Grøn Plan for Næstved Kommune

Transkript

1 Grøn Plan for Næstved Kommune

2 Her finder du Forord 3 Derfor skal vi have en Grøn Plan i Næstved 5 Grøn Plan er til for naturen og for dig 6-7 Grøn Plan i Næstved Kommune 8-9 De seks kiler 10 Tilblivelsesprocessen 11 Det vil vi med Grøn Plan En rig natur Adgang Oplevelser Sådan vil vi nå målene 24 Kilerne i Grøn Plan 25 Rønnebæksholmkilen Vejløkilen Ydernæskilen Klintebykilen Herlufsholmkilen Susåkilen Kildehenvisning 51 Grøn Plan er blevet til i et samarbejde mellem en styregruppe fra Teknisk Forvaltning og en følgegruppe bestående af repræsentanter for organisationer med tilknytning til naturen. I styregruppen sad Jean-Pierre van Tittelboom, Marit Christiansen og Sara Vergo (Byplansektionen), Niels Erik Nørgaard (Ejendomssektionen), Anders Gedde Petersen (Trafiksektionen), Jytte Nielsen (Kloakforsyningen), Kurt Pedersen (Parkvæsenet), Pia Buch-Madsen (Agenda 21-koordinator) og Bendt Christensen (naturvejleder). I følgegruppen sad Lise Nielsen og Harald K. Hansen (Danmarks Naturfredningsforening), Niels Mondrup (Danmarks Sportsfiskerforbund), Kai Madsen (Dansk Cyklistforbund), Nils Aarsø (Dansk Ornitologisk Forening), Jan M. Hansen (Dansk Vandrelaug), Tage Johannessen (Friluftsrådet), Jens Erik Rasmussen (Næstved-Egnens Turistforening) og Povl Fritzner (Susålandets Landboforening). Steen Knarberg har venligst stillet mange af billederne til rådighed. Trykt på Cyclus Offset på trykkeri miljøcertificeret efter ISO

3 Forord Næstved Kommune præsenterer ofte sig selv som et sted med store naturmæssige kvaliteter. Og ikke uden grund her er kønt og skønt med skove, enge, vandløb, fjorden og den lange, varierede kystlinie. Naturen er stort set lige uden for døren, og det er en af de gode grunde til, at folk flytter til Næstved. Hidtil har vi taget naturen for givet, måske fordi vi har så meget af den. Men i Næstved Kommune går byudviklingen stærkt i disse år. Det betyder, at naturen er i fare for at blive nedprioriteret til fordel for nye boligområder og veje. Det vil vi gerne undgå. I stedet vil vi prøve at se byudvikling og beskyttelse af natur og landskab som to sider af samme sag. Næstved er en kommune med megen og interessant natur, som der er international bevågenhed omkring, og den bevågenhed er vi glade for vi vil gerne være med til at sætte fokus på naturen og bevare og forbedre den natur, der allerede er i kommunen. Vi vil arbejde aktivt for at beskytte den eksisterende natur og for at skabe bedre adgang til naturen. Naturen skal være mere synlig. Det skal den blive ved hjælp af flere stier og større opmærksomhed omkring de muligheder, der allerede er for at opleve naturen. Samtidig er det ønsket, at der skabes mere natur i kommunen både gennem kommunale projekter og ved hjælp af borgere og interesseorganisationer, der har ideer og energi til at sætte noget i gang. Grøn Plan er vores bud på, hvordan vi kan sikre disse målsætninger. Det er ikke en handlingsplan, men en politisk vision om at forbedre muligheden for naturoplevelser kombineret med en række gode ideer til, hvordan dette arbejde konkret kan udmønte sig. Grøn Plan er en del af kommuneplanen og af kommunens Agenda 21- strategi og er således udtryk for Byrådets ideer og forpligtigelser omkring den overordnede udvikling af Næstved Kommune. Byrådet har derfor afsat ressourcer, både økonomiske og faglige, til realisering af Grøn Plan, og vi håber, at borgerne vil bidrage med rigtigt mange gode ideer til, hvordan Næstved Kommune kan blive endnu grønnere. Udarbejdelsen af Grøn Plan er sket i et tæt samarbejde mellem Udvalget for Teknik og Miljø, Teknisk Forvaltning og en række organisationer og personer med interesse for naturen et samarbejde, som vi håber vil forsætte og udvikles sammen med den kommende realisering af projekter under Grøn Plan. For at Grøn Plan skal kunne realiseres og få betydning i alle kroge af kommunen, er det nødvendigt at løfte i flok. Grøn Plan er ikke kun en plan for embedsmænd og politikere, men også en plan for borgere og virksomheder. Vi vil derfor opfordre til engagement, initiativ og handling fra alle jer, der interesserer jer for naturen. Med venlig hilsen Per Andersen Formand for Udvalget for Teknik og Miljø

4 4

5 Derfor skal vi have en Grøn Plan i Næstved I Næstved vil vi gerne leve det gode liv, og muligheden for fine naturoplevelser giver os et godt grundlag. Her er skov og strand og vandløb, her er overdrev og enge og her er også grønne oaser inde i byen. Byudviklingen går stærkt i Næstved, mange har fået øjnene op for kommunens attraktioner, og det er vi glade for. Men vi er opmærksomme på, at naturen ikke må blive glemt under den hastige vækst af byer og veje og andre faciliteter. Vi har forpligtelser over for de borgere, som værdsætter de rekreative muligheder, naturen giver, og vi har forpligtelser over for naturen selv Næstved er en kommune med megen og interessant natur, som der er international bevågenhed omkring. En fortsat bevaring og forbedring af de grønne områder vil imødekomme Næstved Kommunes ønske om at profilere og etablere sig som attraktiv bosætningskommune. Der findes allerede mange skønne naturområder i Næstved Kommune, men de er ikke nødvendigvis tilgængelige, dels fordi de ikke har direkte stiforbindelser til byen, dels fordi der mangler en mere målrettet formidling af mulighederne for at færdes i naturen. Grøn Plan styrker indsatsen I Næstved Kommune opfatter vi os som et sted, som folk blandt andet flytter til på grund af kommunens store naturrigdom. Alligevel har vi hidtil ikke haft en overordnet plan for, hvordan vi i kommunen arbejder for at beskytte og forbedre naturen, både af hensyn til de rekreative muligheder og af hensyn til den biologiske mangfoldighed. Med Grøn Plan fastlægges ikke alene målsætninger, men også handlemuligheder, der kan styrke og synliggøre indsatsen for at bevare den eksisterende natur og skabe bedre adgangsmuligheder til den. Samtidig åbnes mulighed for fremtidige projekter, der kan gøre Næstved endnu mere rig på natur. Forankring Der er altså mange gode grunde til, at vi har formuleret en Grøn Plan. Med Grøn Plan iværksættes en synlig og målrettet indsats for at bevare og forbedre naturkvaliteten. Grøn Plan hænger sammen med kommunens Agenda 21-strategi og skal som sådan medvirke til at øge den biologiske mangfoldighed. Iværksættelse af Grøn Plan er ligeledes en målsætning i Kommuneplanen. 5

6 Grøn Plan er til for naturen og for dig Grøn Plan er til for naturen 1 Vi kan se, at særligt de bynære naturområder er udsatte for at blive indlemmet i byen, når den vokser. Og det er et problem fordi vi ved, at gammel natur har helt andre kvaliteter end ny natur, idet der i den gamle natur findes langt flere dyreog plantearter og dermed større variation. Det tager årtier at genskabe et naturområde og endnu længere tid inden artsrigdommen er tilbage på samme niveau som tidligere, ofte kommer den det aldrig. Det er altså ikke godt nok at erstatte fjernet natur med ny natur set ud fra ønsket om en rigere natur. Vi ved, at biologisk mangfoldighed forudsætter sammenhængende naturområder af forskellige typer og alder. Vi ved også, at kvalitet ikke kan adskilles fra kvantitet. Og vi ved at målrettet pleje af for eksempel vandløb og grøftekanter kan forbedre levevilkårene for dyr og planter væsentligt. 6

7 Grøn Plan er til for dig Vi ved, at mange holder af Næstved, netop fordi der er så megen natur også lige op ad byen. Vi ved, at der er mange aktive brugere af naturen i Næstved, og vi ved også, at deres muligheder for rekreativ udfoldelse kan forbedres, for eksempel gennem flere og mere sammenhængende stier og etablering af nye steder til ophold og leg. Vi ved, at adgang til naturen giver mennesker højere livskvalitet man bliver mindre stresset, får motoriske udfordringer og færre forkølelser af at færdes ude. I tilgift øges huspriserne i områder med udsigt eller let adgang til naturområder. Større og mere varierede naturområder giver større biologisk diversitet og dermed andre og rigere naturoplevelser. Der er forskellige oplevelser forbundet med at gå i for eksempel en gammel skov eller på et gammelt overdrev og at gå i en nyetableret skov eller på en brakmark. Du skal også være med Vi ved også, at hvis målsætningen med Grøn Plan skal blive til noget konkret, så kræver det, at du yder en indsats der hvor du bor fordi vi som kommune ikke kan være alene om arbejdet. Du skal være med til at skabe flere muligheder for at opleve naturen. Med Grøn Plan peger vi på en række muligheder. Vi betragter dem som forslag, der ikke nødvendigvis skal gennemføres i den beskrevne form du kan blandt andre komme med nye forslag, der ændrer prioriteringerne i Grøn Plan. 7

8 Grøn Plan i Næstved Kommune Grøn Plan er en fysisk plan forstået på den måde, at den fastlægger nogle overordnede rammer for planlægningen inden for seks grønne kiler (se side 10). Kilerne bygger i videst mulige omfang på eksisterende grønne områder, fordi vi gerne vil bevare den natur, der allerede er i kommunen. Et vigtigt udgangspunkt har været ønsket om at skabe forbindelse fra bymidten og ud i det åbne land, naturmæssigt og adgangsmæssigt. Kilerne udgøres derfor af offentligt tilgængelige grønne områder i byen (parker, kirkegårde, idrætsanlæg, kolonihaver med videre), og områder i det åbne land med rekreativ eller biologisk interesse. Det kan være skove, enge, moser, søer, åer, strande, marker og så videre. Konsekvenser Grøn Plan er en del af Kommuneplanen og har derfor konsekvenser for, hvordan Næstved Kommune udvikler sig. Inden for de udpegede kiler har Byrådet forpligtet sig til at arbejde aktivt for at nå de opstillede målsætninger. Desuden betyder Grøn Plan, at der udarbejdes en ensartet politik for forvaltning af alle de kommunalt ejede grønne områder. Samtidig er Grøn Plan en opfordring til, at de privatejede grønne arealer bearbejdes i en retning, der tilgodeser planens målsætninger. I de kommende lokalplaner sikres forbindelseslinier til og gennem de grønne kiler. Grøn Plans gennemslagskraft som planlægningsredskab vil have konsekvenser for kommunens bymæssige struktur på længere sigt. I den fremtidige kommuneplanlægning skal der således tages hensyn til kilerne, for eksempel under projektering af nye veje eller udlægning af nye boligområder. Samtidig skal der arbejdes konstruktivt for at udvikle og eventuelt udvide de eksisterende naturområder og adgangsforhold. Planen vil blive brugt i strategiske overvejelser og konkret sagsbehandling i forbindelse med zonesagsbehandling, byggesagsbehandling, lokalplanlægning og lignende. Udgangspunktet er værdifuld natur Grøn Plan er udarbejdet med afsæt i eksisterende viden omkring de grønne områder i kommunen. Udgangspunktet har været de i regionplanen udpegede værdifulde naturområder (regionale naturområder* og særligt følsomme landbrugsområder**). Amtets registreringer omkring værdifulde naturområder er et væsentligt vidensgrundlag. Desuden danner amtets udpegning af blandt andet SFL-områder, potentielle våde enge, skovrejsning og grundvandsbeskyttelse grundlag for diverse støtteordninger til landbruget, sådan at det vil være muligt at søge økonomisk kompensation til de lodsejere, der vælger at omlægge til eller sikre naturvenlig drift af deres arealer. * De regionale naturområder er større sammenhængende landskaber, hvor der findes en betydelig koncentration af landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier og særlige muligheder for friluftslivet. Målsætningen for disse områder er sikring, beskyttelse og forbedring af de eksisterende værdier. I Regionplan for Storstrøms Amt, kan man blandt andre læse følgende retningslinier for de regionale naturområder: 8

9 Økonomi Der er afsat omkring kroner på det årlige budget til realisering af Grøn Plan. Disse midler, som administreres af Teknisk Forvaltning, skal sikre Grøn Plans overordnede struktur. Det vil sige, at de skal bruges til etablering af stisystemer, fugletårne, kommunal skovrejsning, borde og bænke, informationsmateriale og meget mere. Agenda 21-Rådet 2 og Agenda 21- Borgergruppen 3 råder over nogle penge, som kan bruges til at understøtte gode grønne ideer. Som borger kan du derfor henvende dig flere steder, hvis du har forslag til projekter, der på en eller anden måde kan være med til at skabe flere naturoplevelser. De overordnede målsætninger med Grøn Plan vil være styrende for, hvilke projekter, der iværksættes hvornår. Desuden vil borgernes ideer og interesse for aktiv medvirken have stor betydning for prioritering mellem projekter. Da de udpegede kiler i videst mulige omfang er placeret i områder, hvortil der kan opnås støtte til omlægning af landbrugsdriften, vil denne landbrugsstøtte delvis kunne finansiere visse projekter i Grøn Plan. Desuden søges midler i Friluftsrådet og hos relevante fonde, afhængigt af projekttypen. Landskabs- og naturmæssige værdier i de regionale naturområder skal sikres gennem fredning, arealopkøb og naturpleje. Værdierne skal også sikres gennem formidling og vejledning til borgerne. Der må ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der kan forringe områdets landskabsog naturmæssige værdier. Levesteder for det vilde dyre- og planteliv skal i videst mulige omfang bevares og udbygges som et sammenhængende netværk af større og mindre naturarealer. Nyanlæg eller udvidelse af eksisterende arealer til bolig- eller erhvervsformål samt etablering af større rekreative eller tekniske anlæg må generelt ikke finde sted. Samfundsnødvendige anlæg kan kun ske under hensyntagen til de naturbeskyttelsesmæssige interesser. ** Amtsrådet har ansvaret for udpegningen af Særligt Følsomme Landbrugsområder. Retningslinierne for udpegningen er fastsat af Direktoratet for FødevareErhverv. De særligt følsomme landbrugsområder er fortrinsvis placeret i områder, der er udpeget som led i regionplanen, for eksempel regionale naturområder. I SFL-områderne tilbydes de MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger, som er en række tilskudsordninger, der gives landmænd, som på forskellige måder forpligter sig til at omlægge en eller flere marker til naturvenlig drift. 9

10 Grøn Plan i Næstved Kommune De seks kiler Susåkilen Susåkilen Herlufsholmkilen Herlufsholmkilen RønnebæksholmRønnebæksholmkilen kilen Ydernæskilen Ydernæskilen Klintebykilen Klintebykilen Vejløkilen Vejløkilen Kiler Skov 10

11 Tilblivelsesprocessen Grøn Plan er blevet til i samspil mellem en styregruppe 4 i forvaltningen bestående af en række embedsmænd med hvert sit kompetenceområde og en følgegruppe 5 med repræsentanter fra otte interesseorganisationer med særlige kompetencer inden for Grøn Plans felt. Udvalget for Teknik og Miljø har været politisk sparringspartner i forløbet. Høringsperioden har været præget af stor aktivitet, idet der har været afholdt ti arrangementer som på forskellig vis skulle illustrere mulighederne i Grøn Plan. Arrangementerne blev til i et samarbejde mellem styregruppe, følgegruppe og Udvalget for Teknik og Miljø. Interesserede borgere har således under høringsfasen haft mulighed for at tilkendegive deres holdninger og ideer til indholdet i og omfanget af Grøn Plan. Borgerne vil også spille en væsentlig rolle i implementeringsfasen, fordi Grøn Plans muligheder kun vil blive udnyttet i videst mulige omfang, såfremt borgere tager initiativ til og lægger arbejdskræfter i formulering og iværksættelse af grønne projekter. 11

12 Det vil vi med Grøn Plan 12 Næstved Kommune skal være kendt for sine smukke naturområder, og for at vi som kommune yder en aktiv indsats for at tilgodese og forbedre den biologiske mangfoldighed. Men det er også en vigtig forudsætning for os, at naturen er tilgængelig for de mennesker, der færdes i kommunen. Den overordnede målsætning med Grøn Plan er således at forbedre levevilkårene for dyr og planter, samtidig med at indsatsen for flere rekreative muligheder styrkes. Biologisk mangfoldighed At vi vil forbedre den biologiske mangfoldighed betyder, at vi ønsker at forbedre levevilkårene for dyr og planter med henblik på at øge artsantal og bestand, og herved sikre et stort og artsrigt dyre- og planteliv. Der skal være sammenhæng mellem naturområderne, sådan at spredningsmulighederne øges, og der skal være variation i naturtyperne, så bredden sikrer gode levevilkår for flest mulige dyre- og plantearter. Indsatsen sker på flere områder. De i Grøn Plan udpegede kiler vil i sig selv bidrage til en forøgelse af mulighederne for biologisk mangfoldighed, idet naturindholdet efterhånden vil blive større og adgangen til og mellem naturområderne forbedret. Samtidig beskyttes eksisterende naturområder mod forringelser. En særlig indsats vil blive iværksat omkring etablering af nye eller bedre grønne områder i byområderne. Det kan være grønne områder, der er tilknyttet almennyttigt boligbyggeri, legepladser på institutioner, idrætspladser, skolegårde, plejecentre og så videre. Projekter, som borgere tager initiativ til, har høj prioritet. Rekreative muligheder Med rekreative muligheder mener vi, at den fine natur omkring Næstved skal kunne bruges. Man skal kunne komme ud i naturen og kunne benytte den på mange måder afhængigt af, hvem man er og hvilke aktiviteter, man holder af. Der skal være sammenhængende stisystemer, som tilgodeser forskellige brugertyper det skal være muligt at komme på tur, uanset om man er handicappet eller cyklist. I tilknytning til stierne skal der være forskellige steder, der indbyder til ophold og leg. Kommunen skal byde på et væld af naturoplevelser, som imødekommer såvel aldershensyn (fra barn til olding) som brugerhensyn (fra vandrer over moutainbiker til rytter). Derfor skal Grøn Plan være med til at sikre, at der i kommunen findes et varieret udbud af naturtyper. En god oplevelse kan også suppleres med en god historie. Vi synes, det er vigtigt at få fortalt nogle gode historier om den natur, vi færdes i. Historier øger indsigten i naturens vilkår, indsigt øger forståelsen for, hvorfor naturen ser ud som den gør, og hvorfor det er vigtigt at passe på den. Tre målsætninger Der er altså nok at tage fat på med Grøn Plan. Vi har derfor valgt at prioritere og præcisere vores arbejde for de to overordnede målsætninger med Grøn Plan rekreative muligheder og biologisk mangfoldighed gennem formulering af tre undermålsætninger: En rig natur, adgang og oplevelse.

13 En rig natur, adgang og oplevelser 13

14 Det vil vi med Grøn Plan En rig natur 14 En rig natur forudsætter, at der arbejdes både med kvalitet og kvantitet. Den biologiske mangfoldighed øges gennem mangfoldighed. Her skal være små og store naturområder både velplejede og næsten uplejede, og her skal skabes plads til mange forskellige naturtyper. Gennem bevaring af den eksisterende natur i Næstved Kommune herunder også de grønne områder inde i byerne når vi langt. Naturen i kommunen er allerede varieret, og en stor del af naturområderne har været der længe, hvilket giver de bedste forudsætninger for stor biologisk mangfoldighed. Nogle områder kræver en yderligere plejeindsats, hvis deres særpræg skal bevares. Det gælder for eksempel overdrev, enge og moser, som ofte er i fare for at gro til med græs og urter og på længere sigt at springe i skov. En bevidst holdning til plejeniveau og -metode i parker, idrætsanlæg, grøftekanter, regnvandsbassiner og lignende er en nødvendighed, når den biologiske mangfoldighed og oplevelsesværdien skal forøges. Natur i byen Borgerne kan bidrage til at forbedre naturen i byområderne. Grønne områder, der er tilknyttet almennyttigt og privat boligbyggeri og lignende har store potentialer, fordi de ofte er ret ensformige og præget af græs. Her kan både den biologiske værdi og de rekreative muligheder forbedres, uden at ændre områdernes funktion. For eksempel kan man omdanne store fælles græsplæner til mere naturlige og ugødskede områder ved kun at slå græsset én gang årligt og fjerne det afslåede, så jorden udpines og den vilde flora får plads. En del af arealerne kunne også bruges som nyttehaver, sansehaver, naturlegepladser, grillarealer med borde og bænke, frugtplantager og så videre. Det er med til at øge naturoplevelserne og forbedre levevilkårene for dyr og planter. Sammenhæng Med Grøn Plan vil vi sikre sammenhæng mellem naturområderne. Sammenhæng forudsætter, at kilerne beskyttes, når der bygges nyt. Hvis der udlægges nye arealer til byzoner i kilerne, skal forbindelseslinier gennem det nye område sikres. Ved etablering af nye vejanlæg sikres sammenhængen mellem naturområderne gennem faunapassager og stiforbindelser. Sammenhæng mellem naturområderne kræver også, at vi på sigt skaber mere natur. Vi vil derfor fokusere på mulighederne for at igangsætte nye naturprojekter i kommunen. I byerne vil vi via lokalplaner sikre etablering af bedre fællesarealer i boligbebyggelser. Områderne skal fremstå varierede både i bevoksning og plejeniveau, sådan at der skabes gode levevilkår for forskellige typer dyr og planter. Vandløb og ådale De større vandløb i kommunen er alle omfattede af kiler ofte som blindtarme vinkelret på hovedkilen og vil derfor fungere som forbindelseslinier mellem de øvrige naturområder. Etablering af våde enge i relation til vandløbene vil styrke deres potentiale som spredningskorridorer. Amtet har udpeget lavbundsarealer med mulighed for at etablere våde enge i henhold til Vandmiljøplan II ved Bjørnebækken, omkring Sørenden, langs Saltø Å, Gl. Even, Susåen og Fladsåen. I Næstved Kommune er der truffet en politisk beslutning om at genåbne rørlagte vandløb, hvor det er muligt. I de senere år er en del af Rønnebækken og Susåen langs Havnegade blevet åbnet. Der er planer om at åbne en del af Mejerirenden i Holsted Nord som led i lokalplanlægningen for området. Vi arbejder målrettet med at forbedre de fysiske forhold i vandløbene med henblik på at forbedre den biologiske mangfoldighed og øge fiskebestandene.

15 Skov Kommunens vestegn er forholdsvis fattig på natur, og det er derfor i denne del af kommunen, at indsatsen for at etablere mere natur og dermed større spredningsmuligheder i særlig grad bør skærpes. Det er da også her, at vi har udpeget to store skovrejsningsområder. Det er regeringens målsætning at fordoble skovarealet i Danmark i løbet af 100 år. Det betyder, at vi i Næstved skal forøge vores areal fra de nuværende 11% til 24%. Det vil være relevant at udpege skovområder, der udlægges til urørt skov, det vil sige skov, der ikke udnyttes til intensiv skovdrift, men som får lov at henligge i forholdsvis uberørt tilstand. Herved forbedres levevilkår for planter samt en række insekter, svampe og talrige andre organismer, som lever af at nedbryde døde træer, samtidig med at man som besøgende får en helt anderledes naturoplevelse end i en mere velfriseret bøgeskov med åben skovbund. Urørt skov findes allerede ved Herlufsholm i Rådmandshaven. Samarbejde med landmænd Det er landmændene, der ejer størstedelen af jorden i kommunen og som derfor vil være en væsentlig samarbejdspartner, når der skal skabes mere natur. Det gælder ikke kun i skovrejsningsprojekter, men også ved for eksempel retablering af vådområder, afgræsning af overdrev eller ekstensivering af jordbrugsdriften. Som led i implementeringen af Grøn Plan vil vi indsamle og udnytte erfaringer med samarbejde mellem lodsejere og myndigheder omkring naturforvaltning for eksempel naturplejeplaner, som bruges i nogle kommuner. Det gør kommunen Naturrigdom er til gavn for både mennesker og den biologiske mangfoldighed. Oplevelsesværdien og dermed glæden ved at færdes ude øges, samtidig med at plante- og dyreliv får bedre levevilkår. Byrådet vil arbejde for en rigere natur: Eksisterende natur bevares også grønne områder i byen. Målrettet forvaltning af naturområderne med henblik på at skabe gode levevilkår for mange forskellige typer af planter og dyr. Udarbejdelse af politik for naturvenlig pleje af for eksempel bortforpagtede landbrugsarealer, grøftekanter, parker, idrætsanlæg, regnvandsbassiner og andre grønne områder, sådan at også de helt små naturområder sikres og biologisk mangfoldighed øges. Det vil sige drift- og plejeplaner for de kommunalt ejede arealer. Samarbejde med boligselskaber, grundejerforeninger og interesserede borgere omkring forvaltning af de privatejede fællesarealer i byområderne med henblik på at ændre store græsplæner til oaser. Forbindelseslinier til og gennem kilerne er et krav i lokalplanlægningen. Krav om og til etablering af fælles friarealer ved (nye) boligbebyggelser. Variation i beplantning og plejeniveau. Ved eventuelle vejudvidelser eller -anlæg sikres adgang for dyr og mennesker gennem faunapassager og stiforbindelser over eller under vejen. Muligheden for at etablere våde enge langs de større vandløb i kommunen i henhold til Vandmiljøplan II og III vil blive undersøgt og et pilotprojekt langs Susåen iværksat. Åbning af rørlagte vandløb og målrettet arbejde for at forbedre vandløbenes kvalitet. Regeringens målsætning om en fordobling af skovarealet i løbet af 100 år tilstræbes. Skovrejsningen skal være af varierende karakter. Løvskov foretrækkes som udgangspunkt. Skovområderne må gerne indeholde lysåbne arealer, overdrev, moser med videre. Nogle skovområder bør udlægges som urørt skov. Samarbejde med lodsejerne om naturvenlig drift eller decideret naturgenopretning på deres arealer. Det kan være indgåelse af aftaler om etablering af våde enge i henhold til Vandmiljøplanerne eller det kan være aftaler om MiljøVenligt Jordbrug (MVJaftaler) i Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder). Det kan også være udarbejdelse af egentlige naturplaner for de enkelte ejendomme. Lodsejernes deltagelse er frivillig. 15

16 Det vil vi med Grøn Plan Adgang 16 Et af de klarest formulerede ønsker til indholdet i Grøn Plan er forbedret adgang til naturen, både gennem forvaltning af de grønne områder og ved hjælp af et veludviklet stisystem. Det er vigtigt at tilgodese mange færdselsarter, almindeligt gående, vandrere, fysisk handicappede, cyklister og ridende. Kilernes placering betyder, at det bliver muligt at færdes gennem naturområder på kryds og tværs af kommunen via de stisystemer, der knyttes til kilerne. Nogle af kilerne har forbindelse med hinanden ude i landområdet, hvorved yderligere sammenhæng mellem naturområderne sikres. Intentionen er at etablere stier gennem alle kiler, der kan tilbyde færdselsmuligheder fra og mellem byer og ud i naturen. Sammenhæng fra by til land er således vigtig, men også sammenhæng mellem byer til fordel for de bløde trafikanter har høj prioritet. Hvis vi kan bidrage til at omlægge bare en lille del af trafikken fra bil til cykel, er vi med til at nedbringe energiforbruget væsentligt. Udflugtsmuligheder for familier og sikre cykelruter uden biler for børn, som farter mellem diverse aktiviteter, er et af ønskerne til Grøn Plan. Det betyder blandt andet, at vi vil fokusere på muligheden for grønne oplevelser både i nærmiljøet og i det åbne land. Grønne områder i byen Der skal etableres flere grønne fristeder i kommunen og ikke kun i kilerne sådan at kommunens borgere opnår nær adgang til rekreative områder. I særlig grad fokuseres på dem, som ikke kommer så langt omkring, for eksempel ældre og små børn. Denne opgave løftes gennem udarbejdelse af en overordnet plan for de grønne områder i kommunen og en analyse af, hvor der er behov for yderligere områder. Kommunens jord Kommunen ejer en stor del af de grønne arealer i Næstved by mange små i villakvartererne, og flere større i umiddelbar nærhed af bymidten. De grønne områder i villakvartererne er typisk arealer, der er blevet til overs, da parcellerne blev udstykket og solgt, og det er kommunens hensigt at overdrage disse arealer til de omkringliggende grundejerforeninger, sådan at områderne fremover vil være i parcelhusejernes varetægt og pleje. En del af kommunens jorder er opkøbt med henblik på byudvikling, og er i dag primært bortforpagtet som landbrugsjord. Derudover råder kommunen over en række mindre arealer, som udlejes til spejdere og lignende foreninger eller bruges af skoler. De grønne områder i bymidten ejes eller vedligeholdes af Næstved Kommune. Det drejer sig om følgende arealer: Munkebakken, Grønnegades Kaserne, Vandtårnsbakken og de tilknyttede arealer, området ved den nyåbnede strækning af Susåen, Ostenfeldtsparken, området langs Kanalvej og den gamle Susåarm (på begge sider af Ringvejen), og den sydligste del af Rådmandshaven. Langs Rønnebækken findes et grønt bælte mellem Vordingborgvej og Parkvej.

17 17

18 Det vil vi med Grøn Plan Adgang 18 En række større rekreative arealer i nær tilknytning til Næstved by tilhører også kommunen: Fruens Plantage, skydebanen syd for Næstved Kaserne, haven omkring Rønnebæksholm, området omkring Ålestoksgården, området langs Evegrøften fra Gedebjerggård mod Kanalen, Ydernæs (med undtagelse af erhvervsarealerne) samt Frugtplantagen og tilknyttede arealer ved Ringstedgade, hvor der afholdes Grøn Koncert. Desuden findes otte offentlige legepladser, fem idrætsanlæg, otte kolonihaveforeninger og tre nærhaveområder i kommunen. Borgernes jord De kommunalt ejede arealer udgør kun en del af de grønne områder i byen. Også privatejede arealer indgår i Grøn Plan. Både i villakvarterer og omkring boligblokke findes rekreative arealer. Mange er præget af græs og mindre buskadser og legepladser. Gennem Grøn Plan opfordres beboerne i disse områder til at øge naturindholdet på sådanne arealer, til gavn for både det rekreative liv (mange af disse områder ligger ofte ubenyttet hen) og den biologiske mangfoldighed (områderne er typisk meget monotone). Stier I kommunen har vi allerede en mængde stier, en cyklistplan, vandretursfoldere og ridestier. Men der mangler en målrettet formidling af disse stier og en sammenkædning af dem. Desuden skal der etableres en række nye stier, der skaber forbindelse fra bymidten til naturområderne. Samtlige stier skal afmærkes med tydelig og ensartet skiltning med angivelse af stitype. Under udpegning af nye stiforløb er det nødvendigt at formulere, hvilke brugere der skal kunne benytte de enkelte stiforløb (gående, børn på cykel, folk i kørestol, ridende med videre). Trampestier Der findes trampestier mange steder i kommunen, primært langs vandet og i skovene. De er sjældent skiltede, men der findes turfoldere, hvoraf de fremgår. Dog findes ingen systematisk fremstilling af samtlige stier. I 1993/1994 arbejdede en gruppe borgere med udpegning af gode trampestier rundt om i kommunen. Gruppen forsøgte at henlægge hovedparten af stiforløbene på kommunalt ejet jord, men kortere forløb på privatejet jord kunne naturligvis ikke undgåes. Arbejdet var grundigt og gennemgik blandt andet, hvor der skulle iværksættes særlige tiltag for at gennemføre stiforløbene, for eksempel ved krydsning af vandløb. Blandt disse ruter illustrerede arbejdsgruppen en rundtur omkring hele Næstved by. Arbejdet for at iværksætte disse forslag indgår i Grøn Plan. Cykelstier Næstved Kommune har udarbejdet en Cyklistplan, hvoraf 11 ønskede cykelruter fra bymidten og ud i villakvartererne er beskrevet. Stierne skal skiltes. To af stierne Holstedruten og Markruten er etableret og de øvrige vil blive etableret i løbet af de kommende år. Derudover findes en række turmuligheder i det åbne land, som er kommet i stand gennem aftaler mellem Næstved Kommune og berørte lodsejere. Ruterne forløber på småveje og grusstier og er ikke skiltede. En folder med rutebeskrivelser kan købes hos Næstved Turistbureau. Tre større cykelruter passerer gennem Næstved den nationale cykelrute 7, og de regionale cykelruter 50 og 53. Dansk Cyklistforbund har foreslået supplerende stiforløb, blandt andet en cykelring omkring Næstved, som kan forbinde de øvrige cykelruter, såvel lokale som regionale og internationale.

19 Ridestier Der findes kun få egentlige ridestier i kommunen, og disse er ikke skiltede. I særlig grad mangler rundtursmuligheder, hvilket kræver aftaler med berørte lodsejere. Handicapegnede stier I intentionen om at skabe bedre betingelser for handicappedes færdsel, har Næstved Kommune udarbejdet en Tilgængelighedsplan. I planen indgår forslag til et stisystem et tilgængelighedsnet hvor der blandt andet peges på muligheden for at etablere rekreative ture i Rådmandshaven, Kalbyris Skoven og langs Kanalen. Benyttelse og beskyttelse Fordi vi med Grøn Plan har besluttet os for både at skabe bedre muligheder for rekreativ udfoldelse og at sikre bedre vilkår for den biologiske mangfoldighed, er vi nødt til at afveje benyttelsesinteresser mod beskyttelsesinteresser. Det betyder, at stier ikke altid lægges midt igennem et naturområde, men i stedet på kanten af det og det betyder, at stierne ofte forbeholdes gående, fordi denne brugergruppe slider mindst muligt på naturen og kan nøjes med en smal trampesti. De nyetablerede stier vil ofte forløbe på privatejede arealer, hvilket tillige betyder, at adgangen begrænses af hensyn til de lodsejere, der venligst åbner for adgang på deres arealer. I mere robuste naturområder og på eksisterende stier og småveje sikres andre brugergrupper turmuligheder det kan være cyklister og ridende. Det gør kommunen Forbedrede rekreative muligheder imødekommes gennem fastholdelse og udvikling af grønne nærområder og etablering af et sammenhængende og synligt stisystem. Byrådet vil arbejde for at forbedre adgangen til naturen: Der udarbejdes en analyse af behovet for nærrekreative områder, samt en plan for forvaltningen af kommunens grønne områder. De eksisterende grønne områder bevares, og deres status som rekreative arealer udvikles. Det gælder både privatejede og kommunalt ejede arealer. De kommunalt udlagte grønne områder søges friholdt for byggeri og vejanlæg. I tilfælde hvor princippet om friholdelse fraviges, udlægges erstatningsarealer af samme størrelse og med mulighed for at skabe en lignende naturkvalitet. Ved udarbejdelse af nye lokalplaner sikres forbindelseslinier fra og gennem lokalplansområdet til eksisterende stisystem. De eksisterende stier i byen og fra by til land kobles sammen gennem etablering af manglende forbindelsesled. Samtlige stier skiltes med en hyppighed, der afhænger af brugerne. Stierne afmærkes med oplysninger om, hvem der må færdes på den aktuelle sti og om der i øvrigt pålægges nogle hensyn ved færdsel. Der etableres nye trampestier og flere cykelruter fra byen og ud i kilerne. De af Vandrelauget og Cyklistforbundet foreslåede rundture for henholdsvis vandrere og cyklister omkring Næstved by etableres. Næstved Kommune deltager i projekt Nave Nortrail omkring etablering af en kystnær vandrerute på Sydsjælland. Slagelsebanen åbnes som kombineret cykel- og vandresti, med tilknyttet ridesti i samarbejde med de berørte kommuner og amter. Der skabes flere ridestier med henblik på rundtursmuligheder. Der etableres handicapegnede stier som foreslået i Tilgængelighedsplanen. Idet mange nye stiforløb for gående (trampestier) etableres på privatejede arealer, udfærdiger Næstved Kommune en kontrakt, der nøje afklarer praktiske og økonomiske forhold omkring etablering af trampestier på privatejet jord. 19

20 Det vil vi med Grøn Plan Oplevelser 20 Med Grøn Plan vil vi gerne give mulighed for forskellige oplevelser alt efter temperament og interesser. Det betyder, at der skal være forskellige typer af stier, forskellige naturtyper at færdes i og forskellige rekreative tilbud til såvel organiserede som uorganiserede aktiviteter. Også historier om det man ser på sin vej gennem landskabet er vigtigt for oplevelsen. Historierne formidles gennem turfoldere, informationstavler, udstillinger på rastepladser i naturen, fugletårne, gravhøje, gadekær, guidede ture eller gennem et skoleprojekt, hvor der arbejdes med for eksempel at plante en skov eller undersøge et vandløb eller studeres, hvordan landbrugslandskabet har ændret sig gennem tiden. En anden vigtig motivation for udarbejdelsen af Grøn Plan har været ønsket om at synliggøre den natur, kommunen er beriget med. Synliggørelse øger fokus på den eksisterende natur, hvilket er vigtigt dels ud fra et rekreativt synspunkt adgangsmuligheder er primært interessante for dem, som kender dem dels ud fra et naturbevaringssynspunkt jo bedre kendskab til et naturområde, jo større interesse og forståelse for at det bevares, eller at adgangen til det begrænses. Endelig ønsker vi at fokusere på de bevaringsværdige landsbymiljøer, der er i kommunen. Mange af kommunens mindre landsbyer har stort set ikke ændret struktur siden udskiftningen i forbindelse med landboreformen i 1700-tallet. Det er fordi hovedparten af bytilvæksten er sket i Næstved by. Gennem bevarende lokalplaner for disse landsbyer sikrer vi, at landsbyerne ikke ødelægges af uhensigtsmæssige byudvidelser. At lære Grøn Plan har også et pædagogisk sigte gennem formidlingen af Grøn Plan skal borgerne tilbydes viden om naturen og dens samspil med det omgivende samfund. Et eksempel er dræning af vådområder med henblik på at indvinde landbrugsland (hvad udad tabes, skal indad vindes, som Dalgas formulerede det efter tabet af Sønderjylland i 1864). Nylandsmosen et eksempel I Næstved findes flere områder, der via dræning, pumpning og rørlægning af vandløb er ændret fra enge og moser til landbrugsjord. Nylandsmosen på Vejlø var oprindeligt et nor, som allerede i 1600-tallet blev afvandet gennem digebyggeri, kanaler og en vinddrevet pumpe. Nylandsmosen er et af de første projekter af den art i Danmark. Historien om Nylandsmosen kan formidles dels gennem plancher, dels gennem guidede ture i området. Skoleklasser og folk, der bare har interesse i kultur/naturhistorie, kan høre forklaringer på, hvordan den oprindelige havbund ændrer sig gennem den jordbrugsmæssige behandling. Der er fortællinger om næringsstoffer og traktoser og problemer med vandlidende jorder og så videre. Der er ingeniørmæssige analyser af byggeriets omfang og tekniske krav i forhold til datidens evner, der er forklaringer på den flora og fauna, der befinder sig i området. Der kan fortælles mange andre interessante historier om de naturområder, vi har i Næstved Kommune. Nogle af dem vil være at finde her i Grøn Plan under de enkelte kilebeskrivelser, andre vil blive udviklet og fortalt med tiden.

21 21

22 Det vil vi med Grøn Plan Oplevelser At se naturens muligheder I Næstved Kommune findes megen og varieret natur, og det er en attraktion, som vi mener, det er værd at understrege. Med offentliggørelsen af Grøn Plan synliggøres de mange muligheder, der er for at bruge naturen, både dem der er i byerne, og dem der er i det åbne land. Som borger har man tendens til altid at bruge de samme steder. Man kommer i de områder, man kender. Og som turist kan det være svært at overskue, hvor naturen er. Det er hensigten, at Grøn Plan skal gøres tilgængelig på internettet, sådan at man kan søge på bestemte udflugtsmuligheder afhængigt af interesse, eller man kan blive præsenteret for en række stiforløb fra bymidten og ud i det åbne land gennem kilerne. Der vil være mulighed for at printe kortmateriale ud og historier om de seværdigheder (kulturelle og naturmæssige), man vil møde. At finde vej Det skal være let at orientere sig, både før man begiver sig ud på tur der skal være oplysningskort, foldere og links på nettet og når man er ude på ruten stierne skal være skiltede og mærkede med stidefinition (trampe-, løbe-, ride-, handicapvenlig, cykelsti). Til de forskellige stidefinitioner knytter sig forskellige plejeniveauer, hvilket vil blive beskrevet, sådan at man som bruger ikke forventer at finde asfalt på en trampesti eller bliver overrasket over plørede ridestier. 22

23 Det gør kommunen Naturen skal gøres mere synlig, sådan at alle får større mulighed for at se og bruge naturen i kommunen og lære af den. Grøn Plan skal inspirere til naturformidling, skoleskove, institutionsudflugter, adoption af vandløb eller træer eller... Det skal være nemmere og sjovere at arrangere ture ud i naturen både som privatperson og som pædagog eller skolelærer. Byrådet vil arbejde for at skabe flere oplevelser og øge vidensniveauet om naturen i kommunen: Der oprettes en hjemmeside for Grøn Plan, hvor det er muligt at søge på specifikke ture afhængigt af interesser og behov. På siden lægges gode historier om den natur, der er i kommunen, hvordan den er blevet til, hvordan den plejes materiale, der kan bruges både som udgangspunkt for en søndagstur og i undervisningssammenhænge. Der udarbejdes mere traditionelle turfoldere for de enkelte kiler med beskrivelse af ruter og seværdigheder. Disse lægges også på hjemmesiden. Hver skole i kommunen anvises et kommunalt ejet areal, som de kan bruge som deres natursted. Her kan de rejse skov, dyrke køkkenhave, lave bål og lignende, som de ikke har mulighed for på skolen eller i privatejede skove. Der eksperimenteres med adoption af natur en skoleklasse kan få ansvaret for et stiforløb langs en å, et stykke skov eller et krat eller et vandhul, hvor de kan undersøge naturen, og hvor de har tilladelse til at klatre i træerne og fiske i vandet. Der etableres publikumsfaciliteter ved større naturområder. For eksempel p-pladser, borde og bænke, skraldespande, kortmateriale, toiletter (multlokummer), shelters og hundeskov. Der eksperimenteres med at forbedre mulighederne for at studere kriblekrablelivet. Byrådet udpeger et egnet areal til etablering af en naturlegeplads. Der udarbejdes bevarende lokalplaner for de landsbyer, der ligger i kilerne. Der udarbejdes en analyse af overgangene mellem by og land og mulighederne for at skabe et mere sammenhængende indtryk. 23

24 Sådan vil vi nå målene Realisering af målsætningerne i Grøn Plan er et stort projekt. Vi har høje ambitioner og masser af ideer. Og vi håber, at Grøn Plan vil være med til at åbne øjnene for, hvilke muligheder du som borger har for at være med til at gøre Næstved Kommune til et endnu grønnere sted. Det er vigtigt for os, at følelsen af medansvar for Grøn Plan sikres hos såvel borgere og interesseorganisationer som i den kommunale administration. Derfor betragter vi Grøn Plan som en proces. Grøn Plan udstikker rammer Grøn Plan er en del af kommuneplanen, hvilket betyder, at den er med til at lægge nogle rammer for, hvordan vi udvikler kommunen. Men med vedtagelsen af Grøn Plan har vi ikke besluttet, præcis hvordan vi vil udfylde de rammer eller hvornår. Der er projekter, som vi vil sætte i værk hurtigst muligt det er den type projekter, som handler om kommunen selv. Blandt andet vil Grøn Plan bidrage til at sikre en fælles opfattelse af, hvordan grønne hensyn integreres i forskellige dele af kommunens forvaltningsområder. Andre projekter kræver forhandling med lodsejere, for eksempel etablering af visse stiforløb, retablering af vådområder eller skovrejsning. Sådanne projekter vil have en længere tidshorisont, og nogle kræver finansiering på et niveau, vi ikke har afklaret endnu. Derfor opstiller vi ingen konkret tidsplan for implementeringen af Grøn Plans målsætninger. Grøn Plan skal kunne meget det er store og krævende målsætninger, vi gerne vil arbejde for. Og man kan lægge mange forskellige fortolkninger ned over formuleringerne om rekreative muligheder og biologisk mangfoldighed. Vi har præciseret vores opfattelse af begreberne gennem de tre undermålsætninger en rig natur, adgang og oplevelse. Indsatsen i kilerne I det foregående kapitel har vi formuleret en række indsatsområder inden for de tre undermålsætninger, som Byrådet forpligter sig til at iværksætte. Disse indsatsområder er overordnede og er således en forudsætning for gennemførelsen af Grøn Plan. Det fysiske udgangspunkt for Grøn Plan betyder også, at vi i særlig grad vil koncentrere vores indsats omkring de seks kiler. Det er kilerne, der skal sikre gennemførelsen af målsætningerne i Grøn Plan. Derfor har vi opridset hvilke handlemuligheder projektforslag vi ser i tilknytning til de enkelte kiler. Under præsentationen af de seks udpegede kiler vil der blive redegjort for, hvordan der kan arbejdes for efterlevelse af de tre undermålsætninger. Det er således underforstået, at opfyldelse af undermålsætningerne sikrer hovedmålsætningerne med Grøn Plan rekreative muligheder og biologisk mangfoldighed. 24

25 Kilerne i Grøn Plan 25

26 Rønnebæksholmkilen Rønnebæk Stenstrup Kilen Fredede områder Naturområder, nuværende og potentielle Vådområder, nuværende og potentielle Skovrejsningsområder 26 Skov

27 Denne kile er todelt med en sydlig og en nordlig del, der mødes omkring Rønnebæksholm. Kilens sydlige del præges af Åsen og følger denne fra bymidten (Grønnegades Kaserne, Munkebakken, Amtmandshaven, kirkegården) forbi vandtårnet og civilforsvarets øvelsesterræn og ud omkring Fruens Plantage. Videre sydøstpå omkring Grevens Vænge og det lille skovområde Løjeds Bakker. Denne del af kilen afgrænses mod nord af Præstøvej. Den nordlige del af kilen udgøres af området omkring Rønnebæksholm og Kalbyris Skoven. Her omfatter kilen skydebaneterrænet syd for Næstved Kaserne (kommende byområde undtaget), samt Kalbyris Skoven, Fredskoven og øvelsesterrænet herimellem. Mod nord afgrænses kilen af Ellebækken og Kolonihaveforeningerne Ellevang og Ellebækshøj. Hele kilen er beliggende i regionale naturområder. Fruens Plantage på Mogenstrup Ås er fredet med henblik på at bevare terrænet i sin nuværende form og beskytte åsen mod gravning af sten, grus og sand (Fredningsnævnet 22. juli 1939, Overfredningsnævnet 27. december 1940). Et andet stykke af Åsen, beliggende syd for Østre Ringvej (mellem Præstøvej og Ved Åsen) er fredet af samme årsager. Området skal være offentligt tilgængeligt og rekreativ udnyttelse ønskelig (Fredningsnævnet 22. november 1976). I kilen gælder (blandt andre) lokalplan L1.2-5 for retablering af en del af Mogenstrup Ås. Status Ellebækken. Fra rørudløb opstrøms Skovallé til udløb i Susåen, i alt meter. På strækningen nedstrøms Skovallé til regnvandsbassinet ved Østre Ringvej løber vandløbet i en lille træbevoksning. Opstrøms Skovallé er vandløbet reguleret. I øjeblikket arbejdes med retablering af bedre fysiske forhold i Næstved by. Vandløbet rummer en bestand af bækørreder. Rønnebækken. Fra Rønnebæksholm til udløb i Gl. Susåarm, i alt cirka meter. Der er genåbnet en del af vandløbet og der arbejdes på yderligere genåbning. Langs åen er der stiforløb fra Gl. Susåarm til øvelsespladsen ved Kasernen. Vandløbet rummer ørreder. Skydebaneterrænet. Kommunen har købt skydebaneterrænet syd for Næstved Kaserne et område på 57,6 hektar, der ikke har været opdyrket i mere end 50 år, og som rummer potentialer som overdrev. Der findes en drifts- og plejeplan for området. En del af arealet er udlagt som kommende boligområde og er ikke omfattet af kilen. Øvelsesterrænet mellem Kalbyris Skoven og Fredskoven ejes af staten og er omfattet af forsvarets drifts- og plejeplan. Kalbyris Skoven. 281 hektar, løvskov med en del nåletræsbevoksning. Fredskoven. 77 hektar, løvskov med en del nåletræsbevoksning. Fruens Plantage. Kommunen har købt Fruens Plantage i sammenhæng med Rønnebæksholm. Fruens Plantage dækker 64 hektar og be- står primært af løvskov, iblandet mindre arealer med nåleskov og pyntegrønt. Området ligger på Mogenstrup Ås og blev fredet i Løjeds Bakker og grusgraven nordvest for. Løjed er efter grusgravning blevet retableret som et i hovedsagen fladt areal og tilplantet med eg og fyr. Området er på cirka 65 hektar. Grusgraven nordvest for Løjed er omfattet af lokalplan L1.2-5, som sigter på at retablere åsen via jordopfyldning og på længere sigt skabe et overdrevsareal. Grevens Vænge. Skovområde på 22 hektar. De grønne områder langs Åsen (bydelen af Åsen). Munkebakken (anlagt som park 1926, 2,4 hektar), Grønnegades Kaserne, Vandtårnsbakken og områderne øst for Ringvejen. På Vandtårnsbakken findes interessante botaniske områder, som er stærkt truet af kraftig tilgroning. Haveforeningerne. Ellevang og Ellebækshøj omfatter omkring 19 hektar. Det er haveforeningen selv, der vedligeholder arealerne. Området gennemskæres vertikalt af Ellebæksvej samt diagonalt af en større sti. Der er planer om at lægge en kommende omfartsvej på den diagonale sti gennem Ellevang, som derfor kan blive berørt af vejanlæg. Ellebækshøj har fået permanent status som kolonihaveområde. Haveforeningen Skovhøjen ligger umiddelbart vest for Kalbyris Skoven og dækker 1,3 hektar. 27

28 Rønnebæksholmkilen Kilens funktion Kilen omfatter nogle af de fineste bynære naturområder i kommunen. Et væsentligt grundlag for kilens forløb er ønsket om at friholde disse naturområder for yderligere bebyggelse eller anden udnyttelse, der tilsidesætter rekreative og biologiske formål. Åsen og Kalbyris Skoven er store attraktioner, og øvelsesterrænerne omkring Næstved Kaserne (den tidligere skydebane samt øvelsesterrænet) rummer bevaringsværdige naturkvaliteter, fordi det ikke har været opdyrket i de seneste 50 år (botanikundersøgelse foreligger). I kilen indgår desuden flere kolonihaveområder. Kilen omfatter ingen landsbysamfund. Der findes to fine vandløb i kilen Ellebækken og Rønnebækken samt to herregårde Rønnebæksholm og Grevens Vænge. Kilen vil skabe sammenhæng fra bymidten til naturområderne i kommunens østlige del. Den vil beskytte og fremhæve Åsens præg på Næstved, helt inde fra bymidten. Således omfatter kilen store dele af de grønne områder i den indre by. Åsens betydning for Næstveds byudvikling vil kunne tydeliggøres. Samtidig vil kilen bevare og understrege Næstved Kasernes betydning, ikke mindst det 28

29 store uopdyrkede øvelsesterræn, der kan udvikles til overdrev. Kalbyris Skoven skaber en smuk kant mod kommunens østlige grænse. En rig natur Kilen er præget af store og sammenhængende naturområder med skovene og øvelsesterrænet i den nordlige del og Fruens Plantage og Løjeds Bakker i den sydlige del. Disse store naturarealer kan knyttes til de grønne områder i bymidten ved hjælp af etablering af de få manglende forbindelseslinier. I kilen findes således både den bynære og velplejede parknatur og den mere vildtgroende skov og overdrevslignende natur. Skovene drives forretningsmæssigt og der kunne med fordel udlægges et stykke med uberørt skov. Øvelsesterrænerne har potentialer som overdrev, og der bør følges op på den eksisterende driftsog plejeplan for området med henblik på at sikre områdets fortsatte udvikling i retning af overdrev. Muligheden for fredning af området bør drøftes nærmere. Retablering af åsen fysisk såvel som botanisk er et stort og krævende projekt. I både Ellebækken og Rønnebækken findes ørreder. Genåbning af yderligere et stykke af Rønnebækken vil forbedre mulighederne for den biologiske mangfoldighed. Adgang Kilen sikrer adgang fra bymidten og ud i nogle af kommunens mest bynære naturområder. Der findes en sti langs Rønnebækken stort set hele vejen fra udløbet i Gl. Susåarm og ind til Rønnebæksholm. Stien fortsætter tværs over øvelsesterrænet syd for kasernen og forbinder kilens sydlige og nordlige del. Det er både muligt at gå og cykle ad denne sti, og på visse strækninger er stien bred og fast nok til at være tilgængelig for folk i kørestol. Det skal være muligt at følge Åsen fra bymidten til kommunegrænsen. Ved etablering af et sammenhængende stiforløb langs Åsen skabes en direkte forbindelse fra bymidten til kommunens østlige grænse. Åsens markante præg på Næstved by understreges herved. Tillige tydeliggøres de naturområder, der knytter sig til Åsens stejle og svært opdyrkelige skrænter. Ellebækken og Rønnebækken giver fine muligheder for at etablere forbindende stisystemer gennem kilen. Kalbyris Skoven, Fredskoven og Fruens Plantage kan knyttes til bymidtens rekreative områder parker, kirkegård, kolonihaver, idrætsanlæg, campingplads, vandtårn samt de militære øvelsesterræner. Der findes en folder omkring Fruens Plantage med turbeskrivelser. I området er der udover vandrestier også cykelstier og ridestier. Flere stier Med udgangspunkt i ønsket om at gøre naturen tilgængelig for mange forskellige typer af brugere bør der arbejdes med at etablere forskellige slags stier både for handicappede, ryttere, cyklister og gående. I Tilgængelighedsplanen, som er udarbejdet med henblik på at skabe bedre færdselsmuligheder for handicappede, er der peget på en sti fra Rønnebæksholm gennem Kalbyris Skoven til Næstved Kaserne. Det er en eksisterende sti, som blot skal forbedres. Der indgår en ridesti i lokalplanen for Næstved Kaserne, som vil skabe for- bindelse fra kasernens rideanlæg til Kalbyris Skoven. Hele tre af kommunens syv cykelrundture passerer gennem kilen. Ydernæs Rønnebækruten, som følger stien rundt om Ydernæs og enten svinger nordover langs Rønnebækken eller via Englebjergvej over Stenstrup. Tilbage ad Laugstien. Herlufsholm Kalbyrisruten, som giver en øst-vest orienteret rundtur omkring byen. Også denne rute benytter Laugstien, videre nordpå gennem Kalbyris Skoven til Ny Holsted, vestpå gennem Friheden, sydpå langs Evensvej og retur til bymidten over Fodbygård og Lille Næstved. Rønnebæk Fladsåruten bruger Laugstien som udgangspunkt for en tur over Rønnebæk og videre østpå ind i Fladså Kommune, rundt om Fladså Banker og tilbage langs Åsen via Løjeds Bakker og Fruens Plantage. Oplevelse Rønnebæksholm Midt i kilen ligger herregården Rønnebæksholm, der ejes af Næstved Kommune og drives som Kunst- og Kulturcenter. Rønnebæksholm har en over 700 år lang historie, men har skiftet udseende flere gange. Den nuværende hovedbygning stammer fra I 1994 fik Næstved Kommune mulighed for at købe avlsgården Rønnebæksholm med tilhørende cirka 170 hektar landbrugsjord og 60 hektar skov. Fire år senere erhvervede kommunen også den smukke hovedbygning. 29