Bachelorgruppe nr. ps06fbach02

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorgruppe nr. ps06fbach02"

Transkript

1 Bachelorgruppe nr. ps06fbach02 Bachelorrapport 2010 Emne: Læring i naturen Forfattere: Katrine Jensen og Nicolai Skaarup Vejleder: Ophelia Achton Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Antal af anslag:

2 Indholdsfortegnelse Indledning (Nicolai)... Side 3 Problemformulering (Fælles)... Side 3 Emnebegrundelse (Nicolai)... Side 3 Metode (Fælles)... Side 3 Begrebsafsnit... Side 6 Vores læringssyn (Fælles)... Side 6 Natur... Side 6 Samfundsmæssigt (Nicolai)... Side 6 Dannelse... Side 7 Dannelse af identiteter (Nicolai)... Side 7 Dannelsesideal (Nicolai)... Side 8 Onkel og Tante (Nicolai)... Side 8 Læring... Side 8 Livslang læring (Katrine)... Side 8 Læring i dagtilbuddet (Katrine)... Side 9 Zone for nærmeste udvikling (Katrine)... Side 9 Læringsformer (Katrine)... Side 10 Læreprocesser (Nicolai)... Side 11 Piagets læreprocesser (Nicolai)... Side 11 Assimilation (Nicolai)... Side 12 Akkommodation (Nicolai)... Side 12 Flow (Nicolai)... Side 12 Sanserne (Nicolai)... Side 12 Motorik (Nicolai)... Side 13 Sanse-motoriske overvejelser fra besøget (Nicolai)... Side 14 Børn og dyr (Nicolai)... Side 14 Opmærksomhed... Side 15 Børns opmærksomhed (Katrine)... Side 15 Den bevidste og ubevidste opmærksomhed (Nicolai)... Side 16 Pædagogens rolle i forhold til barnets opmærksomhed (Katrine)... Side 16 Læringsrum (Nicolai)... Side 17 Den nysgerrige voksen (Nicolai)... Side 17 Opmærksomhed i praksis (Katrine)... Side 18 Opmærksom naturoplevelse (Nicolai)... Side 18 Didaktik... Side 19 Didaktik i dagtilbuddet (Katrine)... Side 19 Praksistrekanten (Katrine)... Side 21 Kaosangst (Katrine)... Side 21 Didaktiske redskaber (Katrine)... Side 22 Den didaktiske trekant (Katrine)... Side 22 Didaktiske overvejelser (Nicolai)... Side 22 7-kanten (Katrine)... Side 23 Konklusion (Fælles)... Side 24 Perspektivering (Fælles)... Side 25 Litteraturliste... Side 26 Bøger... Side 26 Internetsider... Side 27

3 Interview... Side 27

4 Indledning Når vi sanser naturen, oplever vi på én gang naturen og os selv. Vi bliver klogere på verden omkring os og klogere på os selv. Ifølge M. Hansen 1 er det at opleve en vigtig betingelse for at lære. Børn opnår en indre sammenhæng og et helhedsbillede i deres erfaringer, hvis de har adgang til mangfoldige oplevelser i righoldige omgivelser. Hos de mindste børn handler det især om at få vitale sansninger, kropslige erfaringer og følelsesmæssige oplevelser. Det handler om at gøre naturoplevelser spændende for børn, tage dem med ud på kanten for at mærke gyset og få kroppen med, så det rykker i lemmerne. Derfor kan man snakke om naturen som et oplevelsessted. Det er her magien, eventyret, troldene og rumvæsnerne er. Troldene kan eksempelvis gemme sig imellem væltede træer. I en undersøgelse af skoleelevers udbytte af et besøg på en naturskole, fandt man ud af at tidligere naturoplevelser udgør nogle udmærket hukommelsesknage. Det er altså muligt igen og igen, at vise tilbage børns egne oplevelser i naturen, for herigennem at øge deres faglige viden, og skabe en sammenhæng i deres forståelse af verdenen. En naturoplevelse er et sanseligt møde med omverdenen, hvor ens følelser og nysgerrighed aktiveres på en særlig stimulerende eller uventet måde, som ansporer til at fortolke og skabe mening i såvel de enkelte iagttagelser som i hele den virkelighed, man er optaget af 2. Problemformulering Hvilke læreprocesser, for børn i alderen 0-3år, fremmes i naturen og hvordan kan pædagogens didaktiske overvejelser påvirke disse læreprocesser? Emnebegrundelse Vi har valgt at beskæftige os med målgruppen 0-3år, da vi mener at dette er en overset målgruppe, når det kommer til at tage naturen med som et læringsrum. I forhold til læring er det meget vigtigt at barnet er i et stimulerende og udfordrende miljø fra fødslen, da dette giver en åbenhed for læring. Derfor mener vi, at det kan være en fordel at bruge naturen som et læringsrum, da naturen ofte påvirker alle sanserne på samme tid. Vi har valgt at have fokus på pædagogens didaktiske overvejelser, da vi mener at det er noget af det vigtigste i pædagogens arbejde. Det er her at pædagogen går ind og tager stilling til sin egen praksis, gennem refleksion og evaluering. I forhold til målgruppen, 0-3 årige i dagtilbud med fokus på natur, har det været svært at finde litteratur og dagtilbud. Det har heller ikke været let at finde litteratur om didaktik, i forhold til 0-3 årige. Derfor har det meste af den litteratur vi har brugt, været henvendt til ældre børn, og vi har derfor været nødt til at sætte litteraturen ind i vores kontekst, ud fra egne overbevisninger, observationer og interviews. Metode Når vi vil arbejde med læring, arbejder vi ud fra forståelsen konstruktivismen, her under arbejder vi med teoretiker og forfattere, som er socialkonstruktivistiske og mentalkonstruktivistiske. Begge forståelser går ud fra at der er et samspil mellem individ og omverdenen. Forskellen på disse, er at læringen hos den socialkonstruktivistiske forståelse sker gennem en spejlingsproces, hvorimod læringen hos den mentalkonstruktivistiske forståelse sker igennem fortolkninger af omverdenen 3. 1 Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og Miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark. 2 Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og Miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark. 3 Illeris, Knud (2006): Læring. Roskilde Unerversitetsforlag.

5 Vi vil starte med at gøre rede for vores eget syn på læring. Dette vil vi gøre, da vi mener at det vil give læseren en bedre forståelse af vores opgave. Vi vil beskrive, hvorfor det er vigtigt for vores dannelse at færdes i naturen og derefter beskrive, hvilke fordele det kan have ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Dette vil vi gøre ud fra S. Sjøbergs 4 fire typer argumenter. Herefter vil vi ud fra B. Madsens 5 begreber om dannelse, beskrive hvordan mennesket dannes i interaktion med andre mennesker. Vi har valgt at gå ud fra B. Madsens konstruktivistiske syn på dannelse, da det ligger tæt op af vores eget syn på, hvordan vi udvikler os. Vi har valgt at tage ud og besøge naturinstitutionen Onkel og Tante, for at be- eller afkræfte den forforståelse som vi har fået gennem den teori vi har læst. Vi har valgt observation, da vi har fokus på, hvordan pædagogen forholder sig til sin egen pædagogiske praksis. Vi har valgt at interviewe to pædagoger, for at høre hvilke didaktiske overvejelser de har i deres pædagogiske praksis. Vi har udfra I. Andersen 6 valgt at observationerne skal være delvis åbne, ikke-deltagende, ustrukturerede og direkte. Denne tilgang har vi valgt, da vi har fokus på pædagogens rolle, og derfor ikke vil deltage, men i stedet lade vores opmærksomhed blive fanget af det der nu fænger den. Vi har valgt at interviewe, som et delvis struktureret interview, hvor pædagogen har mulighed for at snakke mere frit, for at skabe en fortrolig relation. Derfor har vi kun sat nogle enkle emner op samt udformet nogle hjælpespørgsmål, i tilfælde af at samtalen skulle gå i stå. Dernæst vil vi gøre rede for begrebet livslang læring, ud fra H. H. Knoops 7 udlægning af begrebet. Vi mener at, det er vigtigt for pædagogen at være bevidst om begrebet og dermed vigtigheden i at støtte op om barnets læreprocesser. Begrebet læring, har ofte været noget man sætter i forbindelse med skoleundervisning. Begrebet er med tiden blevet udvidet til, at der kan opstå læring i hvilken som helst kontekst vi optræder i. Vi vil gøre rede for, hvorfor vi mener at læring kan tænkes ind i daginstitutionen. Vi vil arbejde ud fra S. Broströms 8 udlægning af begrebet læring, da vi mener at han giver et billede på begrebet læring, som ligger tæt op af vores syn på begrebet. Vi vil kort beskrive socialkonstruktivisten L. Vygotskijs 9 teori om zone for nærmeste udvikling, da vi mener at dette er et udgangspunkt for, at støtte op om barnets læring. Vi vil derefter gøre brug af empiri. Vi mener, at et menneske lærer i forskellige kontekster. Derfor vil vi gøre rede for S. Brostöm og M. Hansens 10 udlægning af psykologiske læringsformer og diskutere i forhold til den praksis vi har set. 4 Sjøberg, Svein (2005): Naturfag som almendannelse en kritisk fagdidaktik. Dadaktiske bidrag. 5 Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels Forlag. 6 Andersen, Ib (2008): Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. Forlaget Samfundslitteratur. 7 Østergaard Andersen, Peter og Knoop, Hans Henrik (2002): Børns liv og læreprocesser i det moderne samfund. Billesø og Baltzer. 8 Broström Stig (2004): Pædagogiske læreplaner at arbejde med didaktik i børnehaven. Systime Academic. 9 Bråten, Ivar, (2006), Vygotsky i Pædagogikken, Frydenlund. 10 Brostöm, Stig og Hansen, Mogens (2006): Pædagogik didaktik, læring og dannelse i daginstitution og skole. Frydenlund.

6 Vi vil også gøre rede for M. Hansens 11 fire temaer i forhold til læreprocesser, fordi vi mener at det er vigtigt at barnet oplever følelsen af at kunne, nyde, opleve og forstå, da dette giver barnet en vitalitetsfølelse. Ud fra R. S. Boréns 12 beskrivelse af de syv sanser og motorisk udvikling, vil vi beskrive de forskellige sanser og gøre rede for begrebet sanseintegration, da vi mener at det er en vigtig forudsætning for at kunne lære. Vi vil også beskrive udviklingen af børns motorik og dens vigtighed, i forhold til børns læring. Herefter vil vi komme med eksempler på sanse- og motorikudvikling fra praksis. Vi vil ud fra P.H. Kahn Jr. og S. R. Kellert 13 og L. T. Edlev 14 beskrive den virkning som dyr kan have på børn. Vi vil komme med eksempler fra vores besøg hos Onkel og Tante. Mentalkonstruktivisten J. Piaget 15 beskriver begrebet læring gennem teorien om assimilation og akkommodation. Disse to begreber vil vi koble sammen med mentalkonstruktivisten M. Csíkszentmihályis 16 teori om flow, som er en tilstand der optimerer læreprocesser. Vi har også valgt at skrive om børns opmærksomhed, da vi mener dette er en vigtig forudsætning for børns læring, og at det er herigennem at barnet lærer at koncentrere sig. Vi vil arbejde ud fra U.Fischer og B. L. Madsen 17, L. T. Edlevs 18 og M. Hansen 19 udlægning. Vi vil gøre rede for begreberne bevidst og ubevidst opmærksomhed, og vi vil beskrive barnets egen opmærksomhed, som det skaber gennem egne interesser og den opmærksomhed, som pædagogen forsøger at vække hos barnet. Vi vil i den forbindelse komme gøre rede for begrebet læringsrum og vi vil herunder diskutere vigtigheden af at barnet er omgivet af nysgerrige voksne. Dette vil vi diskutere i forhold til praksis. Vi vil gøre rede for, hvad begrebet didaktik er, i forhold til en daginstitution. Dette vil vi gøre ud fra S. Broström 20 og P. Bentsen 21 m.fl.s, udlægning af begrebet didaktik. Vi vil inddrage, den didaktiske trekant, praksistrekant og 7-kanten. Vi vil vurdere, hvordan pædagogen kan bruge didaktikken til at skabe læreprocesser hos børn ude i naturen. Dette vil vi gøre, ud fra den teori som vi har læst og den viden har fået i institutionen. Til sidst vil vi konkludere på den teori og empiri som vi har med i opgaven ud fra problemformuleringen. Herefter vil vi perspektivere til den manglende teori og oplysning der er 11 Hansen, Mogens: kolbøtter, kundskaber og magi. I: Løye Christiansen, Jørgen m.fl. (2003): Børn og Natur hvorfor og hvordan? om naturfaglig dannelse for børn og unge. Videnscenter for naturfaglig dannelse. 12 Borén, Rosita Sloth (2009): Friske æblekinder og troldeskjul. Frydenlund. 13 Kahn Jr., Peter H og Kellert, Stephen R (2002): Children and Nature. Massachusetts Institute of Technology. 14 Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og Miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark. 15 Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og Miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark. 16 Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og Miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark. 17 Fischer, Ulla og Madsen, Bent Leicht (2001): Se her! Om børns opmærksomhed og pædagogens rolle. Forlaget børn og unge. 18 Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og Miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark. 19 Hansen, Mogens: kolbøtter, kundskaber og magi. I: Løye Christiansen, Jørgen m.fl. (2003): Børn og Natur hvorfor og hvordan? om naturfaglig dannelse for børn og unge. Videnscenter for naturfaglig dannelse. 20 Broström, Stig (2004): pædagogiske læreplaner at arbejde med didaktik i børnehaven. Systime Academic. 21 Betsen, Peter, Andkjær, Søren og Ejbye-Ernst, Niels (2009): Friluftsliv natur, samfund og pædagogik. Munksgaard Danmark.

7 på området.

8 Begrebsafsnit Udendørs: Dette skal ses som et bredt begreb, som både omfatter legepladsen, besøg hos dyrene og en tur i skoven. Vores læringssyn Vi mener, at læring er mange forskellige ting. Det er ikke bare i skolen at man lærer. Med det mener vi, at læring ikke kun er det man kan lære fra en bog. Vi mener også, at der er en læring i at bruge sine sanser, motorik, sociale kompetencer og i det hele taget væren i verden. Vi mener, at man bl.a. lærer af dem man omgås, forældre, familie, venner og andre mennesker. Denne læring tænker vi at man kan få både i samtalen, gennem fortælling, og ved at iagttage den andens tilgang til forskellige ting og mennesker. På denne måde kan der opstå flere sideløbende læreprocesser i en kontekst. Den holdning man har til at lære noget, og omvendt den holdning som personen der vil lære os noget, har også en betydning for, hvad vi tager til os. Med dette mener vi at opmærksomheden og nysgerrigheden har en stor rolle for, hvor åbne vi er for ny læring. Vi mener at mennesket lærer hele livet igennem, og derfor tænker vi at det er vigtigt at vække en opmærksomhed og nysgerrighed i en tidlig alder, for at man kan blive ved med at være åben over for ny læring. Vi mener, at læring både kan ske i samspil med andre og på egen hånd. Vi mener, at man altid er påvirket udefra på den ene eller anden måde. Så når vi mener at man kan lære på egen hånd, kan det eksempelvis komme til udtryk ved at barnet kan fordybe sig i noget og glemme alt og alle omkring sig. Samtidig mener vi at barnet er blevet påvirket i en eller anden grad, for eksempel ved at have iagttaget eller fået fortalt noget, som det selv bygger videre på og dermed fordyber sig i. Derfor mener vi, at vores syn er socialkonstruktivistisk, men at vi også tænker få elementer fra det mentalkonstruktivistiske ind i vores læringssyn. Når der sker en læring hos barnet er der noget nyt som bliver optaget i kroppen og hjernen. Dette vil komme til udtryk i en lignende situation, hvor man så kan se, høre eller fornemme at barnet har udviklet sig og på den måde har lært noget nyt. For eksempel, at motorikken er blevet bedre, at barnet kan nye ord, eller måske det at barnet viser empati over for et andet barn. Vi mener også, at når barnet lærer er det ensbetydende med at det har oplevelsen af at føle mening med dets væren i verden. I og med at barnet har denne følelse, har det en åbenhed for at kunne optage noget nyt i krop og hjerne. Så hver gang at barnet lærer, får det en parathed til ny læring. Natur Samfundsmæssigt I pædagogiske kredse synes der at herske den tankegang, at dét at færdes i naturen har stor betydning for trivsel, læring og dannelse. I en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse som bygger på besvarelser fra 1200 personer i alderen år, konkluderes det, at naturen spiller en stor rolle i barndommen. Over halvdelen af de adspurgte mener, at erindringer fra barndommens natur har en særlig betydning for dem i dag. Heraf nævnes: Have minder om særlige steder og oplevelser. Have lært at færdes i naturen fra barnsben. Glædes ved at give den viden om naturen, man selv fik som barn, videre til sine børn. Have rødder og identitet.

9 På den baggrund konkluderer undersøgelsen, at erfaringer, viden og færdigheder, som mennesket knytter til naturen, er en del af den kulturarv som overføres til næste generation. Derfor kan det siges, at naturoplevelser i barndommen har stor betydning for almen dannelse, nærmere betegnet i henhold til: personlige, kulturelle og sociale værdier 22. Udover at have betydning for ens almene dannelse, kan det at færdes i naturen fra barnsben, også have den betydning at der bliver vækket en interesse for naturfag. Naturfag er betegnelsen for de naturvidenskabelige fagområder som eleverne beskæftiger sig med i folkeskolen fra 1. til 6. klasse, og i biologi, geografi og fysik-kemi fra 7. klasse. Her arbejder eleverne med problemstillinger som vedrører; naturens bæreevne, brug af teknologi og miljøproblemer. Vigtigheden i at beskæftige sig med naturfag i skolen, kan ifølge S. Sjøberg 23, argumenteres ud fra følgende fire aspekter: Økonomi: I et samfund hvor erhvervslivet i stigende grad baserer sin produktion på naturvidenskab og teknologi, er det vigtigt at forberede børn og unge, så de ser sig i stand til at kunne bidrage til fremtidig innovation og vidensøkonomi. Nytte: For at undgå at blive fremmedgjorte over for den natur som mennesket er en del af, og for at kunne mestre den teknologi som hverdagen er fyldt med, er det vigtigt at kunne forstå omverdenen i et naturfagligt perspektiv. Demokrati: Hvis man ønsker et velfungerende demokrati, må flest mulige borgere kunne tage kvalificeret stilling til spørgsmål såsom genmanipuleret mad, udnyttelse af grundvand, drivhus effekt og sundhedspolitik. Kultur: Naturvidenskab er for mennesket et centralt erkendelsesområde, der op gennem historien har vist sig at være knyttet til kunst, æstetik og filosofi, og som fortsat har betydning for udvikling af eksempelvis kreativitet, naturglæde og miljøbevidsthed. Hermed tilskrives pædagogen en væsentlig rolle i, at få børn til at interessere sig for omverdenen, ved at stimulere til sansning og forståelse af naturoplevelser. Kigger man i Lov om social service står der, at dagtilbuddet skal udarbejde læreplaner som sikre børn læring og udvikling inden for minimum seks udpegede temaer, heriblandt Naturen og naturfænomener 24. Dannelse Dannelse af identiteter B. Madsen 25 beskriver begrebet identitetsdannelse, ud fra en interaktionistisk forståelse af den menneskelige udvikling. Det betyder, at et menneskes identitet ikke skal ses som en grundlæggende egenskab der er fast forankret i personen, men derimod skal ses som en relation imellem mennesket og dets sociale omverden. Dermed bliver identitet en dynamisk proces, hvor der kigges på, hvad personen gør i stedet for at fokusere på, hvem personen er. Forskellen ligger i, at man i den interaktionistiske forståelse gør dannelsen til en social proces med mange deltagere i forskellige kontekster. Interaktionistisk forståelse bygger på antagelsen om, at ingen menneskelig udvikling er mulig 22 Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark. 23 Sjøberg, Svein (2005): Naturfag som almendannelse en kritisk fagdidaktik. Didaktiske bidrag. 24 Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og Miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark. 25 Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels Forlag.

10 uden interaktion med andre mennesker. Mennesket er et socialt væsen, i den forstand at dets bevidsthed og handlinger er sociale, fordi det altid forholder sig til andre mennesker. Menneskelige handlinger skal grundlæggende ses som responsive, hvilket betyder at de kun får mening, hvis de ses som svar og reaktioner på andre menneskers handlinger. Dette betyder, at vi iagttager andre og dermed at vi selv bliver iagttaget. Dermed lærer vi, at kigge på os selv med andre øjne, ved at reflekterer over andre menneskers reaktioner på vores handlinger. Det er i denne sociale respons at vi finder ud af hvem vi er. Menneskers dannelse og dannelse af identitet er derfor tæt forbundne. Vi tolker den sociale respons, som giver vores handlinger en bestemt betydning. Denne tolkning giver os nogle muligheder at handle ud fra, og det er i denne tolkning at vi reflekterer over vores handlinger som igen tilskrives en mening. Handlinger kan derfor beskrives som tre sammenhængende sekvenser: handling, respons og refleksion. Vi handler, vi iagttager andres respons, og vi reflekterer over denne respons. Dannelsesideal Uanset om vi optræder som forældre eller pædagoger, forsøger vi at formidle viden og færdigheder samt udvikle holdninger og værdier hos vores børn. Det gør vi ud fra en række idealer, forestillinger og visioner om, hvad der er det bedste for vores børn. De dannelsesidealer vi tilstræber, er påvirket af en masse faktorer som: tidsperiode, geografi, naturgrundlag, sociale betingelser, kultur og samfundsforhold. Den måde vi som pædagoger vælger at arbejde på, beror også på vores dannelsesidealer 26. Onkel og Tante Vi har været ude i naturinstitutionen Onkel og Tante, hvor vi havde fokus på vuggestuegruppen, med 12 børn i alderen 1-3år. Vi observerede pædagoger og børn, når de var udendørs. Vi havde fokus på pædagogens rolle og på, hvordan barnet brugte naturen som et læringsrum. Vi så på, hvordan barnet blev udfordret, både fysisk og psykisk. Vi lavede særskilte interviews med to forskellige pædagoger. Dette var, for at vide hvilke tanker de havde i forhold til didaktikken og i forhold til, hvilke kvaliteter de så i at have børn med udendørs. Læring Livslang læring Mennesket har det man kalder livslang læring. Mennesket opsøger altså lærerige situationer hele livet igennem. Denne livslange læring kræver, at mennesket er i et godt læringsmiljø, hvor det ikke føler ubehag, da dette kan gøre at mennesket forsøger at undgå disse læringsmiljøer, og derfor ikke opnår den tilsigtede læring. Så man skal støtte op om, at give mennesket lysten til at lære. Hvis lysten ikke er til stede kan det ende op i en ond cirkel, hvor man tager afstand til læringsmiljøer, og på den måde oplever mistrivsel og meningsløshed. Så man er nødt til at støtte op om barnets lyst til at lære, for at det i fremtiden kan blive ved med at lære. Med andre ord, opnå en livslang læring. Barnets lyst til at lære bliver påvirket af de mennesker der er omkring det, forældre, familie, jævnaldrende, pædagoger og eventuelt andre mennesker i barnets (jf. dannelse). De mennesker der er omkring barnet skal helst give barnet en følelse af, at det bliver respekteret og at det er en del af et tilhørsforhold. Hvis disse mennesker også viser en lyst til at indgå i 26 Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark.

11 læreprocesser, er der ofte en stor sandsynlighed for at barnet også opnår denne lyst 27. Læring i dagtilbuddet Udtrykket læring har erstattet udtrykket indlæring, da man ikke mener at man kan putte læring ind i hovedet på folk. Barnet lærer ikke altid det som læreren har i sinde, men kan også lærer noget om måden hele processen forgår på. Barnet kan for eksempel lære noget, af den måde læreren er på overfor de andre børn. På den måde kan der være læring om sociale kompetencer i spil, selvom det var det at tegne der for eksempel var i fokus. Alle lærer på forskellige måder og tager forskellige ting med sig, når de indgår i en hvilken som helst kontekst. På den måde behøver læring ikke at være noget der hænger sammen med katederundervisning, og derfor kan begrebet sagtens tages ind i dagtilbuddet. Man er også bekendt med, at et spædbarn udvikler sig, både med og uden vokse-assistance, og på den måde starter læringen allerede i en tidlig alder. Det besværlige ved begrebet læring i dagtilbuddet kan være det, at man ikke kan sætte sig ned og planlægge en færdig udarbejdet proces i sociale kompetencer. Det er meget individuelt, hvor hurtig man er i sin udvikling og, hvad det er man tager med sig fra en proces. Ikke at sige, at man ikke kan støtte op om de sociale kompetencer, men der kan ikke udarbejdes en fremgangsmåde, som gælder for alle børn. Man bliver nødt til at have øje for barnets zone for nærmeste udvikling (dette uddybes i et senere afsnit) 28. Pædagoger der har de samme børn i dagtilbuddet i længere tid kan se at barnet har udviklet sig, fra det startede, til det slutter i dagtilbuddet. Her kan der opstå en debat om, hvorvidt barnet har udviklet sig, pga. at pædagogen har overført læringen til barnet eller om det er barnet selv der har gjort nytte af de ting og rum som pædagogen har stillet til rådighed. En anden vinkel der kan være i forhold til barnets læring er om, hvordan det lærer optimalt, om det er i pædagogens selskab, sammen med børn på et højere niveau, eller om det er sammen med børn på samme niveau 29. Under observationer hos Onkel og Tante så vi, hvordan barnet indgår i forskellige relationer, både med voksne, ældre børn, jævnaldrende og yngre børn. Vi mener, at barnet kan tage noget med fra alle disse relationer. Dette fik vi bekræftet gennem vores interviews med pædagogerne. Dette vil blive uddybet i afsnittet om læringsformer. Zone for nærmeste udvikling L. Vygotsy 30 er kommet op med begrebet zone for nærmeste udvikling. Dette er forholdet mellem de ydre og indre forhold. Sagt med andre ord, skal pædagogen kunne vurdere, hvilke opgaver der er passende for det enkelte barn, i forhold til dets indre udvikling. Når man som pædagog giver barnet en udfordring som det selv kan klare, er det barnets aktuelle niveau. Det bliver zone for nærmeste udvikling, når barnet kan klare en ny udfordring sammen med pædagogen eller en anden person som kan vejlede barnet. Barnet lærer altså noget nyt som det kan arbejde videre med, for selv at kunne klare det, og kommer på den måde videre i sin udvikling. Legen kan være med til at støtte op om barnets udvikling, da barnet ofte tager elementer med ind i legen som det har lært sammen med pædagogen. 27 Østergaard Andersen, Peter og Knoop, Hans Henrik (2002): Børns liv og læreprocesser i det moderne samfund. Billesø og Baltzer. 28 Broström, Stig (2004): Pædagogiske Læreplaner at arbejde med didaktik i børnehaven. Systime Academic. 29 Brostöm, Stig og Hansen, Mogens (2006): Pædagogik didaktik, læring og dannelse i daginstitution og skole. Frydenlund. 30 Bråten, Ivar, (2006), Vygotsky i Pædagogikken, Frydenlund.

12 Under besøget hos Onkel og Tante så vi flere gange, hvordan pædagogen støttede barnet i nye situationer, for eksempel under fodringen af dyrene. Her så vi, hvordan pædagogen hjalp barnet med at finde det rigtige foder til de forskellige dyr. Nogle af børnene fik hjælp til at tage halmen fra trillebøren for at give det til gederne. Vi kunne se,at der var en forskel på,hvor meget hjælp de fik, alt efter, hvor de var i deres udvikling. Vi så det som, at pædagogen havde fokus på det enkelte barns niveau. Dette fik vi bekræftet, under interviewet med den ene pædagog som fortalte at hun havde fokus på barnets aktuelle niveau og, hvordan hun kunne støtte barnet i at komme videre til zone for nærmeste udvikling. De får lige et skub bagi, måske nogle gange lidt for meget, men så får man dem lige tilbage igen hvor de er på sikker grund igen 31 Vi vurderer at pædagogen nogle gange kan have svært ved at se, hvor barnet er i sin udvikling, og derfor kan pædagogen komme til at presse barnet for meget, i enkelte situationer. Vi mener dog, at det i de fleste tilfælde ikke er noget som skader barnets lyst til at lære videre hen. Der er dog risiko for, at barnet kan komme ind i et dårligt læringsmiljø ved at blive presset for meget. Dette kan gøre at barnet mister lysten til at lære. Det mener vi dog ikke forekommer særlig tit. Læringsformer S. Broström og M. Hansen 32 gør også rede for forskellige psykologiske læringsformer. Efterligning: denne læringsform ses ofte i mor-barn forholdet. Den er kendetegnet ved at barnet forsøger at finde ud af, hvordan verden hænger sammen, ved at prøve sig frem med nye ting. På den måde sker der en udvikling hos barnet. Så her skal man som pædagog være opmærksom på, hvilke signaler man sender, da barnet vil prøve at efterligne. Det var tydeligt at se, hvordan børnene efterlignede de voksne, for eksempel kunne vi se hvordan nogle af børnene forsøgte at gøre som pædagogen, især i forhold til at tage hånd om de børn der var yngre end dem selv. Vi kunne også se, hvordan børnene forsøgte at efterligne det som pædagogen gjorde og sagde, under fodringen. Et eksempel var at, hver gang vi kom ind i stalden til kattene, sagde pædagogen: kattene er sultne, hvorefter børnene gentog dette. Det var tydeligt, at se, hvordan de yngste børn i vuggestuegruppen efterlignede de ældre børn i vuggestuegruppen. Ude på legepladsen, var det også tydeligt at se, hvordan vuggestuebørnene observerede og efterlignede børnehavebørnene. Sociale fællesskaber: her opstår der læring ved deltagelse i et socialt fællesskab, hvor deltagerne er stort set ligeværdige. Et godt billede på dette er legen hos børn, både rolle- og fantasilegen. Her er det børnene selv der styrer legen og er med til at udvikle den i en ønsket retning. Der sker også er læring i regel- og rammelegen. Dette så vi ikke rigtig så meget af under vores observationer hos Onkel og Tante. Dette kan ifølge J. M. Steenhold 33 skyldes målgruppens alder, da de endnu ikke er nået til rolle og fantasilegen. På egen hånd: det er her individets lyst til at lære spiller ind. Denne læringsform kan man se allerede hos barnet i vuggen og dette ses hele vejen igennem livet. Gennem vores observationer, fik vi en fornemmelse af, at børnene havde en lyst til at være udendørs. De fleste var opslugt af det som de lavede, og vi hørte ikke nogen der brokkede sig over 31 Fra interview med pædagog fra Onkel og Tante. 32 Brostöm, Stig og Hansen, Mogens (2006): Pædagogik didaktik, læring og dannelse i daginstitution og skole. Frydenlund. 33 Steenhold, Jørn Martin (2006): Legetyper. Vidensbutikken Danmarks mindste forlag.

13 kulden, selvom de gik uden handsker. Dette tog vi som et tegn på,at de havde en lyst til at være udendørs. Vi så også mange børn som var henne og snakke med gederne, som det første, når de kom ud. Vi mener at dette viser, at de har en interesse i at få et kendskab til dyrene. Dialogisk: det er her læring sker igennem dialogen med andre, for eksempel i et gruppearbejde. Problemet ved dette kan være, at man ofte danner grupper efter interesser, og derfor er det et begrænset område man kommer til at beskæftige sig med. Så i grupper, hvor man ikke har samme interesser og overbevisninger, kommer man til at diskutere ud fra et bredere spektrum, og på den måde sker der en læring i at indgå i diskussioner med forskellige mennesker. Der var hele tiden en dialog mellem pædagogen og børnene, under fodringen af dyrene. Vi observerede, hvordan børnene forsøgte at få ny viden igennem dialogen. Der blev bl.a. snakket om, hvor ægget kommer fra og, hvad det kan bruges til. En anden ting der ofte blev snakket om var, at den ene af kaninerne var død. Dette var noget som børnene altid nævnte. På den måde opstod der en mulighed for at snakke om liv og død. Læreprocesser M. Hansen 34 opstiller fire temaer der er i spil, når barnet skal indgå i en læreproces. At kunne: Barnet opnår en kompetenceglæde ved, at det får følelsen af at kunne noget. Barnet opnår denne følelse ved at øve sig på forskellige ting. Dette sker bl.a. igennem legen, hvor de afprøver sig selv og opnår herved nye kompetencer. At opleve: Det er det at møde det spændende, hvor kroppen bliver sat i spil. Her kan der både være tale om fysiske aktiviteter, som for eksempel dét at hoppe og løbe, eller mere stille siddende aktiviteter, som for eksempel, at få fortalt en historie, som går ind og rører en. At nyde: Det handler om begrebet begær, som vi i denne sammenhæng forbinder med sanserne. Begæret efter at smage på bålmaden eller dét at dufte til mælkebøtterne på marken. Dette kan give en stemthed i det indre, men også gøre barnet åbent for nye indtryk udefra. At forstå: Det er det der giver mening i handlingen, som dermed giver barnet forståelse for væren i verden. Et eksempel kan være, at barnet opnår forståelse for dyrenes behov, gennem fodring og pasning af dem. Dette sammenligner barnet ofte med sine egne behov og får dermed en bredere forståelse for, hvordan verden hænger sammen. Mennesket har gentagende gange brug for oplevelsen af disse følelser, da det gennem disse følelser opnår livsglæde og vitalitetsfølelse. Man skal være opmærksom på at børn opnår disse følelser, hvis de har og føler tilknytning til deres nære voksne og føler at de høre til i kommunikative og sociale fællesskaber. Piagets læreprocesser Den schweiziske biolog og psykolog J. Piaget 35 beskriver læreprocesser som en dynamik mellem 34 Hansen, Mogens: kolbøtter, kundskaber og magi. I: Løye Christiansen, Jørgen m.fl. (2003): Børn og Natur hvorfor og hvordan? om naturfaglig dannelse for børn og unge. Videnscenter for naturfaglig dannelse. 35 Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og Miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark.

14 assimilation og akkommodation. J. Piaget forestiller sig, at vi inde i vores hoved ustandselig prøver at ordne de oplevelser og iagttagelser vi får og gør. Dette mener J. Piaget, at vi gør igennem skemaer. Skemaerne opbygges, under bearbejdning af sanseindtryk, og bliver derfor løbende ændret. Spændevidden hvorpå vi opbygger disse skemaer, udvides med vores alder. Hos spædbarnet opbygges skemaer med sensomotorisk og perceptuelt indhold, men efterhånden som barnet vokser, bliver det i stand til at opbygge skemaer som har et mere abstrakt og symbolsk indhold. For J. Piaget er begreberne assimilation og akkommodation en måde til at forstå menneskets aktive måde at erfare verden på. Menneskets erkendelse udvikles i samspil med deres omgivelser på en sådan måde at der skabes en vekselvirkning imellem assimilation og akkommodation. Assimilation J. Piaget mener at, når vi har en oplevelse som stemmer nogenlunde overens med vores skema, indenfor en bestemt kategori, så assimilerer vi. Akkommodation På et eller andet tidspunkt vil et menneske opleve situationer som det ikke kan håndtere ud fra sine kendte skemaer. Derfor bliver mennesket nødt til at omjustere sine skemaer, så der skabes nye erkendelser. Dette kalder Piaget akkommodation. Flow M. Csíkszentmihályi 36 mener at begrebet flow eller nydelse er balancen mellem personens færdigheder og udfordringerne i miljøet. L. T. Edlev sammenligner begreberne assimilation og akkommodation med begrebet flow som dermed bliver en måde at optimere læreprocesser på. Hvis de assimilative processer får lov at dominere, styrkes barnets rutiner som i længden kan føre til kedsomhed. Hvis det derimod er de akkomodative processer som for lov at dominere, kan det give barnet for store udfordringer. Dette kan i længden skabe forvirring og ligefrem blokering. Det handler altså om at skabe en balance imellem de assimilative og de akkomodative processer, som øger muligheden for flow. Flow er et begreb som betegner en tilstand man kommer i, når man fuldstændig opsluges af en aktivitet og tiden synes at forsvinde. Hvis vi som pædagoger er opmærksomme på balancen imellem de assimilative og de akkomodative processer, kan vi blive bedre til at starte og opfordre til aktiviteter som åbner muligheder for flow 37. Sanserne Når børn kommer til verden, fødes de ifølge R. S. Borén 38 med syv sanser: Den taktile sans stimuleres via receptorer, som er fordelt rundt omkring i kroppen i barnets hud og slimhinder. Den taktile sans registrer påvirkninger som varme, kulde, smerte og berøring. Den taktile sans fortæller altså, hvordan ting føles. Dette har stor betydning for udviklingen af barnets følelsesliv og kropsopfattelse. Gennem berøring påvirkes barnets nervesystem som har betydning for barnets læring. Berøring påvirker hjernens evne til at bearbejde sanseindtryk. Nogle af de første sanseindtryk barnet gør sig er gennem 36 Csíkszentmihályi, Mihaly: Kontekster for optimal udvikling i barndommen. I: Østergaard Andersen, Peter og Knoop, Hans Henrik (2006): Børns liv og læreprocesser i det moderne samfund. 37 Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og Miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark. 38 Borén, Rosita Sloth (2009): Friske æblekinder og troldeskjul. Frydenlund.

15 oplevelsen af berøring. Undersøgelser viser, at berøring sænker indholdet af stresshormonet kortisol. Vestibulærsansen sidder i det indre øre og fortæller barnet om hovedets bevægelser, om barnet bevæger sig hurtigt eller langsomt. Vestibulærsansen har også betydning for funktioner i hjernen såsom; tale, øjenbevægelser; for eksempel det at fastholde øjnenes fokusering imens barnet er i bevægelse eller udløsning af hensigtsmæssige faldreaktioner, samt stimulering af balanceevnen. Den kinæstetiske sans er fordelt via receptorer der er placeret over hele kroppen. De registrerer og justerer derefter barnets led- samt muskelstilling. Den hjælper barnet med at udføre velkoordinerede bevægelser. Hvis barnet udvikler en god kinæstetisk sans, bliver sansen automatisk finjusteret, hvilket betyder at barnet for eksempel kan cykle og samtidig koncentrere sig om trafikken. Den visuelle sans kan bruges til at udtrykke sine følelser med, såsom glæde, vrede, sorg osv., og til at fokuserer på objekter som er tæt på, langt væk eller i bevægelse. Den auditive sans bruges til at lokalisere, hvorfra lyde kommer og i kommunikationen med andre folk. Allerede tidligt i fosterstadiet udvikles barnets hørelse, så det kort tid efter fødslen kan kende sin mors stemme. I smagssansen findes der fire grundelementer: surt, salt, sødt og bittert. Smagsløgene sidder i tungen, i den bløde gane, svælget og den øverste del af spiserøret. Lugtesansen er da barnet bliver født ganske vigtig, da barnet bruger sin lugtesans til at skelne moderen fra andre personer. Derudover bruges lugtesansen også til at skabe erfaringer og associationer, som vi gennem lugtesansen kan genkalde i en lignende situation. Det første stykke tid af et barnets liv er det ikke i stand til at differentiere de forskellige sanser, som derfor udvikler sig til en stor sanseerfaring. Udviklingen af sanserne, hjernen og bevægelsesapparatet hænger tæt sammen; sanserne giver informationer om omverdenen, hjernen modtager informationer om sanseindtryk fra kroppen informationer som er knyttet til bevægelsen. Langsomt udvikles og opdeles sanserne, så der sker en udvikling af krop og hjerne. Meget af det som vi laver i hverdagen hjælper os til at bearbejde, organisere og anvende den information som vi modtager fra sanserne. Dette kaldes for sanseintegration. Sanseintegration er altså evnen til at bearbejde og organisere sensorisk information og til at anvende denne information på en hensigtsmæssig måde. Når et barn sanser og bevæger sig udvikler det sit centralnervesystem. Denne udvikling kaldes sensomotorisk udvikling, da sanserne og bevægelserne arbejder sammen. En stor del af et barns læringsmulighed er evnen til at integrere sanseoplysninger. Derfor er den sensomotoriske udviklingsperiode (0-7 år), en vigtig periode, da den siger noget om, hvor god barnet er til at lære 39. Motorik Motorik er betegnelsen for menneskers bevægelser. Motorisk udvikling er barnets mulighed for, i stigende grad, at kunne håndtere og styre sine bevægelser. 39 Borén, Rosita Sloth (2009): Friske æblekinder og troldeskjul. Frydenlund. Ayres, A. Jean (2007): Sanseintegration hos børn. Hans Reitzels forlag.

16 Barnet går gennem nogle motoriske udviklingsperioder som danner grundlag for den senere motoriske læring. Begrebet motorisk planlægning forstås som, evnen til at kombinere forskellige simple motoriske færdigheder, med det formål at blive i stand til at udføre mere komplekse færdigheder. Når en person har udført en færdighed, et vist antal gange, bliver den automatiseret, dvs. person behøver ikke at bruge så meget energi på at udføre en opgave. F.eks. når barnet kravler, udvikles krydsmønstret og balancen, som senere får betydning for evnen til at gå. Samtidig styrkes armenes stabilitet, hænder og fingre bliver stukket ud, hvilket gør at barnet sanser bliver påvirket af det underlag, som det kravler på. Mennesker husker og lærer bedre, på grundlag af det vi gør end gennem det som vi får fortalt. Samtidig er bevægelsen grundlæggende for at børn får en god motorik, som igen er afgørende for læringen. Grundlaget for motorisk udvikling sker i et samspil imellem kroppen og de fysiske omgivelser. Nogle af de bedste muligheder for at træne grovmotoriken findes udendørs. Dette skyldes at der ofte er bedre plads end indendørs og at terrænet ofte er mere varieret: blødt, hårdt, rundt, kantet osv. Lege som fangelege, klatrelege, sanselege er med til at træne børnenes fysik, motorik og sanserne. Derudover kan færdigheder som at; tælle, sortere, finde ligheder eller forskelle også oplæres i naturen 40. Sanse-motoriske overvejelser fra besøget Motorik og sanser kan trænes, uanset om du er udendørs eller indendørs, men vi mener at det er det uforudsigelige element som i højere grad kan findes naturen, der gør det til et glimrende læringsrum. Ud fra de udendørs observationer hos Onkel og Tante mener vi, at børnenes motorik og sanser blev udfordret mere end de ville blive, hvis børnene havde opholdt sig indendørs. Vi oplevede på legepladsen et terræn, som var mere varieret end indendørs, her var der både lidt bakket og meget mudret pga. årstiden. Når børnene kom ud på legepladsen, startede de med at fodre børnehusets dyr. Her skulle de først henover en stenet gårdsplads, for at komme over i stalden, hvor dyrene befandt sig. Når børnene gik over den stenede gårdsplads er det grovmotorikken, som bliver trænet. Herudover er vestibulærsansen og den kinæstetiske sans aktiveret, for at styre børnenes balance og musklernes sammenstrækninger. Når børnene kom ind i stalden var den første sans, som blev påvirket, lugtesansen, da der var en markant lugt af dyr og hø. Staldens underlag er i flere niveauer, og rundt omkring i stalden ligger der bunker af hø som børnene ikke kan undgå at gå i, når de skal bevæge sig rundt i stalden. Igen bliver grovmotorikken trænet og vestibulærsansen og den kinæstetiske sans styrket. Dyrenes foder står i tønder inde i stalden. Her tager pædagogen en kop og fylder den op med foder. Her synes vi, at pædagogen skulle have ladet barnet fylde koppen op, da dette især træner finmotorikken og den kinæstetiske sans, eftersom barnet da skal holde fast omkring koppen, samtidig med at den skal drejes så der kan komme foder i. Barnets taktile sans kom ofte i spil under fordringsprocessen, hvor barnet ofte havde kontakt med de forskellige dyr og skulle hjælpe med at give hø til gederne, men også mere generelt, når barnet opholdt sig udendørs, hvor det kan mærke kulden og vinden. Den visuelle og auditive sans er konstant i spil, både udendørs og indendørs, men vi mener at der sker uforudsigelige ting, når man opholder sig udendørs. Det kan være en lille bille som fanger barnets opmærksomhed, via den visuelle sans, eller en fugls fløjten som fanger barnets opmærksomhed, via den auditive sans. 40 Borén, Rosita Sloth (2009): Friske æblekinder og troldeskjul. Frydenlund.

17 Børn og dyr P. H. Kahn Jr. og S. R. Kellert 41 mener at dyr gennem hele menneskets historie har været en del af menneskets opfattelse af naturen. Det kan ses på de dyre-billeder og -metaforer, der findes i den menneskelige historie, mytologi, kunst osv. P. H. Kahn Jr. og S. R. Kellert mener endvidere at en af grundene hertil skal ses, på baggrund af, at mennesket er et socialt væsen og at dyr. Ligesom mennesket er dyr responsive, og at man kan indgå i interaktion med dem. Dyr byder på spændende udfordringer, hvor vi som mennesker prøver at forstå dem. Andre dele af naturen prøver også at interagere med os, men det er på måder som er lidt svære at forstå, for eksempel klimaforandringer. Når et barn udvikler sine sociale færdigheder kan det opfatte dyrene som et væsen, med sin egen subjektive erfaring. Dyr kan være et integrerende reference punkt for barnets følelse af sig selv, og bliver derfor genstand for menneskelig omsorg. Når du har omsorg for et andet individ, lige meget om det er et menneske eller et dyr, er det også sandsynligt at du bekymrer dig for individets behov og betingelser som påvirker individets velvære. Denne omsorg for et dyr kan igen lede til en bred forståelse af omsorg for miljøet. L. T. Edlev 42 snakker om, at børn kan finde stor tryghed i samværet med dyr, da de ikke svigter på samme måde som det kan ske i en menneskelig relation. Grunden til dette mener vi er, at dyr ikke stiller store krav som barnet kan opleve i andre sociale sammenhænge. Dyr er gode til at sige fra, hvis det ikke bliver behandlet ordentligt, og behandler man dyret ordentligt, vil det ikke svigte en. En anden ting, som vi mener at dyrene er med til at give barnet, er en bredere forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Vi oplevede under besøget at børnene blev ved med at nævne, at den ene kanin var død. Dette må have gjort et stort indtryk på dem, og vi mener at det har givet dem en forståelse omkring liv og død. Dette kan også give barnet et billede på at naturen er levende og at man skal tage hånd om den. Denne forståelse som et dyr skaber i barnet, tænker vi giver barnet en større forståelse for væren i verden. Opmærksomhed Børns opmærksomhed Ifølge M. Hansen 43 er barnet udstyret med opmærksomhed helt fra fødslen. Her er opmærksomheden rettet på kroppens funktioner og sanser, indtil disse er blevet automatiseret i kroppen. Så før at barnet kan rette sin opmærksomhed på andre ting end dette bliver man, ifølge M. Hansen, nødt til at hjælpe barnet til at bruge sin krop og sanser hele tiden. Kroppen skal også gerne blive ved med at være en del af læreprocesserne, da kroppen husker, og dette kan styrke barnet til at lære. Det er kun 25 % af hjernens kapacitet, som på forhånd er reserveret til bestemte opgaver, den resterende del er klar til at lære. Hvis et barn ikke er opmærksomt, interesseret og med i det der sker, er det for de fleste indlysende at barnet heller ikke for noget udbytte af aktiviteten. Når et barn er opmærksomt har det ikke blot bemærket noget, men har opmærket noget. Barnet sorterer i sanseindtryk og retter så sin opmærksomhed på nogle enkle sanseindtryk. Når barnet er opmærksomt er det med hele kroppen. Hvilke sanseindtryk barnet vælger at lægge fokus på kan pædagogen ikke bestemme. Så 41 Kahn Jr., Peter H og Kellert, Stephen (2002): Children and Nature. Massachusetts Institute of Technology. 42 Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark. 43 Hansen, Mogens: kolbøtter, kundskaber og magi. I: Løye Christiansen, Jørgen m.fl. (2003): Børn og Natur hvorfor og hvordan? om naturfaglig dannelse for børn og unge. Videnscenter for naturfaglig dannelse.

18 nogle gange bliver det noget helt modsat, som fanger barnets opmærksomhed, i forhold til hvad pædagogen ønskede (jf. læring). Ud fra barnets opmærksomhed kan vi se barnets følelser, værdinormer og vilje, da det er ud fra disse ting at barnet vælge, hvor opmærksomheden skal ligge. Barnets opmærksomhed kommer til udtryk ved at det har åbnet sig op for omverdenen, og derigennem har fundet en overensstemmelse imellem sine egne følelser og elementer fra virkeligheden. Når man som pædagog mener, at et barn er uopmærksomt, er dette ofte forkert. Barnet har bare fundet noget andet at rette sin opmærksomhed på 44. Den bevidste og ubevidste opmærksomhed M. Hansen 45 skelner imellem to slags opmærksomheder, den bevidste og ubevidste opmærksomhed. Den bevidste opmærksomhed bruger vi, når vi med syn eller hørelse vil scanne en situation eller fastholde noget bestemt. Mange situationer kræver at vi kan koncentrere os vedholdende og udelukke forstyrrelser, f.eks. når barnet for læst en bog højt. En forudsætning for at kunne erfare og lære er netop, at kunne bruge sin bevidste opmærksomhed. Små børn er ikke så gode til at bruge deres bevidste opmærksomhed, men de orienterer sig alligevel sanseligt. Den ubevidste opmærksomhed er så at sige det modsatte af den bevidste opmærksomhed. Vi lader vores opmærksomhed flakke impulsivt rundt og pludselig fanger den noget, som vækker et indtryk indeni os. Mennesket kan have stor glæde af deres ubevidste opmærksomhed, da den uventet kan registrere en duft, smag eller berøring, som kan vække en følelse indeni os. Samtidig kan den være vigtig for opretholdelsen af vores fysiske velvære, da den fortæller os om, f.eks. smerte. Pædagogens rolle i forhold til barnets opmærksomhed I virkeligheden vil det sige at al pædagogisk tilrettelæggelse indeholder elementer af omdirigering af børns opmærksomhed 46 En uddybelse af dette citat er, at man som pædagog ofte vil forsøge at få børns opmærksomhed, når man laver en aktivitet. Altså se om man kan få deres opmærksomhed over på noget, som de ellers ikke selv ville have valgt. U. Fischer og B. L. Madsen 47 snakker om tre forskellige slags opmærksomhed hos børn: ægte, tvungen og bunden opmærksomhed. Den ægte opmærksomhed er, når barnet er helt væk i en aktivitet og slet ikke sanser at pædagogen siger noget. Det er en opmærksomhed der kommer fra barnet selv. Den tvungne opmærksomhed er, når pædagogen for eksempel vil have opmærksomheden til en samling eller lignende. Det er de færreste børn der får en ægte opmærksomhed ved dette, så når man tvinger børn til at høre efter, vækker det kun meget sjældent en ægte opmærksomhed hos barnet. Den bundne opmærksomhed er der, hvor pædagogen har mulighed for at fange barnets opmærksomhed ved, for eksempel at lave om i stemmen eller vise noget frem. Denne opmærksomhed kan godt gå over og blive til en ægte 44 Fischer, Ulla og Madsen, Bent Leicht (2001): Se her! Om børns opmærksomhed og pædagogens rolle. Forlaget børn og unge. 45 Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark. 46 Fischer, Ulla og Madsen, Bent Leicht (2001): Se her! Om børns opmærksomhed og pædagogens rolle. Forlaget børn og unge. 47 Fischer, Ulla og Madsen, Bent Leicht (2001): Se her! Om børns opmærksomhed og pædagogens rolle. Forlaget børn og unge.

19 opmærksomhed hos barnet. Barnet er især opmærksomt, når der er en aktivitet i gang, hvor det kan få lov at handle. Altså, der hvor det for eksempel kan få lov at røre ved det man snakker om og viser frem. Der appelleres til barnets opmærksomhed via det konkrete, da det har svært ved at skulle forstille sig en ting, som pædagogen beskriver for det. Sagt med et andet udtryk, barnet skal kunne gribe før det kan begribe. Man kan også ofte se en stor opmærksomhed fra børn, hvis de må få lov til at bruge værktøj i forhold til noget der skal undersøges, dette er igen så at de kan få lov til at handle. Pædagogen får ofte mest opmærksomhed fra børnene, når han/hun selv bruger hænderne eller værktøj, når han/hun vil fortælle og vise noget frem. En måde pædagogen også kan fange barnets opmærksomhed på, er ved fortællinger og dramatiseringer. Her handler det om, at pædagogen ikke bare stiller sig op og fortæller om alt det man kan finde i skoven, men fortæller det som en historie, så det bliver fortalt ud fra barnets synsvinkel. Dette fanger børnene mere, da børnene ser tingene ud fra sig selv og har svært ved at forstille sig ting. Læringsrum Med læringsrum menes der, hvordan man, som pædagog går ind og påvirker barnets måde at lære på. Det har en betydning om pædagogen går foran, ved siden af eller bagved barnet. Så når pædagogen går foran barnet er det pædagogen der bestemmer retningen, og derved er barnets spontanitet ikke relevant. Hvis pædagogen går ved siden af barnet, bestemmer de sammen retningen på aktiviteten. Når den voksne går bagved barnet er det barnets opmærksomhed, som bliver det bærende for, i hvilken retning aktiviteten skal gå. Modellen nedenfor beskriver med nogle andre ord, hvordan begrebet kan forstås. 48 Vi mener, at det nogle gange kan være svært at afgøre hvilke læringsrum man, som pædagog vil være inden for, i en aktivitet. Det handler om at skabe en opmærksomhed hos barnet, og man kan med fordel skifte læringsrum, alt efter hvor barnet er henne i sin opmærksomhed. Det er pædagogens opgave at vurdere om, der skal ske et skifte i læringsrum, fra for eksempel det at gå foran barnet til at gå bagved barnet, hvis pædagogen mener at barnet for størst udbytte af dette. Den nysgerrige voksen Barnets opmærksomhed kommer frem, når det er sammen med nysgerrige voksne. Nysgerrige 48 hentet d kl

20 voksne gør nogle ting, som det gør helt af sig selv, når det er sammen med børn. At pege. Dette er noget den nysgerrige vokse gør med fingeren, hånden, hele kroppen og øjnene. Dette skaber en opmærksomhed på noget, som barnet måske ikke har haft fokus på før, det sammen med den voksne kan undersøge det. At vise. Her handler det om at vise børnene en masse spændende og betydningsfulde ting. I modsætning til at pege er barnet og den voksne tæt på genstanden. At samtale. Dette kommer helt naturligt, da den voksne hellere end gerne vil forklare om det, som den voksne synes er spændende. At fortælle. Dette kan for eksempel ske igennem forskellige historier og sange. Det at voksne er nysgerrige er ofte ensbetydende med, at de ved noget. Denne viden er vigtig. Hvis den voksne ikke ved noget, kan det blive svært at skabe en opmærksomhed hos barnet, da den voksne kan have svært ved at pege, vise, samtale og fortælle pga. sin uvidenhed. Med andre ord, så rettes opmærksomheden kun på det man ved noget om, og det smitter af på de børn man har med 49. Opmærksomhed i praksis Vigtigheden af denne nysgerrighed hos pædagogen fik vi bekræftet under vores besøg hos Onkel og Tante. Under begge interviews snakkede pædagogerne om, hvad deres eget engagement gjorde ved barnets opmærksomhed. De havde begge erfaringer med det at vise noget frem, både med krop og stemme, som ifølge dem ofte har en tiltrækningskraft hos børnene, børnenes opmærksomhed blev på den måde fanget. Dette mener vi er den bundne opmærksomhed, hvor det ikke nødvendigvis er barnets ægte opmærksomhed der gør sig gældende til at starte med, men at den ofte går over og bliver til ægte opmærksomhed, på grund af pædagogens nysgerrighed. Dette mener vi giver en god grobund for at barnet kan lære at koncentrere sig, i og med at det koncentrerer sig om det pædagogen fortæller og viser, dette mener vi at barnet muligvis kan overføre til andre situationer, for eksempel på længere sigt i skoleundervisningen. Når jeg selv er engageret, når de kan mærke at jeg brænder for det jeg laver, så lærer børnene bedst 50 Det handler altså for pædagogen om at finde noget man selv brænder for og har en viden omkring. Dermed mener vi, at pædagogen har en god forudsætning for at skabe en rum for læring, da de har en viden at give af, og at deres nysgerrighed præger aktiviteten. Et eksempel på, hvordan den nysgerrige voksnes rolle spiller ind på barnets opmærksomhed kan være i forhold til at hente æggene ude ved hønsene. Pædagogen peger på æggene og de undersøger dem derefter sammen, og på den måde bliver de vist frem. De samtaler om, hvor ægget kommer fra, hvad der er inde i det og, hvad det kan bruges til. Pædagogen kan også fortælle ud fra dette, evt. ved sange eller andre fortællinger for eksempel i forhold til påsken. Et andet eksempel kunne være i forhold til fårene; at undersøge dem og kæle med dem, samtale om, hvad de kan bruges til, hvad de spiser, hvorfor vi spiser dem og igen lave fortællinger ud fra den viden pædagogen har. Dette mener vi i høj grad er med til at støtte op om barnets forståelse af væren i verden, for eksempel forståelsen af naturen og fødekæden. Så hvis pædagogen har en viden og et engagement indenfor natur vil pædagogen altid prøve at skabe denne interesse hos barnet (jf. 49 Hansen, Mogens: kolbøtter, kundskaber og magi. I: Løye Christiansen, Jørgen m.fl. (2003): Børn og Natur hvorfor og hvordan? om naturfaglig dannelse for børn og unge. Videnscenter for naturfaglig dannelse. 50 Fra interview med pædagog i Onkel og Tante.

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Motorikforløb med jævnaldrende vuggestuebørn

Motorikforløb med jævnaldrende vuggestuebørn Motorikforløb med jævnaldrende vuggestuebørn Susan Anita Hansen Hold 6211 Tegn: 10.054 Praktiksted: Børnehuset Hyldemor Praktikvejleder: Roya Owliaie Studievejleder: Lone Tutto Iversen 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Krop og bevægelse et oplæg om motorik.

Krop og bevægelse et oplæg om motorik. Tirsdag d. 29. Maj 2012 Krop og bevægelse et oplæg om motorik. v/ VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion Mail: gsa@viauc.dk VIA UCVIA / PSS Fokus

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret Hvad er Læring? I Trekløveret forstår vi begrebet læring som en udviklingsproces, der foregår i alle livets sammenhænge. Læring er tilegnelse

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Virksomhedsplan 2014

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Barnet i Centrum 2. BiC 2 afslutningsseminar DPU. Onsdag den 7. juni, På vej henimod en 0-3 års didaktik. Stig Broström

Barnet i Centrum 2. BiC 2 afslutningsseminar DPU. Onsdag den 7. juni, På vej henimod en 0-3 års didaktik. Stig Broström Barnet i Centrum 2 BiC 2 afslutningsseminar DPU Onsdag den 7. juni, 2017 På vej henimod en 0-3 års didaktik Stig Broström Aarhus Universitet Danmarks Institut for Pædagogik og Undervisning (DPU) Didaktik

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde. Læreplaner. Vi har i ledelsesteamet lavet en strategi, som betyder at: alle 5 institutioner arbejder med samme læreplanstema vi arbejder med et læreplanstema i 2 måneder af gangen vi kommer gennem de 6

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere