Notat om Nørager Ældrecenter

Transkript

1 Notat om Nørager Ældrecenter Baggrund for notatet Sundhedsudvalget besluttede den 1. september 2015, at de ønsker belyst, hvilke alternative muligheder der er for anvendelse af Nørager ældrecenter. Notatet beskriver syv mulige modeller samt konsekvensen ved valget af modellerne. Plejeboliger i Rebild Kommune Den samlede kapacitet er på 282 plejeboliger. Den 1. september 2015 var 19 af disse ledige. I nedenstående skema fremgår fordeling af plejeboliger, ledige plejeboliger, aflastningsstuer, somatiske stuer og demensstuer fordelt på Rebild Kommunes ti ældrecentre pr. 1. september 2015: Ældrecenter Plejeboliger Ledige plejeboliger Somatiske stuer Demens stuer Aflastningsstuer Øster Hornum Bælum Rørbæk Haverslev Suldrup Støvring Nørager Skørping Terndrup Ådalscentret I alt Der er stor variation i antallet af ledige plejeboliger. De 19 ledige boliger i ovenstående er derfor kun et øjebliksbillede. Set over et år er der en udskiftning på ca. 17% af beboerne på ældrecentrene, hvilket betyder, at det kapacitetsmæssigt ikke er et problem at omplacere de 20 beboere fra Nørager Ældrecenter. Ifølge den seneste økonomiopfølgning forventes der udgifter for minimum 2,5 mio. kr. på lejetab i 2015 for både plejeboliger og ældreboliger. Beskrivelse af Nørager Ældrecenter Der er i alt 28 plejeboliger på Nørager Ældrecenter. Alle boliger er 1-rums. Boligerne er fordelt på to nyere boenheder, der hver rummer seks boliger med tilhørende fælles køkken, opholds- og spisestue. De tolv boliger er 39 m2 - inkl. fælles areal er de på henholdsvis 63 og 65 m2. De resterende 16 boliger er ældre og ligger på en lang gang. Disse er 32 m2 - inkl. fælles areal er de 47 m2. Hertil hører ligeledes fælles køkken, opholds- og spisestue. Udover dette rummer ældrecentret servicearealer i form af kontorfaciliteter, kopi- og printerrum, fælles tekøkkener, det gamle produktionskøkken, stor opholdstue/festsal og 1

2 diverse depot- samt vaskerum. Der er toilet-, bad- og omklædningsfaciliteter for medarbejderne i kælderen. De syv modeller og konsekvensen af disse I nedenstående skitseres de syv mulige modeller til brug af Nørager Ældrecenter og konsekvensen af disse. Generelle økonomiske betragtninger: Flytningen af de nuværende 20 borgerne fra Nørager ældrecenter vil betyde reducerede udgifter til personalet på ca. 5,2 mio. kr. årligt. (Den nærmere specifikation af dette skøn findes i budgetmaterialet) De nuværende 20 borgere på Nørager ældrecenter kan potentielt reducere tomgangslejen for kommunens øvrige ældrecentre med ca. 1,5 mio. kr. på årsbasis. Indfrielse af lån: Hvis bygningen benyttes til andet end plejeboliger, forventes de optagne lån i bygningen at skulle indfries, hvilket vil betyde en engangsudgift på 8,5 mio. kr., hvis indfrielsen sker pr Der kan søges om dispensation, men den umiddelbare vurdering er, at en omlægning af plejeboliger til administrativt brug som angivet i model 3-4,5,6 og 7 vil have lav sandsynlighed for at blive godkendt. Hvis bygningen bruges til aflastningsboliger som angivet i model 2, er det til gengæld overvejende sandsynligt, at lånene ikke skal indfries. Det kan også have betydning for model 3 og 4, hvor korttidscentret flytter til Nørager. Rebild Kommune kan muligvis fritages for at indfri lånene for den procentvise andel af boligmassen på Nørager ÆC, som fremadrettet skal benyttes som Korttidscentrets boliger i Nørager. Hvis boligerne anvendes til indkvartering af flygtninge skal lånet ikke indfries. Når boligerne på Nørager ældrecenter bruges til andet end plejeboliger, dækkes udgifterne til el, vand og varme ikke længere af beboernes huslejebetalinger. Derfor forventes der merudgifter på ca. 0,3 mio. kr. til el, vand og varme, hvis boligerne skal bruges til enten kontorer eller aflastningsboliger. I model 1, hvor boligerne bruges til flygtninge, vil flygtningene betale det samme som de nuværende beboere, hvorfor der ikke vurderes at blive et merforbrug for el, vand og varme i model 1. Flytning af beboerne på Nørager ÆC: I modellerne 3,4,5,6 og 7 vil omlægningen af plejeboligerne til administrationsbrug betyde, at de nuværende beboere på Nørager ÆC skal flytte. En sådan flytning vil betyde, at Rebild Kommune har pligt til at betale indskud og eventuelle huslejedifferencer mellem deres nuværende husleje og huslejen i deres nye bolig. Det vil være engangsudgifter i omegnen af 0,4 mio. kr. Hvis boligerne i Nørager ældrecenter skal bruges som administrationsbygninger, så vil det indebære, at der skal ombygges. Det gælder for modellerne 3,4,5,6 og 7, hvor udgifterne til at ombygge 3 adresser på anlægsvej skønnes at blive mellem 11,4 mio. kr. og 15,4 mio. kr., hvilket er inklusivt 15% til øvrige udgifter udover håndværkerudgifterne. Derudover vurderes det at koste mellem 3,7 mio. kr. og 5,5 mio. kr. at ombygge 2 adresser på spurvevænget. Der kan også blive behov for bedre parkeringsforhold, hvilket forventes at koste ca. 0,1 mio. kr. De forventede udgifter til ombygningen i de forskellige modeller afhænger af hvor mange kontorer der bliver behov for. Ovenstående er et overordnet estimat hvis alle plejeboligerne laves om til kontorbrug, hvor der samlet set kan blive plads til 150 arbejdspladser. 2

3 Bemærkninger angående ændret anvendelse af boliger visiteret efter SEL 192: I tilfælde af reorganisering eller nedlæggelse af botilbuddet kan beboere opsiges med 3 måneders varsel, jfr. Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven, 20, stk. 1. Ved nedlæggelse forstås at botilbuddet ophører sin drift og funktioner nedlægges. Hvorimod reorganisering, som indebærer, at beboeren må flytte, ikke er defineret nærmere. Såvel opsigelsesgrunden som opsigelsesvarslet kan ankes til de sociale nævn. Model 1 Midlertidig indkvartering til flygtninge Model 1 stiller forslag om midlertidig indkvartering til flygtninge. Et forslag som aktualiseres idet Rebild Kommune forventes at skulle modtage 98 flygtninge i 2015 og 107 i Dertil kommer familiesammenføringer. Det store antal flygtninge vil give udfordring i form af manglende permanente og midlertidige boliger, fordi flygtningene ikke som tidligere antaget har mulighed for at bo til leje i bl.a. ældreboligerne som permanente lejemål, idet den nye integrationsydelse, der er indført den 1. september 2015, er for lav til at kunne betale huslejen. Den ny integrationsydelse forventes derfor at give Rebild Kommune betydelig større udfordringer med at finde egnede boliger til flygtninge, end hidtil antaget. Fordelen ved at etablere midlertidige indkvartering til flygtninge i Nørager er: Udfordringen omkring indkvartering til flygtninge løses Boligerne er indflytningsklar Flygtningene har råd til at bo i en bolig på Nørager ÆC Der en god infrastruktur i form af busforbindelser Der er indkøbsmuligheder Der er skole og børnepasningsmuligheder Lånet i bygningerne skal ikke indfries For nuværende er der 11 flygtninge, som har midlertidig bolig i Nørager på Jernbanegade 18. Udover midlertidig indkvartering til flygtninge vil der være mulighed for, at fællesarealerne på ældrecentret kan anvendes til andre aktiviteter omkring flygtninge, deres liv og hverdag eksempelvis til undervisning i sprogskole. De økonomiske konsekvenser Midlertidige boliger til flygtningen finansieres ved tomgang med 100% af staten, svarende til ca. 0,6 mio. kr. for de nuværende 8 tomme boliger på Nørager ÆC. En enlig flygtning kan maksimalt betale i husleje, hvorfor Rebild Kommune er forpligtet til at betale differencen. Skønnet i tabellen er groft baseret på forskellen mellem hvad det koster, hvis plejeboligerne laves om til midlertidig indkvartering til flygtninge, og hvad det vil koste, hvis der skal findes andre boliger, som kommunen må finde på anden vis. 3

4 Flygtninge Model 1 Reduktion af lønudgifter for personale på Nørager ÆC 5,2 5,2 5,2 5,2 Reduktion af tomgangsleje på øvrige ældrecentre (pt. 20 borgere der flyttes) 1,5 1,5 1,5 1,5 Statsrefusion til dækning af tomgangsleje for ledige boliger hvis mærkningen af boligerne ændres til midlertidig indkvartering for flygtninge. De 8 resterende tomme boliger vil derfor blive tillagt som besparelse fordi tomgangslejen vil blive refunderet af staten. 0,6 0,6 0,6 0,6 Mulige merudgifter i forbindelse med kompensation af husleje for enlige flygtninge der flytter ind i en plejebolig. Rebild Kommune betaler differencen. Det antages her at der bliver belagt 20 boliger af flygtninge, hvoraf en tredjedel antages at være enlige, og resten er enten beboet af 2 voksne med maksimalt 3 børn. -0,2-0,2-0,2-0,2 Engangsudgifter til flytning, indskud, evt. huslejekompensation og telefonflytning ved at flytte beboerne på Nørager ÆC til andet end ældrecenter -0,4 0,0 0,0 0,0 I alt - sparede udgifter og forventet merforbrug 6,7 7,1 7,1 7,1 Model 2 Et samlet aflastnings- og korttidscenter på Nørager Ældrecenter Model 2 stiller forslag om et nyt aflastningscenter, som skal rumme de 18 aflastningspladser og 9 korttidspladser, som Rebild Kommune har i dag. Dette er muligt, da ældrecentret har 28 boliger. Med et nyt aflastningscenter får Rebild Kommune mulighed for at fremtidssikre kommunens aflastningskapacitet, og personalet vil få mulighed for at specialisere sig inden for området og sætte fokus på pleje og rehabilitering. Det tværfaglige samarbejde omkring og med denne målgruppe kan styrkes og give et stærkt fagligt miljø til gavn for borgerne. Et aflastningscenter vil endvidere give en højere grad af fleksibilitet for borgeren, idet der på et samlet aflastningscenter kan tilbydes en vekselvirkning mellem pleje og omsorg og rehabilitering alt afhængig af, hvilke behov den enkelte borger har i den aktuelle situation. Aflastningscentret skal blandt andet tilbyde: Afløsning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Midlertidige ophold til borgere, der bor i eget hjem, og som efter sygdom har svært ved at genvinde hidtidigt funktionsniveau. Et midlertidigt ophold kan også gives pga. sociale forhold 4

5 Vurderingsophold til borgere, der udskrives fra sygehus, og som ikke umiddelbart kan vende tilbage til egen bolig. Vurderingsopholdet skal klarlægge borgerens fremtidige behov for bolig og eventuelt andre støtteforanstaltninger Akutpladser, hvor hjemmeplejen, sygeplejen og praktiserende læge kan henvise borgere, der har akut behov for ophold, hvor der er behov for hjælp tæt på dag-aften-nat. Der må ikke være behov for behandling og udredning, der foregår på sygehus. Det er nødvendigt, at der etableres træningsfaciliteter i forbindelse med rehabiliteringspladserne. Udgifter til etablering af træningsfaciliteter er ikke medtaget i nedenstående økonomiske konsekvenser, hvorfor det skal beregnes, såfremt denne model vælges. Umiddelbart kan det fremstå som en ulempe, at borgere, der har brug for en aflastningsplads ikke kan komme på det lokale ældrecenter men skal til Nørager. Tildeling af aflastningsplads uden for lokalområdet sker imidlertid også i dag, når stuerne er optaget. En ulempe ved model 2 kan være, at en opdeling af Korttidscentrets personale og Center Sundheds øvrige personale vil betyde en forringelse af den effektive udnyttelse af personaleressourcer. I dag supplerer personalet hinanden både kompetencemæssigt og dækningsmæssigt. Vælges denne model skal der udarbejdes nye rammer for funktionen af det nye aflastningscenter og tilbuddene i dette. Der vil, ved valg af denne model, fortsat være en udfordring omkring tomgangsboliger, idet de 18 plejeboliger som i dag anvendes til aflastningspladser og 9 korttidspladser efterfølgende vil stå tomme. Det skal bemærkes, at de nuværende boliger, der anvendes til aflastning, er små, hvorfor det er usikkert, hvorvidt de kan lejes ud til plejeboliger. De økonomiske konsekvenser Model 2 foreslår, at alle aflastningsboliger på de øvrige ældrecentre laves om til plejeboliger, og at de 28 boliger i Nørager ÆC omlægges til aflastningsboliger fra plejeboliger. I praksis vil det betyde, at der skal betales tomgangsleje for de 20 beboere, som flytter til andre ældrecentre, da boligerne skal anvendes til aflastningsboliger. Med andre ord fastholdes kommunens samlede boligmasse, og det forventes at betyde, at tomgangslejen i alt fastholder sit udgiftsniveau. Derfor forventes der ingen økonomisk ændring i tomgangslejen i model 2. Hvis alle boligerne laves om til aflastning, vil der være behov for meget af det samme type personale der i forvejen arbejder på Nørager ældrecenter. Derfor vil der som udgangspunkt ikke være en reduktion af personalet på Nørager ældrecenter, som de øvrige modeller har. Ved flytningen af korttidscentret til Nørager uden center sundhed følger med, vil betyde at der vil være et behov for træningsfaciliteter på Nørager ældrecenter. Det vurderes at koste ca. 0,3 mio. kr. i engangsudgifter til inventar, mens det endnu er uvist hvad det i så fald vil koste at ombygge og istandsætte lokaler til træningsfaciliteter. 5

6 Nedenstående skema illustrerer sparede udgifter og forventet merforbrug ved valg af model 2. Aflastning Model 2 Merudgift - engangsbeløb - Indkøb af inventar til træningsfaciliteter -0, Merudgift - engangsbeløb - Istandsættelse, eventuel ombygning af lokaler til træningsfaciliteter i Nørager? Reduktion af tomgangsleje på øvrige ældrecentre (pt. 20 borgere der flyttes) og merudgift ved omlægning af plejeboliger til aflastningsboliger - tomgangslejen for boligerne i Nørager betales af Rebild Kommune, derfor går besparelse og merudgifter ud med hinanden i denne model Engangsudgifter til flytning, indskud, evt. huslejekompensation og telefonflytning ved at flytte beboerne på Nørager ÆC til andet end ældrecenter -0, Merudgift - ved brug af plejeboliger til kontorer eller andet. Udgifterne til renovation, el, vand og varme dækkes ikke længere af beboerne. -0,3-0,3-0,3-0,3 I alt - sparede udgifter og forventet merforbrug -1,0-0,3-0,3-0,3 Model 3 Flytning af Center Sundhed og Center Pleje og Omsorg Model 3 rummer en flytning af den administrative del af Center Sundhed og den administrative del af Center Pleje og Omsorg herunder også Myndighed, hvilket er muligt, idet Nørager Ældrecenter for nuværende kan rumme kontorfaciliteter til ca. 60 medarbejdere. Fordelen ved at samle de to centre er muligheden for at højne det tætte og tværfaglige samarbejde centrene imellem. Sammenflytningen af de to centre kan endvidere begrundes med den manglende plads til Center Sundhed på Mastruplund og en erkendelse af, at den kommende administrationsbygning i Nørager bliver for lille til at kunne rumme alle medarbejdere. Vælges model 3 kan anlægsudgifterne til den kommende administrationsbygning i Nørager derved reduceres med 2 mio. kr. Center Sundheds kapacitetsproblemer med hensyn til kontorpladser vil blive løst. Der vil dog fortsat mangle en permanent løsning omkring trænings- og undervisningsfaciliteter, som vil skulle placeres et tredje sted i kommunen. Modellen vil give tab af synergi og mindre effektiv arbejdstilrettelæggelse internt i Center Sundhed på grund af opsplitningen mellem administration og borgerrettet indsats i Center Sundhed. 6

7 De økonomiske konsekvenser Model 3 vil betyde øgede kørselsudgifter for det administrative personale under Center Sundhed hvor den nuværende træning som foregår på Mastruplund vil fortsætte på Mastruplund. Det vurderes at betyde 4-5 timers kørsel om ugen for de 7 medarbejdere. De resterende 28 medarbejdere ventes at bruge 1 time mere om ugen på kørsel. Tilsammen giver det en tabt arbejdsfortjeneste på ca. 0,6 mio. kr. årligt. Udgifterne til tjenestekørsel, benzin med mere, ventes at betyde merudgifter for ca. 0,7 mio. kr. årligt. Sammenlagt bliver det årligt til ca. 1,3 mio. kr. i forventede merudgifter til kørsel sammenlignet med det nuværende kørselsniveau. Modellen indebærer, at det administrative personale for Center Pleje og Omsorg flytter til Nørager ældrecenter i stedet for det nye rådhusbyggeri i Nørager. Det forventes at betyde en besparelse på anlægsbyggeriet svarende til 2,0 mio. kr. Adm. bygning for Sundhed og CPO Model 3 Reduktion af lønudgifter for personale på Nørager ÆC 5,2 5,2 5,2 5,2 Reduktion af tomgangsleje på øvrige ældrecentre (pt. 20 borgere der flyttes) 1,5 1,5 1,5 1,5 Reducerede anlægsudgifter i forbindelse med administrationsbyggeriet i Nørager 2, Engangsudgifter til flytning, indskud, evt. huslejekompensation og telefonflytning ved at flytte beboerne på Nørager ÆC til andet end ældrecenter -0, Merudgift - ombygning af plejeboliger til i alt 57 administrative arbejdspladser, vurderingen lyder på at det vil koste ca. 7,5 mio. kr. hvis der ombygges på anlægsvej hvor der vurderes at kunne blive plads til ca arbejdspladser. Her er også tillagt 0,1 mio. kr. til bedre parkeringsforhold -7, Merudgifter - Tabt arbejdsfortjeneste og øgede kørselsudgifter ved kørsel for sundhedscentrets personale ved flytning til Nørager ÆC - vurderet til 0,6 mio. kr. årligt. Merudgifter til tjenestekørsel, brændsel osv. vurderes at betyde merudgifter for 0,7 mio. kr. årligt. -1,3-1,3-1,3-1,3 Merudgift - ved brug af plejeboliger til kontorer eller andet. Udgifterne til renovation, el, vand og varme dækkes ikke længere af beboerne. -0,3-0,3-0,3-0,3 Engangsudgift - Indfrielse af lån for Nørager ÆC ved ændring af formålet for bygningen (udgift beregnet for pr ) -8, I alt - sparede udgifter og forventet merforbrug -9,4 5,1 5,1 5,1 7

8 Model 4 Flytning af Center Sundhed Center Sundhed er for nuværende placeret på Mastruplund Ældrecenter men er udfordret af manglende plads til såvel medarbejdere som borgere, hvorfor nogle af Center Sundheds medarbejdere i september 2015 flyttes til Haverslev. Denne løsning er midlertidig, idet faciliteterne der kun kan anvendes i et år. Model 4 stiller derfor forslag om, at Center Sundheds medarbejdere og korttidscentret flyttes til Nørager Ældrecentre, hvor der vil være god plads til såvel kontorfaciliteter som til de ni stuer, som korttidscentret rummer. Trænings- og rehabiliteringsdelen vil fortsat skulle være på Mastruplund Ældrecenter således, at borgerne ikke skal køre unødigt langt. En flytning af Center Sundhed vil på denne vis ikke få konsekvenser for borgerne. Men vil betyde, at Center Sundheds personale vil blive fordelt på flere lokaliteter. På nuværende tidspunkt løses kapacitetsproblemerne midlertidigt ved at leje lokaler i Skørping, hvorvidt dette lejemål skal fortsættes, eller der skal findes nye lokaler til træningsfaciliteter er ikke afklaret. De kontorlokaler og stuer fra Korttidscentret, der som følge af Center Sundheds flytning vil blive ledige på Mastruplund Ældrecenter, vil på sigt kunne anvendes til andre formål i Center Pleje og Omsorg. Opsplitningen af Center Sundhed på 3 matrikler vil betyde forringelse af det faglige samspil faggrupperne imellem og risikerer at forringe koordineringen omkring den enkelte borger. De økonomiske konsekvenser Model 4 foreslår en flytning af det nuværende Korttidscenter til Nørager ÆC. I dag betales der tomgangshusleje på boligerne på Korttidscentret, fordi boligerne betragtes som aflastningsboliger, så hvis disse boliger ændres til plejeboliger fremover, og disse vil stå tomme, vil det ikke betyde et merforbrug i tomgangslejen, fordi Rebild Kommune i forvejen betaler tomgangslejen på boligerne. Modellen vil betyde øgede kørselsudgifter for det administrative personale under Center Sundhed. Det vurderes at betyde 4-5 timers kørsel om ugen for de 7 medarbejdere. De resterende 28 medarbejdere ventes at bruge 1 time mere om ugen på kørsel. Tilsammen giver det en tabt arbejdsfortjeneste på ca. 0,6 mio. kr. årligt. Udgifterne til tjenestekørsel, benzin med mere, ventes at betyde merudgifter for ca. 0,7 mio. kr. årligt. Sammenlagt bliver det årligt til ca. 1,3 mio. kr. i forventede merudgifter til kørsel sammenlignet med det nuværende kørselsniveau. 8

9 Nedenstående skema illustrerer sparede udgifter og forventet merforbrug ved valg af model 4. Adm. bygning for Sundhed Model 4 Reduktion af lønudgifter for personale på Nørager ÆC 5,2 5,2 5,2 5,2 Reduktion af tomgangsleje på øvrige ældrecentre (pt. 20 borgere der flyttes) 1,5 1,5 1,5 1,5 Engangsudgifter til flytning, indskud, evt. huslejekompensation og telefonflytning ved at flytte beboerne på Nørager ÆC til andet end ældrecenter -0, Merudgift - ombygning af plejeboliger til 37 administrative arbejdspladser, vurderingen lyder på at det vil koste omkring 5,0 mio. kr. hvis ombygningen bliver på anlægsvej hvor der vurderes at kunne blive plads til arbejdspladser. -5, Merudgifter - Tabt arbejdsfortjeneste og øgede kørselsudgifter ved kørsel for sundhedscentrets personale ved flytning til Nørager ÆC - vurderet til 0,6 mio. kr. årligt. Merudgifter til tjenestekørsel, brændsel osv. vurderes at betyde merudgifter for 0,7 mio. kr. årligt. -1,3-1,3-1,3-1,3 Merudgift - ved brug af plejeboliger til kontorer eller andet. Udgifterne til renovation, el, vand og varme dækkes ikke længere af beboerne. -0,3-0,3-0,3-0,3 Engangsudgift - Indfrielse af lån for Nørager ÆC ved ændring af formålet for bygningen (udgift beregnet for pr ) -8, I alt - sparede udgifter og forventet merforbrug -8,8 5,1 5,1 5,1 Model 5 Flytning af Center Pleje og Omsorg Den femte model rummer kun en flytning af Center Pleje og Omsorgs Administration og Myndighed. Denne flytning skulle ske ud fra erkendelsen af, at den kommende administrationsbygning i Nørager forventes at blive for lille til at kunne rumme alle medarbejdere fra de tre nuværende centre i Nørager. Fordelen ved model 5 er, at der forventes en besparelse på anlægsbyggeriet svarende til 2,0 mio. kr. samt, at personalet kan få to-rums kontorer frem for storrumskontorer. Ulempen er, at Center Pleje og Omsorg alene vil have behov for at gøre brug af Spurvevænget, hvorfor den resterende del af ældrecentret vil stå tomt. (Dette kompenseres der for i model 7) For personalet i Center pleje og omsorg indebærer placeringen i øvrigt, at de placeres isoleret fra den øvrige del af kommunens administrative medarbejdere, uden adgang til samme faciliteter (fx kantineforhold). 9

10 De økonomiske konsekvenser Modellen indebærer, at det administrative personale for Center Pleje og Omsorg flytter til Nørager ældrecenter i stedet for det nye rådhusbyggeri i Nørager. Det forventes at betyde en besparelse på anlægsbyggeriet svarende til ca. 2,0 mio. kr. Nedenstående skema illustrerer sparede udgifter og forventet merforbrug ved valg af model 5. Adm. bygning for CPO Model 5 Reduktion af lønudgifter for personale på Nørager ÆC 5,2 5,2 5,2 5,2 Reduktion af tomgangsleje på øvrige ældrecentre (pt. 20 borgere der flyttes) 1,5 1,5 1,5 1,5 Merudgift - ombygning af plejeboliger til i alt 22 administrative arbejdspladser, vurderingen lyder på at det vil koste omkring 3,0 mio. kr. hvis der ombygges på spurvevænget hvor der er plads til i alt 40 arbejdspladser. -3, Reducerede anlægsudgifter i forbindelse med administrationsbyggeriet i Nørager 2, Engangsudgifter til flytning, indskud, evt. huslejekompensation og telefonflytning ved at flytte beboerne på Nørager ÆC til andet end ældrecenter -0, Merudgift - ved brug af plejeboliger til kontorer eller andet. Udgifterne til renovation, el, vand og varme dækkes ikke længere af beboerne. -0,3-0,3-0,3-0,3 Engangsudgift - Indfrielse af lån for Nørager ÆC ved ændring af formålet for bygningen (udgift beregnet for pr ) -8, I alt - sparede udgifter og forventet merforbrug -3,5 6,4 6,4 6,4 Model 6 Nørager Ældrecenter som ny administrationsbygning Den planlagte nye administrationsbygning i Nørager skal indeholde 80 administrative arbejdspladser. Nørager Ældrecenter kan indrettes, så der er 60 arbejdspladser. Ved at anvende Nørager Ældrecenter som udgangspunkt for etableringen af den nye administrationsbygning i Nørager vil udgifterne til administrationsbygningen formentlig kunne minimeres dog bemærkes, at ældrecentret skal moderniseres til formålet samt udvides med 20 arbejdspladser samt parkeringsfaciliteter. De økonomiske konsekvenser Model 6 indebærer, at personalet fra Center Plan, Byg og Vej, Center Natur og Miljø samt Center Pleje og Omsorg flytter til Nørager ældrecenter i stedet for at bygge det nye rådhusbyggeri i Nørager. Det forventes at betyde en besparelse på anlægsbyggeriet svarende til 17,0 mio. kr. fordi nybyggeriet ikke vil blive gennemført som hidtil planlagt. 10

11 I de ovenstående 17,0 mio. kr. er indregnet et beløb til nedrivningen af den gamle administrationsbygning i Nørager. Det bemærkes derfor, at nedenstående udgift til ombygningen af Nørager ældrecenter til administrationsbygning ikke indeholder udgiften til nedrivningen af den gamle administrationsbygning. Det kræver nærmere undersøgelser at fastsætte en konkret pris på hvad det vil koste at nedrive den gamle administrationsbygning, den mangler derfor i tabellen. Det forventes at koste mellem 11,5 og 15,5 mio. kr. at omdanne plejeboligerne til kontorarbejdspladser. Adm. bygning for CPO, plan byg og vej og natur og miljø Model 6 Reduktion af lønudgifter for personale på Nørager ÆC 5,2 5,2 5,2 5,2 Reduktion af tomgangsleje på øvrige ældrecentre (pt. 20 borgere der flyttes) 1,5 1,5 1,5 1,5 Reducerede anlægsudgifter i forbindelse med administrationsbyggeriet i Nørager. I dette beløb ligger også udgifterne til nedrivningen af den gamle administrationsbygning i Nørager. 17, Merudgift - ombygning af plejeboliger til administrative arbejdspladser, vurderingen lyder på at det vil koste mellem 11,4 mio. kr. og 15,4 mio. kr. for 3 adresser på anlægsvej. I tabellen er der taget et gennemsnit. Her er også tillagt 0,1 mio. kr. til bedre parkeringsforhold - til højre fremgår den forventede maksimale pris. -15,5 Nedrivning af den gamle administrationsbygning i Nørager. Det kræver nærmere undersøgelse for at finde ud af hvad det koster.? Engangsudgifter til flytning, indskud, evt. huslejekompensation og telefonflytning ved at flytte beboerne på Nørager ÆC til andet end ældrecenter -0, Merudgift - ved brug af plejeboliger til kontorer eller andet. Udgifterne til renovation, el, vand og varme dækkes ikke længere af beboerne. -0,3-0,3-0,3-0,3 Engangsudgift - Indfrielse af lån for Nørager ÆC ved ændring af formålet for bygningen (udgift beregnet for pr ) -8, I alt - sparede udgifter og forventet merforbrug -1,0 6,4 6,4 6,4 11

12 Model 7 Flytning af Center Pleje og Omsorg og midlertidig indkvartering af flygtninge Den syvende model er en kombination af model 1 og 5. Modellen rummer således en flytning af Center Pleje og Omsorgs Administration og Myndighed kombineret med midlertidig indkvartering af flygtninge. Fordelen ved model 7 er, at der forventes en besparelse på anlægsbyggeriet svarende til 2,0 mio. kr. samt, at personalet kan få to-rums kontorer frem for storrumskontorer. Endvidere løses problemet med anvisning af midlertidige boliger til flygtninge, som forudses at blive en betydelig udfordring. Ved valg af denne model vil det være nødvendigt at sikre en klar opdeling af bygningen, således personalet sikres den fornødne ro omkring opgaveløsningen. De økonomiske konsekvenser Modellen indebærer, at det administrative personale for Center Pleje og Omsorg flytter til Nørager ældrecenter i stedet for det nye rådhusbyggeri i Nørager. Det forventes at betyde en besparelse på anlægsbyggeriet svarende til ca. 2,0 mio. kr. Midlertidige boliger til flygtningen finansieres ved tomgang med 100% af staten. I dette tilfælde vil der være 16 boliger til rådighed for flygtninge. I model 1 blev det antaget at 20 boliger blev belagt af flygtninge, derfor antages de 16 boliger i denne model at blive belagt af flygtninge, men skulle det vise sig at nogle boliger vil stå tomme, vil det altså betyde at Rebild Kommune vil blive kompenseret 100% for tomgangslejen. En enlig flygtning kan maksimalt betale i husleje, hvorfor Rebild Kommune er forpligtet til at betale differencen. Skønnet i tabellen er groft baseret på forskellen mellem hvad det koster, hvis plejeboligerne laves om til midlertidig indkvartering til flygtninge, og hvad det vil koste, hvis der skal findes andre boliger, som kommunen må finde på anden vis. Den økonomiske forskel fra denne model til model 1, ligger i færre boliger til flygtningene. Hvis det kun er adresserne på spurvevænget der tages i brug som administrationsbygning, og adresserne på anlægsvej bruges til flygtninge, er det kun nødvendigt at indfri de lån der vedrører spurvevænget, da kommunen er fritaget for at indfri lån hvis formålet er midlertidig indkvartering af flygtninge. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at se hvad det vil koste, kun at indfri lånene på spurvevænget, det kræver nærmere undersøgelser. Derfor er der i de økonomiske konsekvenser afsat et beløb svarende til halvdelen af det samlede beløb til indfrielse af lån for hele det nuværende Nørager ÆC. 12

13 Adm. bygning for CPO og Flygtninge Model 7 Reduktion af lønudgifter for personale på Nørager ÆC 5,2 5,2 5,2 5,2 Reduktion af tomgangsleje på øvrige ældrecentre (pt. 20 borgere der flyttes) 1,5 1,5 1,5 1,5 Reducerede anlægsudgifter i forbindelse med administrationsbyggeriet i Nørager 2, Merudgift - ombygning af plejeboliger til i alt 22 administrative arbejdspladser, vurderingen lyder på at det vil koste omkring 3,0 mio. kr. hvis der ombygges på spurvevænget hvor der er plads til i alt 40 arbejdspladser. -3, Mulige merudgifter i forbindelse med kompensation af husleje for enlige flygtninge der flytter ind i en plejebolig. Rebild Kommune betaler differencen. Det antages her at der bliver belagt 16 boliger af flygtninge, hvoraf en tredjedel antages at være enlige, og resten er enten beboet af 2 voksne med maksimalt 3 børn. -0,1-0,1-0,1-0,1 Engangsudgifter til flytning, indskud, evt. huslejekompensation og telefonflytning ved at flytte beboerne på Nørager ÆC til andet end ældrecenter -0, Merudgift - ved brug af plejeboliger til kontorer eller andet. Udgifterne til renovation, el, vand og varme dækkes ikke længere af beboerne. -0,3-0,3-0,3-0,3 Engangsudgift - Indfrielse af lån for Nørager ÆC ved ændring af formålet for bygningen (udgift beregnet for pr ) - I denne model er det kun lånene i adresserne på Spurvevænget der skal indfries, da adresserne på anlægsvej skal bruges til flygtninge. Beløbet der fremgår, er indtil videre blot et skøn. -4, I alt - sparede udgifter og forventet merforbrug 0,6 6,3 6,3 6,3 Flytning af beboerne på Nørager Ældrecenter og den videre proces Hvis en af de syv skitserede modeller vælges, skal beboerne på Nørager Ældrecenter flytte til andre ældrecentre i kommunen, hvor der er ledige boliger, hvilket vil reducere tomgangstiden. Den konkrete udmøntningsplan herfor udarbejdes, når der er truffet beslutning om ældrecentrets fremtidige virke. Rebild Kommune skal påregne at betale for beboernes flytning således, at flytningen sker uden omkostning for borgerne og i et samarbejde med beboerne og deres pårørende. 13