Krogårdskolen, Greve. Børn som klima- og energivejledere et undervisningsforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krogårdskolen, Greve. Børn som klima- og energivejledere et undervisningsforløb"

Transkript

1 Børn som klima- og energivejledere et undervisningsforløb INDLEDNING Følgende undervisningsforløb fik tildelt 1. præmien ved DM i naturfag Der er tale om et klimaprojekt, som giver eleverne indblik i tværfaglighed i naturfag og som har det erklærede mål, at uddanne elever til energivejledere, der kan analysere hvor og hvordan, der kan spares energi i boligen. Handlingsperspektivet er det centrale for projektet, for eleverne skal ikke bare lære om klimaproblematikken eller skræmmes de skal lære at agere aktivt i den. Disposition 1. Hvordan kan man bruge dette undervisningsforløb? a. Sammenhæng med fysik/kemi-undervisningen i Klasse (energi og klima) b. Tværfagligt c. Vores valghold d. Klimakaravanen e. Varmefølsomt kamera f. Eleverne som energivejledere 2. Hvorfor noget om klima i Greve a. Udgangspunkt: Arbejde med temaet Klimaforandringer b. Oversvømmelser i Greve c. Inspiration med et par hjemmesider 3. Undervisningsforløb a. Min bolig et bud på en start b. Undersøgelse af isolering, herunder praktisk arbejde c. Varmefølsomt kamera d. Undersøgelser i hjemmene med rapportskema e. Formidling f. Opsummering 1

2 1. Hvordan kan man bruge dette undervisningsforløb? 1a: Fysik/kemi-undervisningen. Rigtig mange af både trinmål og slutmål i fysik/kemi kan dækkes af dette undervisningsforløb. Se bilag 1. Forløbet lever også fint op til fagets formålsparagraf, idét eleverne arbejder med forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske begreber og sammenhænge. Undervisningsforløbet er baseret på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser både på skolen og i hjemmene. Undervisningen kan udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for naturfagene, fordi de arbejder med virkeligheden, og fordi deres arbejde har en betydning for omverdenen. Gennem arbejdet med dette emne kan eleverne opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur. Elevernes ansvarlighed over for naturen - og brugen af naturressourcer og teknik - kan videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. 1b Tværfaglighed Det er oplagt at tilrettelægge fagsamarbejde med: - Matematik: Der er mulighed for graftegning og aflæsning af afkølingskurver. Der kan beregnes på varmeafgivelse i forhold til de enkelte isoleringsmaterialer, væg kontra vindue, et helt hus deres ege hus. På denne måde bliver matematikken konkret (matematik i anvendelse). Desuden er det oplagt at beregne CO 2 -besparelser. Det er nærliggende at arbejde med regneark (fx excel). - Samfundsfag: I forhold til miljødebat er her et konkret udgangspunkt, som kan give eleverne værktøjer, der kan gøre det nemmere for eleverne at forholde sig til det samfundsmæssige aspekt. Både i forhold til forurening, ressourcer, genanvendelse, arbejdsmiljø, miljøgodkendelse og andre miljøforhold. - Dansk: Det er oplagt at eleverne arbejder med at skrive i forskellige genrer læserbrev, artikler, pjecer, annoncer oa. I et tværfagligt samarbejde får eleverne en baggrundsviden, der kan bruges i argumentation, og de får en motivation for at deltage i en offentlig debat. Skriveopgaverne bliver på denne måde autentiske. I formidlingsopgaver tilgodeses elevernes træning af den mundtlige formuleringsevne i en autentisk situation, hvor de gerne vil diskutere med bl.a. forældre og andre udenfor skolen. - Naturfag: Selvom dette primært er et emne i fysik/kemi, kan elementer fra andre naturfag også inddrages. Der arbejdes med brug af ressourcer og mængden af tilgængeligt råstof. Også problematikken med bortskaffelse og eventuelt deponi berøres. Aktuelle miljøproblemer vedrørende energiforbrug og bæredygtighed i denne henseende er centrale for arbejdet med emnet. Klimaundervisning må ikke blive isoleret i skolen. Det skal helst ses i sammenhænge, for at eleverne bliver engagerede og får mulighed for at skabe løsninger og være med til udvikling. 1c Valghold Undervisningsforløbet kan gennemføres i et traditionelt skoleforløb sideløbende i fagene, men det egner sig godt til tværfaglige temauger eller valgfagsordninger. Uanset om det tilrettelægges på den ene eller 2

3 anden måde, er det væsentligt for elevudbyttet, at eleverne oplever fagene spiller sammen - ligesom de gør det i det virkelige liv. Vi har valgt at tilrettelægge undervisningen med et valghold. To sammenhængende ugentlige timer over et skoleår, hvor eleverne selv havde valgt at melde sig til valgholdet: Miljø og innovation. Det overordnede mål for valgholdet var, at fastholde elevernes engagement og motivation for handling. Derudover havde vi en række delmål: 1. At give eleverne en uddybet faglig viden, så de selv kan se nødvendigheden af bæredygtig optræden. 2. At give eleverne rum til at udbrede og formidle deres viden. 3. At lave aktiviteter der normalt ikke er tid eller mulighed for at lave i skolen. 4. At nå ud over skolens virksomhed: skolen ud i samfundet, og omverdenen ind i skolen. 5. At give eleverne en basis for egen innovativ handling. 6. At rekruttere ligeligt blandt forskellige elevgrupper (både køn og intelligenser). Det viste sig, at de elever der valgte holdet ikke fra starten - var specielt naturfagsinteresserede, men derimod en god blanding af gennemsnitselever, der ville lave noget meningsfyldt. 1d Klimakaravanen Klimakaravanen er oplagt at invitere på besøg, når et projekt eller emne om Bæredygtig udvikling skal kickstartes. Vi arbejdede med Grønt flag/grøn skole projektet: Klimaforandringer. På vores skole udløste det første besøg af Klimakaravanen, at eleverne ville vide mere. Eleverne udtrykte behov for at gøre noget aktivt.de var handlingsparate. Vi besluttede derfor at arbejde med projektet Klimaforandringer endnu et skoleår, og inviterede derfor atter Klimakaravanen på besøg. Under begge besøg af Klimakaravanen arrangerede eleverne et meget vellykket og velbesøgt offentligt Klimatopmøde. En sådan event, hvor omverdenen inviteres ind i skolen, viser eleverne to overordnede forhold: 1. Klimaforandringer er ikke bare skoleviden, men et område mange - også lokalt og udenfor skolen - interesserer sig for og ønsker at gøre noget ved. 2. Når forældre og politikere deltager i sådanne møder, viser det respekt for elevernes arbejde. Det er en motivationsfaktor for at arbejde videre. 1e Varmefølsomt kamera En af de aktiviteter vi satte i gang var at oprette et valghold med det erklærede mål, at uddanne elever til at analysere hvor og hvordan, der kan spares energi. Vi nåede frem til, at der hvor folk generelt er meget villige til at spare er på unødvendige varmeudgifter. Derfor er det oplagt at undersøge, hvad man kan gøre for at spare på energiforbruget til opvarmning i boligen. For at afsløre unødige varmetab på den mest simple måde - og samtidig hurtigt og effektivt - opstod tanken om at benytte et varmefølsomt kamera. Med et varmefølsomt kamera kan man både finde 3

4 kuldebroer og steder, hvor isoleringen er manglefuld. Man kan desuden se, hvordan stand-by-forbrug og andre uhensigtsmæssige varmekilder skaber unødig varme. Det var vigtigt for os, at projektet med det varmefølsomme kamera ikke kun kom til at omhandle tekniske målinger, men at fokus blev holdt på handlingsperspektivet i relation til mennesker og samfundsproblemer. Vi fik sælgeren af termokameraet til at give eleverne en introduktion i brugen af kameraet. Det faldt dem absolut ikke svært. 1f Eleverne som energivejledere Det er en væsentlig pointe, at eleverne ikke bliver afmægtige eller synes en problemstilling er uoverkommelig. De skal blive engagerede og bestemt ikke bange for fremtiden. De skal motiveres, så de får lyst til og mulighed for handling. Elever elsker at føle, de bliver dygtigere til noget. At de kan bruges til noget. Og at de møder respekt for det, de rent faktisk kan. For at opnår den følelse, skulle de uddannes til energivejledere, der kunne rådgive hjemme og på den måde både handle og opnå anerkendelse. Formålet med forløbet er at gøre eleverne kompetente til kunne deltage i samfundsdebatten og håndtere det grundlæggende dilemma, at vi på den ene side gerne vil bevare vores natur og levegrundlag, og på den anden side ikke vil undvære noget i et moderne teknologisk videnssamfund, men udvikle os for at få et tidssvarende og ikke ringere liv. Det handler om at skabe autentisk læring. Lektor Søren Breiting og professor Jeppe Læssøe er i deres forskning om undervisning i bæredygtig udvikling nået frem til, at den bedste måde at lære stoffet på er gennem autentisk læring. Det handler om at erfare forhold i virkeligheden og dernæst prøve sin viden af ved fx at tage en diskussion med andre. Og disse andre bør ikke kun være klassekammeraterne og læreren, men alle mulige andre ude i samfundet, så eleverne på den måde får afprøvet deres forståelse gennem anvendelse af deres nyerhvervede viden. (link til: Eleverne skal ikke præsenteres for lærerens problem. De skal selv være undersøgende. De kan fx interviewe bedsteforældre eller naboen med et spørgeskema. Spørge hvordan disse oplever og opfatter dele af et felt. Hvordan dette har betydning for dem og deres børn eller lign. Efterfølgende kan eleverne så diskutere hvad de blev optaget af ved dette besøg ud af huset. De får altså belyst problemet fra forskellige vinkler og kan tage stilling til hvilke(n) problemstilling de vil arbejde videre med. Nu er det netop deres problemstilling, de arbejder med og ikke lærerens. Ejerskabet er skabt. Ved at uddanne eleverne til energivejleder, hvor de selv (under kyndig vejledning) har sammensat de temaer de vil tage op i form af et spørgeskema viser vi eleverne en respekt for deres faglige kompetencer. Denne anerkendelse er en motivationsfaktor for det videre arbejde. Som energivejledere får eleverne mulighed for at gøre en forskel ved egen indsats kan de være med til at gøre deres eget liv og verden til et bedre sted at være hvilket også er en væsentlig motivationsfaktor for mange unge. 2. Hvorfor noget om klima i Greve 2a Udgangspunkt: Arbejde med temaet Klimaforandringer Ideen til dette undervisningsforløb udspringer af Krogårdskolens arbejde med Grønt-Flag-Grøn-Skole i 07/08, hvor emnet var: Klimaforandringer. I løbet af skoleåret var især udskolingen engageret i mange forskellige aktiviteter. Fx havde vi Klimakaravanen på besøg og 9.klasserne arrangerede et meget vellykket 4

5 og velbesøgt offentligt Klimatopmøde. Alt dette gav eleverne - og hele skolen - blod på tanden og lyst til at udvikle arbejdet med miljø og klima. En klimakampagne (hvor hjemmene skulle afgive klimaløfter) -sat i gang af skolens Miljøråd - havde allerede haft fat i mange hjem, og vi oplevede en stor interesse for at gøre noget for at begrænse CO 2 - udslippet. Elevernes og familiernes behov for at gøre noget betød, at vi besluttede at arbejde videre med temaet Klimaforandringer i 08/09 dette år med fokus på en endnu mere handlingsorienteret tilgang til problemerne. Vi ville vise eleverne, at der er løsninger, for på denne måde at modvirke afmagt. Og vi ville fremme elevernes mulighed for handling både i form af aktiv deltagelse i den offentlige diskussion, og i form af øget viden om teknologiske løsningsmuligheder. Det var med henblik på de teknologiske løsningsmuligheder, at vi etablerede et valghold. 2b Oversvømmelser i Greve Voldsomme regnskyl i sommeren 2007 var skyld i oversvømmelser i vores skoledistrikt. Flere elever måtte evakueres midt om natten, da der steg vand ind i deres hjem og skolens kælder blev oversvømmet. Denne oversvømmelse gjorde temaet klimaforandringer aktuelt og nærværende for skolens elever. 2c Inspiration med et par hjemmesider Vandet stiger! Lad eleverne gøre sig erfaringer med Her ses et Danmarkskort bygget over Google Earth. Ved at benytte zoomfunktionen til venstre kan eleverne vælge et hvilket som helst sted i verden (fx deres egen bopæl, skolen eller hvor de har været på ferie) og se, hvordan det kan gå med landområder i fremtiden, hvis havniveauet stiger. De kan afprøve forskellige havniveaustigninger og se de mulige konsekvenser. Kortet tager ikke højde for diger eller at dele af landet faktisk allerede ligger under vandstandslinien. Selve designet af kortet er også behæftet ned en vis usikkerhed. Det er vigtigt også at tale om og diskutere prognoser og klimamodeller. Både for at være kritisk overfor modeller, men også for at eleverne ikke bliver bange for fremtiden. Scenariet på omtalte hjemmeside er lavet med udgangspunkt i den mest sandsynlige prognose; at vandet stiger mellem 30 og 80 cm de næste 100 år. DMI kan ikke garantere en øvre grænse for vandstandsstigningen og anbefaler, at man forbereder sig på, at vandet kan stige endnu mere end prognosen siger. Vandstigningen går mest ud over den sydlige del af Danmark. Den nordlige del af Danmark hæver sig nemlig en smule hvert år. Landhævningen skyldes, at isen for mange tusind år siden trykkede landet ned, og nu hvor isen er forsvundet, hæver landet sig langsomt igen. På kortet her ses, hvor mange cm landet hæver sig hvert år. Herefter kan eleverne måske diskutere det 5

6 internationale klimapanel s (IPCC) forudsigelser. I boksen nedenfor er gengivet udvalgte dele af forudsigelser IPCC klimarapport, der blev udgivet i februar om ændringer i Danmark: Klimamodel for udvikling af klimaet i Danmark år 2100 i forhold til 1990: - En stigning i den årlige middeltemperatur på 0,7-4,6 C. Opvarmningen er størst om natten. Der er kun lille forskel på temperaturstigningen sommer og vinter. - En moderat stigning i vinternedbøren ( % af den nuværende nedbør) og formentlig et mindre fald i sommernedbøren (75-90 % af den nuværende nedbør). - En tendens til flere episoder med meget kraftig nedbør, især om efteråret. Størrelsen af den kraftigste dagnedbør stiger med 20 % eller mere. - I vækstsæsonen længere perioder uden nedbør (øget tørkerisiko). Fordampningen stiger 0-6 %. - Jordfugtighed aftager, især i forårs- og sommermånederne. - En tendens til generel stigning i vinde fra vestlige retninger samtidig med at stormbanerne over Nordatlanten antagelig rykker lidt mod øst fører til en lille stigning i stormaktivitet over Danmark og de tilstødende farvande - En maksimal vandstandsstigning ved Vestkysten i A2 scenariet på mellem 0,6 og 0,9 m, som er summen af en stigning på 0,3 m, som skyldes ændringer i vindretning og stormstyrke, og en global havniveaustigning på 0,3-0,6 m. Fra Der kan samarbejdes med geografi. Nedenstående til inspiration: - Benyt følgende oplysninger fra en vejrstation i København (2007) til at lave en hydrotermfigur for København. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Temp. C Nedbør mm Benyt dernæst klimamodellen for udvikling af klimaet i Danmark år 2100 i forhold til 1990 (kassen ovenfor) til at lave en hydrotermfigur, der viser hvordan klimaet bliver i Danmark (København) i år (Skriv tallene ind i Excel - lodret. Vælg guiden Diagram (symbolet med søjlerne). Vælg Brugerdefinerede typer og Kurve -søjle på to akser. Herefter kan I prøve forskellige muligheder for design af Jeres hydrotermfigurer) - Sammenlign de to hydrotermfigurer - Find en nutidig hydrotermfigur for en by i verden, der minder om den, du har lavet for København år Hvor er vi på kloden? Hvilken by? Beskriv klimaet. - Beskriv hvad klimaforandringerne kan komme til at betyde for København? 3. Undervisningsforløb 6

7 3.a Min bolig! Lad eleverne gøre sig erfaringer med Her kan en egen valgt bolig analyseres med henblik på at anvise konkrete spareforslag for el og varme. Først kan programmet benyttes til at tegne en plantegning over den valgte bolig. Det kan gøres ud fra en medbragt plantegning, der kan scannes og sendes til hjemmesiden, hvor den kan danne udgangspunkt for den plantegning eleverne selv tegner. Plantegningen kan også tegnes ud fra et omrids af boligen, som programmet automatisk finder på google earth. Der er selvfølgelig mulighed for, at eleverne selv tegner en plantegning af deres bolig eller af et fantasihus eller lejlighed, hvis en plantegning ikke er tilgængelig. Når plantegningen er tegnet, kan eleverne indsætte forskellige el-apparater. Der er forskellige valgmuligheder, som eleverne kan vælge imellem og indsætte på deres plantegning. En lang række elektriske apparater findes i programmets database, så eleverne kan vælge præcis det mærke, de har derhjemme. Eleverne bliver ledt igennem en række spørgsmål om anvendelsen af apparatet. På baggrund af mærke og anvendelse kan programmet udregne CO 2 -forbrug, og eleverne kan forsøge med forskellige ændringer for at se, hvordan de kan spare CO 2. 7

8 På den måde kan eleverne undersøge, hvordan de bedst kan rådgive deres forældre til at forny de apparater, der er de største el-slugere. Programmet indeholder også en mulighed for at indsætte varmekilder på plantegningen. Også her kan forskellige varmekilder og deres anvendelse indtastes, og CO 2 -forbrug beregnes som baggrund for rådgivning. 3.b Undersøgelse af isolering! For at styrke elevernes viden om isolering af bygninger - som skolen og deres egne boliger - gennemgås et forløb, hvor eleverne arbejder eksperimentelt med forskellige isoleringsprodukter og deres livscyklus. Med denne viden som baggrund, kan eleverne give råd til, hvordan man kan forbedre isoleringen i boliger og andre bygninger for at undgå kuldebroer, nedsunket isoleringsmateriale og andre mangler i isoleringen. Det bør undersøges, om der her er mulighed for at tage på ekskursion til en isoleringsproducent eller måske til et energikontor, der kan hjælpe eleverne i dette arbejde. På samme måde kan man måske kan få besøg af en lokal rådgivende ingeniør, der anvender sin viden om isolering i sit arbejde. Eleverne lavede fx et forsøg for at se, hvor gode forskellige isoleringsmaterialer var til at holde på varmen. 10 ml vand opvarmes til kogepunktet, placeres i et reagensglas som dernæst anbringes i et bægerglas med forskelligt isoleringsmateriale, og temperaturen aflæses hvert halve minut. 8

9 Ud fra forsøgene indsættes elevernes aflæsninger som afkølingskurver i samme diagram. Afkøling Grader Uden isolering Rockwool Leca Glasuld Flamingo Hør Perlite Papiruld 5 0 Minuter Begge figurer ovenfor viser elevernes egne afkølingskurver. Figuren til venstre afslører bl.a., at eleverne var for længe om at foretage den første måling i forhold til figuren til højre, hvor alle målinger starter ved 100 grader. Dette bør give anledning til en god diskussion af, hvilke krav man skal stille til forsøgene for at kurverne - for de forskellige materialer - kan sammenlignes, og af hvordan forsøgsresultaterne kan bruges. Hvordan arbejder vi naturvidenskabeligt? Hvad er kontrollerede variable? Giver disse målinger tilstrækkeligt grundlag til vurdering af isoleringsmaterialerne eller bør man tage andre hensyn med i betragtning (fx miljø og arbejdsmiljø). Dernæst undersøgte eleverne andre relevante forhold ved materialerne fx absorption af vand, lydisoleringsevne m.m. Klassens resultater blev samlet i et fælles skema (se bilag 2). 9

10 3.c Arbejdet med det varmefølsomme kamera Med nyerhvervet viden om isolering og kuldebroer kan eleverne med et varmefølsomt kamera tage billeder af vægge, lofter mm. Et arbejde med analyse af disse billeder kan sikre, at eleverne selv lærer at finde kuldebroer og steder med manglende isolering eller unødvendigt forbrug af el eller varme. Vi startede med at gennemfotografere skolen og analysere disse billeder sammen med eleverne. Nedenstående er eksempler på elevernes termofotografering, og en gennemgang af hvordan de kan tolkes: Et termofoto af en radiator viser, at radiatorer en varmest foroven. Men radiatoren skulle gerne være koldere forneden, ellers sender den varmt vand tilbage uden at afgive det fulde udbytte af varmen i lokalet. Enten er radiatoren for lille til rummet, og der skal en ekstra radiator til, eller der skal skrues ned for radiatoren. Et termofoto af loftet viser mangler i isoleringen. Det kaldes kuldebroer. Der skal efterisoleres. Et termofoto af et hjørne viser manglende isolering, hvor væg og loft mødes. Der skal efterisoleres. Et termofoto viser, at døren ikke slutter tæt. Der skal påsættes lister. Evt ny dør. Et termofoto kan afsløre opladere og andet, der anvender stand-by strøm. Sluk på kontakten. Rørene med det varme vand er ikke isoleret. Rørene skal isoleres. Termofotos kan IKKE se gennem vinduer her kan man se refleksionen af varmen i ruden. Eleverne er klar til at tage på besøg i hjemmene som energivejledere (klimapatruljen), når de har lært at tolke termofotos og har fået et godt kendskab til såvel isolering som hvordan man på anden måde kan spare på el og varme i boliger. 10

11 3.d Undersøgelser i hjemmene Efter kursus i termofotos og isolering gik skolens klimapatrulje - udstyret med termokamera og efter aftale med hjemmene - på opdagelse i de forskellige boliger. Arbejdet foregik i grupper på 3-4 elever. Udover termofotografering af boligen, udfyldte eleverne deres egne små energirapporter (Rapportskema se bilag 3. Eleverne kopierede det hele på A3, som blev foldet som et lille hæfte). Formålet med rapporterne var at samle information og opdagelser fra boligen. Efter analyse af de termofotos eleverne havde taget fra samme bolig, blev energirapporterne leveret til hjemmene, med udprintede termofotos, tolkninger og gode råd for energibesparelser. Ved hjælp af programmet kan CO 2 -besparelserne ved de forskellige spareforslag beregnes. Eleverne udførte et solidt stykke arbejde, der blev vel modtaget af hjemmene. Eneste krav fra eleverne side var, at hjemmet skulle servere kage, når Klimapatruljen kom forbi. De elever der blev tilbage på skolen, var enten beskæftiget med planlægning af formidling, var på formidlingsopgaver, udarbejdede rapporter eller analyserede billeder fra deres besøg som klimapatrulje. 3.e Formidling Formidling er et væsentligt element i naturvidenskab og en nødvendighed i et vidensbaseret samfund. Formidlingsaspektet kan vældig godt tilgodeset med dette projekt. Eleverne startede med at blive eksperter i hver deres isoleringsmateriale en viden de i første omgang formidlede for hinanden. Dernæst underviste valgholdseleverne mindre klasser i, hvad isolering egentlig er for størrelse og hvorfor det er væsentligt at vide noget om. Dernæst formidlede de naturligvis for de hjem, som de afleverede energirapporterne til. Her opstod tæt dialog og elevernes viden blev prøvet af. Og for at gøre formidlingen spændende, byggede eleverne modeller af huse og viste deres eksperimenter og viden for andre ved åbne arrangementer. I forbindelse med Klimakaravanens besøg og vores offentlige møde om aftenen, have valgholdet bl.a en bod. Eleverne har desuden haft workshops ved åbningen af Sorø talentcenter 2009, på engelsk under COP 15 december 2009, hvor vi havde besøg af en international delegation og ved undervisningsbogmessen i Roskilde f Opsummering Vi oplevede, at motivationen for naturvidenskab blev øget, fordi indholdet gav mening for eleverne og fordi undervisningen kom ud over klasserummet. Afmagt og frygt for klimaforandringer blev ændret til konkret handling eleverne oplevede, at der kan handles og at det bliver gjort. Eleverne, der blev uddannet som klimapatrulje, var noget særligt. De blev betroet håndtering af et termokamera og skulle formulere rapporter, der skulle læses af forældrene og ikke som traditionelt af lærerne. Eleverne følte et ansvar, fordi de skulle formidle deres viden for forældre og andre. Lærer og elever var sammen om projektet. Eleverne gjorde sig erfaringer i felten, som dannede baggrund for det videre faglige arbejde og engagement. 11

12 Elevernes selvtillid voksede efterhånden som projektet skred frem. Det smitter af i andre fag og blev især tydeligt for engelsklæreren, da vedkommende overværede en elevs formidling om projektet på engelsk. Skolens pedel blev kontaktet uopfordret af en gruppe elever, som ville hjælpe med at efterisolere varmtvandsrør og kuldebroer ved toiletdøre. Den respekt eleverne mødte skabte motivation for at fordybe sig yderligere i emnet. Derudover har eleverne fået mindeværdig oplevelse. En af eleverne svarede meget kort på spørgsmålet om udbytte: Jeg har lært noget, jeg aldrig vil glemme. 12

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Bilag til raportering:

Bilag til raportering: Bilag til raportering: Fælles oplæg ved pedel Stig Danielsen og forstander Lars Brudvig: Eleverne begyndte på Kerteminde Efterskole søndag d. 14. august 2011. De er i løbet af den første måned blevet informeret

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen udfyldes 4 gange

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Efterisolering udvendigt vurderes at være meget kompliceret, og næppe rentabelt. Tilsvarende gælder for endegavlene.

Efterisolering udvendigt vurderes at være meget kompliceret, og næppe rentabelt. Tilsvarende gælder for endegavlene. Kategori Beskrivelse af forbedringsmuligheder Fremgangsmåde Generelt Isolering - vægge Isolering - vægge Forbrugskontrol Følg husstandens forbrug af el, varme og vand, i en periode, for at få et indtryk

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

ITMF projekt 506. Elevernes egne data i undervisningen. Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004. ITMF projekt 506

ITMF projekt 506. Elevernes egne data i undervisningen. Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004. ITMF projekt 506 Elevernes egne data i undervisningen Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004 1. Perioden Denne rapportering omfatter perioden august 2003 til og med maj 2004. 2. Resumé Projektet har sat fokus på betydningen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss. Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.dk Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger,

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING FOR SAMARBEJDSPARTNERE

BRUGERVEJLEDNING FOR SAMARBEJDSPARTNERE BRUGERVEJLEDNING FOR SAMARBEJDSPARTNERE TIL UDFYLDELSE AF ANSØGNINGSSKEMA TIL VESTFORSYNING Vestforsyning Erhverv A/S. Nupark 51. 7500 Holstebro. Vestforsynings Kundecenter tlf.: 9612 7460 mail:emr@vestforsyning.dk

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Tabeller, diagrammer og tegninger

Tabeller, diagrammer og tegninger Tabeller, diagrammer og tegninger Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul 1,4 - tabeller, diagrammer og tegninger Side 142 1: Buspriser (1) Hvor meget koster et 10-turskort

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Solvarmeløsninger fra Bosch

Solvarmeløsninger fra Bosch Til privatforbrugere Solvarmeløsninger fra Bosch Klimavenlig energi til villa- og rækkehuse Nem besparelse gratis energi fra solen I mere end 100 år har navnet Bosch stået for førsteklasses teknik, enestående

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el

ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el Vi vil gerne bidrage til et bedre miljø men hvordan finder vi ud af, hvor vi skal spare? ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el For

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com Introduktion Formålet med dette undervisningsforløb er at arbejde med elever på mellemtrinet på en ny og spændende måde. Elevmaterialet består af en wikispace, som er en 2.0 baseret hjemmeside, hvor samarbejde

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

BÆREDYGTIG KAFFE + + KONTAKT + PRESSE + SPONSORER. Danmarks største festival for global retfærdighed. 21. maj 2011 OM NETVÆRKET BLIV MEDLEM

BÆREDYGTIG KAFFE + + KONTAKT + PRESSE + SPONSORER. Danmarks største festival for global retfærdighed. 21. maj 2011 OM NETVÆRKET BLIV MEDLEM OM NETVÆRKET + KONTAKT + PRESSE + SPONSORER BÆREDYGTIG KAFFE + Danmarks største festival for global retfærdighed PRODUKTER 21. maj 2011 NYHEDER tel 2487 3836 mail info@kaffetekakao.dk ARRANGEMENTER åbningstider

Læs mere

Frostsikring af udhuse

Frostsikring af udhuse Frostsikring af udhuse Under den kraftige kulde vi havde vinteren 2011/12, havde flere beboere problemer med frosne vandrør i udhusene. Derfor har bestyrelsen besluttet at udarbejde denne guide, som forhåbentligt

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Dette notat er til inspiration forud for at lave en spørgeskemaundersøgelse eller inden evalueringer i øvrigt. Indhold i casen 1.

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Fællesskab og forældreskab på tværs i Hundige Nord Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Skriv navn og e-mail adresse for den tilskudsansvarlige i projektet

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Ingeniørens udfordring

Ingeniørens udfordring Ingeniørens udfordring 1 Udfordring! Der mangler ilt i kabinen Hvad har I brug for at vide, for at kunne løse de:e problem? multimedia.pol.dk 2 Program Om Engineer Hvad er teknologi? Hvordan arbejder en

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

BibZoom.dk. Perspektiv 2012. BibZoom.dk Herning Bibliotekerne ; Odense Centralbibliotek, Statsbiblioteket & Det Kongelige Bibliotek

BibZoom.dk. Perspektiv 2012. BibZoom.dk Herning Bibliotekerne ; Odense Centralbibliotek, Statsbiblioteket & Det Kongelige Bibliotek BibZoom.dk Perspektiv 2012 2012 mål En massiv vækst i antal brugere Næsten alle kommuner i DK med Massiv vækst i antal downloads Massiv positiv medieomtale Markant Skandinavisk salg Hvad skal gøre det

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere