Kortlægning af. Krisecentrene i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af. Krisecentrene i Grønland"

Transkript

1 Kortlægning af Krisecentrene i Grønland Rapporten er udarbejdet af Mælkebøttecentret 07/2013

2 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Resumé... 3 Definition og fakta om vold... 4 Krisecentres tilbud - generelt... 7 Lovgivningen Afdækning af krisecentrene i Grønland Formål Metode og dataindsamling Resultaterne fra undersøgelsen Baggrunden for krisecentrene Organisering af krisecentrene Krisecentrenes hjælpeforanstaltninger og ydelser Krisecentrenes formål Krisecentrenes udviklingsmål for kvinderne Regler Kvinderne der bruger krisecentrene Aldersgrupper Antallet af kvinder Antallet af børn og deres aldersfordeling Kvindernes problemstillinger Kvindernes uddannelsesniveau Hvordan får kvinderne kontakt med krisecentrene? Hvor længe bor kvinderne på krisecentret? Kvindernes liv efter endt ophold på krisecentret Personalet Ledelsen og medarbejderne Medarbejderudvikling Økonomi Årlige driftsomkostninger Budgetter og økonomiske balancer Regnskab og revision Finansiering af værestederne Netværk Samarbejdspartnere Kontakt til offentlige myndigheder Information om krisecentret Udfordringer i hverdagen Fremtidsdrømme Netværksmødet Fundraising Opsamling fra netværksmødet Idékatalog Evaluering af netværksmødet Sammenfattende kommentarer Anbefalinger Litteraturliste Bilagsliste... 55

3 Baggrund 3 Baggrund Primo 2013 igangsatte Departementet for Familie og Justitsvæsen (IIAN) en landsdækkende undersøgelse. Formålet var, at afdække krisecentrene for voldsramte kvinder i Grønland, samt afholdelse af netværksmøde for ledere og medarbejdere fra krisecentrene. IIAN udpegede Mælkebøttecentret til at gennemføre undersøgelsen, samt tilrettelægge et netværksmøde over 3 dage fra den Maj Det faglige indhold, skulle relatere sig til krisecentrenes funktion i hverdagen, og de udfordringer der er forbundet hermed. Yderligere er der globalt også fokus på bekæmpelse af vold mod kvinder, og derfor deltog Dannerstiftelsen og Mary Fonden med international viden på området. Resumé Netværksmødet mundede ud i en række anbefalinger til indsatsområder, der handler om initiativ og udvikling, samt at udnytte alle gode kræfter og ressourcer. Det samlede billede af de anbefalede indsatsområder: National strategi til bekæmpelse og forebyggelse af vold Koordinerende enhed En centgral instans, der understøtter arbejdet på krisecentrene. Udvikling af ensartede arbejdsredskaber og metoder Etablering af flere krisecentre for voldsramte kvinder især i Østrgrønland Forskning Kompetenceudvikling Styrke behandlingsarbejdet af både den voldsramte og børn.

4 Definition og fakta om vold 4 Definition og fakta om vold Når man taler om begrebet vold, hersker der en bred opfattelse af, at volden alene er fysisk. Der er imidlertid mange former for vold, idet volden kan være psykisk, fysisk, seksuel, materiel eller økonomisk. For at give en bedre forståelse af volds-begrebet, vil der i det følgende blive fremhævet en række forklaringer på dette. Landsorganisationen for kvindekrisecentre i Danmark (LOKK) har defineret de forskellige former for vold således: 1 Den fysiske vold Den vold som opfattes som den "rigtige vold". Der hvor man kan se de blå mærker og fysiske smerter. Fx. slag, skub, spark, kvælningsforsøg, kast, knivstik eller vold med våben. Den fysiske vold kan have døden til følge. Den seksuelle vold At være tvunget til en seksuel handling Fx. voldtægt, at blive tvunget til at sove med mandens venner eller tvunget til prostitution. Den psykiske vold Denne form er mest udbredt, og handler om kontrol og isolation. Ikke altid synlig for en udenforstående. Fx. direkte eller indirekte trusler, at nedgøre eller ydmyge kvinden, ofte i andres påhør. Herudover elektronisk via mobiltelefon, eller lign. til trusler og for at skabe frygt. Der er aldrig fysisk vold, uden at der er psykisk vold. Den økonomiske vold At være nægtet adgang til penge. At skulle aflevere de penge hun selv tjener. At tigge og bede om penge til mad og lommepenge. At voldsudøveren sætter den voldsramte i gæld. Den materielle vold Voldsudøveren ødelægger fx. kvindens indbo eller andre personlige ejendele. Volden har en bestemt hensigt, og er velovervejet. 1 (Set: )

5 Definition og fakta om vold 5 For en meget kortfattet definition af vold, har den norske psykolog Per Isdal fra ATV 2 udtalt: Vold er enhver handling rettet mod en anden person, som gennem denne handling, (ved at skade, smerte, skræmme eller krænke) får personen til at gøre noget mod sin vilje eller holde op med at gøre noget, det vil. 3 Børn der oplever volden, vil uanset om de er vidner til volden, eller selv er udsat for voldshandlingerne, blive ofre for volden. Barnet der er vidne til, eller udsat for vold, vil opleve et traume. Traume-begrebet anvendes, når man taler om en reaktion på en skade af fysisk eller psykisk art. Traumereaktioner kan betegnes som normale reaktioner, på unormale hændelser. Erfaringer fra krisecentre for voldsudsatte kvinder viser, at når de akutte vanskeligheder er overstået, og der er kommet ro på det praktiske, udvikles en række posttraumatiske reaktioner hos både mor og barn. Børn der oplever vold i familien, har desuden en større risiko for en række sociale og psykiske vanskeligheder, og dermed en øget risiko for at få et svært liv. Særligt tavsheden om den vold de har været vidne til eller udsat for, kan blive stærkt traumatisk for barnet. Det er derfor vigtigt, at beskæftige sig med et efterværn, der tilbyder hjælp og behandling til de voldsudsatte. Krisecentrene har en central opgave i at varetage disse problemstillinger, og yde en særlig indsats. 4 Når man ser på den grønlandske statistik for perioden , er andelen af børn mellem 0-14 år der vokser op i en familie med vold stor. Nedenstående tabel viser andelen af børn i Grønland der vokser op i en familie, hvor moren bliver fysisk mishandlet. 5 Landsdel Familier, hvor moren bliver fysisk mishandlet Nordgrønland 18% Området omkring Diskobugten 17% Vestgrønland 12% Sydgrønland 19% 2 ATV - Alternativ til Vold. Et norsk kompetence- og behandlingscenter for vold. 3 (Set: ) 4 Christensen, Else m.fl.: Børn i Familier med vold teorierne bag behandlingsmodellerne, 2011,SFI og Servicestyrelsen s.15 5 Christensen m.fl.:børn i Grønland Kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel. SFI, Tabel 4.2 s. 88.

6 Definition og fakta om vold 6 Østgrønland 23% Hele landet 16% Antal KILDE: Christensen m.fl.:børn i Grønland Kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel. SFI, Tabel 4.2 s. 88. I mange tilfælde tror voksne og forældre, at børnene ikke ser og hører, at der er vold i familien men det gør børn. Vold i hjemmet påvirker alle, og børn er ingen undtagelse. De kan få svære psykiske og fysiske mén af volden. Følgende oversigt har til hensigt at definere vold mod børn, samt hvilke konsekvenser volden kan have for barnet: 6 Fysisk vold mod børn kan fx være: Slag, fx. en lussing eller endefuld Spark Rusken Kvælningsforsøg Seksuelle overgreb Psykisk vold mod børn kan fx være: Trusler om fysisk afstraffelse Ydmygelser og nedværdigelser, så barnet mister sit selvværd Barnet overværer vold mod et familiemedlem Børn i voldelige hjem: Lever i en hverdag præget af uforudsigelighed, afstraffelser, ydmygelser og trusler Holder ofte volden hemmelig Dækker over deres forældre og det kaos, de oplever derhjemme Bebrejder sig selv for volden Lever en ensom tilværelse fyldt med skam og skyld Plages af uro, angst, stress, mavepine og søvnproblemer Den psykiske og fysiske vold, findes desuden også i en passiv form. Den passive psykiske vold giver sig til udtryk ved omsorgssvigt eller understimulering af barnet. Den passive fysiske vold indebærer forsømmelse, vanrøgt samt manglende tilfredsstillelse af fysiske behov hos barnet. 6 (Set: )

7 Krisecentres tilbud - generelt 7 Krisecentres tilbud - generelt Det følgende vil omhandle en generel beskrivelse af krisecentres tilbud, herunder målgruppe, formål, og ydelser. Undersøgelsen vedrører de danske krisecentre, da de vurderes at være sammenlignelige med de grønlandske. Det er interessant at se, hvor stort et tilgængeligt materiale der foreligger på de danske krisecentre, samt deres informationsniveau. Materialet viser at krisecentrenes funktion og tilbud er meget enslydende. I det omfang det er muligt og relevant, vil den tilgængelige information fra grønlandske krisecentre inddrages. Krisecentrenes målgruppe: For så vidt angår krisecentrenes målgruppe, så kan alle kvinder der har været udsat for vold, som udgangspunkt, få en plads på et krisecenter. Det er dog forskelligt om man kan henvende sig direkte ved krisecentrets dør, eller om der skal gå en visitationssamtale eller henvisning forud for opholdet. Udover at alle krisecentrene henvender sig til kvinder, så er der flere fællestræk i den definerede målgruppe: Kvinder Evt. ledsaget af børn Udsat for psykisk eller fysisk vold Udsat for trusler om vold Alle nationaliteter/religioner Ej misbrugere Ej psykisk syge Alle krisecentrene pointerer, at de ikke er en behandlingsinstitution for misbrugere, og heller ikke kan tilbyde ophold for psykisk syge. Derudover er alkohol og stoffer på krisecentrene ikke tilladt. I henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 8. December 2004 om krisecentre 1 -, er definitionen af et krisecenter således: Bekendtgørelsen omfatter krisecentre, hvorved forståes et midlertidigt bosted for kvinder eller mænd, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.

8 Krisecentres tilbud - generelt 8 Stk. 2. Kvinder og mænd kan være ledsaget af børn og modtager under opholdet rådgivning, omsorg og anden form for hjælp. Ophold på et krisecenter kan ske anonymt Krisecentrenes formål: Når det kommer til krisecentrenes formål, så er disse meget enslydende. Det følgende vil illustrere de meget enslydende formål for krisecentrene, ved at fremhæve essensen af en række krisecentres formål. Krisecenter i Esbjerg Kommune: 7 Krisecentrets formål er at tilbyde midlertidigt sikret døgnophold til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn. Krisecentret er et tilbud til myndige kvinder og deres evt. børn, som står i en vanskelig situation i deres liv. På krisecentret tilbydes de tryghed, sikkerhed, menneskelig omsorg og støtte. Krisecentret skal være med til at lindre kvinder og børns akutte krise igennem rådgivning og vejledning herunder praktisk bistand, medmenneskelig omsorg og socialfaglig bistand, således at de kriseramte kvinder og børn efterfølgende bliver i stand til at mestre deres egen tilværelse. Dette gøres ud fra idégrundlaget hjælp-til-selvhjælp Kvindehjemmet i København: 8 Kvindehjemmet er et kvindekrisecenter, et trygt tilflugtssted midt i København, for voldsudsatte kvinder og deres børn. Vi tilbyder mulighed for en ny begyndelse og hjælp til et liv fri for vold Krisecentret på Bornholm: 9 Målet for kvinder og børns ophold på krisecentret er at sikre sikkerhed, støtte og omsorg under opholdet, således at kvinderne sættes i stand til at træffe beslutninger i eget og evt. børns liv. 7 (Set: ) 8 (Set: ) 9 Om Krisecentret (Set: )

9 Krisecentres tilbud - generelt 9 Krisecentret arbejder ud fra princippet hjælp til selvhjælp målet med støtten til kvinden er derfor at hun genfinder egne kræfter og resurser(empowerment) Kvindehuset Kolding Krisecenter: 10 Krisecentrets formål er at bekæmpe mænds vold mod kvinder og børn ved at: drive et krisecenter, hvor kvinder (med eller uden børn), som har været udsat for vold, voldtægt eller trusler mod vold, kan få midlertidigt ophold, fysisk beskyttelse og psykisk støtte. Alle børn tilbydes psykologhjælp efter behov. Alle kvinder tilbydes 4 timers psykologhjælp. yde gratis anonym rådgivning yde psykologhjælp, arbejde for forebyggende og opfølgende aktiviteter udbrede oplysning om problemet Frederikssund Krisecenter beskriver sit idégrundlag således: 11 Frederikssund Krisecenter er først og fremmest et trygt, omsorgsfuldt og sikkert botilbud til kriseramte kvinder og deres børn, et sted med omsorg og aktiverende støtte. (...) Vi er imødekommende og hensynsfulde i forhold til de meget individuelle behov, børnene og kvinderne måtte have, - men vi tager ikke selvstændigheden fra kvinderne, - men hjælper med at genopbygge selvstændigheden. Danner i København er en privat organisation, der arbejder for at hjælpe voldsudsatte kvinder og børn, samt forebygge og oplyse om vold i nære relationer og styrke ligestilling. Danner er ligeledes det største krisecenter i Danmark, og beskriver sin vision og mission således: (Set: ) 11 (Set: ) 12 (Set: )

10 Krisecentres tilbud - generelt 10 Danners vision Vi vil stoppe vold mod kvinder og børn nationalt og internationalt. Vi arbejder for respektfuld kærlighed i nære relationer en kærlighed uden vold. Danners mission Vi vil give den bedst mulige hjælp og rådgivning til kvinder og børn, der har været udsat for vold i nære relationer. Vi vil være landets førende ekspert på dette område. Vi vil medvirke til at forebygge, at volden sker, og nedbryde tabuet. Vi vil oplyse om og dokumentere viden om vold i nære relationer og samarbejde med andre om forskning, kampagner og events. Vi vil erstatte myter med fakta og vidensdele nationalt og internationalt. Vi vil skabe synlighed, legitimitet og opbakning til vores sag i samfundet. Vi vil sikre, at voldsudsatte kvinder og børns rettigheder og muligheder er højt prioriteret på den politiske dagsorden. På Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside beskrives et krisecenter således: 13 Krisecentret er et midlertidigt ophold for kvinder. Hvis du har været udsat for psykisk eller fysisk vold eller trusler, kan du få ophold på krisecentret. Hvis du har børn, kan du medbringe dem på centret. Et krisecenter er et sted, hvor du kan søge tilflugt, hvis du er psykisk eller fysisk voldsramt. Du kan tage dine børn med på krisecentret, hvor du også har mulighed for at få råd og vejledning i forhold til, at du er voldsramt. Det har ikke været muligt at finde yderligere oplysninger omkring de grønlandske krisecentre, hvilket må ses som bekymrende i forhold til de høje volds-tal. Overordnet er det ord som rådgivning, socialfaglig bistand, psykologhjælp, vejledning og tilbud om akut hjælp der er gentagende, for så vidt angår krisecentrenes formål. Samtidig er det overordnede mål at forebygge vold, samt at kvinden skal blive selvhjulpen, og tage ansvar for sin egen og børnenes fremtid. 13 generelt_om (Set: )

11 Krisecentres tilbud - generelt 11 Krisecentres ydelser: Når man ser på krisecentres ydelser generelt, så er der stor forskel på hvor omfangsrigt støtten til de voldsramte kvinder er. Nogle krisecentre tilbyder alene et sikret opholdssted, og andre tilbyder strukturerede forløb. På LOKK s hjemmeside, er beskrevet hvad man generelt kan forvente af ydelser på et krisecenter: 14 Krisecentret kan tilbyde: At du og dine børn kan være i sikkerhed for voldsudøveren i en periode At du kan få råd og vejledning til at afklare din situation At du kan deltage i krisecentrets forskellige tilbud til dig og dine børn At du kan få hjælp til at kontakte offentlige myndigheder At du kan være sammen med kvinder og børn, der er i samme situation som dig Et midlertidigt ophold, så længe du er i krise, har brug for hjælp og vejledning eller føler dig truet Som eksempel på et tilrettelagt forløb, tilbyder blandt andre Kvindehjemmet i København 15 et forløb opdelt i fem faser. Forløbet kan være kortere- eller længerevarende afhængig af kvindens behov. 14 (Set: ) 15 (Set: )

12 Krisecentres tilbud - generelt 12 De fem faser: 1. Den ambulante rådgivning Fasen indebærer, at kvinden rådgives om rettigheder og muligheder, når eller hvis hun forlader volden. 2. Indflytningen og akklimatisering Fasen hvor kvinden hjælpes til rette, og tilbydes hjælp til det umiddelbare kaos der kan være. Herudover tilbydes socialrådgivning indenfor bolig, seperation, opholdstilladelse og børns forhold. 3. Opholdet Den stabiliserende fase hvor samtalen og hverdagen er i fokus, så kvinden og børnene arbejder med volden og dens konsekvenser. 4. Udflytningen Forberedelsen til en ny begyndelse. 5. Efterværn Fasen hvor der tilbydes støtte, opfølgning og gensidig kontakt. Fællesskabet og det at bo sammen med andre der lider samme skæbne, er ligeledes af stor værdi på krisecentrene. Alle steder forsøger man at få centret til at fungere som et rigtigt hjem. Der afholdes typisk beboermøder hvor kvinderne kan ytre sig, og her får de indflydelse på hverdagen på krisecentret. Brugerindflydelsen prioriteres således, samtidig forventes det at beboerne er ansvarlige for forhold der berører dem og børnenes liv. Det forventes også at beboerne deltager i de daglige gøremål. Mange af krisecentrene yder hjælp ud fra Hjælp-til-Selvhjælps princippet, som handler om at hjælpe den voldsramte, således at kvinden kan klare sig selv fremadrettet. Selve princippet består i, at man sammen med den voldsramte kvinde taler om mulige løsninger frem for at være dømmende og fortælle hvordan hun burde handle, støtter kvinden med at nå de målsætninger som hun selv har sat frem for at sætte målene for hende -, og hjælper hende med at

13 Krisecentres tilbud - generelt 13 få overblik over situationen. Der er således tale om skræddersyede forløb, som nøje er tilpasset den enkelte kvindes ønsker og behov, i modsætning til mere indirekte indsatser, der retter sig mod de fagprofessionelle, der har kontakt med kvinderne 16 På blandt andet Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter i Esbjerg, anvendes hjælp-til-selvhjælps principperne i det daglige arbejde: Ved netop at yde hjælp-til-selvhjælp kan man opbygge kvindernes tro på eget værd og styrke det positive potentiale som de skal bruge i kampen for et liv uden vold. Fordelen ved metoden er især, at der tages udgangspunkt i den enkelte kvindes situation, som er forskellig hver gang. 17 Børnene på krisecentrene Krisecentrene står ikke kun med tilbud til den voldsramte kvinde, men også børnene som ofte er med på centret tilbydes en række ydelser. Danner i København har defineret deres ydelser og støtte til det voldsudsatte barn på følgende måde: 18 Barnet får hjælp til at tackle de umiddelbare reaktioner på volden. Barnet lærer at indkredse de problemstillinger, som volden har affødt. Barnet får hjælp til at fortælle om sine oplevelser. Barnet får bearbejdet sine oplevelser individuelt og sammen med andre. Barnet får en mere positiv selvforståelse. Barnet føler sig sikker og tryg på vores krisecenter. Barnets skole og dagsinstitution m.m. informeres om barnets situation derved får barnet den rette støtte og opmærksomhed 16 Ramsay J, Carter Y, m.fl.: Advocacy. Interventions to reduce or eliminate violence and promote the physical and psychosocial well-being of women Nr Ramsay J, Carter Y, m.fl.: Advocacy. Interventions to reduce or eliminate violence and promote the physical and psychosocial well-being of women Nr Citat af forstander Rikke Rødekilde, Kvindernes Krise- og aktivitetscenter i Esbjerg. 18

14 Krisecentres tilbud - generelt 14 Mange andre krisecentre beretter også om deres ydelser til børnene, og der generelt er lagt stor vægt på børnenes udvikling og trivsel. Flere krisecentre anvender som eksempel Børnetræet 19, som er et psykisk førstehjælpstilbud til børn fra familier med vold. Børnetræet er et vægtæppe som placeres centralt på krisecentret. Det er udformet som et stort træ med huler, lommer, dyrefamilier, mennesker og uhyggelige væsner. Børnetræet har til formål, at være udgangspunkt for den svære samtale med barnet. Med figurerne, taler det til børnenes fantasi, hvor de kan digte og fortælle historier med udgangspunkt i træet. På den måde giver den barnet en naturlig anledning til at åbne op for de ting der er svære at tale om, og som relaterer til de oplevelser det har haft. Herudover anvender over 80% af de danske krisecentre 20 Maryfondens rygsække, som et vigtigt redskab i den svære samtale med barnet. Rygsækken indeholder de praktiske fornødenheder og legetøj til barnet. Udover at opfylde de basale behov for fornødenheder, viser det barnet der kommer på krisecentret, at det bliver hørt og set, og ikke mindst at vold ikke er acceptabelt. Maryfondens rygsække anvendes ligeleds på de grønlandske krisecentre. I det forudgående afsnit er forskellige danske krisecentres målgruppe, formål og ydelser blevet beskrevet. Det fælles fundament, og grundtanken er enslydende fra center til center. Dog varierer fremgangsmåden og metoderne fra sted til sted, hvilket kun er naturligt for enhver institution, idet man vil anvende de metoder der er bedst egnet for målgruppen og de muligheder der er for hjælpeforanstaltninger. Definitionen på krisecentrenes ydelser er tydelige, og for at at danne et overblik over fællestrækkene i de krisecentre der er berørt, ses følgende oversigt: 19 (Set: ) 20 Tallene er hentet fra resultatet af SFI-undersøgelsen vedr. evaluering af Maryfondens rygsæk-projekt. (Set: )

15 15 Praktisk bistand Samtaler med børn og voksne Foredrag/ temadage Anonymitet Børnepædagoger Socialfaglig bistand Psykologhjælp Tavshedspligt Beskyttede omgivelser Fysisk beskyttelse Aktiv lytning Hjælp til kontakt med de offentlige instanser Kontaktperson Midlertidigt ophold Efterværn Vejledning Rådgivning Kun kvindelige medarbejdere Bofællesskab Hjælp til selvhjælps program Psykisk støtte Tværfagligt team Eget værelse Telefonisk og personlig rådgivning Aktivitetstilbud Trygge og stabile rammer Lovgivningen Når en voldsramt kvinde ankommer til et krisecenter, vil der være behov for at indhente oplysninger fra andre faggrupper. Ofte arbejdes der meget tværfagligt med kvindernes sager, og mange aktører bidrager. Kommunerne, sundhedsvæsenet, politiet, skolen, institutioner osv. er vigtige sparringspartnere, og derfor er det væsentligt at krisecentrene kender sin rolle i hjælpen til de voldsramte kvinder og børn. Det er essentielt for arbejdet med kvinderne og børnene på krisecentrene, at man som medarbejder er opmærksom på den gældende lovgivning, da man som fagperson har en skærpet pligt til at reagere. Det skal derudover bemærkes at det i bekendtgørelsen om krisecentre, fremgår at der skal være et tilbud til mænd, hvilket ikke ses i dag. Vold, mishandling og voldtægt er kriminelle handlinger og hører i Grønland under kriminalloven 88:

16 Lovgivningen For vold dømmes den, som forsætligt beskadiger eller krænker en andens legeme. Det samme gælder den, som uagtsomt tilføjer en anden betydelig skade på legeme eller helbred 21 Ligeledes er der i Anordning nr. 307 af om Ikrafttrædelsen for Grønland af lov om ægteskabets indgåelse og opløsning 32 beskrevet vold i ægteskabet: 32. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet forsætlig vold af grovere karakter over for denne eller børnene. 22 I forhold til tavshedspligten, er det vigtigt at fremhæve, at fortrolige oplysninger ikke må videregives. Følgende er endvidere værd at huske for personalet på krisecentrene: 23 Husk at du har ret til at tale med den voldsudsatte under fire øjne. Husk at dokumentere tegn på fysisk, psykisk og seksuel vold, det kan være vigtigt bevismateriale i en efterfølgende retssag. Vær opmærksom på eventuelle børn i familien - vold i familien skader børnene, også selvom volden ikke er rettet direkte mod børnene Vær opmærksom på din skærpede underretningspligt Vold i familien er ikke et problem som enkelte fagpersoner kan løse alene Hvis kvinden eller barnet har brug for tolk, så lad være med at bruge familiemedlemmer som tolk Det vurderes ikke relevant at gennemgå hele lovgivningen på området, derfor henviser vi til følgende lovgivningsmateriale: 21 Jf. oplæg på netværksmødet af Karen Jakobsen Lund, jurist ved Grønlands Selvstyre s Jf. oplæg på netværksmødet af Karen Jakobsen Lund, jurist ved Grønlands Selvstyre s Jf. oplæg på netværksmødet af Karen Jakobsen Lund, jurist ved Grønlands Selvstyre s. 15

17 17 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 8. december 2004 om krisecentre Grundloven 77 (Ytringsfrihed) EMRK art. 10 (Den Europæiske Mennsekrettighedskonvention) Kriminalloven 88 og 77 Kriminalloven 32 (Anordning nr. 307 af om Ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets indgåelse og opløsning Kapitel 11 i Kriminallov for Grønland jf. lov. nr. 306 af (Tavshedspligt, oplysningspligt) Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Jf. 2 stk. 3. Kapitel 8 i landstingsloven handler om tavshedspligt Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge Landstingsforordning nr. 14. af 1. november 1982 om tværfagligt samarbejde i sociale sager Landstingsforordningen nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger Afdækning af krisecentrene i Grønland Formål Formålet med afdækningen af krisecentrene i Grønland er dels, at få mere viden om krisecentrene i forhold til deres funktioner og tilbud til voldsramte kvinder, samt deres eventuelle børn - og dels, at synliggøre hvilke udfordringer og udviklingsmuligheder der eksisterer for krisecentrene. Undersøgelsen skal også medvirke til, at få overblik over eventuelle kommende indsatsområder, hvad der er behov for af tiltag og udvikling, samt hvorledes det kan gennemføres i praksis. Netværksmødet der blev afholdt i tilknytning til afdækningen af krisecentrene, havde til formål at tilbyde deltagerne kompetenceudvikling inden for faglige områder, der vedrører arbejdet på krisecentrene, samt at styrke og udvikle netværket mellem de forskellige krisecentre i landet. Ligeledes skulle deltagerne på netværksmødet medvirke i udarbejdelsen af et idé-katalog, samt anbefalinger til kommunerne og selvstyret om indsatsområder og udviklingsmuligheder.

18 Metode og dataindsamling 18 Metode og dataindsamling Departementet for Familie og Justitsvæsen har bidraget med oplysninger om antallet af krisecentre for voldsramte kvinder. Der ialt 7 krisecentre i Grønland, som desuden har stiftet foreningen Qimarnguiit Peqatatigiiffisa Kattuffiat (QPK) der har til formål at varetage krisecentrenes interesser. Undersøgelsen, der skal afdække krisecentrene blev tilrettelagt ud fra en interviewundersøgelse, hvor lederne på krisecentrene blev interviewet via telefonen. Det var op til lederne at vælge om interviewet skulle gennemføres på grønlandsk eller dansk, og størsteparten blev gennemført på grønlandsk. Data fra krisecentrene blev indhentet ved hjælpe af telefoninterviews, da krisecentrene ligger meget spredt i Grønland, og hverken tiden eller de økonomiske ressourcer gav mulighed for et fysisk besøg med interview på stedet. De afsatte økonomiske ressourcer blev derimod anvendt til at hente repræsentanter fra krisecentrene til netværksmødet i Nuuk. I undersøgelsen deltog Grønlands 7 krisecentre, placeret i henholdsvis Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Paamiut, Narsaq, Qaqortoq og Nuuk. Alle krisecentrene er fysisk placeret i Vestgrønland, og der findes ingen krisecentre for voldsramte kvinder i Østgrønland. Der blev gennemført 7 interviews, hvilket er en svarprocent på 100 %. Interviewskemaet blev udarbejdet på dansk og oversat til grønlandsk. Efterfølgende blev der læst korrektur. Skemaet er fagligt blevet drøftet med både eksterne fagfolk og internt i Mælkebøttecentret. Interwiet var opdelt i spørgsmål omhandlende: Baggrunden for krisecentret og de tilbud centret har for voldsramte kvinder Kvinderne der benytter krisecentret Børn der er med på krisecentret Ledelsen og medarbejderne Økonomi Netværk Hverdagens udfordringer Fremtidsdrømme

19 Resultaterne fra undersøgelsen 19 Interviewene blev gennemført i april 2013 og varede i gennemsnit 30 minutter. De indsamlede data og den efterfølgende analyse, giver både en samlet og overordnet afdækning af alle krisecentrene, men også et individuelt indtryk af hvert enkelt krisecenter. Vi valgte at interviewe lederne på krisecentrene, da vi mener de ligger inde med den største viden om krisecentret. Imidlertid er det også en svaghed i undersøgelsen, at det kun er lederens opfattelse der belyser forholdene. Sådan var vilkårene dog for denne undersøgelse. Yderligere er der i interviewsituationen lagt vægt på, hvorvidt spørgsmålene er blevet forstået. Resultaterne fra undersøgelsen 1. Baggrunden for krisecentrene I det følgende afsnit vil krisecentrenes baggrund blive afdækket; hvordan de er organiseret, hvilke ydelser der leveres, samt krisecentrenes formål og udviklingsmål. Organisering af krisecentrene Undersøgelsen af krisecentrenes organisering viser, at 5 krisecentre er selvejende institutioner med en bestyrelse, og 2 er offentligt ejet. Selvejende institution med bestyrelse 5 Offentlig institution 2 Krisecentrenes hjælpeforanstaltninger og ydelser Ser man på krisecentrenes udbud af hjælpeforanstaltninger til de voldsramte kvinder, der opholder sig på centret, viser det sig, at alle syv tilbyder rådgivning (samtaler). Derudover tilbyder to centre

20 Resultaterne fra undersøgelsen 20 psykoterapi (behandling), og to centre tilbyder hjælp til at finde en bolig. På ét krisecenter tilbydes også økonomisk rådgivning. Hjælp til bolig 2 krisecentre Økonomisk rådgivning 1 krisecenter Psykoterapi (behandling) 2 krisecentre Rådgivning (samtaler) Alle 7 krisecentre Udover de hjælpeforanstaltninger der tilbydes på centrene, leveres også en række andre ydelser. Undersøgelsen af krisecentrenes ydelser viser, at der også arbejdes med oplysning, vidensformidling samt netværkssamarbejde med andre institutioner. Ét af krisecentrene arbejder endvidere med forebyggende initiativer. 4 krisecentre Oplysning - vidensformidling - foredrag 1 krisecenter Forebyggende initiativer 5 krisecentre Netværkssamarbejde med andre institutioner Fem krisecentre oplyser desuden, at der ikke findes andre tilbud om akut hjælp til voldsofrene i deres by. I én af byerne er der oprettet en selvhjælpsgruppe, og i en anden by er der hjælp til bolig for kvinder med børn.

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016 Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 109. Hvilke behov dækker ydelsen Herfølge Krisecenter for Kvinder og Børn tilbyder midlertidigt

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige Velkommen til Holstebro Krisecenter. Vi er glade for, at du har lyst til at yde en indsats og et frivilligt arbejde. Vi ved at

Læs mere

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn November 2016 Side 2 af 8 RAPPORT Udgivet af Socialpædagogerne, 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Synne Andersen Nygård snd@sl.dk Dok.nr 3207615 Sagsnr. 2016-SLCLSEK-03491

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune.

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandarden er gældende for Kvindekrisecenter Bornholm som eneste beliggende Kvindekrisecenter i Bornholms Regionskommune.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jf. servicelovens 109 jfr. 139.

Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jf. servicelovens 109 jfr. 139. Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jfr. servicelovens 109 jfr. 139... 2 Bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i lov

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune.

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Socialforvaltningen NOTAT 10-03-2010 Sagsnr. 2010-42551 Dokumentnr. 2010-174906 Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Formål Københavns Kommune vil gerne

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

RÅD TIL LIVET Inspiration og information til rådgivere

RÅD TIL LIVET Inspiration og information til rådgivere RÅD TIL LIVET Inspiration og information til rådgivere DE FEM TYPER VOLD Det er ikke kun fysisk vold, som gør skade MØD RÅDGIVERNE: Jeg bruger cykelturen hjem til at rense hovedet REJSEN GENNEM RÅD TIL

Læs mere

Vold er ikke løsningen, Katuaq 25-26 november

Vold er ikke løsningen, Katuaq 25-26 november Krisecenter i en Kommunal kontekst tværfaglig samarbejde og borgertilbud Ved: Mette Sonniks: Grethe Siegstad: Annette Broberg: Organisatorisk Daglige arbejde i Nuuk krisecenter Arbejdet i samtalegruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015 Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015 Praktiske oplysninger Ringstedvej 57-59, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 19 92 Hjemmeside: www.mariehjem.dk E-mail: hanne@mariehjem.dk Indledning Hanne

Læs mere

Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre

Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre Oktober 2011 Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre Dansk Socialrådgiverforening har i samarbejde med Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) undersøgt, om kommunernes økonomiske hensyn påvirker

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter

Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter Vold er enhver magtmisbrugende handling rettet mod en anden person, som gennem at denne handling skader, smerter eller krænker, får personen til at gøre noget mod sin

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 1 Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 Denne årsopgørelse af Børne-Ungetelefonen for 2005 viser hvem og hvad der er ringet om til Børn - Ungetelefonen. Årsopgørelsen

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Job og Social Service Journalnr. : 2007060956 Socialcenter Dato...: 15.06.2007 Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby 1. Målgruppe og antal

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Randers Krisecenter AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Krisecenter AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Krisecenter AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

3. OVERORDNEDE VÆRDIER

3. OVERORDNEDE VÆRDIER Kolding Krisecenter Basagerhus, Nr. Bjertvej 89, 6000 Kolding Tlf. 75 53 17 81 mail: info@koldingkrisecenter.dk www.koldingkrisecenter.dk VEDTÆGTER 1. NAVN Den selvejende institutions navn er Kolding Krisecenter.

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service UDKAST Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre

Læs mere

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Beboere på Socialpsykiatrisk boform Solsiden i. Målgruppe: Alle medarbejdere på Solsiden, der deltager i

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende 24. november 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Formalisera eldsjälarna!

Formalisera eldsjälarna! Formalisera eldsjälarna! Huvudresultatet från en utvärdering af nio grönlänska familjecentraler Christina W. Schnohr, M.Sc. folkhälsovetenskab, PhD Grønland 56.749 (pr. 1. januar 2012) Det 13. største

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Idé handling - realitet

Idé handling - realitet Mælkeb lkebøtten Et kreativt aktivitetscenter og krisecenter for børn b og unge i Nuuk Idé handling - realitet Kirsten Ørgaard Cand. psych. og forstander for MælkebM lkebøtten Baggrund Initiativtagere:

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Du er her. Rum 2. Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold. Rum 1. Rum 3

Du er her. Rum 2. Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold. Rum 1. Rum 3 Du er her Rum 2 Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold Rum 1 Volden set med børns øjne. Hvordan får vi øje på den, og hvad gør vi? Rum 3 Behandlingsmodeller til voldsudsatte

Læs mere

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014 Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014 Praktiske oplysninger Ringstedvej 57-59, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 19 92 Forstander: Jeanette Perri Larsen Hjemmeside: www.mariehjem.dk E-mail: hanne@mariehjem.dk

Læs mere

9. maj 2016 FM 2016/31 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

9. maj 2016 FM 2016/31 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende 9. maj 2016 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkesuisut pålægges at rette henvendelse til Kommuneqarfik Sermersooq med henblik på

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Børn og familieområdet

Børn og familieområdet Børn og familieområdet Martha Lund Olsen Marts 2015 Tilsyn Formålet med tilsynet er at efterse, om kommunerne efterkommer sociallovens bestemmelser og giver borgerne, herunder børn og unge, den retssikkerhed,

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010. Gennemført af

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010. Gennemført af Plus-2 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 109

Kvalitetsstandard Botilbud 109 Kvalitetsstandard Botilbud 109 Ydelsens lovgrundlag Servicelovens 109: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB Kontakt CSM Østs anonyme rådgivning på telefon eller chat Hvad er CSM Øst? Hvordan foregår rådgivningen? Hvem taler du med? VOKSNE MED SENFØLGER EFTER

Læs mere