Kortlægning af. Krisecentrene i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af. Krisecentrene i Grønland"

Transkript

1 Kortlægning af Krisecentrene i Grønland Rapporten er udarbejdet af Mælkebøttecentret 07/2013

2 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Resumé... 3 Definition og fakta om vold... 4 Krisecentres tilbud - generelt... 7 Lovgivningen Afdækning af krisecentrene i Grønland Formål Metode og dataindsamling Resultaterne fra undersøgelsen Baggrunden for krisecentrene Organisering af krisecentrene Krisecentrenes hjælpeforanstaltninger og ydelser Krisecentrenes formål Krisecentrenes udviklingsmål for kvinderne Regler Kvinderne der bruger krisecentrene Aldersgrupper Antallet af kvinder Antallet af børn og deres aldersfordeling Kvindernes problemstillinger Kvindernes uddannelsesniveau Hvordan får kvinderne kontakt med krisecentrene? Hvor længe bor kvinderne på krisecentret? Kvindernes liv efter endt ophold på krisecentret Personalet Ledelsen og medarbejderne Medarbejderudvikling Økonomi Årlige driftsomkostninger Budgetter og økonomiske balancer Regnskab og revision Finansiering af værestederne Netværk Samarbejdspartnere Kontakt til offentlige myndigheder Information om krisecentret Udfordringer i hverdagen Fremtidsdrømme Netværksmødet Fundraising Opsamling fra netværksmødet Idékatalog Evaluering af netværksmødet Sammenfattende kommentarer Anbefalinger Litteraturliste Bilagsliste... 55

3 Baggrund 3 Baggrund Primo 2013 igangsatte Departementet for Familie og Justitsvæsen (IIAN) en landsdækkende undersøgelse. Formålet var, at afdække krisecentrene for voldsramte kvinder i Grønland, samt afholdelse af netværksmøde for ledere og medarbejdere fra krisecentrene. IIAN udpegede Mælkebøttecentret til at gennemføre undersøgelsen, samt tilrettelægge et netværksmøde over 3 dage fra den Maj Det faglige indhold, skulle relatere sig til krisecentrenes funktion i hverdagen, og de udfordringer der er forbundet hermed. Yderligere er der globalt også fokus på bekæmpelse af vold mod kvinder, og derfor deltog Dannerstiftelsen og Mary Fonden med international viden på området. Resumé Netværksmødet mundede ud i en række anbefalinger til indsatsområder, der handler om initiativ og udvikling, samt at udnytte alle gode kræfter og ressourcer. Det samlede billede af de anbefalede indsatsområder: National strategi til bekæmpelse og forebyggelse af vold Koordinerende enhed En centgral instans, der understøtter arbejdet på krisecentrene. Udvikling af ensartede arbejdsredskaber og metoder Etablering af flere krisecentre for voldsramte kvinder især i Østrgrønland Forskning Kompetenceudvikling Styrke behandlingsarbejdet af både den voldsramte og børn.

4 Definition og fakta om vold 4 Definition og fakta om vold Når man taler om begrebet vold, hersker der en bred opfattelse af, at volden alene er fysisk. Der er imidlertid mange former for vold, idet volden kan være psykisk, fysisk, seksuel, materiel eller økonomisk. For at give en bedre forståelse af volds-begrebet, vil der i det følgende blive fremhævet en række forklaringer på dette. Landsorganisationen for kvindekrisecentre i Danmark (LOKK) har defineret de forskellige former for vold således: 1 Den fysiske vold Den vold som opfattes som den "rigtige vold". Der hvor man kan se de blå mærker og fysiske smerter. Fx. slag, skub, spark, kvælningsforsøg, kast, knivstik eller vold med våben. Den fysiske vold kan have døden til følge. Den seksuelle vold At være tvunget til en seksuel handling Fx. voldtægt, at blive tvunget til at sove med mandens venner eller tvunget til prostitution. Den psykiske vold Denne form er mest udbredt, og handler om kontrol og isolation. Ikke altid synlig for en udenforstående. Fx. direkte eller indirekte trusler, at nedgøre eller ydmyge kvinden, ofte i andres påhør. Herudover elektronisk via mobiltelefon, eller lign. til trusler og for at skabe frygt. Der er aldrig fysisk vold, uden at der er psykisk vold. Den økonomiske vold At være nægtet adgang til penge. At skulle aflevere de penge hun selv tjener. At tigge og bede om penge til mad og lommepenge. At voldsudøveren sætter den voldsramte i gæld. Den materielle vold Voldsudøveren ødelægger fx. kvindens indbo eller andre personlige ejendele. Volden har en bestemt hensigt, og er velovervejet. 1 (Set: )

5 Definition og fakta om vold 5 For en meget kortfattet definition af vold, har den norske psykolog Per Isdal fra ATV 2 udtalt: Vold er enhver handling rettet mod en anden person, som gennem denne handling, (ved at skade, smerte, skræmme eller krænke) får personen til at gøre noget mod sin vilje eller holde op med at gøre noget, det vil. 3 Børn der oplever volden, vil uanset om de er vidner til volden, eller selv er udsat for voldshandlingerne, blive ofre for volden. Barnet der er vidne til, eller udsat for vold, vil opleve et traume. Traume-begrebet anvendes, når man taler om en reaktion på en skade af fysisk eller psykisk art. Traumereaktioner kan betegnes som normale reaktioner, på unormale hændelser. Erfaringer fra krisecentre for voldsudsatte kvinder viser, at når de akutte vanskeligheder er overstået, og der er kommet ro på det praktiske, udvikles en række posttraumatiske reaktioner hos både mor og barn. Børn der oplever vold i familien, har desuden en større risiko for en række sociale og psykiske vanskeligheder, og dermed en øget risiko for at få et svært liv. Særligt tavsheden om den vold de har været vidne til eller udsat for, kan blive stærkt traumatisk for barnet. Det er derfor vigtigt, at beskæftige sig med et efterværn, der tilbyder hjælp og behandling til de voldsudsatte. Krisecentrene har en central opgave i at varetage disse problemstillinger, og yde en særlig indsats. 4 Når man ser på den grønlandske statistik for perioden , er andelen af børn mellem 0-14 år der vokser op i en familie med vold stor. Nedenstående tabel viser andelen af børn i Grønland der vokser op i en familie, hvor moren bliver fysisk mishandlet. 5 Landsdel Familier, hvor moren bliver fysisk mishandlet Nordgrønland 18% Området omkring Diskobugten 17% Vestgrønland 12% Sydgrønland 19% 2 ATV - Alternativ til Vold. Et norsk kompetence- og behandlingscenter for vold. 3 (Set: ) 4 Christensen, Else m.fl.: Børn i Familier med vold teorierne bag behandlingsmodellerne, 2011,SFI og Servicestyrelsen s.15 5 Christensen m.fl.:børn i Grønland Kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel. SFI, Tabel 4.2 s. 88.

6 Definition og fakta om vold 6 Østgrønland 23% Hele landet 16% Antal KILDE: Christensen m.fl.:børn i Grønland Kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel. SFI, Tabel 4.2 s. 88. I mange tilfælde tror voksne og forældre, at børnene ikke ser og hører, at der er vold i familien men det gør børn. Vold i hjemmet påvirker alle, og børn er ingen undtagelse. De kan få svære psykiske og fysiske mén af volden. Følgende oversigt har til hensigt at definere vold mod børn, samt hvilke konsekvenser volden kan have for barnet: 6 Fysisk vold mod børn kan fx være: Slag, fx. en lussing eller endefuld Spark Rusken Kvælningsforsøg Seksuelle overgreb Psykisk vold mod børn kan fx være: Trusler om fysisk afstraffelse Ydmygelser og nedværdigelser, så barnet mister sit selvværd Barnet overværer vold mod et familiemedlem Børn i voldelige hjem: Lever i en hverdag præget af uforudsigelighed, afstraffelser, ydmygelser og trusler Holder ofte volden hemmelig Dækker over deres forældre og det kaos, de oplever derhjemme Bebrejder sig selv for volden Lever en ensom tilværelse fyldt med skam og skyld Plages af uro, angst, stress, mavepine og søvnproblemer Den psykiske og fysiske vold, findes desuden også i en passiv form. Den passive psykiske vold giver sig til udtryk ved omsorgssvigt eller understimulering af barnet. Den passive fysiske vold indebærer forsømmelse, vanrøgt samt manglende tilfredsstillelse af fysiske behov hos barnet. 6 (Set: )

7 Krisecentres tilbud - generelt 7 Krisecentres tilbud - generelt Det følgende vil omhandle en generel beskrivelse af krisecentres tilbud, herunder målgruppe, formål, og ydelser. Undersøgelsen vedrører de danske krisecentre, da de vurderes at være sammenlignelige med de grønlandske. Det er interessant at se, hvor stort et tilgængeligt materiale der foreligger på de danske krisecentre, samt deres informationsniveau. Materialet viser at krisecentrenes funktion og tilbud er meget enslydende. I det omfang det er muligt og relevant, vil den tilgængelige information fra grønlandske krisecentre inddrages. Krisecentrenes målgruppe: For så vidt angår krisecentrenes målgruppe, så kan alle kvinder der har været udsat for vold, som udgangspunkt, få en plads på et krisecenter. Det er dog forskelligt om man kan henvende sig direkte ved krisecentrets dør, eller om der skal gå en visitationssamtale eller henvisning forud for opholdet. Udover at alle krisecentrene henvender sig til kvinder, så er der flere fællestræk i den definerede målgruppe: Kvinder Evt. ledsaget af børn Udsat for psykisk eller fysisk vold Udsat for trusler om vold Alle nationaliteter/religioner Ej misbrugere Ej psykisk syge Alle krisecentrene pointerer, at de ikke er en behandlingsinstitution for misbrugere, og heller ikke kan tilbyde ophold for psykisk syge. Derudover er alkohol og stoffer på krisecentrene ikke tilladt. I henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 8. December 2004 om krisecentre 1 -, er definitionen af et krisecenter således: Bekendtgørelsen omfatter krisecentre, hvorved forståes et midlertidigt bosted for kvinder eller mænd, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.

8 Krisecentres tilbud - generelt 8 Stk. 2. Kvinder og mænd kan være ledsaget af børn og modtager under opholdet rådgivning, omsorg og anden form for hjælp. Ophold på et krisecenter kan ske anonymt Krisecentrenes formål: Når det kommer til krisecentrenes formål, så er disse meget enslydende. Det følgende vil illustrere de meget enslydende formål for krisecentrene, ved at fremhæve essensen af en række krisecentres formål. Krisecenter i Esbjerg Kommune: 7 Krisecentrets formål er at tilbyde midlertidigt sikret døgnophold til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn. Krisecentret er et tilbud til myndige kvinder og deres evt. børn, som står i en vanskelig situation i deres liv. På krisecentret tilbydes de tryghed, sikkerhed, menneskelig omsorg og støtte. Krisecentret skal være med til at lindre kvinder og børns akutte krise igennem rådgivning og vejledning herunder praktisk bistand, medmenneskelig omsorg og socialfaglig bistand, således at de kriseramte kvinder og børn efterfølgende bliver i stand til at mestre deres egen tilværelse. Dette gøres ud fra idégrundlaget hjælp-til-selvhjælp Kvindehjemmet i København: 8 Kvindehjemmet er et kvindekrisecenter, et trygt tilflugtssted midt i København, for voldsudsatte kvinder og deres børn. Vi tilbyder mulighed for en ny begyndelse og hjælp til et liv fri for vold Krisecentret på Bornholm: 9 Målet for kvinder og børns ophold på krisecentret er at sikre sikkerhed, støtte og omsorg under opholdet, således at kvinderne sættes i stand til at træffe beslutninger i eget og evt. børns liv. 7 (Set: ) 8 (Set: ) 9 Om Krisecentret (Set: )

9 Krisecentres tilbud - generelt 9 Krisecentret arbejder ud fra princippet hjælp til selvhjælp målet med støtten til kvinden er derfor at hun genfinder egne kræfter og resurser(empowerment) Kvindehuset Kolding Krisecenter: 10 Krisecentrets formål er at bekæmpe mænds vold mod kvinder og børn ved at: drive et krisecenter, hvor kvinder (med eller uden børn), som har været udsat for vold, voldtægt eller trusler mod vold, kan få midlertidigt ophold, fysisk beskyttelse og psykisk støtte. Alle børn tilbydes psykologhjælp efter behov. Alle kvinder tilbydes 4 timers psykologhjælp. yde gratis anonym rådgivning yde psykologhjælp, arbejde for forebyggende og opfølgende aktiviteter udbrede oplysning om problemet Frederikssund Krisecenter beskriver sit idégrundlag således: 11 Frederikssund Krisecenter er først og fremmest et trygt, omsorgsfuldt og sikkert botilbud til kriseramte kvinder og deres børn, et sted med omsorg og aktiverende støtte. (...) Vi er imødekommende og hensynsfulde i forhold til de meget individuelle behov, børnene og kvinderne måtte have, - men vi tager ikke selvstændigheden fra kvinderne, - men hjælper med at genopbygge selvstændigheden. Danner i København er en privat organisation, der arbejder for at hjælpe voldsudsatte kvinder og børn, samt forebygge og oplyse om vold i nære relationer og styrke ligestilling. Danner er ligeledes det største krisecenter i Danmark, og beskriver sin vision og mission således: (Set: ) 11 (Set: ) 12 (Set: )

10 Krisecentres tilbud - generelt 10 Danners vision Vi vil stoppe vold mod kvinder og børn nationalt og internationalt. Vi arbejder for respektfuld kærlighed i nære relationer en kærlighed uden vold. Danners mission Vi vil give den bedst mulige hjælp og rådgivning til kvinder og børn, der har været udsat for vold i nære relationer. Vi vil være landets førende ekspert på dette område. Vi vil medvirke til at forebygge, at volden sker, og nedbryde tabuet. Vi vil oplyse om og dokumentere viden om vold i nære relationer og samarbejde med andre om forskning, kampagner og events. Vi vil erstatte myter med fakta og vidensdele nationalt og internationalt. Vi vil skabe synlighed, legitimitet og opbakning til vores sag i samfundet. Vi vil sikre, at voldsudsatte kvinder og børns rettigheder og muligheder er højt prioriteret på den politiske dagsorden. På Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside beskrives et krisecenter således: 13 Krisecentret er et midlertidigt ophold for kvinder. Hvis du har været udsat for psykisk eller fysisk vold eller trusler, kan du få ophold på krisecentret. Hvis du har børn, kan du medbringe dem på centret. Et krisecenter er et sted, hvor du kan søge tilflugt, hvis du er psykisk eller fysisk voldsramt. Du kan tage dine børn med på krisecentret, hvor du også har mulighed for at få råd og vejledning i forhold til, at du er voldsramt. Det har ikke været muligt at finde yderligere oplysninger omkring de grønlandske krisecentre, hvilket må ses som bekymrende i forhold til de høje volds-tal. Overordnet er det ord som rådgivning, socialfaglig bistand, psykologhjælp, vejledning og tilbud om akut hjælp der er gentagende, for så vidt angår krisecentrenes formål. Samtidig er det overordnede mål at forebygge vold, samt at kvinden skal blive selvhjulpen, og tage ansvar for sin egen og børnenes fremtid. 13 generelt_om (Set: )

11 Krisecentres tilbud - generelt 11 Krisecentres ydelser: Når man ser på krisecentres ydelser generelt, så er der stor forskel på hvor omfangsrigt støtten til de voldsramte kvinder er. Nogle krisecentre tilbyder alene et sikret opholdssted, og andre tilbyder strukturerede forløb. På LOKK s hjemmeside, er beskrevet hvad man generelt kan forvente af ydelser på et krisecenter: 14 Krisecentret kan tilbyde: At du og dine børn kan være i sikkerhed for voldsudøveren i en periode At du kan få råd og vejledning til at afklare din situation At du kan deltage i krisecentrets forskellige tilbud til dig og dine børn At du kan få hjælp til at kontakte offentlige myndigheder At du kan være sammen med kvinder og børn, der er i samme situation som dig Et midlertidigt ophold, så længe du er i krise, har brug for hjælp og vejledning eller føler dig truet Som eksempel på et tilrettelagt forløb, tilbyder blandt andre Kvindehjemmet i København 15 et forløb opdelt i fem faser. Forløbet kan være kortere- eller længerevarende afhængig af kvindens behov. 14 (Set: ) 15 (Set: )

12 Krisecentres tilbud - generelt 12 De fem faser: 1. Den ambulante rådgivning Fasen indebærer, at kvinden rådgives om rettigheder og muligheder, når eller hvis hun forlader volden. 2. Indflytningen og akklimatisering Fasen hvor kvinden hjælpes til rette, og tilbydes hjælp til det umiddelbare kaos der kan være. Herudover tilbydes socialrådgivning indenfor bolig, seperation, opholdstilladelse og børns forhold. 3. Opholdet Den stabiliserende fase hvor samtalen og hverdagen er i fokus, så kvinden og børnene arbejder med volden og dens konsekvenser. 4. Udflytningen Forberedelsen til en ny begyndelse. 5. Efterværn Fasen hvor der tilbydes støtte, opfølgning og gensidig kontakt. Fællesskabet og det at bo sammen med andre der lider samme skæbne, er ligeledes af stor værdi på krisecentrene. Alle steder forsøger man at få centret til at fungere som et rigtigt hjem. Der afholdes typisk beboermøder hvor kvinderne kan ytre sig, og her får de indflydelse på hverdagen på krisecentret. Brugerindflydelsen prioriteres således, samtidig forventes det at beboerne er ansvarlige for forhold der berører dem og børnenes liv. Det forventes også at beboerne deltager i de daglige gøremål. Mange af krisecentrene yder hjælp ud fra Hjælp-til-Selvhjælps princippet, som handler om at hjælpe den voldsramte, således at kvinden kan klare sig selv fremadrettet. Selve princippet består i, at man sammen med den voldsramte kvinde taler om mulige løsninger frem for at være dømmende og fortælle hvordan hun burde handle, støtter kvinden med at nå de målsætninger som hun selv har sat frem for at sætte målene for hende -, og hjælper hende med at

13 Krisecentres tilbud - generelt 13 få overblik over situationen. Der er således tale om skræddersyede forløb, som nøje er tilpasset den enkelte kvindes ønsker og behov, i modsætning til mere indirekte indsatser, der retter sig mod de fagprofessionelle, der har kontakt med kvinderne 16 På blandt andet Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter i Esbjerg, anvendes hjælp-til-selvhjælps principperne i det daglige arbejde: Ved netop at yde hjælp-til-selvhjælp kan man opbygge kvindernes tro på eget værd og styrke det positive potentiale som de skal bruge i kampen for et liv uden vold. Fordelen ved metoden er især, at der tages udgangspunkt i den enkelte kvindes situation, som er forskellig hver gang. 17 Børnene på krisecentrene Krisecentrene står ikke kun med tilbud til den voldsramte kvinde, men også børnene som ofte er med på centret tilbydes en række ydelser. Danner i København har defineret deres ydelser og støtte til det voldsudsatte barn på følgende måde: 18 Barnet får hjælp til at tackle de umiddelbare reaktioner på volden. Barnet lærer at indkredse de problemstillinger, som volden har affødt. Barnet får hjælp til at fortælle om sine oplevelser. Barnet får bearbejdet sine oplevelser individuelt og sammen med andre. Barnet får en mere positiv selvforståelse. Barnet føler sig sikker og tryg på vores krisecenter. Barnets skole og dagsinstitution m.m. informeres om barnets situation derved får barnet den rette støtte og opmærksomhed 16 Ramsay J, Carter Y, m.fl.: Advocacy. Interventions to reduce or eliminate violence and promote the physical and psychosocial well-being of women Nr Ramsay J, Carter Y, m.fl.: Advocacy. Interventions to reduce or eliminate violence and promote the physical and psychosocial well-being of women Nr Citat af forstander Rikke Rødekilde, Kvindernes Krise- og aktivitetscenter i Esbjerg. 18

14 Krisecentres tilbud - generelt 14 Mange andre krisecentre beretter også om deres ydelser til børnene, og der generelt er lagt stor vægt på børnenes udvikling og trivsel. Flere krisecentre anvender som eksempel Børnetræet 19, som er et psykisk førstehjælpstilbud til børn fra familier med vold. Børnetræet er et vægtæppe som placeres centralt på krisecentret. Det er udformet som et stort træ med huler, lommer, dyrefamilier, mennesker og uhyggelige væsner. Børnetræet har til formål, at være udgangspunkt for den svære samtale med barnet. Med figurerne, taler det til børnenes fantasi, hvor de kan digte og fortælle historier med udgangspunkt i træet. På den måde giver den barnet en naturlig anledning til at åbne op for de ting der er svære at tale om, og som relaterer til de oplevelser det har haft. Herudover anvender over 80% af de danske krisecentre 20 Maryfondens rygsække, som et vigtigt redskab i den svære samtale med barnet. Rygsækken indeholder de praktiske fornødenheder og legetøj til barnet. Udover at opfylde de basale behov for fornødenheder, viser det barnet der kommer på krisecentret, at det bliver hørt og set, og ikke mindst at vold ikke er acceptabelt. Maryfondens rygsække anvendes ligeleds på de grønlandske krisecentre. I det forudgående afsnit er forskellige danske krisecentres målgruppe, formål og ydelser blevet beskrevet. Det fælles fundament, og grundtanken er enslydende fra center til center. Dog varierer fremgangsmåden og metoderne fra sted til sted, hvilket kun er naturligt for enhver institution, idet man vil anvende de metoder der er bedst egnet for målgruppen og de muligheder der er for hjælpeforanstaltninger. Definitionen på krisecentrenes ydelser er tydelige, og for at at danne et overblik over fællestrækkene i de krisecentre der er berørt, ses følgende oversigt: 19 (Set: ) 20 Tallene er hentet fra resultatet af SFI-undersøgelsen vedr. evaluering af Maryfondens rygsæk-projekt. (Set: )

15 15 Praktisk bistand Samtaler med børn og voksne Foredrag/ temadage Anonymitet Børnepædagoger Socialfaglig bistand Psykologhjælp Tavshedspligt Beskyttede omgivelser Fysisk beskyttelse Aktiv lytning Hjælp til kontakt med de offentlige instanser Kontaktperson Midlertidigt ophold Efterværn Vejledning Rådgivning Kun kvindelige medarbejdere Bofællesskab Hjælp til selvhjælps program Psykisk støtte Tværfagligt team Eget værelse Telefonisk og personlig rådgivning Aktivitetstilbud Trygge og stabile rammer Lovgivningen Når en voldsramt kvinde ankommer til et krisecenter, vil der være behov for at indhente oplysninger fra andre faggrupper. Ofte arbejdes der meget tværfagligt med kvindernes sager, og mange aktører bidrager. Kommunerne, sundhedsvæsenet, politiet, skolen, institutioner osv. er vigtige sparringspartnere, og derfor er det væsentligt at krisecentrene kender sin rolle i hjælpen til de voldsramte kvinder og børn. Det er essentielt for arbejdet med kvinderne og børnene på krisecentrene, at man som medarbejder er opmærksom på den gældende lovgivning, da man som fagperson har en skærpet pligt til at reagere. Det skal derudover bemærkes at det i bekendtgørelsen om krisecentre, fremgår at der skal være et tilbud til mænd, hvilket ikke ses i dag. Vold, mishandling og voldtægt er kriminelle handlinger og hører i Grønland under kriminalloven 88:

16 Lovgivningen For vold dømmes den, som forsætligt beskadiger eller krænker en andens legeme. Det samme gælder den, som uagtsomt tilføjer en anden betydelig skade på legeme eller helbred 21 Ligeledes er der i Anordning nr. 307 af om Ikrafttrædelsen for Grønland af lov om ægteskabets indgåelse og opløsning 32 beskrevet vold i ægteskabet: 32. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet forsætlig vold af grovere karakter over for denne eller børnene. 22 I forhold til tavshedspligten, er det vigtigt at fremhæve, at fortrolige oplysninger ikke må videregives. Følgende er endvidere værd at huske for personalet på krisecentrene: 23 Husk at du har ret til at tale med den voldsudsatte under fire øjne. Husk at dokumentere tegn på fysisk, psykisk og seksuel vold, det kan være vigtigt bevismateriale i en efterfølgende retssag. Vær opmærksom på eventuelle børn i familien - vold i familien skader børnene, også selvom volden ikke er rettet direkte mod børnene Vær opmærksom på din skærpede underretningspligt Vold i familien er ikke et problem som enkelte fagpersoner kan løse alene Hvis kvinden eller barnet har brug for tolk, så lad være med at bruge familiemedlemmer som tolk Det vurderes ikke relevant at gennemgå hele lovgivningen på området, derfor henviser vi til følgende lovgivningsmateriale: 21 Jf. oplæg på netværksmødet af Karen Jakobsen Lund, jurist ved Grønlands Selvstyre s Jf. oplæg på netværksmødet af Karen Jakobsen Lund, jurist ved Grønlands Selvstyre s Jf. oplæg på netværksmødet af Karen Jakobsen Lund, jurist ved Grønlands Selvstyre s. 15

17 17 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 8. december 2004 om krisecentre Grundloven 77 (Ytringsfrihed) EMRK art. 10 (Den Europæiske Mennsekrettighedskonvention) Kriminalloven 88 og 77 Kriminalloven 32 (Anordning nr. 307 af om Ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets indgåelse og opløsning Kapitel 11 i Kriminallov for Grønland jf. lov. nr. 306 af (Tavshedspligt, oplysningspligt) Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Jf. 2 stk. 3. Kapitel 8 i landstingsloven handler om tavshedspligt Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge Landstingsforordning nr. 14. af 1. november 1982 om tværfagligt samarbejde i sociale sager Landstingsforordningen nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger Afdækning af krisecentrene i Grønland Formål Formålet med afdækningen af krisecentrene i Grønland er dels, at få mere viden om krisecentrene i forhold til deres funktioner og tilbud til voldsramte kvinder, samt deres eventuelle børn - og dels, at synliggøre hvilke udfordringer og udviklingsmuligheder der eksisterer for krisecentrene. Undersøgelsen skal også medvirke til, at få overblik over eventuelle kommende indsatsområder, hvad der er behov for af tiltag og udvikling, samt hvorledes det kan gennemføres i praksis. Netværksmødet der blev afholdt i tilknytning til afdækningen af krisecentrene, havde til formål at tilbyde deltagerne kompetenceudvikling inden for faglige områder, der vedrører arbejdet på krisecentrene, samt at styrke og udvikle netværket mellem de forskellige krisecentre i landet. Ligeledes skulle deltagerne på netværksmødet medvirke i udarbejdelsen af et idé-katalog, samt anbefalinger til kommunerne og selvstyret om indsatsområder og udviklingsmuligheder.

18 Metode og dataindsamling 18 Metode og dataindsamling Departementet for Familie og Justitsvæsen har bidraget med oplysninger om antallet af krisecentre for voldsramte kvinder. Der ialt 7 krisecentre i Grønland, som desuden har stiftet foreningen Qimarnguiit Peqatatigiiffisa Kattuffiat (QPK) der har til formål at varetage krisecentrenes interesser. Undersøgelsen, der skal afdække krisecentrene blev tilrettelagt ud fra en interviewundersøgelse, hvor lederne på krisecentrene blev interviewet via telefonen. Det var op til lederne at vælge om interviewet skulle gennemføres på grønlandsk eller dansk, og størsteparten blev gennemført på grønlandsk. Data fra krisecentrene blev indhentet ved hjælpe af telefoninterviews, da krisecentrene ligger meget spredt i Grønland, og hverken tiden eller de økonomiske ressourcer gav mulighed for et fysisk besøg med interview på stedet. De afsatte økonomiske ressourcer blev derimod anvendt til at hente repræsentanter fra krisecentrene til netværksmødet i Nuuk. I undersøgelsen deltog Grønlands 7 krisecentre, placeret i henholdsvis Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Paamiut, Narsaq, Qaqortoq og Nuuk. Alle krisecentrene er fysisk placeret i Vestgrønland, og der findes ingen krisecentre for voldsramte kvinder i Østgrønland. Der blev gennemført 7 interviews, hvilket er en svarprocent på 100 %. Interviewskemaet blev udarbejdet på dansk og oversat til grønlandsk. Efterfølgende blev der læst korrektur. Skemaet er fagligt blevet drøftet med både eksterne fagfolk og internt i Mælkebøttecentret. Interwiet var opdelt i spørgsmål omhandlende: Baggrunden for krisecentret og de tilbud centret har for voldsramte kvinder Kvinderne der benytter krisecentret Børn der er med på krisecentret Ledelsen og medarbejderne Økonomi Netværk Hverdagens udfordringer Fremtidsdrømme

19 Resultaterne fra undersøgelsen 19 Interviewene blev gennemført i april 2013 og varede i gennemsnit 30 minutter. De indsamlede data og den efterfølgende analyse, giver både en samlet og overordnet afdækning af alle krisecentrene, men også et individuelt indtryk af hvert enkelt krisecenter. Vi valgte at interviewe lederne på krisecentrene, da vi mener de ligger inde med den største viden om krisecentret. Imidlertid er det også en svaghed i undersøgelsen, at det kun er lederens opfattelse der belyser forholdene. Sådan var vilkårene dog for denne undersøgelse. Yderligere er der i interviewsituationen lagt vægt på, hvorvidt spørgsmålene er blevet forstået. Resultaterne fra undersøgelsen 1. Baggrunden for krisecentrene I det følgende afsnit vil krisecentrenes baggrund blive afdækket; hvordan de er organiseret, hvilke ydelser der leveres, samt krisecentrenes formål og udviklingsmål. Organisering af krisecentrene Undersøgelsen af krisecentrenes organisering viser, at 5 krisecentre er selvejende institutioner med en bestyrelse, og 2 er offentligt ejet. Selvejende institution med bestyrelse 5 Offentlig institution 2 Krisecentrenes hjælpeforanstaltninger og ydelser Ser man på krisecentrenes udbud af hjælpeforanstaltninger til de voldsramte kvinder, der opholder sig på centret, viser det sig, at alle syv tilbyder rådgivning (samtaler). Derudover tilbyder to centre

20 Resultaterne fra undersøgelsen 20 psykoterapi (behandling), og to centre tilbyder hjælp til at finde en bolig. På ét krisecenter tilbydes også økonomisk rådgivning. Hjælp til bolig 2 krisecentre Økonomisk rådgivning 1 krisecenter Psykoterapi (behandling) 2 krisecentre Rådgivning (samtaler) Alle 7 krisecentre Udover de hjælpeforanstaltninger der tilbydes på centrene, leveres også en række andre ydelser. Undersøgelsen af krisecentrenes ydelser viser, at der også arbejdes med oplysning, vidensformidling samt netværkssamarbejde med andre institutioner. Ét af krisecentrene arbejder endvidere med forebyggende initiativer. 4 krisecentre Oplysning - vidensformidling - foredrag 1 krisecenter Forebyggende initiativer 5 krisecentre Netværkssamarbejde med andre institutioner Fem krisecentre oplyser desuden, at der ikke findes andre tilbud om akut hjælp til voldsofrene i deres by. I én af byerne er der oprettet en selvhjælpsgruppe, og i en anden by er der hjælp til bolig for kvinder med børn.

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jf. servicelovens 109 jfr. 139.

Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jf. servicelovens 109 jfr. 139. Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jfr. servicelovens 109 jfr. 139... 2 Bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i lov

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune.

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandarden er gældende for Kvindekrisecenter Bornholm som eneste beliggende Kvindekrisecenter i Bornholms Regionskommune.

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige Velkommen til Holstebro Krisecenter. Vi er glade for, at du har lyst til at yde en indsats og et frivilligt arbejde. Vi ved at

Læs mere

Vold er ikke løsningen, Katuaq 25-26 november

Vold er ikke løsningen, Katuaq 25-26 november Krisecenter i en Kommunal kontekst tværfaglig samarbejde og borgertilbud Ved: Mette Sonniks: Grethe Siegstad: Annette Broberg: Organisatorisk Daglige arbejde i Nuuk krisecenter Arbejdet i samtalegruppen

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Børn og familieområdet

Børn og familieområdet Børn og familieområdet Martha Lund Olsen Marts 2015 Tilsyn Formålet med tilsynet er at efterse, om kommunerne efterkommer sociallovens bestemmelser og giver borgerne, herunder børn og unge, den retssikkerhed,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Herning Krisecenter

Kvalitetsstandard for Herning Krisecenter Kvalitetsstandard for Herning Krisecenter 2013 1 1. Indledning Herning Krisecenter er et midlertidigt opholdssted for kvinder, som har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold eller trusler om vold,

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Hvorfor går 'hun ikke bare?

Hvorfor går 'hun ikke bare? udsat m/k Hvorfor går 'hun ikke bare? Vold mod kvinder er aldrig tilfældig. Et voldeligt forhold kan stå på i årevis, mens volden langsomt tiltager. Man kan dø af den. Ca. 25 kvinder dør hvert år på grund

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Vold i familien i Danmark og i Nicaragua.

Vold i familien i Danmark og i Nicaragua. Vold i familien i Danmark og i Nicaragua. Følgende artikel baserer sig på den erfaringsudveksling, der fandt sted på krisecentrene i Kolding, Aabenraa og Kolding. Aktiviteten fik støtte gennem Oplysningspuljen

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

Vedtægter for den Selvejende institution. Horsens Krisecenter Marts 2013

Vedtægter for den Selvejende institution. Horsens Krisecenter Marts 2013 Vedtægter for den Selvejende institution Horsens Krisecenter Marts 2013 1 Navn og hjemsted. Den selvejende institution, Horsens Krisecenter, har til formål midlertidigt at huse voldsramte kvinder og deres

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Retningslinjer for godkendelse af private alkoholbehandlingstilbud

Retningslinjer for godkendelse af private alkoholbehandlingstilbud version 4 Retningslinjer for godkendelse af private alkoholbehandlingstilbud Retningslinjer for godkendelse af private alkoholbehandlingstilbud Indledning Ifølge Sundhedsloven er ansvaret for forebyggelse,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Vold i nære relationer

Vold i nære relationer råd og handlemuligheder for dig der arbejder i kommunen Vold i nære relationer - 1 - IIAN Vold er det mit problem?... 6 MØDET MED DEN KOMMUNALE FORVALTNING... 7 BØRNEPERSPEKTIVET... 7 Vold i hjemmet...

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB Kontakt CSM Østs anonyme rådgivning på telefon eller chat Hvad er CSM Øst? Hvordan foregår rådgivningen? Hvem taler du med? VOKSNE MED SENFØLGER EFTER

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde

Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde Vejledning og gode råd til Red Barnets lokalforeningers dagarrangementer og kortvarige aktiviteter for børn Som frivillig kan du være

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Kvalitetsstandard 2009

Kvalitetsstandard 2009 Kvalitetsstandard 2009 Herning, marts 2008 Indledning Herning Krisecenter er et midlertidigt opholdssted for kvinder, som har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold eller trusler om vold, samt eventuelt

Læs mere

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen Høringsnotat over udkast til lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv.) 1.

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Samlet vurdering af ordningen om tilbud om psykologhjælp 2 1.2 Andel børn og unge på krisecenter, der modtager psykologhjælp 3 1.3 Kommunernes implementering

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Indhold. Naalakkersuisut s handlingsplan mod vold 2014-2017

Indhold. Naalakkersuisut s handlingsplan mod vold 2014-2017 NAALAKKERSUISUT S STRATEGI OG HANDLINGSPLAN MOD VOLD 2014-2017 Indhold Forord...3 Baggrund...4 Strategi, indsatser og målsætninger...5 Sammenhæng mellem indsatser og målsætninger...6 Fra holdning til handling...8

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere