Den danske velfærdsstat i verden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske velfærdsstat i verden"

Transkript

1 Den danske velfærdsstat i verden af Helle Porsdam Inspirationen fra USA Den danske velfærdsstat blev opfundet af danskerne det ved enhver. Sådan forholder det sig bare ikke helt. Socialreformens fader, K.K. Steincke, og statsminister Jens Otto Krag må dele noget af æren med fx Rockefeller-dynastiets grundlægger, den amerikanske oliemagnat John D. Rockefeller ( ). Store dele af den velfærdsmodel, som vi danskere i vores selvforståelse anser for at være en dansk specialitet, er faktisk amerikansk inspireret. Via Rockefeller-fonden og andre amerikanske fonde blev danskere inviteret til USA for at lære socialpolitik. Det gjaldt i praksis med socialrådgivning og sundhedsarbejde, og det gjaldt fremme af socialpolitisk forskning. Rockefellers interesse for Danmark var ikke kun af humanitær art. Der var også penge på spil; Rockefeller ville sikre sig, at Europa efter 1. Verdenskrig og den russiske revolution i 1917 ikke orienterede sig for meget østpå og dermed lukkede af for handel og samkvem med USA. Han ville føre udenrigspolitik via sundhed, videnskab og forskning for folket, og det lille Danmark med den oplyste befolkning, det forankrede demokrati og den udsatte beliggenhed mellem vest og øst var i hans øjne et godt udgangspunkt for amerikansk eksport til Europa af»the American way of life.«siden Rockefellers tid er den amerikanske indflydelse på det danske samfund ikke blevet mindre. Efter 2. Verdenskrig forblev Danmark interessant for USA blandt andet på grund af Grønlands strategiske beliggenhed. I Danmark som i Vesteuropa i det hele taget blev der fra amerikansk side ofret en hel del kræfter på at udbrede kendskabet til amerikanske ideer om velfærd og amerikansk kultur. Meningen var, at dette skulle fungere som en slags buffer mod kommunismen altså som

2 den kulturelle del af Marshall Planen og Truman Doktrinen. Fremstødet for amerikansk kultur inkluderede bl.a. Fullbright udvekslingsprogrammet, hjælp til at oprette universitetsprogrammer i amerikanske studier og biblioteker via United States Information Agency. I dette bidrag vil jeg imidlertid illustrere den amerikanske påvirkning på et andet og nyere felt. Et af de områder, hvor den amerikanske inspiration i dag gør sig bemærket, er juraen. USA er ikke længere blot en politisk og militær, en økonomisk-teknologisk og kulturel verdensmagt; landet er også en juridisk verdensmagt. Nutidens amerikanske samfund er sådan groft sagt kendetegnet ved at være et multikulturelt, civilt, forbrugs- og rettighedsbaseret samfund. I modsætning hertil har det danske samfund været karakteriseret ved en homogen befolkning, en stor offentlig sektor og en svag rettighedstradition. Der er imidlertid noget, der tyder på, at de to samfund begynder at ligne hinanden. Vi er ikke ved at få»amerikanske tilstande.«men i forsøget på at bearbejde de problemer, som naturligt opstår, fordi vi bliver mere multikulturelle og globalt orienterede, synes vi at vælge løsningsmodeller, der er bekendte fra en amerikansk kontekst. Argumentet her vil være, at udviklingen hen imod et multietnisk og -kulturelt Danmark vil skubbe os i amerikansk retning. Vores velfærdsstat vil blive til et rettighedssamfund. Danskerne vil mere og mere opføre sig som forbrugere, der kræver valgfrihed og individuelle løsninger og fokuserer på deres rettigheder. Og de vil bruge Grundloven som et vigtigt instrument til at sikre sig disse rettigheder. Den amerikanske tilstand Lad os begynde med USA. Med undtagelse af de amerikanske indianere, som var der, længe før de hvide kom, og de sorte, som kom til Amerika som slaver, består den typiske amerikanske familie af indvandrere. Den konkrete indvandring kan være foregået for nogle generationer siden, men den er der i familiehistorien et eller andet sted. Dette har gjort USA til en global smeltedigel, en nation af nationer, som har indrettet sig politisk og kulturelt på at fungere som et multikulturelt land. Det multikulturelle USA er i bund og grund et retliggjort samfund, i hvilket jurister og domstole spiller en ganske særlig rolle. Som jeg ser det, udgør den rettighedsorientering eller retliggørelse, vi i stigende grad oplever i Danmark, en påvirkning fra USA. Termen»retliggørelse«har været brugt på forskellige måder i diskussioner om rettens betydning i det danske samfund. Jeg bruger den til at beskrive den måde, hvorpå flere og flere danskere benytter sig af en rettighedsdiskurs dels til at formulere både offentlige og private værdier og normer, dels til at omdefinere mange politiske, sociale og kulturelle problemer til en hævden af interesser i form af retskrav. Europæiske intellektuelle har altid været bekymrede for den indflydelse, amerikansk populærkultur og amerikanske forbrugsvarer som hamburgere eller Hollywood-film og tv-serier har haft i vor del af verden. Analyserer man det politiske indhold»budskabet«om man vil i mange af disse amerikanske film og tv-serier, opdager man, at det ofte har noget med håndhævelsen af troen på»the rule of law«og den enkeltes rettigheder at gøre. Tænk blot på film som Et spørgsmål om ære (1992) eller Philadelphia (1993), i hvilke vakse unge advokater kæmper for de svages rettigheder. Et af de allervigtigste emner i amerikansk historie er netop det multikulturelle og -etniske, og når USA er blevet så rettighedsorienteret, hænger det bl.a. sammen med, at domstolene er blevet det sted, man mødes for at løse alle de mange konflikter, der uvægerligt vil opstå i et multikulturelt samfund, hvor der ikke er enighed om normer og værdier. Juraen har i USA udviklet sig til en form for civil religion, og det er budskabet om det fortræffelige i netop denne civile religion, der udbredes til resten af verden via amerikansk kultur. Den amerikanske forfatning indtager en særstilling i det amerikanske samfund. Den er nærmest gået hen og blevet en sekulær bibel. Amerikanerne refererer til den i tide og utide»det er min ret ifølge forfatningen at «! og de fleste uddannede amerikanere har ganske godt styr på, hvad der står i den. Navnlig er de fortrolige med de første ti tilføjelser som omhandler vigtige politiske og civile rettigheder (The Bill of Rights). Det har været domstolene med Højesteret i spidsen, som har måttet definere, hvad der i praksis mentes med de i forfatningen nævnte rettigheder. Når der nu for eksempel står i den ottende tilføjelse til forfatningen (Eight Amendment), at det er forfatningsstridigt at påføre nogen»grusom og usædvanlig straf«(cruel and unusual punishment), betyder dette så, at dødsstraffen er forfatningsstridig? De fleste danskere vil nok umiddelbart mene, at dette spørgsmål burde besvares med et»ja,«men den amerikanske Højesteret har endnu ikke været tilbøjelig til at ville erklære dødsstraffen for forfatningsstridig. Den har taget tilløb til det et par gange, og der er visse tegn på, at der måske er et meningsskift på vej blandt Højesterets dommere. Hvis det er tilfældet og det ville passe fint sammen med den kendsgerning, at 160 HELLE PORSDAM DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT I VERDEN 161

3 den amerikanske befolkning i stigende grad synes usikker på, hvorvidt dødsstraffen overhovedet hører hjemme i et demokratisk samfund som det amerikanske vil det kunne aflæses i fremtidens domme. Der er p.t. flere sager på vej til Højesteret omhandlende dødsstraffen. Som fortolker af forfatningen er den amerikanske Højesteret en væsentlig magtfaktor. Dette kommer regelmæssigt til udtryk i sager, hvor Højesteret gør brug af prøvelsesretten til at erklære love vedtaget i Kongressen forfatningsstridige. Prøvelsesretten er ikke direkte nævnt i forfatningen; Højesteret gjorde ganske simpelt i 1803 i sagen Marbury v. Madison gældende, at den havde denne ret. Det har navnlig været i det 20. århundrede og i særdeleshed efter 2. Verdenskrig at Højesteret har gjort brug af prøvelsesretten. Jo mere magt, Højesteret har fået eller tiltaget sig jo mere rift har der stået om udvælgelsen af de ni dommere. Disse indstilles af præsidenten og godkendes af Kongressen. Når man i sin tid valgte en sådan udvælgelsesproces (og skrev den ind i forfatningen), var det, fordi man ville sikre sig, at ikke alle grene af statsmagten var på valg og derfor ansvarlige over for flertallets ønsker og meninger. Minoriteters interesser måtte sikres, og det blev i praksis til domstolene, minoriteterne vendte sig for at blive hørt. Op gennem det 20. århundrede har først de sorte og dernæst stort set alle andre minoriteter og kvinderne kæmpet deres kamp for ligeværd og -stilling ved USA s domstole. I starten af århundredet tog den største sorte politiske organisation, NAACP (National Association for the Advancement of Colored People), helt bevidst den beslutning, at man ville forsøge at komme igennem med politiske og moralske krav hos domstolene i stedet for hos landets politikere, som man mente var for konservative og for lokalt orienterede. Højdepunktet kom for de sorte amerikanere med Brown v. Board of Education of Topeka i 1954, hvori Højesteret erklærede raceadskillelse i amerikanske skoler for forfatningsstridig. Denne dom var med til at starte borgerrettighedsbevægelsen, som gav startskuddet til alle de andre minoriteters kamp. Hos kvinderne var det højesteretsdommen Roe v. Wade fra 1973 om retten til fri abort, som skulle blive central i kampen for ligestilling. Det bemærkelsesværdige er, at amerikansk jura og det juridiske system ikke blot er et sæt af bestemmelser om adfærd fra magteliten til folket samt et sæt af tekniske»redskaber«til bilæggelse af strid. I tilgift til dette, som amerikansk jura naturligvis også er, har befolkningen ned gennem historien og måske navnlig efter 2. Verdenskrig kunnet bruge systemet til håndhævelse af deres egne krav. Dette hænger bl.a. sammen med, at amerikanerne i sin tid overtog sædvaneretten (common law) fra briterne. Sædvaneretten er ret skabt af/i domstolene på en»case-by-case«basis. Indbygget i amerikansk sædvaneret ligger altså en retsskabende funktion for dommeren en tættere sammenkædning mellem politik og jura, end vi er vant til i vort system. Endvidere er der i amerikansk jura tale om et to-vejs system: Juraen kommer ikke udelukkende oppefra som et sæt af påbud, hvorefter befolkningen har at rette sig; den kan også starte nedefra og være det, amerikanerne kalder»empowering«, altså være den svages vej til magt. Der er et skær af græsrodskamp over de forskellige etniske gruppers juridiske kamp for ligeværd. Lige meget hvor lille og ubetydelig en sag er, står domstolene og igen især Højesteret for den menige amerikaner som garant for, at man kan få sin dag i retten (one s day in court), at man kan komme til orde. Nogle taler ligefrem om juraen som en form for»kulturlim«og domstolene som et mødested for alle uanset hudfarve, køn eller religion. Man kan måske sammenfatte ovenstående ved at sige, at der i USA er gået ideologi i juraen. Der knytter sig håb og forventninger til den håb og forventninger om, at man med domstolenes hjælp kan få USA til at leve op til idealet om ligeret for alle. Man kan ved blot et hastigt blik på TV-guiden og de talrige amerikanske serier og film, som sendes også i dansk TV, og som omhandler jura og jurister»ally,dommervagten,lov og orden,forsvarerne,amys ret«for bare at nævne nogle stykker forvisse sig om, hvorledes amerikansk retliggørelse og rettighedsdiskurs har forplantet sig til kulturlivet. Har man rent faktisk set nogle af disse serier og film og måske endda oven i købet læst John Grishams, Scott Turows eller Sara Paretskys detektivromaner vil man også hurtigt kunne opfatte, at der er et solidt element af utopi i den amerikanske juridiske populærkultur. Ude i det virkelige liv er tingene sjældent som på TV; her er det ikke altid»den rigtige,«som vinder. Den danske udvikling Menneskerettighederne spiller i dag en væsentlig rolle også i Danmark. Vores udenrigsminister taler meget og gerne om menneskerettighedernes betydning for økonomisk og politisk udvikling rundt omkring i verden. Men også indenrigspolitisk er menneskerettighederne en politisk faktor, der ikke er til at komme uden om. Det bedste bevis på det så vi i foråret 2002, da Det danske center for Menneskerettigheder pludselig kom i mediernes søgelys, fordi Dansk Folkeparti gerne så Centret nedlagt. 162 HELLE PORSDAM DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT I VERDEN 163

4 Efter Dansk Folkepartis mening forsøger Centrets medarbejdere at putte visse politisk korrekte meninger ned over hovedet på danskerne meninger, som måske nok er velmenende, men som i det lange løb vil skubbe Danmark i en forkert retning politisk og kulturelt. Dansk Folkeparti er ikke begejstrede for det nye, multikulturelle Danmark, som er ved at blive en realitet og heller ikke for den retliggørelse, som kampen for lige rettigheder til alle uanset geografisk, politisk og kulturel baggrund er et udtryk for. Menneskerettighederne har også holdt deres indtog i de danske retssale. Siden slutningen af 1980 erne har vi oplevet en rettighedsevolution. Der har været tale om en rolig og jævn udvikling, hvis udgangspunkt har været at tage individuelle rettigheder mere alvorligt i dansk ret. Dette handler dels om de forpligtelser, vi har påtaget os ved at tiltræde Den europæiske Menneskerettighedskonvention og det prestigetab, Danmark ville lide ved at blive dømt for at overtræde denne ved Den europæiske Menneskerettighedsdomstol og dels om EU-rettens stigende betydning for ligestilling og antidiskrimination. Højesteret har i de senere år tydeligvis fundet inspiration både hos Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, EF-domstolen i Luxembourg og de øverste domstole i andre europæiske lande, især Tyskland. Udviklingen er allerede nået så vidt, at ingen dansk advokat, dommer eller embedsmand, der beskæftiger sig med områder af dansk ret som fx strafferet, socialret eller familieret, kan komme uden om at inddrage individets grundlæggende rettigheder, som disse er fastlagt i Grundloven og i Den europæiske Menneskerettighedskonvention. Grundloven er en forholdsvis kort tekst, der traditionelt set ikke har haft den store betydning for lov og ret herhjemme. Hvad enten det gælder menneskerettighederne eller de grundlæggende principper i vores politiske system, så er de kun nødtørftigt eller slet ikke behandlet i Danmarks Riges Grundlov. Menneskerettighederne både dem, der har med de politiske og borgerlige rettigheder at gøre, og dem, der har med de sociale og økonomiske rettigheder at gøre har ikke desto mindre nydt en høj grad af beskyttelse i Danmark som også i de øvrige nordiske lande; det er blot ikke sket via Grundloven. Ifølge vores forfatningsmæssige tradition har Grundloven aldrig rigtigt været opfattet som et vigtigt instrument til at sikre disse rettigheder. Dette er nu ved at ændre sig. Den danske Højesteret har ladet sig påvirke af den noget mere dynamiske fortolkningsstil og det aktivistiske syn på domstolenes rolle, som har vundet indpas i den europæiske rettighedsudvikling siden 2. Verdenskrig. Det så vi for alvor i Tvind-dommen fra 1999, hvor Højesteret for første gang nogen sinde gjorde brug af sin prøvelsesret til at erklære en lov grundlovsstridig. Tvind-dommen beviste, at der nu rent faktisk er nogen»ved siden af eller over Folketinget«nemlig Højesteret. Ligesom det var tilfældet i USA,»tiltog«Højesteret sig simpelthen denne ret; den står ikke nævnt i Grundloven. Ved at underkende Tvindloven markerede Højesteret en reel vilje til at tage grundlovsspørgsmålet alvorligt. Dette er måske i virkeligheden noget af det mest betydningsfulde ved Tvind-dommen: Den gjorde Grundloven mere relevant for os. Grundloven har nu fået konkret betydning for den enkelte dansker som et sæt af egentlige retsnormer, der kan håndhæves i domstolssystemet. Anerkendelsen af en mere dynamisk retsskabelse ved danske og andre europæiske domstole er et udtryk for, at den kontinentaleuropæiske tradition på menneskerettighedsområdet er under kraftig indflydelse fra den angloamerikanske sædvaneret. Indbygget i den amerikanske sædvaneret er, som vi så ovenfor, dels en mere retsskabende funktion for den enkelte dommer og dels en solid dosis rettighedsorientering eller -ideologi. Da der efter 2. Verdenskrig skulle etableres en demokratisk national regering i Tyskland, sørgede amerikanerne for, at der blev oprettet en forfatningsdomstol som et ekstra check på den føderale regering, og at der blev indført en rettighedsideologi som den, de kendte hjemmefra. Forbundsrepublikken Tyskland udviklede sig hurtigt til et rettighedsbaseret demokrati under stor indflydelse af den amerikanske model. Forfatningsdomstolen blev en lige så stålsat beskytter af fundamentale rettigheder, som den amerikanske Højesteret har været det af»the Bill of Rights,«og har haft stor indflydelse på udviklingen af menneskerettigheder i Europa. Den tyske forfatningsdomstols domme læses i dag med stor interesse af andre europæiske jurister, især når disse domme berører fundamentale menneskerettigheder. Påvirkningen blandt danske jurister og danske domstole fra amerikansk rettighedstankegang er derfor bl.a. foregået via Tyskland. Hvilken indvirkning vil nu den øgede juridiske aktivisme, som Tvinddommen og visse andre Højesteretsdomme synes at have indvarslet, have på det danske demokrati? Det korte svar herpå er, at domstolene vil blive en faktor i det politiske magtspil, således som vi kender det fra USA en slags tredje statsmagt. En mere aktiv domstolsprøvelse vil betyde, at det i stigende grad vil blive domstolene og ikke Folketinget og den politiske arena som vil formulere grænserne for flertallets magt. 164 HELLE PORSDAM DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT I VERDEN 165

5 En anden måde at sige det på, er, at den øgede juridiske aktivisme vil være med til at ændre det danske parlamentariske demokrati til et»demokrati med konstitutionalisme.«siden parlamentarismens indførelse i begyndelsen af det 20. århundrede har vi levet med»demokrati uden konstitutionalisme,«som er et demokrati uden aktiv domstolskontrol med lovgivningen. Det har været overladt til de folkevalgte i Folketinget inden for vide grænser at fortolke Grundloven, herunder også dens bestemmelser om grænserne for Folketingets egen lovgivende magt. Dette kan i sig selv være problematisk nok, men der er også et yderligere problem: Mindretallets rettigheder er ikke ordentligt beskyttede. I et land uden konstitutionalisme vil mindretallet skulle overbevise flertallet om det rimelige i lige netop deres behov. Lykkes dette ikke, må de underkaste sig flertallets vilje. Så længe der stadig er rimelig konsensus i Danmark om vigtige politiske, sociale og kulturelle emner, er dette ikke så slemt. Men situationen kan meget vel ændre sig. Efterhånden vil vi, som følge af vores EU-medlemskab og globale udviklinger i det hele taget, blive tvunget til at åbne vores grænser, og derfor finde os i at få en politisk situation, som er præget af langt større uenighed folk imellem. Kernen i demokrati med konstitutionalisme er prøvelsesretten. En mere aktiv prøvelsesret vil være med til at sikre, at ikke blot flertallets, men også mindretallets krav bliver hørt. Det har, som vi så tidligere, bl.a. været tilfældet i amerikansk historie. Grundloven opregner en række fundamentale rettigheder for den enkelte borger, og disse må ikke kunne sættes ud af kraft, blot fordi flertallet i givet fald måtte ønske at»glemme«dem. Omvendt kan der nok være noget betænkeligt ved, at overførslen af magt fra politikere til jurister vil fratage de enkelte borgere/vælgere en del af den demokratiske ret, som hidtil har været anset som kernen i det danske demokrati. Det er valget, som har legitimeret lovgivningsmagten i vores demokrati. Magten har ikke haft sin legitimation ovenfra, men fra det danske folk. Der er en fare for, at vi nu i Danmark og Europa i stedet for et folkevalgt demokrati vil få en elite af dommere, som vil»bruge«det fremvoksende demokrati med konstitutionalisme til at udvikle en fælles retskultur via dynamiske eller kreative fortolkninger. Amerikansk historie kan igen tjene som illustration. Siden daværende Højesteretspræsident John Marshall i 1803 skrev dom i sagen Marbury v. Madison, har et af de mest omdiskuterede emner i amerikansk politik været juridisk aktivisme over for juridisk tilbageholdenhed. Da Højesteret fx i Brown-dommen fra 1954 erklærede raceadskillelse i USA s skoler for forfatningsstridig, himlede Sydstaterne hvis reaktion på Brown ikke overraskende var meget negativ op om, at Højesterets dom var er klart udtryk for en tendens blandt de føderale domstole til at politisere og forklejne såvel Kongressens som det amerikanske folks autoritet. Noget af det, som stadig kan få sindene i kog, er udnævnelsen af føderale dommere. Ifølge forfatningen har præsidenten som tidligere nævnt ret til at udpege disse, men de skal godkendes af Kongressen for at kunne tiltræde deres embeder. Republikanerne i Kongressen gjorde under præsident Clinton alt for at forhale hans udnævnelser af føderale dommere. Alle de ubesatte dommerembeder fra dengang vil George W. Bush nu gerne have besat. Problemet er blot, at de demokratiske Kongresmedlemmer ikke er tilbøjelige til at ville anerkende Bush s overvejende konservative dommere.»pay-back time,«som de siger! Men tilbage til den hjemlige scene. Den øgede dommerindflydelse har allerede medført en større fokus på domstolene og dommerstanden i al almindelighed. Det har fx været diskuteret, hvad dommere kan tillade sig at involvere sig i uden for deres regulære arbejdstid (hvilke»ben,«de kan og bør have). Hvorvidt retskredse bør gøres større, og hvem der bør udnævne dommere har også været fremme i debatten. Med hensyn til dette med at udnævne dommere, så er det pr. 1. juli 1999 ikke længere Justitsministeriet, men et særligt Domstolsudnævnelsesråd under Domstolsstyrelsen, der indstiller til udnævnelse af dommere. Dette råd består af tre dommere (en højesterets-, en lands- og en byretsdommer), en advokat og to repræsentanter for offentligheden. Det lukkede karrieresystem har ligeledes været genstand for diskussion. I den betænkning fra 1996, der lå til grund for flere af disse ændringer, peges der fx på, at der må gøres noget for at sikre et mere forskelligartet rekrutteringsmønster til domstolene. Dersom domstolene skal have en større retsskabende funktion og det mener forfatterne bag betænkningen vil være ønskværdigt kræver det, at dommerkorpset sammensættes på en sådan måde, at flere forskellige erfaringsgrundlag bliver tilgodeset. For ikke blot at få dommere, der tænker som embedsmænd og værner om statsmagten, vil det fx være fint, om flere advokater kunne blive interesserede i at blive dommere. For ikke længe siden blev advokat Thomas Rørdam udnævnt til højesteretsdommer en udnævnelse, som må siges helt at være i tidens ånd. 166 HELLE PORSDAM DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT I VERDEN 167

6 Dansk velfærd på rettigheder? Samtidig med, at vi har set en ændring af dansk demokrati over i retning af et demokrati med konstitutionalisme, har vi også set en stigende tendens til, at danskerne opfatter deres velfærd som en rettighed mere end som et tilbud eller en gave, de skal være taknemmelige for at opnå. Rettighedstankegangen vinder frem i en sådan grad, at der blandt ældre danskere ymtes om forkælelse og tagen-ting-for-givet hos de yngre generationer. Rent konkret ytrer rettighedstankegangen sig i en ny og»anderledes«slags retssager. Jeg tænker her på retssager inden for det sociale område retssager, som omhandler sociale og økonomiske rettigheder. Vi har for eksempel set folk lægge sag an mod deres lokale kommune for ikke at leve op til de love, der er vedtaget på Christiansborg; vi har set flere erstatningssager for skader påført i arbejds medfør, og vi har set borgere lægge sag an mod staten, selvom de ikke selv umiddelbart er berørte parter i sagen. Ifølge det traditionelle søgsmålsbegreb kan vigtige offentligretlige spørgsmål, som ikke konkret berører sagsøgeren, ikke indbringes for domstolene. Højesteret har imidlertid i en række sager de senere år anerkendt behovet for domstolsprøvelse af væsentlige offentligretlige spørgsmål og derfor omfortolket kravet om»retlig interesse«i sagen. Det er sket i erkendelse af, at der findes retsområder, hvor der står meget generelle og almene samfundsinteresser på spil, og hvor det derfor kan være vanskeligt at udpege en enkelt person som den konkret berørte. Resultatet er igen, at domstolene bliver en vigtige aktør i løsningen af væsentlige samfundsspørgsmål. Godt i tråd hermed falder nogle af de forsøg, advokater har udført for at få visse af de i Grundloven nævnte sociale rettigheder, som tidligere blev opfattet som politiske programerklæringer, anerkendt som konkrete rettigheder. Tag for eksempel Grundlovens 75, som taler om, at der»til fremme for almenvellet«bør gives»enhver arbejdsduelig borger mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.«af Stk. 2 fremgår det endvidere, at»den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige.«efterhånden som der tales mere og mere om, at de såkaldte anden og tredje generations menneskerettigheder (de sociale, økonomiske og kulturelle) bør anerkendes på lige fod med første generations menneskerettighederne (de politiske og borgerlige rettigheder), er det en helt naturlig udvikling for en dansk advokat at ville tage lovgiver på ordet, så at sige at afprøve, hvor langt domstolene er villige til at gå med hensyn til en konkret fortolkning af for eksempel Grundlovens 75. Og det er lige præcis, hvad der er ved at ske i en sag, som omhandler kontant-hjælpen til arbejdsløse. Her vil man have Højesteret til at tage stilling til, om det er grundlovsstridigt at standse kontanthjælpen til arbejdsløse, der ikke vil aktiveres. Dette er blot en refleksion af den konkrete betydning for den enkelte dansker, Grundloven synes at have fået som et sæt af egentlige retsnormer, der kan håndhæves i domstolssystemet. Afslutning Jeg vil slutte af med endnu en type»anderledes«sager, vi har oplevet i Danmark inden for de senere år. Da en nydansk kvinde i 1999 mødte op som erhvervspraktikant hos Magasin med tørklæde om hovedet, blev hun afvist. Dette skete under henvisning til forretningens almindelige beklædningsvejledning. Kvinden lagde sag an mod Magasin, og Østre Landsret fandt i august 2000, at Magasins afvisning var udtryk for indirekte diskrimination. Kvinden blev tilkendt en erstatning på kr., og Magasin måtte ændre sin personalepolitik. Der var et vist element af ytringsfrihed over»tørklædesagen,«som denne sag efterfølgende blev kaldt, men den indeholdt også et solidt element af identitetspolitik. Sammenkædningen her af værdier, mindretalsbeskyttelse og rettigheder er interessant. Den er noget nyt i dansk sammenhæng men bestemt ikke i amerikansk. Vi er i Danmark godt på vej til at få en rettighedsbaseret kultur, som minder en hel del om den amerikanske. Dette med at formulere et politisk, socialt eller kulturelt budskab ved hjælp af en rettighedsdiskurs er noget, vi vil se meget mere til de kommende år. Vi vil få flere sager som Tørklædesagen sager, som har et multikulturelt, identitetspolitisk præg og vi vil se vore domstole blive det sted, hvor man mødes for at løse alle de mange konflikter, der uvægerligt vil opstå i et multikulturelt samfund, hvor der ikke er enighed om normer og værdier. 168 HELLE PORSDAM DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT I VERDEN 169

7

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:

Læs mere

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Bilag 1. Magnús Thoroddsen: Yrkescirkulation blandt jurister

Bilag 1. Magnús Thoroddsen: Yrkescirkulation blandt jurister Bilag 1 Magnús Thoroddsen: Yrkescirkulation blandt jurister 26 YRKESCIRKULATION BLANDT JURISTER Af byretsdommer MAGNÚS THORODDSEN, Reykjavik I. Når man tager i betragtning at dette forhandlingsemne kun

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Lise Togeby (formand)

Lise Togeby (formand) Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er,. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING

MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING KAPITEL 1 MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING I forbindelse med inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i 1992 stod det centralt i

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene FIP-konference 15. og 16. marts 2017 på Sukkertoppen og Århus Handelsgymnasium Oplæg ved Anders Ellegaard el@oregard.dk

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør. Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT.

OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør. Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT. OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Advokat Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør Sag 14. Afdeling B-1889-08 Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT til Deldomsforhandling 15.juni 2009 Niels

Læs mere

Juridisk faderløse. Pressemøde

Juridisk faderløse. Pressemøde Juridisk faderløse Pressemøde København, den 28. april 2014 Aleqa Hammond Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 1 I forhold til spørgsmålet om en erstatnings- eller kompensationsordning

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, December 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

Grundloven og den dømmende magt

Grundloven og den dømmende magt 1 Cepos 3. juni 2013 Grundloven og den dømmende magt (Torben Melchior) Jeg vil komme ind på 3 spørgsmål: 1. domstolenes forhold til grundrettigheder, herunder EMK. 2. Jeg vil også komme ind på domstolenes

Læs mere

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12.

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Sektion H/i Version A

Sektion H/i Version A + 1 Sektion H/i Version A + 1 + 2 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Konfliktmægling via mediation

Konfliktmægling via mediation Konfliktmægling via mediation Fra advokat Som advokat har jeg af og til følt, at der har manglet en dimension i de sager, jeg har vundet. Det er klart, at den part, der har tabt sagen, står tilbage med

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har.

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har. Til Retten i Næstved BS 99-342/2011 Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11 4220 Korsør Mod Haveforeningen Strandparken v/ formand Tonny Korndrup (advokat Jens Otto Johansen) Korsør den, 15/06/2011 Jeg har

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 1. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 1. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 1. februar 2016 Sag 209/2015 Rikke Annette Capaldi (advokat Jakob Busse) mod I/S Torvet (advokat Niels E. Valdal) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Boligretten

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Sektion H/i. Version C

Sektion H/i. Version C Sektion H/i Version C Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed Gruppearbejde om et forløb. Oplysningstid og revolution. 1.a. 3 faglige mål: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed dokumentere viden om forskellige

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere