Prioritering af kerneopgaven. Værktøj TESTVERSION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prioritering af kerneopgaven. Værktøj TESTVERSION"

Transkript

1 Prioritering af kerneopgaven Værktøj TESTVERSION

2 Forord Dette værktøj er under udvikling og dette er en testversion. Værktøjet er udviklet på baggrund af eksisterende værktøjer i Kom videre med social kapital og otte værktøjer fra BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed dk/socialkapital. Behovet for værktøjet er opstået som led i en evaluering af materialerne og et netværk med arbejdspladser, som har brugt dem i Formålet med Prioritering af kerneopgaven er at sætte fokus på den fælles kerneopgave, den fælles prioritering og samtidig at få en dialog om de forskellige bidrag til kerneopgaven. Vi håber at mange vil være med til at afprøve og give feedback, mens vi udvikler det. Giv os feedback på etsundtarbejdsliv.dk/prioriterkerneopgaven. Indhold Testversion af værktøj Prioritering af kerneopgaven Færdigt værktøj udkommer september 2015 Udgivet af BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3.sal 1455 København K Styregruppe Akademikerne BUPL DSR Danske Bioanalytikere Danske Fysioterapeuter Danske Regioner Foa - Fag og Arbejde KL Socialpædagogerne Introduktion til værktøjet 3 Trin 1: Sæt ord på kerneopgaven 4 Trin 2: Skab fælles prioriteringer 6 Trin 3: Få kendskab til hinandens bidrag 8 Afrunding: Opfølgende arbejde i arbejdsgruppen 10 Drejebog for processen 11 Projektledelse Mads Kristoffer Lund og Lise Keller Grafik: Karen Krarup 2 ØVELSE: PRIORITERING AF KERNEOPGAVEN

3 Introduktion til værktøjet Målet med dette værktøj er at skabe forståelse af kerneopgaven i jeres arbejdsfællesskab. Med en fælles forståelse bliver det lettere at blive klarere på jeres prioriteringer: Hvilke opgaver haster mest og er vigtigst, når det brænder på? Hvad skal vi prioritere, når der er flere opgaver, end vi kan nå? I kan også bruge den fælles forståelse til at lære hinandens bidrag at kende og styrke jeres aftaler om samarbejdet om at løfte kerneopgaven. Værktøjet beskriver en proces, hvor I først formulerer, hvordan I forstår jeres kerneopgave. Derefter diskuterer I, hvad det betyder for jeres prioritering af de konkrete opgaver, I udfører, når I ikke har mulighed for at udføre dem alle lige hurtigt eller i lige høj kvalitet. Og til slut skaber I kendskab til jeres forskellige bidrag i at lykkes med vigtige delopgaver og diskutere, hvordan I løser dem med god kvalitet. Processen varer cirka fire timer. I kan eventuelt gøre det over flere dage. Husk at have slutmål for øje: I skal formulere et fælles bud på jeres kerneopgave I skal skabe overblik over, hvad det betyder for jeres prioritering af de enkelte opgaver I skal skabe kendskab til hinandens bidrag og udvikle idéer til, hvordan I løser centrale opgaver i god kvalitet. God fornøjelse med arbejdet! OBS: Nedsæt en arbejdsgruppe Vi foreslår, at I nedsætter en arbejdsgruppe, som står for at styre processen fx arbejdsmiljøgruppen. I kan søge hjælp hos en intern konsulent eller udefra, hvis I vurderer, I får mest ud af det. I kan finde inspiration til at styre processen på de næste sider samt i drejebogen på side 11. 3

4 Trin 1: Sæt ord på kerneopgaven I dette værktøj finder I hjælp til at udvikle en klarere, fælles forståelse af jeres kerneopgave. Det har to formål, som I kommer til at arbejde med: 1. At I bliver klarere på jeres arbejdsgange og prioriteringer; det kan både aflaste ved højt arbejdspres og give bedre arbejdsgange og kvalitet i løsningerne. 2. At I får skabt en fælles forståelse af kerneopgavens mange facetter og bidrag; det kan gøre det klarere, hvordan I hver især bidrager til at få løftet jeres fælles opgave. Men før I når så langt, må I udvikle en fælles forståelse af, hvad jeres kerneopgave er. Kerneopgaven er et andet ord for formål, mission eller eksistensberettigelse for det arbejdsfællesskab, I er en del af. Det er den forskel, I skal gøre for samfundet, borgerne eller jeres kunder. OBS: Sammensæt grupper Lav grupper på 4-6 personer, der har et arbejdsfællesskab sammen. Formulering af jeres kerneopgave Når I formulerer jeres kerneopgave, er dette særligt vigtigt: At I formulerer én fælles opgave At I ser det fra borgerens perspektiv At I har blik for flere fagligheders bidrag Disse aspekter er vigtige for at sikre, at I arbejder i samme retning og anerkender, at flere forskellige ansatte og fagligheder spiller en rolle ift. den opgave, I skal løse, og den kvalitet, borgeren oplever. Samtidig er arbejdet for den enkelte medarbejder også del af en livssammenhæng, der må give mening. Omdrejningspunktet her er arbejdet og den konkrete opgave, den enkelte ansatte beskæftiger sig med. Her er fokus på at opleve mening i arbejdet, faglig stolthed og kvalitet i det arbejde, man leverer. Derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere og faggrupper kan se sig selv og den værdi, de skaber, i forhold til at lykkes med den fælles kerneopgave. I kan tjekke, at I er på rette spor i jeres formulering af kerneopgaven, ved at bruge tjeklistespørgsmålene her: Er kerneopgaven i ental? Har I husket borgerne/patienterne/børnene? Har I plads til flere fagligheder? Første trin af jeres arbejde går ud på at finde frem til en fælles formulering af kerneopgaven, der opfylder disse kriterier. 4 ØVELSE: PRIORITERING AF KERNEOPGAVEN

5 Proces til trin 1: Sådan kan I gøre Introduktion til trin 1: Sæt ord på kerneopgaven. Som procesansvarlig(e) kan du/i bruge inspiration fra talepapiret side 4. Diskutér: Hvad er kerneopgaven i vores arbejdsfællesskab? Arbejdet i grupper á 4-6 personer: Interview hinanden to og to: Hvad mener du er kerneopgaven i vores arbejdsfællesskab? I det hele taget? Set i lyset af, hvad du lige har hørt? Kom gerne med konkrete eksempler. Del jeres bud i grupper på max 6 deltagere Tjek jeres bidrag efter med de tre skarpe ; giver det anledning til justering af jeres bud? Er kerneopgaven i ental? Har I husket borgerne/patienterne/børnene? Har I plads til flere fagligheder? Arbejdet i plenum: Saml op i plenum: Hver gruppe giver sit bud på en formulering af kerneopgaven. Udform eller vedtag en fælles formulering af kerneopgaven enten ved at I kombinerer jeres forslag, eller ved at stemme om den bedste formulering. Skriv jeres fælles formulering af opgaven på den vedlagte målskive (side 15). 5

6 Trin 2: Skab fælles prioriteringer Bruger vi tiden rigtigt? Det er et vigtigt spørgsmål at stille, for når vi siger, at vi ikke har tid til at udføre en bestemt opgave, så betyder det, at vi har valgt ikke at prioritere den! Målet i denne fase er at blive enige om, hvad der er de vigtigste opgaver at udføre i vores arbejde, når der ikke er mulighed for at gøre det hele. Det er nemlig forudsætningen for, at vi kan prioritere det vigtigste og sætte fokus på det, vi når, i stedet for på det vi ikke når. Det kan hjælpe til med at forebygge stress, når vi oplever, at vi kan arbejde med det der bidrager til, at vi løser vores kerneopgave. SKAL- og KAN-opgaver i arbejdet Når vi taler om en kerneopgave, giver det sig selv, at vi også kan tale om opgaver, der har forskellig vægt i forhold til at løse kerneopgaven. De to former for opgaver : Der er noget vi SKAL gøre. Der er noget vi KAN gøre, hvis der er tid. At skelne mellem disse to ting, vil gøre det klarere for den enkelte og for arbejdspladsen, at der er tale om valg og prioriteringer, som hele tiden skal være synlige. SKAL-opgaverne er dem, vi fagligt og professionelt stiller som krav, at vi SKAL nå, for at kunne løse vores kerneopgave. Vi kan også bruge betegnelsen skal-krav. SKAL-opgaverne opfatter vi ofte som selvfølgelige; Det er som regel de krav, arbejdsgiveren betaler for at få opfyldt. Udover SKAL-opgaverne er der også en række opgaver, som vi gerne vil nå. Det kalder vi kanopgaverne. Det modsætningsfyldte opstår, fordi disse kan-opgaver ofte opleves som krav, selvom de egentlig er noget vi KAN gøre. Uklarhed om skal-krav giver stress Når mange kan-krav glider over og opleves som skal-krav kan stressen stige, og vi oplever ikke at slå til i arbejdet. Derimod kan vi føle os mere trygge og tilfredse, hvis vi forholder os til skal-kravene og efter endt arbejdsdag kan sige: Ja, jeg levede op til kravene - og lidt til. Hvis der er klarhed over, hvilke opgaver vi SKAL udføre, kan det modvirke følelsen af ikke at slå til. I stedet kan det hjælpe til, at man efter endt arbejdsdag kan sige nok har vi haft travlt, men vi valgte at gøre det vigtigste. En synlig prioritering skaber klarhed i arbejdsfællesskabet og letter koordinationen med andre. Her ser I to eksempler på dette. På en akut modtageafdeling på Odense Universitets Hospital arbejder de med en prioriteringstrappe med tilhørende opgaver. Om de er på rødt, gult eller grønt trin bestemmes dels af arbejdspresset og dels af bemandingen på en given arbejdsdag. Grøn tilstand Grøn tilstand er den normale arbejdstilstand. Her varetages alle opgaver. Gul tilstand Gul tilstand beskriver den pressede arbejdstilstand, hvor prioritering af opgaverne er nødvendig. Rød tilstand (Varighed max. 4 timer) Rød tilstand er den arbejdstilstand som kræver særlig fokusering og prioritering. Her varetages opgaver som skal udføres, og ikke kan vente, i relation til den akut dårlige patient. En måde at arbejde med kan- og skal-krav på en akutmodtage-afdeling (se mere side 12) 6 ØVELSE: PRIORITERING AF KERNEOPGAVEN

7 I Specialcenter Kalundborg arbejder de med røde, gule og grønne dage: Vi ville have tilgangen rundt i hele organisationen, og der har været arbejdet med det i de fleste teams. Vi har talt om, hvilke opgaver, vi har, og vi har simpelthen lavet brainstorms og konkrete skemaer for, hvad der er skal-opgaver, og hvad der er kan-opgaver, siger teamleder Hanne Bruhn-Jensen. Hele pointen i forhold til at minimere stress er, at man er opmærksom på hinandens tilstand. Har ét team en rød dag, mens andre har en grøn dag hjælper man hinanden på tværs, så alle får en gul dag, forklarer Annette Dyrby, der ligeledes er teamleder på centret. OBS: Sæt god tid af til opdeling Erfaringen viser, at dette punkt giver meget diskussion, og det er derfor vigtigt at sætte god tid af til selve opdelingen. Erfaringerne fra de arbejdspladser der har prøvet værktøjerne peger nemlig på, at det er i selve diskussionerne, de nye opdagelser ofte ligger. Her kan deltagerne blive mere bevidste om, hvorfor de prioriterer som de gør, hvad der er vigtigst i arbejdet og måske vigtigst af alt, få øjnene op for forskelligheder imellem dem. Proces til trin 2: Sådan kan I gøre Introduktion til trin 2: Skab fælles prioriteringer. Som procesansvarlig(e) kan du/i bruge inspiration fra talepapiret side 6-7. Uddel eventuelt en kopi af side 6-7 til grupperne som hjælp til gruppearbejdet. Arbejdet i grupper á 4-6 personer: Brainstorm i fællesskab på alle de opgaver, der er en del af at udføre jeres arbejde. Skriv dem på post-its eller på en flip over. Listen skal både rumme de helt konkrete daglige opgaver og de mere overordnede. Noter alle de opgaver, I kan komme i tanke om. Lad eventuelt alle gruppedeltagere byde ind efter tur. Arbejdet i plenum: Alle grupper fremlægger deres bud på 2-3 prioriteringer i plenum. Beslut i fællesskab 10 fælles skal-opgaver og 10 kan-opgaver. Skriv dem på post-its, og sæt dem op på målskiven i hhv. inderste cirkel (skal-opgaver) og næstinderste cirkel (kan-opgaver). Efter cirka 10 minutters brainstorm kan I begynde at diskutere, hvad I mener er kan- og hvad I mener er skal-opgaver. Begrund jeres bud. Tag stilling til, hvordan det matcher den fælles formulering af jeres kerneopgave. Beslut jer for tre skal- og tre kan-opgaver, som I vil fremlægge. 7

8 Trin 3: Få kendskab til hinandens bidrag Et godt samarbejde om kerneopgaven handler ikke bare om at kende til de fælles prioriteringer, men også om at kende hinandens bidrag til opgaverne. Det kan I dels arbejde med helt konkret ved at få kortlagt jeres bidrag til den fælles opgave og dels ved at skabe kendskab til og enighed om, hvordan I sammen skaber god kvalitet i den konkrete opgaveløsning. A: Kortlæg hinandens bidrag Vigtige opgaver løses ofte i samarbejde mellem flere ansatte og undertiden også mellem flere forskellige faggrupper. Men hvilken rolle spiller I ift. at løfte jeres konkrete opgaver? Første del af denne øvelse går ud på at kortlægge dette. På Glostrup Hospital har de fx udviklet en overblikstavle over forskellige faggruppers bidrag til en arbejdsgang. En medarbejder fortæller, hvordan det bidrager til den fælles forståelse af andre faggruppers bidrag til, at du også selv kan lykkes med en opgave: B: Afstem forventninger til opgaveløsningen At lykkes med samarbejdet om den konkrete opgave handler både om at sikre, at I forstår opgaven på samme måde evt. ser opgaven med samme blik, og at I har en fælles forståelse af, hvad der skal gøres. Det handler både om at blive enige om, hvilken kvalitet den enkelte opgave skal løses med, og at I afstemmer aftalerne omkring opgaveløsningen. Fire tegn på, at I arbejder godt sammen om opgaven er: I har fælles mål med opgaveløsningen. I kender hinandens opgaver. I lytter og tager andres synspunkter seriøst. I stoler på, at alle overholder aftaler. Den er rigtigt vigtigt... Her får alle taletid og det er det, det handler om: At få synliggjort, hvad det er for noget bøvl, som fx portørerne har. Og det viser sig pludselig at være vigtigt og vedkommende for os alle sammen 8 ØVELSE: PRIORITERING AF KERNEOPGAVEN

9 Proces til trin 3: Sådan kan I gøre Egen faggruppe Introduktion til trin 3: Få kendskab til hinandens bidrag. Som procesansvarlig(e) kan du/i bruge inspiration fra talepapiret side 8. Opgave Arbejdet i grupper á 4-6 personer: Vælg ved hver gruppe en af skal-opgaverne eller en fælles arbejdsgang, I alle kan forholde jer til. Vælg helst én, I alle bidrager til. Interview hinanden to og to om jeres rolle i forhold til at løse opgaven. Fremlæg på vegne af hinanden jeres rolle i gruppen. Når alle gruppens deltagere er blevet præsenteret af en interviewmakker, kan I tegne en stjerne, hvor I beskriver jeres respektive bidrag til opgaven. Diskutér nu i gruppen: 1. Hvad kendetegner løsningen af denne opgave med høj kvalitet? 2. Hvordan kan vi understøtte disse styrker? 3. Hvad kan hindre, at opgaven bliver løst på en hensigtsmæssig måde? 4. Hvad kan vi gøre for at reducere eller fjerne forhindringerne? Skriv op på firkløveren Arbejdet i plenum: Alle grupper fremlægger deres stjerneskema og deres firkløver i plenum Alle deltagere lytter aktivt. Nysgerrige forståelsesspørgsmål er velkomne.... fortsætte med... holde op med Det skal vi begynde på... passe på med 9

10 Afrunding: Opfølgende arbejde i arbejdsgruppen Sørg som procesansvarlige for, at arbejdsgruppen tager firkløverne, stjernerne og målskiverne med og arbejder videre med at samle op på dagen. De kan fx formulere den fælles kerneopgave, systematisere overblikket over skal og kan-opgaver, fremtidige samarbejdsgrupper, handlemuligheder og behov for dialog i MED. Drejebog Her kan I se, hvordan I kan gå frem skridt for skridt. Find også PP på etsundtarbejdsliv.dk/ prioriterkerneopgaven 10 ØVELSE: PRIORITERING AF KERNEOPGAVEN

11 Hvornår Hvis I benytter flip-flappen, afsættes yderligere 20 minutter min. 5 min. 5 min min. 15 min. 5 min. Hvad Introduktion til værktøjet og processen Trin 1: Sæt ord på kerneopgaven Pause Trin 2: Skab fælles prioriteringer Hvordan De(n) procesansvarlige rammesætter dagen og introducerer til dagens tre trin: Trin 1: Sæt ord på kerneopgaven Trin 2: Skab fælles prioriteringer Trin 3: Få kendskab til hinandens bidrag Dagen vekselvirker mellem arbejde i mindre grupper og i plenum. Forslag: Start med en flip flap om kerneopgaven, samarbejde og faglighed som social og tematisk icebreaker. Introduktion til trin 1: Sæt ord på kerneopgaven. Som procesansvarlig(e) kan du/i bruge inspiration fra talepapiret side 4. Arbejdet i grupper á 4-6 personer: Interview hinanden to og to: Hvad mener du er kerneopgaven i vores arbejdsfællesskab? I det hele taget? Set i lyset af, hvad du lige har hørt? Kom gerne med konkrete eksempler. Del jeres bud i grupper på max 6 deltagere Tjek jeres bidrag efter med de tre skarpe ; giver det anledning til justering af jeres bud? Er kerneopgaven i ental? Har I husket borgerne/kunderne? Har I plads til flere fagligheder? Arbejdet i plenum: Saml op i plenum: Hver gruppe giver sit bud på en formulering af kerneopgaven. Udform eller vedtag en fælles formulering af kerneopgaven enten ved at I kombinerer jeres forslag, eller ved at stemme om den bedste formulering. Skriv jeres fælles formulering af opgaven på den vedlagte målskive (side 15). Introduktion til trin 2: Skab fælles prioriteringer. Som procesansvarlig(e) kan du/i bruge inspiration fra talepapiret side 6-7. Uddel eventuelt papiret til grupperne som hjælp til gruppearbejdet. Arbejdet i grupper á 4-6 personer: Brainstorm i fællesskab på alle de opgaver, der er en del af at udføre jeres arbejde. Skriv dem på post-its eller på en flip over. Listen skal både rumme de helt konkrete daglige opgaver og de mere overordnede. Noter alle de opgaver, I kan komme i tanke om. Lad eventuelt alle gruppedeltagere byde ind efter tur. Efter cirka 10 minutters brainstorm kan I begynde at diskutere, hvad I mener er kan- og hvad I mener er skal-opgaver. Begrund jeres bud. Tag stilling til, hvordan det matcher den fælles formulering af jeres kerneopgave. Beslut jer for tre skal- og tre kan-opgaver, som I vil fremlægge. DREJEBOG Processen er udviklet til at følge denne drejebog. Tilpas den, så den passer til jeres rammer og behov. 5 min min. 5 min. 15 min. 4 x 5 min. 20 min Pause Trin 3: Få kendskab til hinandens bidrag Saml op og afrund dagen Tak for i dag Arbejdet i plenum: Alle grupper fremlægger deres bud på 2-3 prioriteringer i plenum. Beslut i fællesskab 10 fælles skal-opgaver og 10 kan-opgaver. Skriv dem på post-its, og sæt dem op på målskiven i hhv. inderste cirkel (skal-opgaver) og næst-inderste cirkel (kan-opgaver). Introduktion til trin 3: Få kendskab til hinandens bidrag. Som procesansvarlig(e) kan du/i bruge inspiration fra talepapiret side 8. Arbejdet i grupper á 4-6 personer: Vælg ved hver gruppe en af skal-opgaverne eller en fælles arbejdsgang, I alle kan forholde jer til. Vælg helst én, I alle bidrager til. Interview hinanden to og to om jeres rolle i forhold til at løse opgaven. Fremlæg på vegne af hinanden jeres rolle i gruppen. Når alle gruppens deltagere er blevet præsenteret af en interviewmakker, kan I tegne en stjerne, hvor I beskriver jeres respektive bidrag til opgaven. Diskutér nu i gruppen: 1. Hvad kendetegner løsningen af denne opgave med høj kvalitet? 2. Hvordan kan vi understøtte disse styrker? 3. Hvad kan hindre, at opgaven bliver løst på en hensigtsmæssig måde? 4. Hvad kan vi gøre for at reducere eller fjerne forhindringerne? Skriv op på firkløveren (side 14). Arbejdet i plenum: Alle grupper fremlægger deres stjerneskema og deres firkløver i plenum Alle deltagere lytter aktivt. Nysgerrige forståelsesspørgsmål er velkomne. Sørg som procesansvarlige for, at arbejdsgruppen tager firkløverne, stjernerne og målskiverne med og arbejder videre med at samle op på dagen. De kan fx formulere den fælles kerneopgave, systematisere overblikket over skal og kan-opgaver, fremtidige samarbejdsgrupper, handlemuligheder og behov for dialog i MED.

12 Prioriteringstrappen Grøn tilstand Grøn tilstand er den normale arbejdstilstand. Her varetages alle opgaver. Væskeskemaer/væskeregnskab Sengeredning (Evt.serviceass.) Almindelig oprydning Birum bord med ABL tørres af Kanylebokse på stuerne + ved ABL skiftes ved behov (Evt.serviceass.) Opfyldning af depotvarer Opfyldning i skabe/ birum/ på stuen (Evt.serviceass.) Opfyldning af dropvogne Opfyldning af BS-kasser Sætte depotvarer på plads (Evt.serviceass.) Personlig hygiejne Højde + vægt + BMI Gul tilstand Gul tilstand beskriver den pressede Forespørgsler Forespørgsler Kontakt til hjemmepleje Kontakt til hjemmepleje arbejdstilstand, hvor Forløbsplan Forløbsplan prioritering af opgaverne er nødven- At måle værdier, At BT+ måle Tp+P+RF værdier, (alle BT+ patienter) Tp+P+RF (alle patienter ) Observation af Observation stabile patienter af stabile patienter dig. Nedenstående Psykisk pleje Psykisk pleje opgaver varetages i Bestille trykaflastende Bestille trykaflastende madras madras nødvendigt omfang. Udskrivelse af patient Udskrivelse til hjemmet af patient til hjemmet Rekvirering af undersøgelser Rekvirering af + undersøgelser diverse prøver + diverse prøver Supervision + undervisning Supervision + undervisning Der kontrolleres Der om kontrolleres der et NIV om apparat der er et i Afdelingen NIV apparat i Afdelingen Personlig hygiejne Prioriteret personlig hygiejne Journalen læses, Journalen kun de relevante læses, kun oplysninger, de relevante så oplysninger, der skabes et så bedre der skabes overblik et bedre overblik Sygeplejedokumentation Sygeplejedokumentation Sygeplejedokumentation Lejring + vending Lejring af patienter + vending + Lejring mobilisering af patienter + vending + mobilisering af patienter + mobilisering Kontakt til pårørende Kontakt til pårørende Kontakt til pårørende Medicin Medicin Medicin Akut behandling/undersøgelse Akut behandling/undersøgelse Akut behandling/undersøgelse Observationsskemaer Observationsskemaer Observationsskemaer Visitation af patienter Visitation af patienter Visitation af patienter Modtagelse af Modtagelse patienter i prioriteret af patienter Modtagelse rækkefølge i prioriteret af patienter efter rækkefølge Triage-modellen i prioriteret efter rækkefølge Triage-modellen efter Triage-modellen Opfyldning af akutvogn Opfyldning af akutvogn Opfyldning af akutvogn Opfyldning af procedurebakker Opfyldning af procedurebakker Opfyldning af procedurebakker Observation / dokumentation Observation / dokumentation Observation / pleje af akut / dokumentation dårlige / pleje af patienter akut dårlige / pleje patienter af akut dårlige patienter Opfyldning på observationsstue Opfyldning på observationsstue Opfyldning på observationsstue Bestilling / udførelse Bestilling af EKG / udførelse + Bestilling blodprøver af EKG / udførelse på + røde blodprøver + gule af EKG patienter på + røde blodprøver + gule patienter på røde + gule patienter Information til Information patienten til patienten Information til patienten Kort briefing omkring Kort briefing rød omkring patient Kort briefing til rød ny kollega omkring patient til rød ny kollega patient til ny kollega Overflytning af Overflytning patienter til af samarbejdende Overflytning patienter til samarbejdende af afdelinger patienter til samarbejdende afdelinger afdelinger Kontrol af ilt + Kontrol sug + sugekathetre af ilt + Kontrol + sugekathetre af ilt + + sugekathetre Overblik over patienten Overblik over via Bookplan patienten Overblik via over Bookplan patienten via Bookplan Mad (Evt.anrettes Mad af (Evt.anrettes serviceass.) Mad af (Evt.anrettes serviceass.) af serviceass.) Væske Væske Væske Eksempel: En måde at arbejde med kan- og skal-krav på en akutmodtage-afdeling. Eksemplet er lånt fra OUH. Rød tilstand (Varighed max. 4 timer) Rød tilstand er den arbejdstilstand som kræver særlig fokusering og prioritering. Her varetages opgaver som skal udføres, og ikke kan vente, i relation til den akut dårlige patient. 12 ØVELSE: PRIORITERING AF KERNEOPGAVEN

13 Bidrag til opgaven Egen faggruppe Opgave 13

14 Det skal vi holde op med... fortsætte med... begynde på... passe på med 14 ØVELSE: PRIORITERING AF KERNEOPGAVEN

15 Prioritering 15

16 Værktøj: Prioritering af kerneopgaven Målet med dette værktøj er at skabe forståelse af kerneopgaven i jeres arbejdsfællesskab. Med en fælles forståelse bliver det lettere at blive klarere på jeres prioriteringer: Hvilke opgaver haster mest og er vigtigst, når det brænder på? Hvad skal vi prioritere, når der er flere opgaver, end vi kan nå? I kan også bruge den fælles forståelse til at kende og styrke jeres aftaler om samarbejdet til at løfte kerneopgaven. TESTVERSION I BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere inden for social- og sundhedssektoren om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed. Branche- ArbejdsmiljøRådet bistår arbejdspladserne med at skabe et godt arbejdsmiljø ved bl.a. at udarbejde informationsog vejledningsmateriale. I BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed deltager repræsentanter for KL, Danske Regioner, Akademikerne, Kost & Ernæringsforbundet, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, BUPL, FOA - Fag og Arbejde, Socialpædagogerne, 3F og de øvrige sundhedsorganisationer i FTF. Hæftet kan købes på På siden kan hæftet også downloades i en pdf-version. Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på

FORANDRING I ORGANISATIONER UNDER PRES

FORANDRING I ORGANISATIONER UNDER PRES FORANDRING I ORGANISATIONER UNDER PRES Mette Brøgger Hildebrandt & Brandi A/S September 2011 www.hildebrandtbrandi.com 1 Hildebrandt & Brandi STRATEGI Vi arbejder med ambitiøse organisationer om det vigtigste

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Fælles forståelse af kerneopgaven

Fælles forståelse af kerneopgaven modul 1 tema 1 Fælles forståelse af kerneopgaven Øvelsen kort fortalt I skal arbejde med at definere jeres fælles kerneopgave. I skal ende ud med en fælles forståelse af kerneopgaven, som alle medarbejdere

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Personlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress

Personlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress Personlige strategier mod stress Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress Indhold 1. Stress og personlige strategier Oplæg 2. Vi oplever krav forskelligt Gruppearbejde

Læs mere

Omgangstone og kollegialitet

Omgangstone og kollegialitet TEMA Psykisk arbejdsmiljø Omgangstone og kollegialitet Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Omgangstone og kollegialitet er det femte værktøj

Læs mere

Kollegial feedback og supervision

Kollegial feedback og supervision TEMA Psykisk arbejdsmiljø Kollegial feedback og supervision Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! Kollegial feedback/supervision er det syvende

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Introduktion til fire værktøjshæfter om større trivsel og arbejdsglæde for ledere Værktøj for ledere 1 Projekt Hjælp til selvhjælp Dette hæfte er et led i projektet

Læs mere

Gode kollegiale samtaler

Gode kollegiale samtaler TEMA Stress Værktøj 4 Der støtter og udvikler 1 Indhold Introduktion Formålene med dette værktøj Før I går i gang Hvordan kommer I i gang Processen trin for trin Redskab 1: Tre typer af samtaler Tre typer

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Stress Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Hvordan forholder du dig til en medarbejder, der kan være

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Personlige strategier mod stress

Personlige strategier mod stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Personlige strategier mod stress Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod stress er det

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Arbejde og planlægning

Arbejde og planlægning Arbejde og planlægning det er tiden, der tæller! 1 Tilrettelæggelse af arbejdstiden hvor svært kan det være? Hvornår du skal arbejde, hvornår du kan holde fri, hvor vigtig og ofte undervurderet faktor

Læs mere

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Indhold 1. Stress-samtaler 2. Stressforebyggende lederstil 3. Lederens egen stress Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd.

Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd. Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd. Udgivet af: Indhold God pædagogik gør mindre ondt Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Studiestræde 3, 2. sal 1455 København K Oktober 2007

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Arbejde og planlægning

Arbejde og planlægning Arbejde og planlægning det er tiden, der tæller! 1 Tilrettelæggelse af arbejdstiden hvor svært kan det være? Der er mange forhold, som har betydning for, hvordan du Det er en kunst at få disse mange forskellige

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. Bedre samspil mellem tid og opgaver

Sunde arbejdsrytmer. Bedre samspil mellem tid og opgaver Sunde arbejdsrytmer Bedre samspil mellem tid og opgaver Indhold Indledning: Sunde arbejdsrytmer slår i takt 3 Vi er afhængige af hinandens tid 4 Sæt grænser for arbejdet 8 Pauser afhænger af opgaverne

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Intro til værktøjer

Psykisk arbejdsmiljø. Intro til værktøjer Psykisk arbejdsmiljø Intro til værktøjer Indholdsfortegnelse Et sundt arbejdsliv Værktøjer til mindre stress..................................... side 4 Lederens psykiske arbejdsmiljø................................

Læs mere

NÆRVÆRENDE KOMMUNIKATION IDÉKATALOG NÆRVÆRENDE KOMMUNIKATION. Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1

NÆRVÆRENDE KOMMUNIKATION IDÉKATALOG NÆRVÆRENDE KOMMUNIKATION. Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 IDÉKATALOG NÆRVÆRENDE KOMMUNIKATION Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Forord: Nærvær i kontakten med patienter og pårørende God kommunikation er en kernekompetence for hospitalsmedarbejdere. Hele

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk Dagsorden Regionsbestyrelsesmøde Tidspunkt: Torsdag d. 19. august 2010 kl. 14-19.00

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Møder der skaber mere klarhed

Møder der skaber mere klarhed værktøj 3 Møder der skaber mere klarhed - at arbejde med vores møder værktøj 3 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 5 Arbejdsgruppens forberedelse 6 Processen trin for trin 9 Redskab 1:

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL

v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL Inddragelse af brugere i udviklingen af IHL Behov Koncept Prototyping (co-creation) Funktionel prototype Bruger-/ systemtest

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015

Hospitalsenheden Horsens. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Teamet fra Hospitalsenheden Horsens, som er med på LS3 Vores forbedringsteam fra Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen

Læs mere

Til tillidsvalgte. Lean Råd til tillidsvalgte, der skal arbejde med lean

Til tillidsvalgte. Lean Råd til tillidsvalgte, der skal arbejde med lean Til tillidsvalgte F O A F A G O G A R B E J D E Lean Råd til tillidsvalgte, der skal arbejde med lean Politisk ansvarlig: Peter Kvist Jørgensen Redaktion: Anne-Mette Jepsen og Louise Vergo Layout: GraFOA

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Lederens arbejde med stress er det fjerde værktøj

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Trivsel i liv og arbejde

Trivsel i liv og arbejde Ta et kort og få gang i dialogen Trivsel i liv og arbejde perspektiver på den sunde arbejdsplads Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3. 1455 København K. Januar 2014 ISBN: EAN 978-87-90998-78-3 2

Læs mere

Møder der skaber mere klarhed

Møder der skaber mere klarhed TEMA Stress Værktøj 3 Møder der skaber mere klarhed At arbejde med vores møder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin Redskab 1: Det gode

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007 Natarbejde hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? Fokus på natarbejde hvorfor nu det? Arbejder du om natten fast eller på skiftende vagter? Så En rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler gør

Læs mere

Unges arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

Unges arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde Unges arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen Branchevejledning 2 Indhold Indhold 3 Unge under 18 år i arbejde som en del af social- og sundhedsuddannelsen 5 På skolen

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Samarbejde mellem skoler og biblioteker 2. møde den 27. oktober 2014

Samarbejde mellem skoler og biblioteker 2. møde den 27. oktober 2014 Fagligt Udviklingsforum: Samarbejde mellem skoler og biblioteker 2. møde den 27. oktober 2014 Program: 9.00-9.15 Siden sidst og introduktion til dagen 9.15-11.00 Skolereformens intentioner og indhold 11.00

Læs mere

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende TekSam temadag Social kapital - en ressource det er værd at kende SOCIAL KAPITAL EN RESSOURCE DER ER VÆRD AT KENDE I BAR Tirsdag d. 27. maj 2014 Ålborg Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 HVORFOR

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Tredje anbefaling. Gå foran som leder. 18 Psykisk APV+

Tredje anbefaling. Gå foran som leder. 18 Psykisk APV+ Tredje anbefaling Gå foran som leder 18 Psykisk APV+ Det er afgørende for en effektfuld APV-indsats, at ledelsen tydeligt engagerer sig i opgaven. Lederen skal sørge for en god ramme om arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN CSA GÅ-HJEM-MØDE 26. MAJ 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI OG LEDELSE Forskningsmæssige udgangspunkter Forskning om kerneopgaven har blandt andet udgangspunkt

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

EN FAGLIG UDFORDRING!

EN FAGLIG UDFORDRING! VOLD OG TRUSLER I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE EN FAGLIG UDFORDRING! TO KONFERENCER FOR LEDERE, ARBEJDSMILJØ- OG TILLIDSREPRÆSENTANTER SOM ARBEJDER MED BØRN OG UNGE Tirsdag den 20. januar 2015 Munkebjerg

Læs mere

Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning. Interviewrapport

Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning. Interviewrapport Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning Interviewrapport Den 18. november 2009 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 Fællesønske... 4 Baggrund... 4 Kondensering og kategorisering...

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at være kendt for involverende ledelse og for at inddrage medarbejdere i vigtige beslutninger og prioriteringer vedrørende uddannelsesudvikling

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere