Ide & koncept. Udgiver. Forfattere. Grafisk layout. Årgang. Kontakt. Jacob Saugman. Telecom Scandinavia A/S. Anne Sofie Hammer og Jacob Saugman

Transkript

1

2 Credits

3 Ide & koncept Jacob Saugman Forfattere Anne Sofie Hammer og Jacob Saugman Årgang 2008 ISBN Udgave: 1. udgave, 1. oplag Udgiver Telecom Scandinavia A/S Grafisk layout dmegraphic Tryk Johansen Tryk A/S Kontakt TS mobile Bernhard Bangs Allé Frederiksberg Tlf

4 4

5 TS mobile TS mobile anvender de 20 års erfaring, vi har opbygget igennem Telecom Scandinavia, til at levere optimale løsninger til mobil marketing. Vi arbejder målrettet med de enkelte kunders behov for at afdække, hvordan vi ved hjælp af vores løsninger kan optimere en given kampagne hvad enten der arbejdes med en kortsigtet eller langsigtet strategi. 5

6

7 Forord Denne bog er udviklet i håbet om at kunne videregive noget af den viden, vi har tilegnet os igennem årene. Samtidig er bogen ment som inspirationsgrundlag til, hvordan mobil marketing kan indgå som en naturlig del af det samlede marketingmix. Vi oplever ofte, at der er stor interesse omkring mobil marketing, men vi oplever ligeså ofte at der mangler viden omkring, hvordan man kommer i gang, samt hvordan de forskellige medier kan anvendes. Vi hørte for nylig denne udtalelse omkring mobil marketing: Vi skal i gang, når vi ikke længere tør vente. Dette punkt er efter vores mening for længst overskredet, og vi vil derfor kickstarte mobil marketing disciplinen hos bureauer og virksomheder med denne bog. Vores håb er derfor, at I aktivt vil kunne bruge bogen som et værktøj i dagligdagen og som en tilbagevendende inspirationskilde. Det er ligeledes vores ambition, at der hvert år vil komme opdateringer til bogen, samt at nye bøger vil komme til om emnet. God fornøjelse! TS Mobile 7

8 Marketing Mobil

9 Indhold [ [ [ [ [ 10 Mobile medier ] 42 UDVALGTE CASES ] 68 BRUGERTYPER ] 76 STATISTIK ] 90 ORDFORKLARINGER & STIKORDSREGISTER ]

10 10 MEDIErMobile

11 Hvilke medier? De følgende afsnit gennemgår kort en række af de mest almindelige mobile medier samt et par stykker, som vi mener, kommer til at fylde meget til i en nær fremtid. 11

12 så mange minutter snakkede danskerne i Det er en stigning på over 1,5 mio. minutter fra året før

13 IVR IVR står for Interactive Voice Response, og de fleste kender det som en slags avanceret telefonsvarer med en menu, som man taster sig igennem ved hjælp af telefontasterne. Men IVR kan bruges til meget mere. Det er f.eks. et velegnet medie til at udveksle alle former for data, lige fra betalingsoplysninger og måleraflæsninger til kontaktoplysninger, kommentarer og svar på konkurrencer og analyser. Produktion af en IVR-tjeneste Produktionen af en IVR-tjeneste starter med udarbejdelsen af et teknisk manuskript. Det tekniske manuskript består af en kombination af fraser, der skal speakes, beskrivelse af evt. lydeffekter og flowbeskrivelser, der fortæller, hvordan de forskellige fraser skal kædes sammen og i hvilke situationer. Når manuskriptet er godkendt, skal det speakes. Der castes en professionel speaker eller skuespiller, og ud fra kundens ønsker til stil og udtryk anlægger speakeren lige netop det toneleje eller den særlige stemmeføring, der passer til tjenesten. Lyden redigeres, og der indlægges evt. musik eller lydeffekter. Samtidig udvikles selve det bagvedliggende program med alle de ønskede funktioner. Lyd og program sættes sammen, og man tester både lydfiler, flow, datalevering og samspil med eventuelle andre medier. Hvor kommer brugen af IVR til sin ret? IVR rummer i sammenkoblingen med andre medier på næsten uanede muligheder inden for markedsføring, responsmåling, medarbejdereller forhandleruddannelse og kundeservice. 13

14 14 IVR er særligt velegnet i forbindelse med analyser uddannelse (M-learning) betaling via telefon kundeservice og omstilling audiobranding storytelling med lyd og musik konkurrencer af længere art, f.eks oplevelsesorienterede konkurrencer eller quizzer. Tillægstaksering af IVR Det er også muligt at tillægstaksere IVR. Ved tillægstaksering bliver brugeren pålagt ekstra betaling for sit opkald, enten i forbindelse med en donation eller for at dække udgiften til drift af den tjeneste, han benytter. Læs mere om tillægstaksering i afsnittet om tillægstaksering af sms. Talegenkendelse IVR-mediet har hidtil primært været begrænset af tast-selv-formen. F.eks. er der grænser for, hvor mange menupunkter, man kan overskue i telefonen, ligesom der er en grænse for, hvor mange menuer, det er rimeligt, at brugeren skal taste sig igennem, inden han når frem til det, han søger. Men også inden for IVR kommer der hele tiden nye tekniske muligheder til, og talegenkendelse har vist sig at være i stand til at overvinde en del af IVR ens begrænsninger. Ved hjælp af talegenkendelse kan brugeren nu tale til en IVR-tjeneste i stedet for at taste. Der er stadig et begrænset antal ord at vælge imellem, men forskellen er, at brugeren ikke behøver at høre alle muligheder igennem, inden han vælger. Det giver mulighed for i det tekniske setup at opstille meget lange menuer, uden at det ødelægger brugerflowet, fordi menuen ikke fremgår, men kun eksisterer i det underliggende program. Systemet bruges f.eks. inden for kundeservice, hvor brugeren nu blot kan sige navnet på den afdeling og person, han ønsker at tale med. Systemet kender på forhånd alle afdelinger og navne i firmaet og er således i stand til at stille brugeren videre udelukkende ud fra en talemeddelelse.

15 IVR 15

16 SMS 16 Sms står for short message service. Ideen bag sms var oprindeligt at fortælle mobiltelefonbrugeren, at der var lagt en ny besked på hans telefonsvarer. I dag er det et medie i nærmest eksplosiv vækst. I første halvdel af år 2000 blev der stadig sendt mindre end 100 sms er i gennemsnit pr. mobilabonnement. Det tilsvarende tal for første halvdel af 2007 var over sms er! Sms ens opbygning En sms til f.eks. en konkurrence består typisk af et ord efterfulgt af et svar. Det første ord er sms-tjenestens mediekode (også kaldet et alias). Ud fra mediekoden kan systemet sortere alle indkomne sms er og finde ud af, hvilke smstjenester de hører til. Når man tilrettelægger en sms-tjeneste, gælder det derfor først om at finde en god mediekode, som har relation til tjenestens indhold, og finde ud af, om den er ledig i systemet, eller om den allerede bruges af andre. Det er også vigtigt, at det er en mediekode, som er let at skrive, dvs. at det helst skal være et ord, der kan genkendes af telefonens ordbog. Mediekoden kan efterfølges af alle tænkelige oplysninger. Det kan være et konkurrencesvar, som enten er et helt ord eller blot et tal eller bogstav. Men det kan også være navn og adresse, hvis det f.eks. er i forbindelse med rekruttering eller bestilling af materiale. Teksten bestående af mediekode efterfulgt af en svartekst eller en fritekst sendes ind til et nummer, som i forbindelse med sms-tjenester typisk er firecifret. Dette nummer kaldes en applikationskode eller en shortcode. En applikationskode kan anvendes på tværs af alle mobilselskaber. Enkelte store brands ejer deres egen applikationskode.

17 Den sms, som deltageren indsender, kaldes en sms-pull eller MO (Mobile Originated). Den svarsms, som han modtager tilbage fra systemet, kaldes en sms-push eller MT (Mobile Terminated). MO-sms en betales af deltageren, MT en af annoncøren/udbyderen. Hvor kommer brugen af sms mest til sin ret? Sms er som navnet antyder særligt velegnet til korte udvekslinger af beskeder. Det kan f.eks. være konkurrencer, hvor man svarer med en enkel tekst på et spørgsmål, som eksponeres on pack på produktet eller via outdoor reklamer. Sms egner sig også godt til konkurrencer, hvor man tilmelder sig, hvorefter man over en periode jævnligt får nye spørgsmål tilsendt. Det afgørende er, at det skal være muligt at formulere både spørgsmål og svar meget kort og præcist. Hvis man ønsker spontane reaktioner, f.eks. på tv- eller radio-spots, er sms også et velegnet medie. En kort mediekode, som refererer til indhold eller kontekst, er lettere at huske end et langt telefonnummer, og sms gør det derfor nemt at deltage i en konkurrence eller donere penge til en indsamling, selvom tjenesten ikke eksponeres på tryk. Tillægstaksering af sms Tillægstaksering af sms er kan bruges på tre forskellige måder: Enten til at betale for produkter eller ydelser, til at finansiere dele af en konkurrence, eller til at foretage almennyttige indsamlinger. Tillægstakserede konkurrencer er primært relevante for medievirksomheder som tv- og radiostationer, der ønsker en brugerskabt indtjening på en konkurrence eller afstemning. Til marketingkampagner anbefales tillægstaksering ikke, da det har en negativ indflydelse på responsraten. 17

18 18 Hvad angår konkurrencer, gælder følgende regler for tillægstaksering: Den samlede tillægstaksering må være på max. 75 kr. pr. mobilnummer pr. døgn Tillægstakseringen må max. udgøre 12 kr. pr. deltagelse For konkurrencer rettet mod børn og unge må den samlede tillægstaksering max. være på 12 kr. pr. mobilnummer pr. døgn Den samlede deltagelse må for både børn og voksne max. indebære en tillægstaksering på 75 kr. pr. mobilnummer Det skal klart fremgå, hvad det i alt koster at deltage samt hvad hver enkelt deltagelse beløber sig til Læs hele Rammeaftale for mobile indholds- og betalingstjenester på under Kompetencer. Annonceteksten til sms-konkurrencer Når man annoncerer en sms-konkurrence, er det vigtigt, at teksten i annoncen både er letforståelig for brugeren og samtidig opfylder alle juridiske krav. Beskrivelsen af, hvordan man bærer sig ad med at deltage i konkurrencen, skal desuden være klar og forståelig for enhver. Her er det altid en god idé at alliere sig med en udbyder, der har et grundigt kendskab til typiske fejlscenarier, og som kan tilbyde at læse korrektur på annoncetekster og give gode råd om, hvordan man undgår forståelsesmæssige faldgruber. De juridiske krav til tillægstakserede smskonkurrencer kan man læse i Rammeaftale for mobile indholds- og betalingstjenester på under Kompetencer. Sms ens begrænsninger Hver sms kan som bekendt indeholde 160 tegn inkl. mellemrum. Denne grænse er dog efterhånden temmelig relativ, idet beskeder på mere end 160 tegn automatisk sendes som flere beskeder og sættes sammen til én besked igen i modtagerens mobiltelefon. Op til fire sms er kan således splittes og samles igen, hvilket i praksis giver afsenderen mulighed for at skrive helt op til 640 tegn.

19 Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at beskeder på mere end 160 tegn netop udsendes som flere beskeder, og at man derfor også betaler teleselskabet/udbyderen for at sende flere beskeder. I kampagner eller lignende, hvor der skal udsendes et meget stort antal sms er, kan udsendelsen af dobbelte sms er få betydning for økonomien. Det er derfor stadig tilrådeligt så vidt muligt at holde sig til de magiske 160 tegn. I 2007 blev der sendt SMS er flere end i

20 mms 20 også flittigt. Mms står for multimedia messaging service og bruges, når man skal sende andet indhold end tekst. Det kan f.eks. være billeder, film eller talemeddelelser. Mms er endnu ikke så almindeligt i forbindelse med markedsføring, men i virkeligheden kan langt de fleste danskere i dag sende en mms fra deres mobiltelefon og gør det Mms i praksis Når man indsender en mms til en konkurrence eller en kampagne, benytter man som ved sms en kort applikationskode (telefonnummer) på fire cifre, efterfulgt af en mediekode, som refererer til kampagnens indhold eller kontekst. Mediekoden er det ord, man skriver i tekstfeltet, og som gør systemet i stand til at kende de forskellige mms-tjenester fra hinanden. For at undgå misbrug bør mms er i forbindelse med konkurrencer og kampagner altid indsendes til et administrationssite, hvor de godkendes af en administrator, inden de uploades til kampagnesitet. Hvis man i forbindelse med en kampagne eller et kundetilbud ønsker at udsende mms er til interesserede kunder, kan det f.eks. ske ved at kunden sender en sms eller indlæser en smartcode, som udløser et mms-svar med et link til et download site. Det kan også være, at kunden tilmelder sig en kundeklub eller lignende, hvor han ved sin tilmelding accepterer at modtage et antal mms er. En mms kan godt bestå af flere billeder, som kunden kan bladre i. Hvor kommer brugen af mms til sin ret? Mms er nemt og hurtigt at bruge og egner sig derfor ligesom sms godt til spontane reaktioner, outdoor-kampagner og lignende.

21 Brugerne kan indsende billeder, film og lyd og på den måde selv være med til at præge kampagnens indhold. Det giver involvering og er et godt push-to-web medie. I 2007 blev der sendt MMS er flere end i Mms ens begrænsninger Ligesom sms en har en øvre grænse på 160 tegn pr. besked, har også mms en en øvre grænse for, hvor meget indhold der kan sendes på én gang. Grænsen for hvor meget indhold der kan være i en mms, ligger på 300 KB. Det er lidt sværere at regne med end tegn, men som tommefingerregel kan man sige, at det svarer til cirka 3-4 billeder eller sekunders filmklip. Mms kan også benyttes af en virksomhed til at udsende billeder og anden relevant information til kunder. Udsendelse af mms er kan f.eks. bruges i forbindelse med konkurrencer, stregkoder (se Ticketing, side 33), kundeklubber og tilbud, hvor man ønsker at sende kunden et eller flere billeder. Mms en kommer da til at fungere som en tilbudsavis i miniformat. MMS 21

22 click to call Click to call kombinerer telefon og internet og er en effektiv metode til at skabe direkte telefonisk dialog med kunderne via internettet. Hvad er click to call? Ved click to call indtaster kunden sit telefonnummer i et click to call felt på virksomhedens hjemmeside, i en bannerannonce eller i en . Systemet sender herefter nummeret til en server, der automatisk foretager et opkald til virksomhedens telefonnummer. Så snart telefonen bliver taget hos virksomheden, skabes der direkte forbindelse mellem de to telefoner. bannerannoncer eller på kampagnesites, hvor den umiddelbare interesse nemt og hurtigt kan omsættes til handling ved at klikke på Ring mig op. Click to call fungerer desuden godt som kontaktmulighed på virksomheders hjemmesider, hvor det skaber en kortere afstand mellem kunden og medarbejderen end f.eks. en mail. I forbindelse med salgssupport på internetbutikker kan denne hurtige kontaktmulighed være afgørende for salget. Har man ikke døgnåbent, opsættes funktionen, så click to call feltet kun vises på hjemmesiden inden for virksomhedens åbningstid. 22 Hvor kommer brugen af click to call til sin ret? Click to call skaber ny værdi i forbindelse med online markedsføring. Det kan f.eks. være i

23 POW POW står for Phone Operated Web og er en betegnelse for en særlig type tjenester, hvor brugeren styrer handlingen på computerskærmen ved hjælp af sin telefon. POW blev oprindeligt udviklet for at opnå mulighed for at benytte både lyd og grafik, også på meget langsomme computere. I den forbindelse var det en stor fordel, at lyden kom fra telefonen. Sådan virker POW Brugeren indtaster sit telefonnummer på et website og klikker på en knap, f.eks. et logo, en tekst eller et animeret billede. Herefter modtager han straks et telefonopkald med en lydfil, der passer til skærmindholdet. Lyden tilpasses de animerede bevægelser på skærmen. Via telefonen kan brugeren nu selv vælge mellem flere forskellige tastemuligheder, som styrer aktiviteterne på skærmen. I dag er POW blot endnu en kreativ mulighed, hvis man ønsker en kampagne, der integrerer telefon og web. 23

24 mobilinternet 24 Mobilinternet er det man før i tiden bedre kendte som wireless application protocol - eller slet og ret wap. Mobilinternet er et område i kraftig vækst. Hvad er mobilinternet? Mobilinternet eller wap skal ikke forveksles med de 3G-modemmer, man i dag kan få til sin bærbare PC, så internettet kan tilgås hvor som helst. Wap er en protokol for overførsel af data til mobiltelefonen og anvendes typisk til fremvisning af særligt tilpassede websider til mobiltelefonen. Selve wap-protokollen anvendes dog også til overførsel af ringetoner, spil, programmer, mms og meget andet. Når man taler om websider, der er tilpasset til mobiltelefonen, anvender man typisk ordet mobilportal. En mobilportal adskiller sig fra almindelige websites ved at være reduceret i det tekstuelle og grafiske indhold. Det sker både fordi man endnu ikke har helt samme hastighed, fordi skærmen er mindre, og fordi priserne pr. mb stadig er relativt høje. Mobilportaler omtales undertiden som Wap 2.0. Når man udvikler mobilportaler, anvender man programmeringssproget XHTML i stedet for HTML. For at få adgang til mobilportaler kræves det, 61 % af brugerne af det mobile Internet er over 30 år at man har en mobiltelefon eller et andet mobilt håndsæt med dataadgang (GPRS, EDGE eller UMTS - dvs. 3G). Derudover skal mobiltelefonen have en browser, der kan vise XHTML websider. Det er dog standard i alle nye mobiltelefoner. I efteråret 2006 blev der åbnet for et nyt topdomæne,.mobi, som giver brugerne mulighed

25 for at adskille mobilportaler og almindelige websider fra hinanden..mobi er et generisk topdomæne (i modsætning til nationale topdomæner som f.eks..dk og.se). Det er reserveret til internet-sider, der kan ses på mobiltelefoner. Domænet blev oprettet i maj 2006, og blev den 26. september 2006 frigivet for registrering af privatpersoner. Indtil da var det kun trademark-indehavere, der kunne købe et domæne med dette topdomæne. Mobilsites er f.eks. ideelle til kampagnesites søgetjenester betalingstjenester anmeldelser af restauranter, film og lignende andre tjenester, der giver brugeren oplysninger, som han kan bruge her og nu Hvor kommer mobilinternet til sin ret? Mobilinternet kan anvendes til stort set alt, hvad man kender fra det traditionelle internet, men til forskel fra dette er det altid lige ved hånden. Hvad mobilinternet af og til kan mangle i brugergrænseflade og hastighed, kompenserer det således for ved en meget høj tilgængelighed. Det er derfor vigtigt at have forbrugerens situation i tankerne, når man skal vælge, om man skal lave et mobilsite til en kampagne: Hvor befinder han sig, når vi når ham med vores markedsføring? 25

26 java micro edition 26 En applikation er et lille program, som nogle gange bare benytter en enkelt funktion i en mobiltelefon. Det kan f.eks. være mindre spil, en byguide eller en smartcode reader (se afsnittet om smartcodes). Hvad er Java ME? Java ME er i dag den meste brugte platform, når der skal skrives applikationer til mobiltelefoner. I Java ME bruges programmeringssproget Java til udvikling af applikationer, som kan oversættes til såkaldt Java bytecode og pakkes ned i filer, som downloades til telefonen. Telefonens lokale Java ME miljø er derefter i stand til at afvikle applikationen. Java ME understøttes i dag af næsten alle nye telefoner på markedet. Hvordan fungerer Java ME? Installationen af Java ME applikationer fungerer på den måde, at koden til programmet pakkes i to filer. Den mindste af disse to filer hedder en.jad-fil (Java Application Descriptor), og det er den, som brugeren får tilsendt linket til i en sms, når han skal downloade en applikation..jad-filen indeholder oplysninger om applikationen, såsom applikationens navn, versionsnummer og dens infourl. Når.jad filen er hentet, kan brugeren starte downloadet af selve applikationen. Det er den anden af de to filer, og den hedder en.jar fil (Java Archive). Denne fil indeholder selve applikationens kode, samt dens datafiler, som for eksempel lyd og grafik. Muligheder Samtlige telefoner på markedet opfylder nogle simple basiskrav mht. Java. Derudover findes der en mængde tillægspakker, som nogle producenter vælger at understøtte i de forskellige telefonmodeller. Tillægspakker indeholder funktioner, som eksempelvis kan give det færdige program adgang til telefonens lokale filsystemer, til at sende og modtage

27 sms eller mms, understøtte mp3 og meget mere. Hvis man udvikler en applikation, som anvender tillægspakker, vil der være telefoner på markedet, som ikke understøtter applikationen. Til gengæld kan man lave applikationer, som kan mere. Begrænsninger Begrænsningerne ved Java ligger altså primært i mobiltelefonens begrænsninger: Mulighederne er afhængige af, hvilken størrelse applikationer den enkelte telefon tillader, og hvilke funktioner den understøtter. Disse faktorer bestemmes ene og alene af telefonens producent. En anden begrænsning ligger i udformningen af Java-platformen. Java ME følger i dag en sikkerhedsmodel, som gør det svært eller umuligt for applikationen at tilgå lokale data, som f.eks. adressebog eller billeder, eller oprette forbindelser til servere på nettet eller til andre telefoner. 27

28 28 Flash lite Flash Lite er en mobil version af Flash fra Adobe, som man i dag primært kender fra websites, hvor det muliggør forskellige former for dynamisk indhold. Hvad er Flash Lite? Flash Lite er en tilpasning af det meget populære Flash format til mobiltelefoner og andre mobile håndsæt. Det er en forholdsvis ny platform, og den har ikke den samme udbredelse som Java ME. Den er dog hastigt på vej fremad. Flash Lite afspilleren er således standard på Nokia og Sony-Ericssons telefoner af nyere dato. Over 400 forskellige mobiltelefoner og andre mobile håndsæt har i dag understøttelse af Flash Lite. Hvordan fungerer Flash Lite? Understøttelsen af Flash er forskellig fra telefonmærke til telefonmærke og ofte også fra model til model. Nokias telefoner gør det f.eks muligt at downloade Flash-applikationer til telefonen og gemme dem til senere brug, hvor de fleste Sony-Ericsson kun gør det muligt at afvikle applikationerne inde i web-browseren her og nu. På nogle telefoner kan man bruge Flash Lite til at lave animerede wallpapers og ringeanimationer. Flash Lite arbejder med vektorgrafik, som bl.a. muliggør skalering og andre transformationer uden tab af grafisk kvalitet. Vektorgrafikken gør det også muligt at pakke grafik og animationer bedre og dermed opnå en bedre brugerflade for slutbrugeren. Derudover kan man konvertere webbaseret Flash-indhold til mobilt indhold på en meget simpel måde og uden den store tilpasning. Begrænsninger En ulempe ved Flash Lite i forhold til Java ME er, at det i dag ikke er lige så udbredt, og at man derfor ikke rammer lige så bredt. Mange telefoner har desuden problemer med at afvikle Flash Lite applikationer i et nogenlunde tempo. Både udbredelsen og hastighederne er dog opadgående.

29 64 % af danskerne køber mobiltelefoner med henblik på at prøve nye tjenester 29

30 3g videotelefoni Med 3G videotelefoni er der skabt helt nye muligheder for interaktion: Brugerne kan f.eks. se filmklip direkte på deres mobiltelefon, enten ved at ringe til et markedsført telefonnummer eller ved at sende en sms, som udløser et videokald. Der er også store muligheder inden for viral markedsføring, idet der kan tilbygges et videresendingsmodul, som gør det let for en bruger at sprede en film til hele sit netværk og derfra videre til andre netværk. 30 Hvor kommer 3G videotelefoni til sin ret? Ved hjælp af 3G kan man, udover at se filmklip, uploade sine egne film til filmkonkurrencer, videresende sjove reklamefilm til sine venner eller skabe en direkte forbindelse til upload på eksempelvis YouTube. Med 3G har brugerne altså mulighed for at deltage aktivt og udvikle deres eget indhold til en kampagne. I 2007 blev der foretaget minutter på 3G netværket (UMTS), fordelt på abonnementer.

31 bluetooth Bluetooth er opkaldt efter Harald Blåtand (Harold Bluetooth), som bl.a. er kendt for at have indledt diplomatiske forhandlinger, som dannede grundlag for handel og kommunikation. Hvad er bluetooth? Bluetooth er et kortrækkende trådløst net, der kan anvendes til at sende og modtage datapakker. Bluetooth v 1,0, som er den mest almindelige, overfører med 1 mbit. Anvender man i stedet den nyere EDR (Enhanced Data Rata) vil man kunne komme op på 3 mbit. Bluetooth sikrer, at man forholdsvis hurtigt kan overføre data imellem to bluetooth enheder. De Bluetooth enheder, der normalt er indbygget i mobiltelefoner, er det man kalder klasse 2 enheder, som har en rækkevidde på op til ti meter. Data der sendes via Bluetooth nettet, sendes på 2,45 gigahertz. Fordelen ved at anvende bluetooth er, at det er en teknologi, som de fleste i dag er fortrolige med, da tekonologien har været her i over 10 år. Derudover kender de fleste bluetooth fra både deres computere, mobiltelefoner og headsets. 80 % af alle mobiltelefoner, der sælges i dag, leveres med Bluetooth funktionalitet Hvor kommer bluetooth til sin ret? Bluetooth kan rent kommercielt anvendes til at tilbyde indhold på mobiltelefonen på udvalgte lokationer. Det fungerer ved at der sættes nogle sendere op, som indenfor et område står og sender datapakker af sted, og som brugerne kan tilkoble sig for at modtage indholdet. I praksis skal de sige ja-tak, før det kan modtage det. 31

32 I dag er teknologien udviklet så meget, at man kan skrue op og ned for styrken på bluetooth senderne, hvilket betyder, at man inden for korte distancer vil kunne tilbyde forskelligt indhold, alt efter hvilket signal der tilkobles. Bluetooth er altså en ligth udgave af lokationsbaseret markedsføring, og derfor er det meget velegnet i f.eks. storcentre, biografer, museer og forlystelsesparker og i forbindelse med events. 32

33 ticketing Med ticketing kombineres mobiltelefonens display på en enkel måde med betaling, rabatkuponer, kundeklubber m.m. Resultatet er genialt og har en høj grad af brugervenlighed for alle involverede parter. Hvad er ticketing? Ticketing er et system, der kan kombinere stregkoder med mobiltelefonen. Ticketing gør det muligt via mobiltelefonen at betale for en vare eller tjenesteydelse, som ikke leveres med det samme. En betaling kan eksempelvis ske ved at kunden sender en sms om, at han ønsker at købe en bestemt vare. Derefter modtager han en sms tilbage med pris og varenavn. Disse oplysninger skal kunden bekræfte via en ny sms, hvorefter pengene vil blive trukket på hans mobilkonto eller bankkonto. Efter betalingen vil kunden modtage en mms med en stregkode. Denne stregkode kan læses af helt almindelige stregkodescannere og kan således blot vises ved kassen eller ved indgangen til en forlystelse eller attraktion. Smartcodes (se Smartcodes, side 35) kan også bruges til ticketing, da nogle stregkodescannere også kan læse todimensionelle koder. Ellers bruges smartcodes typisk til ticketing i forbindelse med arrangementer, hvor der ved indgangen er opsat en særlig smartcodelæser. Fordelen ved at bruge todimensionelle koder er, at de kan indeholde flere oplysninger. Hvor kommer brugen af ticketing til sin ret? Ticketing er meget anvendeligt i forbindelse med køb af mindre varer eller tjenesteydelser, som kunden ønsker at betale på forhånd via mobiltelefonen. 33

34 Men der er andre anvendelsesområder. F.eks. kan ticketing anvendes i forbindelse med konkurrencer, hvor man ønsker mange små delpræmier i form af gavekort til butikken. Ved hjælp af ticketing kan præmierne sendes til vinderne på deres mobiltelefoner, som de derefter blot skal vise i butikken for at anvende gavekortet. Også i forbindelse med kundeklubber er der store perspektiver i ticketing, f.eks. hvis man ønsker at give særlige rabatter. Her vil stregkoden vise en procentvis rabat, når den aflæses med kasseapparatets scanner. 34

35 smartcodes Smartcodes er en betegnelse for særligt genererede 2-dimensionelle stregkoder, som gør det muligt ved hjælp af mobilens kamera at aktivere et bestemt indhold. Indholdet kan f.eks. være et wapsite, et telefonopkald eller udsendelse af en sms eller mms. Smartcode formater Smartcodes findes i øjeblikket i to formater. De databasebaserede stregkoder var oprindelig tænkt til industrien, og formålet med dem var at udvide datakapaciteten i forhold til traditionelle stregkoder. Når de bruges i mobiltelefonen, fungerer de databaserede stregkoder som en lille database, som gør at brugerne kan få adgang til information, uanset om de er tilkoblet internettet. De indeksbaserede stregkoder er udviklet til mobilbrug og derfor optimerede til at kunne læses af mobilkameraer. Deres datakapacitet er mindre end de databasebaserede stregkoders, og de indeholder ikke nogen database med information. Den mobiltelefon, der bruges til aflæsning, skal derfor altid være tilkoblet internet. Generering af smartcodes Hvis man ønsker at benytte sig af smartcodes i sin markedsføring, har man brug for en smartcode generator, som kan danne de koder, man skal bruge, og en kodelæser (reader), som man kan stille til rådighed for brugeren, så han kan downloade den til sin telefon, hvis han ikke allerede har en reader. Smartcode generatoren ligger ganske vist flere steder på nettet som et open source program, men man skal være opmærksom på, at de fleste open source programmer kun kan anvendes til ikke-kommercielt brug. 35

36 Derudover skal man være opmærksom på, hvilket format man ønsker koderne i. Der er i øjeblikket to forskellige overordnede formater på markedet: Databaserede stregkoder og indeksbaserede stregkoder. Blandt disse er der igen et antal underordnede formater, hvoraf de mest almindelige er QR, Sema og Datamatrix. Det er derfor vigtigt at sørge for, at man har den rigtige generator i til at generere netop den type stregkoder, man ønsker i sin kampagne. Smartcode reader For læse smartcodes skal brugeren have en smartcode reader på sin mobil. Readeren er ligesom generatoren tilpasset det format, som koderne er lavet i. Har brugeren ikke readeren liggende på sin mobil, skal han downloade den via et download site. Der findes adskillige gode sites, men indtil brugen af smartcodes bliver mere udbredt, bør man altid stille download til rådighed i forbindelse med kampagner. Hvor kommer brugen af smartcodes til sin ret? Fordelen ved at anvende smartcodes til eksempelvis visning af wapsites er, at man til enhver tid kan ændre det bagvedliggende indhold uden at ændre på selve koden. Smartcodes åbner således helt nye muligheder for bl.a. on pack kampagner, da koden på produktet ikke skal ændres fra kampagne til kampagne. Til gengæld kan den oplevelse, man får, når man aflæser koden, ændres uden at man behøver at trykke nye koder. I forbindelse med outdoor kampagner og kampagner i trykte medier giver smartcodes mulighed for at tilføre masser af liv i form af både lyd og billeder. Smartcodes åbner også helt nye muligheder inden for kulturformidling og forlystelser, hvor f.eks. informationer og opgaver kan hentes ned til mobiltelefonen netop på det sted, hvor informationerne skal anvendes. 36 Nye Nokia telefoner leveres nu som standard med en reader, som kan læse to forskellige formater af smartcodes: QR og Datamatrix.