Undervisningsevaluering som redskab til kvalitetsudvikling af undervisningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsevaluering som redskab til kvalitetsudvikling af undervisningen"

Transkript

1 Undervisningsevaluering som redskab til kvalitetsudvikling af undervisningen Af Hanne Leth Andersen og Louise Søndergaard, Aarhus Universitet. Hanne Leth Andersen, lektor, ph.d., centerleder ved Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet. Hanne Leth Andersen forsker og underviser inden for områderne sprogfagsdidaktik, undervisnings- og eksamensformer, dialogformer og humanistisk universitetspædagogik. Louise Søndergaard, cand. mag. i kunsthistorie og kulturteori/kulturpolitik, forskningsassistent ved Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet. Louise Søndergaard arbejder bl.a. med evaluering, kollegial supervision og studerendes gruppeprocesser. Artiklen gennemgår et længere forløb ved Det humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet, hvor evalueringspraksis på baggrund af en undersøgelse af fokus i undervisningsevalueringer blev ændret radikalt. Fokus blev bevidst flyttet fra vurdering af lærernes præstationer til refleksion over de studerendes egen læring. Forfatterne argumenterer for at evaluering er en væsentlig del af kvalitetssikringen af undervisningen og diskuterer betingelserne for at beholde et fokus på læring og udvikling i det enkelte forløb og samtidig leve op til krav om gennemsigtighed via vidererapportering af evalueringsresultaterne. 1. Problem og formål Undervisningsevalueringer har siden indførelsen i midten af 90 erne været gennemført ved de danske universiteter ud fra mange forskellige mål og metoder. Udviklingen af en metodik for evaluering blev bistået af pædagoger, psykologer og konsulenter eller man kopierede ganske enkelt hinandens procedurer. Således kunne formålet med undervisningsevaluering defineres meget forskelligt, lige fra et middel for de studerende til at komme af med deres frustrationer 1 til en systematisk rating af underviserne ud fra deres popularitet. Det problem vi her i artiklen ønsker at behandle, er den generelt relativt store fokusering på underviseren, dennes fremtræden, viden, formidlingsevne og generelle indsats som man kan konstatere i mange evalueringsskemaer i forbindelse med undervisningsevaluering. Der tales i denne forbindelse om underviserevaluering i stedet for undervisningsevaluering. Vi har undersøgt om denne praksis var generel ved at indsamle alle evalueringsskemaer ved et helt fakultet. 2 Herefter har vi haft det mål at finde frem til en evalueringsprocedure der sikrer at evalueringen er en del af det faglige forløb og at fokus for evalueringen også er fokus for undervisningen, således at man undgår at få flyttet dette unødigt, men tværtimod styrker det. Evalueringen kan på denne måde være en reel del af kvalitetsudviklingen af undervisningen. Målet med artiklen er således at vise en læringsorienteret evalueringsmetode som i højere grad kan kombinere kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i forbindelse med undervisningen, hvilket foreløbige resultater tyder på. 2. Den evalueringsteoretiske problemstilling Et grundlæggende problem i forbindelse med undervisningsevaluering er at man på den ene side ønsker via evalueringen at skabe en dialog mellem underviser og studerende, men at man samtidig på den anden side ønsker at holde øje med om underviseren passer sit arbejde tilfredsstillende. Den samme undervisningsevaluering har således skullet fungere både som internt 22

2 redskab på holdet og som kontrol for f.eks. studienævn. Det store spørgsmål for mange undervisere og studienævn har været om disse to evalueringsformål kan kombineres, om fokus for de to typer kan være det samme og om ikke bevidstheden om at en studieleder kigger med over skulderen på de interne parter (lærer og studerende), umuliggør den åbne kritisk konstruktive dialog internt på holdet. Et forsøg på løsning på dette problem har mange steder været at opdele evalueringen i to faser, således at de udfyldte evalueringsskemaer tilhører den interne kontekst, mens der sker en videreformidling af resultaterne i en anden form, uden at skemaerne går direkte videre i systemet. Afkodningen af skemaer er i øvrigt, især når det gælder kvalitativt orienterede evalueringsskemaer, stærkt kontekstafhængig. Videreformidling eller afrapportering opad i systemet sker som oftest ved at underviseren sammen med en eller to studenterrepræsentanter sammenfatter resultaterne af evalueringen, hvilket kan være kilde til misforståelser, idet det ikke er givet efter hvilke kriterier videreformidlingen sker. Spørgsmålet er, om de oplysninger og evalueringsresultater der videreformidles til studienævnet, skal sorteres efter hvad der kan tænkes at være relevant for ledelsen. I så fald kan dette relevanskriterium virke som et filter for nogle af de mere kritiske punkter i forbindelse med undervisningen, og det kan være svært for studerende at skulle kræve at kritiske punkter videregives. Som i hele processen omkring evaluering bliver det derfor en vigtig forudsætning at der er helt klare og eksplicitte retningslinjer for gennemførelsen, inkl. videreformidling af resultater til studieledelsen. 3. Evalueringspraksis: Undervisereller undervisningsevaluering? For at skabe klarhed over praksis ved det Humanistiske Fakultet (AU), foranstaltede Center for Undervisningsudvikling en undersøgelse af de spørgeskemaer som var i anvendelse. De fleste afdelinger og studienævn havde en veletableret tradition for undervisningsevaluering, og der blev indsamlet 34 evalueringsskemaer. På denne baggrund kunne det konstateres at der på fakultetet blev benyttet mange forskellige og mere eller mindre målrettede skemaer (Søndergaard 2005). Herudover var evalueringsskemaerne af meget svingende karakter og kvalitet, og mange skemaer var ikke blevet videreudviklet siden den obligatoriske undervisningsevaluering blev indført i De fleste evalueringer bestod i udfyldningen af et ikke nærmere præsenteret eller motiveret spørgeskema samt en kortere eller længere diskussion af resultaterne, sådan som de kunne læses af underviseren og en studerende. For at undersøge fokus for de forskellige evalueringsskemaer valgte vi at inddele det samlede antal spørgsmål i en række underkategorier. Spørgsmålskategoriernes indhold: 1. Spørgsmål vedrørende underviserens faglige og pædagogiske præstation (40 % af alle spørgsmål) 2. Vurdering af det anvendte undervisningsmateriales sværhedsgrad og egnethed samt af arbejdsbyrden (11 %) 3. Vurdering af den studerendes udbytte af undervisningen (9 %) 4. Vurdering af den studerendes egen deltagelse i undervisningen (7 %) 5. Forslag til ændringer og forbedringer (7 %) 6. Vurdering af medstuderendes deltagelse i undervisningen (6 %) 7. Antal timer, den studerende har forberedt sig til undervisningen (6 %) 8. Læringsklima og samarbejde mellem underviser og studerende (5 %) 9. Generel vurdering af undervisningsforløbet (4 %) 10.Spørgsmål vedr. undervisningens overordnede mål (3 %) 11.Den studerendes fremmøde (2 %) Det er undersøgelsens mest markante resultat at de spørgsmål der blev stillet i 40 % af tilfældene lagde op til at studerende skulle vurdere og bedømme underviserens faglige og pædagogiske formåen. Den oplysning rejste en række principielle spørgsmål der tematiserede rollefordelingen mellem underviser og studerende og deres forventninger til hinanden i forbindelse med undervisningen. Det var således tydeligt at den ansvarsfordeling som man fra fakultets side ønskede at lægge vægt på, nemlig at underviser og studerende gensidigt er ansvarlige for undervisningens forløb, ikke fremgik af evalueringsproceduren. Evalueringen blev, uden at dette egentlig var målet, en underviserevaluering i stedet for en undervisningsevaluering. 4. Mod en egentlig undervisningsevaluering Målet med udviklingsarbejdet var at lægge op til en evalueringssammenhæng hvor fokus for evalueringen også er fokus for det der bliver evalueret. Når det gælder universitetsundervisning, er fokus de studerendes udbytte eller læring, og det er derfor oplagt at have som umiddelbart mål at bede deltagerne evaluere ud fra netop dette, uden at det derved kommer til at dreje sig hverken en summativ evaluering eller om en måling af udbytte hvilket snarere ville kunne betegnes som en test. Hvis læring og bevidsthed om læreprocesser er i fokus, er det nødvendigt at bede de studerende om at reflektere over undervisningen med udgangspunkt i dette overordnede mål med undervisningen: deres egen læring og faglige udvikling. Samtidig var det et klart krav til evalueringen, at den skulle kunne fungere både som internt redskab til kvalitetsudvikling og som kontrol og kvalitetssikring. Dansk Universitetspædagogisk Netværk 23

3 Undervisningsevaluering, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 2, 2006 Dette var en væsentlig årsag til en eksplicit faseopdeling af evalueringsproceduren. 4.1 Midtvejsevaluering Traditionen mange steder på fakultetet var at evalueringen var placeret til slut i forløbet fordi den i høj grad fokuserede på underviseres samlede indsats og kurset som helhed. Der var dog ikke nogen fast placering og nogle fag evaluerede både midtvejs og til slut i de enkelte undervisningsforløb. Det første skridt i den konkrete situation var indførelsen af obligatorisk midtvejsevaluering for at evalueringen kunne få en eksplicit formativ funktion og fungere som et redskab til kvalitetsudvikling for det enkelte undervisningsforløb. Midtvejsevalueringen skulle i kraft af sin funktion og placering ses i sammenhæng med en mål- og forventningsafklaring ved semesterstart og en tilstræbt opfyldelse af læringsmålene for det enkelte forløb, ved semestrets afslutning, i form af en eksamen. 4.2 Forudsætning: forventningsafklaring ved semesterstart For at kunne betragte evalueringen som en læringsorienteret statusopgørelse midtvejs i et undervisningsforløb er det nødvendigt at studerende og underviser ved undervisningens start i fællesskab gør sig klart hvilke mål man arbejder frem mod. Det tydelige fælles mål sættes af studieordningens rammer og eksamenskrav, men såvel studerende som underviser har ofte yderligere eller andre forventninger til det enkelte kursus. En afklaring og en diskussion af disse forventninger til faglige mål og hermed forbundne valg af undervisningsformer er væsentlig for et velfungerende undervisningsforløb. Og det er bl.a. på baggrund af denne gensidige forventningsafklaring at evalueringen bør være et aspekt af det faglige forløb og derved give et meningsfuldt udbytte for de involverede parter. Et vigtigt fokus i evalueringen bliver derfor på baggrund af målbeskrivelserne i studieordningen at gøre status over hvor langt de studerende er kommet i retning af at kunne opfylde eksamenskravene og dermed bestå den eksamen som afslutter forløbet. Dette betyder samtidig at evalueringen forankres tydeligt i det faglige forløb, hvilket bidrager til at evalueringen ikke opleves som noget udefra kommende og irrelevant der ikke har noget at gøre med fokus i undervisningsforløbet og som blot tager tid fra det væsentlige. 5. Evaluering i tre faser Samtidig med indførelsen af midtvejsevaluering blev det pointeret at der skulle være en klar fasedeling af undervisningsevalueringen. Formålet med denne var på den ene side at inddrage de studerende i forberedelsen af evalueringen samt at tydeliggøre relevansen af evalueringen for de deltagende parter i valget af evalueringsfokus (fase 1), og på en anden side at bane vejen for en konkret anvendelse af evalueringsresultaterne via en obligatorisk sammenfatning og vidererapportering til den ansvarlige studieleder og således inddrage studienævnet i efterbehandling og opfølgning (fase 3). Begrundelsen for inddragelsen af de studerende er at dette betragtes som en forudsætning for at evalueringen kan opleves som relevant for alle parter at den forberedes og motiveres og at formål og fokuspunkter overvejes, inden den gennemføres. Herefter kan resultaterne diskuteres og om muligt føre til ændringer i den daglige undervisningspraksis, og endelig kan den ansvarlige myndighed dvs. studieleder, studienævn og evt. institutleder underrettes, hvorved evalueringen ikke bare er kontrolfunktion, men også medvirker til at der gives input til kvalitetsudvikling ikke blot af det enkelte undervisningsforløb, men af hele disciplinen, faget eller uddannelsen. Evalueringen skal således bestå af tre obligatoriske faser: Fase 1: Forberedelse Holdet diskuterer formålet med evalueringen, valg af spørgeskema og fokusområder. Fase 2: Gennemførelse Udfyldning af evalueringsskema samt fremlæggelse og diskussion af evalueringsresultaterne. Fase 3: Sammenfatning Videreformidling til studienævnet med henblik på en samlet konklusion. Det væsentlige ved det Humanistiske Fakultets nye retningslinier for evaluering er at motivere alle parter, at sikre inddragelsen af de studerende i forberedelsen og at lægge op til bedre opfølgning og større viden om undervisningen hos studie- og institutledelsen (bl.a. i henhold til den nye universitetslov 2003). 1. Semesterstart 2. Midtvejs i semestret 3. Afslutning på forløb Forventningsafklaring Redegørelse for mål Figur 1. Evaluering Eksamen Målopfyldelse 24

4 5.1 Inddragelse af de studerende i forberedelse af evaluering (fase 1) Det var en klar ambition, ud over at sætte fokus på læring, samtidig at undgå klassiske evalueringsproblemer såsom evalueringstræthed, manglende deltagelse eller manglende aflevering af evalueringsskemaer f.eks. ud fra mere eller mindre velbegrundet mistillid til at evaluering fører til forandring. Erfaringen viser at mange undervisere ikke ser formålet med evalueringen og derfor ikke får introduceret dette og heller ikke virker interesserede i evalueringens resultater. Denne adfærd kan medvirke til at de studerende sløser med aflevering af skemaerne og bliver evalueringstrætte. Underviseren kan herefter konstatere at de studerende er mere eller mindre ligeglade med det at evaluere. Når deltagerne skal beslutte formål og fokuspunkter, bliver også valget af spørgeskema vigtigt. Studerende og underviser må i fællesskab stille sig følgende spørgsmål: indeholder skemaet de nødvendige punkter, har det en synsvinkel der passer til holdets vinkel på undervisningen og på hvad det er der skal evalueres. Som et resultat af de skitserede overvejelser udarbejdede vi et evalueringsskema 3 der lægger vægten på de studerendes læring med henblik på, sammen med faseopdelingen, at gøre evaluering til en integreret del af det didaktiske forløb i undervisningen. Det blev opdelt i følgende tre hovedområder: Læring Samarbejde og engagement Undervisningsstruktur og formidling Målet med de nye retningslinjer var at udnytte muligheden for faglig udvikling og kvalitetssikring i kraft af den information og refleksion som en evaluering kan indebære på forskellige niveauer, såvel individuelt som fælles, fagligt og politisk. Det kan dreje sig om den enkelte studerendes refleksioner over egen læring, et holds overvejelser om samarbejde, den feedback en evaluering kan give underviseren på den konkrete undervisning eller de overordnede oplysninger som kan anvendes i studienævnets og studielederens arbejde med uddannelsesudvikling. Evalueringsskemaet er udarbejdet i Word og kan tilpasses det enkelte forløb og det enkelte hold, således at den indledende diskussion af fokus for evalueringen kan afspejles i de konkrete spørgsmål. En senere rundspørge (Det Humanistiske Fakultet, november 2005) på alle studienævn viser at 16 ud af 23 fag bruger det nye læringsorienterede evalueringsskema, som det er udformet oprindeligt (5 fag) eller i modificeret form (11 fag). Vi har interviewet enkelte undervisere om deres praksis, herunder set forskellige former for ændringer i forhold til det oprindelige skema og det lader til at sætte gang i refleksioner om mål og fokuspunkter 4. Hvis kurset har en stærk og velfungerende IT-integration, kan det være oplagt at bruge et web-base- ret spørgeskema. Erfaringen viser dog at elektroniske besvarelser der af praktiske hensyn besvares uden for undervisningen, ofte resulterer i en lav svarprocent 5. Dette gælder også for almindelige papirbesvarelser som de studerende tager med hjem og siden skal aflevere eller sende. I forhold til papirbesvarelser uden for undervisningen må elektroniske besvarelser foretrækkes, ikke mindst fordi det er muligt at følge responsen og systematisk at rykke for besvarelse Evaluering og diskussion på holdet (fase 2) Det kan være kompliceret at ville foretage en intern evaluering på holdet med henblik på at udvikle det enkelte undervisningsforløb så det er tilpasset deltagernes læringsproces. Ikke mindst når man samtidig ønsker at anvende evalueringen uden for det enkelte forløb i en mere generel undervisningsplanlægning og kvalitetskontrol i studienævns- og institutsammenhæng. Det er derfor vigtigt at evalueringen i første omgang gennemføres af de involverede parter ud fra deres valg af fokus og i de involverede parters naturlige indforståethed. Et evalueringsskema udfyldes med en intern modtager, og fokus skal være udvikling og forandring af den fælles undervisningssituation. Sprog og referencer skriver sig derfor ind i en kontekst, en diskurs og en stil som ofte vil være svær at forstå for en udenforstående. Hvis man vil gennemføre evaluering i tre tempi er det vigtigt at deltagerne er helt klar over at modtageren af skemaerne er underviseren og de studerende selv. Hvis dette ikke er klart, bliver resultatet mudret. Det er på baggrund af de udfyldte skemaer at den interne behandling foregår og det er ud fra såvel sammenfatningen af besvarelserne og den interne mundtlige behandling på holdet at sammenfatningen til tredjepart skal finde sted. 5.3 Kontrol og overordnet kvalitetsudvikling (fase 3) Det er således først når den interne diskussion af evalueringens resultater og implikationerne af disse har fundet sted, at evalueringsresultatet kan sammenfattes på en sådan måde at den myndighed som er ansvarlig for undervisningen (studieleder og studienævn), kan underrettes herom. Denne sammenfatning og fremlæggelse af resultatet af evalueringen vil normalt bestå af et dokument som er underskrevet af underviseren og en eller to studerende. I videreformidlingen løftes resultatet ud af den nære kontekst hvor deltagerne kender referencerne og den konkrete kommunikationssituation. Denne udenforstående har ikke brug for at se de udfyldte spørgeskemaer som uden for undervisningssituationen risikerer at blive fejltolket, og det er derfor vigtigt at det der sendes videre er en sammenfatning med klar bevidsthed om den udenforstående, men undervisningsansvarlige adressat. Selve sammenfatningen kan som allerede nævnt være kritisk. Hvis der faktisk er problemer mellem underviser og hold, kan det være vanskeligt for en stu- Dansk Universitetspædagogisk Netværk 25

5 Undervisningsevaluering, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 2, 2006 derende at insistere på at disse går videre til studienævn og studieleder. Denne videreformidling af resultatet understreger for deltagerne i evalueringen at undervisningen i sidste ende ikke er en privat sag, selvom dele af den kan føles personlige. Adskillelsen af personligt og privat er en væsentlig pointe når undervisning skal gøres til genstand for udvikling på universiteterne. Videreformidlingen af evalueringsresultaterne er en del af en meget væsentlig kvalitetssikringsprocedure hvor den ansvarlige myndighed får mulighed for at få indsigt i undervisningens interne og eksterne problematikker, set i relation til det enkelte hold og den enkelte underviser og set i relation til målene med den enkelte disciplin, det enkelte modul og uddannelsen som helhed. I de tilfælde hvor evalueringen afslører alvorlige kommunikationsproblemer mellem hold og underviser, er det vigtigt, at der kan tages hånd om dette og at det klart fremgår, hvem der har ansvaret for at der kommer til at ske noget. Dette ansvar ligger hos institutlederen som personaleansvarlig, i samarbejde med studielederen. 5.4 Kvalitetscirklen: videndeling og ansvarsfordeling (den kritiske fase 4) Det har været afgørende for udviklingen af evalueringsproceduren ved det Humanistiske Fakultet at den skulle muliggøre en reel videndeling inden for det enkelte fag og dermed en mulighed for en kontinuerlig kvalitetsudvikling af undervisningen. Der er derfor indskrevet en tydelig ansvarsfordeling i retningslinjerne for evaluering 7. Studienævnet og studielederen har ansvar for at de indleverede redegørelser efter hvert semester drøftes med henblik på en løbende kvalitetsudvikling af det samlede undervisningsudbud. Studienævnet skal foretage en skriftlig opsummering af evalueringen af hele afdelingens eller fagets undervisning. Denne skal være tilgængelig for såvel undervisere som studerende og skal videresendes til institutlederen. Opsummeringen kan i anonymiseret form gøres til genstand for offentliggørelse, f.eks. på instituttets hjemmeside 8, så de enkelte undervisningsudbud ses i en større sammenhæng, og der kan samtidig redegøres for generelle udviklingstendenser, særlige problemfelter og udviklingsmuligheder. Det er institutlederens ansvar at evalueringerne anvendes strategisk og at der gribes ind over for eklatante problemer mellem enkelte undervisere og deres hold. Studienævnets opsummeringer af evalueringen på det enkelte fag bør med jævne mellemrum gøres til genstand for uddannelsesstrategiske overvejelser og kan derfor med fordel opbevares med henblik på forskellige andre former for kvalitetsarbejde, auditering og eksterne evalueringer. 6. Evaluering af den nye procedure Det Humanistiske Fakultet udsendte i november 2005 en række spørgsmål til studienævnene vedrørende deres praksis med hensyn til kvalitetssikringsmekanismer, herunder også hvorvidt man brugte det nye skema til undervisningsevaluering og i hvilket omfang evalueringsresultaterne videreformidles til institutleder og offentliggøres på fagets eller instituttets hjemmeside. Besvarelserne viste, at 22 ud af 23 studienævn bruger midtvejsevaluering, sådan som fakultetet foreskriver, samt at en stor del også bruger slutevaluering. Det viste sig som allerede nævnt også at 16 ud af 23 bruger de nye læringsorienterede evalueringsskema som det er udformet oprindeligt eller i modificeret form. De første indsamlede erfaringer (interview med lærere og studieledere og fokusinterview med en enkelt gruppe studerende) tyder på at skemaet virker efter hensigten. De adspurgte studieledere finder at diskussionerne af undervisningen i studienævnene bliver kvalificeret gennem brug af skemaerne og de studerende, vi har spurgt, oplever at de i kraft af det pågældende skemas fokus på læring faktisk får en konkret lejlighed til at overveje deres ansvar for egen læring. Flere studerende gav i fokusgruppeinterviewet udtryk for at netop et spørgsmål som»hvad kan du gøre for at ændre dette?«havde været overraskende i forbindelse med et skema til undervisningsevaluering og det havde sat gang i deres tanker om ansvarlighed i forhold til undervisningen. 7. Evaluering med særlige formål Studienævnet eller studielederen kan ønske at sætte særligt fokus på eksempelvis en ny undervisningsdisciplin eller en ny undervisnings- eller arbejdsform og i denne sammenhæng foranstalte en særskilt evaluering af denne. Dette kan ske f.eks. i form af et spørgeskema, en fokusgruppe eller nogle af de mange andre evalueringsformer som findes. 9 Herudover kan man sætte fokus på det enkelte forløb eller på implementeringen af resultaterne fra midtvejsevalueringen ved i visse tilfælde at supplere med en slutevaluering. Denne summative og tilbageskuende evalueringsform giver underviser og studienævn et redskab til at revidere såvel undervisningsform som undervisningsindhold på længere sigt. EVA anbefaler at man afstemmer evalueringsmetode med fokus for evalueringen 10. Eksempler på dette kan være at et studienævn med jævne mellemrum benytter summativ evaluering i stedet for en formativ evaluering, fordi man ønsker at undervisningen i de forskellige discipliner tages op til revision, eller at et institut eller fakultet iværksætter en mere generel uddannelsesevaluering. 8. Sammenfatning og konklusion Vi har i denne artikel søgt at beskrive og begrunde en fremgangsmåde for undervisningsevaluering som gør 26

6 op med en udtalt fokusering på underviseren og som har til formål at sikre at evalueringen i stedet bliver en del af det faglige og didaktiske forløb. Fokus for evalueringen er i denne optik undervisningen, og de studerende er med til at diskutere målet med evalueringen, således at de gøres til ansvarlige samarbejdspartnere i relation til såvel evaluering som undervisning. Den evalueringsprocedure vi har fremlagt, skal ses som en del af det samlede undervisningsforløb, som en læringsorienteret midtvejsevaluering mellem forventningsafklaring og målopfyldelse, og den er samtidig i sig selv faseopdelt for at isolere de studerendes ansvarlige medvirken i forberedelse og udførelse, dialogen mellem studerende og underviser om evalueringsresultaterne og deres betydning for det resterende undervisningsforløb og endelig videreformidlingen til det ansvarlige studienævn og dettes forvaltning af resultaterne, både i relation til generel kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelser og i relation til eventuelle kritiske resultater for den enkelte underviser. Referencer Andersen, Hanne Leth, 2005: Eksamensformer: Et valg med konsekvenser, Arbejdspapir nr.1 fra Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet. Dahler-Larsen, Peter, 2000:»Forudsætter evaluering en afklaring af værdigrundlaget?«, Arbejdspapir nr. 18 ved Forskningscenter for Voksenuddannelse, Danmarks Pædagogiske Universitet. Dahler-Larsen, Peter & Krogstrup, Hanne Kathrine, 2001:»Evalueringers konstitutive virkninger«, i Krogstrup & Dahler-Larsen (red.), Tendenser i evaluering, Syddansk Universitetsforlag. Guba, Egon G. & Lincoln, Yvonna S, 1989: Fourth Generation Evaluation, Sage Publications, London. Regeringen,»Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi.«2006. Søndergaard, Louise, 2005:»Evalueringspraksis på Humaniora«, Evaluering som redskab til udvikling af universitetsuddannelse, Arbejdspapir nr. 2 fra Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet. evaluering_redskab.pdf Søndergaard, Louise & Bager, Lene Tortzen, 2005:»Udvikling af uddannelse gennem evalue-ring«, Evaluering som redskab til udvikling af universitetsuddannelse, Arbejdspapir nr. 2 fra Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet, au.dk/cfu/sider/epublikationer/evaluering_redskab.pdf 9. Perspektivering: offentliggørelse af evalueringer eller evalueringsresultater? Det er i dag regeringens politik at evalueringsresultater skal være frit tilgængelige for at sikre gennemsigtighed og valgfrihed. Offentliggørelse af undervisningsevalueringer skal ifølge regeringens strategi (Fremgang, Fornyelse og Tryghed: Danmark i den globale økonomi, marts 2006) i fremtiden gøres obligatorisk, simpelthen ved at de studerendes evalueringer lægges på nettet. 11 Det kan og bør i denne sammenhæng diskuteres i hvilken form dette skal finde sted. Studienævnenes besvarelser til det Humanistiske Fakultet vedrørende kvalitetssikringsmekanismer viser at kun én afdeling tilstræber offentliggørelse af evalueringsresultaterne for enkelte kursers vedkommende, dog med udeladelse af»personlige oplysninger«. Det skal understreges at en læringsorienteret tilgang til evaluering som den fremlagte primært er tænkt som et internt redskab til undervisningsudvikling og at det er de følgende fasers konklusioner, det kunne være relevant at offentliggøre. Undervisningsevalueringer og metoder hertil er i første omgang vigtige redskaber til kvalitetsudvikling internt på kurset og kan dernæst anvendes i en reflekteret form som informationskilder i forbindelse med kvalitetssikring og kvalitetssikringssystemer i uddannelserne. Når offentliggørelse bliver en realitet, bliver det ikke mindre vigtigt at undervisningsevaluering opfattes som en del af det faglige forløb og afspejler hvad man fra uddannelsens side lægger vægt på i en kvalitetsmæssig sammenhæng. Derfor skal evalueringsprocedurer og evalueringsskemaer til stadighed udvikles så de tydeligt afspejler målene for den undervisning og den uddannelse de er en integreret del af. Noter 1 Et konkret evalueringsskema fra slutningen af 90 erne lagde således ud med spørgsmålet:»er der noget du er utilfreds med?«, hvilket ikke lægger op til en anerkendende proces mellem studerende og underviser og næppe heller til at underviseren føler sig godt tilpas med at skulle evaluere. Dette aspekt har ofte været overset i det konkrete evalueringsarbejde og en del undervisere giver erfaringsmæssigt udtryk for at være spændte på evalueringerne og i første omgang at lede efter personlige angreb når de læser resultaterne. 2 Det Humanistiske Fakultet ved AU hvis evalueringsprocedure vi havde besluttet af evaluere og bidrage til at udvikle. 3 Skemaet kan downloades på Center for Undervisnings hjemmeside: evaluering.htm. 4 Således har en underviser eksempelvis tilføjet nye områder som undervisningens tilrettelæggelse, fysiske rammer, stoffets tilgængelighed, forløbets kompetencer samt hvorvidt undervisningen er forskningsbaseret, hvilket var et særligt fokus for det konkrete overbygningskursus. 5 Et fag i undersøgelsen fortæller således:»men vi har i to forsøg ved elektronisk evaluering kun haft en besvarelsesprocent på 25 % og det er jo for lidt for at kunne bruge evalueringen til noget.«6 Vi har konkret erfaring med programmer som E-Survey hvor vi på forskellige kurser og workshops for undervisere flere gange har opnået 100 % besvarelse. 7 Jf. 8 Et fag i undersøgelsen har en eksplicit informationspolitik vedr. evalueringer idet man understreger følgende:»der tilsigtes en informationspolitik i forhold til de enkelte kurser, hvor resultater kan ses via homepage, dog med censur i forhold til personlige oplysninger«. 9 Se CFUs oversigt over evalueringsformer, au.dk/cfu/sider/indsatsomraader/ressourcer/metoder_undervisningsevaluering.pdf 10 Danmarks Evalueringsinstitut (2001), Undervisningsevaluering, s.10,11,13. 11»De studerendes evalueringer i undervisningen skal offentliggøres: Systematiske og sammenlignelige kursus- og undervisningsevalueringer skal offentliggøres på universiteternes hjemmesider«(p.69) Dansk Universitetspædagogisk Netværk 27

Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund, ARTS

Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund, ARTS 1 Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund, ARTS De to studienævn ved Institut for Kultur og Samfund har vedtaget følgende evalueringspolitik for alle bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse

Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Denne politik udfolder Arts retningslinjer for evaluering og sigter dels mod evalueringen af undervisningen på de

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser Samfundsøkonomiuddannelsen Fibigerstræde 2 Postboks 159 9100 Aalborg Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser 1. Baggrund Der redegøres i dette notat for de procedurer på Samfundsøkonomi-uddannelsen,

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Plan for evaluering af undervisningen

Plan for evaluering af undervisningen SYDDANSK UNIVERSITET Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet December 2007 Plan for evaluering af undervisningen Baggrund I henhold til element 3.3 i Delpolitik for Evaluering udøver Studienævnet det formelle

Læs mere

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer

Læs mere

Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund

Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kultur og Samfund De to studienævn ved Institut for Kultur og Samfund har vedtaget følgende evalueringspolitik for alle bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning.

pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning. DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Procedure for systematisk undervisningsevaluering og -opfølgning på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet - SCIENCE 15. JULI 2014 Denne

Læs mere

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen

Læs mere

Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15)

Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Indhold: INDLEDNING 1 FORMELLE RAMMER 2 KERNEN I ARBEJDET MED KVALITET I UNDERVISNING OG UDDANNELSE 3 EVALUERING AF

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opstiller en skriftlig

Læs mere

D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T

D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for systematisk undervisningsevaluering og -opfølgning på Det Natur- og Biovidenskabelige

Læs mere

ueri ng Undervisningsevaluering Bachelor-, kandidat- og HD-uddannelserne

ueri ng Undervisningsevaluering Bachelor-, kandidat- og HD-uddannelserne eval asb ueri ng Bachelor-, kandidat- og HD-uddannelserne en er et vigtigt redskab i udviklingen af undervisningen i de enkelte fag, uddannelserne, studiemiljøet, medarbejderudvikling osv. en foregår

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU - Fyn igangsatte i 2003 et tværfagligt evalueringsprojekt

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

Procedure for evaluering på HD, Aarhus BSS. Aarhus BSS, oktober 2016

Procedure for evaluering på HD, Aarhus BSS. Aarhus BSS, oktober 2016 Procedure for evaluering på HD, Aarhus BSS Aarhus BSS, oktober 2016 v. 1.2 Oktober 2016 Indhold 1 Formål med evalueringsproceduren 3 2 Evaluering af kursusforløb og seminarforløb 3 3 Evalueringsspørgsmål

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Procedure til evaluering af kursusforløb pa BA- og kandidatuddannelse pa Aarhus BSS

Procedure til evaluering af kursusforløb pa BA- og kandidatuddannelse pa Aarhus BSS Procedure til evaluering af kursusforløb pa BA- og kandidatuddannelse pa Aarhus BSS Godkendt af fakultetsledelsen d. 8. oktober 2015 Indhold Formål med evalueringsproceduren 1 Dataindsamling 1 Databearbejdning

Læs mere

Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget

Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget Retningslinjer for evaluering af undervisning 3. udgave. Formål Evaluering af undervisningen består af to typer med hver sit formål. Midtvejsevaluering Evalueringen har til formål: Slutevaluering at sikre

Læs mere

Plan for undervisningsevaluering på Det Tekniske Fakultet

Plan for undervisningsevaluering på Det Tekniske Fakultet Plan for undervisningsevaluering på Det Tekniske Fakultet Baggrund I henhold til indikator 6.3.2.3 i Delpolitik for Tilrettelæggelse og udvikling af uddannelse og undervisning skal der for fakultetets

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav. Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav. Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus for forudsætningskravet. Du bedømmes ud fra kriterierne Forudsætningskravet

Læs mere

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

TORS Studienævn: Evalueringsrapport for undervisningen på TORS, foråret 2013

TORS Studienævn: Evalueringsrapport for undervisningen på TORS, foråret 2013 TORS Studienævn: Evalueringsrapport E2013 Statistik: Antal kurser udbudt på ToRS i efteråret 2013: 171 Kurser evalueret: 114 Undervisere: 81 Besvarelser: 868 Studienævnets kommentarer: Evalueringer på

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evalueringsplan for de juridiske kandidatuddannelser og eftervidereuddannelser på Københavns Universitet

Evalueringsplan for de juridiske kandidatuddannelser og eftervidereuddannelser på Københavns Universitet DET JURIDISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Evalueringsplan for de juridiske kandidatuddannelser og eftervidereuddannelser på Københavns Universitet 2015-16 Evalueringen på alle fakultetets uddannelser

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber.

Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber. Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber. Nærværende rammer beskriver evalueringsplaner og praktiske anliggender, der er aftalt mellem studienævn, Institut for Farmaci,

Læs mere

Projektbeskrivelse 2011-2012 Projekt Undervisningsformer og Underviserkompetencer, PUNK

Projektbeskrivelse 2011-2012 Projekt Undervisningsformer og Underviserkompetencer, PUNK Projektbeskrivelse 2011-2012 Projekt Undervisningsformer og Underviserkompetencer, PUNK Projektet rummer to delprojekter: En videreudvikling af IVA s evalueringskultur og evalueringsformer med fokus på

Læs mere

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Efteråret 2014 Foråret 2015

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Efteråret 2014 Foråret 2015 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Efteråret 2014 Foråret 2015 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

TEK ha ndbog for evaluering af undervisningsaktiviteter

TEK ha ndbog for evaluering af undervisningsaktiviteter TEK ha ndbog for evaluering af undervisningsaktiviteter Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Alle undervisningsaktiviteter på Det Tekniske Fakultet (TEK) evalueres løbende. De primære formål bag

Læs mere

M Ø D E R E F E R A T 8. APRIL 2015

M Ø D E R E F E R A T 8. APRIL 2015 I N S T I T U T F O R K U N S T - O G K U L T U R V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 8. APRIL 2015 Forum Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab Møde afholdt:

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kommunikation og Kultur

Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kommunikation og Kultur Undervisnings- og uddannelsesevaluering ved Institut for Kommunikation og Kultur Studienævnet ved Institut for Kommunikation og Kultur har besluttet følgende evalueringspolitik for alle BA-, KA- og EVU-uddannelser

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A )

D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A ) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A ) EVALUERINGSRAPPORT FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Uddannelsesberetning

Uddannelsesberetning Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Virksomhedsprojekt. Betingelser

Virksomhedsprojekt. Betingelser Virksomhedsprojekt Betingelser Den studerendes tilknytning til en virksomhed formaliseres med denne kontrakt. Kontrakten indgås mellem den studerende, instituttet for den uddannelse, hvor den studerende

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et DUN-konferencen 2009 Pædagogisk konsulent Pernille Andersson Evalueringskonsulent Peter Munkebo Hussmann LearningLab

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Indledning Uddannelsen i It og Sundhed optog de første studerende i 2008 og i 2014 blev de første kandidater færdige. I

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Uddannelsesnævnsmøde på masteruddannelserne

Uddannelsesnævnsmøde på masteruddannelserne ARTS STUDIER, EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Møde den 27. februar 2017 kl. 9.15-12.00 Lokale D118 Masteruddannelsernes uddannelsesnævn Deltagere: Lotte Hedegaard-Sørensen Frans Ørsted Andersen Jeanette Magne

Læs mere

Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser, MLP 1. semester, forår 2014.

Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser, MLP 1. semester, forår 2014. Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser, MLP 1. semester, forår 2014. Om evalueringsundersøgelsen Spørgeskemaet er sendt til 44 studerende på mail den 3. juli 2014. Der er udsendt rykkere

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der udbudt et modul indenfor suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi. I alt var der 53 tilmeldte

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden.

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden. Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen

Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen Indholdsfortegnelse Organisering af klinisk undervisning i Assens Kommune... 3 Formål... 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 12 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Hold: Navn: Evalueringen

Læs mere

NOTAT. Notat. Ramme. Resumé af Slutevaluering af undervisningsforløb E13. i E13/F14. Vedr.: Opfølgning på Slutevaluering ved BK/ATCM og KLT i

NOTAT. Notat. Ramme. Resumé af Slutevaluering af undervisningsforløb E13. i E13/F14. Vedr.: Opfølgning på Slutevaluering ved BK/ATCM og KLT i Få tankerne ned VIA University College Notat Møde mandag d.2. februar 2015 Deltagere: Uddannelsesledelsen og MEBG Vedr.: Opfølgning på Slutevaluering ved BK/ATCM og KLT i E13/F14 Ramme Ved slutningen af

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH)

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH) Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (SSN) & School of Medicine and Health (SMH) Dette dokument skal betragtes som et redskab til at skabe overblik og sikre, at arbejdet med kvalitetssikring

Læs mere

Skabelon for etablering af lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelserne på Fyn

Skabelon for etablering af lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelserne på Fyn Skabelon for etablering af lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelserne på Fyn Overordnet ramme for etablering af evalueringspraksis: Når de kliniske uddannelsessteder,

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet - intern vejledning i dokumentationsvalg og arbejdsdeling ved fremstilling af akkrediteringsansøgninger Introduktion Denne vejledning har til formål

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet? Evaluering Modul/ semester: Modul 3 Dato for evaluering: 17/11 2016 Modul/semesteransvarlig: LM Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 15/18 83% Hvis svarprocenten på de elektroniske

Læs mere

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Dansk Universitetspædagogisk Netværk konference 29. maj 2009 Martin E. Vigild dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø 2 LearningLab DTU, Danmarks

Læs mere