TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Transkript

1 POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN AUGUST 2008 NR. 8 Tærsbøl om Kulturhavn Kronborg: Du bliver aldrig profet i din egen by! Program KTC Årsmøde 2008: Klima mellem teknik og politik! Udvalgsformand Hanne Olsen: Silkeborg skal have en motorvej. Endelig! Danske Parkdage 2008 Kan afløbsbranchen gøres mere innovativ? Fællesoffentligt flyfotoarkiv i Region Syddanmark Rekruttering: Teknik og Miljø til salg!

2 Globale udfordringer starter lokalt De klimaskabte udfordringer kræver gennem gribende planlægning og ansvarlig adfærd. Grontmij Carl Bro rådgiver om alle forhold, der kan være med til at forbedre fremtidens klimasamfund herunder bl.a. energibesparelser, CO 2 -kvoter og vedvarende energi. Læs mere på

3 Overblikket... TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3 Teknik og Miljø til salg! Der er rekrutteringsproblemer i de danske kommuner og mangel på vejingeniører, spildevandsingeniører, byplanlæggere og byggesagsbehandlere. Derfor sætter KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation fokus på rekruttering. Det indebærer bl.a. deltagelse i de mange job- og karrieremesser, der afholdes rundt om i landet. Der forestår en stor opgave med at brande kommunerne i spillet om de unge medarbejdere. Læs interview med driftschef Carsten Leth og teknisk direktør Ole Møller. Side 22 Danske Parkdage 2008 Natur og kultur i Danmark og internationalt! Sådan lyder overskriften på Danske Parkdage 2008, som afholdes i Helsingør i dagene 8. til 10. september. Her i bladet kan du bl.a. læse en række artikler om Helsingør og om de temaer, der i øvrigt er på programmet på Danske Parkdage. Læs bl.a. indlæg om grøn byudvikling og driftskontrakter på park- og naturområdet. Læs fra side 26 Tærsbøls vision kostede 6000 stemmer Kulturhavn Kronborg har været 25 år undervejs, siden Helsingørs gamle hjerte - skibsværftet - blev nedlagt i Det har været en sej kamp fortæller byens legendariske borgmester, der tabte 6000 stemmer ved kommunalvalget. Sagen har ændret det politiske billede i byen med dannelsen af lokallisten Lokaldemokraterne og borgere har skrevet under på en protestskrivelse mod dele af projektet. Læs interview med borgmester Per Tærsbøl og om konflikterne om Kuturhavnen. Side 28 ff Klima mellem teknik og politik! Hvordan kan Teknik- og Miljøområdet få en mere central rolle i de kommunale helhedsorganisationer og i den offentlige debat? Og hvordan kan vi, i spændingsfeltet mellem teknik og politik, præsentere klimaløsninger til gavn for klimaet og for Danmark? Det er nogle af overordnede temaer, når KTC holder årsmøde i Odense d. 25. og 26. september se programmet og læs om formen som ligger op til debat og dialog - og kom tæt på resultaterne fra Klima Camp DK 08. Ekspropriationer sikrer sammenhængende byudvikling I juni mødtes en delegation fra KL med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og miljøministeren. Missionen var klar, ekspropriationsdebatten skulle på rette spor igen. Folketingspolitikerne skulle høre kommunernes argumenter i sagen for, hvorfor ekspropriation er et nødvendigt og godt planlægningsredskab. KL rapporterer fra mødet. Læs side 46

4 POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE AUGUST 2008 NR. 8 4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Leder TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN Tærsbøl om Kulturhavn Kronborg: Du bliver aldrig profet i din egen by! Program KTC Årsmøde 2008: Klima mellem teknik og politik! Udvalgsformand Hanne Olsen: Silkeborg skal have en motorvej. Endelig! Danske Parkdage 2008 Kan afløbsbranchen gøres Fællesoffentligt flyfotoarkiv i Region mere innovativ? Syddanmark Rekruttering: Teknik og Miljø til salg! Forsidefoto: Polfoto. Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 1.th 4000 Roskilde Fax Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Telefax ktc@ktc.dk Hjemmeside: UDGIVER: KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Sats: Grafikom A/S Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af Kontrolleret oplag: ekspl. I perioden 1. juli juni 2007 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN Den gode historie om Teknisk Forvaltning Af teknisk direktør Trine Lindegaard Holmberg, Gentofte Kommune Medlem af KTCs bestyrelse I nærværende nummer af Teknik & Miljø påpeger teknisk direktør Ole Møller og driftschef Carsten Leth i artiklen Teknik og Miljø til salg, de udfordringer, som de tekniske forvaltninger har i forhold til at rekruttere medarbejdere med de rette kvalifikationer. De understreger det behov, vi har i kommunerne for at brande os med de mange spændende opgaver, som vores opgaveområde indeholder. Og i den sammenhæng nævnes den gode historie som redskab det forhold, at alle vi ansatte i det kommunaltekniske område kan og skal fortælle vidt og bredt om vores gode arbejdspladser. Den gode historie handler om de dygtige faglige miljøer og de udfordrende opgaver. Men den gode historie handler også om de mere bløde værdier. Hvordan behandler vi hinanden på arbejdspladsen, hvilke menneskelige holdninger ligger til grund for vores handlemåder og hvordan kommer det til udtryk i dagligdagen. Her er den gode historie, at vi behandler hinanden, vores samarbejdspartnere og kunder ordentligt, hæderligt og gennemskueligt. Hvis det er en del af vores image, er meget vundet. Vi er her tilbage til den gamle traver værdibaseret ledelse, som der er sagt meget om ikke mindst og meget rigtigt, at kun værdier der anvendes i praksis hver dag, har en betydning. Værdier som blot står i en pæn mappe på reolen er i bedste fald ligegyldige. De gammeldags dyder som ordentlighed og hæderlighed skal gennemsyre det vi gør udadtil og indadtil. I det mindste skal vi stræbe efter det. Berlingske Nyhedsmagasin har i samarbejde med de faglige organisationer 3C, DJØF og IDA i begyndelsen af dette år gennemført en undersøgelse blandt 3024 yngre akademikere. Resultaterne viser blandt andet, at virksomheder med værdisæt generelt har flere tilfredse medarbejdere, og at det især hjælper på tilfredsheden, hvis medarbejderne synes, at en virksomhed i høj grad efterlever sine værdier. Så altså: En nødvendig del af den kommunaltekniske imagepleje og branding handler om den etik, vi handler efter i vores organisationer og vi kan selvfølgelig kun brande os på det, hvis det har bund i virkeligheden. Et ry som fair og ordentlige arbejdspladser skal være med til at rekruttere de medarbejdere, vi har så hårdt brug for.

5 VI STOLER PÅ HINANDEN Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat. Kan du gætte hvem vi er?

6 6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Indhold Politik- og ledelse 17 I Silkeborg skal have en motorvej Silkeborg forventer, at regeringen lever op til løfterne om en optimal motorvejsløsning! 18 I Klima mellem teknik & politik Program til KTCs årsmøde 20 I KTCs årsmøde i Odense 22 I Teknik og Miljø til salg! De tekniske forvaltninger mangler unge medarbejdere. KTC har iværksat en kampagne for at synliggøre de attraktive arbejdspladser. Byudvikling 26 I Danske Parkdage i Helsingør Danske Parkdage afholdes i Helsingør temaet er natur og kultur. 28 I Fra værftsby til kulturel by! Helsingørs borgmester Per Tærsbøl er om nogen manden bag realiseringen af Kulturhavn Kronborg. 32 I Konflikten om Kulturhavnen Kulturhavn Kronborg vækker langt fra udelt begejstring i Helsingør. 34 I Tænk tæt og grønt! Et spøgelse går gennem Europa. Navnet på spøgelset er urban sprawl - byspredning 38 I Byer skal være til at gå og opholde sig i! Det er oppe i tiden at fremme betingelserne for cyklister og gående i byerne! Interview med Lars Gemzøe, Gehl Architects. 40 I Fra industrihavn til moderne boligkvarter med fjordudsigt I Frederikssund er Sydkajen og Tippen blevet forvandlet til et arkitektonisk spændende boligområde 44 I Landskabskaraktermetoden i praksis Kommunerne opfordres til at anvende en ny metode i forvaltningen af landskabet I Ekspropriationer sikrer sammenhængende byudvikling I juni mødtes en delegation fra KL med Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg og miljøministeren og talte om ekspropriation. Diverse 48 I Driftskontrakter De 10 huskeregler! 10 huskeregler, der kan anvendes som hjælp i udformningen af driftskontrakter i forskellige sammenhænge. 52 I Fællesoffentligt flyfotoarkiv i Region Syddanmark Borgerne i Region Syddanmark kan se tilbage i tiden på Internettet. 56 I Ny samarbejdsform om transport af affald Vestforbrænding vil skabe en ny samarbejdsform mellem transportører og genbrugsstationer. 58 I Vidensbaseret udvikling af genbrugsstationer Vestforbrænding har gjort de første erfaringer med en metode at gennemføre brugerundersøgelser på genbrugsstationer. 60 I Nem jordhåndtering Nyt system gør det nemt at anmelde og anvise flytning af jord 62 I Kan afløbsbranchen gøres mere innovativ? Klimaændringer og øgede miljøkrav stiller afløbsbranchen over for nye udfordringer og øger behovet for innovation. Nyt 66 I Erhvervsnyt 68 Ingen klimaindsats uden byggeerhvervet 78 I KTC Nyt

7 DDO når du vil helt tæt på DDO land 2008 Nu kan du komme virkelig tæt på hele Danmark gennem opdaterede og detaljerede udgaver af Danmarks Digitale Ortofoto DDO. Hele landet er dækket i 12½ cm opløsning, og Hovedstaden samt de 4 største byer er dækket i 5 cm opløsning. Vi kan levere allerede fra 1. oktober Hvis nøjagtighed, præcision og detalje er af betydning for dig så kontakt COWI for mere information. DDO by 2007 Kongens Lyngby Parallelvej Kongens Lyngby Tlf Fax Odense Odensevej Odense S Tlf Fax Silkeborg Nygade Silkeborg Tlf Fax Aalborg Thulebakken Aalborg Tlf Fax

8 8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Konference: Rekruttering gennem attraktive arbejdspladser De fleste kommuner oplever vanskeligheder med at rekruttere nye medarbejdere en udfordring, der vil blive endnu større i de kommende år. Færre uddanner sig inden for de traditionelle kommunale fag, og knap halvdelen af de kommunale ledere vil gå på pension de næste 5-10 år. Der er flere veje til at løse den udfordring. Én af dem er at fokusere på videreudviklingen af attraktive kommunale arbejdspladser. Konferencen Rekruttering gennem attraktive arbejdspladser den 27. august sætter spot på rekrutteringsudfordringer og strategier inden for fagområderne teknik/miljø, daginstitution/skole, ældre/omsorg samt HR og den overordnede kommunale strategi. Hvad der er attraktivt for nuværende og nye generationer på arbejdsmarkedet er et af de spørgsmål, der vil blive drøftet i workshops, som formand for KTC Mikael Jentsch og formænd for andre chefforeninger vil forestå. På konferencen vil direktør Lars Goldschmidt, DI, tale om lederskab på den attraktive arbejdsplads, og direktør Henrik Engelund, core:workers, vil debattere mulighederne i branding af den attraktive kommunale arbejdsplads. Endelig vil repræsentanter fra Microsoft og ISS fortælle om, hvordan de arbejder med fastholdelse, rekruttering og attraktive arbejdspladser. Se program og tilmelding på I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma side Grontmij / Carl Bro A/S 2 NCC Construction A/S 5 COWI A/S 7 Orbicon A/S 9 RGS 90 A/S 11 KTC Sekretariatschef 13 Erhvervs & byggestyrelsen 14 Blom Info A/S 15 Flygt 16 Krüger A/S 1 Byggecentrum 24 Krüger A/S 25 Skov og landskab 27 Guldager A/S 31 Rambøll A/S 37 Dakofa 39 Niras A/S 43 MiljøLaberatoriet 47 SKI A/S 51 Dantonit A/S 55 Stena Miljø A/S 57 Tankegang 63 Uponor A/S 65 Vej-eu 69 Ferskvandscentret 70 COK 70 Foreningen af vandværker i Danmark 76 Kulturarvskommuner er fundet Svendborg Havn (foto Flemming Wedells) Kommuners kappestrid om at blive valgt af Kulturarvsstyrelsen og Realdania til kulturarvskommune er nu afgjort. Kulturarvskommunerne, der får støtte til at gøre kulturarven mere synlig og brugbar for at tiltrække nye borgere og turister samt skabe lokal stolthed, er: Mariagerfjord Kommune, Det Sydfynske Øhav (samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg Kommuner), Halsnæs Kommune og Vordingborg Kommune. Kommunerne har fået øjnene op for kulturarvens muligheder. Med strukturreformen fik kommunerne en stor del af ansvaret for den faste kulturarv, og ansøgningerne viser, at de vil løse opgaven seriøst, siger direktør i Kulturarvsstyrelsen Steen Hvass. Mariagerfjord Kommune vil lave en samlet fjordprofil, der knytter byerne langs vandet sammen ved at synliggøre områdets kulturmiljøer. Det Sydfynske Øhav vil også benytte havet som fællestræk og sætte fokus på de fem kulturhavnes fortællinger og dermed binde området sammen. Halsnæs Kommune bringer områdets militær- og industrikultur i spil ved at tydeliggøre krudtværket og stålværkets altafgørende betydning for identiteten. Vordingborg Kommune vil skabe nyt liv i de gamle købstæder og udvikle landdistrikterne til ferieformål for at profilere området som et alternativ til hovedstaden. 33 kommuner søgte om af få del i Kulturarvsstyrelsens og Realdanias støtte på i alt fire Millioner kroner, som nu gives i form af konsulent- og rådgiverbistand til udvikling af strategier, formidling og netværksarbejde. Vi er glade for at bidrage til, at kommunerne nu aktiverer kulturarven som ressource. Det bliver lærerigt at se projekterne konkretiseret og indarbejdet i de enkelte kommuneplaner, siger direktør i Realdania Hans Peter Svendler. Kilde: Kulturarvsstyrelsen og Realdania

9 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9 Politikere og topchefer har ansvaret for det høje sygefravær I gennemsnit bliver danskere hjemme fra jobbet hver eneste dag, mange af dem på langtidssygemeldinger. Regeringen vil gerne en større andel af langtidssygemeldingerne til livs og har derfor netop offentliggjort en handlingsplan for, hvordan man nedbringer det sygefravær, der årligt koster samfundet 37 milliarder kroner. Men planen vil næppe gøre hverken fra eller til, mener Erik Parkvald, selvstændig konsulent med 20 års erfaring i rådgivning og uddannelse af ledere især inden for den offentlige sektor. Planen lider nemlig af den grundlæggende fejl, at den fokuserer alt for ensidigt på at få den syge tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt i stedet for at gøre noget ved de forhold på arbejdspladsen, der gør medarbejderen syg. De metoder, man indtil videre har brugt, ser ikke ud til at virke. Det bliver jo bare værre. Var det så ikke på tide at finde på noget andet? Det er derfor, jeg mener, at i stedet for at skrue på medarbejderne, så skru dog på ledelse, siger Erik Parkvald til Ugebrevet A4. Ifølge Erik Parkvald har alt for mange lønmodtagere urimeligt dårlige arbejdsvilkår med for mange opgaver i forhold til ressourcerne, for mange unødige administrative opgaver, for megen kontrol og styring og for dårlig ledelse. Og ved at gøre medarbejderen til det problem, der skal skrues på, skubber man ansvaret for det høje sygefravær nedad i hierarkiet. Man tørrer det simpelthen af på de medarbejdere, der hverken har ansvaret for urimelige arbejdsforhold eller mulighederne for at gøre noget ved dem. Erik Parkvald mener dermed, at lønmodtagerne gennem sygemeldinger selv påtager sig det ansvar, som lederne burde tage: Nemlig at passe på medarbejderne. Jeg siger ikke, at enhver form for pjæk er i orden. Men jeg prøver at definere et område af pjæk, der handler om, at man som medarbejder forsøger at passe på sig selv. Og det synes jeg faktisk er i orden. Det er ansvarligt, siger Erik Parkvald. Alle får søkig og fuld kælder! Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på Derfor gør de fleste kommuner f.eks. en indsats for at begrænse oversvømmelser af kældre, veje og marker. Tal med en rådgiver, der ser sammenhængene mellem oversvømmelser, vandkvalitet, grundvand og naturværdier, og opnå: Færre oversvømmelser Bedre vandmiljø Flere rekreative områder Større udbytte af investeringerne

10 10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Får sættes ind i kampen mod Bjørneklo På naturområdet Syhavnstippen i København har man som mange andre steder problemer med den aggressive bjørneklo, der fortrænger al anden flora og fauna. Men nu har By & Havn indgået et samarbejde med Grøn Sydhavn Naturgruppen og Grøn Vesterbro/Sydhavn om et pilotprojekt, der indebærer udsættelse af får på den fredede del af Sydhavnstippen. Fårene, der sættes ud i løbet af det næste år, skal blandt andet bekæmpe bjørnekloen. Ifølge Økologisk Råd vil man i løbet af få år kunne udrydde planten, hvis fårene sættes ud i april i så stort et antal, at de kan æde de fremspirende skud af kæmpebjørneklo i takt med, at de skyder op. Med dette tiltag vil områdets rige dyre- og planteliv forhåbentlig blive bevaret på den fredede del af Sydhavnstippen - til glæde for de mange københavnere, der hvert år nyder naturen i området. Vi er indgået i dette pilotprojekt, da får før har vist sig meget effektive som naturplejere. Vi håber, at de er meget sultne, så vi kan få has på de aggressive planter og bevare områdets mangfoldighed, siger Hans Vasehus, havnebygmester i By & Havn, der ejer området. Kilde: By og Havn Stadig behov for byfornyelse Næsten boliger har stadig installationsmangler, det er de dårligste lejligheder, der ikke nås af byfornyelsen, og mange boliger på landet er usunde som følge af dårligt indeklima. Der er altså stadig behov for byfornyelse, konkluderer evalueringen af byfornyelsesloven fra 2004, som Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk Byplanlaboratorium har gennemført. Evalueringen viser, at byfornyelsen har bevæget sig i den ønskede retning, men samtidig viser forventningerne til fremtidens byfornyelse sig at være for høje i forhold til de begrænsede midler og beføjelser, der er til rådighed. Men hvor de offentlige investeringer er begrænsede, viser det sig, at der er en betydelig spin off-effekt i form af følgeinvesteringer. Hver statslig krone investeret i helhedsorienteret byfornyelse har afledt en investering på faktor 5 blandt ejerne i området. Således har 674 millioner offentligt investerede kroner medført 3 milliarder i private investeringer. Kilde: Velfærdsministeriet Yderområderne trækker i arbejdstøjet Danmarkskortet skævvrides i disse år. Mens hovedstaden og de større bycentre vokser, er billedet et andet i yderområderne. Mange steder står huse tomme og forfalder, butikker og institutioner lukker. Men yderområderne har ikke tænkt sig at give op. I samarbejde med Realdania trækker landkommunerne Thisted, Lolland og Bornholm nu i arbejdstøjet for at vise, at der findes alternative veje til positiv udvikling i landdistrikterne. Under overskriften Mulighedernes Land begyndte kommunerne Thisted, Lolland og Bornholm i 2007 et partnerskabsprojekt med Realdania. I det forløbne år har kommunerne i dialog med borgerne undersøgt og analyseret deres forskellige lokale styrker og potentialer. På den baggrund har byrådene i de tre kommuner nu vedtaget en række demonstrationsprojekter, der skal realiseres i løbet af de næste 4 år. Eksempelvis satser Thisted Kommune på at udnytte deres særligt gode surferbølger og det unikke klitlandskab, så demonstrationsprojekterne skal gøre det lettere at komme ud og opleve områdets natur- og kulturattraktioner, der blandt andet tæller Danmarks første Nationalpark. Hvis yderområderne skal overleve som samfund, er der brug for nye metoder og nye strategier, som involverer det fysiske miljø. Mange af landsbyerne og landdistrikterne i de tyndt befolkede områder besidder store kvaliteter, som ikke findes andre steder, nu handler det om at udvikle de stedbundne ressourcer, så Danmark ikke skævvrides, men udvikles i parallelle om end forskelligartede spor, siger projektleder i Realdania Karen Skou. Kilde: Realdania

11 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11 Nyt skilt markerer Danmarks første miljøzone Den 1. september åbner Danmarks første miljøzone i hovedstaden. Et miljøvenligt initiativ, der skal begrænse trafikkens udslip af ultrafine partikler, som hvert år er årsag til op imod 500 for tidlige dødsfald alene i København og på Frederiksberg. Skiltningen, der skal markere miljøzonen, er netop godkendt. I første omgang åbner loven om miljøzoner mulighed for at stille krav om partikelfiltre på ældre tunge lastbiler og busser over 3,5 tons. Så det er køretøjer som disse, der per den 1. september i år skal være udstyret med et partikelfilter og det nye miljøzonemærkat i forruden, hvis de lovligt skal køre ind i miljøzonen. Indførelsen af miljøzonen forventes at reducere luftforureningen fra de ultrafine partikler med knapt 20 procent på under to år. Inden for miljøzonen bor 65 procent af borgerne i Københavns Kommune og på Frederiksberg. Det er også her, at 85 procent af de to kommuners arbejdspladser ligger. Kører man ulovligt ind i zonen, lægger politiet og kommunerne op til en bødestørrelse på ca kroner til vognmanden samt yderligere kroner til chaufføren af køretøjet. Den endelige bøde fastlægges ved domstolene. Teknik og Miljøudvalget i Københavns Kommune har netop vedtaget at udvide miljøzonen til at omfatte hele kommunen. Borgerrepræsentationen tager endelig stilling til forslaget i august Ambitionen er, at udvidelsen af miljøzonen kommer til at gælde fra 1. november Kilde: Københavns Kommune

12 12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Styrket forskning i Skov & Landskab Skov & Landskab på Københavns Universitet har netop udgivet Centerberetning Af beretningen fremgår det, at der er gode resultater og fremgang på de fleste arbejdsområder. Blandt andet har centret udgivet flere videnskabelige artikler, og interessen for de internationale uddannelser er steget. Efter centret har været igennem to større fusioner og organisationsomlægninger, er det glædeligt at se, at resultaterne nu begynder at vise sig i form af synergi inden for både forskning og undervisning. Vi har i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere opstillet nogle relativt ambitiøse måltal for produktionen, og vi kan konstatere, at der er god fremdrift i bestræbelserne på at nå disse mål, siger centerdirektør Niels Elers Koch. Udover de traditionelle universitetsopgaver har centret også forskningsbaserede opgaver for tre andre ministerier, og det bevirker en væsentlig større bredde i de opgaver, som centret løser. Myndighedsbetjeningen er vigtig for centrets arbejde, blandt andet fordi vi herved bevarer en tæt kontakt med slutbrugerne af vores viden og med erhvervet. Også her viser beretningen, at vi leverer varen i forhold til aftalerne med de enkelte ministerier, fortæller direktøren. KL etablerer kvalitetsnetværk inden for teknik og miljø Sprøjtemidel-rester i Nissum Fjord I alt 20 forskellige ukrudtsmidler og nedbrydningsprodukter er fundet i Nissum Fjord, hvor forskerne for første gang har konstateret denne form for forurening i en dansk fjord. Ét stof, diuron, er skønnet at forekomme i en koncentration, der nedsætter fotosyntesen i ålegræs og skader plantens tilvækst. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Undersøgelsen er udført i samarbejde med Miljøcenter Ringkøbing, som også har finansieret studiet. Ukrudtsmidler fra landbruget, de såkaldte herbicider, og nedbrydningsprodukter af dem ender tilsyneladende i større antal i de kystnære områder. Det viser prøvetagninger i efteråret sidste år i vandet ved to lokaliteter i Nissum Fjord i Vestjylland. Prøvetagningerne blev foretaget med passive prøvetagere, der fanger eventuelle pesticider i vandstrømmen. Ved analyser af prøverne fandtes i alt 25 stoffer og nedbrydningsprodukter af stoffer. Af disse er 12 ukrudtsmidler og otte nedbrydningsprodukter af ukrudtsmidler. De sidste fem stoffer er nitrophenoler, der dannes i atmosfæren ved fotokemisk reaktion mellem NOx og aromatiske kulbrinter. Blandt ukrudtsmidlerne forekom også stoffer, der ikke længere må benyttes i Danmark, herunder atrazin, der har været forbudt i de seneste ti år. Forekomsten af bl.a. atrazin peger på, at der fortsat sker en udvaskning af dette og andre forbudte stoffer fra jorden. Alle landets kommuner er i gang med at indføre et kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet. KL opstarter i den forbindelse et kvalitetsnetværk for kommunerne inden for teknik og miljø med det formål, at kommunerne får rum til at sparre og erfaringsudveksle med hinanden. Kvalitetsnetværket vil bestå af fire årlige møder, og det første møde afholdes d. 20 oktober På hvert møde vil der om formiddagen være to-tre faglige indlæg, der omhandler forskellige aspekter af arbejdet med at indføre et kvalitetsstyringssystem. Der vil også blive oprettet et elektronisk netværk, således at de tilmeldte kommuner har mulighed for også at sparre og udveksle erfaringer imellem de fysiske netværksmøder. Deltagelse i netværket koster 6000 kroner årligt. Der er fire netværksarrangementer inkluderet i prisen, som kommunerne hver især kan tilmelde to deltagere til. Det koster 500 kroner pr. ekstra deltager. Kommunerne skal være villige til at lægge hus for et netværksmøde, hvor KL betaler udgifterne til forplejningen. Gang i miljøgodkendelser Miljøminister Troels Lund Poulsen blev i slutningen af juni enig med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne skal færdigbehandle mindst 1200 godkendelser efter reglerne i husdyrloven i "Jeg er glad for aftalen med Kommunernes Landsforening om, at de inden nytår færdigbehandler mindst 1200 sager. Der skal mere fart på sagsbehandlingen i alle kommuner. Det skylder vi de landmænd, der gerne vil i gang med at ændre deres ejendomme - og det skylder vi miljøet: Jo flere landbrug, der bliver godkendt efter husdyrlovens regler, jo bedre," siger Troels Lund Poulsen (V). Samtidigt viser en ny undersøgelse, at der faktisk er kommet skred i kommunernes miljøgodkendelser af husdyrbrug. Kommunerne har fx allerede nu færdiggjort over dobbelt så mange godkendelsessager i år, som kommunerne færdiggjorde i hele 2007.

13 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13 Kommunalteknisk Chefforening søger ny sekretariatsleder: Lille forening med store visioner Den ledende kraft for den kommunaltekniske sektor i Danmark, det er i al sin enkelhed ambitionsniveauet for KTC. At det ikke bare er kunstigt opskruede forventninger til egen formåen, vidner foreningens stærke engagement og indflydelse om. Foreningen er allerede kendt som en stærk samarbejdspartner, der kan sætte dagsordenen og kvalificere det politiske beslutningsgrundlag, såvel lokalt som nationalt. Den stærke medlemsskare repræsenterer - sammen med de associerede foreninger en enestående viden og indsigt i det kommunaltekniske område og dermed også en solid platform for at realisere de ambitiøse visioner, som KTC netop har vedtaget. De gode relationer til medlemmer, samarbejdsparter og associerede medlemmer er i høj grad foreningens livsnerve og har derfor også høj prioritet. Lidt om foreningen Kommunalteknisk Chefforening er en forening, der består af topchefer for det kommunale område og har som formål at være talerør og udviklingsforum for sektoren. Foreningen har i alt 178 medlemmer og repræsenterer dermed langt hovedparten af de danske kommuner. I forbindelse med kommunalreformen har foreningen haft lejlighed til at revurdere sit grundlag, således at den i dag fremstår som en moderne forening, hvor fokus er på ledelse af den kommunaltekniske sektor. KTC råder over sit eget medlemsblad, der i høj grad er respekteret for at være det medie, der sætter den faglige og ledelsesmæssige dagsorden for den kommunaltekniske sektor. Stillingen Sekretariatet består af i alt tre personer og er hjemmehørende i Silkeborg. Sekretariatslederen refererer direkte til bestyrelsen og har løbende tæt kontakt til formanden. Sekretariatslederen vil blive ansat på en overenskomst svarende til den, der gælder på det kommunale område. Som udgangspunkt forventes en årsløn på ca kr. ekskl. pension, men efter nærmere forhandling. Job- og personprofil Oplysninger om foreningen kan findes på Der er udarbejdet en uddybende job- og personprofil, der kan rekvireres på foreningens hjemmeside eller på Er der behov for uddybende oplysninger, kan der ske henvendelse til partner Ole Bladt-Hansen på telefon / eller til formand, teknisk direktør i Frederikshavn Kommune, Mikael Jentsch Ansøgningen sendes elektronisk til post@lundgaard-konsulenterne.dk eller med post til Lundgaard Konsulenterne, Puggaardsgade 4, 6760 Ribe, så den er modtaget senest tirsdag den 26. august 2008 kl

14 14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline EU støtte til regnvandsprojekt Når de nye kommuner nu for alvor skal til at forberede sig på at leve op til kravene i EU's Vandrammedirektiv i 2015, kan det betale sig at finde løsninger, som er både effektive og smukke. Forurenende stoffer i regnvand fra veje, hustage og andre overflader kan f.eks. renses i regnvandsbassiner, der anlægges som kunstige søer. Ud over at forskønne bymiljøet er løsningen også billigere end bagefter at rense de søer, åer og vandløb, som i dag modtager de urensede og forurenende stoffer med regnvandet. Det konkretiseres i et nyt samarbejde mellem Silkeborg Kommune, Århus Kommune, Odense Vandselskab, samt Aalborg Universitet og Århus Universitet. Parterne søsætter netop nu et treårigt udviklingsprojekt, som i alle tre kommuner afprøver tekniske løsninger i sammenhængende vandområder på tværs af store bydele. Netop fordi alle tre kommunale partnere har forpligtet sig til en såkaldt fuldskalatest, er der store forventninger til at realisere visionerne om at sætte nye standarder for design af regnvandsbassiner, som er i harmoni med omgivelserne i byen. Ud af projektets samlede budget på 35 mio. kr. finansierer EU-LIFE den ene halvdel og de tre kommunale partnere samt Miljøstyrelsen tilsammen den anden halvdel. Kilde: Ny metode bag oprensning af en af Fyns største forureninger En ny metode, som Region Syddanmark tog i brug i juni, kan gøre rensningen af alvorlige jordforureninger med klorerede opløsningsmidler mere effektiv og samtidig spare tid. Metoden skal bekæmpe en af de største jordforureninger på Fyn ved at koge forureningen væk. Forureningen, der truer værdifuldt grundvand, stammer fra et tidligere renseri i Højby. Det er den første oprensning i verden, der kombinerer to kendte metoder, som hver for sig har vist sig at fungere godt. Oprensningen sker ved, at man varmer de øverste jordlag op ved hjælp af elektrisk opvarmede stålrør, der er boret ned i jorden. I de underliggende jordlag pumpes samtidig damp ned, så forureningen koges væk og samles op. "De samfundsmæssige perspektiver ved at kunne rense en så alvorlig forurening op, som den vi har her i Højby, er meget store. Samtidig kan erfaringerne nyttiggøres i mange andre sager" siger regionsrådsformand i Region Syddanmark Carl Holst (V). Kombinationen af de to metoder er ikke afprøvet før og vil derfor blive fulgt med stor interesse blandt fagfolk såvel herhjemme som i udlandet. Den valgte kombination af metoder er meget anvendelig, fordi den muliggør oprensning i tæt bebyggelse uden nedrivning af bygninger. Desuden er det en hurtig metode, sammenlignet med andre metoder. "Den forurenede grund i Højby er bebygget, hvilket ville fordyre og dels begrænse mulighederne for en oprensning med traditionelle rensemetoder," forklarer projektleder Hans Skou fra Jordforurening i Region Syddanmark. Oprensningen forventes at koste ca. 21 millioner kroner, som finansieres af Region Syddanmark. Miljøstyrelsen har desuden bidraget til projektet, da styrelsen forventer, at erfaringerne fra projektet kan bruges ved lignende jordforureninger fremover. Oprensningen vil være færdig til jul. Kilde: Region Syddanmark Bedre tilgængelighed for handicappede 24 mio. kr. til tilgængelighed i 2008 Manglende fysisk tilgængelighed kan være en alvorlig barriere for mennesker, der lever med et handicap. Derfor blev der ved sats - puljeforhandlingerne i 2007 afsat penge til en tilgængeligheds - pulje. Puljen skal sikre, at der løbende arbejdes med tilgængeligheds - forbedringer, så handicappede kan deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med andre. I 2008 vil der blive uddelt 24 mio. kr. fra puljen. Hvem kan søge Tilgængelighedspuljen 2008 kan søges af kommunale, regionale og andre offentlige institutioner. Der kan søges om medfinansiering til forbedringer af handicappede borgeres tilgængelighed til eksisterende byggeri med borgerrettede servicefunktioner. Der ydes et fast tilskud på 25 pct. Tildelingskriterier Projektet skal som minimum opfylde et eller flere af de 8 bestemmelser i bygningsreglementet 2008, der vedrører tilgængelighed. Kravene drejer sig om etablering af handicaptoiletter, elevatorer, handicapparkeringspladser, teleslynger, niveaufri adgang og handicappladser. Tilgængelighedsforbedringer på rådhuse, sundhedsklinikker, jobcentre og kulturinstitutioner vil blive prioriteret. Praktiske oplysninger Ansøgere skal benytte ansøgningsskema. Ansøgningsskema og yderligere oplysninger kan hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside. Læs mere på Ansøgningsfrist er 1. oktober 2008.

15 LANDSDÆKKENDE 3D BY og ORTOFOTO DANMARK I 2008 BlomInfo A/S to nye landsdækkende produkter. 3D BY og ORTOFOTO DANMARK er selvstændige produkter, som med fordel kan leveres som en integreret pakke. 3D BY fremstilles i flere versioner: med tilføjet tag-udstyr, ortofotos. ORTOFOTO DANMARK fremstilles på grundlag af farve- UltraCam digitale kameraer i foråret/sommeren Masnedøgade København Ø Tlf.: blominfo@blominfo.dk True Møllevej Tilst Tlf.: nvp@blominfo.dk

16 Vi kender markedets bedste trykforøgeranlæg, gør du? - nu kommer de med motorer i energiklasse 1. Flygt s trykforøgeranlæg uden membranbeholder (TFA) er nu med motorer i energiklasse 1. Sammen med den nye microprocessorbaseret styring, Hydrovar, der er en integreret frekvensomformer med brugervenligt display på hver pumpe, får du et trykforøgeranlæg der er endnu mere strømbesparende end tidligere. Hydrovars nye software giver mange muligheder: Trinløs hastighedsregulering Styreenhed indbygget fra 1-8 pumper Alternering imellem pumperne Ekstern start og stop Ekstern ændring af set punkt Tørløbssikring Modbus kommunikation indbygget Op til 22 kw Udkobling ved lavt flow For yderlige information, ring til R. Khan: tlf

17 Politisk kommentar TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17 Den nye motorvej i Midtjylland skal også krydse Gudenåen. Silkeborg skal have en motorvej! Midtjylland mangler motorvejen, men Silkeborg skal leve med konsekvenserne af den og forventer, at regeringen lever op til løfterne om en optimal løsning! / Af formand for Plan- og Miljøudvalget og viceborgmester Hanne Bæk Olsen (S), Silkeborg Kommune Silkeborg skal have en motorvej. Endelig! Vi skal bare ikke have den motorvej, som et flertal af borgerne og politikerne ønsker. Vi skal have den linieføring, som statsministeren har sat alt ind på, var den rigtige - for ham. Vi ved nu, at der er flertal for den linieføring i Folketinget. Og, nu er vi kørt så møre i Silkeborg, at vi bare siger tak for overhovedet at have fået en beslutning. Planlægningsarbejdet skal nu i gang, og vi er helt parate til at bidrage. Næste skridt er, at vi hurtigt får afsat penge på anlægsloven, så vi kan få den motorvej igennem Silkeborg by. Vi har oplevet et overgreb i forhold til Silkeborgs egne ønsker nu vil vi høres, når selve udformningen af vejen skal besluttes og føres ud i livet. Nu skal folketingets politikere som ikke skal leve med linieføringen høre efter. Motorvejen skal udformes og gennemføres, så den også er den gode løsning om 25 år. Det vil sige, at når motorvejen skal krydse over Gudenåen (ja, det skal den altså stadigvæk!) skal det ske over en ny vejbro. En smuk, enkel bro, som underordner sig Gudenåen og det øvrige landskab på dette vigtige Formand for Plan- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune, Hanne Olsen. sted, hvor Silkeborg Langsø glider ind i selve Gudenåens løb. Den nuværende rute 15 passerer Gudenåen på samme sted, og denne gamle vejbro skal naturligvis også udskiftes, så vi får to smukke vejbroer, som klæ r og ligner hinanden. Vi vil også have en støjafskærmning der er optimal i forhold til, at motorvejen går igennem bymæssig bebyggelse. Kort sagt når flertallet har sagt A, så må de også sige B og sikre, at der afsættes penge nok til en fremtidssikret linieføring, der tager hensyn til mennesker og miljø. Det skylder de hele Midtjylland, som mangler motorvejen, og det skylder de Silkeborg, som skal leve med resultatet. Hvis statsministeren ikke lever op til sit løfte til Silkeborg om, at prisen på motorvejen ikke er afgørende, men at gennempløjningen af byen skal løses optimalt, så er det ikke kun løftebrud så er det omsorgssvigt! Lad os så komme i gang så vi har motorvejen klar om 10 år.

18

19

20 20 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE KTC årsmøde 2008 i Odense Klima mellem teknik og politik! Klima er én af de spændende og højt prioriterede opgaver, der kan bidrage til at skabe ny synlighed for teknik- og miljøområdet. /Af teknisk direktør Christian Bjerg, Aalborg kommune og chef for Teknik & Miljø Jesper Brandt, Greve kommune, begge KTCs bestyrelse. På de foregående sider kan du læse annonce for KTCs årsmøde Vi har vist alle næsten fået nok af klima - på overskriftsplanet i hvert fald - og derfor er der i programmet også lagt vægt på at temaerne uanset deres klima- ordlyd, bliver hægtet uløseligt sammen med organisation og ledelse generelt, ligesom det er et mål at afdække hvordan klimadebatten på godt og ondt lever sit liv midt imellem teknik og politik. Tæt på Klima Camp DK 08 På KTCs årsmøde kan man også komme tæt på Klima Camp DK 08 og de anbefalinger og ideer som kom ud af campen. Du kan høre oplæg om Klima Camp DK 08, både på formiddagens konference og eftermiddagens temakonferencer og være med til at videreudvikle og diskutere ideerne. Samarbejdsformen processerne og dyrkelsen af netværk med udspring i de faglige temaer, giver deltagerne både fra virksomheder og kommuner et spændende indhold og mulighed for at dyrke netværket. Virksomhedernes deltagelse i årsmødet ændres og indgå i den ramme, der skabes for ligeværdig debat og dialog. Klima Camp DK 08 blev afholdt i maj måned i et samarbejde mellem FRI og Dansk Miljøteknologi. Udvidet målgruppe KTC satte i 2006 en udvikling af foreningens årsmøde i gang med fokus på mere debat og dialog og netværksdannelse mellem deltagerne. Årets årsmødearrangement er næste skridt i udviklingen af årsmødet. Det indebærer dels at konferencen afvikles over 2 dage og dels, at målgruppen udvides. Konferenceprogrammet tilrettelægges, så det er relevant for KTC-medlemmerne, KTCs faggrupper og medlemmer af KTCs associerede foreninger samt kommunernes rådgivere og private samarbejdspartnere. KTC tager konsekvensen af de seneste års dalende interesse fra KTC medlemmernes ægtefæller, således at der ikke længere laves særlige arrangementer for denne gruppe. To dage Overordnet set bliver de 2 dage inddelt således at der på førstedagen fokuseres på det offentlige og private samspil, hvor konferencens deltagere gennem styrede processer faglige oplæg og alternative arbejdsformer, udarbejder et fælles aktionskatalog med årsmødets faglige tema i højsædet. På andendagen integreres den nye viden i KTCs egne rækker i faggrupper og KTC Kredsene og der skrues op for ambitionerne gennem intern strategiudvikling, ledelsestemaer og spændende indspil udefra. KTC-medlemmerne får mulighed for at dyrke deres regionale og personlige netværk og afholder på 2. dagen ligeledes KTCs generalforsamling. Du kan finde program og tilmeldingsblanket på

21 Krüger A/S i Danmark og Norden Over 600 engagerede medarbejdere Helhedsorienteret samarbejdspartner til kommuner og industrier 10 specialiserede datterselskaber, bl.a. Krüger Aquacare, Hydrotech, AnoxKaldnes og Rossmark Innovative løsninger og teknologier Til drikkevand, procesvand, afløbssystemer, spildevandsanlæg, slambehandling, kontrolsystemer og jordrensning Mere end 250 patenterede teknologier: Coplator, Actiflo, Multiflo, BioDenitro, Biostyr, MBBR, MetClean, BioTherm, BioCon, Pyrofluid, Athos, STYR on-line, STAR2 osv. Utallige referencer København, Randers, Draguignan, Odense, Varde, Borås, Søborg, Århus, Hedensted, NoviSad, Aalborg, Søllerød, Silesia, Aranda, Kolding, Xian, Vilnius, Slagelse, Helsinki, Helsingør, Budapest, Skt. Petersborg, Farum, Hobart, Kaliningrad, Oslo, Malmø, Lissabon, Lago Agrio, Klaipeda, Lodz, Kgs. Lyngby, Haderslev, Roskilde, Warszawa, Sandby, Mora, Hapaavesi, osv. Ring til os på tlf eller besøg vores website hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores løsninger og teknologier. Leif Bentsen, direktør for Krügers danske division Vi har fået nyt logo Krüger står for innovative løsninger og teknologier til vand- og spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende ekspertise og erfaring kombineret med lokal tilstedeværelse og et effektivt globalt netværk. Vi er en aktiv del af Veolia familien, verdens førende selskab inden for vand- og spildevandsbehandling. Med den unikke kombination af dansk erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.

22 22 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Teknik og miljø til salg De tekniske forvaltninger har bunker af spændende opgaver og mangler blot unge kvikke hoveder til at løse dem. / Af Lone Misfeldt, Tankegang a-s Det er sommer i Danmark. Solen skinner fra en skyfri himmel. Vejen mod Roskilde Rådhus bugner af afslappede, ferieklædte unge, der som lemminger trækker i en retning mod festivalpladsen fuld af musik og gang i den. På Rådhuset i Roskilde sidder Teknisk direktør Ole Møller og driftschef Carsten Leth fra Albertslund. Begge sommerklædte. Ole Møller er i ført det obligatoriske orange festivalarmbånd og tilhørende T-shirt. Festivalen er en af de mange farverige opgaver, der gør det sjovt at være ansat i den tekniske forvaltning i Roskilde. Det er måske ikke lige de unge på vej til musikfest, som samtalen handler om, men manglen på unge hoveder i de tekniske forvaltninger er et stigende problem. Der er stadig større rekrutteringsproblemer i de danske kommuner. Der er mangel på vejingeniører, spildevandsingeniører, byplanlæggere og byggesagsbehandlere, forklarer Ole Møller. Og jo længere væk fra uddannelsesstederne kommunerne ligger, jo sværere er det at tiltrække kvalificerede ansøgere. Derfor sætter KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation fokus på rekruttering. Gruppen er i fuld gang med at få udviklet en udstillingsstand til nogle af de mange job- og karrieremesser, der afholdes rundt om i landet. Det har været en opgave, som faggruppen har prioriteret højt. KTC har valgt at bidrage med økonomisk støtte til projektet. KTC på jobmesser Der er foreløbigt reserveret plads på følgende messer: Aalborg den 7-8. oktober Odense den 23. oktober (foreløbig accept) Århus d. 6. november (i første omgang på venteliste) Lyngby marts 2009 Privat eller offentlig Det er rift om byggesagsbehandlerne, fortæller Carsten Leth. Byggeboomet og den manglende arbejdskraft giver længere sagsbehandlingstider for borgerne. I stedet bliver der brugt konsulentydelser fra private rådgivere, og det er et godt supplement til den manglende arbejdskraft. Der er dog stadig områder, hvor det er nødvendigt at have den tilstrækkelige kompetence in-house. Vi har langt bedre erfaringer med at have den nødvendige bygherrerådgivning selv, lyder det fra Ole Møller og peger ud gennem vinduet på den store byggeplads, der på et tidspunkt skal blive til stor tilbygning til rådhuset, så den fusionerede kommune kan samle alle sine administrative medarbejdere på én adresse. Vi kan sagtens lægge projektering og byggemodning ud til private firmaer, men selve styringen vil vi altså gerne have hånd i hanke med. Vi kender det politiske system og rammerne, så den del er vi meget bedre til. Enig, supplerer Carsten Leth. På samme måde kan man godt købe hjælp til udarbejdelse af lokal- Økonomi KTC finansierer udviklingen af et samlet udstillingskoncept og tilhørende stand. Kommunerne tilbydes en udstillingspakke, der indeholder: - pressepakke - annoncemateriale - udstillingsavis med gode portræthistorier af unge medarbejdere - visitkort til udstillere - udstiller T-shirt - fælles coaching af udstillere - deltagergebyr Pakken vil komme til at koste ca kr. ex. moms. planer, men kendskabet til lokale forhold og den politiske proces ligger i forvaltningen. Og det er den opgave, vi skal ud at sælge til de unge mennesker. De private rådgivningsvirksomheder kan løse mange opgaver, men ejerskabet til en proces eller et projekt har kommunen. Det er

23 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 23 Teknisk direktør Ole Møller fra Roskilde Kommune og driftschef Carsten Leth fra Albertslund vil have flere unge hoveder i de tekniske forvaltninger. medarbejderne, der styrer processen igennem fra planlægningsfasen over første spadestik til projektet står funklende og færdigt, som den rådhusbygning vil gøre om føje år. På samme måde er det alfa og omega for lokalplansprocessen, at det er kommunens egne medarbejdere, der er tovholdere. De dygtige unge Nye uddannelser, anderledes krav og mangfoldighed betyder, at de unge i dag kan arbejde på tværs af faggrupper. De har fokus på proces og er fagligt kompetente. Mange af dem er bare så dygtige og selvstændige. Jeg har også haft held med at ansætte folk med en lidt anden baggrund, end dem der er gået på pension fra stillingerne. Fx. har vi nogle landskabsarkitekter, der udfylder ingeniørstillinger, fordi de har meget fokus på proces og projektstyring siger Ole Møller. Til gengæld stiller de unge krav, og de er ikke så længe i samme job eller samme kommune som de var en gang. Som en del af forarbejdet med at finde de rigtige budskaber til det kommende udstillingsmateriale, er der blevet afholdt en workshop med unge medarbejdere i Albertslund, Høje Taastrup og Roskilde. Resultaterne herfra taler deres tydelige sprog. De unge er målrettede, og hvis ikke forholdene er i orden, så er det videre til næste sted. De er der ikke så lang tid. Der er hurtigere omsætning af unge medarbejdere. Yderligere information I august vil der blive udsendt en samlet beskrivelse til alle tekniske direktører og chefer. Af hensyn til den videre planlægning, så er det vigtigt med en hurtig tilbagemelding. Flere oplysninger kan fås hos: Ole Møller Roskilde Kommune telefon , mail olemo@roskilde.dk Carsten Leth, Albertslund Kommune telefon , mail carsten.leth@albertslund.dk Jens Stærdahl, Roskilde Kommune, telefon , mail jensst@roskilde.dk (projektsekretær) Lone Misfeldt, Tankegang a-s, telefon , mail lone@tankegang.dk

24 24 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Det siger de unge Som del af det indledende arbejde med at finde de rigtige budskaber afholdte Fagruppen for Ledelse, Kompetence og Organisation sammen med Tankegang en workshop med unge nyansatte fra Albertslund, Høje Taastrup og Roskilde. Vi skaber virkeligheden De unge oplever, at der er mulighed for både at være i dialog med borgere og politikere. Som ansat i kommunen er man tæt på den politiske proces. Det er spændende at arbejde i en politisk organisation, og der er ikke to dage, der er ens. Deres budskaber var blandt andet: Tag udgangspunkt i vores kompetencer. De unge vil have indflydelse både på opgaver og arbejdsplads. Umiddelbart kan kommunen opleves som et stift system, hvor der er mange arkivskabe og stempler samlet. Det kommer blandt andet til udtryk i jobannoncerne. I er for dårlige til at sælge jer selv Der mangler forståelse for, hvad er det for typer af opgaver, som kommunerne har. Det gælder både blandt de studerende og undervisere. Samtidig tænker kommunerne ikke altid over, hvem de sender ud for at repræsentere dem i undervisning eller foredrag. De gamle tørvetriller sælger ikke billetter hos de unge og er med til at opretholde det lidt forstokkede, matadoragtige billede, som både de unge og deres omgangskreds har af kommunen som arbejdsplads. Arbejdstiderne passer til familielivet De unge oplever, at der bliver taget hånd om dem. Det er ok også at vil have en familie, og der er mulighed for, at mænd også kan holde barsel. Stort udviklingspotentiale Der er gode muligheder for efteruddannelse, og man får hurtigt ansvar for større opgaver. Samtidig er de unge også utålmodige. De sidder ikke og venter på at få indflydelse de går målrettet efter den. Og de bruger deres netværk til at tage referencer på kommende arbejdspladser. Flere af de unge nyuddannede ser et job i den tekniske forvaltning som en karrieremulighed. De opbygger de nødvendige kompetencer og har gode muligheder for en videre karriere i andre kommuner eller i den private sektor, fortæller Carsten Leth. Jobmesser er første skridt Derfor er det så vigtigt at vise, at den tekniske forvaltning er en spændende arbejdsplads med højt til loftet. De mange nye storkommuner giver nogle helt nye muligheder. Der er plads til flere opgaver, og de faglige miljøer er blevet større og mere spændende. Rekruttering og fastholdelse er et indsatsområde. Det er tydeligt, at vi skal gøre noget, siger Ole Møller. Derfor har vi bedt Tankegang om at hjælpe os med at lave en udstilling, der kan bruges på de mange jobmesser. Kommunerne er jo ikke kendt for at brande sig, men vi har mange gode projekter som fx vores arbejde med klima, tilføjer Carsten Leth. Begge er enige om, at kommuner, der er kendte for et godt image i andre sammenhænge, har nemmere ved at tiltrække virksomheder, borgere og kvalificerede medarbejdere. Det er et langt sejt træk, som kommunerne står overfor. Udstillingen på jobmesserne er kun et lille bidrag. Samtidig opfordrer de to chefer alle deres kollegaer til at åbne dørene for de unge. Det kan ske ved at tage praktikanter eller stille sig til rådighed med specialeemner og måske en specialeplads. Alle os, der er ansat i den tekniske forvaltning, har en opgave med at fortælle de gode historier om vores arbejdsplads. Det er både ved middagsselskaber, når vi er ude som censorer og i mange andre sammenhænge, fortsætter Ole Møller. Ja, vi skal tænke over, hvem vi sender ud som repræsentanter for vores arbejdsplads. De unge medarbejdere, som vi indledningsvis har talt med, havde flere skrækhistorier om deres møde med kommunalt ansatte i forbindelse med deres studie, forklarer Carsten Leth. Vi er alle ambassadører for vores fag. BYGGESAGSADMINISTRATION Hvor svært ka det være? Øget fokus på økonomien i byggeprojekterne afføder et stigende pres for et IT-værktøj, der er nemt at bruge, og som hurtigt kan give det nødvendige overblik. BSA Projektregnskab er udviklet for bygherrer og rådgivere og håndterer på en enkel måde økonomien i projekterne. Ikke uden grund er BSA Projektregnskab Danmarks mest udbredte projektregnskabsværktøj. Få mere at vide på byggecentrum.dk/bsa eller ring til os på