinder. Der er fremkommet følgende karakteristika, af kvinder der udsættes for seksuelle overgreb, eller er i risiko for at blive udsat for et overgreb. > > Hun er en del af den ungdomskultur i dag, med fester og alkohol. > > Hun befinder sig i skolesystemet > > Hendes forældre er vidende om, at der drikkes store mængder alkohol. > > Hun anser ikke sig selv for at være i fare. På baggrund af metodemodellens resultater tegner der sig det mønster, at unge kvinder og mænd, allerede i deres skolegang, bør tilbydes undervisning i at navigere i deres eget liv hvad betyder det at de drikker så meget, hvilke konsekvenser kan det have for den enkelte, specielt i forhold til seksuelle overgreb. Perspektivering: I rapporten Unges trivsel år 2008 (Helweg-Larsen K, Schutt NM, Larsen BL, 2009) beskrives unges uønskede seksuelle kontakter med jævnaldrende, samt alle former for seksuel kontakt med personer, der er mere en 5 år ældre end pigen selv. De unge 17

18 mennesker der har deltaget i denne undersøgelse, er alle i 9 klasse. 7,8 % af pigerne har haft seksuel kontakt med voksne, og 17 % har haft uønsket seksuel kontakt med en jævnaldrende kæreste eller dreng tæt på dem. Med udgangspunkt i disse tal samt resultaterne fra den tidligere gennemgang af materiale, er det oplagt at der bør sættes ind i forhold til problematikken allerede FØR de unge når 9 klasse, men ligeledes bør diskussionen omkring indtagelse af alkohol og betydningen af dette i forhold til seksuelle overgreb, diskuteres med unge mennesker FRA 9 klasse og opefter. Regeringens handlingsplan fra 2003 anbefaler, at der kommer en øget seksualundervisning i folkeskolerne, denne undervisning skal omfatte den seksuelle udvikling, men ligeledes indeholde undervisning i at den unge skal være bevidst om egne grænser og at drage grænser. (Helweg-Larsen K, Schutt NM, Larsen BL, 2009), men ifølge ovenstående rapport fra 2009, beskrives hvordan denne handlingsplan 5 år efter ikke er implementeret. Det tyder på, at der er et stort antal unge mennesker, der ikke har mulighed for at tale med et voksent menneske om, hvordan man sætter grænser overfor det modsatte køn, samt definerer og bevarer egne grænser. Med udgangspunkt i de fremkomne resultater i metodemodellen, kunne en interventionsmulighed være at sammensætte en undervisning til unge mennesker i alderen år. Undervisningen bør tilrettelægges således, at det er eksterne undervisere der varetager denne. Som det er i skolerne i dag, er det klassens lærer der tilrettelægger og varetager seksual-undervisningen i folkeskolen. Der er ikke indlagt dette emne i den videregående skolestruktur. Netop i forhold til denne type undervisning er det vigtigt, at de som varetager undervisningen, kan svarer på de spørgsmål der måtte komme undervejs. Derfor skal undervisergruppen være professionelle, som kender problematikken om overgreb, og reaktioner og konsekvenser af et sådan, men gruppen skal ligeledes kunne tale med de unge omkring de signaler, der udsendes, samt hvordan der sættes grænser for dem selv og andre unge. Mål for undervisningen > > At de unge får kendskab til faktuelle oplysninger omkring seksuelle overgreb > > At de unge får mulighed for at reflektere over egne grænser i forhold til seksualitet > > Samtale og diskussion af mødesteder på nettet. Hvordan opfattes det, når man lægger billeder ud på nettet, som er med seksuelle undertoner > > Hvordan undgår man at blive udsat for et seksuelt overgreb, og hvordan undgår man at blive gerningsmand. > > Alkohol og dens betydning for den enkeltes mulighed for at kunne tage vare på sig selv. > > De unge skal have viden om hvor de kan få hjælp, hvis de bliver udsat for et seksuelt overgreb Konklusion Masterprojektets formål var, at belyse både behovet og muligheden for en sundhedsfremmende/ forebyggende intervention, rettet imod gruppen af kvinder beskrevet i afgrænsningen. Projektet udgør planlægningen af et studie, hvis formål var at producere, udfører og evaluere den sundheds-fremmende/forebyggende intervention. På baggrund af mit arbejde, vil jeg konkludere, at der et gab mellem den måde unge men- 18

19 nesker lever på og dermed den risikoadfærd de udøver og det faktum, at stadig flere unge kvinder udsættes for seksuelle overgreb, som delvist kan forklares med deres ungdomskultur, og manglende viden om seksuel adfærd og grænser. Litteraturen har bekræftet, at dette paradoks/ denne problemstilling eksisterer, men samtidig er det meget sparsomt beskrevet i litteraturen. På trods af at regeringens handlingsplan fra 2003 anbefaler, at der kommer en øget seksualundervisning i folkeskolerne, og at denne undervisning skal omfatte den seksuelle udvikling, og ligeledes indeholde undervisning, hvor den unge skal være bevidst om egne grænser og at drage grænser, er der stadig ikke sket tiltag i denne retning (Helweg-Larsen K, Schutt NM, Larsen BL, 2009). Det er belyst, at der er en mulighed for en innovation rettet imod denne problemstilling, og der er slutteligt udarbejdet de overordnede rammer og indhold for en sådan innovationsplan. Litteratur > > Balvig F & Kyvsgaard B 2006, Vold og overgreb mod kvinder. Københavns Universitet/ Justitsministeriets Forskningsenhed. > > Center for Voldtægtsofre 2007, Årsrapport Rigshospitalet, København > > Laudrup C & Rahbæk H 2006, Var det voldtægt?, Det humanistiske fakultet, Københavns universitet, Center for Voldtægtsofre, København. > > ESPAD (The European School survey Projekt on Alcoholand other Drugs): espad.org. > > Helweg-Larsen K, Schutt NK, Larsen HB 2009, Unges trivsel År 2008 En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom, Statens institut for folkesundhed, Syddansk Universitet, København

20 Seksuelle overgreb et nyt patientnetværk Af Karin Sten Madsen I Center for Seksuelle Overgreb har vi i mange år mærket et behov for et forum, hvor kvinder og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb kan komme i kontakt med hinanden og udveksle tanker og erfaringer. Vi møder mange, der giver udtryk for, at de føler sig alene med deres oplevelser og siger, at det ville være en støtte for dem, hvis de kunne komme i kontakt med andre, der havde samme eller lignende oplevelser. Derfor sprang centret til, da Sundhed.dk åbnede for muligheden af, at centret i samarbejde med Center for Voldtægtsofre i Århus kunne blive et af Sundhed.dk s netbaserede patientnetværk. Det nye netværk blev startet i slutningen af 2010 og kom til at hedde Netværket er åbent for alle, der logger sig ind med en profil som patient, pårørende eller blot interesseret. Man behøver således ikke at have været i kontakt med et center for at få adgang til netværket, som består af forskellige åbne fora til kvinder, mænd og pårørende. Der er også oprettet et forum til de kvinder/mænd, der efter at have været i behandling på et af landets centre har brug for at kunne meddele sig i et lukket forum. Alle kan imidlertid stille spørgsmål til fagpersoner, og de vil blive besvaret af enten Center for Voldtægtsofre i Århus eller Center for seksuelle overgreb i København, som i fællesskab bestyrer og udvikler netværkssiden i samarbejde med sundhed.dk. 20

Center for Seksuelle Overgreb Årsrapport 2011. Årsrapport 2011 Center for seksuelle overgreb

Center for Seksuelle Overgreb Årsrapport 2011. Årsrapport 2011 Center for seksuelle overgreb Center for Seksuelle Overgreb Årsrapport 2011 Årsrapport 2011 Center for seksuelle overgreb Årsrapport 2011 Center for Seksuelle Overgreb Udgivet af Center for Seksuelle Overgreb Rigshospitalet Blegdamsvej

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

center for voldtægtsofre

center for voldtægtsofre center for voldtægtsofre Årsrapport 2007 og 2008 center for voldtægtsofre Redigeret af Karin Sten Madsen Bidragydere til rapporten Klinikchef, overlæge Lene Lundvall Klinikchef, chefpsykolog og forskningschef

Læs mere

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konference Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konferencen sætter fokus på, hvad der aktuelt sker i en dansk

Læs mere

Voldtægt undersøgelse og behandling

Voldtægt undersøgelse og behandling Sexologi Voldtægt undersøgelse og behandling Af Mie-Louise J.Ø. Larsen og Malene Hilden Biografi Mie-Louise J.Ø. Larsen er uddannet i 2009 og ansat på Center for seksuelle overgreb, Rigshospitalet, som

Læs mere

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Arrangør: Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Mandag d. 7. marts, 2011,

Læs mere

Årsrapport 2006. Redigeret af Karin Sten Madsen og Hanne Nielsen

Årsrapport 2006. Redigeret af Karin Sten Madsen og Hanne Nielsen Årsrapport 2006 Redigeret af Karin Sten Madsen og Hanne Nielsen Bidragydere til rapporten Overlæge Katrine Sidenius Læge, ph.d. Malene Hilden Psykolog, ph.d. studerende Annalise Rust Psykolog Anitta Guldberg

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Pæne piger bliver da ikke voldtaget

Pæne piger bliver da ikke voldtaget Pæne piger bliver da ikke voldtaget Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Center for Voldtægtsofre Odense. Årsrapport 2008

Center for Voldtægtsofre Odense. Årsrapport 2008 Center for Voldtægtsofre Odense Årsrapport 2008 Forord 2008 blev året, hvor det vigtige arbejde for voldtægtsramte fik en endnu fastere forankring i OUH s organisation, i og med at hospitalets direktion

Læs mere

KONFERENCE. Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 6. konference den 7. og 8. oktober 2013 Hindsgavl Slot ved Middelfart

KONFERENCE. Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 6. konference den 7. og 8. oktober 2013 Hindsgavl Slot ved Middelfart KONFERENCE Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 6. konference den 7. og 8. oktober 2013 Hindsgavl Slot ved Middelfart Konferencen sætter fokus på centrale temaer i indsatsen

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Redigeret af Katrine Sidenius og Karin Sten Madsen

Redigeret af Katrine Sidenius og Karin Sten Madsen Center for oldtægtsofre Status 2000-2004 & Årsrapport 2003 Center for oldtægtsofre Status 2000-2004 & Årsrapport 2003 Redigeret af Katrine Sidenius og Karin Sten Madsen Bidragydere til rapporten Overlæge

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

gode råd når skaden er sket

gode råd når skaden er sket En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd når skaden er sket 2 Seksuelle overgreb. Gode råd

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

konference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf

konference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Professor Sven Poulsen, formand for Dansk Pædodontisk forening byder velkommen til dagens konference om udsatte LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Udsatte børn konference 8 Dansk Pædodontisk

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Klage over myndigheders behandling

Klage over myndigheders behandling Herning 18.10.05. Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K Klage over myndigheders behandling Undertegnede skal hermed klage over diverse myndigheders behandling og afgørelser i forbindelse

Læs mere

Voldtægt der anmeldes...

Voldtægt der anmeldes... Karin Sten Madsen, Bjarne Laursen, Katrine Sidenius Flemming Balvig, Maj-Britt Elise Martinussen Voldtægt der anmeldes... Del V: Kvinder der anmeldte voldtægt eller forsøg på voldtægt VOLDTÆGT DER ANMELDES

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference! Velkommen til konference! Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk 1 Partnere: Aidsfondet 3F Billund Kommune Danmarks Lungeforening Dansk Metal Dansk Optikerforening Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006 Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM G 12.-18. JUNI 2006 9. JUNI ÅRHUS 12. JUNI KØBENHAVN Lysthuset i Århus Teaterforestillingen Man O Man PH-Caféen, København 16.00-18.00 Åbningsmøde Pause 12. JUNI ÅRHUS

Læs mere