Hvilke koder KAN anvendes?

Transkript

1

2 FORORD I forbindelse med etableringen af Region Hovedstaden blev regionen opmærksom på at hospitalerne har forskellig kodningspraksis på fysio- og ergoterapiområdet både ambulant og under indlæggelse. SLEF (Sammenslutningen af ledende terapeuter i Region Hovedstaden) nedsatte derfor i 2007 arbejdsgruppen SKS-gruppen for hospitalsterapeuter i Region Hovedstaden. Gruppen havde til formål, at udarbejde et casekatalog med henblik på ensartet registreringspraksis på tværs af hospitalerne i Region Hovedstaden. Casekataloget er i efteråret 2011 revideret. Der registreres minimum en kode fra SKS-kataloget pr. behandling. I Region Hovedstaden er vedtaget en begrænsning af ydelsesregistreringen. Der skal derfor altid registreres færrest mulige koder. En behandlingssession vil ofte indeholde flere koder, men det er vigtigt, at man kun registrerer/indberetter de ydelser, der retter sig mod de primære formål med behandlingen. Casekataloget indeholder cases med en række SKAL og en række KAN koder. Hvilke koder SKAL anvendes? Ved kodning af ydelser indenfor de forskellige cases skal hospitalerne altid anvende de koder der er markeret med FED skrift i SKAL kode kolonnen. Ved ambulant genoptræning skal koderne anvendes ved hvert besøg. Ved genoptræning under indlæggelse skal koderne anvendes mindst en gang i genoptræningsforløbet. Hvilke koder KAN anvendes? I KAN kode kolonnen i casekataloget er koder der ofte anvendes indenfor den enkelte patientcase og er koder der registreres alt efter om patienten har modtaget den pågældende ydelse. Registrering af start- og slutkoder: I forbindelse med ambulant specialiseret genoptræning skal udover de faglige koder registreres administrative koder for start og slut af perioder med specialiseret ambulant genoptræning hhv. almen ambulant genoptræning. Koderne registreres som almindelige procedurekoder. Start-kode registreres på dato for første fremmødedato i en sammenhængende genoptræningsperiode. Slut-kode registreres på patientens sidste fremmødedato. Administrative procedurekoder: Start AWG11 Specialiseret ambulant genoptræning AWG2 Almindelig ambulant genoptræning Slut AWX21 AWX23 Afsluttet specialiseret ambulant genoptræning Afsluttet almindelig ambulant genoptræning 1

3 Patientcases - Region Hovedstaden PATIENTCASES - REGION HOVEDSTADEN 1 ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER PATIENT DER SKAL HAVE INDSAT KNÆ- ELLER HOFTEALLOPLASTIK (PRÆOPERATIVT SEMINAR) PATIENT MED HOFTEFRAKTUR (DENNE CASE KAN OGSÅ BRUGES VED HOFTE- ELLER KNÆALLOPLASTIK) PATIENT MED ACL REKONSTRUKTION PRÆOPERATIV INTERVENTION PATIENT INDLAGT TIL ACL REKONSTRUKTION AMBULANT PATIENT MED ACL REKONSTRUKTION PATIENT MED CRUSAMPUTATION PATIENT MED BANKARTLÆSION I SKULDEREN PATIENT MED ROTATORCUFFLÆSION I SKULDEREN PATIENT SOM HAR FÅET INDSAT SKULDERALLOPLASTIK INSTRUKTION AF PATIENT VED UDLEVERING AF EN PJECE PATIENT MED CAPUT RADII FRAKTUR PATIENT MED COLLES FRAKTUR PATIENT MED FLEXORSENELÆSION (SUTURERET) PATIENT MED DUPUYTRENS KONTRAKTUR THORAXKIRURGISKE PATIENTER HJERTEKIRURGISK PATIENT PRÆOPERATIV INSTRUKTION HJERTEKIRURGISK PATIENT INDLAGT FORLØB HJERTEKIRURGISK PATIENT AMBULANT FORLØB INTENSIV PATIENT NEUROKIRURGISKE PATIENTER PATIENT PÅ INTENSIV NEUROKIRURGISK AFSNIT PATIENT PÅ NEUROKIRURGISK STATIONÆRT AFSNIT PATIENT MED SUBARACHNOIDAL BLØDNING (SAH) PATIENT DER SKAL HAVE FORETAGET KNOGLEMARVSTRANSPLANTATION NEUROLOGISKE PATIENTER PATIENT INDLAGT MED APOPLEKSI AFSLUTTET MED STRUKTURERET FOREBYGGELSESSAMTALE APOPLEKSIPATIENT MED DYSFAGI PATIENT INDLAGT MED APOPLEKSI APOPLEKSI MED KOGNITIVE PROBLEMSTILLINGER PATIENT MED TUMOR CEREBRI PATIENT MED TUMOR CEREBRI GYN.OBS. / GASTROKIRURGISKE PATIENTER PATIENT MED SPHINCTERRUPTUR PATIENT MED SPHINCTERRUPTUR ½ ÅR SENERE PATIENT MED URININKONTINENS PATIENT MED ANALINKONTINENS NEDRE KIRURGI PATIENT MED DESCENSUS GENITALIS GRAVID KVINDE INDLAGT TIL AFLASTNING MEDICINSKE PATIENTER GERIATRISK PATIENT. (1) GERIATRISK PATIENT. (2) VURDERING AF INDLAGT MEDICINSK PATIENT ADL VURDERING AF INDLAGT MEDICINSK PATIENT PATIENT MED LYMFØDEM PATIENT MED DIABETES MELLITUS

4 7 PATIENTER MED HJERTE /LUNGESYGDOMME PATIENT TIL AMBULANT HJERTEREHABILITERING PÅ HOLD PATIENT INDLAGT MED AKUT CORONARSYNDROM PATIENT INDLAGT MED KOL PATIENT TIL AMBULANT KOL REHABILITERING PATIENT MED UKOMPLICERET HJERTEOPERATION REUMATOLOGISKE PATIENTER / RYGPATIENTER PATIENT MED REUMATOID ARTRIT SEMINAR FOR PATIENT TIL SPONDYLODESE / PROLAPSOPERATION PATIENT OPERERET FOR DISCUSPROLAPS AMBULANT PATIENT MED LUMBALE RODTRYKSSYMPTOMER PATIENT OPERERET MED SPONDYLODESE ELLER ANDRE RYGOPERATIONER BØRN BARN MED AR EFTER OPERATION BARN FØDT MED KLUMPFOD. (PONSETTIMETODEN) BARN MED SCOLIOSE BARN MED OBSTETRISK PLEXUS BRACHIALIS LÆSION. (1) BARN MED OBSTETRISK PLEXUS BRACHIALIS LÆSION. (2) SPÆDBARN MED TORTICOLLIS (1) STORT BARN MED TORTICOLLIS (2) BARN MED CEREBRAL PARESE BARN MED FORSINKET UDVIKLING HJEMMEBESØG "TRADITIONELT " HJEMMEBESØG I PATIENTENS HJEM VURDERING AF BEHOV FOR HJÆLPEMIDLER I FORBINDELSE MED UDSKRIVELSE TRÆNING I PATIENTENS EGET HJEM HJEMMEBESØG VED GERIATRISK TEAM

5 1 Ortopædkirurgiske patienter 1.1 Patient der skal have indsat knæ- eller hoftealloplastik (præoperativt seminar). Patient henvist af egen læge til forundersøgelse og er blevet booket til en knæ- eller hoftealloplastik. Seminaret omfatter information fra operatør (ortopædkirurg), anæstesilæge, plejepersonale, fysioterapeut og ergoterapeut om det accelererede forløb. Fysioterapeuten informerer om det indlagte forløb rent træningsmæssigt: Møder efterfølgende i Formålet med træning, kort om træningens indhold og mængde. afdelingen til knæ- eller hofteseminar. Information om træning efter udskrivelsen, herunder information om udlevering af genoptræningsplan ved lægefagligt begrundet genoptræningsbehov. Udlevering af træningsguide med opfordring til at afprøve øvelserne hjemme inden indlæggelsen. Ergoterapeuten informerer hoftepatienter om følgende: Forholdsregler i dagligdagen i forhold til hofteregime Demonstration af små hjælpemidler Udlevering af diverse hjælpemidler 1.2 Patient med hoftefraktur (denne case kan også bruges ved hofte- eller knæalloplastik). 75 årig kvinde indl. med collum femoris fractur og opereres med 3 AO-skruer. Udskrives til egen lejlighed på 1.sal. 1. kontakt: Før mobiliseringen undersøges patienten og der trænes sengeøvelser. Patienten mobiliseres ud af sengen med fysioterapeut og går få meter. Der instrueres i hjemme- træningsprogram og dette trænes. Endvidere gangtrænes med relevant gangredskab, hvor formålet er funktion Før udskrivelsen trænes patienten i at klare trapperne til 1. sal Patienten skal have hjælpemidler med hjem som udleveres og afprøves, BTNA 1.3 Patient med ACL rekonstruktion præoperativ intervention. anamnese Behandling SKAL kode KAN kode Henvist af ortopædkirurgisk afdeling m.h.p. prætest og information om genoptræningsforløb. Patienten vurderes og præinstrueres inden ACL-rekonstruktion af knæ. Der instrueres i og udleveres øvelsesprogram til den første postoperative periode. Patienten instrueres i gang med albuestokke samt aflastende trappegang. Stokke indstilles og udleveres 1.4 Patient indlagt til ACL rekonstruktion. Henvist af ortopædkirurgisk afdeling mhp. genoptræning efter ACL-rekonstruktion. Patienten bor på 2. sal Patienten vurderes m.h.p. postoperativ genoptræning og instrueres, i henhold til vanligt ACL-rekonstruktions regime, i venepumpe -øvelser, generelle bevægeøvelser for knæ samt anvendelse af Cryocuff. Vejledes i lejring i seng liggende med strakt ben og diverse øvrige hvilestillinger. Patienten afprøver gang samt aflastende trappegang med stokke. 4

6 1.5 Ambulant patient med ACL rekonstruktion. Patient henvist af ortopædkirurgisk afdeling mhp. genoptræning efter ACLrekonstruktion. Efter udskrivelse ses pt. ca.1 uge postoperativt mhp. tjek af knæ (cikatrice, hævelse, smerter) og af patientens udførelse af øvelser fra øvelsesprogram. Holdbehandling i form af bevægelsestræning, stabilitetseller kooordinationstræning. Ved behov for individuel manuel behandling Ved behov for individuel instruktion i hjemmetræning / 1.6 Patient med crusamputation. Patient som netop har fået foretaget en underbensamputation. BTNA Patienten vurderes mhp. postoperativ træning Sengeøvelser og transfer til kørestol med glidebræt med to personer. Der instrueres i lejring af det amputerede ben. Efter sårtilsyn på 5. dagen begynder fysioterapeuten kompressionsbehandling af stumpen udover briks/sengeøvelser. Der trænes øvelser på briks for styrke og bevægelighed rejse/sætte sig ved gangbarre stående balance hop i gangbarre/gangbuk/albuestokke/trappe og gang med træningsprotese. BMFF0 BTNA BLD 1.7 Patient med Bankartlæsion i skulderen. Patient henvist mhp genoptræning efter elektiv Bankartoperation Patient vurderes 2-3 uger postoperativ. Ved skiftning af fikseret mitella/gilcrist bandage til løs mitella samt instrueres i og afprøver øvelser for skulderen. Holdtræning i form af bevægelsestræning samt stabilitets- og koordinationstræning. Struktureret selvtræning under supervision Ved behov udføres individuel manuel behandling. BLKZ0 1.8 Patient med rotatorcufflæsion i skulderen. Henvist mhp. genoptræning efter elektiv rotatorcuffoperation 1. kontakt: Patient møder 1 uge postoperativ til vurdering, tilretning af abduktionsbandage og instruktion og afprøvning af passive bevægeøvelser. Efter 5 uger fjernes abduktionsbandagen og patienten trænes individuelt i bevægetræning, stabilitets- og koordinationstræning. Ved behov udføres individuel manuel behandling. / 5

7 1.9 Patient som har fået indsat skulderalloplastik Henvist mhp. genoptræning efter akut eller elektiv skulderalloplastik-operation, Patient ses 2-3 uger postoperativ til vurdering og skiftning af fikseret mitella/gilcrist bandage til løs mitella samt instruktion og afprøvning i øvelsesterapi for skulderen. Individuel eller holdtræning med bevægetræning, stabilitets- og koordinationstræning. Ved behov udføres individuel manuel behandling. Ved behov individuel instruktion i hjemmetræning. / 1.10 Instruktion af patient ved udlevering af en pjece. Patient opereret samme dag for meniskskade. Skal udskrives samme aften. Fysioterapeuten undersøger knæet og motiverer patienten til at gennemføre øvelserne fra pjecen. Pjece udleveres og gennemgås med patienten. Fysioterapeuten superviserer pt. mens han viser, at han har forstået instruktionen Patient med caput radii fraktur. Patient med luxation af ve. albue samt caput radii fraktur. Ambulant genoptræning i ergoterapien. Har smerter, ødem og nedsat bevægelighed omkring albuen. Undersøgelse og vurdering: Patienten vurderes mhp. behov for ergoterapeutisk genoptræning via en samtale om patientens dagligdag. Patientens kliniske tilstand vurderes. Der udarbejdes mål og plan med patienten. Øvelsesprogram gennemgås og afprøves. Aktivitetstræning mhp. at bedre funktionen og øge ledbevægeligheden. Patienten instrueres endvidere i brug af Kinetec. BLNJ 1.12 Patient med colles fraktur. Patient med Colles fraktur. Bor alene. Selvhjulpen. Efter 5 ugers bandagering kommer patienten direkte fra ambulatoriet til genoptræning i ergoterapien. Patienten undersøges og instrueres og afprøveri øvelser efter træningshæfte som udleveres til patienten Mål og plan udarbejdes sammen med patienten. Patienten har massivt ødem og stærkt nedsat bevægelighed, hvorfor pt. starter træning i ergoterapien. Ødembehandling. Træning af ledbevægelighed Afsluttende: Undersøgelse og vurdering flere gange i genoptræningsforløbet. Mål og plan evalueres. Træning af ledbevægelighed., BMFF0 6

8 1.13 Patient med flexorsenelæsion (sutureret). Patient møder ambulant efter sutur af flexorsener til 2. og 3. finger 1.kontakt Patienten undersøges og der udarbejdes må og plan for behandling Patientens hånd afbandageres, såret tilses og bandageres. Der udarbejdes en individuelt fremstillet skinne og patienten informeres om regimet. Øvelsesprogram gennemgås og afprøves. Desuden samtale om patientens dagligdag herunder hjælpemidler. Passiv bevægelighed undersøges. Skinne kontrolleres og tilrettes. Såret tilses og bandageres. Efter skinnefjernelse: Træning af ledbevægelighed evt gennem aktiviteter / BNPA 1.14 Patient med Dupuytrens kontraktur. Patient møder 5. dagen efter operation for Dupuytrens kontraktur på 4. og 5. finger BNPA 1. kontakt Patientens hånd afbandageres, såret tilses og bandageres. Der udarbejdes en individuelt fremstillet skinne. Øvelsesprogram gennemgås og afprøves. Hånden undersøges. Mål og plan udarbejdes med patienten. Skinne kontrolleres og tilrettes. Såret tilses og bandageres Træning af ledbevægelighed evt gennem aktiviteter / BNPA 2 Thoraxkirurgiske patienter 2.1 Hjertekirurgisk patient præoperativ instruktion Patienten er henvist til hjerteoperation. Patient og pårørende indkaldes til præinstruktion på hold før operationen. Patienter og pårørende informeres om forløbet under indlæggelse af sygeplejerske og fysioterapeut. Fysioterapeuten informerer om respirationteknikker, inkl demonstration og afprøvning og sternumbeskyttelse/restriktioner Fysioterapeuten har individuel samtale med patienten vedr. sekretgener / rygevaner samt evt. motionsvaner/fysisk aktivitetsniveau. 7

9 2.2 Hjertekirurgisk patient indlagt forløb Patienten indlægges til operation. Patienten bor på 3. sal 1.kontakt postoperativt: Fysioterapeuten undersøger og vurderer patienten Patienten behandles med lungeterapi ved behov. Mobilisering efter operationen inkl. forflytninger, gangtræning. Instruktion i fysisk aktivitet og træning under indlæggelse, gang, træningscykel. Trappegang, hvor målet er 3. sal. Eventuelt vurdering af behov for ganghjælpemidler Instruktion i fysisk aktivitet og træning efter udskrivelse. BGF BTNA 2.3 Hjertekirurgisk patient ambulant forløb Opereret hjertepatient henvises til ambulant genoptræning på hjertehold. Patienten undersøges og vurderes mhp. ambulant træning Patienten informeres og undervises i betydningen af fysisk aktivitet og træning i forhold til hjertesygdomme. Patienten får på hold mulighed for at opleve fysisk belastning og herved modvirke angst ved styrketræning, konditionstræning, konditionstræning på cykel, udspænding. BQF 2.4 Intensiv patient Patient intuberet på intensiv afd. efter operation med komplikationer. Patientens kliniske tilstand vurderes. Patienten bliver lejret for at forebygge decubitus, og der udføres kontrakturprofylakse/passive øvelser. Patienten har udviklet critical illness. Der foretages grund-motorisk træning af basisfunktioner (truncus stabilitet) på sengekanten, når patienten er stabil. Synkeproblemer Der foretages facio oral tracht therapi (FOTT) med fokus på at stimulere og aktivere synkefunktion og stemme BEF Patienten har begyndende muskelaktivitet. I forbindelse med extubering Patienten udfører ledet aktive- og/eller aktive øvelser. For at motivere patienten kan vippeleje benyttes som om patienten kan stå. Funktionstræning ex. mobilisering fra seng til stol, gangtræne med høj gangramme / rollator. Afprøvning og udlevering af hjælpemiddel. Lungefysioterapi påbegyndes ved konventionel lungefysioterapi, CPAP eller PEP før/efter ekstubering. BTNA BGF 8

10 3 Neurokirurgiske patienter 3.1 Patient på intensiv neurokirurgisk afsnit Patient med C5 fraktur og respirationssvigt. Patienten er intuberet og har ophævet motorisk og sensorisk funktion distalt for skadesstedet. Patienten tages ud af respirator. Synkeproblemer Patientens undersøges og der foretages en vurdering. Lejring i relation til tonusregulering, kontraktur- og tryksårsprofylakse. Træning af OE med henblik på vedligeholdelse af styrke og ledbevægelighed.kontrakturprofylakse af UE. Der afholdes en tværfaglig pårørendesamtale. Der tilpasses en special stol./kørestol. Der gives lungefysioterapi og patienten suges. Der foretages facio oral tracht therapi (FOTT) med fokus på at stimulere og aktivere synkefunktion BEF BVA BGF BGM 3.2 Patient på neurokirurgisk stationært afsnit Patient overføres fra intensiv afd. til neurokirurgisk afsnit efter traumatisk C5 fraktur. Patienten fremtræder nu med en inkomplet medullær skade svt. C5. Patientens almen tilstand bedres, så han nu kan træne i Fysioterapien. Patienten undersøges og der foretages en vurdering ift. respiration og kliniske tilstand incl. Muskelskema Lungefysioterapi, evt sugning Træning på briks med fokus på balance og posturalitet. Aktivitetstræning mhp at kunne forflytte sig fra seng til stol via glidebræt. Afprøvning og udlevering af håndledsortose. Fysioterapeuten foretager en revurdering og udfærdiger en afslutningsstatus. Der afholdes udskrivningskonference mhp videre forløb BGF, BGM BVA 3.3 Patient med subarachnoidal blødning (SAH) Patient hvor scanning viser traumatisk SAH. Patienten opereres og har et længerevarende 1.kontakt postoperativt Patienten vurderes og der udføres FOTT-undersøgelse. Patienten mobiliseres til sengekant med massiv støtte af en fysioterapeut og en ergoterapeut. Der er fokus på at opnå selvstændig BEF forløb på intensiv afsnit siddende balance og afværgereaktioner. inden overflytning til rehabilitering. Patienten er paretisk i højre ben og paralytisk i hø. Pt. mobiliseres tilbage til seng, Der gives kontrakturprofylakse. Efterfølgende Patienten trænes med hjælp fra to personer over på vippeleje, som eleveres til 90 grader. arm. Patienten svarer på tiltale. Synkeproblemer Patienten stimuleres ved tandbørsting og barbering stående i vippelejet. Der foretages facio oral tracht therapi (FOTT) med fokus på at stimulere og aktivere synkefunktion BEF BEF BTP 9

11 3.4 Patient der skal have foretaget knoglemarvstransplantation Patient med leukæmi. Gennemgår knoglemarvstransplantation og er isoleret på stuen. Patienten udvikler f.eks. stomatit, diarré eller Graft Versus Host, som kan resultere i længere tids sengeleje. Præoperativ samtale og udlevering af skriftligt materiale Patientens kliniske tilstand vurderes Øvelsesterapi og/eller funktionstræning efter evne og behov. Motivering af patienten i form af samtale Der udføres kontrakturprofylakse / passive øvelser, eller mobilisering til sengekant, grundmotorisk træning af basisfunktioner Afprøvning og udlevering af hjælpemidler. Patienten udfører ledet aktive- og/eller aktive øvelser. Patienten vurderes og udskrives med fysioterapeutisk slutstatus BTNA 4 Neurologiske patienter 4.1 Patient indlagt med apopleksi afsluttet med struktureret forebyggelsessamtale Indlægges med let kraftnedsættelse og styringsbesvær i venstres sides ekstremiteter. Patienten klager over lidt svimmelhed. Balancen let nedsat. Den kliniske tilstand vurderes. Patienten undersøges med screening af kraft, koordination, balance, gang og trappegang. Patienten vejledes om og afprøver, hvordan han skal forholde sig i forhold til at kompensere for samt træne balancen. Derudover vejledes patienten i sund levevis især vejledning til at komme i gang med fysisk aktivitet. Struktureret samtale om forebyggelse. BQF 4.2 Apopleksipatient med dysfagi 82årig mand indlagt med ve. sidig hemiparese, ve. facialisparese, dysartri samt synkebesvær. Pt. har nedsat gangfunktion 1. kontakt: Patienten førstegangsvurderes, mobiliseres, og der afprøves delaktiviteter Der udleveres hjælpemidler. Facio oral tracht therapi (FOTT). Patienten instrueres i mimiske øvelser og der udleveres pjece. Efterfølgende terapeutisk spisning/træning. / BEF BTP 4.3 Patient indlagt med apopleksi Indlagt akut med hemiparese efter et infarkt og har nedsat muskelkraft i både OE og UE. Patienten har nu moderat muskelstyrke i UE men svær nedsat muskelstyrke i OE. Patienten har nu kun egal muskelkraft i UE. Patienten undersøges og der laves en førstegangsvurdering. Ergoterapeut mobiliserer og afprøver delaktiviteter Der tilpasses en kørestol. Efterfølgende Træningen starter med at der trænes rejse/sætte sig. Målet er at kunne forflytte sig. Herefter trænes gangen med målet at styrketræne. Træning af adl-aktiviteter Der afholdes en tværfaglig pårørendesamtale. Inden udskrivelsen Der udleveres en håndstok og pt. instrueres i at gå med denne, da dette ganghjælpe- middel bliver permanent. Patienten træner gang med fokus på balance. Herefter trænes pt. i at kunne gå på trapper svarende til derhjemme. BTP BTNA BVA 10

12 4.4 Apopleksi med kognitive problemstillinger Indlægges med apopleksi. Patienten har motoriske problemer, afasi, apraksi og percepstionsforstyrrelser. Er kørestolsbruger. Patienten undersøges og der laves en førstegangsvurdering og mobiliseres og der afprøves delaktiviteter Terapeutisk guiding ved personlig hygiejne og påklædning. Træning af kognitive funktioner i forbindelse med at spise og drikke - guidet i små aktiviteter f.eks. skrælle og spise banan. Der afholdes plejekonference patienten indstilles til plejehjem. / BTP / BVA 4.5 Patient med tumor cerebri Henvises fra medicinsk 1. kontakt: afdeling efter at have fået foretaget CTscanning, Patienten undersøges og der laves en førstegangsvurdering og mobiliseres og der afprøves delaktiviteter / der viser en Der tages kontakt til pårørende ift. habituelt funktionsniveau. BVA hjernetumor. Supplerende vurdering: Der ses kraftnedsættelse Patienten vurderes i bad, der observeres problemer ifm. problemløsning, BTP i hø. OE. Og UE. Der er desuden svær afasi. og hukommelse. Patienten bliver ligeledes MMSE (Mini Mental State Examination) scoret. Der trænes cognitivt med fokus på hukommelse og opgaveløsning. BRA Patienten træner vægtbæring og gangfunktion og trin på trappen Der udleveres hjælpemidler 4.6 Patient med tumor cerebri Indlægges fra plejehjem med akut svimmelhed, hovedpine og kvalme.ct. viser hjernetumor. Patientens tilstand forværres 1. kontakt: Patienten undersøges og der laves en førstegangsvurdering og mobiliseres og der afprøves delaktiviteter Efterfølgende Pt. træner FOTT og herefter spisning. Der opstartes lungefysioterapi, og patienten bliver suget. / BEF, BTP BGF,BGM 5 Gyn.obs. / gastrokirurgiske patienter 5.1 Patient med sphincterruptur. Kvinde med partiel sphincter ruptur efter fødsel. Svært ved at holde på luften og udtalt urgency ved afføringstrang. Desuden enkelte tilfælde med stress urininkontinens. Patientens bækkenbund og lukkemuskel undersøges ved inspektion og palpation både vaginalt og analt. Knibefunktionen vurderes og trænes mhp. styrke, statisk og dynamisk udholdenhed, bl.a.ved at teste /træne om pt. er i stand til at knibe funktionelt i forbindelse med belastning af bækkenbunden. Patienten instrueres i og afprøver genoptræning af bækkenbund og lukkemuskel inkl. funktionel træning. Patienten informeres om genoptagelse af samliv og hvordan hun kan afhjælpe evt. ømhed og ubehag. BIXY 11

13 5.2 Patient med sphincterruptur ½ år senere. Kvinde med bedring af urgency ved afførings trang. Flatus inkontinensen er aftaget en del. Derimod har patienten på det seneste bemærket, at der kommer luft fra skeden, patienten kan ikke afgøre om det er tarmluft eller vaginal flatulens. Patientens muskler omkring bækken og balder undersøges og vurderes. Der findes øm og spændt gluteal muskulatur samt udtalt ømhed sv.t. iliopsoas. Patientens bækkenbund undersøges og vurderes vaginalt. Knibefunktionen vurderes og trænes m.h.p. knibestyrke, muskulær udholdenhed og koordination. Lukkemusklen undersøges analt og knibefunktionen vurderes og trænes endvidere med anal biofeedback både i liggende, siddende og stående funktioner. Pt. instrueres i hjemmetræning med anal biofeedback og låner apparat. Instrueres endvidere i knibeøvelser med fokus på afspænding og udspænding. Instrueres i og afprøver udspænding af relevante muskler omkring bækkenet. BIXY BLNJ 5.3 Patient med urininkontinens. Kvinde, har født vaginalt 2 gange. Gennem 5 år tiltagende gener med urininkontinens når hun hoster, nyser m.m. Har fået individuelle behandlinger har selvtrænet med vaginal biofeedback. Patientens knibefunktion undersøges og vurderes vaginalt, i forhold til knibestyrke, muskulær udholdenhed og koordination. Der trænes med vaginal biofeedback både liggende, siddende, stående og i forskellige funktioner. Pt. Bliver herved opmærksom på at hun stadig har lidt svært ved at knibe i stående stilling samt imens hun bevæger sig. Kan under træning med inkontinensring holde tæt, når hun hopper og lave dybe knæbøjninger mm. Instrueres i opsætning og udtagning af ringen samt at afprøve den til gymnastik. BLNJ BJFA 5.4 Patient med analinkontinens. Kvinde der efter fødsel har fået skade på sin ydre anal lukkemuskel. Har flatus- og afføringsinkontinens. Knibefunktion undersøges ved inspektion og palpation vaginalt. Knibefunktionen vurderes og trænes med henblik på styrke, dynamisk og statisk udholdenhed og koordination. Bækkkenbunden trænes i relation til de anale dysfunktioner. Da pt. Har meget ringe fornemmelse for sin knibefunktion med den anale ydre lukkemuskel, og da der er latenstid fra knibekommando til knibet udføres, anvendes biofeedback ved træningen, herved mindskes latenstid og patientens statiske udholdenhed bedres. BIXY BLNJ 5.5 Nedre kirurgi Indlagt med maveonde. Akut opereret for ilius eller anden mave/tarm lidelse. Bor i lejlighed på 1.ste sal. BGF BGF 1. kontakt postoperativt: Patientens respiration og kliniske tilstand vurderes. Pt. får udleveret PEP fløjte/ maske/ CPAP, instruktion samt udlevering af relevante pjecer Der instrueres i og behandles med respirationsøvelser hensigtsmæssige stillinger og hvilestillinger. I forbindelse med behandlingen mobiliseres patienten Efterfølgende Pt. instrueres i/ får lungefysioterapi Endvidere gangtrænes med relevant gangredskab.inden udskrivelsen trænes patienten i at kunne klare trapperne til 1. sal Hjælpemidler afprøves og udleveres. BGF 12

14 5.6 Patient med descensus genitalis. Patient har nedsynkning af for- og bagvæg af sin skede. Patienten har især svært ved at komme af med afføringen. Patientens knibefunktion undersøges ved inspektion og palpation vaginalt. Knibefunktionen vurderes og trænes mhp. styrke, dynamisk og statisk udholdenhed og koordination. Da patienten har en meget svækket knibefunktion anvendes biofeedback i træningen i form af EMG-måler vaginalt, for at måle/træne patientens statiske udholdenhed, og for at kunne visualisere knibet for patienten. BIXY BLNJ 5.7 Gravid kvinde indlagt til aflastning. Indlagt med forkortet livmoderhals. Der er ordineret sengeleje med toilettilladelse. Patienten undersøges. Øvelser mhp. lejring og bevægerestriktioner i forbindelse med at undgå forhøjet bugtryk. Instruktion i øvelser til sengeliggende vordende mødre og pjece udleveres. 6 Medicinske patienter 6.1 Geriatrisk patient. (1) Indlægges med dehydratio efter at være blevet svimmel på toilettet. Patienten fremtræder hukommelsessvækket og forvirret. 1. kontakt: Vurdering af pt.s funktions- og færdighedsniveau. Efterfølgende Aktivitetstræning, mhp. træning af basale ADL færdigheder Træning med relation til kognitive funktioner., BTP BTP / BRA 6.2 Geriatrisk patient. (2) Anamnese behandling SKAL kode KAN kode Indlægges efter fald i hjemmet. Patienten bor på 1.sal uden elevator. Har normalt selvstændig gangfunktion uden gangredskab, men ved indlæggelse er patientens gangfunktion ophævet. Patientens kliniske tilstand vurderes. Herefter udføres en undersøgelse hvor der laves en funktionsstatus. I forbindelse med undersøgelse af funktionsstatus, tilpasses med rollator og patienten kan med støtte mobiliseres i afd. Patienten får styrketræning til UE. Patienten gangtrænes med og uden gangredskab. Der trænes styrke ved hjælp af trapper. Mål: Inden udskrivelsen skal patienten kunne gå på trapper til 1.sal derfor trænes dette specifikt. 13

15 6.3 Vurdering af indlagt medicinsk patient. anamnese behandling SKAL kode Indlagt med UVI og tidligere apopleksi. Nedsat kraft i venstre side, men har kunnet gå i hjemmet med énhåndsrollator. Ingen selvstændig gangfunktion. Patientens kliniske tilstand vurderes. Ved samtale afklares patientens egne mål og motivation for genoptræning. Herefter udføres en undersøgelse hvor der laves en funktionsstatus. I forbindelse med undersøgelse af funktionsstatus, tilpasses en énhåndsrollator og patienten kan med fysioterapeutens støtte komme op at stå og tage få skridt. Patienten træner med rollatoren og instrueres i selvtræningsøvelser. 6.4 ADL vurdering af indlagt medicinsk patient. Indlægges med smerter, aftagende funktionsniveau efter nylig pneumoni. Henvises til ADLvurdering mhp. vurdering ADL-vurdering på badeværelse: Funktionsniveau lavere end før. Virker desuden lettere hukommelsessvækket og konfus, hvorfor ADL-træning iværksættes. Efterfølgende ADL-træning Vandtest og spisevurdering. Vandtesten viser problemer med syn- BTP BTP i forhold til tidligere kefunktionen, hvorfor plejepersonalet instrueres i brug af fortyk- funktionsniveau. ningsmiddel i væsker og i at give pt. tygge-synkevenlig kost. Desuden instrueres patient og pårørende og der udleveres dysfagipjece. Det vurderes, at pt. kan profitere af FOTT-træning. BEF 6.5 Patient med lymfødem. Opereret for c.tonsil og efterfølgende stråleterapi henvises til lymfødembehandling. Patienten udvikler lymfødem 14 dage efter afsluttet strålebehandling. Der er ikke tegn på recidiv. Patienten undersøges og der skrives ansøgning til kommunen angående kompressionsmaske komplet lymfødembehandling a.m. Földi inklusiv tilpasning af ansigtsmaske, forskydelighedsbehandling, og instruktion og afprøvning i kæbebevægelses øvelser, øvelser til cervicalcolumna, udspændingsøvelser og instruktion i selvdrænage. BMFF1 BVA 6.6 Patient med diabetes mellitus Indlagt på grund af aftagende funktionsniveau. Patientens ben er hævede og hun kan Patienten undersøges og der opstilles mål og plan for behandlingen. Der rekvireres sko hos sårsygeplejersken. Patienten kommer op at stå og gå få skridt i høj gangramme med støtte af fysioterapeut og portør. Der trænes med aktive øvelser BTNA ikke have egne sko på. mhp. at øge patientens muskelstyrke.! 14

16 7 Patienter med hjerte /lungesygdomme 7.1 Patient til ambulant hjerterehabilitering på hold. Patient med iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens er henvist til hjerterehabilitering på hold BQF Forebyggelsessamtale og herunder en vurdering af arbejdskapacitet (kondition), problemer relateret til fysisk aktivitet og nuværende fysiske aktivitetsniveau. Der fastsættes mål og plan for træning og behandling, og træningsredskaberne gennemprøves. Ved de efterfølgende ambulante besøg omfatter behandlingen (forebyggelsesinterventionen) individualiseret, superviseret og pulsmonitoreret kredsløbstræning og styrketræning. Patient instrueres i selvtræning og der udleveres af øvelsesprogram. Herudover vejledes i fysisk aktivitet i forhold til hjertesygdom. Træningen foregår dels i lokale med træningsudstyr dels udendørs som aktivitetstræning. Ved den afsluttende træning vurderes resultat i forhold til arbejdskapacitet og fysisk aktivitet. Der foretages en vurdering af behov for skitsering af yderligere behandlingsforløb med plan for forbedring / vedligeholdelse af arbejdskapacitet. BQF BQF 7.2 Patient indlagt med akut coronarsyndrom Indlagt i coronarafsnitttet og med ordinationen Koronarregime. Samtale med patienten herunder vurdering af almentilstand, tidligere og nuværende fysiske aktivitetsniveau. Vurderingen afgør, om patienten kan visiteres til ambulant hjerteholdstræning. Patienten instrueres i fysisk aktivitet fra udskrivelse til 1. Indkaldelse. Der udleveres pjece om hjerteholdstræning. 7.3 Patient indlagt med KOL. Pt. med KOL indlægges med pneumoni og KOL i exacerbation. Pt. har sekretproblemer. Patientens respiration og kliniske tilstand vurderes. Der instrueres i respirationsøvelser med "pursed lip breathing" og stødning, herunder hensigtsmæssige stillinger og hvilestillinger. Pt. får udleveret PEP fløjte, som afprøves under supervision, og pjece gennemgås I forbindelse med behandlingen mobiliseres patienten. Før udskrivelse trænes pt. I at klare trapperne til 1. sal BGF 7.4 Patient til ambulant KOL rehabilitering. Henvist til ambulant lungerehabilitering. Forløbet indeholder en indledende del med træning 2 x ugentligt i 10 uger. Desuden er der indlagt tværfaglig teoriundervisning. 1. kontakt: Patienten bliver informeret om rehabiliteringsforløbet og den kommende gangtest, som vurderer patientens funktionsniveau. Gangtesten udføres. Herefter træner patienten udholdenhed under gang samt styrkeøvelser med elastik. Efterfølgende holdtræning Patienterne træner udholdenhed, kondition og styrke, samt dyspnøhåndtering. Teoriundervisning. Der er indlagt forskellige tværfaglige undervisningsseancer undervejs i forløbet. BGF 15

17 7.5 Patient med ukompliceret hjerteoperation Patienten lider af iskæmisk hjertesygdom og skal opereres. Patienten får præoperativ information. Efterfølgende Der følges op på den præoperative information. Patientens respiration og kliniske tilstand vurderes og patienten modtager postoperativt lungefysioterapi. Patienten får postoperativ information på hold (restriktioner og motivationssamtale). Patienten træner på thoraxhold inden udskrivelsen., BGF 8 Reumatologiske patienter / rygpatienter 8.1 Patient med Reumatoid Artrit. Har gennem 1 år oplevet belastningsrelaterede finger-paræstesier. Gennem et par år diffus hævelse, ømhed og smerte samt kolde hvide fingre. Patienten vurderes mhp. funktions og færdighedsniveau. Der tilpasses og udleveres håndledsbandage mhp. aflastning og smertelindring. Brug af håndledsbandager og hensigtsmæssige arbejdsteknikker afprøves i en aktivitet. Instruktion af patient vedr. aktivitetsproblematikker., BTP 8.2 Seminar for patient til spondylodese / prolapsoperation. Anamnese behandling SKAL kode KAN kode Patienten møder præoperativt til dese- eller prolapsseminar. På seminariet informerer fysioterapeuten om- og instruerer i det indre muskelkorset. Information om træning efter udskrivelsen, herunder information om udlevering af genoptræningsplan ved lægefagligt begrundet genoptræningsbehov. Orientering om evt. restriktioner, evt. brug af korset og udlån af hjælpemidler ved behov. Udlevering af diverse hjælpemidler Ergoterapeuten afklarer ift behov for instruktion samt andre måder at klare daglige aktiviteter på Afprøvning og udlevering af hjælpemidler Kontakte hjemhospital mhp hjælpemidler BVA 8.3 Patient opereret for discusprolaps. Anamnese behandling SKAL kode KAN kode Patient opereret for L5 prolaps. Bor på 3. sal uden elevator Ukompliceret forløb, patienten kender til øvelserne. Fysioterapeuten undersøger patienten. Opfølgning på instruktion Fysioterapeuten træner patienten at komme ud af sengen/forflytninger og gang og trappetræning. Trappegang trænes svarende til hjemmet 16

18 8.4 Ambulant patient med lumbale rodtrykssymptomer. Anamnese behandling SKAL kode KAN kode Henvises til vurdering, vejledning og træning i det tværfaglige rygteam. BVA Anamnese, information, undersøgelse. Øvelser gennemgås og afprøves. Patienten undersøges og trænes. Fysioterapeuten vurderer under træningen træningsstrategi og øvelsesvalg. Telefonsamtale som erstatning for et ambulant besøg. Konference målrettet denne ene patient Afsluttende undersøgelse. Opfølgning, vurdering og evaluering af træningsforløbet, instruktion i videre plan og træningsindsats for patienten fremover. Træning af udholdenhed., BVA BVA 8.5 Patient opereret med spondylodese eller andre rygoperationer. Patient med tiltagende dårlig gangfunktion samt rygsymptomer. Opereres med lumbal stabiliserende rygoperation. Udskrives til egen lejlighed på 1.sal, 1. kontakt: Før mobiliseringen undersøges patienten og der trænes sengeøvelser.patienten mobiliseres ud af sengen og går få meter. Instruktion i hjemmetræningsprogram. Fortsat træning incl. gangtræning med / uden gangredskab, og der trænes trappegang, hvor målet er funktion. Målet er, at patienten kan gå på trapper til 1. sal - derfor trænes dette specifikt.. Ved u-instrumenteret deseoperation, benyttes korset i 3 mdr. Afprøvning og tilpasning af korset. Ved peroneusparese, vurdering af behov for dropfodskinne, evt. bestilling ved bandagist og senere afprøvning. BLD 17

19 9 Børn 9.1 Barn med ar efter operation. Syndactyli af 4. og 5. finger. Fingrene skilles ved operation Arret vurderes m.h.p. valg af siliconetype (f.eks. finger tutter / gelplader / elastomer). Siliconen tilpasses arrene. Forældrene instrueres i formål med og brug af siliconeproduktet. 9.2 Barn født med klumpfod. (Ponsettimetoden) Nyfødt barn, henvises til fysioterapi af ortopædkirurg pga. pes equino varus, mhp. behandling a.m. Ponseti BVA 1. kontakt: Fysioterapeutisk vurdering mhp. sværhedsgrad Forældrene informeres om diagnosen, anatomi og behandlingsforløb. Fysioterapeutisk behandling med korrigerende manipulationsgreb og korrigerende gips (1 gang om ugen) Løbende vurdering mhp. stillingtagen til evt. operation. Efter operation: Gipsbehandling i 3 uger. Ved gipsfjernelse manipulationsgreb og facilitering, måltagning til skinner, og ny korrigerende gips indtil skinne udleveres (1 uge) Information og instruktion af forældre om videre behandling og brug af skinnen Herefter kontroller af fod over flere år og evt. korrektion af skinne. BLD 9.3 Barn med scoliose 12 årig pige med ideopatisk scoliose henvises til behandling med Bostonkorset. 1.kontakt (før indlæggelse til Bostonkorsettilvænning): Information og demonstration af korsettet. Gennemgang af pjece til patienten om behandlingsforløbet. Undersøgelse af ledbevægelighed / kontrakturer omkring hofterne. Instruktion og afprøvning af holdningskorrigerende øvelser samt i udspænding af kontrakturer. Under indlæggelse (1 uge): Instruktion og træning i at tage korset af/på. Repetition af indholdet i pjecen. Undersøgelse af huden under korsettet for om trykket fra korsettet er korrekt samt handling på, hvis det ikke er korrekt. Checke at korsettet sidder korrekt. Undersøgelse af om trykmærker og at korsettet fortsat sidder korrekt. BLD BLD 18

20 9.4 Barn med obstetrisk plexus brachialis læsion. (1) Anamnese behandling SKAL kode KAN kode Nyfødt barn henvises til fysioterapi på grund af paralytisk venstre arm. Barnet undersøges. Forældre orienteres om behandlingsforløbet. Instruktion og afprøvning i håndtering, lejring og stimulering af barnet med hensyntagen til den paretiske arm samt sensorisk stimulering af armen for at undgå neglect. Skriftlig information gennemgås og udleveres. Praktisk afprøvning i håndtering. Armen stimuleres sensorisk og motorisk og leddene bevæges igennem for at undgå kontrakturer. Den motoriske udvikling følges. Forældre instrueres i hjemmebehandling. Løbende testes muskelkraft og bevægemønstre specifikt. 9.5 Barn med obstetrisk plexus brachialis læsion. (2) 6 årig pige henvises til fysioterapi pga. kontrakturer som følge af obstetrisk plexus brachialis læsion Barnet undersøges. Barnet får udspændt kontrakte muskler. Forældre instrueres i udspænding af kontrakte muskler. Manuel udspænding af kontrakte muskler. Stimulering i generel fysisk funktion ved leg og som om aktiviteter. Barn og forældre instrueres i, hvordan den afficerede arm medinddrages. 9.6 Spædbarn med Torticollis (1) 3 måneder gammel dreng henvises til fysioterapi pga. tiltagende asymmetri af baghovedet; foretrukken rotation; stramning af m.sternocleidomastoideus Barnet undersøges. Forældrene instrueres i håndtering, lejring, stimulering og forsigtig udspænding. Optræning vha. motorisk stimulation (og legetøj) og opfølgning på instruktion Forsigtig udspænding af m. sternocleidomastoideus på afficeret/syg side. Styrketræning af m. sternocleidomastoideus på rask side. Forældrene instrueres i håndtering, lejring, stimulering og forsigtig udspænding. Skriftlig information gennemgås. 9.7 Stort barn med Torticollis (2) 8 årig dreng henvises til fysioterapi efter operation for torticollis. Undersøgelse af barnet. Instruktion i og brug af halskrave og i aktive opretningsøvelser BLD, Da det ikke lykkes at få den fulde løsning operativt, skal barnet forsynes med halskrave. Aktive øvelser for og udspænding af m.sternocleidomastoideus på afficeret side; styrketræning af m.sternocleidomastoideus på rask side. Instruktion i hjemmeprogram herunder holdningskorrigerende øvelser. 19

21 9.8 Barn med Cerebral Parese Anamnese behandling SKAL kode KAN kode 8 mdr. gammelt barn henvises på mistanke om cerebral parese Fysioterapeuten foretager en undersøgelse / vurdering og der påbegyndes træning i form af bevægeøvelser og sansestimulering samt instruktion af forældrene i lejring. Der er løbende rådgivning og vejledning og instruktion af forældre. Barnet trænes i motoriske funktioner i de forskellige udviklingstrin samt træning i at bibeholde eller fremme bevægelighed, udholdenhed og styrke. I træningen indgår træning af balance, koordination, facilitering til aktiviteter og tonusregulerende øvelser. 9.9 Barn med forsinket udvikling 3 årig dreng henvises til fysioterapi mhp. Motorisk vurdering og behandling., Relevant børnetest vælges Forældrene instrueres i øvelser og øvelserne afprøves. Med udgangspunkt i testresultatet trænes delkomponenter i den generelle motoriske udvikling gennem målrettet aktivitet i et motiverende og legende miljø. Forældrene instrueres i gode udgangsstillinger og aktiviteter, der stimulerer den motoriske udvikling 10 Hjemmebesøg 10.1 "Traditionelt " hjemmebesøg i patientens hjem Patienten har været indlagt og skal udskrives snarest. Der foretages hjemmebesøg mhp. at vurdere patientens behov for hjælpemidler og boligændringer. I patientens hjem foretages en vurdering med udgangspunkt i patientens dagligdag. Der undersøges ex. om patienten kan komme ind og ud af seng, op og ned af stol/toilet, kan nå op i sine køkkenskabe og/eller tilberede en kop kaffe. Efter hjemmebesøget udfærdiger fysio- eller ergoterapeuten alle nødvendige papirer og skriver en hjemmebesøgsrapport. AAF6 ZZ Træning i patientens eget hjem Hjemmetræning med fokus på træning Patienten er i den sidste del af sit indlagte genoptræningsforløb. Som led i patientens træning, bl.a. i forhold til overførelsesværdi af ADL træning på hospitalet, foretages der færdighedstræning og vurdering i patientens hjem. Der trænes ex. at patienten er i stand til at klare brusebad eller kan tilberede et måltid sikkert og selvstændigt med fokus på problemløsning i forbindelse med aktivitetsudøvelse. BTP,AAF6 BRA 10.3 Hjemmebesøg ved geriatrisk team Vurdering i patientens Patienten vurderes i eget hjem mhp. afklaring af funktionsevne AAF6, 20

22 hjem i forbindelse med geriatrisk team samt evt. behov for hjælpeforanstaltninger: I forbindelse med besøg i patientens hjem af geriatrisk team afprøves det om patienten har behov for hjælpemidler og boligændringer. Fysio- eller ergoterapeuten opsætter mærker til håndværkerne og udfylder ansøgningsskema til kommunen 21