Studenteraktivitet for DTU kursus Arktisk Teknologi, 2013 HÅNDTERING AF GLAS OG METALAFFALD I SISIMIUT: NUVÆRENDE SITUATION OG UDFORDRINGER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studenteraktivitet for DTU kursus 11427 Arktisk Teknologi, 2013 HÅNDTERING AF GLAS OG METALAFFALD I SISIMIUT: NUVÆRENDE SITUATION OG UDFORDRINGER"

Transkript

1 Studenteraktivitet for DTU kursus Arktisk Teknologi, 2013 HÅNDTERING AF GLAS OG METALAFFALD I SISIMIUT: NUVÆRENDE SITUATION OG UDFORDRINGER Rikke Hammershøj, BScE i Miljøteknologi Arctic Technology Centre, DTU Civil Engineering ABSTRACT: Kildesortering af glas- og metalemballage i Sisimiut blev evalueret for første gang siden opstarten i juni Derudover blev sammensætningen af affald fra tre storkøkkener bestemt under antagelse af at være en væsentlig kilde til glas og metal i erhvervsaffaldsstrømmen til forbrændingsanlægget. Det blev estimeret at hhv. 16,6 ton glas og 3,3 ton metal blev sorteret ud af dagrenovationen fra juni 2012 til juni Det blev fundet at andelen af glas og metal i affaldet fra de tre storkøkkener gennemsnitligt lå på hhv. 3,8 % og 3,7 %. Mulige måder at forbedre kildesorteringen kunne være at gøre indsamlingskuberne nemmere tilgængelige, lukke affaldsskakter i etagebyggerier samt øge informationsniveauet til borgerne. Kildesortering af glas- og metalemballage fra storkøkkener kunne også umiddelbart bidrage til at få sorteret mere glas og metal ud af affaldsstrømmen. KEY WORDS: Grønland, affaldshåndtering, Arktis, metal, glas, kildesortering 1 INTRODUKTION 1.1 Aktuel affaldshåndtering i Grønland Affaldshåndteringen i Grønland er i dag baseret på forbrænding og deponering samt afskibning af farligt affald til Danmark for videre behandling (Eisted & Christensen 2011a). Eisted & Christensen (2011a) estimerer, at den totale generering af affald på Grønland beløber sig til omkring ton årligt, hvilket til sammenligning svarer til cirka 6 % af det der genereres i Københavns Kommune på et år (Københavns Kommune 2012). Rambøll (2004) estimerer ligeledes den totale affaldsmængde til at være omkring tons (i 2003) mens den af Engraf & Graasbøll (2007) for 2003 estimeres til ca ton og af GAST (2013) helt op omkring ton. Der er stor inkonsistens mellem disse tal og den præcise affaldsgenerering for Grønland må derfor betragtes som usikker. På trods af usikkerheden er den totale affaldsmængde i Grønland lav sammenlignet med danske forhold. Affaldshåndteringen på Grønland er problematisk af flere grunde. De små mængder affald der genereres i de enkelte kommuner betyder, at det er svært at etablere lokale anlæg, som fx genanvendelsesanlæg, forbrændingsanlæg og biogasanlæg, der er økonomisk bæredygtige. Stordriftsfordele kunne måske opnås ved et større tværkommunalt samarbejde, men den ikke-eksisterende infrastruktur byerne imellem besværliggør noget sådant. Affaldsfraktioner der kan genbruges skal derfor p.t.

2 afskibes til Europa eller Nordamerika for videre behandling, hvilket gør processen mindre attraktiv. De lange transportafstande er desuden forbundet med signifikante udledninger af drivhusgasser, hvorved den overordnede miljømæssige gevinst ved genbruget minimeres eller forsvinder helt (Eisted et al., 2009; Eisted & Christensen 2011a). Der eksisterer pt. forbrændingsanlæg med energiudnyttelse i de seks største grønlandske byer; Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Aasiaat, Qaqortoq og Maniitsoq. I de seks anlæg forbrændes årligt ca ton affald. Størstedelen af det affald der ikke forbrændes, placeres på ukontrollerede deponier (Eisted & Christensen, 2011a; Miljøstyrelsen, 2005). 1.2 Håndtering af metal- og glasaffald i Sisimiut I Sisimiut udgøres affaldshåndteringsfaciliteterne af et forbrændingsanlæg med energiudnyttelse, et deponi til metal og et deponi til andet ikke brændbart affald. Der er desuden en modtagestation til farligt affald (elektronik, kemikalierester mv.). Forbrændingsanlægget blev bygget i 2001 og forventes at være driftsdygtigt frem til Der afbrændes op til 50 ton affald dagligt, når anlægget er i drift (Lundgaard, 2013). Anlægget kører 3-4 uger af gangen, hvorefter det lukkes ned og renses over en weekend. Nedlukningen er nødvendigt på grund af aluminium i affaldet, der smelter og sætter sig fast i bunden af anlægget. Der er observeret en større mængde aluminium i affaldet om sommeren, hvilket øger antallet af driftsnedbrud (Lundgaard, 2013). Den øgede mængde aluminium kan fx komme fra krydstogtskibe eller øget aktivitet i byggebranchen. Udover problemet med aluminium bliver brændværdien af affaldet påvirket af metal- og glasindholdet i affaldet. Om vinteren, når temperaturen er lav, er det derfor nødvendigt at tilsætte affaldsolie til affaldet for at få forbrændingsprocessen til at forløbe (Lundgaard, 2013). Effektiviteten af forbrændingsanlægget kan øges ved at udtage glas og metal fra affaldsstrømmen inden forbrænding. Med henblik på at gøre dette opstillede Sisimiut kommune, som de første i Grønland, i juni 2012 i alt otte kuber til indsamling af glas og dåser fra husholdninger (fire af hver). Kuberne er opsat på offentlige pladser i Sisimiut, alle i umiddelbar nærhed af et supermarked. Boligselskabet INI opstillede på samme tid tre kuber til glas og tre kuber til dåser i deres boligafdelinger. (Lundgaard, 2013) Placeringen af kuberne er vist på Figur 1. Det indsamlede glas og metal afsættes til BJ Entreprise, der sorterer urenheder fra. Herefter nedknuses glasset og blandes i asfalt, men metallet afskibes til Danmark sammen med andre metalfraktioner, hvor det sælges til en genbrugsbørs (Mortensen, 2013). 2

3 Figur 1: Indsamlingspunkter i Sisimiut. Der er en dåse- og glaskube ved hver gul pil. Basis kortet er fundet via Google maps Som systemet er i øjeblikket, er der ingen umiddelbare incitamenter for indbyggerne til at bringe glas- og metalaffaldet til kuberne, og det generelle indtryk er da også, at indsamlingssystemet ikke fungerer optimalt. 1.3 Formål I dette projekt evalueres den igangværende indsamling af glas- og metalaffald fra husholdninger i Sisimiut. Derudover bestemmes sammensætningen af affald fra en anden kilde i Sisimiut med henblik på at klarlægge glas- og metalindholdet i denne affaldsstrøm. På baggrund af disse undersøgelser og borgerinterviews foreslås relevante forbedringer med henblik på at øge effektiviteten af indsamlingssystemet. 2 MATERIALE OG METODER 2.1 Feltarbejde i Sisimiut Massefylden af glasfraktionen blev bestemt i forbindelse med en planlagt tømning af kommunens containere. De fire glascontainere blev afhentet og tømt over i en stor metalcontainer. Glas blev herefter, under brug af tykke arbejdshandsker, udtaget af containeren og placeret i en rejekasse med volumen 0,1 m 3 og vejet. Den anvendte vægt var placeret på et jævnt og fast underlag for at sikre et pålideligt resultat. Den udtagne fraktion bestod af både intakt og knust glas. Vejningen blev gentaget tre gange. Massefylden af metalfraktionen skulle have været bestemt på samme vis, men hverken kommunens eller INIs containere blev tømt i løbet af projektperioden. Massefylden blev derfor estimeret ud fra en række skriftlige kilder. 3

4 Med henblik på at bestemme glas- og metalindholdet i affaldsstrømmen fra en erhvervskilde, blev der indsamlet affald fra i alt tre storkøkkener i Sisimiut, da dette er en væsentlig kilde til erhvervsaffald. De tre undersøgte køkkener tilhører Kollegiekantinen, Restaurant Nasaasaaq - Sisimiut Hotel og Sømandshjemmet. Kollegiekantinen betjener studerende med tre daglige måltider i løbet af undervisningsåret. I dele af skoleferierne er kantinen lukket ned, mens den i perioder servicerer studerende fra forskellige sommer- og specialkurser. (Kollegiekantinen, 2013). Restaurant Nasaasaaq laver mad til ca. 500 personer dagligt, nogenlunde stabilt i hverdagene året rundt. De leverer mad til sygehuset og alle børnehaverne og har desuden en velbesøgt restaurant (Sachse, 2013). Det skal bemærkes, at eftersom en stor del af maden fra restauranten leveres ud af huset, må store dele af det resulterende affald og (mad)spild observeres andre steder end ved restauranten. Sømandshjemmet har typisk spisende gæster mandag-onsdag og spisende gæster torsdag-søndag, inkl. personale morgenmadsgæster. Dette er nogenlunde stabilt året rundt, da der er mange turister om sommeren og mange forretningsrejsende om vinteren. Desuden leverer de af og til mad ud af huset. (Hansen, 2013) Affald fra Kollegiekantinen blev indsamlet gennem fem døgn. Affald fra Restaurant Nasaasaaq og Sømandshjemmet blev indsamlet over et døgn. Alt affald blev sorteret efter følgende metode: De udvalgte køkkener gemte affald fra en dag kl. 16 til næsten dag kl. 16, hvor affaldet blev sorteret i de følgende fraktioner: Organisk affald Plastik Metal (opdelt i aluminium og øvrige metaller) Glas Papir Pap Farligt affald (spraydåser, batterier, elektronik etc.) Blandet brændbart (beskidt restfraktion) Det sorterede affald repræsenterede dermed altid en periode på 24 timer. Grundet de relativt små mængder affald blev alt affaldet sorteret og det var dermed ikke nødvendigt at tilrettelægge særlige systematikker for prøvetagning for at sikre en repræsentativ prøve. Under sorteringen blev altid båret beskyttelsesdragt og arbejdshandsker. Området hvor sorteringen foregik var beklædt med afdækningsplastik for at undgå kontaminering fra andre kilder. Opdelingen i aluminium og metal foregik ved hjælp af magnet og visuel vurdering. 4

5 2.2 Dataindsamling og interviews Nødvendige data blev indsamlet ved at undersøge og sammenholde tilgængelig litteratur. Interview med kommunale personer og virksomheder var kvalitative og foregik efter aftale. Alle interview med indbyggere var kvalitative og forsøgt tilrettelagt således, at de opstod naturligt ud fra andre samtaler gennem hele projektperioden. 3 RESULTATER OG DISKUSSION 3.1 Evaluering af glas- og metalindsamling Indsamlet mængde Fra juni 2012 til juni 2013 tømte Sisimiut kommune deres glaskuber seks gange, hvilket gav i alt 57,6 m 3 glas, og deres metalkuber en enkelt gang, hvilket gav 6,5 m 3 metal. INI tømte i samme periode deres glaskuber en enkelt gang, hvilket gav i alt 10 m 3 glas, mens metalkuberne endnu ikke er blevet tømt (Lundgaard, 2013). Under ophold i Sisimiut i august 2013 blev observeret, at INIs metalkuber var ca. 2/3 fyldte, men denne mængde er ikke medtaget i de videre beregninger. Ved observationer foretaget i samme periode kunne i øvrigt konstateres, at kuberne hovedsagligt indeholdt henholdsvis glas og metal og kun få fejlsorterede elementer. Massefylden af glasaffaldet blev under feltarbejdet fundet til 245 kg/m 3. Wrap (2009, s.7) angiver at massefylden for glasaffald fra husholdninger varierer fra kg/m 3 afhængig af indsamlingsmetoden, hvilket understøtter den fundne massefylde. Ved at kombinere massefylden med mængden af det indsamlede glas fås, at i alt 16.6 ton glas blev indsamlet fra juni 2012 til juni 2013 i Sisimiut by. Ved at sammenholde informationer fra Anigstein et. Al (2001), ISRI (2013) og ALCRON (2013) er fundet, at massefylden for metalaffald af den pågældende type typisk ligger i intervallet kg/m 3. Ved at sammenholde dette med en visuel vurdering af kompositionen og pakningen i dåsekuberne, antages massefylden til 500 kg/m 3. Sammenholdes denne massefylde med den indsamlede mængde metal fås at i alt 3,3 ton metal blev indsamlet i Sisimiut fra juni 2012 til juni Da massefylden er estimeret på baggrund af litterære kilder, og ikke bestemt eksperimentelt, er det behæftet med stor usikkerhed. Hvis der i stedet benyttes en massefylde på 300 kg/m3 og 800 kg/m3 respektivt, fås en indsamling på henholdsvis 2,0 og 5,3 ton metal, hvilket svarer til en afvigelse på hhv. 40 % og 60 % fra den mængde der resulterer fra den valgte estimerede massefylde Indsamlingseffektivitet Effektiviteten af glas- og metalindsamlingen estimeres ved at sammenholde de indsamlede mængder med den totale mængde glas og metalaffald der årligt genereres i Sisimiuts husholdninger. Tabel 1 indeholder oplysninger om udvalgte affaldsmængder i Sisimiut. Som det fremgår af tabellen, er der stor variation i affaldsestimaterne, afhængig af hvilken kilde der anvendes. For kompositionen af affaldet er enigheden større; Engraf & Graasbøll (2007) estimerer andelen af glas i 5

6 dagrenovationen til 8 % og metalandelen (aluminium og ikke-aluminium) til 2 % mens Eisted & Christensen (2011b) estimerer glasandelen til 7,1 % og metalandelen til 2 %. Det angives ikke hvorvidt de estimerede glas- og metalandele er sæsonafhængige, og det antages derfor at kompositionen er konstant. Tabel 1: Affaldsmængder i Sisimiut. I enheden dagrenovation er storskrald ikke medregnet, medmindre andet angives. Miljøstyrelsen (2005) Eisted & Christensen (2011a & 2011b) Sigvardsen (2012) Engraf & Graasbøll (2007) Total indlevering til forbrændingsanlæg i Sisimiut [ton/år] 3583 (år 2002) 2724 (år 2006) 4000 (år 2010) 4094 (år 2003) GAST (2013) N/A Estimeret mængde af dagrenovation i Sisimiut [ton/år] 3166 *,** 698 * N/A 4628 *,*** 1360 *** Erhvervsaffald til forbrændingsanlæg **** [ton/år] N/A 1217 N/A * Baseret på en population på 5250 (Qeqqata Kommunia, 2013b) ** Anvendt genereringsrate for Grønland, ikke Sisimiut *** Total mængde husholdningsaffald. Rambøll (2004) angiver at andelen af forbrændingsegnet affald i en stor grønlandsk by (>5000 indbyggere) er 60 % **** Differensen mellem den totale mængde affald til forbrændingsanlægget og forbrændingsegnet dagrenovation Ved beregning af mængderne af glas- og metalaffald fra husholdninger, der potentielt ender op i forbrændingsanlægget, antages at indholdet af glas og metal i dagrenovationen er hhv. 7,5 % og 2 %. De resulterende estimater af metal og glas i affaldsstrømmen til forbrændingsanlægget er vist i Tabel 2. Tabel 2: Estimerede totale mængder af glas og metal affald til forbrændingsanlægget i Sisimiut (når der ses bort fra kildesortering) Miljøstyrelsen (2005) Eisted & Christensen (2011a & 2011b) Engraf & Graasbøll (2007) GAST (2013) Dagrenovation til forbrændingsanlæg* [ton/år] Glas fra dagrenovation (7,5 %) [ton/år] Metal fra dagrenovation (2 %) [ton/år] * Det antages at al dagrenovation forbrændes. For Engraf & Graasbøll (2007) samt GAST (2013) antages, at 60 % af den totale mængde husholdningsaffald er brændbart (jf. Rambøll, 2004). Ved at sammenholde massefylderne med de estimerede årlige mængder kan indsamlingseffektiviteterne estimeres. Resultatet ses i Tabel 3 og Tabel 4. For at belyse usikkerheden er indsamlingseffektiviteterne også beregnet med variationer i massefylderne. 6

7 Tabel 3: Estimeret indsamlingseffektivitet af glas fra husholdninger i Sisimiut via kuber i perioden juni 2012 til juni 2013, angivet i procent. Massefylde (korresponderende indsamlet mængde i kuber) Miljøstyrelsen (2005) Eisted & Christensen (2011a) Engraf & Graasbøll (2007) GAST (2006) 150 kg/m3 (10,1 ton) 4,3 % 19,4 % 4,9 % 16,6 % 245 kg/m3 (16,6 ton) 7,0 % 31,6 % 8,0 % 27,1 % 350 kg/m3 (23,7 ton) 10,0 % 45,2 % 11,4 % 38,7 % Tabel 4: Estimeret indsamling af metal fra husholdninger i Sisimiut via kuber i perioden juni 2012 til juni 2013, angivet i procent. Massefylde (korresponderende indsamlet mængde i kuber) Miljøstyrelsen (2005) Eisted & Christensen (2011a) Engraf & Graasbøll (2007) GAST (2006) 300 kg/m3 (2,0 ton) 3,1 % 14,0 % 3,5 % 11,9 % 500 kg/m3 (3,3 ton) 5,1 % 23,3 % 5,9 % 19,9 % 800 kg/m3 (5,2 ton) 8,2 % 37,2 % 9,4 % 31,9 % Som det fremgår af Tabel 3 og Tabel 4 er der stor variation i den estimerede effektivitet af indsamlingssystemet, afhængigt af hvilken total mængde affald den indsamlede mængde sammenholdes med. Med den valgt massefylde for glasaffaldet på 245 kg/m 3 ligger indsamlingsprocenten mellem 7 % og 32 %. Det indsamlede metalaffald har, med en massefylde på 500 kg/m 3, en indsamlingseffektivitet på mellem 5 % og 23 %. Tages der højde for usikkerheden på estimatet af massefylden, bliver variationen endnu større Forbedring af indsamlingsprocenten Uanset hvilke af de estimerede indsamlingseffektiviteter der er korrekte, ligger det stadig under hvad der kan forventes med denne type indsamlingssystem, hvilket ses ved at sammenholde med estimeringer af mulige indsamlingskoefficienter for hhv. glas- og metalaffald fra husholdninger ved forskellige indsamlingsformer i Tabel 5. Her ses det, at indsamling på offentlige pladser, hvilket er tilfældet for kommunens kuber, potentielt kan give en indsamlingseffektivitet på 60 %, mens det for INIs containere ved boligkomplekserne potentielt kan komme helt op på 75 %. Tabel 5: Estimerede mulige indsamlingskoefficienter for hhv. glas og metalaffald fra husholdninger, baseret på (sparsomt) datagrundlag fra hele verden (Christensen, 2010, s. 305) Indsamlingsform Indsamlingskoefficient for glas [%] Indsamlingskoefficient for metal [%] Fuld service (separat container, fast afhentningsdag) Afhentning ved fortovskant, fast skema Indsamlingspunkter ved boligkomplekser Indsamlingspunkter på offentlige pladser, fx ved supermarked

8 Under samtaler med borgere i Sisimiut, ytrer langt størstedelen af de spurgte personer at de ikke anvender indsamlingskuberne. Hovedårsager der blev angivet for dette kan opsummeres til: Der er for langt til kuberne Mange etagebyggerier har affaldsskakt, så alt ryger i én pose og ned i skakten. Der er kun én skraldespand inde i køkkenerne Vane det er svært at vænne sig til Manglende viden om indsamlingssystemet og årsagen til at der kildesorteres Baseret på ovennævnte observationer og udsagn gennemgås i det følgende en række tiltag, der potentielt kan forøge indsamlingseffektiviteten. Som det fremgår af Tabel 5 er der en tendens til, at des længere der er til indsamlingscontaineren, des lavere bliver deltagelsen i systemet, hvilket også fremgår af de tidligere nævnte borgerudsagn. Denne tendens er formentlig i særlig grad gældende i en by som Sisimiut, hvor de færreste har en privat bil. En umiddelbar metode til at hæve indsamlingskoefficienten vil derfor være at gøre indsamlingskuberne fysisk lettere tilgængelige. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at kommunens kuber er blevet tømt seks gange i løbet af den undersøgte periode, mens INIs kuber til sammenligning kun er blevet tømt en enkelt gang. Da det ikke er opgjort hvor mange husstande der en knyttet til de enkelte indsamlingssteder, kan det ikke udelukkes at skævheden til dels skyldes, at kommunens kuber benyttes af flere husstande end INIs kuber. At seks gange så mange husstande benytter kommunens kuber anses dog som usandsynligt, og der må derfor også findes en anden årsag. Flere borgere nævnte, at det er nemmest at smide alt affald ud i en samlet fraktion da der kun er én affaldsspand inde i køkkenerne samt at der i etagebyggerier er en affaldsskakt. Hvis det antages, at en stor del af etagebyggeriet i Sisimiut hører til boligselskabet INI, kan det til dels forklare hvorfor INIs kuber ikke anvendes optimalt. En mulig løsning kunne være at lukke affaldsskakterne og dermed tvinge beboerne til at bære affaldet ned, hvorved det bliver mere oplagt at benytte de opstillede glas- og metalkuber i forlængelse af den almindelige affaldscontainer. En anden mulighed for at øge deltagelsen og effektiviteten i et indsamlingssystem er at skabe incitamenter, fx af økonomisk art (Christensen, 2010). Et økonomisk incitament kan fx skabes ved at sætte brugerbetalingen for afhentning af affald så højt, at det bliver økonomisk favorabelt at indlevere dele af affaldet omkostningsfrit til indsamlingsstationer og genbrugspladser. Et sådant system er succesfuldt indført i Sverige, hvor indsamlingen af glas- og metalforpakningsaffald fra husholdninger er på 70 % (Henriksson et al., 2010). Om dette er en god metode i Sisimiut kan dog diskuteres. Der kan ikke ses bort fra, at der er store sociale forskelle i samfundet og at interessen for affaldshåndtering i visse samfundsgrupper må anses som ikke eksisterende. Det er derfor sandsynligt, at en hævelse af brugerbetalingen blot vil medføre, at affaldet dumpes andre steder. En anden form for økonomisk incitament kan skabes ved at etablere et pantsystem, enten som det der ses i Danmark, eller ideelt set udvidet til at omfatte større fraktioner af glas- og metalemballage. Noget sådant kan dog ikke iværksættes af kommunen i forbindelse med kildesorteringen, og det er derfor uden for rammen af dette projekt. 8

9 Endnu en faktor er informationsniveauet til borgerne, der er af afgørende betydning for hvor godt et indsamlingssystem bliver udnyttet. Borgerudsagnene fra Sisimiut kan tyde på, at informationen om indsamlingssystemet ikke har været tilstrækkelig. For at forbedre informationsniveauet, kan det være nødvendigt at evaluere effektiviteten af de enkelte kommunikationsværktøjer, samt at gå i direkte kontakt med de borgere der bruger indsamlingssystemet forkert og klarlægge eventuelle årsager. Et studie med svenske brugere viser i øvrigt, at det særligt er mangelfuld information om baggrunden for sorteringen der skaber usikkerhed hos brugerne, da de kommer til at betvivle vigtigheden af at sortere. (Christensen, Henriksson et al., 2010) 3.2 Glas- og metalaffald fra anden kilde Hovederhvervet i Sisimiut er fiskeri. Derudover er der en række mindre fangere, entreprenør virksomheder, supermarkeder, hoteller og restauranter samt offentlige instanser (Qeqqata Kommunia, 2013a). Eisted (2011) estimerer at der i erhvervsaffaldet er en samlet fraktion af beton, glas, isolering, metal, møbler og tekstiler på 17 %. Det er sandsynligt at glas- og metalfraktionerne fra erhvervsaffaldet hovedsagligt består af store dele, som fx gamle vinduer, skrottede biler, byggeaffald etc., der ikke bliver sendt til forbrændingsanlægget. Den del af metal og glas fra erhvervsaffald der ender op i forbrændingsanlægget må derfor overvejende stamme fra storkøkkener, supermarkeder, skoler, sygehuse mv.. De præcise mængder glas og metal fra disse kilder kendes ikke, og affaldet fra de tre storkøkkener (Kollegiekantinen, Restaurant Nasaasaaq og Sømandshjemmet) er sorteret med henblik på at kortlægge en del af denne affaldsstrøm. Mængderne af affald indsamlet fra kollegiekantinen er listet i Tabel 6. Tabel 6: Opgørelse af affaldsfraktioner på baggrund af sortering af kollegiekantinens affald foretaget fra 30/7 til 3/ /7 [kg] 31/7 [kg] 1/8 [kg] 2/8 [kg] 3/8 [kg] Gennemsnit inkl. 1/8 [kg] Gennemsnit ekskl. 1/8 [kg] Gennemsnit ekskl. 1/8 [%] Fraktion Organisk affald 33,6 41,7 23, ,6 36,1 73,7 Plastik 3,5 1,7 2,5 1,9 1,2 2,2 2,1 4,6 Blandet brændbart 5,7 2,7 2,4 1,6 1,1 2,7 2,8 5,8 Pap 4,5 5,5 1,9 5,7 0,5 3,6 4,1 7,3 Papir ,5 0 0,1 0,1 0,2 Farligt affald Metal 2,4 1 0,5 2,9 0,2 1,4 1,6 2,9 - Aluminium 0,6 0,1 0,3 0,6 0,1 0,3 0,4 (0,7) 0,7 - Øvrige metaller 1,8 0,9 0,2 2,3 0,1 1,1 1,3 (2,2) 2,2 Glas 3,7 1,6 0,2 4,2 1, ,7 (5,5) 5,5 Total 54,8 54,7 28,9 72, ,8 49,4 (100) 100 9

10 Undertegnede deltog selv i samtlige måltider forberedt i kantinen i de fem undersøgte døgn. Ved sortering af affaldet den 1/8 kunne derfor observeres, at mindst to sække, indeholdende restetyper der blev observeret de øvrige fire dage, manglede (rester fra aftensmaden d. 31/ og rester fra madpakkebordet d. 1/8 2013). Resultaterne fra den 1/8 anses derfor ikke som repræsentative. Mængderne og sammensætningen af affald indsamlet fra Hotel Sisimiut og Sømandshjemmet er listet i Tabel 7. Det skal bemærkes, at der ikke var meget pap i affaldet fra Restaurant Nasaasaaq d. 6/8 da affaldet blev sorteret, men restaurantens container var ca. 1/4-1/3 fyldt op med pap. Den store mængde pap skyldes, at store dele af de varer restauranten modtager er pakket ind i pap. Restauranten modtager varer hver mandag og havde i den pågældende uge modtaget syv paller med varer. På Sømandshjemmet havde der på indsamlingsdagen, tirsdag d. 6/8 2013, været 80 spisende gæster, udover morgenmadsgæster fra hotellet (ca. 40 personer), samt spisende personale svarende til ca. 20 spisende personer (Hansen, 2013). Tabel 7: Mængder og sammensætning af affald fra Restaurant Nasaasaaq og Sømandshjemmet på baggrund af sortering foretaget hhv. 6/ og 7/ Sømandshjemmet Restaurant Nasaasaaq Fraktion Mængde [kg] Andel [%] Mængde [kg] Andel [%] Organisk affald 39,8 79,6 15,4 69,7 Plastik 1,3 2,6 0,6 2,7 Blandet brændbart 6,2 12,4 1,9 8,6 Pap 0,4 0,8 2,5 11,3 Papir ,0 Farligt affald Metal 0,3 0,6 1,7 7,7 - Aluminium 0,1 0,2 < 0,1 < 0,5 - Øvrige metaller 0,2 0,4 1,6 7,2 Glas ,0 Total ,1 100 Glasandelen i affaldet fra de tre køkkener er fundet til mellem 0 og 5,5 %, med en gennemsnitlig andel på 2,5 %. Ses der bort fra tallet fra Restaurant Nasaasaaq, der ikke anses for repræsentativt, fås en glasandel på 3,8 %. Metalandelen i affaldet fra de tre køkkener er fundet til mellem 0,6 og 7,7 %, med en gennemsnitlig andel på 3,7 %. På trods af at det er udenfor formålet med dette projekt, skal det bemærkes at andelen af organisk affald fra de tre køkkener er særdeles høj, gennemsnitligt 74 %. Der er dermed potentiale for at få sorteret en stor mængde organisk affald ud af affaldsstrømmen til forbrændingsanlægget fra denne kilde Indsamling af glas- og metalaffald fra storkøkkener Ved at antage, at andelen af glas og metal i affaldet fra de tre storkøkkener er repræsentativ for andelen af glas- og metal i erhvervsaffaldsstrømmen til forbrændingsanlægger, kan den totale årlige strøm af glas og metal fra denne kilde til forbrændingsanlægget estimeres, jf. Tabel 8. Denne antagelse er naturligvis behæftet 10

11 med stor usikkerhed, da andre erhverv ikke har samme affaldssammensætning, men er foretaget da bedre tal ikke er tilgængelige for erhvervsaffald i Grønland. Tabel 8: Estimerede totale mængder af glas og metal i erhvervsaffaldsstrøm til forbrænding Miljøstyrelsen (2005) Eisted & Christensen (2011a & 2011b) Engraf & Graasbøll (2007) GAST (2013) Erhvervsaffald til forbrændingsanlæg [ton/år] N/A Glas fra erhvervsaffald (3,8 %) [ton/år] 15, N/A Metal fra erhvervsaffald (3,7 %) [ton/år] 15, N/A De estimerede totale mængder glas- og metalaffald i erhvervsaffaldsstrømmen til forbrændingsanlægget kan sammenholdes med estimerede totale årlige mængder glasog metalaffald fra de tre undersøgte storkøkkener, som er vist i Tabel 9. Tabel 9: Opskalerede mængder glas- og metalaffald fra storkøkkener Kollegiekantinen * Nasaasasq ** hjemmet *** Restaurant Sømands- Total Glas [kg/år] Metal [kg/år] * Kollegiekantinen (2013) oplyser at der er perioder af både større og lavere travlhed end i den undersøgte periode. De præcise variationer er ukendte, hvorfor der opskaleres ved at gange fundne daglige mængde med 365 dage under antagelse af at forskelle udjævnes. ** Sachse (2013) oplyser at genereringen er stabil hele året, hvorfor der opskaleres direkte ved at gange med 365 dage ***Hansen (2013) oplyste at affaldsmængden torsdag-søndag er 25 % højere end mandag-onsdag. Sømandshjemmets affald blev indsamlet en tirsdag. Ved opskalering antages derfor, at mængden tre af ugens dage er som fundet, mens der fire af ugens dage tillægges 25 % ekstra Ud fra de opskalerede mængder estimeres altså, at der genereres 1,4 ton glasaffald årligt i de tre storkøkkener, hvilket svarer til mellem 1,8 % og 9 % af den totale mængde glas i erhvervsaffald, afhængigt af hvilken estimeret totalværdi der sammenlignes med. Det skal nævnes, at dette formentlig er underestimeret, da det er stærkt usandsynligt at Hotel Sisimiuts restaurant ikke genererer glasaffald. At der intet glas blev observeret på sorteringsdagen må betragtes som et uheldigt tilfælde. Årlig generering af metal er ud fra de opskalerede mængder estimeret til 1,3 ton metalaffald i de tre storkøkkener, hvilket svarer til mellem 1,7 % og 8,4 % af den totale mængde metal i erhvervsaffald, afhængigt af hvilken estimeret totalværdi der sammenlignes med. På trods af den store usikkerhed på estimaterne, ser det ud til at glas- og metal fra de tre undersøgte storkøkkener i alle tilfælde udgør under 10 % af den totale mængde glas- og metal i erhvervsaffaldsstrømmen til forbrændingsanlægget. Alligevel skal det ikke betegnes som en ubetydelig mængde. Hvis glas- og metal fra de tre storkøkkener indsamles, vil det give en stigning på ca. 8 % hhv. 39 % i glas- og metalindsamlingen i forhold til niveauet i perioden juni 2012 til juni 2013 (hhv. 16,6 ton glas og 3,3 ton metal). 11

12 4 KONKLUSION Det er estimeret at der fra juni 2012 til juni 2013 blev sorteret i alt 16,6 ton glas og 3,3 ton metal ud af dagrenovationen i Sisimiut. Massefylden for glas blev fastlagt ved en undersøgelse, mens massefylden af metal er estimeret. Estimatet af metalmængden er dermed behæftet med en større usikkerhed end glasmængden. Effektiviteten af glasindsamlingen fra dagrenovation er estimeret til at være mellem 7 % og 32 %. Effektiviteten af indsamlingen af metalaffald er estimeret til mellem 5 % og 23 %. Begge effektiviteter er lavere end hvad der potentielt kan indsamles med det aktuelle system. Ved undersøgelse af affald fra tre storkøkkener blev estimeret, at indholdet af glas og metal i denne kilde gennemsnitligt ligger på 3,8 % for glas og 3,7 % for metal. Ved et groft estimat kan dette anslås i alt at løbe op i hhv. 1,4 ton glas og 1,3 ton metal årligt fra de tre storkøkkener. En mulig måde at forbedre indsamlingen fra husholdninger på, er at opstille indsamlingsfaciliteter tættere på hjemmene, fx i direkte forlængelse af den almindelige dagrenovation. Andre muligheder er fx at lukke affaldsskakterne i etagebyggerier, hvorved beboere tvinges til at bære affaldet ned i gården hvor det er mere oplagt at benytte de opstille indsamlingskuber, samt at øge informationsniveauet til borgerne, da den nuværende oplysning, på baggrund af samtale med borgerne, må siges ikke at være tilstrækkelig. En hurtig måde at øge den totale indsamling af metal- og glas er ved at stille indsamlingskuber til rådighed for de tre storkøkkener i byen. Hvis alt glas- og metal indsamles herfra, er det estimeret, at den aktuelle indsamling af glas og metal hæves med hhv. 8 % og 39 %. På trods af det ikke er en del af formålet med dette projekt, skal nævnes, at mængden af organisk affald fra de tre storkøkkener er særdeles høj med en gennemsnitlig andel på 74 %. Dette kan eventuelt ligge til grund for videre undersøgelser. ANERKENDELSE Tak til vejleder Gunvor Marie Kirkelund for god støtte og opbakning. Også stor tak til hele personalet ved Center for Arktisk Teknologi, DTU, deres hjælp og engagement har været værdsat. Tak til alle personer der har bidraget med informationer til projektet, og særlig stor tak til Jacob S. Lundgaard fra Qeqqata Kommunia for hans gennemgående hjælp under projektforløbet. LITTERATUR Anigstein R, Thurber W.C., Mauro J.J., Marschke S.F. og Behling U.H., 2001: Potential recycling of scrap metal from nuclear facilities. Part 1: Radiological assessment of exposed individuals. U.S. Environmental Protection Agency, Washington Alcron, European Steel Scrap Specification. ALCRON GmbH. Set d. 20/ på Christen T.H. (ed) (2010): Solid Waste Technology & Management, Volume 1 & 2. 12

13 Blackwell Publishing Ltd. Eisted R., Miljøvurdering af Grønlands affaldssystem. Ph.d. afhandling, DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet. Eisted R. og Christensen T.H., 2011a. Waste management in Greenland: Current situation and challenges. Waste Management & Research 29: Eisted R. og Christensen T. H., 2011b. Characterization of household waste in Greenland, Waste Management. Waste Management 31: Eisted R., Larsen A.W. og Christensen T.H., Collection, transport and transfer of waste: Accounting of Greenhouse gases and global warming contributions. Waste Management & Research 27: Engraf A. og Graasbøll S., 2007: Kortlægning af affaldsmængder og strømme i Grønland. Set d. 27/10 på: GAST Grønlands Affaldsstatistik, Hjemmeside med model for affaldsgenerering i Grønland, udarbejdet af Rambøll. Set d. 17/ på Hansen N., Bestyrer på Sisimiut Sømandshjem per 1. november Personlige samtaler i august 2013 Henriksson G, Åkesson L. og Ewert S., 2010: Uncertainty Regarding Waste Handling in Everyday Life. Sustainability 2012, vol. 2 pp ISRI, 2013: Scrap Specifications Circular Institute of Scrap Recycling Industries, Inc., Washington Kollegiekantinen, 2013: Personlig samtale med ansatte ved Kollegiekantinen under ophold i Sisimiut i juli og august Københavns Kommune, Ressource- og affaldsplan 2018 Kortlægningsdel. Teknik- og Miljøforvaltningen, København, Denmark. Lundgaard J.S., Kontaktperson med Qeqqata Kommunia, personlige samtaler august Miljøstyrelsen, Grønland Transport af forbrændingsegnet affald. Projektrapport, udført af COWI. Set 17/ på: Mortensen J., Ansvarlig for BJ. Entreprise Entreprenørafdeling og stenbrud i Sisimiut, personlig samtale 2. aug Petersen C., Kaysen O., Edjabou V., Manokaren S., Tønning K & Hansen T., Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger - Med særligt fokus på madspild, batterier og småt elektronikaffald. Miljøprojekt nr. 1414, Miljørstyrelsen, Copenhagen, Denmark Qeqqata Kommunia, 2013a: Om kommunen. Set d. 17/ på Qeqqata Kommunia, 2013b: Befolkning. Set d. 27/ på Rambøll, 2004: Kortlægning af affaldsmængder og strømme i Grønland. Projekt udført af Rambøll Danmark og Rambøll Grønland i januar 2003-juni Sachse T., 2013: Kok på Restaurant Nasaasaaq Hotel Sisimiut. Personlig samtale august Sigvardsen S., 2012: Forbrænding af affald strategi og organisering. Sammenfatningsrapport udarbejdet af Rambøll for Grønlands Selvstyre, Departement for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø. Visit Greenland, 2013: Sisimiut. Set d. 30/ på Wrap, Summary Report Material Bulk Densities. Report prepared by Resource Futures. 13

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland og Claus Petersen Dato: 5. juni 2017 Projekt: 620 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Fremgangsmåde...

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Udenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald. Sagsnr Dokumentnr

Udenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 2 Udenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald Nedenstående er en kort sammenfatning af udenlandske erfaringer

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Affaldsanalyse Aarhus Midtby

Affaldsanalyse Aarhus Midtby Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 10 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Affaldsanalyse Aarhus Midtby Januar 2014 Teknologisk Institut Kathe Tønning

Læs mere

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Indstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007.

Indstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 30. august 2007 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Byrådet har besluttet, at skraldespandene skal væk fra fortovet

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Økonomien i sorteringsanlæg

Økonomien i sorteringsanlæg Økonomien i sorteringsanlæg Miljøstyrelsen 1 INDLEDNING 2 2 OVERORDNEDE RESULTATER 3 Forfatter: MB/LH Dato: 11-08-2017 Version: 8 3 AFFALDSTYPER OG MÆNGDER 5 3.1 Affaldstyper 5 3.2 Mængder 5 4 METODE 6

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013 Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8.

Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8. VEJLEDNING Jord & Affald Den 19. august 2015 Affaldsplanværktøj Et værktøj for kommuner til beregning af genanvendelsesprocenten samt estimering af potentialer og aktuelle indsamlingseffektiviteter for

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

/ Nye affaldsordninger i Stevns kommune. PTU den 20. september 2016

/ Nye affaldsordninger i Stevns kommune. PTU den 20. september 2016 / Nye affaldsordninger i Stevns kommune PTU den 20. september 2016 / Temamødets indhold 1. Hvorfor nye affaldsordninger? 2. Status for mængder og genanvendelse - I fællesskabet og for Stevns 3. Hvad kan

Læs mere

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG NOTAT TIL POLITISKE UDVALG 5. november 2014 ML Ver. 7 Høring af Affaldsplan 2014 Resume I forbindelse med høring af Affaldsplan 2014 er der indkommet 15 høringssvar fra borgere, boligforeninger, interesseorganisationer

Læs mere

Affald som Ressource 14.09.2015. Fanø Kommune

Affald som Ressource 14.09.2015. Fanø Kommune Affald som Ressource 14.09.2015 Fanø Kommune Dit og Danmarks affald Her ender affaldet Ud af de samlede danske affaldsmængder bliver: 61 % genanvendt 29 % forbrændt 6 % deponeret 4 % til midlertidig oplagring

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2015 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Affaldsstatus

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Sag nr.: 155280 Dato: 17.11.2015 E-mail: hbd@j-k-as.dk Ordninger for husholdningsaffald i andre kommuner Data over 4 kommuner og Fanø er opstillet i nedenstående

Læs mere

KØBENHAVN OG AFFALDET

KØBENHAVN OG AFFALDET KØBENHAVN OG AFFALDET En del af hverdagen Når vi køber det, er det en vare. Når vi har brugt det, er det affald. Det bliver til meget i løbet af et år. Derfor er det en god idé at genbruge og at sørge

Læs mere

Kravspecifikation Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger

Kravspecifikation Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger Bilag 1 til kontrakt Cirkulær Økonomi & Affald Ref. LLN Den 3. april 2017 Kravspecifikation Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger 1. Baggrund

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

N O T A T HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD. Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen

N O T A T HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD. Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen N O T A T 20.11. 2015 SIDE 1 AF 6 HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen I forbindelse med den, af Allerød, Fredensborg, Hørsholm

Læs mere

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD Yvonne Thagaard Andersen Økonomiseminar 06. december 2016 Chef AffaldGenbrug GENBRUGSPLADSER OG MODTAGELSESANLÆG I VEJLE KOMMUNE

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 Notat Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 8. januar 2014 Dok.nr.: 2013/0024904-3 Indledningsvist skal Frederiksberg

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningens bemærkninger Bilag 1 Dette notat sammenfatter Forvaltningens bemærkninger til indkomne høringssvar, herunder hvorvidt høringssvar foreslås at føre til ændringer i den endelige affaldsplan 2015-2026. Nummerering til

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via

Læs mere

Affaldsanalyse Etageboliger og enfamilieboliger

Affaldsanalyse Etageboliger og enfamilieboliger Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 10 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Affaldsanalyse Etageboliger og enfamilieboliger Maj 2014 Teknologisk Institut

Læs mere

Affaldsplan 2014-18 (2014-24)

Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Læsevejledning Dette er et aktivt dokument, hvor du kan klikke dig frem til den ønskede side eller bilag. Du vælger enten indholdsfortegnelsen eller fanebladene øverst, og

Læs mere

I den følgende gengives essensen af høringssvarene, som kommenteres af Teknik- og Forsyningsafdelingen.

I den følgende gengives essensen af høringssvarene, som kommenteres af Teknik- og Forsyningsafdelingen. 17-04-2015 Tom Hansen Direkte: 7257 7868 Mail: tha@jammerbugt.dk Sagsnr.: 07.00.01-P15-1-13 Høringssvar til forslag til Affalds- og Ressourceplan 2014-2024 1. Indledning. Forslag til Affalds- og Ressourceplan

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan

Sorø Kommunes affaldsplan Page 1 of 24 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Hovedplanen Page 2 of 24 Page 3 of 24 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Sorø Kommunes målsætninger for planperioden 2010-2020 5 Sorø Kommunes

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Oversigt over forsøgsområder

Oversigt over forsøgsområder Affaldsforsøget Bedre sortering i større samlede bebyggelser Oversigt over forsøgsområder Fællesbilag Bilag 1 til alle delrapporter TIL GAVN FOR KLIMA OG MILJØ FORSØG 2015 AFFALD OG GENBRUG Bilag 1 Oversigt

Læs mere

Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune

Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune 16. juli, 2007 Anna Warberg Larsen Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet awl@er.dtu.dk Indhold

Læs mere

Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik Status for realisering af Furesø Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Furesø Kommunens Affaldsplan 2009 2020 blev udarbejdet

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Vedtaget 27. juni 2013 Indhold 1. Affaldsordninger, status... 2 2. Affaldskortlægning... 4 2.1. Oversigt over affaldsdannelsen...

Læs mere

NØGLEORD: AFFALDSHÅNDERTING, ENERGIOPTIMERING, GENANVENDELSE, AFFALDSFRAKTIONER, AFFALDSFORBRÆNDING

NØGLEORD: AFFALDSHÅNDERTING, ENERGIOPTIMERING, GENANVENDELSE, AFFALDSFRAKTIONER, AFFALDSFORBRÆNDING Kursusnr. 11427 2. december 2013 OPTIMERING AF VARMEPRODUKTION FRA AFFALDSFORBRÆNDING I SISIMIUT VED FRASORTERING OG GENANVENDELSE AF UDVALGTE FRAKTIONER Mie Ostenfeldt Bachelor i By-, Energi- og Miljøplanlægning,

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan 2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2012 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2012 har der været kontinuerlig bortskaffelse af alle former for affald fra borgere

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008

EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008 EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008 Q/markedsanalyse Låsbygade 65 6000 Kolding Tlf. 75 50 39 60 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Sammenfatning...4 1.1. Dagrenovation...4 1.2. Hjemmekompostering...4

Læs mere

Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer

Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Mængde og sammensætning for boliger og sommerhuse Udarbejdet for Nomi4s i/s Econet AS Udarbejdet af: Anne Steffensen, Ole Kaysen, Claus Petersen Dato:

Læs mere

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ny gebyrstruktur og nye gebyrer for husholdningernes deltagelse i de kommunale affaldsordninger 2017.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ny gebyrstruktur og nye gebyrer for husholdningernes deltagelse i de kommunale affaldsordninger 2017. Klima- og Miljøudvalget Veje og Grønne Områder Sagsnr. 282826 Brevid. 2389498 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Notat til vedtagelse af ny gebyrstruktur og gebyrer på affaldsområdet

Læs mere

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 2. Kort beskrivelse af projektet Herning Kommune har et ønske om at det skal

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes

Læs mere

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser J.nr. MST-7759-00109 Econet AS Projektnr: A396 Dato: December 2010 rev 004 1 Indhold FORORD

Læs mere

Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2012

Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2012 Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2 Roskilde Kommune November 0 INDHOLD 1. Indledning... 3 Planens initiativer... 3 Affaldsmængder... 3 2. Affaldsplanens initiativer... 3 Generelle

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS

Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Ved kilden Hus Hvordan kan information og instrukser blive mere entydige og klare?

Læs mere

Evaluering. Forsøg med indsamling af EPS til genanvendelse Sagsnr. 15/135 Dok.nr. 976/17 Initialer LRE. Side 1 af 8

Evaluering. Forsøg med indsamling af EPS til genanvendelse Sagsnr. 15/135 Dok.nr. 976/17 Initialer LRE. Side 1 af 8 Evaluering Forsøg med indsamling af EPS til genanvendelse 09-02-2017 Sagsnr. 15/135 Dok.nr. 976/17 Initialer LRE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indhold 1 Baggrund... 3 2 Forsøgskoncept... 3 3 Resultater... 4

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Er det ikke sådan et Danmark

Er det ikke sådan et Danmark Er det ikke sådan et Danmark Affaldsplaner vi gerne vil have? for Danmark AFFALDSPLANER FOR DANMARK Affaldsplaner for Danmark VIBORG KOMMUNE Affaldschef Poul Møller Oktober 2013 Er det ikke sådan et Danmark

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling November 2014. Teknik-

Læs mere

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Udkast 26.03.14 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Affaldsplanens opbygning... 4 3. Affaldsordninger, status... 5 4. Affaldskortlægning...

Læs mere

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for:

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for: Bilag til Affaldsplan 2005: Status 2004 Udarbejdet af Nordforbrænding for: Allerød Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Hørsholm Kommune Karlebo Kommune Søllerød Kommune Præsentation af kommunerne Indholdsfortegnelse

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Hovedplanen Side 2 af 22 Side 3 af 22 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Slagelse Kommunes overordnede målsætninger 4.1 Kommunens målsætninger

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Ingen sammenhæng mellem genanvendelse og ejerskab af affaldsenergianlæg har analyseret på data, der kunne ligge til grund

Læs mere

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Side 1 af 54 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 Side 2 af 54 Side 3 af 54 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation

Læs mere

SVENDBORG. Side 1 af 39

SVENDBORG. Side 1 af 39 SVENDBORG Side 1 af 39 Svendborg Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner Affald fra

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere