Redderen. Nr. 3 April årgang

Transkript

1 Redderen Nr. 3 April årgang

2 Kolofon Indhold Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Produktion: PE offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, tlf: Side 4 Side 7 Bredere klub Nyt navn og ønske om bredere målgruppe var bl.a. på dagsordenen ved generalforsamlingen i Falcks Sværvognsklub. Reddere med forskergén Tre ambulancefolk har med en videnskabelig tilgang lavet undersøgelser om præhospitale emner. Det er måske starten på en trend. Svært forløb Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. Forsidefoto: Falck. ISSN nr Side 12 Det er hårdt både at være alvorligt syg og at skulle manøvrere i systemet. Leif fra Herning har dog heldigvis fået hjælp. Generalforsamling i Falcks Sværvognsklub... 4 Brandvæsen leverer til hele Sjælland... 6 Tre ildsjæle satte redderes forskning på dagsordenen... 7 De er blevet lidt klogere på den præhospitale verden Når sygdom rammer er det godt med backup Usikkerheden breder sig i Region Syddanmark Når alt kommer til alt, så er jeg jo Falckmand En Redders Forsikringer Redder fik medhold i skattesag Medieinformation... 20

3 Leder Redderbaseret forskning For nylig var tre reddere gæstestjerner på et ganske skelsættende møde. Inspireret af RUS har de tre gennemført omfattende og tidskrævende undersøgelser om præhospitale emner. Det var et resumé af disse projekter (såkaldte abstracts ), som redderne præsenterede på mødet, og hele raden rundt var der stor benovelse over det høje niveau, de debuterende forskere lagde for dagen. Der var på mødet en oprigtig vilje til at understøtte og udbygge den platform redderbaseret forskning som de tre har medvirket til at skabe. Der var vilje til at sørge for vejledning og sparring for forskere in spe, og i krydsfeltet mellem bl.a. Kompetencefonden, RUS og Lundbeckfonden bør der også kunne tilvejebringes midler til formålet. Det er en vigtig udvikling, for det præhospitale område er sørgeligt underbelyst. Redderbaseret forskning kan give svar på nogle uhyre vigtige spørgsmål, hjælpe ambulancefolk i deres arbejdshverdag, højne reddernes anseelse og ikke mindst gavne patienterne. Mottoet må være, at alle kan forske i princippet i al fald. Er det så alle reddere, der skal rende rundt og forske? Absolut ikke. Men vi skal skabe et frugtbart miljø for dem, der har lysten og ilden inde i sig. Og der er vi godt på vej hen. OBS Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Send en mail om din nye og tidligere adresse til RL-sekretær Pernille Lykke Kristiansen på plk@falck.dk

4 Generalforsamling i Falcks Sværvognsklub Sværvognsklubben ændrer navn og får et bredere sigte end "kun" sværvognsområdet. (Arkivfoto: Falck).

5 Der lød både positive og bekymrede toner i klubben, som har valgt et nyt navn Station Fredericia dannede rammen, da Falcks Sværvognsklub afholdt generalforsamling den sidste dag i februar. Formand Jes Johansen fra Viborg lagde i sin beretning ud med at konstatere, at der i det forløbne år atter har været et godt samarbejde med ledelsen. - Vi har i bestyrelsen været til møde med ledelsen, hvor der er blevet drøftet portefølje-udvikling, udfordringer på sværvognsområdet, olietryksmåler/vejesystem, suppleringsuddannelsen (2-3 dage), tavlevogne, AFA og køretøjsudviklingen, fortalte han. Længe undervejs Hvad angår Slæbningsbekendtgørelsen, så lader Færdselsstyrelsens revision af bekendtgørelsen vente på sig. Et udkast blev på et tidspunkt sendt i høring, og Brian Nielsen fra sværvognsklubben bidrog med input og viden til Falcks høringssvar, som blev afleveret i november Men endnu har en ny bekendtgørelse ikke set dagens lys. Den såkaldte Safe-Bar (produkt til bjærgning/ bugsering) er ved at være implementeret på alle køretøjer, fortalte Jes Johansen. Der har dog desværre været et alvorligt uheld i Aarhus med tab af en Volvo FH12 på grund af et defekt trækøje, tilføjede han. Efteruddannelse på vej Hvad angår efteruddannelse, så har det længe været efterlyst, og det er så vidt vides på vej. Masterdriver programmet ER i gang og er et godt værktøj til at optimere fagligheden, bemærkede formanden, som også roste de nye tablets, som skulle være på vej ud i sværvognene. Formanden roste også årets studietur til Bremen der var som vanligt stor tilslutning, og ikke mindst besøget hos Grove mobilkraner var givende. Også bekymring Der lød dog også bekymrede toner i formandsberetningen. Konkurrencesituationen er benhård blandt andet med Vikings indtog og dele af vognparken er efterhånden veltjent. Sats hellere på nye køretøjer frem for at renovere ældre bjærgningsvogne, som det er sket i et par tilfælde, lød opfordringen fra Jes Johansen.

6 Bestyrelsen har iværksat vedtægtsændringerne for at gøre klubben bredere og stærkere, da alle fra assistancerøret nu kan være med. Tanken er en fælles bestyrelse, og under den forskellige arbejdsgrupper, så alle "retninger"/interesser i assistancerøret bliver repræsenteret. Studieturene vil også på længere sigt ændre indhold, så de fagligt vil tilgodese alle interessegrupper. Han fremførte også det synspunkt, at nogle underleverandører ikke holder det niveau og har den loyalitet, som man kunne ønske og forvente, og det burde udløse handling oppefra, mente han. Vil med på råd Jes Johansen nævnte også i sin beretning, at bestyrelsen i sværvognsklubben (som blandt andet stiller med repræsentanter i AFA, Assistance Faglig Arbejdsgruppe) meget gerne vil tages med på råd ved nyanskaffelser af køretøjer og materiel. Der er forlydender om planer, som hvis de er korrekte sværvognsklubbens bestyrelse absolut ikke finder hensigtsmæssige, og man er skuffet over ikke at blive hørt, lød det fra formanden. Han tilføjede, at vagtcentral-sammenlægninger kan risikere at koste på lokalkendskabet og ekspertisen hos dem, der disponerer sværvognene. Går til kamp? Formanden valgte dog at afslutte sin beretning med de positive briller på: - Allan Søgaard Larsen har i et interview givet udtryk for, at assistancerøret de sidste mange år har lidt under den megen fokus, som har været på brandog ambulanceudbud med mere, og at der nu skal sættes mere målrettet ind overfor vores assistancerør. Bestyrelsen har derfor en forhåbning om, at år 2015 bliver året, hvor Falck går til kamp mod vores konkurrenter, hvor vores materiel fornyes, hvor vores uddannelsesniveau hæves, så vi igen kan være tro mod vores egne værdier. Orientering fra RL Et af de sidste punkter på dagsordenen var en orientering fra Reddernes Landsklub, repræsenteret ved næstformand Morten Andersen og fællestillidsmand Kim Sørensen, som blandt andet fortalte om situationen i Syd, om dialogen med ledelsen omkring mulige vagtomlægninger etc., samt hvad der ellers rørte sig i Reddernes Landsklub. Navneændring og invitation Falcks Sværvognsklub vil fremover hedde Falcks Assistanceklub. Navneskiftet sker for bedre at favne dem, der eksempelvis kører vejservice og almindelig ladvogn, og også i en erkendelse af, at sværvognsområdet efterhånden fylder mindre i Falck, end det har gjort. Den nye klub inviterer alle assistance-reddere til at melde sig ind i klubben, som blandt andet hvert år byder på en spændende studietur til udlandet til en fornuftig pris. Hvis man ønsker indmelding eller bare har spørgsmål, kan man henvende sig til Jes Johansen på: jesjohan@mail.dk Generalforsamlingen blev afholdt på station Fredericia. Den nye bestyrelse: Jes Johansen, Aalborg Torben Birch, Aalborg Brian Nielsen, Aarhus Kim Christiansen, Dalum Poul Aalborg, Ringsted Brian Kristiansen, Ringsted Bjarne Schmidt, Aabenraa Brandvæsen leverer til hele Sjælland Fremover vil brandvæsener på hele Sjælland ved større brande kunne rekvirere fyldte trykluftsflasker fra Lyngby-Taarbæk Brandvæsen, skriver Beredskabsinfo. Den nye samarbejdsaftale mellem Falck og Lyngby-Taarbæk Brandvæsen betyder, at der fra brandstationen i Lyngby øjeblikkeligt kan afsendes en trailer med 28 fyldte trykluftsflasker (300 bar). Også masker kan ved særlig anmodning medtages. Traileren afsendes øjeblikkeligt ved alarmering, hvilket betyder, at dens normale responstid i Storkøbenhavn bliver ca. 15 minutter, mens assistancen formentlig kan være fremme inden for maksimalt en time på resten af Sjælland. Lyngby-Taarbæk Brandvæsen fremhæver, at den nye samarbejdsaftale med Falck giver de sjællandske brandvæsener en betydelig reduktion af responstiden i forhold til alternativt at rekvirere en kompressor, som genopfylder trykluftsflaskerne på skadestedet på traditionel vis.

7 Fra venstre er det Svend Vittinghus, Rasmus Malmberg-Lyngby og Lasse Paludan Bentsen. Tre ildsjæle satte redderes forskning på dagsordenen Man behøver ikke være professor for at bedrive relevant og solid forskning på det præhospitale område Tre skarpe reddere var i fokus, da en lille skare mødtes den 20. marts i Falck- Huset til en formiddag i forskningens tegn. Svend Vittinghus, Rasmus Malmberg- Lyngby og Lasse Paludan Bentsen har alle lavet såkaldte Abstracts omkring præhospitale emner. Videnskabelige undersøgelser/artikler indledes ofte med et abstract, som er en Lidt tilfældigt hørte personaledirektør Steen Hjorth-Larsen om Falckfolkenes forskningsprojekter, og han tog samkort sammenfatning af studiets formål, metoder, hovedpunkter, konklusion og perspektivering. Så selv om et abstract typisk kun fylder én A4-side, så ligger der oftest en kæmpe arbejdsindsats bag det kan redder-trioen absolut skrive under på. Facebook-opslag Det hele startede med et Facebookopslag fra Mikkel Andersen, daværende konsulent i Reddernes Udviklingssekretariat. Han efterlyste reddere, som havde mod på at udarbejde abstracts til DEMC-konferencen (Danish Emergency Medicine Conference) i Odense i november sidste år. Opslaget vakte interesse hos blandt andre de tre nævnte reddere, og efter et lynkursus i forskningens ABC gav de sig i kast med hver deres undersøgelser. Svend Vittinghus har i 2014 været med til at lave to abstracts: Et om sammenhængen mellem alder og kvaliteten af hjertemassage, og et om, hvorvidt isolerende handsker ved defibrillering resulterer i dårligere hjertemassage end med almindelige handsker Rasmus Malmberg-Lyngby har undersøgt, hvor forskellig rutinen og erfaringen er hos behandlere på tærsklen til paramediciner-uddannelsen Lasse Paludan Bentsen har undersøgt, om der er forskel på, hvordan forskellige præhospitale faggrupper ville disponere ambulancer, iværksætte behandling etc.

8 blandt andre læger er forskning en helt central disciplin for mange, blandt reddere er det et temmelig nyt fænomen. Det hele illustreres meget godt af nogle tal, der blev præsenteret på mødet. Nemlig at der i Region Midt har været 17 forskningsprojekter med fokus på lægebilerne, mens det langt højere antal primærambulancer har tiltrukket to projekter... Lasse Paludan Bentsen i gang med at præsentere sit abstract ved mødet i Falck-Huset. Et blivende spor men med HR-afdelingsleder Morten Brønnum-Carlsen initiativ til mødet i København. Dels for at redderne kunne præsentere deres abstracts, og dels for at diskutere forskningsperspektivet i Falck mere generelt. Mange forslag Blandt deltagerne på mødet var Vagn Flink, formand for Reddernes Landsklub, korpslæge Matthias Giebner, uddannelseschef John Braskhøj og Palle Thirstrup fra 3F. De var tydeligvis imponerede over det høje niveau, som prægede de tre præsentationer, og der lød rundt om bordet en række forslag til, hvordan man kunne støtte og udbygge redderbaseret forskning. Blandt de udfordringer, de tre reddere stødte på i deres projekter, var manglende kendskab til de basale principper og værktøjer inden for forskning. frivillig forskning. Her kunne det måske være en mulighed for de pågældende at ansøge om støtte til deres videnskabelige studier hos Lundbeckfonden (Falcks hovedaktionær), som hvert år uddeler 600 millioner kroner til forskningsformål. Masser af emner Der er i al fald masser af emner at kaste sig over. For selv om det er livsvigtigt arbejde, ambulanceredderne udfører, så har der hidtil ikke været nævneværdig akademisk prestige forbundet med at sætte området under lup. Det handler også om forskellige kulturer inden for forskellige faggrupper. Hos Reception For Steen Hjorth-Larsen gav formiddagen næring til en vision om, at eksempelvis meget ambitiøse paramedicinere kan udvikle sig videre ved at stå i spidsen for forskningsprojekter på et område, der som nævnt er temmelig uopdyrket i dag. Personaledirektøren rundede mødet af med at gentage sin store ros og anerkendelse over de tre redderes indsats. - I så den bold, der blev sendt ud fra RUS, og I sparkede så hårdt til den, I overhovedet kunne. Nu skal den inspiration og viden, vi har fået ud af mødet i dag, bæres videre ind i ambulanceudvalget, så den her formiddag kommer til at sætte et blivende spor, lød det fra Steen Hjorth-Larsen. Grundkursus? Men her kunne Kompetencefonden måske komme ind i billedet, lød det fra både Vagn Flink, Palle Thirstrup og John Braskhøj, som alle sidder i bestyrelsen. Hvis man strikkede et forsknings-grundkursus sammen, så kunne et par hold á måske 15 deltagere om året blive klædt bedre på til at tage de første skridt ind i forskningens verden. Vejledning Også vejledning og sparring har været en mangelvare for trioen, fremgik det. Men også her er der måske bedre muligheder på vej i skikkelse af Heidi Vikke (som også deltog i mødet), der i sommer tiltrådte Korpslægeenheden som forskningsansvarlig konsulent. Det blev også diskuteret, om det er holdbart på længere sigt, at reddere bruger utallige timer i fritiden på ulønnet, I anledning af at koncernchef Allan Søgaard Larsen den 1. maj 2015 har været ansat 25 år i Falck inviteres hermed til reception mandag den 4. maj 2015 kl i Børssalen, Slotsholmsgade 1, 1217 København K. Tilmelding til receptionen på asl25@falck.com senest den 27. april Eventuelle talere bedes forud for receptionen rette henvendelse til Frederik Madsen på fm@falck.dk eller tlf I stedet for eventuelle gaver bedes man betænke Sophus Falcks Mindelegat. Indbetaling kan ske til Danske Forvaltning, reg.nr. 3946, kontonr , med angivelse af indbetaler. Eventuelle gaver vil blive bortauktioneret til fordel for mindelegatet.

9 De er blevet lidt klogere på den præhospitale verden Erfaringsniveau hos vordende paramedicinere, hjertemassage og disponering af ambulancer er de emner, de tre reddere har sat under lup Erfaringsniveauet hos ambulancebehandlere, der påbegynder paramedicineruddannelsen, kan være meget forskelligt. Det er en af konklusionerne i det studie, som ambulancebehandler Rasmus Malmberg-Lyngby har gennemført, og som er blevet publiceret i flere tidsskrifter og på konferencer. At en behandler i eksempelvis Gilleleje eller Klemensker har et andet kørselsmønster end i Hvidovre, hvor Rasmus Malmberg-Lyngby er tilknyttet, er nok ikke overraskende. Men det er alligevel tankevækkende tal, som man kan læse i behandlerens undersøgelse. En behandler i det ambulanceberedskab i Region H, som har færrest ture, vil i gennemsnit have 565 ture årligt, mens kollegaen i det beredskab med flest ture vil nå op på 1200 ture om året. Altså mere end dobbelt så mange ture, og dermed langt flere patientkontakter at drage erfaringer fra. Også brugen af forskellige færdigheder som at tage EKG 12, lægge venflon, anlægge halskrav og anvende kapnografi, er der store forskelle i hyppigheden af. Det samme gælder brugen af medicin, eksempelvis bricanyl og stesolid. Tid er dårlig måleenhed Resultaterne viser ifølge Rasmus Malmberg-Lyngby som i øvrigt også studerer præhospital akutmedicin på universitetet i Coventry at TID er en uegnet måleenhed for erfaring. Man skal have virket som behandler i tre år for at kunne blive paramediciner. Men der kan være viser studiet store forskelle på, hvad man har af erfaring efter de tre år. Det kan illustreres på denne måde: Hvis en behandler i området med få ture skulle tage lige så mange EKG 12 som sin kollega med mange ture, så skulle vedkommende køre i minimum fem år. Skulle han eller hun give lige så mange gange Bricanyl, ville det kræve mindst ni år. Omvendt: Skulle behandleren i området med højt patientflow nøjes med kollegaens erfaring, så kunne det gøres på tre måneder vedr. EKG 12 og halvanden måned med hensyn til Bricanyl. Hjertemassage og alder Ambulancebehandler Svend Vittinghus fra Randers har ikke sit forskergén fra fremmede. Hans far er læge og har igennem tre årtier forsket i svangerskabsforgiftning, fortalte kronjyden på mødet i København. Svend Vittinghus har deltaget i udarbejdelsen af to abstracts: Ét hvor han hjalp læge Bo Løfgren og et par medicinstuderende med at indsamle og bearbejde data, og et hvor han i højere grad selv var i førersædet. Førstnævnte abstract indebar blandt andet, at holdet to morgener ugentligt igennem syv uger testede i alt 86 ambulanceredderes hjertemassage. Redderne var delt op i tre aldersgrupper, og forløbet viste blandt andet, at mellemgruppen (36-50 år) udførte den bedste kvalitet i hjertemassagen. Den ældre gruppe havde tendens til at miste pusten og ikke trykke dybt nok efter nogen tid. Det var også værd at notere, at hver anden faktisk godt kunne have nødig at udføre en endnu mere effektiv hjertemassage. Det kunne pege på et behov for mere og bedre træning på området, lød det fra Svend Vittinghus. I det andet abstract påviste han, at isolerende handsker ved hjertemassage i forbindelse med defibrillering ikke giver ringere hjertemassage end med almindelige handsker. Dette abstract blev blandt andet vist på de amerikanske hjertelægers kongres i Chicago. Hvorfor er det vigtigt Redderne udgør primærgruppen præhospitalt. Vi har viden og erfaring på området som ingen andre har Akutlæger og SYPL har ikke udvist særlig interesse for forskning omkring PA og redder faggruppen. Deres fokus er på ALB Der er ikke akademisk prestige i at forske på ambulanceområdet. Hvis ikke vi gør det så er der ingen der gør Opnå en evidensbaseret praksis som øger kvaliteten eller kost/effektive løsninger i vores indsats som i sidste ende er til gavn for vores patienter Vores praksis skal være troværdig og ikke mindst kompetent hvilket vi opnår gennem forskning Præhospital forskning er ikke udbredt og Falck kan derfor indtage en førende position i tråd med Falcks internationale profil og rådige ressourcer Kilde: Rasmus Malmberg-Lyngby. Kilde: Rasmus Malmberg-Lyngby.

10

11 Station Gladsaxe dannede den 19. og 20. februar rammerne om en række fotooptagelser til Falcks billedarkiv. Der blev udvist et stort engagement, og samarbejdet mellem brand- og ambulancefolk spillede som et velsmurt urværk, hvor alle kendte deres rolle ved et simuleret biluheld. Tak til alle de involverede for et godt arbejde.

12 Når sygdom ramm er det godt med ba Herning-redder har døjet med både kræftsygdom og et kompliceret system efterfølgende Det er hårdt at blive alvorligt syg. Både på grund af de fysiske følger, men også på grund af den opslidende proces, det kan være at navigere i systemet. Det kan den tidligere Herning-redder Leif Blaabjerg Ravnsgård skrive under på. I sommeren 2012 begyndte han at få problemer omkring det ene øje. Først troede man, at det var pandehulebetændelse, siden at det var høfeber. Pia Mølbach har i flere tilfælde ydet frivillig hjælp i komplicerede "sager", og det er blandt andre Leif Ravnsgård meget taknemmelig for.

13 er ckup Men den 12. juli 2012 kunne Aarhus Universitetshospital meddele ambulanceassistenten, at det var meget værre endnu, nemlig bihulekræft. Sjælden kræftform - Det er en meget sjælden kræftform. At jeg blev ramt af netop den skyldes uden tvivl, at jeg før min tid i Falck arbejdede 13 år i træindustrien. Dengang var det ikke kendt, at træstøv fra hårde træsorter er sundhedsfarligt, fortæller Leif Ravnsgård, der kom til Falck i Stråler 36 gange Sygdommen blev anerkendt som arbejdsbetinget af Arbejdsskadestyrelsen, som derfor tilkendte Leif Ravnsgård en erstatning. Samtidig var han i et års tid på sygedagpenge, fordi han naturligvis ikke kunne arbejde på grund af den svære sygdom og den meget opslidende behandling af canceren. - I første omgang turde de ikke operere, fordi kræften sidder et kompliceret sted. Så jeg fik stråler 36 gange i Aarhus. 36 dage i træk var jeg afsted til strålebehandling, husker den 54-årige midtjyde. Brug for pauser Behandlingen havde dog ikke den ønskede effekt, og derfor skred lægerne i sidste ende til operation. - De måtte fjerne det ene øje, og de gjorde mig klart, at jeg kunne risikere at blive blind eller i værste fald miste livet fordi det var en meget vanskelig operation, fortæller Leif Ravnsgård. Operationen gik dog godt, og han har i dag 65 procents syn på det øje, der er tilbage. Men han var og er naturligvis stadig mærket af det alvorlige forløb, han har været igennem. Han bliver hurtigt træt, har brug for jævnlige pauser, og han sover meget. Desuden døjer han en del med øjet, som løber i vand og skal skylles jævnligt. Praktik hos Falck Oven i det har han så måttet kæmpe en del med det offentlige system. Han har mistet erhvervskørekortet og kan selvsagt ikke arbejde som ambulanceassistent mere. I stedet var han i efteråret 2013 to måneder i såkaldt virksomhedspraktik hos Falck. Rammen var max 20 timer om ugen, og Leif Ravnsgård kunne typisk overkomme timer ugentligt. - Jeg gik til hånde på lageret, i kantinen, gjorde klar til møder med videre. Jeg var glad for det, og de var glade for det på stationen, påpeger han. Beskeden fra Falck var, at hvis han kunne tilkendt fleksjob, så var han velkommen i en lignende funktion hos Falck Herning. Tovtrækkerier Men så nemt er det ikke gået. Der har som nævnt været en del tovtrækkerier med forskellige instanser. Blandt andet røg redderen ud af sygedagpengesystemet uden at være blevet afklaret altså en vurdering af, hvad han kunne og ikke kunne, og hvad vejen frem burde være. Det klagede han over, og fik medhold i august sidste år. Men inden da nåede han at gå i en længere periode uden nogen form for indkomst, for som husejer kan han ikke få kontanthjælp. Så han har måttet spise af sin arbejdsskade-erstatning, som ellers ikke kan eller skal medregnes i skadelidtes økonomi. Hjælp fra god bekendt I hele dette komplicerede spil har herningenseren heldigvis været bakket op af en god bekendt, Pia Mølbach. Hun har i flere tilfælde frivilligt hjulpet folk med deres vanskelige sager i forbindelse med sygdom eller sociale forhold. - I Leifs tilfælde er der hele fire lovgivninger at forholde sig til, og der er hele tiden skiftende sagsbehandlere. Medarbejderne er ikke onde, men reglerne er stramme, ressourcerne og tiden er begrænset, så der sker fejl i mange sager, også i Leifs tilfælde. Men jeg er glad for at kunne hjælpe jeg kan ikke lade være med at engagere mig, lyder det fra Pia Mølbach. Lost uden hjælp Den tidligere redder er bestemt også taknemmelig for håndsrækningen. - Jeg synes, det er en jungle. Et er, at du bliver syg, men at man også skal slås med komplicerede regler er næsten hårdere. Jeg havde været lost, hvis ikke Pia havde hjulpet mig, erklærer Leif Ravnsgård. Han tilføjer, at Falck i Herning og Erik Højland hos DPC i Skejby også har været en fantastisk støtte, lige som familie, venner og ekskonen har været. Venter på afklaring Det hele var måske gået mere glat, hvis Leif Ravnsgård bare havde søgt om førtidspension. Men det er han ikke indstillet på, han vil gerne bevare den tilknytning til Falck/arbejdsmarkedet, som han nu kan. Om det kan lykkes, må tiden vise lige nu tærer han på arbejdsskadeerstatningen hver måned, mens han venter på en afklaring på nogle indsigelser samt på hans generelle situation. Mangler du ultimativt lys på din cykel, en kraftig dykkerlygte eller håndlygte? Så kig forbi Lygteshoppen.com Vi giver 10% rabat til alle vores kolleger. Lygteshoppen drives af to Falck reddere. Rabatkode: for 10% Eksempel på Bronte RC25-S

14 Lammet OB kørt over af Esbjerg 1. sektion side Lindø kan vælge og vrage 1. sektion side Karvil.dk JydskeVestkysten VEJEN UDGAVE 9. UGE ÅRG.. NR. 80. PRIS: 22,00 KR. (FRA 11,77 VED ÅRSABONNEMENT) JV.DK SAMMEN OM DET LOKALE LØRDAG Da solen over skolen forsvandt trods gråvejr blev den annoncerede solformørkelse tydeligere end ventet. det fik elever og lærere på Munkebjergskolen i odense til at indtage skolegården i går formiddag, og der var rift om de 25 par beskyttelsesbriller 1. sektion side 6 Foto: Trondur Dalsgaard 244 årgang Uge 12 Nr. 80 Kr. 25,00 Hollandske Bios er så langt bagud med at ansætte reddere til ambulancerne, at ambulancetjenesten i Region Syddanmark er i opløsning. Den besked har op mod hundrede falckreddere i Odense netop sendt til samtlige politikere i det syddanske regionsråd. Opråbet slutter med en bøn til politikerne: Hermed en opfordring til, at I som ansvarlige politikere hurtigst muligt finder en løsning, så der også efter 1. september er garanti for en professionel ambulancetjeneste. Bios skal inden 1. september have ansat mellem 550 og 600 reddere til at overtage ambulancekørslen i størstedelen af Region Syddanmark, men ingen ansættelser er på plads endnu. Firmaet Responce, der overtager ambulancerne i Trekantområdet, Kom i fokus med ErhvervsavisenFyn Erhvervsavisen Fyngår ihvert nummer i dybden med et vigtigt erhvervstema med interesse og læseværdi forenstormålgruppe. Sæt spotlight på dit produkt eller din virksomhed, når Erhvervsavisen Fynhighlighter dit har forlængst ansat de reddere, firmaet skal bruge. Imens er redderne i regionen begyndt at søge mod sikre stillinger hos Falck i Midtjylland og på Sjælland. Brevet vækker bekymring blandt regionens politikere. - Det er på tide, at vi bliver mere kontante i vores krav til Bios. Ikke mere snak om visioner, nu skal der skrives under på nogle ansættelseskontrakter, siger Lasse Krull (K). lokalområde, produkt ellerarbejdsområde som et indholdstema. Kontakt Tlf ebr@erhvervsavisenfyn.dk Lørdag 21. marts 2015 Falckreddere: Hvor er Bios? Bios skal overtage ambulancedriften til september, men har stadig ikke ansat nogen reddere. Imens finder regionens falckreddere job andre steder Regionspolitikere: - Kom så i gang Et i Danmark helt nyt fi rma med beskeden erfaring med ambulancekørsel i Holland over for verdens største rednings- og sikringsfirma med næsten hundrede års erfaring med at køre ambulancerne i Syddanmark. Sådan var spillet sat op, da hollandske Bios gav Falck, hvad Børsen torsdag kaldte en syngende lussing ved klart at vinde ambulancekørslen i størstedelen af Region Syddanmark i august sidste år. De menige reddere i Falck oplevede også lussingen. De følte sig bortdømt og fejlvurderede. Og de lænede sig op ad trygheden ved og loyaliteten over for deres arbejdsplads, der bryster sig af en stærk korpsånd. Det snerper til - Fra starten var vores kritik af ambulanceudbuddet baseret på, at vi har en stærk identitet som falckreddere. Men det betyder ikke noget længere. Nu snerper det til, og det er blevet konkret og presserende. Vi er jo nået til den erkendelse, at vi også skal have et arbejde efter 1. september, siger Kim Sørensen, fællestillidsmand for redderne i Region Syddanmark. Han har sammen med cirka 100 reddere i Odense skrevet et opråb til politikerne i Region Syddanmark. - Bios visioner og værdier, bilerne og stationerne ligger os ikke så meget på sinde. Vi vil gerne vide, hvor og hvornår vi skal arbejde, og om det kan kombineres med et familieliv. De helt basale informationer kan Bios ikke levere, men det er dem, vi har brug for. Det er også årsagen til, at stationen i Odense ikke har villet holde samlet møde med Bios, før de kan levere dem, og det betyder, at mange reddere søger til ledige stillinger os Falck i Midtjylland. I sidte ende betyder det, at der 10 { FyensStiftstidende Fokus Dagens ikke vil være nok reddere til ambulancerne i Syddanmark, siger Kim Sørensen. Redderne har på et tidligt tidspunkt fortalt Bios, at hvis de ville ansætte hele stationer ad gangen, ville problemerne blive løst på ingen tid. Det har Bios hidtil blankt afvist. - Der er ingen tvivl om, at det ville have fjernet en meget stor del af usikkerheden, tema: Ambulancer fordi så ville så meget allerede give sig selv med at redderne vidste, hvor de skulle arbejde, og at de kunne fortsætte i de samme makkerskaber som hidtil. På den måde ville Bios have kunnet ansætte stort set alle de mand, de skal bruge, forlængst, siger Kim Sørensen. Fællestillidsmand Kim Sørensen er 49 år og ville klart - Vi kører direkte mod en betonmur, så det er godt, at vi nu får et opråb fra virkeligheden, siger Karsten Hønge (SF). Bios, der foreløbig har modtaget cirka 400 ansøgninger, er parat til at skrue op for tempoet. I stedet for at holde individuelle ansættelsessamtaler som planlagt sender firmaet nu ansættelseskontrakter hjem til samtlige ansøgere. - Der er et ønske om, at vi kommer hurtigere i mål. Så nu justerer vi processen, siger Morten Hansen, direktør for Bios i Danmark. Af Kasper Løvkvist og Jakob Herskind kal@fyens.dk, jahe@fyens.dk Bios kunne have alle sektion side Lørdag 21. marts 2015 Bios kunne have alle f Falckreddernes kritik af den kommende ambulanceoperatør Bios er ikke længere baseret på loyalitet over for Falck. Nu er det en konkret og presserende virkelighed, der har taget over, siger tillidsmand Bios - kort fortalt 1. juli skal Bios kunne bevise over for Region Syddanmark, at det er lykkedes for dem at ansætte de reddere, som er nødvendige for at drive ambulancekørsel på Fyn og i Sydog Sønderjylland. Bios vandt opgaven i august sidste år foran Falck, der har kørt ambulancerne i området i næsten hundrede år. Regionen valgte Bios, fordi de leverede et markant billigere tilbud end Falck. Over 10 år sparer regionen 650 millioner kroner i forhold til den nuværende kontrakt med Falck. Falck leverede til gengæld et tilbud, der blev vurderet til at være af højere kvalitet. foretrække at forsætte med at køre ambulance i Odense. - Men jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal. Det er langt at køre til Midtjylland og Sjælland. Jeg kan også skifte retning og begynde at køre autohjælp, som jeg har gjort før. Hvis jeg skal søge til Bios, kræver det, at jeg får viden om vagtformer. Nu har vi fast vagtrul, hvor vi kan se mange Foto: Jonas Alstrøm 50 år med The Sound of Music Udskældt ambulancefirma sadler om efter stort pres Af Mads Thyrsted Laursen, Kasper Løvkvist og Jakob Herskind 10 INDLAND // TEMA D LIV LØRDAG VORES BUDSKAB KOM UD TIL DE HELT RIGTIGE LÆSERE PALLE OVERBY Indehaver af VVS Overby Lørdag 21. marts 2015 FyensStiftstidende { 11 e for længst måneder frem. Men Bios kan gøre det, som de vil. De kan f.eks. gøre det for surt ved at fl ytte rundt på nat og dag hele tiden, siger han. Formanden for Reddernes Landsklub, Vagn Flink, har helt mistet troen på, at Bios kommer i mål. - Jeg har hele tiden regnet med, at Bios kom i gang, men inden for den sidste uge har 400 Af Kasper Løvkvist, Jakob Herskind og Mads Tyrsted Laursen Foto: Kim Rune Grafik: Rune Moesgaard kal@fyens.dk, jahe@fyens.dk, mtl@jv.dk, kru@fyens.dk, rumo@fyens.dk jeg ændret mening. Der er allerede 40, der har forladt Falck, enten til andre erhverv eller pension og efterløn, og 60 der har søgt i Region Sjælland. Dette sammenholdt med, at der endnu er så mange vigtige forhold, som station, vagtform og meget andet der ikke er på plads gør, at jeg har ændret opfattelse, siger Vagn Flink via Facebook. Brevet fra falckredderne til politikerne i Region Syddanmark er sendt fra redderne på stationen på Rugårdsvej i Odense og i Dalum. Læs tidligere artikler om ambulanceudbuddet på på Ansættelseskontrakter på vej til reddere, lover Bios-direktør Morten Hansen 1 Hvad er dit svar til de frustrerede reddere? - Jeg forstår frustrationen, men derfor inviterede jeg også redderne i Odense til et dialogmøde den 11. marts. Desværre takkede de nej, holdt et internt møde i stedet, som mundede ud i brevet til politikerne. Det er ærgerligt, fordi jeg tror, at redderne kunne have fået svar på fl ere af deres spørgsmål på sådan et møde. 2 Kommunikationen er vel gået galt, når redderne forventer, at de kan få svar på spørgsmål under de opklarende samtaler? - Vi leverede et forslag til en vagtstruktur, som blev afvist af redderne. Og fl ere har efterfølgende trukket deres ansøgninger. Derfor ville vi gerne mødes med dem, så vi kunne få input til en vagtstruktur, som hænger sammen for os og for redderne. 3 Hvor mange ansøgninger har I fået i alt? - Omkring 400. Og vi åbner for, at vi kan ansætte hele stationer ad gangen. 4 I skal bruge folk. I kommer da til at mangle? - Det seneste tal er 566, så 400 ansøgere plus dem, der ønsker at blive ansat stationsvis matcher nok behovet meget godt. 5 Politikere ønsker, I speeder processen op. Kan I det? - Ja, og fordi der er et ønske om, at vi kommer hurtigere i mål, så justerer vi processen. Alle, der har sendt en ansøgning, får en ansættelseskontrakt inden påske. 6 I springer ansættelsessamtalerne over? - Ja. Vi kan konstatere, at redderne ønsker at få en kontrakt i hånden. Vi ville ellers gerne have mødt og talt med dem først. skarpe til Morten Hansen Efter at have læst brevet fra redderne i Odense udtrykker en række syddanske regionrådspolitikere nu direkte Telefon Mail tema@jv.dk Når man køber margarine... ansøgninger fra reddere har Bios foreløbig modtaget. Selskabet skal bruge mellem 550 og 600 for at kunne ovetage ambulancekørslen i Region Syddanmark. Nu er politikerne bekymrede Poul Sækmose (K): -Jeg sidder med en fornemmelse af, at Bios ikke helt har forstået, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. At de ikke forstår, at vi herhjemme er vant til, at der er styr på ansættelsesforholdene hos en kommende arbejdsgiver. Jeg mener, Bios har fejbedømt situationen. Hvis projektet falder til jorden, så er det en katastrofe. Kristian Grønbæk (R): - Det er et meget seriøst brev fra redderne med et indhold, som gør, at vi nu må bede Bios om at speede processen lidt op. Det er bekymrende, hvis frustrationen er så stor, at mange reddere helt dropper Bios. Jeg kan konstatere, at redderne udtrykker en større grad af utålmodighed, end jeg havde forventet. Og det må vi reagere på. Karsten Hønge (SF): - At man kalder reddere til samtale uden at kunne svare på de mest basale ting efterlader billedet af et firma, som opfører sig amatøragtigt, og som ikke virker gearet til projektet. Jeg forstår godt, hvis redderne er skeptiske over for at søge Bios, når firmaet opfører sig på denne her måde. Bios seneste milepælsrapport var ikke andet end varm luft. Thyge Nielsen (V): - Det er ikke en rar melding, de kommer med, men den er meget ærlig og seriøs. Jeg tager den meget alvorligt, og lige nu arbejder jeg, forvaltningen og Bios på at få lavet et fyldestgørende svar til redderne. Det kan forhåbentligt give dem mere ro i sindet. Vi har ugentlig, hvis ikke daglig, kontakt med Bios og ved nøjagtigt, hvor mange ansøgere de har. Det er ikke sådan, at vi ikke følger med i situationen, det kan jeg love. bekymring for om hollandske Bios er i stand til at blive klar til drift den 1. september Poul-Erik Svendsen (S): - Der ligger en handleplan, som bliver overholdt. Men vi bliver selvfølgelig nødt til at tage reddernes bekymring alvorligt. Derfor må vi nok styrke dialogen med Bios. Men jeg har det også sådan, at vi har et udvalg og en gruppe embedsmænd, som er sat til at styre processen. Jeg afventer deres træk, inden jeg selv begynder at drage konklusioner. Lasse Krull (K): - Jeg bakker stadig op om beslutningen om at vælge Bios, men jeg mener, at det er på tide, at vi bliver mere kontante i vores krav til firmaet. Bios skal på nuværende tidspunkt kunne svare på spørgsmål om vagtplaner, arbejdssted og personalepolitik. Bios skal rykke nu. Ikke mere snak om visioner, nu skal der skrives under på nogle ansættelseskontrakter. Niels Erik Søndergaard (DF): - Jeg forstår godt, at falckredderne har det vanskeligt med situationer. Det fleste vil dog nok blive på Fyn og i Sønderjylland. Vi tror på, at det lykkes. Det vil ikke gøre noget som helst godt, hvis jeg begynder at angribe Bios i pressen. Det er sådan en sag, man kan vælge at gøre sig populær på, man kan også vælge at være ansvarlig. Vibeke Syppli Enrum (EL): - Det er rystende, at man ikke kan fortælle redderne, hvad deres vilkår vil blive. Denne sag er for sårbar og væsentlig til, at man bare kan sige, at det går nok. Brevet er veldokumenteret og sobert, og det gør mig dybt bekymret for professionalismen i Bios. Der har været for lang en periode, hvor al kritik af ambulanceudbuddet er blevet affejet. Vi ender med at bruge hele besparelsen i forsøget på at redde situationen. en stormombruste, nye ambulanceoperatør BIOS tager nu konsekvensen af en langsommelig og knapt så effektiv ansættelsesproces. Virksomheden kommer nu ambulancereddernes krav i møde om at kunne blive ansat stationsvis, og dermed afviger man fra sin egen ambition om at afholde individuelle samtaler med alle medarbejdere. BIOS' ageren har også vakt politisk skep- 12 INDLAND Afhængig af alkohol? sis, men udvalgsformand Thyge Nielsen (V) er glad for stilskiftet. Falck-reddernes fællestillidsmand, Kim Sørensen, frygter dog, at ændringerne kommer for sent. Skiverne dansede på himlen 8 VEJEN Fredag formiddag valfartede folk fra nær og fjern til Jels for at opleve den bebudede delvise solformørkelse i de rette omgivelser - nemlig ved Orion Planetarium. Næsten 200 havde trodset meteorologernes advarsel om en overskyet himmel, og i Jels blev de ikke skuffede. Foto: Orla Lund MUSIK VIDEREUDDANNELSE. TAG ET DIPLOMMODUL Spændende samarbejde om nyt diplommodul i musik. 14 gratis pladser for musiklærere i Haderslev Kommune fra efteråret Tilmelding senest 1. juni Læs mere på ucsyd.dk/musik STIEN fra kaos til fornyet livskvalitet i roligt miljø og skønne omgivelser, professionelt team af behandlere, læge m.m., uforpligtende forbesøg, smertefri afrusning. / DØGNTELEFON GRATIS anonym rådgivning 10 INDLAND LØRDAG 21. MARTS 2015 JYDSKEVESTKYSTEN Et massivt pres fra de syddanske ambulancereddere får nu den nye ambulanceoperatør BIOS til at ændre på sin ansættelsesprocedure. Virksomheden, der skal bruge cirka 550 medarbejdere, har hidtil villet gennemføre individuelle samtaler med alle medarbejdere. Det undrede redderne, der heller ville ansættes stationsvis altså hele stationer ad gangen. En model, som Reponce, der skal køre i Trekantsområdet, har benyttet til at sikre sig samtlige af sine medarbejdere. Nu åbner virksomheden dog for, at redderne kan blive ansat stationsvis. Vi har haft omkring 400 medarbejdere til samtale, men vi må erkende, at de sidste 20 procent har ønsket en anden ansættelsesproces. Det forsøger vi nu at efterkomme, siger administrerende direktør i BIOS, Morten Hansen. Bekymringsbrev fra reddere Falck-reddernes bekymringer har også spredt sig til regionsrådspolitikerne. Cirka 100 ambulancereddere i Odense har skrevet et brev til politikerne i Region Syddanmark. De føler, at ambulancetjeneste i Syddanmark er under TEMA AMBULANCEKØRSEL Administrerende direktør for BIOS, Morten Hansen, tager nu konsekvensen og efterkommer reddernes ønske om at kunne blive ansat stationsvis uden en forudgående, individuel samtale. Arkivfoto: Claus Thorsted BIOS ændrer strategi efter pres fra reddere Kovending: Den nye ambulanceoperatør BIOS er nu klar til at ansætte sine kommende ambulancereddere stationsvis. Tidligere ville virksomheden have alle til en individuel samtale, men det er droppet. Af Mads Thyrsted Laursen, mtl@jv.dk og Kasper Løvkvist, kal@fyens.dk og Jakob Herskind, jahe@fyens.dk På trods af at BIOS har efterkommet mange redderes ønske, og nu vil ansætte stationsvis, er fællestillidsmand for Falck-redderne, Kim Sørensen, fortsat bekymret for situationen. Jeg tør ikke sige, om det vil gøre en forskel. Mange har taget beslutningen om, at de søger andre steder hen, og det er ikke sikkert, at BIOS' seneste tiltag vil ændre noget. Jeg er bange for, det er for sent, siger Kim Sørensen. Han forklarer, at ambulanceredderne fortsat har mange uafklarede spørgsmål, når det gælder arbejdstider og vagtplaner. Spørgsmål, som er altafgørende at få afklaret, inden redderne kan opløsning. Redderne frygter, at der ikke er reddere nok til at løfte opgaven, når BIOS den 1. september overtager ambulancedriften fra Falck. I brevet skriver redderne, at de er "alvorligt bekymrede", og at BIOS er "kommet for sent i gang med den store opgave, de står over for." Formand for Præhospitaludvalget i Region Syddanmark, Thyge Nielsen (V), er glad for, at BIOS nu ændrer på sin ansættelsesproces. Jeg har stor respekt for deres ideal om, at ville have alle til samtale. Men i den nuværende situation er det nok meget fornuftigt, at ændre lidt på proceduren, siger Thyge Nielsen. beslutte, hvor deres fremtid skal ligge efter 1. september, når BIOS overtager fra Falck. Det handler om hverdagen Det her handler ikke om BIOS eller Falck, som det måske gjorde tidligere. Det handler vores hverdag, og det bekymrer mange, at BIOS ikke kan være mere konkrete, siger han og uddyber: FAKTA Sagen kort 1. september overtager BIOS og Responce ambulancedriften i Syddanmark. Hidtil har Falck stået for driften. Region Syddanmark betaler de to udbydere cirka 490 millioner kroner om året for at drive ambulancerne. Det forventes, at regionen årligt sparer i omegnen af 60 millioner kroner i gennemsnit i den tiårige periode, kontrakterne løber. Det er muligt for begge parter at opsige aftalen efter fem år. Fællestillidsmand: Det kan være for sent Af Mads Thyrsted Laursen, mtl@jv.dk Jo længere tid, der går, jo sværere bliver opgaven for BIOS. Som situationen er lige nu, tror jeg, det bliver meget svært for BIOS at blive færdige til tiden. Mange af redderne har mistet tilliden til BIOS, fordi de ikke har kunnet få klare svar, og nogle derfor allerede sagt ja tak til andre jobs. Og det er spørgsmålet, om man kan hente dem tilbage, siger Kim Sørensen. Usikkerheden breder sig i Region Syddanmark Frustrerede reddere forlader faget også Falck og Responce mærker nu afgangen I redderkredse har der længe ulmet en stor bekymring for mandskabssituationen i Region Syd i forbindelse med Bios overtagelse af ambulancekørslen i størstedelen af regionen den 1. september. Men nu er problematikken også for alvor kommet på de regionale mediers dagsorden, og derved er presset steget på Bios og på regionsrådspolitikerne i særdeleshed Thyge Nielsen (V), formand for regionens præhospitale udvalg. Møde i Odense Startskuddet til den øgede fokus på området var et møde, som redderne i Odense afholdt den 18. marts. På mødet blev det besluttet at sende et opråb til samtlige 41 regionsrådspolitikere samt til Fyens Stiftstidende og Jydske Vestkysten. I henvendelsen konstaterer redderne, at de er frustrerede over ikke at kende deres fremtidige arbejdssituation. De mener, Bios er kommet alt for sent i gang. Bios fik i august 2014 tildelt kontrakten på ambulancekørslen i Sønderjylland og på Fyn. Her 7 måneder efter er det Det mener politikerne stadig ikke muligt at søge en konkret stilling ved BIOS. Man kan blive skrevet op til en samtale, hedder det blandt andet i det fynske skriv. Sikkert fundament Redderne betoner, at de løser kritiske opgaver under ofte vanskelige forhold. Derfor er det vigtigt for os, at vi (når vi ikke er på skarpe opgaver) har et sikkert fundament, ordnede arbejds- og lønvilkår og et højt videns- og informationsniveau. Men de som har været til samtale, har endnu ikke kunnet få konkrete svar omkring basale, men fundamentale vilkår som eksempelvis; arbejdssted, vagtplan, stillingsbeskrivelse, personalepolitik, håndtering af fravær og tilkald, Vibeke Syppli Enrum (EL): Det er rystende, at man ikke kan fortælle redderne, hvad deres vilkår vil blive. Denne sag er for sårbar og væsentlig til, at man bare kan sige, at det går nok. Brevet er veldokumenteret og sobert, og det gør mig dybt bekymret for professionaliteten i Bios. Der har været for lang en periode, hvor al kritik af ambulanceudbuddet er blevet affejet. Vi ender med at bruge hele besparelsen i forsøget på at redde situationen. Poul Sækmose (K): Jeg sidder med en fornemmelse af, at Bios ikke helt har forstået, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. At de ikke forstår, at vi er vant til, at der er styr på ansættelsesforholdene hos en kommende arbejdsgiver. Jeg mener, Bios har fejlbedømt situationen. Hvis projektet falder til jorden, så er det en katastrofe. Kristian Grønbæk (R): Det er et meget seriøst brev fra redderne med et indhold, som gør, at vi nu må bede Bios om at speede processen lidt op. Det er bekymrende, hvis frustrationen er så stor, at mange reddere helt dropper Bios. Jeg kan konstatere, at redderne udtrykker en større grad af utålmodighed, end jeg havde forventet. Det må vi reagere på. Karsten Hønge (SF): At man kalder reddere til samtale uden at kunne svare på de mest basale ting efterlader billedet af et firma, som opfører sig amatøragtigt, og som ikke virker gearet til projektet. Jeg forstår godt, hvis redderne er skeptiske overfor at søge BIOS, når firmaet opfører sig på denne her måde. BIOS seneste milepælsrapport var ikke andet end varm luft.

15 forhold omkring skånejob, langtidssygdom med mere, skriver redderne. De tilføjer, at flere reddere allerede har søgt helt ud af faget, er gået på efterløn eller har søgt andre stillinger eller områder i Falck. Vi føler derfor ambulancetjenesten i Region Syd er i opløsning. Vi frygter, der ikke er reddere nok til at løfte opgaven, og er alvorligt bekymrede for den fremtidige ambulancetjeneste her i Region Syd. (..) Hermed en opfordring til, at I som ansvarlige politikere, hurtigst muligt finder en løsning, så der, også efter 1/9 er garanti for en professionel ambulancetjeneste, her i Region Syd, lyder det afslutningsvis i henvendelsen, som affødte flere artikler og tv-indslag i de regionale medier. Vil fremskynde I sit svar til fællestillidsmand Kim Sørensen skrev udvalgsformand Thyge Nielsen blandt andet: I forbindelse med din henvendelse har regionen været i dialog med Bios om, hvorledes de problemstillinger du opridser, kan takles. Bios har hørt på kritikken, og vil justere processen og fremskynde rekrutteringen så vidt det er muligt. Og til Jydske Vestkysten har han senere udtalt: - Jeg tror på, at i takt med at de nye udbydere, og specielt Bios, kan præsentere deres ledere, mellemledere, stationer og så videre, så kommer der også den ro og sikkerhed, der skal til. Og så vil redderne forhåbentlig skifte. I samme avis kan man dog læse, at usikkerheden nu også forplanter sig til Falck og Responce. Uroen omkring udbudssituationen har gjort, at 41 mand hos Falck har sagt op for at skifte branche eller gå på pension/efterløn. Det har betydet, at man har måttet suspendere al afspadsering i regionen. Hos Responce har syv mand ophævet deres kontrakt og forladt faget, og direktør Michael Sørensen frygter, at det tal kan stige med op til yderligere 30 personer. - Vi er ved at tabe et stort antal reddere på gulvet ikke kun fordi de forlader regionen, men fordi mange vælger helt at droppe faget, siger direktøren til Jydske Vestkysten. Inspired Safety Innovation Tlf.: fas@fernonorden.com Web:

16 Når alt kommer til alt, så er jeg jo Falckmand tog hjem og talte med min kone om det, og vi prøvede at veje plus og minus ved de to alternativer op mod hinanden. Vægtskålen tippede helt klart mod Falck, og min kone bakkede helt op om, at jeg skulle følge min mavefornemmelse, beretter Henning Andersen. Samme aften takkede han ja til jobbet hos Falck i Tarm, og den 17. marts underskrev han ansættelseskontrakten. Han har knap 30 kilometer til Tarm og omkring 65 kilometer til Herning, så det er under en times køretid, han får til sit nye job. Glad og lettet Pr. 1. september har Henning Andersen station Tarm i Region Midt som base. Varde-redder Henning Andersen er blandt dem, der har fået ansættelse i en naboregion - Du taler med en glad redder! Sådan lød det med tilfredshed i stemmen, da REDDEREN ringede til ambulancebehandler Henning Andersen i Varde. Det skete for at følge op på historien i forrige udgave af bladet, hvor vi beskrev Hennings dilemma. Altså alle de overvejelser, Henning Andersen og givetvis mange andre har gået med omkring deres jobmæssige fremtid i lyset af Bios indtog fra 1. september i år. I mellemtiden er dilemmaet væk, for Varde-redderen har truffet en beslutning: - Jeg er blevet tilbudt en fast døgnvagt hos Falck i Tarm med mulighed for afløsning i Herning, Ringkøbing og Hvide Sande, og det har jeg takket ja til, fortæller Henning Andersen. Afventede stationsmøde Han fik tilbuddet pr. mail fredag morgen den 6. marts, men han slog ikke til lige med det samme. - Der var aftalt et stationsmøde med Bios om mandagen, og jeg besluttede mig for at deltage i det, inden jeg takkede ja. Bare for at være helt sikker på, at jeg gjorde det rigtige, siger sydvestjyden. Følge mavefornemmelsen Aftenen med det hollandske selskab ændrede ikke noget: - Jeg blev ikke en døjt klogere, end jeg var efter infomødet i december. Jeg For Henning Andersen er det en stor forløsning at få fremtiden på plads. - Jeg har det som om, en tung rygsæk er blevet løftet af mine skuldre. Jeg er glad og lettet, og jeg tror også familien sætter pris på, at det er slut med at være humørsvingende, lyder det med et smil fra den kommende Region Midt-redder. Pudsigt nok er hans storebror Jørgen Andersen, som er ambulancebehandler i Grindsted, også på vej til Tarm, dog ikke på samme døgnvagtshold. - Det er alle tiders så kan vi bytte vagter, når han eksempelvis skal til MCtræf, og når jeg skal til fodbold, bemærker Henning Andersen, som er stor Esbjerg fb-fan. Han er slet ikke i tvivl om, at han har truffet den rigtige beslutning: - Når alt kommer til alt, så er jeg jo Falckmand, lyder det fra en glad Henning Andersen.

17 EN REDDERS FORSIKRINGER Klip og gem Hermed en kortfattet oversigt over de forsikringer obligatoriske som frivillige der i dag gælder for dig. Oversigten er delt op i nedenstående fire hovedområder, således at den kan hjælpe dig med at få overblik og virke som en guideline for dig og/ eller dine pårørende i tilfælde af Ulykke Dødsfald Kritisk sygdom Mistet erhvervsevne På kan du desuden logge ind fx NemID og se/udskrive en stort set komplet oversigt over dine pensions-/forsikringsoplysninger (3F kollektiv gruppelivsforsikring mangler!). Sammen med En redders forsikringer skaber dette et overblik og overskuelighed til gavn for dig selv, eller i værste fald til gavn for eventuelt efterladte/pårørende. Bemærk: Siden her kan hjælpe dig med at få overblik, men den er kun vejledende. Det er altid de aktuelle og officielle forsikringsvilkår, der er gældende i ethvert tilfælde. Siden gælder den ansatte i Falck. Eventuelle ægtefælle-/børnedækninger vil, i givet fald, være anført særskilt under de enkelte forsikringer. I TILFÆLDE AF ULYKKE (ULYKKESFORSIKRINGER) TRYG forsikring Kollektiv overenskomstmæssig gruppe heltidsulykkesforsikring Forsikringen, der er tegnet af Falck A/S pt. gennem TRYG forsikring, er en del af din overenskomst. Forsikringen er en heltidsulykkesforsikring (hele verden og 24 timer i døgnet) og dækker, udover varigt mén som følge af ulykkestilfælde, også ved visse former for sygdomsinvaliditet fx dissemineret sclerose, smitsom leverbetændelse, blindhed m.v.. Herudover tand- og tyggeskader i forbindelse med skader der skyldes påvist fremmedlegeme Vær opmærksom på at dødsfald som følge af ulykkestilfælde, skal anmeldes indenfor 48 timer af hensyn til dødsårsag og evt. krav om obduktion. Forsikringens hovedsummer er død ved ulykke kr , invaliditet/varigt mén som følge af ulykke kr Der udbetales ved 5 % mén og derover (dobbelterstatning ved mén grader på 30 % og derover) Police nr. er og henvendelse vedrørende forsikringen kan ske direkte til TRYG Gruppeforsikring på tlf Skadesanmeldelse kan også downloades på OBS-OBS-OBS ARBEJDSULYKKER skal som altid, anmeldes til arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadesforsikring via leder/arbejdsmiljørepræsentant (pt. også tegnet i TRYG forsikring) HUSK dog selv at aktivere ovenstående ulykkesforsikring, der jo dækker 24 timer i døgnet. Dermed også i forbindelse med evt. arbejdsulykke (arbejdsbetingede lidelser dækkes ikke af en ulykkesforsikring). Det er 2 af hinanden uafhængige forsikringer og kun ved anmeldelse kan der evt. ske udbetaling fra begge forsikringer! Anmeldelse bør ske så snart mistanke om evt. varigt mén er til stede, og således IKKE afvente en evt. afgørelse i fx en arbejdsskadessag, hvorved gældende tidsfrister kan overskrides! Codan Ægtefælle/børn: Vær opmærksom på at der til ovenstående forsikring tidligere kunne tilknyttes en ægtefælle-/børnedækning. Dækningen der dengang blev tegnet i forsikringsselskabet Codan er ikke længere en mulighed, men allerede tegnede forsikringer (før 1. juli 2009), er videreført uændret fra Codans side. Betalingen for denne tillægsforsikring opkræves typisk årligt i december måned via PBS! 3F Kollektiv fritidsulykkesforsikring Vær opmærksom på, at denne forsikring der bl.a. indeholder dødsfaldsdækning, invaliditetsdækning/mén ved ulykke og hjemtransport ved ferierejser m.v. er frivillig og kan være fravalgt! Er du i tvivl om du er med kan du spørge i din lokale 3F afdeling, hvor du også kan hente en pjece om forsikringens dækning. De fuldstændige forsikringsbetingelser kan endvidere hentes på Du er automatisk dækket, fra du optages som medlem af 3F, medmindre du siger nej tak til forsikringen. Præmien opkræves sammen med dit kontingent til 3F. Der er en betingelse, at du er ajour med betaling af dit kontingent. Forsikringen ophører, hvis du melder dig ud eller 3F sletter dig som medlem. I TILFÆLDE AF DØDSFALD (DØD VED ULYKKE SE OGSÅ ULYKKESFORSIKRING) PensionDanmark overenskomstmæssig livsforsikring gennem din arbejdsmarkedspension Livsforsikring indgår som et element i den kollektive overenskomstmæssige arbejdsmarkedspension som et led i din ansættelse i Falck. Standarddækningen er på kr , der nedtrappes ved alder 45 og igen ved alder 55 og ophører senest ved alder 65 år (kr ). Dækningen kan tilpasses individuelt mellem kr. 0 og op til kr., således at der hvis ønskes gives mulighed for at bevare en dækning på op til kr helt op til alder 65 år trods nedtrapningsordning. Dækningen kan således afstemmes efter eksempelvis nuværende kollektive gruppelivsforsikring igennem Falcks Personaleforening (se næste afsnit) og/eller andre privattegnede livsforsikringer. Er din opsparing minus afgiften til staten højere end valgte dækninger, udbetales det samlede indestående, men IKKE såvel dødsfaldssum som opsparing. Præmien betales af differencen mellem din valgte forsikringsdækning og din opsparing. Er din opsparing minus afgift således større end valgte dødsfaldssum, betales således, i konsekvens heraf, ingen præmie.

18 Den sparede præmie tilgår i givet fald din aldersopsparing. Se i øvrigt muligheder på hvor du også kan foretage beløbsmæssige ændringer. Forenede Gruppeliv kollektiv gruppelivsforsikring gennem medlemskab af personaleforening Ordningen er tegnet i Forenede Gruppeliv og administreres af Falcks Personaleforening (aftale nr Som ansat er du dækket af en forsikringssum på pt. kr Ægtefælledækning/børnesum: Indeholder ægtefælledækning (pt. kr ), samt udbetaling af mindre børnesum (pt. kr pr. barn), hvis du efterlader børn under 21 år. Dødsfaldsdækningen udbetales ved død i forsikringstiden, før udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 67 år. Gruppemedlemmer, der direkte overgår til førtidspension eller efterløn, samt ansatte, der fratræder Falckkoncernens selskaber og kan dokumentere, at de ikke har erhvervsmæssigt arbejde, kan ifølge vedtægter for Falcks Personaleforening, forblive i gruppelivsordningen forudsat der fortsat betales præmie. Som medlem meddeler du blot personaleforeningen ønsket herom. 3F kollektiv gruppelivsforsikring gennem medlemskab af Forbundet Fagligt Fælles Forbund (3F) i Danmark har indgået aftale med ALKA om gruppelivsforsikring for forbundets medlemmer. Dækningen pt. er kr til og med alder 54. Herefter nedtrapning, således at udbetaling ved fx alder 60 år er kr for at ende på kr fra alder 65 år (ved fortsat arbejde). Ordningen indeholder såkaldt børnesum op til alder 20 år (afhængig af alder kr kr ). Yderligere oplysning i din lokale 3F-afdeling eller på OBS! Vær opmærksom på, at eventuelle frivilligt tegnede pensions-/lønsikringsordninger som fx Kaj Friberg ordningen i Danica, eller andre privattegnede forsikringer også kan indeholde dødsfaldsdækninger! I TILFÆLDE AF KRITISK SYGDOM PensionDanmark dækning via din overenskomstmæssige arbejdsmarkedspension Kritisk sygdoms dækning indgår som et element i den kollektive overenskomstmæsige arbejdsmarkedspension. Der udbetales et skattefrit engangsbeløb på kr (standardbeløb, hvis du får konstateret en af de sygdomme, der betegnes som kritiske i ordningen). Standardbeløbet kan efter eget ønske og behov reguleres ned til kr eller tilsvarende op til kr Forsikringen gælder til alder 65 år og udbetaling kan ske flere gange, hvis der er tale om uafhængige diagnoser. Yderligere omkring dækning, anmeldelse m.v., kan findes på Forenede Gruppeliv kollektiv dækning via medlemskab af Falcks Personaleforening Ordningen er en del af den kollektive gruppelivsforsikring (aftale nr ) tegnet i Forenede Gruppeliv gennem Falcks Personaleforening, der samtidig administrerer ordningen. Dækningen er på kr der kun omfatter den ansatte. Beløbet kan kun udbetales for een diagnose. Børnedækning: Pr. 1. januar 2013 blev der tilknyttet en kritisk sygdomsdækning for børn op til alder 18 år. Denne dækning er på kr og kan udbetales ifm. een diagnose. I TILFÆLDE AF MISTET ERHVERVSEVNE PensionDanmark kollektiv overenskomstmæssig arbejdsmarkedspension Ordningen er oprettet i PensionDanmark, hvor den også administreres. Der kan være tale om såvel en midlertidig udbetaling som en mere varig ydelse. Midlertidig ydelse kommer på tale ved fx længerevarende sygdom/skade, hvor erhvervsevnen er mistet i en kortere periode. Den midlertidige ydelse kan udbetales i op til 18 måneder. Dette efter 3 måneders karens. I perioden indtil lønstop, udbetales beløbet til arbejdsgiver, hvorefter det overgår til skadelidte selv. Dette sammen med evt. fortsat udbetaling af syge-/dagpenge efter lønstop. Varig ydelse udbetales ved tilkendelse af offentlig førtidspension. Udbetaling sker fra tilkendelse og til alder 62 år/3 år før alderspensionering. Ordningen er med opsparingssikring, således at der fortsat hensættes et beløb til alderspensionen. For begge ydelser gælder at der er tale om et standardbeløb pt. på kr årligt. Beløbet kan efter eget ønske og behov reguleres ned til kr eller tilsvarende op til kr årligt. Hermed kan regulering tilpasses med evt. privattegnede pensions- og lønsikringsordninger. Således fx nedenstående ordning i forsikringsselskabet Danica. Danica kollektiv frivillig lønsikring (såkaldte Kaj Friberg ordning ) Denne frivillige lønsikring er tegnet individuelt i forsikringsselskabet Danica, men administreres af mæglerfirmaet Willis. Hvis tegnet vil dækning fremgå af årlig udsendt pensionsoversigt fra Danica, eller du kan finde den under ved at logge dig ind med fx NemID. Her kan du finde størrelsen på dine forsikringsdækninger og evt. opsparing i ordningen. Dækningerne kan også findes via Præmien trækkes typisk via lønseddel (lønart/306 Privat Pension). Evt. spørgsmål kan rettes til Willis rådgivningsteam på tlf , hvor også pensionsspecialist Tea Kirkeby Clausen sidder. Evt. opklarende eller andre spørgsmål vedr. En redder forsikringer kan fortsat rettes til Jan H. Lauvring på tlf (indtal navn og tlf. nummer hvis der ikke umiddelbart svares, hvorefter du snarest vil blive kontaktet). Evt. ønske om pensions- og forsikringsforedrag, fx i forbindelse med stations-/reddermøder mv., kan indmeldes gennem stationens tillids-/arbejdsmiljørepræsentant. Udarbejdet af Jan Heine Lauvring, RL's konsulent på forsikringsog pensionsområdet.

19 Et af vore medlemmer, Kristian Gammelgaard Riis fra station Vejen, har vundet en skattesag om fradrag for ekstraordinære udstationeringer. Kort fortalt er Kristian ordinær områderedder med en basis station og tre afløserstationer. Kristian har ud over sine tre afløserstationer afløst på døgnvagt et antal gange på andre stationer, og trukket de 25 procent af en døgndiæt 455 kroner fra på selvangivelsen. Dette ville Skat ikke acceptere i første omgang, derfor gik sagen videre til Landsskatteretten - afgørelsen kan I læse herunder. Følger op Fra RL følger vi op på sagen, og Jan Heine Lauvring vil stille konkrete relevante spørgsmål til Skat, som er forpligtet til at afgive bindende svar, når vi betaler 400 kroner for henvendelsen. Formandens Redder fik medhold i skattesag RL følger op på afgørelse om fradrag for ekstraordinære udstationeringer Vi vil blandt andet spørge, om overnatning uden for hjemmet i forbindelse med kursus under kompetencefonden er omfattet af reglen, lige som vi naturligvis spørger om andre kurser, hvor arbejdsgiveren ikke betaler diæt i forvejen. Vi vil også spørge om deltagelse i konferencer, seminar med videre er omfattet af reglen - som vi kender reglerne, er der reduktion i fradraget, hvis arbejdsgiveren f.eks. betaler for noget mad. Har I andre spørgsmål, i mener, vi skal spørge om så send dem til jhl@falck.dk. Hvad står i kontrakten Som vi tolker afgørelsen, har Landsskatteretten lagt meget vægt på, at der skal være tale om ekstraordinært ophold mere end 24 timer væk fra hjemmet. Der er ikke lagt vægt på afstanden mellem opholdssted og bopæl, men der er lagt meget vægt på, hvad der står i ansættelsesbeviset. Så de lokaliteter vi er forpligtet til at afløse på jævnfør ansættelseskontrakten, udløser ikke et skattefradrag. Når RL har hørt fra Skat, sender vi en orientering ud til jer. Tak til Kristian for at stille materialet til vores rådighed. Afgørelsen (uddrag) Af Vagn Flink, formand for Reddernes Landsklub hjørne Klageren har været fastansat i flere år og de stationer han er tilknyttet, ifølge sit ansættelsesbevis, er således ikke midlertidige arbejdssteder, men faste arbejdssteder jf. landskatterettens afgørelse i SKM Klageren er heller ikke på rejse fra stationerne i mindst 24 timer, idet rejsen afbrydes, hver gang klageren vender tilbage til de enkelte stationer, efter at have udført en opgave. Klageren er derfor ikke berettiget til fradrag for så vidt angår arbejde på disse stationer, jf. herved f.eks. Landsskatterettens afgørelse i SKM og Højesterets dom i SKM Arbejde på stationer, som ikke er nævnt i ansættelsesbeviset, må derimod anses for midlertidige arbejdssteder, hvor klageren er på tjenesterejse i 24 timer uden mulighed for at overnatte på sin bopæl, uanset afstanden, grundet arbejdsgiverens tjenestelige instrukser, jf. herved Skattedepartementets kommentar i SKM til Højesteretsdom af 5. maj 2009, offentliggjort i SKM Ifølge kørselsafregninger har klageren været udstationeret til fremmede stationer 12 gange i 2010, 14 gange i 2011 og 2 gange i For 2010 indrømmes herefter fradrag for 12 døgn á 455 kr. = kr. For 2011 indrømmes herefter fradrag for 14 døgn á 455 kr. = kr. For 2012 indrømmes herefter fradrag for 2 døgn á 455 kr. = 910 kr.

20 Medieinformation Størrelse B x H (Højformat) B x H (Tværformat) Pris Helside 210 x 297 mm + 3 mm til beskæring kr ,- Bagside 135 x 220 mm kr ,- A str. (1/1) 185 x 257 mm kr ,- B str. (1/2) 121 x 257 mm 185 x 128 mm kr ,- C str. (1/4) 58 x 257 mm 185 x 85 mm kr ,- D str. 121 x 128 mm kr ,- E str. 121 x 85 mm kr ,- F str. 58 x 128 mm kr ,- G str. 121 x 64 mm kr ,- Rubrik 58 x 58 mm kr. 800,- Farver & tekniske specifikationer: Priserne er gældende for levering af fuldt færdigt annoncemateriale, leveret som en højtopløst PDF-fil i CMYK, konverteret med korrekt icc-profil med density på max. 300%, efter europæisk farvestandard (ISO ). Trykteknik: Offset. Raster: 70 lin. Papir: 115 gr. glittet. Oplag: 4500 ekspl. Der reduceres ikke i prisen ved færre farvevalg. Leveres på CD, USB-stick eller via mail: wv@peoffset.dk Vi opsætter naturligvis gerne annnocen, der faktureres efter tidsforbrug. Rabatordninger: Ved 4 indrykninger - 25% rabat. Ved 8 indrykninger - 33% rabat. Annoncerne skal indrykkes på kalenderåret. Morten Andersen Redaktør: Ringstedgade Næstved Mobil: moa@falck.dk Flemming Kyster Journalist: Langesøvej Fredericia Mobil journalilst@redder.dk PE offset A/S Annoncesalg: Winnie Vagtborg Tømrervej Varde Tlf.: wv@peoffset.dk