ENCYKLOPÆDI Det svære ungdomsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENCYKLOPÆDI Det svære ungdomsliv"

Transkript

1 Lene Outzen Foghsgaard, journalist ENCYKLOPÆDI Det svære ungdomsliv At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Søren Kierkegaard Den 31. marts var 325 personer samlet til temadagen Det svære Ungdomsliv i Odense, arrangeret Eksperterne bag ordene af De Offentlige Tandlæger i samarbejde med Børnerådet. Tilstede i salen var tandlæger, klinikassistenter, tandplejere, sygeplejersker, politikere, udviklingskonsulenter og læger. Formålet var at blive klogere på ungdomslivet og dets udfordringer. Hvordan er det at være ung? Hvert femte unge i Danmark er udsat og mistrives. Det er mange, og dem skal vi i tandplejen være med til at plukke ud og hjælpe til Søren Gade Hansen SGH. Trine Krab Nyby TH. Ida Koch Susanne Lunn SL. Christian Graugaard Trine Ry. TR. et liv i bedre trivsel. På tema Specialkonsulent, Analysekonsulent, Ungdomspsykolog og Psykolog, lektor ved Institut Læge, ph.d. og formand for Socialrådgiver og leder af dagen talte en række førende Børnerådet. Børnerådet. forfatter. for Psykologi, Københavns Sex & Samfund. Stofrådgivningen. eksperter, og du får her deres bud Universitet. på ungdomslivet anno 2011.

2 A ADVARSEL Man skal ikke skue teenagere på hårene. Der er f.eks. ingen direkte sammenhæng mellem solariebrune piger med navlepiercing og stumpet t-shirt og så en destruktiv seksualadfærd. Det er de unge, der i forvejen har det skidt, som har problemer med at passe på sig selv i en seksualiseret verden. Det er dem, vi skal have et særligt øje for og blive bedre til at hjælpe. ANOREKSI Anoreksi er den mest kendte og også den mest farlige spiseforstyrrelse. Kriteriet for at have sygdommen er, at ens vægt er 85 % af normalvægten. Man ser dog tit tilfælde, hvor vægten kun er 50 % af normalvægten, piger på 14 år, der kommer ind og vejer 28 kg. Anoreksi er den mest synlige af spiseforstyrrelserne. Der er tale om et forvrænget kropsbillede og en angst for vægtøgning. Anorektikeren vil i sit eget spejl se en buttet og alt for stor person. Hun har ingen sygdomsindsigt og tror, at hun lever sundt. For hende er udseendet en slags GPS. Anoreksi er en meget farlig lidelse, der bortset fra selvmord, er den psykiske lidelse, der har den største dødelighed. De piger, der rammes, er typisk almindelige unge piger, der står på tærsklen til at blive voksne, og så holder de op med at spise. Den ikke alene fysiske, men også psykiske udvikling, pigerne står overfor, hæmmes. Alt kommer til at kredse om mad, kalorier og vægt og om at brænde kalorier af. Det komplicerede bliver herved til enkle, kvantitative mål. Anoreksi kommer primært i års alderen, og puberteten er en helt central udløsende faktor. Karakteristisk for pigekroppen er, at mængden af fedtvæv øges i puberteten, og dét at der udvikles en forøget mængde fedt på kroppen er generelt uønsket i vores kultur. Den pige, der får anoreksi higer efter den krop hun havde som 10-årig, og hun sætter såvel sin fysiske som sin psykiske udvikling i stå. SL. ALKOHOL En undersøgelse blandt årige drenge viser, at 91,9% af de 16-årige drikker, og 93,2% af de 17-årige gør det. Det kan være utrolig svært ikke at drikke i dag. Alkohol er en statusmarkør, og du er kedelig, hvis du ikke drikker. 16 % af teenagepiger siger, at de har haft uønsket samleje i forbindelse med for meget alkohol. 17, 3 % af teenagedrengene har været i slagsmål pga. alkohol. Men hvad er på spil, når de drikker? Det er sjovt og dejligt, siger de unge. Samme grunde, som vi voksne bruger, når vi sætter rødvin og cognac på bordet. TR. B BRITNEY SPEARS Hvis ikke den unge ryger cigaretter, ryger han eller hun heller ikke hash. Og hashrygere lytter ikke til Britney Spears, regn med det! Og de bruger heller ikke tandtråd og passer i det hele taget deres tænder dårligt. De virker indelukkede. Og ligeglade. TR. BULIMI Den person, der har bulimi, spiser kolossale mængder mad, men tager ikke på. Det skyldes, at der kompenseres for overspisningerne enten ved at kaste op, hvilket er det mest almindelige, eller ved overdreven motion eller indtagelse af vanddrivende piller m.m. Tandlægen vil ofte være den første, der opdager bulimien, da bulimikerens tandemalje bliver ætset pga. af syre fra opkastningerne. Man kan ikke umiddelbart spotte en bulimiker, for kropsvægten er normal. Sygdommen er beslægtet med anoreksi. I begge tilfælde ses en ekstrem fokusering på mad, vægt og krop. 1/3 del af patienter med bulimi har tidligere haft anoreksi. Bulimi optræder typisk hos årige. Der er gode erfaringer med brug af psykoterapi til behandling af bulimi SL. C CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING hjemmesiden kan varmt anbefales. Centret har blandt andet udgivet bogen Den svære ungdom, som deltagerne på temadagen fik udleveret sammen med kursusmaterialet. Læs Lene Rindals anmeldelse af bogen i nyhedsbrevet 2. marts.

3 At være cutter har store sociale konsekvenser. Den Det velfungerende ungdomsliv er fuld af energi og gang unge kan ikke gå på stranden, vil kun dyrke sex i i gaden, et ekstremt socialt liv. Man vil noget med mørke, går ikke rundt med bare arme. Cutterne er flove hinanden og med livet. Står man overfor en ung, der er og dækker sig til. Cutting er et ambivalent udtryk for vedvarende negativ, opgivende og trækker sig væk fra mistrivsel. På den ene side forsøger cutteren at skjule det sociale, så bør der opstå en bekymring hos den symptomet, på den anden side kan der ligge et ønske voksne. Men vær opmærksom på at den unge kan have om opmærksomhed og behov for hjælp. et netværk, men bare ikke orker det for tiden eller har Over 50 % af de unge cuttere har aldrig talt med det andre steder. nogen om problemerne. Kun 33 % af forældrene ved, at deres børn har det svært, og kun 10 % kender til deres barns tanker og selvskadende adfærd. F D FAMILIELIV Familielivet er under pres. Forældre har travlt. Bedsteforældre har travlt. Netværket er der ikke. Hvor foræl DEBUT dre, der ikke kunne stå for omsorgsopgaven, før kunne Gennem de seneste ti år har danske unges seksuelle hente hjælp i deres bagland, er hjælpen der ikke mere debutalder ligget ret konstant på ca. 16 år. De unge på samme måde. vægter troskab højt, og forelskelse er et tungtvejende CUTTING skærer sig, jo værre har vedkommende det med sig motiv for den første gang. FORELSKELSE Cutting skal tages alvorligt. Der er ingen, der skærer i sig selv, uden at der er grund til det. Ifølge Center for Selvmordsforskning har % af årige i en selv. Ved at stille åbne spørgsmål får den unge mulighed for at sige: Det er fordi, jeg ikke kan mærke mine egne E I 15-års-alderen har ca. en tredjedel af danske unge haft sex, og hver 10. fyr i 21-års-alderen har endnu ikke haft samleje. For både drenge og piger er forelskelse den almindelig folkeskole prøvet at skade sig selv. De fleste af dem har skåret sig i håndled eller på armene. Noget følelser. Det er fordi, jeg er rasende på min far. Du får en årsag, som du kan spørge videre ud fra. De unge ENSOMHED vigtigste grund til første samleje. sjældnere skærer de sig på mave og lår. Meget sjældent skærer de sig i ansigtet eller på kønsdele. Opdager du, at den unge har skåret sig, så spørg ind til det og bruger cutting som en strategi for at leve et bedre liv de oplever en pause i deres fortvivlelse og overdøver deres sjælelige smerte med den fysiske smerte. Nogle At være ensom med andre er mere pinagtigt end at være ensom med sig selv. 6 % af eleverne i gymnasieskoler føler sig tit eller altid ensomme. (Flere piger end H hold fast. Hvad opnår du ved det? Har du talt med nogen om skærer i sig selv for at forebygge at få det dårligt. Jeg har alt, men jeg er rådden indeni, derfor skærer jeg, drenge). Der sidder en eller to elever i hver klasse, der ikke har et netværk og ingen at støtte sig til. De mistri HASH det? Hvor længe har du gjort det? Har du nogensinde citat 15-årig pige. Omkring hver femte unge, der skærer ves i en sådan grad, at de overvejer at droppe uddan 21,7 % af de 16-årige drenge har prøvet at ryge hash. skåret dig andre steder? Jo sjældnere et sted, de unge sig har også en selvmordsproblematik. nelsen. (M. Lasgaard. Ensomhed i gymnasiet, 2009). 35,8 % af de 17-årige har prøvet det. I enhver dansk

4 folkeskoleklasse, i hvert fald i de store byer, ved de unge, hvor de skal henvende sig for at få hash. Efter at man har stoppet hashgaden på Christiania, er salget rykket andre steder hen. Man kan sige, at er en teenager sløv, og man så lægger hash oveni, så sker der slet ingenting. Det er ikke unormalt, at forældre hiver deres unge med op til lægen og siger, at han er deprimeret. Men måske han bare har røget for meget hash! Blandt unge er der mange, der tror, at man ikke kan blive afhængig af hash. Men det kan man, og kroppen reagerer med abstinenser. Ikke som i den tyske film, Christiane F, som de fleste sikkert har set, men hjernen vænner sig til rusmidler og får trang til dem. Og trangen fylder rigtig meget. Hvordan kan man se det på den unge? Jeg tænker, at et af første tegn kan være, at de ikke møder op hos tandplejen, eller måske møder de op på forkerte tidspunkter. Rigtig mange har en lav frustrationstærskel. De skælder ud. TR. HJEMMEKONTOR Hjemmelivet er præget af, at der er et hjemmekontor. Arbejdstiden er gået ned, men der er andre dagsordener. Tiden til at være sammen med ens børn, følge med i deres liv, tage tid til at snakke om andet end lige, om de har lavet lektier og pakket gymnastiktøj, er begrænset. Rigtig mange forældre, hvis børn har det dårligt, aner det ikke. Der kan være flere grunde til det. Måske man lukker øjnene, men arbejdet kan også komme til at fylde så meget for forældregenerationen, at de ikke opdager, når deres børn har det skidt. De skal videreudvikle sig, de har så meget, de skal leve op til. Mange lever i familier, hvor der ikke er kontakt mellem forældre og børn HJÆLPEKUNST Når vi koger det helt ned til knoglen når vi spørger de unge, hvordan de helst vil have, at de voksne omgås dem, så siger de, at de vil lyttes til og ses som hele mennesker. SGH. HYGIEJNE Der er mange måder at se ud på i dag, men er den unge ikke optaget af sin hygiejne og sit udseende, kan det meget vel være fordi, at der er noget galt i den unges liv. Som tandlæger kan I spotte dårlige kostvaner, for meget cola, bulimikeren, hvor det går ud over tænderne, eller cutteren, hvor blusen i et nervøst øjeblik går op, og man ser, at de har skåret i sig selv. I har mulighed for at spotte mange ting. K KOMPETENCER Præstationsangst og konkurrence ligger tungt henover de unge. Både mindre børn og unge. Der er mere og mere fokus på andre kompetencer end lige de faglige/ boglige. Man måles i dag også på personlige og sociale kompetencer. På mod, fleksibilitet, omstillingsparathed, samarbejdsevne osv. I dag skal man besidde en vanvittig masse kompetencer, som afspejler voksenkrav. Bare se på en almindelig stillingsannonce. Halvdelen handler om de faglige kvalifikationer, resten går på, hvordan du er som menneske. KRIMINALITET Ingen unge hænger fast i kriminalitet, hvis de har det godt, har en god skoledag og et godt bagland. Vi har stadig kriminelle og hårdtslående unge, men færre end i dag. Der er blevet flere og flere lovlydige teenagere, og den alvorlige kriminalitet er faldende. Professor Flemming Balvigs undersøgelse om ungdomskriminalitet fra 2011 viser, at kriminaliteten blandt de unge årige har været stødt faldende fra 1989 til KROPPEN Sig mig, hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er, sagde min lærer i gamle dage. I dag hedder det: Du er, hvad du spiser. Kroppen er blevet et tegn på, hvem vi er. Forskning inden for området viser, at udseendet betyder meget. Man skal være stadig tyndere. Engang var det nok som model at have et kønt ansigt, men ser man på den måde kroppen er blevet afbilledet på i modeblade over tid, er der stadig mere fokus på hele kroppen. Man ser også, at dem, der vinder skønhedskonkurrencerne, er blevet stadig højere og tyndere. Der er ændrede krav til kvinder. De skal både være smaddergode i skolen og se forbandet godt ud. SL.

5 M MEDGANG Ræk hånden ud mod den unge på en ikke-fornærmende måde. Hvis de ikke vil tale med dig, nægter, undviger, så sig f.eks. Hvad tror du, der vil ske, hvis vi taler om dét, du ikke vil fortælle om? Gå med modstanden i stedet for at gå imod den. De unge skal selv have lov at bestemme. MOBNING Er heldigvis på retur grundet de store mobbeindsatser i skolerne. Der er dog stadig mange børn og unge, der bliver mobbet. MOBIL 99 % af alle teenagere har deres egen mobiltelefon. Og den bliver flittigt brugt. MOTIVERENDE SAMTALE Når lille Mohammed, som er røget ud af skolen mange gange og er ordblind og har ADHD, kommer og siger, at han vil være højesteretsdommer, så vil jeg sige til ham, at intet er umuligt, men der er mange skridt op af den trappe. Mohammeds urealistiske og utålmodige selvforståelse kan give et knæk på modstandskræften. Jeg siger, at jeg godt vil hjælpe ham på vej, men at det må ske trin for trin. Så ser vi, hvor langt vi sammen når. MODSTANDSKRAFT Vi kvajer os, møder muren, mister. Vi har forskellige redskaber til at håndtere den modstand, et forskelligt beredskab. Det handler om at få øget modstandskraften, også kaldet resiliens. Det vigtigste er, at barnet og den unge føler sig nødvendig, værdsat og elsket. Det skaber en god selvværdsfølelse, en god resiliens. Barnet/den unge tør spørge: Vil du lege med mig? Skal vi gå på fredagsbar sammen? Den gode selvværdsfølelse kommer af fornuftige stabile opvækstvilkår og en realistisk overensstemmelse mellem, hvem jeg tror, jeg er, og hvem jeg kan blive til her i verden? Man kan møde børn og unge, der har mødt så sindssygt meget modstand, at man tænker, hvordan kan de overleve det. Men modstand kan også styrke som en væltepeter. Det kan også være for meget. Som tingene ser ud i dag er livet i høj grad individualiseret. Det er min egen fortjeneste, tænker den unge, hvad end det går godt eller skidt. Vi vender ting mod os selv, bebrejder os selv, her fik jeg alle muligheder, og nu bøffede jeg den. Du kan blive, hvad du vil, bare du vil det nok. Den fornemmelse af, at det ikke er min sociale baggrund og mit klassetilhørsforhold, men det er MIG, der ikke slår til, kan føles som et tungt åg. Hvis vi møder børn og unge og finder ud af, at de har det skidt, og har haft det længe og spørger, jamen hvorfor har du ikke sagt noget, så lyder svaret ofte: Det var flovt, ingen kan alligevel hjælpe mig. N NEDTRYKTHED Flere børn og unge end voksne lider af nervøsitet, indsovningsbesvær, nedtrykthed eller ondt i maven. (Schultz Jørgensen, Due og Holstein, 2001). O OUTER SPACE Mange voksne har en besynderlig ide om, at seksualiseringen af det offentlige rum er faldet ned fra outer space, og som en ondsindet virus er i færd med at forurene ungdommen, så den har usikker sex, går med udfordrende tøj og opfører sig grænseoverskridende. Men vi er nødt til at sætte tingene i perspektiv. Det store flertal af unge har gode sociale færdigheder og kompetencer. De har forbavsende godt styr på, hvordan man manøvrerer omkring i Pornokøbing anno P PILLER 6,8 % af de 17-årige har prøvet Ecstasy. De unge er generelt mere risikovillige. De vil godt tage en pille, de ikke ved, hvad er det går sgu nok! Og hvis Peter vil prøve den pille, så er det hans valg. Det er ligegyldigt for mig. TR.

6 PORNO Flertallet af unge har en formidabel evne til at skelne R mellem fiktion og virkelighed. De sondrer benhårdt mellem internettets kitchede lir og deres egne drømme RELATIONER om et liv med børn i flyverdragter og rækkehus med Når vi spørger de unge, hvad det er, der skal til, så have. De unge er drevne mediekosmonauter. De er fortæller de noget væsentligt. De nære relationer kan den første generation nogensinde født ind i et digitali gøre dem allermest glade. Gode venskaber og familiæ seret informationssamfund, og de er storforbrugere af re relationer. Det er afgørende med nærværende foræl billeder. De er stødt på de fleste typer pornografi, men dre og voksne, der bruger tid med dem. De vil bare foretrækker de noget, er det heteroseksuel mainstream. gerne have tid og nærvær og have tid til at hygge og til Et stort flertal af unge taler aldrig med voksne om at grine. TB. seksuelle emner, men mange efterlyser det. RUSMIDLER PROFIL Jeg var på Eksperimentarium og oplevede en større Ni ud af ti 14-årige har mindst én personlig profil liggen gruppe af unge i 6. og 7. klasse, der var på besøg de på internettet. samtidig med mig. Drengene spillede op til pigerne, PSYKOSTRISSER lavede bollebevægelser, kastede håndtegn, andre igen var helt usynlige. Og piger med store bryster flirtede med drengene, og andre gik sammen to og to og fnes. S spænder vidt fra nysgerrighed, lyst og leg til tidsfordriv, kedsomhed, pres og tvang. Seksualiteten har I projektet Den Gule Flyver har jeg at gøre med unge, der er svære at rumme i et almindeligt folkeskoleliv, Andre igen kunne ikke holde ud at være i det. Jeg tænker, at rusmidler hjælper de unge i den proces, der SAMFUND mange ansigter, også for unge. Vi lever i en såkaldt posttraditionel tidsalder, hvor kønslivet er lagt ud til selv om vi taler om den rummelige folkeskole. Jeg er handler om at finde ud af det - at finde mod og selvtil Vi lever ikke længere i et samfund, men i et hver for sig konstant beskuelse og forhandling. Hvor sex tidligere huspsykolog, men blev i starten kaldt psykostrisser og lid. De unge bruger rusmidler, fordi vi andre gør. TR. fund. Lige om hjørnet ligger ensomhed og alenehed. var knyttet til kernefamilier og ægteskaber, er den i dag omvandrende løgnedetektor. Det er gået over nu! Det blevet et selvstændigt erfaringsfelt, et mulighedsrum. tager lang tid at komme ind på livet af de her unge. De er mistillidsfulde, og det er forståeligt nok. De har SEX Verden er blevet mangfoldiggjort, ikke mindst på seksualitetens felt. Hvor sex før var snævert knyttet til været rigtig meget igennem. Det meste af det, jeg har Jeg tror, sex er kommet for at blive, sagde komikeren det reproduktive, kommer det i dag overvejende til lært af traditionel, terapeutisk tilgang, kan jeg ikke Groucho Marx, men i virkeligheden tog han fejl. For sex udfoldelse som noget rekreativt. For første gang i histo bruge. Jeg må konstant finde nye metoder og veje. Man er først og fremmest kommet for at bevæge sig og rien er lysten og forplantningen endegyldigt skilt ad: I kommer aldrig til at sove i timen i arbejdet med unge forandre sig fra livsfase til livsfase og fra situation til dag kan man ikke alene dyrke sex uden at få børn situation. Sex er altid knyttet til en bestemt kontekst. man kan også få børn uden at dyrke sex. Nøgleordene er derfor foranderlighed og kompleksitet. Vores begrundelser for at indgå i seksuelle møder

7 SEKSUALITET bevidst skader sig selv, det vil sige cutting og tilsvaren STRESS UNGDOMSTID Seksualitet er ikke længere noget, man ER, men deri de. Over halvdelen har ikke talt med nogen om proble Følgevirkninger af pres og stress blandt årige viser, Ungdomstiden er en overgangsperiode, en transit, hvor mod noget man GØR! Der hersker ikke længere nogen merne inden selvskaden (flest drenge), og kun et at 13 % af alle unge har et eller flere psykosomatiske de unge kan være svære at fastholde i regelmæssig fælleskulturel norm, men derimod et mylder af lokale mindretal søger hjælp bagefter (flest piger). symptomer dagligt f.eks. hovedpine, mavepine, svim tandsundhed. Hvor de er optaget af rigtig mange andre og pragmatiske forhandlingsmoraler, hvor reglerne (Zølnner og Jensen 2009). melhed, nervøsitet, nedtrykthed eller søvnproblemer. ting. bliver til i hver enkelt situation - kemisk renset for Mellem % er plaget af nervøsitet en gang om forudsigelighed og på en slags markedsvilkår, hvor relationen opretholdes, så længe den enkelte finder mening i foretagendet. For unge er det helt trivielt, at den SOCIAL ARENA Ungdomskulturen er blevet en mangfoldig social arena, ugen, og faktisk viser tallene, at 75 % af alle i aldersgruppen lider af mindst et af disse symptomer ugentligt. (Schultz Jørgensen, Due og Holstein, 2001). V eneste ene med tiden kan blive til den eneste anden. SELVMORD der spænder vidt - lige fra hestepiger til rave-fester. Unge kan se ud på et hav af forskellige måder, de leger, undersøger og prøver grænser. Så før man f.eks. går i panik over nogle teenagepigers vovede tøjstil, så skal U VOKSNE Når man har så mange muligheder, som jo er en gave til de unge, så betyder det, at en meget vigtig kompe Blandt de årige har 20 % haft selvmordstanker. (Zøllner og Jensen 2009) man huske, at unge sagtens kan lege med en bimbooverflade, uden at bimbo-indholdet følger med. UDDANNELSE tence er at kunne vælge. Hvordan vælger jeg? Det gør de unge ved at sparre med et godt bagland, fornuftige Hvor hele befolkningens generelle selvmordsrate har Hele uddannelsessektoren er vanvittig kompliceret. og respektfulde forældre og voksne, der lytter og som været faldende, har de unges være stigende. Blandt de årige kvinder er stigningen på 414 %, blandt de SPISEFORSTYRRELSER Det er ligesom at gå ind i Krak, jeg skal derhen, men der er tusind veje derhen, og når man går ud af den vej, kan være sparringspartnere og spejle, så den unge selv i sidste ende træffer sine valg. Nogle unge har ikke årige kvinder har der siden 1990 været en stig Definitionen på en spiseforstyrrelse er, at fødeindtagel man har valgt, er den pludselig forandret. Man kan i sådanne voksne. ning på 73 %. sen og forholdet til krop og føde er forstyrret i et dag kombinere tingene på kryds og på tværs. Vejen er (Register for Selvmordsforskning, ). SELVSKADENDE ADFÆRD Moderne symptomer på mistrivsel og måde at ytre sig omfang, så det går ud over den fysiske og psykiske sundhed. Lidelsen er ikke sekundær til en anden lidelse. Der er sket en stigning i spiseforstyrrelser. Men det er vigtigt at sige, at der ikke er tale om en epidemi. Det er første og fremmest kvinder, der rammes. Ni ud af ti mangfoldig, og tingene er så foranderlige, at det kan være helt skræmmende at komme fra a til b. Hvor mulighederne kan være en gave for nogle, er det et åg for de udsatte. T TANDPLEJEN på. Det handler om at leve i en verden, som man oplever som kaotisk, hvor det er svært at finde mening og med spiseforstyrrelser er kvinder. Siden anoreksi blev en del af lægevidenskaben i slutningen af 1800-tallet er UNDERSØGELSER I Tandplejen har I en unik mulighed for at se det hele menneske. Jeg ved godt, at i en travl, stresset hverdag retning. Når man ikke kan kontrollere verden, hvad er der kommet stadig flere diagnoser: bulimi, bulimia Det vælter ind med undersøgelser. Vi undersøger og kan det være svært at se andet end kun tænder, men vi der så tilbage at kontrollere Kroppen! citat Finn Skår nervosa, subgrups, EDNOS og binge eating disorder. undersøger og undersøger. Personligt har jeg det håber, at temadagen kan være med til, at I ikke kun ser derud, norsk psykiater. Den unge kan kontrollere sig Af de diagnosticerede har ca. 50 % diagnosen atypiske sådan, nu er det tid at handle. Der er ikke kommet radi tænderne, men hele mennesket. I tilhører en af hjørne selv ved at sulte sig selv og skære i sig selv. Man kan eller uspecifikke spiseforstyrrelser. Ca. 1 % af alle unge kalt nye oplysninger inden for de sidste ti år. Der er stenene i det sundhedsfremmende arbejde. SGH. altid diskutere begrebet selvskade, for når vi mennesker har anoreksi og ca. 3 % har bulimi det er forholdsvis svingninger, men mest af alt går det den forkerte vej. gør risikable ting, så kan det ende med, at vi skader os små tal, men ser man på det samlede ungdomsbillede Det bliver stadig mere mistrivsel. selv. Når vi hopper i faldskærm, dyrker ekstremsport, er omkring 25 % piger og 3 % drenge ekstremt optaget kører hurtigt i bilen. Når jeg her taler om selvskadende af vægt og motion uden direkte at lide af en spisefor adfærd, så handler det om en adfærd, hvor man meget styrrelse. SL.

8 Ida Koch, ungdomspsykolog og forfatter Et sidste ord fra eksperterne... Det er de unge, der er eksperter i deres eget liv. Hvordan taler man med en teenager? Tilbyder du ikke et kursus i det? Når jeg bliver stillet det spørgsmål, bliver jeg næsten lidt fortvivlet, for det virker som om, at unge er af en anden art end os, eller fra en anden planet eller er på vej ud i en psykisk sygdom. Det handler jo om at have dialog med mennesker. De unge ligner os. De har samme tanker og følelser, som vi har, ikke de samme erfaringer, for de er et andet sted i deres liv, og de vil meget, meget gerne lyttes til og behandles ordentligt og med respekt og ikke med bedrevidenhed. Det er de unge, der er eksperter i deres eget liv. Vi skal høre, hvad de siger, og ikke hvad vi tror, de fortæller os. Det er vigtigt at se, at det ikke er misbruget i sig selv, men årsagen til, at de er landet med et så alvorligt symptom. Følg din bekymring til dørs, spørg ind og del den gerne med en kollega. Bland dig mere, end du gør. Husk at du har en forpligtelse til at undersøge din mistanke. Principper for den gode samtale De fysiske rammer skal være til stede og også tiden. Hvis ikke der er tid i dag, så find tiden i morgen. Vær tålmodig. Måske barnet eller den unge ikke har talt med nogen om det før. Vis nærvær og engagement. For at virke tillidsvækkende, må vi som professionelle voksne være åbne, være til stede, fordomsfrie og ikke fortolkende. Hold dit privatliv ude af samtalen, men være personlig og professionel. Ydmyghed, optimisme, energi. Tre nøgleord i samtalen med den unge. Har den unge ikke lyst til at tale med dig, så spørg, om der kunne være en anden voksen.

9 Susanne Lunn, psykolog, lektor ved Institut for Psykolog, Københavns Universitet Christian Graugaard, læge, ph.d. og formand for Sex & Samfund Anoretikeren synes ikke selv, at hun har et problem, og det kan derfor være svært for omgivelserne. Vi er alt for dårlige til at bruge seksualundervisning i skolerne. Det kan ikke siges tydeligt nok! Det er Det vigtigste er ikke at lukke øjnene Den seksuelle forebyggelse skal oprus Er du det mindste i tvivl eller har en afgørende vigtigt at opdage anoreksi i for problemet. tes, både i og uden for skolerne. Den er mavefornemmelse, så reager! tide. Anoreksi er en sygdom, man kan dø Reager hurtigt, hvis du oplever, at en slet ikke på niveau. Vi er alt for dårlige til Spørg ind med kærlighed og respekt. af. Anorektikeren synes ikke selv, at hun ung viser tegn på en spiseforstyrrelse. at bruge seksualundervisning i skolerne, Sig: Har du lyst til at fortælle mig, har et problem, og det kan derfor være Jo tidligere den unge kommer i gang og ni ud af ti lærere synes ikke selv, at hvordan du går og har det?. utrolig svært for omgivelserne at få med behandlingen, jo bedre er de gør det godt nok. Når vi taler forebyg Lyt til, hvad de unge faktisk siger og hende til at forstå, at hun rent faktisk er prognosen. gelse, handler det jo ikke om at lære de ikke, hvad du tror eller frygter, de syg og har brug for behandling. Det er Opfordre forældrene til at tale med unge at leve deres liv, men derimod om siger. specielt unge kvinder mellem år, den unge om ungdomslivets udfor at styrke dem i at leve, som det giver der er i risikogruppen, og de findes i alle dringer. Alt for mange unge taler ikke mening for dem. Som voksne skal vi stil sociale lag. Baggrunden er kompleks, med deres forældre, når de har det le os kærligt-kritisk til rådighed for deres men kan f.eks. hænge sammen med svært. tvivl og undren. overvægt i barndommen, mobning, et Der er en række behandlingscentre lavt selvværd, problemer med far og rundt om i landet, der har specialise mor, eller hvis livet synes overskueligt. I ret sig i spiseforstyrrelser. Center for alle tilfælde kan udseendet været et Spiseforstyrrelser i Århus, Center for sted, hvor alt opmærksomheden fanges. Spiseforstyrrelser i Odense, Børne- og Mit udseende kan jeg i hvert fald Ungdomspsykiatrisk Center på Bispe kontrollere, tænker anorektikeren. bjerg Hospital i København, psykiatrisk afdeling på Gentofte Amtssygehus og Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Københavns Amt. Der er dog langt fra nok behandlingstilbud.

10 Trine Ry, socialrådgiver og leder af Stofrådgivningen Søren Gade Hansen og Tine Krab Nyby, Børnerådet Havde vi vidst, hvad der betød noget for hende i gadelivet, kunne vi måske have hjulet hende. Børn og unge er ikke bare elever eller patienter, der sidder 15 minutter i stolen For 15 år siden blev jeg ansat til at lave hun levede, gav hende, og det er hele opsøgende arbejde på Vesterbro og på nøglen. Havde vi vidst, hvad der betød I Børnerådet sammensatte vi en patienter, der sidder 15 minutter i Christiania. Efter tre måneder mødte jeg noget for hende i gadelivet, kunne vi gruppe af årige unge, der havde stolen. Som tandlæge skal du ville Samantha. Hun var lille og køn med måske have hjulpet hende over i et andet det til fælles, at de alle faldt fra noget på deres vegne og vise dem, at krøller og lignede en på år. Hun var spor ved at tilbyde hende noget af det ungdomsuddannelser. Vi mødtes du vil dem. prostitueret. Vi kredsede om hende, og samme. med dem til tre debataftener, hvor vi endelig en dag lykkedes det at tale diskuterede ud fra deres perspektiv. At kunne se og lytte til et andet hende ned i vores kælderlokale til en Rigtig meget handler om, at vi skal Vi kaldte dem ekspertgruppen, fordi menneske er grundlæggende en snak og noget pizza. Hun fortalte, at hun kunne møde de unge med åbenhed de er eksperter i deres eget liv. Det menneskelig etisk forpligtelse, solgte anal-sex og kun det hun ville og omsorgsfuldhed. slog os, at grunden til, at de faldt fra, men også en faglig metode, man gemme sin mødom til den eneste ene. Hvis vi skal kunne hjælpe de unge, ikke havde så meget med selve kun kan blive bedre til. Vi fulgtes ad i 4 ½ år, hvor jeg igen og må vi prøve at forstå det, de forstår - uddannelsen at gøre, det var mere, Det er Børnerådets klare indtryk, igen forsøgte at motivere hende til et også selv om det virker helt uforståe at de havde stødt mod systemet på at der findes en faglig usikkerhed bedre liv. Hendes største drøm var at ligt. andre områder. De var år med nogle kalder det berøringsangst spise jordbær med sin mor og at bo et Unge, der misbruger, oplever både en svag skole- og familiebaggrund og overfor spørgsmål omkring under sted med solarium! To gange prøvede jeg fordele og ulemper. Tingene er ikke problemer med venskaber. De sagde retning. Vi skal turde række at sende hende i behandling, men det sort/hvide. til os vi kan jo ikke levere varen, hvis hånden ud og turde spørge. Vi lykkedes aldrig at få hende væk fra Vi kan hjælpe de unge til et menings I kun kigger på os som elever. Hvor ved, at I kan se det, når I har børn gaden. Jeg ved, at hun blev gift med en fuldt liv ved at fokusere på, hvad det dan kan vi levere, når vi skal bruge al og unge i stolen. pusher, der behandlede hende skidt! er, der driver dem til det andet liv. Vi vores energi på at finde en voksen, Samantha har lært mig, hvor utrolig skal kunne tilbyde et alternativ, så der gider hjælpe og guide? Den svært det kan være at forstå andres valg misbruget ikke længere giver mening. pointe er vigtig at bringe videre. Børn her i livet. Vi forstod ikke, hvad det liv, og unge er ikke bare elever eller

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 19.00 19.40 Gruppearbejde klassevis. 19.40 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?

- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere