Krogårdskolen, Greve. Børn som klima- og energivejledere et undervisningsforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krogårdskolen, Greve. Børn som klima- og energivejledere et undervisningsforløb"

Transkript

1 Børn som klima- og energivejledere et undervisningsforløb INDLEDNING Følgende undervisningsforløb fik tildelt 1. præmien ved DM i naturfag Der er tale om et klimaprojekt, som giver eleverne indblik i tværfaglighed i naturfag og som har det erklærede mål, at uddanne elever til energivejledere, der kan analysere hvor og hvordan, der kan spares energi i boligen. Handlingsperspektivet er det centrale for projektet, for eleverne skal ikke bare lære om klimaproblematikken eller skræmmes de skal lære at agere aktivt i den. Disposition 1. Hvordan kan man bruge dette undervisningsforløb? a. Sammenhæng med fysik/kemi-undervisningen i Klasse (energi og klima) b. Tværfagligt c. Vores valghold d. Klimakaravanen e. Varmefølsomt kamera f. Eleverne som energivejledere 2. Hvorfor noget om klima i Greve a. Udgangspunkt: Arbejde med temaet Klimaforandringer b. Oversvømmelser i Greve c. Inspiration med et par hjemmesider 3. Undervisningsforløb a. Min bolig et bud på en start b. Undersøgelse af isolering, herunder praktisk arbejde c. Varmefølsomt kamera d. Undersøgelser i hjemmene med rapportskema e. Formidling f. Opsummering 1

2 1. Hvordan kan man bruge dette undervisningsforløb? 1a: Fysik/kemi-undervisningen. Rigtig mange af både trinmål og slutmål i fysik/kemi kan dækkes af dette undervisningsforløb. Se bilag 1. Forløbet lever også fint op til fagets formålsparagraf, idét eleverne arbejder med forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske begreber og sammenhænge. Undervisningsforløbet er baseret på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser både på skolen og i hjemmene. Undervisningen kan udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for naturfagene, fordi de arbejder med virkeligheden, og fordi deres arbejde har en betydning for omverdenen. Gennem arbejdet med dette emne kan eleverne opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur. Elevernes ansvarlighed over for naturen - og brugen af naturressourcer og teknik - kan videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. 1b Tværfaglighed Det er oplagt at tilrettelægge fagsamarbejde med: - Matematik: Der er mulighed for graftegning og aflæsning af afkølingskurver. Der kan beregnes på varmeafgivelse i forhold til de enkelte isoleringsmaterialer, væg kontra vindue, et helt hus deres ege hus. På denne måde bliver matematikken konkret (matematik i anvendelse). Desuden er det oplagt at beregne CO 2 -besparelser. Det er nærliggende at arbejde med regneark (fx excel). - Samfundsfag: I forhold til miljødebat er her et konkret udgangspunkt, som kan give eleverne værktøjer, der kan gøre det nemmere for eleverne at forholde sig til det samfundsmæssige aspekt. Både i forhold til forurening, ressourcer, genanvendelse, arbejdsmiljø, miljøgodkendelse og andre miljøforhold. - Dansk: Det er oplagt at eleverne arbejder med at skrive i forskellige genrer læserbrev, artikler, pjecer, annoncer oa. I et tværfagligt samarbejde får eleverne en baggrundsviden, der kan bruges i argumentation, og de får en motivation for at deltage i en offentlig debat. Skriveopgaverne bliver på denne måde autentiske. I formidlingsopgaver tilgodeses elevernes træning af den mundtlige formuleringsevne i en autentisk situation, hvor de gerne vil diskutere med bl.a. forældre og andre udenfor skolen. - Naturfag: Selvom dette primært er et emne i fysik/kemi, kan elementer fra andre naturfag også inddrages. Der arbejdes med brug af ressourcer og mængden af tilgængeligt råstof. Også problematikken med bortskaffelse og eventuelt deponi berøres. Aktuelle miljøproblemer vedrørende energiforbrug og bæredygtighed i denne henseende er centrale for arbejdet med emnet. Klimaundervisning må ikke blive isoleret i skolen. Det skal helst ses i sammenhænge, for at eleverne bliver engagerede og får mulighed for at skabe løsninger og være med til udvikling. 1c Valghold Undervisningsforløbet kan gennemføres i et traditionelt skoleforløb sideløbende i fagene, men det egner sig godt til tværfaglige temauger eller valgfagsordninger. Uanset om det tilrettelægges på den ene eller 2

3 anden måde, er det væsentligt for elevudbyttet, at eleverne oplever fagene spiller sammen - ligesom de gør det i det virkelige liv. Vi har valgt at tilrettelægge undervisningen med et valghold. To sammenhængende ugentlige timer over et skoleår, hvor eleverne selv havde valgt at melde sig til valgholdet: Miljø og innovation. Det overordnede mål for valgholdet var, at fastholde elevernes engagement og motivation for handling. Derudover havde vi en række delmål: 1. At give eleverne en uddybet faglig viden, så de selv kan se nødvendigheden af bæredygtig optræden. 2. At give eleverne rum til at udbrede og formidle deres viden. 3. At lave aktiviteter der normalt ikke er tid eller mulighed for at lave i skolen. 4. At nå ud over skolens virksomhed: skolen ud i samfundet, og omverdenen ind i skolen. 5. At give eleverne en basis for egen innovativ handling. 6. At rekruttere ligeligt blandt forskellige elevgrupper (både køn og intelligenser). Det viste sig, at de elever der valgte holdet ikke fra starten - var specielt naturfagsinteresserede, men derimod en god blanding af gennemsnitselever, der ville lave noget meningsfyldt. 1d Klimakaravanen Klimakaravanen er oplagt at invitere på besøg, når et projekt eller emne om Bæredygtig udvikling skal kickstartes. Vi arbejdede med Grønt flag/grøn skole projektet: Klimaforandringer. På vores skole udløste det første besøg af Klimakaravanen, at eleverne ville vide mere. Eleverne udtrykte behov for at gøre noget aktivt.de var handlingsparate. Vi besluttede derfor at arbejde med projektet Klimaforandringer endnu et skoleår, og inviterede derfor atter Klimakaravanen på besøg. Under begge besøg af Klimakaravanen arrangerede eleverne et meget vellykket og velbesøgt offentligt Klimatopmøde. En sådan event, hvor omverdenen inviteres ind i skolen, viser eleverne to overordnede forhold: 1. Klimaforandringer er ikke bare skoleviden, men et område mange - også lokalt og udenfor skolen - interesserer sig for og ønsker at gøre noget ved. 2. Når forældre og politikere deltager i sådanne møder, viser det respekt for elevernes arbejde. Det er en motivationsfaktor for at arbejde videre. 1e Varmefølsomt kamera En af de aktiviteter vi satte i gang var at oprette et valghold med det erklærede mål, at uddanne elever til at analysere hvor og hvordan, der kan spares energi. Vi nåede frem til, at der hvor folk generelt er meget villige til at spare er på unødvendige varmeudgifter. Derfor er det oplagt at undersøge, hvad man kan gøre for at spare på energiforbruget til opvarmning i boligen. For at afsløre unødige varmetab på den mest simple måde - og samtidig hurtigt og effektivt - opstod tanken om at benytte et varmefølsomt kamera. Med et varmefølsomt kamera kan man både finde 3

4 kuldebroer og steder, hvor isoleringen er manglefuld. Man kan desuden se, hvordan stand-by-forbrug og andre uhensigtsmæssige varmekilder skaber unødig varme. Det var vigtigt for os, at projektet med det varmefølsomme kamera ikke kun kom til at omhandle tekniske målinger, men at fokus blev holdt på handlingsperspektivet i relation til mennesker og samfundsproblemer. Vi fik sælgeren af termokameraet til at give eleverne en introduktion i brugen af kameraet. Det faldt dem absolut ikke svært. 1f Eleverne som energivejledere Det er en væsentlig pointe, at eleverne ikke bliver afmægtige eller synes en problemstilling er uoverkommelig. De skal blive engagerede og bestemt ikke bange for fremtiden. De skal motiveres, så de får lyst til og mulighed for handling. Elever elsker at føle, de bliver dygtigere til noget. At de kan bruges til noget. Og at de møder respekt for det, de rent faktisk kan. For at opnår den følelse, skulle de uddannes til energivejledere, der kunne rådgive hjemme og på den måde både handle og opnå anerkendelse. Formålet med forløbet er at gøre eleverne kompetente til kunne deltage i samfundsdebatten og håndtere det grundlæggende dilemma, at vi på den ene side gerne vil bevare vores natur og levegrundlag, og på den anden side ikke vil undvære noget i et moderne teknologisk videnssamfund, men udvikle os for at få et tidssvarende og ikke ringere liv. Det handler om at skabe autentisk læring. Lektor Søren Breiting og professor Jeppe Læssøe er i deres forskning om undervisning i bæredygtig udvikling nået frem til, at den bedste måde at lære stoffet på er gennem autentisk læring. Det handler om at erfare forhold i virkeligheden og dernæst prøve sin viden af ved fx at tage en diskussion med andre. Og disse andre bør ikke kun være klassekammeraterne og læreren, men alle mulige andre ude i samfundet, så eleverne på den måde får afprøvet deres forståelse gennem anvendelse af deres nyerhvervede viden. (link til: Eleverne skal ikke præsenteres for lærerens problem. De skal selv være undersøgende. De kan fx interviewe bedsteforældre eller naboen med et spørgeskema. Spørge hvordan disse oplever og opfatter dele af et felt. Hvordan dette har betydning for dem og deres børn eller lign. Efterfølgende kan eleverne så diskutere hvad de blev optaget af ved dette besøg ud af huset. De får altså belyst problemet fra forskellige vinkler og kan tage stilling til hvilke(n) problemstilling de vil arbejde videre med. Nu er det netop deres problemstilling, de arbejder med og ikke lærerens. Ejerskabet er skabt. Ved at uddanne eleverne til energivejleder, hvor de selv (under kyndig vejledning) har sammensat de temaer de vil tage op i form af et spørgeskema viser vi eleverne en respekt for deres faglige kompetencer. Denne anerkendelse er en motivationsfaktor for det videre arbejde. Som energivejledere får eleverne mulighed for at gøre en forskel ved egen indsats kan de være med til at gøre deres eget liv og verden til et bedre sted at være hvilket også er en væsentlig motivationsfaktor for mange unge. 2. Hvorfor noget om klima i Greve 2a Udgangspunkt: Arbejde med temaet Klimaforandringer Ideen til dette undervisningsforløb udspringer af Krogårdskolens arbejde med Grønt-Flag-Grøn-Skole i 07/08, hvor emnet var: Klimaforandringer. I løbet af skoleåret var især udskolingen engageret i mange forskellige aktiviteter. Fx havde vi Klimakaravanen på besøg og 9.klasserne arrangerede et meget vellykket 4

5 og velbesøgt offentligt Klimatopmøde. Alt dette gav eleverne - og hele skolen - blod på tanden og lyst til at udvikle arbejdet med miljø og klima. En klimakampagne (hvor hjemmene skulle afgive klimaløfter) -sat i gang af skolens Miljøråd - havde allerede haft fat i mange hjem, og vi oplevede en stor interesse for at gøre noget for at begrænse CO 2 - udslippet. Elevernes og familiernes behov for at gøre noget betød, at vi besluttede at arbejde videre med temaet Klimaforandringer i 08/09 dette år med fokus på en endnu mere handlingsorienteret tilgang til problemerne. Vi ville vise eleverne, at der er løsninger, for på denne måde at modvirke afmagt. Og vi ville fremme elevernes mulighed for handling både i form af aktiv deltagelse i den offentlige diskussion, og i form af øget viden om teknologiske løsningsmuligheder. Det var med henblik på de teknologiske løsningsmuligheder, at vi etablerede et valghold. 2b Oversvømmelser i Greve Voldsomme regnskyl i sommeren 2007 var skyld i oversvømmelser i vores skoledistrikt. Flere elever måtte evakueres midt om natten, da der steg vand ind i deres hjem og skolens kælder blev oversvømmet. Denne oversvømmelse gjorde temaet klimaforandringer aktuelt og nærværende for skolens elever. 2c Inspiration med et par hjemmesider Vandet stiger! Lad eleverne gøre sig erfaringer med Her ses et Danmarkskort bygget over Google Earth. Ved at benytte zoomfunktionen til venstre kan eleverne vælge et hvilket som helst sted i verden (fx deres egen bopæl, skolen eller hvor de har været på ferie) og se, hvordan det kan gå med landområder i fremtiden, hvis havniveauet stiger. De kan afprøve forskellige havniveaustigninger og se de mulige konsekvenser. Kortet tager ikke højde for diger eller at dele af landet faktisk allerede ligger under vandstandslinien. Selve designet af kortet er også behæftet ned en vis usikkerhed. Det er vigtigt også at tale om og diskutere prognoser og klimamodeller. Både for at være kritisk overfor modeller, men også for at eleverne ikke bliver bange for fremtiden. Scenariet på omtalte hjemmeside er lavet med udgangspunkt i den mest sandsynlige prognose; at vandet stiger mellem 30 og 80 cm de næste 100 år. DMI kan ikke garantere en øvre grænse for vandstandsstigningen og anbefaler, at man forbereder sig på, at vandet kan stige endnu mere end prognosen siger. Vandstigningen går mest ud over den sydlige del af Danmark. Den nordlige del af Danmark hæver sig nemlig en smule hvert år. Landhævningen skyldes, at isen for mange tusind år siden trykkede landet ned, og nu hvor isen er forsvundet, hæver landet sig langsomt igen. På kortet her ses, hvor mange cm landet hæver sig hvert år. Herefter kan eleverne måske diskutere det 5

6 internationale klimapanel s (IPCC) forudsigelser. I boksen nedenfor er gengivet udvalgte dele af forudsigelser IPCC klimarapport, der blev udgivet i februar om ændringer i Danmark: Klimamodel for udvikling af klimaet i Danmark år 2100 i forhold til 1990: - En stigning i den årlige middeltemperatur på 0,7-4,6 C. Opvarmningen er størst om natten. Der er kun lille forskel på temperaturstigningen sommer og vinter. - En moderat stigning i vinternedbøren ( % af den nuværende nedbør) og formentlig et mindre fald i sommernedbøren (75-90 % af den nuværende nedbør). - En tendens til flere episoder med meget kraftig nedbør, især om efteråret. Størrelsen af den kraftigste dagnedbør stiger med 20 % eller mere. - I vækstsæsonen længere perioder uden nedbør (øget tørkerisiko). Fordampningen stiger 0-6 %. - Jordfugtighed aftager, især i forårs- og sommermånederne. - En tendens til generel stigning i vinde fra vestlige retninger samtidig med at stormbanerne over Nordatlanten antagelig rykker lidt mod øst fører til en lille stigning i stormaktivitet over Danmark og de tilstødende farvande - En maksimal vandstandsstigning ved Vestkysten i A2 scenariet på mellem 0,6 og 0,9 m, som er summen af en stigning på 0,3 m, som skyldes ændringer i vindretning og stormstyrke, og en global havniveaustigning på 0,3-0,6 m. Fra Der kan samarbejdes med geografi. Nedenstående til inspiration: - Benyt følgende oplysninger fra en vejrstation i København (2007) til at lave en hydrotermfigur for København. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Temp. C Nedbør mm Benyt dernæst klimamodellen for udvikling af klimaet i Danmark år 2100 i forhold til 1990 (kassen ovenfor) til at lave en hydrotermfigur, der viser hvordan klimaet bliver i Danmark (København) i år (Skriv tallene ind i Excel - lodret. Vælg guiden Diagram (symbolet med søjlerne). Vælg Brugerdefinerede typer og Kurve -søjle på to akser. Herefter kan I prøve forskellige muligheder for design af Jeres hydrotermfigurer) - Sammenlign de to hydrotermfigurer - Find en nutidig hydrotermfigur for en by i verden, der minder om den, du har lavet for København år Hvor er vi på kloden? Hvilken by? Beskriv klimaet. - Beskriv hvad klimaforandringerne kan komme til at betyde for København? 3. Undervisningsforløb 6

7 3.a Min bolig! Lad eleverne gøre sig erfaringer med Her kan en egen valgt bolig analyseres med henblik på at anvise konkrete spareforslag for el og varme. Først kan programmet benyttes til at tegne en plantegning over den valgte bolig. Det kan gøres ud fra en medbragt plantegning, der kan scannes og sendes til hjemmesiden, hvor den kan danne udgangspunkt for den plantegning eleverne selv tegner. Plantegningen kan også tegnes ud fra et omrids af boligen, som programmet automatisk finder på google earth. Der er selvfølgelig mulighed for, at eleverne selv tegner en plantegning af deres bolig eller af et fantasihus eller lejlighed, hvis en plantegning ikke er tilgængelig. Når plantegningen er tegnet, kan eleverne indsætte forskellige el-apparater. Der er forskellige valgmuligheder, som eleverne kan vælge imellem og indsætte på deres plantegning. En lang række elektriske apparater findes i programmets database, så eleverne kan vælge præcis det mærke, de har derhjemme. Eleverne bliver ledt igennem en række spørgsmål om anvendelsen af apparatet. På baggrund af mærke og anvendelse kan programmet udregne CO 2 -forbrug, og eleverne kan forsøge med forskellige ændringer for at se, hvordan de kan spare CO 2. 7

8 På den måde kan eleverne undersøge, hvordan de bedst kan rådgive deres forældre til at forny de apparater, der er de største el-slugere. Programmet indeholder også en mulighed for at indsætte varmekilder på plantegningen. Også her kan forskellige varmekilder og deres anvendelse indtastes, og CO 2 -forbrug beregnes som baggrund for rådgivning. 3.b Undersøgelse af isolering! For at styrke elevernes viden om isolering af bygninger - som skolen og deres egne boliger - gennemgås et forløb, hvor eleverne arbejder eksperimentelt med forskellige isoleringsprodukter og deres livscyklus. Med denne viden som baggrund, kan eleverne give råd til, hvordan man kan forbedre isoleringen i boliger og andre bygninger for at undgå kuldebroer, nedsunket isoleringsmateriale og andre mangler i isoleringen. Det bør undersøges, om der her er mulighed for at tage på ekskursion til en isoleringsproducent eller måske til et energikontor, der kan hjælpe eleverne i dette arbejde. På samme måde kan man måske kan få besøg af en lokal rådgivende ingeniør, der anvender sin viden om isolering i sit arbejde. Eleverne lavede fx et forsøg for at se, hvor gode forskellige isoleringsmaterialer var til at holde på varmen. 10 ml vand opvarmes til kogepunktet, placeres i et reagensglas som dernæst anbringes i et bægerglas med forskelligt isoleringsmateriale, og temperaturen aflæses hvert halve minut. 8

9 Ud fra forsøgene indsættes elevernes aflæsninger som afkølingskurver i samme diagram. Afkøling Grader Uden isolering Rockwool Leca Glasuld Flamingo Hør Perlite Papiruld 5 0 Minuter Begge figurer ovenfor viser elevernes egne afkølingskurver. Figuren til venstre afslører bl.a., at eleverne var for længe om at foretage den første måling i forhold til figuren til højre, hvor alle målinger starter ved 100 grader. Dette bør give anledning til en god diskussion af, hvilke krav man skal stille til forsøgene for at kurverne - for de forskellige materialer - kan sammenlignes, og af hvordan forsøgsresultaterne kan bruges. Hvordan arbejder vi naturvidenskabeligt? Hvad er kontrollerede variable? Giver disse målinger tilstrækkeligt grundlag til vurdering af isoleringsmaterialerne eller bør man tage andre hensyn med i betragtning (fx miljø og arbejdsmiljø). Dernæst undersøgte eleverne andre relevante forhold ved materialerne fx absorption af vand, lydisoleringsevne m.m. Klassens resultater blev samlet i et fælles skema (se bilag 2). 9

10 3.c Arbejdet med det varmefølsomme kamera Med nyerhvervet viden om isolering og kuldebroer kan eleverne med et varmefølsomt kamera tage billeder af vægge, lofter mm. Et arbejde med analyse af disse billeder kan sikre, at eleverne selv lærer at finde kuldebroer og steder med manglende isolering eller unødvendigt forbrug af el eller varme. Vi startede med at gennemfotografere skolen og analysere disse billeder sammen med eleverne. Nedenstående er eksempler på elevernes termofotografering, og en gennemgang af hvordan de kan tolkes: Et termofoto af en radiator viser, at radiatorer en varmest foroven. Men radiatoren skulle gerne være koldere forneden, ellers sender den varmt vand tilbage uden at afgive det fulde udbytte af varmen i lokalet. Enten er radiatoren for lille til rummet, og der skal en ekstra radiator til, eller der skal skrues ned for radiatoren. Et termofoto af loftet viser mangler i isoleringen. Det kaldes kuldebroer. Der skal efterisoleres. Et termofoto af et hjørne viser manglende isolering, hvor væg og loft mødes. Der skal efterisoleres. Et termofoto viser, at døren ikke slutter tæt. Der skal påsættes lister. Evt ny dør. Et termofoto kan afsløre opladere og andet, der anvender stand-by strøm. Sluk på kontakten. Rørene med det varme vand er ikke isoleret. Rørene skal isoleres. Termofotos kan IKKE se gennem vinduer her kan man se refleksionen af varmen i ruden. Eleverne er klar til at tage på besøg i hjemmene som energivejledere (klimapatruljen), når de har lært at tolke termofotos og har fået et godt kendskab til såvel isolering som hvordan man på anden måde kan spare på el og varme i boliger. 10

11 3.d Undersøgelser i hjemmene Efter kursus i termofotos og isolering gik skolens klimapatrulje - udstyret med termokamera og efter aftale med hjemmene - på opdagelse i de forskellige boliger. Arbejdet foregik i grupper på 3-4 elever. Udover termofotografering af boligen, udfyldte eleverne deres egne små energirapporter (Rapportskema se bilag 3. Eleverne kopierede det hele på A3, som blev foldet som et lille hæfte). Formålet med rapporterne var at samle information og opdagelser fra boligen. Efter analyse af de termofotos eleverne havde taget fra samme bolig, blev energirapporterne leveret til hjemmene, med udprintede termofotos, tolkninger og gode råd for energibesparelser. Ved hjælp af programmet kan CO 2 -besparelserne ved de forskellige spareforslag beregnes. Eleverne udførte et solidt stykke arbejde, der blev vel modtaget af hjemmene. Eneste krav fra eleverne side var, at hjemmet skulle servere kage, når Klimapatruljen kom forbi. De elever der blev tilbage på skolen, var enten beskæftiget med planlægning af formidling, var på formidlingsopgaver, udarbejdede rapporter eller analyserede billeder fra deres besøg som klimapatrulje. 3.e Formidling Formidling er et væsentligt element i naturvidenskab og en nødvendighed i et vidensbaseret samfund. Formidlingsaspektet kan vældig godt tilgodeset med dette projekt. Eleverne startede med at blive eksperter i hver deres isoleringsmateriale en viden de i første omgang formidlede for hinanden. Dernæst underviste valgholdseleverne mindre klasser i, hvad isolering egentlig er for størrelse og hvorfor det er væsentligt at vide noget om. Dernæst formidlede de naturligvis for de hjem, som de afleverede energirapporterne til. Her opstod tæt dialog og elevernes viden blev prøvet af. Og for at gøre formidlingen spændende, byggede eleverne modeller af huse og viste deres eksperimenter og viden for andre ved åbne arrangementer. I forbindelse med Klimakaravanens besøg og vores offentlige møde om aftenen, have valgholdet bl.a en bod. Eleverne har desuden haft workshops ved åbningen af Sorø talentcenter 2009, på engelsk under COP 15 december 2009, hvor vi havde besøg af en international delegation og ved undervisningsbogmessen i Roskilde f Opsummering Vi oplevede, at motivationen for naturvidenskab blev øget, fordi indholdet gav mening for eleverne og fordi undervisningen kom ud over klasserummet. Afmagt og frygt for klimaforandringer blev ændret til konkret handling eleverne oplevede, at der kan handles og at det bliver gjort. Eleverne, der blev uddannet som klimapatrulje, var noget særligt. De blev betroet håndtering af et termokamera og skulle formulere rapporter, der skulle læses af forældrene og ikke som traditionelt af lærerne. Eleverne følte et ansvar, fordi de skulle formidle deres viden for forældre og andre. Lærer og elever var sammen om projektet. Eleverne gjorde sig erfaringer i felten, som dannede baggrund for det videre faglige arbejde og engagement. 11

12 Elevernes selvtillid voksede efterhånden som projektet skred frem. Det smitter af i andre fag og blev især tydeligt for engelsklæreren, da vedkommende overværede en elevs formidling om projektet på engelsk. Skolens pedel blev kontaktet uopfordret af en gruppe elever, som ville hjælpe med at efterisolere varmtvandsrør og kuldebroer ved toiletdøre. Den respekt eleverne mødte skabte motivation for at fordybe sig yderligere i emnet. Derudover har eleverne fået mindeværdig oplevelse. En af eleverne svarede meget kort på spørgsmålet om udbytte: Jeg har lært noget, jeg aldrig vil glemme. 12

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen

Læs mere

Bilag til raportering:

Bilag til raportering: Bilag til raportering: Fælles oplæg ved pedel Stig Danielsen og forstander Lars Brudvig: Eleverne begyndte på Kerteminde Efterskole søndag d. 14. august 2011. De er i løbet af den første måned blevet informeret

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Geografi C. 1. Fagets rolle

Geografi C. 1. Fagets rolle Geografi C 1. Fagets rolle Geografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

1) Fjernvarmeforbrug MWH

1) Fjernvarmeforbrug MWH V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Kontrol af rumtemperatur

Kontrol af rumtemperatur 1 Små gode ideer Når temperaturen i et rum er lavere end i de tilstødende rum, bør døren være lukket. Det koldere rum vil nemlig trække varme fra de andre - og det kan bevirke, at der bliver fodkoldt.

Læs mere

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u Kapitel 1 AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u 1.1 Indgående fag I forløbet indgår fagene naturgeografi v. Mikkel Røjle Bruun (BR), samfundsfag v. Ann Britt Wolsing (AW) og matematik v. Flemming Pedersen (FP).

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOMME MED BESPARELSER?

SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOMME MED BESPARELSER? SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOMME MED BESPARELSER? En enkel løsning, der kan spare jeres ejendomsadministration for mange penge ved at benchmarke og overvåge vand- og energiforbruget i jeres ejendomme

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Hvor meget el bruger din familie?

Hvor meget el bruger din familie? Opgave E.1 Hvor meget el bruger din familie? Ud fra resultatet i opgave H.1 skal eleverne regne deres forventede årsforbrug ud. Forbruget på forskellige dage kan svinge en del, så tallet giver kun en idé

Læs mere

Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse

Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd tekstilbutikker i Vanløse Kommuner kan i samarbejde med den lokale detailhandel få formidlet

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Vestjylland Lokalafdeling tilknyttet Midt 6900 Skjern

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SPAR PÅ VANDET

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SPAR PÅ VANDET MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SPAR PÅ VANDET Jeres forældre synes, det er blevet for dyrt med det store vandforbrug, I har i jeres husholdning, og de overvejer derfor forskellige måder at spare på vandet.

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Rudehaven. Kassererberetning for regnskabsåret til

Rudehaven. Kassererberetning for regnskabsåret til Kassererberetning for regnskabsåret 01.06.2013 til 31.05.2014 Regnskab og budget. Året 2013/2014 sluttede med et overskud på kr. 574.760,- hvor vi havde budgetteret med et Kr. 0,- resultat. Af store poster

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8

Læs mere

Batteri i naturen kommentarer til opgaver

Batteri i naturen kommentarer til opgaver Batteri i naturen kommentarer til opgaver Det kan ske, at vi efterlader et batteri i naturen. fx en tabt cykellygte. Der vil det langsomt gå i stykker og sprede sit indhold. Hvad kan det betyde for naturen?

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,

Læs mere

Rapport om afviklingen af udstillingen "100 steder at huske, før de forsvinder" på Store Torv i Århus, sommer 2009

Rapport om afviklingen af udstillingen 100 steder at huske, før de forsvinder på Store Torv i Århus, sommer 2009 Rapport om afviklingen af udstillingen "100 steder at huske, før de forsvinder" på Store Torv i Århus, sommer 2009 15. maj 2009-3. juli 2009 "100 Places to Remember Before they Disappear" er en stor fotoudstilling,

Læs mere

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Kontrol af rumtemperatur

Kontrol af rumtemperatur 1 Små gode ideer Når temperaturen i et rum er lavere end i de tilstødende rum, bør døren være lukket. Det koldere rum vil nemlig trække varme fra de andre - og det kan bevirke, at der bliver fodkoldt.

Læs mere

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Rudehaven. Kassererberetning for regnskabsåret til

Rudehaven. Kassererberetning for regnskabsåret til Kassererberetning for regnskabsåret 01.06.2014 til 31.05.2015 Regnskab og budget. Året 2014/2015 sluttede med et overskud på kr. 790.139,- hvor vi havde budgetteret med et Kr. 0,- resultat. Af store poster

Læs mere

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget Miljølaboratoriet, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, genbrug, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem hands-on oplevelser at give dem en forståelse

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

driftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08

driftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 driftsjournal for gas- eller olieopvarmede ejendomme VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Klimasamarbejde mellem Himmelev Gymnasium og Boligselskabet Sjælland

Klimasamarbejde mellem Himmelev Gymnasium og Boligselskabet Sjælland OM ANSØGER Navn på organisation eller virksomhed Boligselskabet Sjælland Ansøgers adresse * Sjællandsvænget 1 Postnummer og by * 4000 Roskilde Navn på ansvarlig kontaktperson * Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere