NOTER til forelæsningerne om HJERTET. Christian Olsen.-Fysiologisk Institut.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTER til forelæsningerne om HJERTET. Christian Olsen.-Fysiologisk Institut."

Transkript

1 Oktober 2001 NOTER til forelæsningerne om HJERTET. Christian Olsen.-Fysiologisk Institut. HJERTETS ELEKTRISKE AKTIVITET Membranpotentialer Ligevægtspotentialer Pacemakerpotentialer Impulsudbredningen Elektrokardiografi Arytmier HJERTETS MEKANISKE AKTIVITET Tryk- og volumenændringer gennem hjertecyklus Hjertets lyde og mislyde Hjertets minutvolumen Ændringer i hjertefrekvensen Ændringer i slagvolumen Hjertets arbejde Hjertets energiomsætning

2 Fysiologien indledes ofte med cellelære, betragtninger over cellens funktioner og dens krav til omgivelserne. De første celler lå badet i Urhavet hvis konstante sammensætning med henblik på salte, næringsstoffer og gasser sikrede cellerne et konstant eksternt miljø, samt muligheden for at regulere på de intracellulære forhold ved at ændre på cellemembranens funktioner. Mange af de fysiologiske funktioner, som jeg skal gennemgå i det kommende, handler netop om, hvorledes organismen bestræber sig på at holde ekstracellulærmiljøet konstant, således at cellerne er badet i en væske hvis ionsammensætning, koncentration af næringsstoffer, gastensioner, ph, temperatur osv. ligger så tæt ved det optimale som muligt. Kap. 1 HJERTET OG KREDSLØBET Indledning og model Hjertet og kredsløbet indtager en central placering i forbindelse med sikringen af ekstracellulærmiljøets konstante sammensætning. Hjertet og kredsløbets hovedfunktion er konvektiv transport af: 1. ilt og kuldioxyd 2. næringsstoffer 3. affaldsstoffer 4. varme 5. hormoner 6. hvide blodlegemer og antistoffer (forsvarssystemet) Man taler almindeligvis om eet hjerte og to kredsløb det store og det lille. Men en mere korrekt forestilling får man ved at tale om to hjerter eller to pumper og eet kredsløb. Dette fremgår tydeligt, hvis du ser på figur 1. Man ser de to pumper: højre og venstre hjerte. Følger vi blodet fra venstre hjerte ud i systemet, kommer vi først til aorta og arterierne, der fungerer som en art trykreservoir, hvor en del af energien fra hjertets systole opsummeres i de elastiske fibre, hvorved energien til blodets transport i diastolen sikres. Blodet fordeles via arterierne ud til organerne, hvor vi finder først arteriolerne, der er karakteriseret ved rigelig forsyning af glat muskulatur og nerveinnervation. Her ligger størstedelen af modstanden mod blodets strømning en modstand som kan reguleres, så de enkelte organer kan modtage blodgennemstrømning efter behov. Dernæst kommer kapillærerne, som er karakteriseret ved kun at bestå af ét lag celler -endothelet. Her foregår udvekslingen mellem væv og blod af de stoffer, der transporteres med blodet. Side 2

3 Figur 1. Hjerte- kredsløbsmodel. Venerne er karakteristiske ved, at de kan optage varierende mængder blod i sig uden at trykket ændres meget. De fungerer herved som en slags kapacitetskar eller blodreservoir. I situationer, hvor der er behov for øget gennemblødning f.eks. af tværstribet muskulatur ved overgangen fra arbejde til hvile, oplever man ofte at disse vener trækker sig sammen, hvorved blodet transporteres mod hjertet og ud i systemet. Det påståes, at disse kontraktioner i venerne giver anledning til fænomenet sidesting. Nu tilbage til højre hjerte, hvorfra blodet cirkulerer igennem lungerne til venstre hjerte. Ser vi på "hjerterne", så er de skitseret som pumper. Blodstrømningens retning er sikret ved ensretterventiler, som ses ved ind-og udløbet af både højre og venstre hjerte. Endelig viser modellen i fig. 1 at de to pumper er tvunget til at arbejde med samme frekvens, men pumper de lige meget ud pr. slag? - Hvad sker der, hvis ikke de pumper lige meget ud i et lidt længere tidsrum? Vi vil nu gå i detaljer med de enkelte afsnit i den model, jeg her har skitseret. A. HJERTET Hjertet pumper blodet rundt i kredsløbet. Denne mekaniske aktivitet forudsætter kontraktion af hjertemuskulaturen. Enhver kontraktion, hvad enten det er i tværstribet, glat eller hjertemuskulatur forudgåes af en elektrisk forandring i den pågældende muskels membran. Derfor må vi nu ændre perspektivet og gå tæt ind på membranen og se på de elektriske forhold her. HJERTETS ELEKTRISKE AKTIVITET Der hersker en elektrisk spændingsforskel over alle organismens cellemembraner (membranpotentialet), således at indersiden er negativ i forhold til ydersiden. På nerveog muskelvæv kan membranens potentiale imidlertid vendes om ved irritation, således at den bliver positiv på indersiden og negativ på ydersiden. Man taler om at vævene kan irriteres eller exciteres - de såkaldte excitable væv. Vi skal prøve at kigge lidt på, hvad der giver anledning til membranpotentialerne, og hvad der får dem til at ændres. Side 3

4 LIGEVÆGTSPOTENTIALER Koncentrationen af kaliumion (K + ) er høj inde i cellen, men lav udenfor - og omvendt for natriumionens (Na + ) vedkommende. Det hænger sammen med en pumpe i membranen, den såkaldte natrium pumpe eller den natrium-, kalium- aktiverede ATPase. Hvis den pumper 3 Na + ud for hver 2 K +, skulle det i sig selv kunne give anledning til, at membranen bliver negativ på indersiden, og at der kommer et positivt ladningsoverskud på ydersiden. Der er imidlertid andre forhold af betydning for mem branens potentiale i hvile, og her er permeabilitetsforholdene nok de vigtigste. Lad os betragte Na + isoleret. Hvad vil der ske, hvis membranens permeabilitet for Na + blev meget høj? Na + ville, p.gr.a. forskellen i koncentrationen, løbe fra det sted med den højeste koncentration til det sted med den lavere koncentration. Dette ville medføre, at positive ladninger ville blive transporteret udefra ind i cellen, hvorved der ville blive ladningsoverskud intracellulært, og membranen ville blive positiv på indersiden. Dette elektriske potentiale ville imidlertid virke bremsende på indløbet af natrium, og man kan forestille sig en ligevæ gt opstå m ellem koncentrationsgradienten ind og den elektriske gradient ud af cellen. I denne tænkte situation kunne man tale om, at Na + er i ligevægt. Transporten ind i cellen betinget af det kemiske potentiale udbalanceres netop af transporten ud af cellen på grund af det elektriske potentiale, hvorved nettotransporten bliver 0. Det elektriske arbejde (W e) er den energi, der skal tilføres for at transportere et mol Na + fra rum 1 til rum 2, mod den elektriske potentialeforskel mellem de to rum (E 2 - E 1 ) volt. F er Faraday's tal, z er ionens valens. W e = z x F (E 2 - E 1 ) Det kemiske arbejde W k er den energi, som kræves for at transportere et mol Na + fra det ene rum mod koncentrationsforskellen af Na + i rummene (C 2 - C 1 ). W k = R x T x ln (C 2 - C 1 ) R = gaskonstanten, T = den absolutte temperatur. Det elektro-kemiske arbejde (W ek) er summen af det elektriske og kemiske arbejde. W ek = W e + W k = z x F (E 2 - E 1 ) + R x T x ln Ved ligevægt er det elektro-kemiske arbejde netop lig 0. W ek = 0 dvs. W e = W k. z x F (E 2 - E 1 ) = R x T x ln C1/C2 dvs. at ligevægtspotentialet for Na + E + Na bliver Dette udtryk kaldes Nernst ligning. Ved 37 C og for monovalente ioner (som Na + og K + ) kan den skrives E = 61.5 log Side 4

5 MEMBRANPOTENTIALER Tabel 1. INTRA- OG EKSTRACELLULÆRE KONCENTRATIONER OG BEREGNEDE LIGEVÆGTSPOTENTIALER Ekstracellulær mm Intracellulær mm Ligevægtspotentiale mv Na + Ca ++ K I Tabel 1 ses de omtrentlige koncentrationer af Na +, K + og Ca ++ inde i og udenfor cellerne. De beregnede ligevægtspotentialer for ionerne er også angivet. Det fremgår at ligevægtspontentialerne for Na + og Ca ++ er klart positive hvorimod ligevægtspotentialet for K + er negativt. Figure 2 Aktionspotentialet fra myocardiet, samt permeabilitetsændringerne for Na +, Ca ++ og K +. Aktionspotentialet(fig.2) fra en ventrikelmuskelcelle indledes af en hurtig depolarisering betinget af en meget kortvarig, kraftig stigning i permeabiliteten for Na +. Bemærk desuden en plateaufase i hjertemuskelcellens aktionspotentiale især betinget af kalciumpermeabilitetssøgningen. Aktionspotentialet har en varighed på omkring 300 msec. PACEMAKER POTENTIALER Registrerer man potentialet i sinusknuden får man et resultat som på figur 3. Det man især vil hæfte sig ved på fig. 3 er, at der ikke opnåes noget veldefineret hvilepotentiale. Svarende til fase 4 (som ofte bærer betegnelsen pacemakerpotentiale) ses en jævn depolarisering mod den prikkede linie, der er markeret TP (= TrickerPotentialet eller TærskelPotentialet). Forklaringen på fase 4 må søges i permeabilitetsændringer, - faldende for kalium og stigende for natrium og calcium. Når tærskelpotentialet er nået, åbner elektrisk drevne calciumkanaler og membranen depolariseres. Repolarisering kan forklares ved en normalisering af kalium- og calciumpermeabiliteten. Da hvilepotentialet således ikke er stabilt, vil der med jævne mellemrum udløses et aktionspotentiale. Stejlheden i fase 4 bliver afgørende for, hvornår næste aktionspotentiale udløses. Hvis sinusknuden ikke er påvirket af nerver eller hormoner, vil frekvensen være ca 120 depolariseringer pr. min., man taler om sinusknudens egenfrekvens. På figuren ses sinusknuden påvirket af transmitterstoffet fra det parasympatiske nervesystem acethylcolin. I den stiplede figur er hældningen af fase 4 er meget mindre end i den fuldt optrukne, det varer altså længere før tærskelpotentialet nåes, og derfor bliver frekvensen lavere. Figure 3 Pacemakerpotentialer fra sinusknuden. Side 5

6 Ved kraftig parasympaticus' påvirkning af hjertet kan frekvensen falde helt mod 0. Omvendt vil frekvensen kunne øges til omkring 200 hos yngre individer ved maksimal sympaticus påvirkning af sinusknuden. Tabel 2. POTENTIALER A. LIGEVÆGTSPOTENTIALET Er den elektriske spændingsforskel over en membran, der skal til for at udbalancere en ions kemiske potentiale, således at nettotransporten af ionen bliver nul. Beregnes v.h.a. Nernst's ligning. B. MEMBRANPOTENTIALET Er den elektriske spændingsforskel, der kan måles mellem en celles yder- og inderside (1, 2 og 3 nedenfor): 1. HVILEPOTENTIALET Er membranpotentialet i en celle, der ikke danner et elektrisk signal. 2. AKTIONSPOTENTIALET Er en kortvarig ("alt eller intet") ændring i membranpotentialets polaritet. 2. PACEMAKERPOTENTIALET Er en spontan graderet ændring (depolarisering) i membranpotentialet, som kan udløse et aktionspotentiale. Da sinusknuden depolariserer med den højeste frekvens bliver sinusknuden under normale omstændigheder pacemaker. Fra sinusknuden udbredes impulsen ud over højre og venstre atrie uden behov for noget specielt ledningsvæv. Impulsen eller depolariseringen breder sig fra atriemuskelfibre til atriemuskelfibre idet hjertemuskulaturen - i modsætning til tværstribet muskulatur og i modsætning til nervevæv er i stand til direkte at lede elektriske forandringer over cellemembranen fra celle til celle. Figure 4 Normal udbredning af depolariseringen. På fig. 4 kan du se signalet starte i sinusknuden og brede sig over atriet til av-knuden. Her fanges signalet op af specielle fibre og ledes fra av-knuden gennem det Hiske bundt igennem septum intraventriculare mod apex og resten af hjertet. Overledningen fra atriet til ventriklen kræver specialisert væv, idet atrie- og ventrikel-muskelfibrene nok er i kontakt med hinanden svarende til den fibrøse ring mellem atrier og ventrikler, men den elektriske kontakt mellem cellerne fungerer kun mellem atriemuskulaturens celler indbyrdes og mellem ventrikelmuskulaturens celler indbyrdes. Signalet bliver som sagt samlet op i atrioventrikulærknuden og herfra ledt via det Hiske bundt ned i ventriklerne. De specialiserede fibre (Purkinje fibre), som leder signalet mod apex i hjertet leder med langt større hastighed end overførslen fra ventrikelmuskelfibre til ventrikelmuskelfibre. Derfor vil depolariseringen nå apex meget Side 6

7 hurtigt, hvorimod depolariseringen i omkredsen af hjertet omkring pulmonal- og aorta ostierne forløber væsentligt langsommere. Som sagt forudgåes hjertets mekaniske aktivitet af den elektriske depolarisering, og det er derfor hensigtsmæssigt at den forløber som beskrevet. Ved at starte højt i atrierne kontraheres muskulaturen om venernes indmunding sfinkteragtigt. Depolariseringen breder sig derefter ned over atrierne i blodstrømmens retning mod ventriklerne. Blodstrømmen fra ventriklerne går i modsat retning, idet strømningen er fra apex mod basis af hjertet ud gennem aorta og arteria pulmonalis. Da depolariseringen ledes hurtigt gennem det specialiserede væv mod apex, afsluttes udbredelsen over ventriklerne netop fra apex mod basis. Kendskabet til impulsudbredningen spiller ikke kun en rolle for forståelsen af det mekaniske, men også for forståelsen af de enkelte takkers opståen i elektrokardiogrammet. ELEKTROKARDIOGRAFI (EKG) Aktionspotentialer i hjertemuskelfibre af størrelsesordenen op til 100 mv. Vi har set hvorledes disse breder sig ud over hjertet. Hvordan giver dét sig til kende på organismens overflade? Lad os først betragte et udsnit af hjertemuskulaturen (se fig. 5), hvor en del af muskelmassen er depolariseret og den øvrige normalt polariseret. Det normalt polariserede område har positiv fortegn på overfladen i forhold til det depolariserede område til venstre på figuren. Her er potentialforholdene vendt om, og der vil opstå "strømsløjfer" mellem det Figur 5 Depolarisering. depolariserede og det normalt polariserede område. Disse "strømsløjfer" kan samles i en enkelt vektor som vist på figuren. Forholdene er gjort mere realistiske i fig. 6. Vi ser ventriklerne på et tidspunkt, hvor septum er depolariseret, hvorved væggen vil blive negativ på overfladen i forhold til resten af hjertet. Der opstår "strømsløjfer", som igen kan samles i en vektor. Betragter vi nu samme hjerte in situ (fig. 7), ser vi det igen delvist depolariseret med "strømsløjfer", der kan opfanges fra overfladen mellem punkterne A og B. Figur 6 Depolarisering af septum. Om man registrerer fra roden af ekstremiteterne som i fig. 7 eller anvender ekstremiteterne som ledninger og for nemheds skyld registrerer fra hånd- og fodled, gør ingen forskel, idet modstanden i ekstremiteterne er meget ringe. I fig. 8 ser man hvorledes den normale registrering udføres i det, der kaldes standard afledning eller ekstremitets afledning. Man registrerer tre afledninger, betegnet I, II og III. Figure 7 Registrering fra overfladen. Side 7

8 Figure 8 Ekstremitetsafledning. Denne registreringsform er bipolær, begge elektroder er differente. Man kan også registrere med én indifferent og én different elektrode - såkaldt unipolær afledning. Et eksempel herpå ses i fig. 9. Den indifferente elektrode etableres ved at forbinde ledningerne fra armene og venstre ben. Den differente elektrode anbringes på thorax foran hjertet (præcordialt) og afledningerne kaldes derfor præcordial afledninger. Afhængig af hvor på thorax elektroderne er placeret nummereres de V 1, V 2, V 3... V 6. Disse præcordiale afledninger giver et "kig" ind mod højre respektiv venstre ventrikel. Registreringen foregår i det horisontale plan. Figure 9 Præcordialafledning. Standardafledningerne registrerer i det frontale plan. De elektrokardiogrammer, du vil møde i resten af teksten, er registreret ved hjælp af standard afledningerne. Tabel 3. ELEKTROKARDIOGRAFI BETEGNELSE REGISTRERING PLAN SYMBOL Ekstremitetsafledning eller Standardafledning Bipolar Frontal I, II og II Præcordialafledning Unipolar Horisontal V 1, V 2,...V 6 Figure 10 Normalt elektrokardiogram (2. standardafledning). til kende på overfladen. Hvad vil man forvente at finde, når man registrerer hjertets elektriske aktivitet fra overfladen? Man vil nok forvente en mindre amplitude samt dæmpning af udslaget, i forhold til registrering direkte fra myocardiet. Amplituden af den største tak er netop kun ca. 1 mv (sml. m. aktionspotentialets ca. 100 mv). Kun relativt store potentialforandringer i forhold til tiden giver sig Side 8

9 I fig. 10 ser vi et eksempel på et normalt elektrokardiogram registreret i anden standard afledning. Læg mærke til betegnelsen af takker og intervaller. Lad os prøve at finde en - forklaring på de enkelte takker og intervaller i elektrokar- Figure 11 Elektrokardiogrammets baggrund diogrammet ved at se nøjere på fig.11 og 12. Her ser man den før omtalte vektor på forskellige tidspunkter i cyklus anbragt i en figur, der anatomisk fremstiller hjertet. Koncentrerer vi os om anden standardafledning (II), vil vi se at en depolarisering, der bevæger sig fra basis mod apex samlet i en vektor med denne retning giver et positivt udslag. Vi ser netop, at atriernes depolarisering af giver anledning til den positive P-tak. Depolariseringen samles nu op i a-v-knuden og ledes gennem det hiske bundt og højre og venstre grene. Denne overledning Figure 12 Elektrokardiogrammets baggrund (fortsat). giver ikke anledning til noget udslag på elektrokardiogrammet vi har et isoelektrisk stykke fra P til Q. Herefter har depolariseringen nået septum og bevæger sig nu ind i septum, delvist bort fra apex, hvilket kan give anledning til en lille negativ tak Q- takken. Side 9

10 Herfra breder depolariseringen sig fra de subendocardielt lejrede Pukinjefibre ud mod pericardiet omkring apex. Den store ventrikelmasse depolariseres og vi får den markerede R-tak. Den del af ventrikelmuskulaturen, der depolariseres senest er den del, der ligger i omkredsen af hjertet længst borte fra apex - omkring aorta og pulmonalostierne. Depolariseringen bevæger sig tydeligt bort fra apex, og vi ser også en negativ tak, S-takken. Nu er ventrikelmuskulaturen ensartet depolariseret, der er ikke nogen potentiale ændringer i elektrocardiogrammet, og vi har igen et isoelektrisk stykke indtil T-takken. T-takken forårsages af ventriklernes repolarisering. At T-takken er positiv skyldes, at repolarisering følger det omvendte mønster af depolarisering. Hvor er i øvrigt atriernes repolariseringstak? Tabel 4. ELEKTROKARDIOGRAMMETS GENESE HÆNDELSE Atrie depolarisering Atrio-ventrikulær overledning Depolarisering af septum Depolarisering af ventrikelmuskulatur Depolarisering af circumferens Repolarisering af ventriklerne REGISTRERING P-tak PQ-interval Q-tak R-tak S-tak T-tak Jeg minder om, at et normalt depolariseringsmønster, (som netop beskrevet) sikrer et efterfølgende kontraktionsforløb i blodstrømmens retning. Elektrokardiografi giver mulighed for indsigt i hjertets normale og patologiske forhold uden indgreb (non-invasivt). Vi vil nu se på en enkelt gruppe (hovedsageligt) patologiske forstyrrelser i rytme og impuls-udbredning, de såkaldte arytmier. ARYTMIER Vi nøjes her med at koncentrere os om: I. Rytmeforstyrrelse udløst fra sinus-knuden (sinusarytmier) II. Forstyrrelser i overledning fra atrie til ventrikel III. Ekstrasystoler, som kan stamme fra atrier resp. ventrikler I. Sinusarytmi Som omtalt er sinusknuden påvirket af det autonome nervesystem. Variationer i impulsudsendelsen fra det autonome nervesystem kan afspejles i sinusknudens rytmik. I fig. 13 ses et eksempel på en sådan sinusarytmi. Man ser hjertefrekvensen øges under Side 10

11 Figure 13 Sinusarytmi. er således ikke nogen patologisk tilstand. inspiration og nedsættes under eksspiration. Dette tyder på, at fænomenet er relateret til respirationen. Arytmien ophører, hvis man holder vejret. Man ser sinusarytmi hos over halvdelen af normale unge, og det II. Atrioventrikulær blokering Atrioventrikulær blokering ses i tre sværhedsgrader: 1. forlænget overledningstid 2. delvis av-blokering 3. fuldstændig av-blokering P-R intervallet er normalt ikke over 0.22 sek. Er P-R intervallet længere taler man over forlænget overledningstid. Delvis av-blokering ses i fig. 14A. Man ser P-takker med regelmæssige intervaller, men ikke alle P-takker efterfølges af ventrikelkomplekser. Ved fuldstændig av-blokering bliver ingen af atriets depolariseringer overledt til ventriklerne. P-takkerne kommer regelmæssigt, men efterfølges ikke af noget QRS-kompleks. Figure 14 Eksempel på av-blok og ekstrasystoler. i såvel atrier som ventrikler. Ventrikelkomplekserne kommer i en rytme, som er aldeles uafhængig af P-takkernes og oftest med lavere frekvens end disse (fig. 14B). III. Ekstrasystoler Ekstrasystoler er depolariseringer, som kommer på et for tidligt tidspunkt i forhold til den normale rytme. Depolarisering-erne stammer ikke nødvendigvis fra det normale pacemakervæv, men kan opstå hvor som helst Side 11

12 Atriale ekstrasystoler er karakteriseret ved P-takkens konfiguration. Den kan ofte være negativ, hvorimod ventrikelkomplekset er uændret (fig. 14C). Afstanden fra ekstrasystolens R-tak til den følgende R-tak er den samme sam afstandene mellem de normale R- takker. Konfigurationen af de ventrikulære ekstrasystoler er præget af deres opståelsessted og langsomme udbredning. De forudgåes naturligvis ikke af en P-tak. Pausen efter en ventrikulær ekstrasystole er længere end det normale R-R interval. Det fremgår af fig. 14D at afstanden fra den forudgående R-tak til den følgende normale R-tak svarer til det dobbelte R-R-interval. I fig. 15 kan man, svarende til ekstrasystolen, skimte en normal P-tak. Figure 15 Ventrikulær ekstrsystole. Afstanden mellem P-takkene er altså upåvirket af den ventrikulære ekstrasystole, men atriedepolariseringen når av-knuden og ventriklerne i deres refraktære periode. Ekstrasystoler er ikke ualmindelige hos iøvrigt hjertesunde personer. Ses hyppigt i forbindelse med nervøsitet, evt. misbrug af tobak, kaffe eller spiritus. HJERTETS MEKANISKE AKTIVITET Under depolariseringen er kalciumpermeabiliteten kraftigt øget med stigende kalciumkoncentrationer i sarcoplasmaet til følge. Stigningen i kalciumkoncentrationen starter koncentrationsmekanismen: Elektrisk aktivitet Ca ++ > Kontraktion Hjertekontraktionens kraft kan reduceres af stoffer, der påvirker kalciumpermeabiliteten (kalcium kanal blokkere). TRYK- OG VOLUMENÆNDRINGER GENNEM HJERTECYKLUS I fig. 17 ses tryk- og volumenvariationer i forhold til tiden. Dem kan du nu sammenholde med elektrocardiogrammet i samme figur. Lad os først se på forholdene omkring venstre hjertehalvdel. Det fremgår af figuren at trykket i venstre ventrikel er omkring 0 i diastolen, og at det stiger til 120 i systolen. Man skriver: 120/0. Samtidig med trykstigning i venstre ventrikel stiger trykket i aorta ligeledes til omkring 120. I diastolen falder det til ca. 70, altså 120/70. Kaldes ofte blodtrykket (BT), herved forstår man altså blodets tryk i aorta og det store kredsløbs arterier. Venstre ventrikel uddriver i systolen 70 ml blod til aorta. Ventriklen er ikke tom efter systolen, men rummer ca. 70 ml blod. Vi skal senere se nøjere på fig. 17, men forinden afsætte samhørende tryk og volumenværdier fra denne i et nyt diagram. Side 12

13 I fig. 16 ser vi trykket afsat ud ad y-aksen og venstre ventrikels volumen ud ad x-aksen. Tiden indgår altså ikke i figuren, men den tidsmæssige rækkefølge er skitseret ved pilene. Pkt. A svarer til slutningen af systolen altså starten af diastolen. I diastolen fyldes ca. 70 ml blod i ventriklen, og trykket i ventriklen stiger ganske let. Svarende til pkt. B går ventriklen fra diastole over i systole. Den moderate trykstigning får cuspidalklapperne til at lukke, og fra B til C er ventriklen aflukket fra omgivelserne. Man ser her en trykstigning uden volumenændring. Perioden kaldes den isovolumetriske anspændingsfase. Når trykket bliver lig med trykket i aorta (på dette tidspunkt = 70 mmhg) åbnes semilunærklapperne. Nu Figure 16 PV-diagram for ve. ventrikel. drives blodet ud i aorta under stadig trykstigning. Svarende til pkt. D lukker semilunærklapperne igen. Fra D til A er begge klapsæt lukkede vi har den isovolumetriske afspændingsfase. Ved pkt. A åbnes cuspidalklapperne atter og blodet strømmer nu ind i ventriklerne fra atrierne. For at samle op: A: åbning af cuspidalklapperne B: lukning af cuspidalklapperne B-C: isovolumetrisk anspændingsfase C: åbning af semilunærklapperne D: lukning af semilunærklapperne D-A: isovolumetrisk afslapningsfase Gå til fig. 17 og find åbnings- og lukningstidspunkterne for klapperne. I fig. 17 ser vi også trykkene fra højre side af hjertet. Trykket i højre ventrikel svinger fra omkring 0 i diastolen til omkring 25 i systolen. I a. pulmonalis svinger trykket mellem 25 og 8. Trykket i højre atrium svinger også omkring 0, med en tilbøjelighed til at blive negativ. Hvorledes kan trykket i højre atrium blive negativt? Højre ventrikel må naturligvis udpumpe stort set det samme slagvolumen som venstre, og højre ventrikels tryk og volumenforhold kan derfor plottes på samme vis som for venstre ventrikel. I fig. 16 er forholdene for højre ventrikel vist med stiplet linie. I fig. 17 observerede du måske, at trykket i aorta er højere end trykket i ventriklen, medens der stadigvæk strømmer blod ud af venstre ventrikel? I starten af systolen, hvor trykket er højest i ventriklen, tildeles blodet en bevægelsesmængde. Da der kun er ganske ringe gnidningsmodstand i aortaostiet vil blodet blive ved med at strømme, hvis ikke kræfterne vendes om. Og dette er netop tilfældet i slutningen af uddrivningsperioden, hvor trykket er højest i aorta. Blodet decellereres, og vil til slut begynde at strømme tilbage til venstre ventrikel. Herved fyldes semilunærklapperne, og deres rande vil mødes. Aortaostiet er nu lukket. HJERTETS LYDE OG MISLYDE Laminar strømning er lydløs, hvorimod turbulent strømning ofte kan høres. Strømningen i kredsløbet er hovedsagelig laminar, men i forbindelse med lukning af hjertets klapper opstår der turbulens. Dette giver anledning til lyd. Side 13

14 Lytter man til hjertet eller optager man, ved hjælp af en mikrofon, et fonokardiogram som i fig. 17 bemærker man især to hjertelyde. 1. hjertelyd opstår ved turbulens ved lukningen af cuspidalklapperne. 2. hjertelyd ved lukning af semilunærklapperne. Lyden ledes af det strømmende blod, og de enkelte ostier vil derfor høres med varierende intensitet forskellige steder over prækordiet. Ved klapfejl vil der kunne opstå mislyde. Hvis en klap er forsnævret (stenose) vil der opstå turbulens ved blodets strømning herigennem. Er der defekter i klapperne, vil blodet kunne strømme igennem defekten, når klapperne ellers ville være lukkede (insufficiens). Dette giver også anledning til mislyde. Høres en mislyd mellem 1. og 2. hjertelyd kaldes den systolisk, mellem 2. og 1. hjertelyd diastolisk. Figure 17 Ventriklernes tryk- og volumenændringer i forhold til tiden. En systolisk mislyd kan således enten skyldes stenose af semilunærklapperne eller insufficiens af cuspidalklapper, og tilsvarende for diastoliske mislyde som det fremgår af tabellen. Tabel 5. MISLYDE og KLAPFEJL MISLYD INSUFFICIENS STENOSE Systolisk Cuspidal Semilunær Diastolisk Semilunær Cuspidal HJERTETS MINUTVOLUMEN Hjertets minutvolumen er i hvile 4-5 l/min. Under muskelarbejde kan hjertets minutvolumen nå op på l/min. Hvordan kommer disse ændringer i hjertets minutvolumen i stand? Hjertets minutvolumen er produktet af frekvens (fr) og slagvolumen (SV) dvs. Side 14

15 = fr x SV Lad os først se på ændringer i hjertefrekvensen. Hjertets pacemaker er sinusknuden. Hvis denne ikke påvirkes af nerver eller hormoner e.l. vil frekvensen ligge omkring min -1 (sinusknudens egen frekvens). Hjertefrekvensen kan øges ved sympatikus stimulation til omkring 200 hos yngre individer. Cirkulerende adrenalin og andre stoffer, der virker som sympatikus transmitter vil også øge frekvensen. Hjertefrekvensen kan nedsættes ved parasympatikus stimulation. I hvile til omkring 60 min -1. Ved meget kraftig parasympatikus stimulation kan frekvensen blive meget lavere. Frekvensen kan altså stige fra 60 til godt 180 dvs. med en faktor ca. 3, men da minutvolumen som nævnt kan øges med en faktor 6-8, må slagvolumen altså også variere betydeligt. Slagvolumen kan beregnes: a. slutdiastolisk volumen (150 ml) b. slutsystolisk volumen ( 75 ml) a. b. = slagvolumen ( 75 ml) Man kan nu forvente at en stigning i slag-volumen vil kunne komme i stand ved at øge a. eller nedsætte b. Lad os undersøge de to muligheder: Ad a. Hvad vil der ske ved øget slutdiastolisk volumen? I fig. 18 ser du PV- diagrammet fra tidligere. Samtidig er her indtegnet situationen ved øget slutdiastolisk volumen. Det fremgår tydeligt at slagvolumen er øget, men ligeledes fremgår det at forudsætningen herfor er, at det slutsystoliske volumen ikke er meget anderledes end før. Holder denne forudsætning? Figure 18 Øget slutdiastolisk fyldning. Det viser sig, at lader man en ventrikel med konstant kontraktilitet kontrahere sig fra varierende slutdiastoliske volumina og mod varierende tryk, ligger de resulterende slutsystoliske volumina og tilhørende slutsystoliske tryk på en ret linie fig. 19. Lader man ventriklen kontrahere sig uden mulighed for tømning (isovolumetrisk kontraktion) ved forskellige volumina, vil de resulterende systoliske tryk ligge på samme rette linie. Det betyder med andre ord, at kontraherer ventriklen sig fra et øget slutdiastolisk volumen med uændrede tryk i omgivelserne, vil det slutsystoliske trykvolumenpunkt være det samme som i udgangssituationen. Side 15

16 Indenfor relativt vide grænser gælder altså: Øget diastolisk fyldning giver øget slagvolumen. (Starlings hjertelov). Øget diastolisk fyldning ses ved: 1. Øget fyldningstryk. Det øgede fyldningstryk kan være betinget af ændrede trykforhold i venerne ved stillingsændring. En kontraktion af den glatte muskulatur i venerne vil også øge fyldningstrykket (i højre ventrikel). 2. Øget diastole varighed. Dette ses ved nedsat frekvens, idet frekvens- ændringer især påvirker diastolevarigheden. Ad b. Lad os undersøge den anden mulighed for at øge slagvolumenet nemlig nedsat slutsystolisk volumen. Figure 19 Konstant kontraktilitet og varierende volumina. Figure 20 Øget kontraktilitet. Nedsat slutsystolisk volumen ved uændret tryk er ensbetydende med øget kontraktilitet. I fig. 20 ser vi at den rette linie, som forbinder samhørende slutsystoliske tryk og volumenpunkter har større hældning end i fig. 18 og 19. Det fremgår også af figuren, at ved uændret slutdiastolisk volumen vil det reducerede slutsystoliske volumen medføre øget slagvolumen. Samtidig ses det at ventriklen er i stand til at præstere større slutsystoliske tryk ved de samme volumina. En sådan stigning i hældningen er altså udtryk for en øget kontraktilitet, som kan fremkaldes ved øget sympatikusstimulation eller øget mængde adrenalin i blodet. En stigning i slagvolumen kan altså opnås ved : a. Øget diastolisk fyldning (Starlings hjertelov) b. Øget kontraktilitet (f.eks. ved øget sympatikusstimulation). HJERTETS ARBEJDE I een hjertecyclus udfører venstre ventrikel et arbejde på blodet, der repræsenteres af arealet under den systoliske trykvolumenkurve C-D i fig. 19 minus arealet under tilhørende afsnit A-B. Tryk x volumen er lig arbejde (som kraft x vej). Det arbejde, der udføres på blodet pr. slag kaldes hjertets slagarbejde (SW) eller hjertets ydre arbejde. Dette er vist prikket på fig. 21. Side 16

17 Højre ventrikelarbejde er normalt lidt mindre end 1/5 af venstres, da højre ventrikels tryk er knap 1/5 af venstres, og de to ventriklers gennemsnitlige slagvolumina er ens. Ventriklen ophører som bekendt normalt med at uddrive blod, inden det intraventrikulære tryk er faldet til 0. I fig. 21 ophører uddrivningen svarende til pkt. D. Under specielle forsøgsomstændigheder hvor semilunærklapperne ikke lukker, fordi trykket i aorta gradvist nedsættes mod 0, finder man faktisk at ventriklen tømmer sig mod et volumen svarende til Vo. Arealet VoAD (skraveret i fig. 21) repræsenterer altså en potentiel (elastisk) energi (PE) i ventriklens væv ved afslutningen af systolen. Denne energi forbliver uudnyttet hjertet in vivo. Figure 21 Tryk-volumen-arbejdet for ve. ventrikel. Ventriklens samlede mekaniske energiomsætning er summen af det ydre arbejde (SW) og den potentielle energi (PE) afgrænset i fig. 21 af VoBCD, kaldet trykvolumenarealet PVA. PVA = SW + PE HJERTETS ENERGIOMSÆTNING OG NYTTEVIRKNING Ved konstant kontraktilitet findes der en høj grad af lineær korrelation mellem myocardiets iltoptagelse pr. slag ( O 2 ) og trykvolumen arealet (PVA) uanset hvilken type kontraktion hjertet udfører. Dette er skitseret i fig. 22. Da iltoptagelsen kan omregnes til energiomsætning (EO) kan denne størrelse lige så vel anvendes som enhed på y-aksen, og vi får da samme benævnelse på begge akser (J x slag -l ). Ligningen for den rette linie bliver da: EO = a x PVA + b a er hældningen og kan aflæses af figur 22: a = 2,66. b er skæringen med y-aksen og repræsenterer energiomsætningen pr. slag for det ubelastede hjerte, svarende til: 1. den basale energiomsætning (svarende til et standset hjerte) og 2. energi til eksitation og ubelastet kontraktion (hovedsageligt pumpning af Na +, K + og Ca ++ -ioner) Ligningen for linien kan nu skrives: Side 17

18 EO = 2,66 x PVA + basal EO Dette udtryk kan omskrives: Brøken udtrykker den mekaniske (netto)nyttevirkning, nemlig den del af stigningen i energiomsætningen, der bliver til mekanisk energi. Her altså beregnet til 38%. Nu bliver jo kun en del af den energi, der er repræsenteret i PV- arealet afsat på omgivelserne, nemlig svarende til slagarbejdet (SW). Da slagarbejdets andel af PV-arealet er varierende (udgør mellem 0 og 70%) bliver nyttevirkningen ved hjertets ydre arbejde selvfølgelig tilsvarende reduceret. Man kan således forvente nyttevirkninger for hjertet mellem 0 og godt 25%. Figure 22 Sammenhængen mellem PV-arbejdet og energiomsætningen. Det fremgår altså at den potentiel elastiske energi er uudnyttet, og jo mindre en andel denne udgør af den samlede mekaniske energi jo højre nyttevirkning vil hjertet arbejde med. Det fremgår af figurerne at PE- arealet bliver større og dermed energiomsætningen større jo højre tryk ventriklen arbejder mod. Det fremgår ligeledes, at en stigning i ventriklens slagarbejde (SW) stiller øget krav til energiomsætningen. Det er imidlertid vigtigt, at være opmærksom på, at en stigning i slagarbejdet, på grund af øget tryk, stiller langt større krav til hjertets energiomsætningshastighed end en tilsvarende stigning betinget af øget slagvolumen. Øges hjertets minutvolumen er det langt mere økonomisk såfremt dette især finder sted ved stigning i slagvolumen frem for en stigning i frekvensen. C:\Documents and Settings\hjertenoter2001.wpd Side 18

Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

EKG SATS - S TLA 2011

EKG SATS - S TLA 2011 EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes

Læs mere

Aktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive.

Aktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. Cardiac elektrofysiologi Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. De har alle en exitationskontraktionskobling! en exitation af myocytterne fører til en kontraktion. Denne kontraktion

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende

Læs mere

Kredsløbsøvelse. EKG og Ortostatiske reaktioner

Kredsløbsøvelse. EKG og Ortostatiske reaktioner Kredsløbsøvelse EKG og Ortostatiske reaktioner Gruppe: C2-33 Asma, Mia, Sara og Yaima Instruktør: Malik Indholdsfortegnelse 1.0 Formål 2.0 Øvelsens praktiske forløb 3.0 Deløvelse 1 3.1 Teoretisk baggrund

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Ekg e-learning på Absalon

Ekg e-learning på Absalon HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.

Læs mere

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE.

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. Eksamen modul 1.3, Januar 2011 DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. HUSK AT AFLEVERE DINE SVARARK. HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med arytmi, og udfordringen for den praktiserende dyrlæge

Læs mere

Rohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!

Rohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener! Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Biofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt

Biofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for Matematik og Fysik Fysisk Laboratorium Biofysik (10 33 11) Eksamen 6. juni 2003 4 timers skriftlig prøve Alle hjælpemidler er tilladt Sættet består af

Læs mere

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt Elektrokemisk potential, membranpotential og Donnanligevægt Elektrokemisk potential: µ Når en elektrisk ladning, q, transporteres i et ydre elektrisk felt fra potentialet φ 1 til φ 2, er det tilhørende

Læs mere

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus

Læs mere

Nervefysiologi - Excitable membraner

Nervefysiologi - Excitable membraner Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 Kl. 9.00 12.00 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2).

At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2). - Formål At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2). Teori Hjertets cyklus omfatter de sekventielle sammentrækninger af hjertets forkamre

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001. HJERTET - Lektion 1 Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Baseret på manuskript 282 / dias 083 http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html http://www.nucleusinc.com/anim

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport

Læs mere

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

HJERTET. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole.

HJERTET. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html Organbeskrivelse - her link til organbeskrivelse 2 HJERTET funktion: at pumpe

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon

Læs mere

HJERTET - og kredsløbssystemet

HJERTET - og kredsløbssystemet HJERTET - og kredsløbssystemet Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html Kredsløbssystemet Hjerte og Kar Elastiske arterier (aorta)

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2 Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Q=0,2!mm,!R=6! mm,!s=2,5!mm!

Q=0,2!mm,!R=6! mm,!s=2,5!mm! EKG$ Analyse$af$EKG.$ ForalleEKG+analyservarderenregelmæssigrytmeogkunenpositivp+taktpr.QRS+ kompleks. Type Nassima Zohra Elif Matilda Rytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Frekvens 75slag/min

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Komplekse tal. Jan Scholtyßek 29.04.2009

Komplekse tal. Jan Scholtyßek 29.04.2009 Komplekse tal Jan Scholtyßek 29.04.2009 1 Grundlag Underlige begreber er det, der opstår i matematikken. Blandt andet komplekse tal. Hvad for fanden er det? Lyder...komplekst. Men bare roligt. Så komplekst

Læs mere

praktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær

praktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær Introduktion

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007 1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.

Læs mere

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

MÄling, puls og bestemmelse af kondital MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Afleveringer. Variation

Afleveringer. Variation Afleveringer Der opstilles en række kegler i to forskellige farver. Der stilles en spiller ved hver kegle, resten stiller sig ved start keglen. Første spiller skal nu spille bolden frem til første spiller

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100

Læs mere

EKG i teori og praksis

EKG i teori og praksis EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)

Læs mere

HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html 2 Organbeskrivelse funktion form vægt farve konsistens overfladen relation flader

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

Hjertet og blodkredsløbet

Hjertet og blodkredsløbet Hjertet og blodkredsløbet Blodkredsløber er det kredsløb, som blodet løber rundt i vores i. Det består af hjertet, blodårerne og blodet. Blodet har brug for en pumpe, for at kunne komme rundt i alle blodårerne,

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Velkommen til Lægedage 2015

Velkommen til Lægedage 2015 Velkommen til 2015 Hjertet blodtryk og EKG Speciallæge i almen medicin Mads Strøyer Andersen og konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Hvem er vi? Hjertet Anatomi og fysiologi Mads Strøyer Andersen, speciallæge

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

Nefronets struktur og placering

Nefronets struktur og placering Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

Blodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600)

Blodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600) Blodtryk Formål At bestemme det systoliske og diastoliske blodtryk hos en rygliggende person (Forsøg 1), samt undersøge tyngdekraftens betydning for blodtrykket og den perifere blodcirkulation (Forsøg

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

ANVENDELSE AF WIRELESS BODY AREA NETWORK I PRÆHOSPITAL ELEKTROKARDIOGRAFI

ANVENDELSE AF WIRELESS BODY AREA NETWORK I PRÆHOSPITAL ELEKTROKARDIOGRAFI 2008 ANVENDELSE AF WIRELESS BODY AREA NETWORK I PRÆHOSPITAL ELEKTROKARDIOGRAFI 4. SEM. GRUPPE 470: CHRISTINA S KLAUSEN LONE NIELSEN THORBJØRN I JOHANSEN LARS T NØRGAARD MORTEN H JENSEN Department of Health

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen

Læs mere

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den

Læs mere