TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Transkript

1 POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN AUGUST 2008 NR. 8 Tærsbøl om Kulturhavn Kronborg: Du bliver aldrig profet i din egen by! Program KTC Årsmøde 2008: Klima mellem teknik og politik! Udvalgsformand Hanne Olsen: Silkeborg skal have en motorvej. Endelig! Danske Parkdage 2008 Kan afløbsbranchen gøres mere innovativ? Fællesoffentligt flyfotoarkiv i Region Syddanmark Rekruttering: Teknik og Miljø til salg!

2 Globale udfordringer starter lokalt De klimaskabte udfordringer kræver gennem gribende planlægning og ansvarlig adfærd. Grontmij Carl Bro rådgiver om alle forhold, der kan være med til at forbedre fremtidens klimasamfund herunder bl.a. energibesparelser, CO 2 -kvoter og vedvarende energi. Læs mere på

3 Overblikket... TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3 Teknik og Miljø til salg! Der er rekrutteringsproblemer i de danske kommuner og mangel på vejingeniører, spildevandsingeniører, byplanlæggere og byggesagsbehandlere. Derfor sætter KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation fokus på rekruttering. Det indebærer bl.a. deltagelse i de mange job- og karrieremesser, der afholdes rundt om i landet. Der forestår en stor opgave med at brande kommunerne i spillet om de unge medarbejdere. Læs interview med driftschef Carsten Leth og teknisk direktør Ole Møller. Side 22 Danske Parkdage 2008 Natur og kultur i Danmark og internationalt! Sådan lyder overskriften på Danske Parkdage 2008, som afholdes i Helsingør i dagene 8. til 10. september. Her i bladet kan du bl.a. læse en række artikler om Helsingør og om de temaer, der i øvrigt er på programmet på Danske Parkdage. Læs bl.a. indlæg om grøn byudvikling og driftskontrakter på park- og naturområdet. Læs fra side 26 Tærsbøls vision kostede 6000 stemmer Kulturhavn Kronborg har været 25 år undervejs, siden Helsingørs gamle hjerte - skibsværftet - blev nedlagt i Det har været en sej kamp fortæller byens legendariske borgmester, der tabte 6000 stemmer ved kommunalvalget. Sagen har ændret det politiske billede i byen med dannelsen af lokallisten Lokaldemokraterne og borgere har skrevet under på en protestskrivelse mod dele af projektet. Læs interview med borgmester Per Tærsbøl og om konflikterne om Kuturhavnen. Side 28 ff Klima mellem teknik og politik! Hvordan kan Teknik- og Miljøområdet få en mere central rolle i de kommunale helhedsorganisationer og i den offentlige debat? Og hvordan kan vi, i spændingsfeltet mellem teknik og politik, præsentere klimaløsninger til gavn for klimaet og for Danmark? Det er nogle af overordnede temaer, når KTC holder årsmøde i Odense d. 25. og 26. september se programmet og læs om formen som ligger op til debat og dialog - og kom tæt på resultaterne fra Klima Camp DK 08. Ekspropriationer sikrer sammenhængende byudvikling I juni mødtes en delegation fra KL med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og miljøministeren. Missionen var klar, ekspropriationsdebatten skulle på rette spor igen. Folketingspolitikerne skulle høre kommunernes argumenter i sagen for, hvorfor ekspropriation er et nødvendigt og godt planlægningsredskab. KL rapporterer fra mødet. Læs side 46

4 POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE AUGUST 2008 NR. 8 4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Leder TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN Tærsbøl om Kulturhavn Kronborg: Du bliver aldrig profet i din egen by! Program KTC Årsmøde 2008: Klima mellem teknik og politik! Udvalgsformand Hanne Olsen: Silkeborg skal have en motorvej. Endelig! Danske Parkdage 2008 Kan afløbsbranchen gøres Fællesoffentligt flyfotoarkiv i Region mere innovativ? Syddanmark Rekruttering: Teknik og Miljø til salg! Forsidefoto: Polfoto. Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 1.th 4000 Roskilde Fax Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf [email protected] Journalist Kristian Jørgensen Tlf Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf [email protected] Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Telefax [email protected] Hjemmeside: UDGIVER: KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Sats: Grafikom A/S Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af Kontrolleret oplag: ekspl. I perioden 1. juli juni 2007 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN Den gode historie om Teknisk Forvaltning Af teknisk direktør Trine Lindegaard Holmberg, Gentofte Kommune Medlem af KTCs bestyrelse I nærværende nummer af Teknik & Miljø påpeger teknisk direktør Ole Møller og driftschef Carsten Leth i artiklen Teknik og Miljø til salg, de udfordringer, som de tekniske forvaltninger har i forhold til at rekruttere medarbejdere med de rette kvalifikationer. De understreger det behov, vi har i kommunerne for at brande os med de mange spændende opgaver, som vores opgaveområde indeholder. Og i den sammenhæng nævnes den gode historie som redskab det forhold, at alle vi ansatte i det kommunaltekniske område kan og skal fortælle vidt og bredt om vores gode arbejdspladser. Den gode historie handler om de dygtige faglige miljøer og de udfordrende opgaver. Men den gode historie handler også om de mere bløde værdier. Hvordan behandler vi hinanden på arbejdspladsen, hvilke menneskelige holdninger ligger til grund for vores handlemåder og hvordan kommer det til udtryk i dagligdagen. Her er den gode historie, at vi behandler hinanden, vores samarbejdspartnere og kunder ordentligt, hæderligt og gennemskueligt. Hvis det er en del af vores image, er meget vundet. Vi er her tilbage til den gamle traver værdibaseret ledelse, som der er sagt meget om ikke mindst og meget rigtigt, at kun værdier der anvendes i praksis hver dag, har en betydning. Værdier som blot står i en pæn mappe på reolen er i bedste fald ligegyldige. De gammeldags dyder som ordentlighed og hæderlighed skal gennemsyre det vi gør udadtil og indadtil. I det mindste skal vi stræbe efter det. Berlingske Nyhedsmagasin har i samarbejde med de faglige organisationer 3C, DJØF og IDA i begyndelsen af dette år gennemført en undersøgelse blandt 3024 yngre akademikere. Resultaterne viser blandt andet, at virksomheder med værdisæt generelt har flere tilfredse medarbejdere, og at det især hjælper på tilfredsheden, hvis medarbejderne synes, at en virksomhed i høj grad efterlever sine værdier. Så altså: En nødvendig del af den kommunaltekniske imagepleje og branding handler om den etik, vi handler efter i vores organisationer og vi kan selvfølgelig kun brande os på det, hvis det har bund i virkeligheden. Et ry som fair og ordentlige arbejdspladser skal være med til at rekruttere de medarbejdere, vi har så hårdt brug for.

5 VI STOLER PÅ HINANDEN Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat. Kan du gætte hvem vi er?

6 6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Indhold Politik- og ledelse 17 I Silkeborg skal have en motorvej Silkeborg forventer, at regeringen lever op til løfterne om en optimal motorvejsløsning! 18 I Klima mellem teknik & politik Program til KTCs årsmøde 20 I KTCs årsmøde i Odense 22 I Teknik og Miljø til salg! De tekniske forvaltninger mangler unge medarbejdere. KTC har iværksat en kampagne for at synliggøre de attraktive arbejdspladser. Byudvikling 26 I Danske Parkdage i Helsingør Danske Parkdage afholdes i Helsingør temaet er natur og kultur. 28 I Fra værftsby til kulturel by! Helsingørs borgmester Per Tærsbøl er om nogen manden bag realiseringen af Kulturhavn Kronborg. 32 I Konflikten om Kulturhavnen Kulturhavn Kronborg vækker langt fra udelt begejstring i Helsingør. 34 I Tænk tæt og grønt! Et spøgelse går gennem Europa. Navnet på spøgelset er urban sprawl - byspredning 38 I Byer skal være til at gå og opholde sig i! Det er oppe i tiden at fremme betingelserne for cyklister og gående i byerne! Interview med Lars Gemzøe, Gehl Architects. 40 I Fra industrihavn til moderne boligkvarter med fjordudsigt I Frederikssund er Sydkajen og Tippen blevet forvandlet til et arkitektonisk spændende boligområde 44 I Landskabskaraktermetoden i praksis Kommunerne opfordres til at anvende en ny metode i forvaltningen af landskabet I Ekspropriationer sikrer sammenhængende byudvikling I juni mødtes en delegation fra KL med Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg og miljøministeren og talte om ekspropriation. Diverse 48 I Driftskontrakter De 10 huskeregler! 10 huskeregler, der kan anvendes som hjælp i udformningen af driftskontrakter i forskellige sammenhænge. 52 I Fællesoffentligt flyfotoarkiv i Region Syddanmark Borgerne i Region Syddanmark kan se tilbage i tiden på Internettet. 56 I Ny samarbejdsform om transport af affald Vestforbrænding vil skabe en ny samarbejdsform mellem transportører og genbrugsstationer. 58 I Vidensbaseret udvikling af genbrugsstationer Vestforbrænding har gjort de første erfaringer med en metode at gennemføre brugerundersøgelser på genbrugsstationer. 60 I Nem jordhåndtering Nyt system gør det nemt at anmelde og anvise flytning af jord 62 I Kan afløbsbranchen gøres mere innovativ? Klimaændringer og øgede miljøkrav stiller afløbsbranchen over for nye udfordringer og øger behovet for innovation. Nyt 66 I Erhvervsnyt 68 Ingen klimaindsats uden byggeerhvervet 78 I KTC Nyt

7 DDO når du vil helt tæt på DDO land 2008 Nu kan du komme virkelig tæt på hele Danmark gennem opdaterede og detaljerede udgaver af Danmarks Digitale Ortofoto DDO. Hele landet er dækket i 12½ cm opløsning, og Hovedstaden samt de 4 største byer er dækket i 5 cm opløsning. Vi kan levere allerede fra 1. oktober Hvis nøjagtighed, præcision og detalje er af betydning for dig så kontakt COWI for mere information. DDO by 2007 Kongens Lyngby Parallelvej Kongens Lyngby Tlf Fax Odense Odensevej Odense S Tlf Fax Silkeborg Nygade Silkeborg Tlf Fax Aalborg Thulebakken Aalborg Tlf Fax

8 8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Konference: Rekruttering gennem attraktive arbejdspladser De fleste kommuner oplever vanskeligheder med at rekruttere nye medarbejdere en udfordring, der vil blive endnu større i de kommende år. Færre uddanner sig inden for de traditionelle kommunale fag, og knap halvdelen af de kommunale ledere vil gå på pension de næste 5-10 år. Der er flere veje til at løse den udfordring. Én af dem er at fokusere på videreudviklingen af attraktive kommunale arbejdspladser. Konferencen Rekruttering gennem attraktive arbejdspladser den 27. august sætter spot på rekrutteringsudfordringer og strategier inden for fagområderne teknik/miljø, daginstitution/skole, ældre/omsorg samt HR og den overordnede kommunale strategi. Hvad der er attraktivt for nuværende og nye generationer på arbejdsmarkedet er et af de spørgsmål, der vil blive drøftet i workshops, som formand for KTC Mikael Jentsch og formænd for andre chefforeninger vil forestå. På konferencen vil direktør Lars Goldschmidt, DI, tale om lederskab på den attraktive arbejdsplads, og direktør Henrik Engelund, core:workers, vil debattere mulighederne i branding af den attraktive kommunale arbejdsplads. Endelig vil repræsentanter fra Microsoft og ISS fortælle om, hvordan de arbejder med fastholdelse, rekruttering og attraktive arbejdspladser. Se program og tilmelding på I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma side Grontmij / Carl Bro A/S 2 NCC Construction A/S 5 COWI A/S 7 Orbicon A/S 9 RGS 90 A/S 11 KTC Sekretariatschef 13 Erhvervs & byggestyrelsen 14 Blom Info A/S 15 Flygt 16 Krüger A/S 1 Byggecentrum 24 Krüger A/S 25 Skov og landskab 27 Guldager A/S 31 Rambøll A/S 37 Dakofa 39 Niras A/S 43 MiljøLaberatoriet 47 SKI A/S 51 Dantonit A/S 55 Stena Miljø A/S 57 Tankegang 63 Uponor A/S 65 Vej-eu 69 Ferskvandscentret 70 COK 70 Foreningen af vandværker i Danmark 76 Kulturarvskommuner er fundet Svendborg Havn (foto Flemming Wedells) Kommuners kappestrid om at blive valgt af Kulturarvsstyrelsen og Realdania til kulturarvskommune er nu afgjort. Kulturarvskommunerne, der får støtte til at gøre kulturarven mere synlig og brugbar for at tiltrække nye borgere og turister samt skabe lokal stolthed, er: Mariagerfjord Kommune, Det Sydfynske Øhav (samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg Kommuner), Halsnæs Kommune og Vordingborg Kommune. Kommunerne har fået øjnene op for kulturarvens muligheder. Med strukturreformen fik kommunerne en stor del af ansvaret for den faste kulturarv, og ansøgningerne viser, at de vil løse opgaven seriøst, siger direktør i Kulturarvsstyrelsen Steen Hvass. Mariagerfjord Kommune vil lave en samlet fjordprofil, der knytter byerne langs vandet sammen ved at synliggøre områdets kulturmiljøer. Det Sydfynske Øhav vil også benytte havet som fællestræk og sætte fokus på de fem kulturhavnes fortællinger og dermed binde området sammen. Halsnæs Kommune bringer områdets militær- og industrikultur i spil ved at tydeliggøre krudtværket og stålværkets altafgørende betydning for identiteten. Vordingborg Kommune vil skabe nyt liv i de gamle købstæder og udvikle landdistrikterne til ferieformål for at profilere området som et alternativ til hovedstaden. 33 kommuner søgte om af få del i Kulturarvsstyrelsens og Realdanias støtte på i alt fire Millioner kroner, som nu gives i form af konsulent- og rådgiverbistand til udvikling af strategier, formidling og netværksarbejde. Vi er glade for at bidrage til, at kommunerne nu aktiverer kulturarven som ressource. Det bliver lærerigt at se projekterne konkretiseret og indarbejdet i de enkelte kommuneplaner, siger direktør i Realdania Hans Peter Svendler. Kilde: Kulturarvsstyrelsen og Realdania

9 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9 Politikere og topchefer har ansvaret for det høje sygefravær I gennemsnit bliver danskere hjemme fra jobbet hver eneste dag, mange af dem på langtidssygemeldinger. Regeringen vil gerne en større andel af langtidssygemeldingerne til livs og har derfor netop offentliggjort en handlingsplan for, hvordan man nedbringer det sygefravær, der årligt koster samfundet 37 milliarder kroner. Men planen vil næppe gøre hverken fra eller til, mener Erik Parkvald, selvstændig konsulent med 20 års erfaring i rådgivning og uddannelse af ledere især inden for den offentlige sektor. Planen lider nemlig af den grundlæggende fejl, at den fokuserer alt for ensidigt på at få den syge tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt i stedet for at gøre noget ved de forhold på arbejdspladsen, der gør medarbejderen syg. De metoder, man indtil videre har brugt, ser ikke ud til at virke. Det bliver jo bare værre. Var det så ikke på tide at finde på noget andet? Det er derfor, jeg mener, at i stedet for at skrue på medarbejderne, så skru dog på ledelse, siger Erik Parkvald til Ugebrevet A4. Ifølge Erik Parkvald har alt for mange lønmodtagere urimeligt dårlige arbejdsvilkår med for mange opgaver i forhold til ressourcerne, for mange unødige administrative opgaver, for megen kontrol og styring og for dårlig ledelse. Og ved at gøre medarbejderen til det problem, der skal skrues på, skubber man ansvaret for det høje sygefravær nedad i hierarkiet. Man tørrer det simpelthen af på de medarbejdere, der hverken har ansvaret for urimelige arbejdsforhold eller mulighederne for at gøre noget ved dem. Erik Parkvald mener dermed, at lønmodtagerne gennem sygemeldinger selv påtager sig det ansvar, som lederne burde tage: Nemlig at passe på medarbejderne. Jeg siger ikke, at enhver form for pjæk er i orden. Men jeg prøver at definere et område af pjæk, der handler om, at man som medarbejder forsøger at passe på sig selv. Og det synes jeg faktisk er i orden. Det er ansvarligt, siger Erik Parkvald. Alle får søkig og fuld kælder! Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på Derfor gør de fleste kommuner f.eks. en indsats for at begrænse oversvømmelser af kældre, veje og marker. Tal med en rådgiver, der ser sammenhængene mellem oversvømmelser, vandkvalitet, grundvand og naturværdier, og opnå: Færre oversvømmelser Bedre vandmiljø Flere rekreative områder Større udbytte af investeringerne

10 10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Får sættes ind i kampen mod Bjørneklo På naturområdet Syhavnstippen i København har man som mange andre steder problemer med den aggressive bjørneklo, der fortrænger al anden flora og fauna. Men nu har By & Havn indgået et samarbejde med Grøn Sydhavn Naturgruppen og Grøn Vesterbro/Sydhavn om et pilotprojekt, der indebærer udsættelse af får på den fredede del af Sydhavnstippen. Fårene, der sættes ud i løbet af det næste år, skal blandt andet bekæmpe bjørnekloen. Ifølge Økologisk Råd vil man i løbet af få år kunne udrydde planten, hvis fårene sættes ud i april i så stort et antal, at de kan æde de fremspirende skud af kæmpebjørneklo i takt med, at de skyder op. Med dette tiltag vil områdets rige dyre- og planteliv forhåbentlig blive bevaret på den fredede del af Sydhavnstippen - til glæde for de mange københavnere, der hvert år nyder naturen i området. Vi er indgået i dette pilotprojekt, da får før har vist sig meget effektive som naturplejere. Vi håber, at de er meget sultne, så vi kan få has på de aggressive planter og bevare områdets mangfoldighed, siger Hans Vasehus, havnebygmester i By & Havn, der ejer området. Kilde: By og Havn Stadig behov for byfornyelse Næsten boliger har stadig installationsmangler, det er de dårligste lejligheder, der ikke nås af byfornyelsen, og mange boliger på landet er usunde som følge af dårligt indeklima. Der er altså stadig behov for byfornyelse, konkluderer evalueringen af byfornyelsesloven fra 2004, som Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk Byplanlaboratorium har gennemført. Evalueringen viser, at byfornyelsen har bevæget sig i den ønskede retning, men samtidig viser forventningerne til fremtidens byfornyelse sig at være for høje i forhold til de begrænsede midler og beføjelser, der er til rådighed. Men hvor de offentlige investeringer er begrænsede, viser det sig, at der er en betydelig spin off-effekt i form af følgeinvesteringer. Hver statslig krone investeret i helhedsorienteret byfornyelse har afledt en investering på faktor 5 blandt ejerne i området. Således har 674 millioner offentligt investerede kroner medført 3 milliarder i private investeringer. Kilde: Velfærdsministeriet Yderområderne trækker i arbejdstøjet Danmarkskortet skævvrides i disse år. Mens hovedstaden og de større bycentre vokser, er billedet et andet i yderområderne. Mange steder står huse tomme og forfalder, butikker og institutioner lukker. Men yderområderne har ikke tænkt sig at give op. I samarbejde med Realdania trækker landkommunerne Thisted, Lolland og Bornholm nu i arbejdstøjet for at vise, at der findes alternative veje til positiv udvikling i landdistrikterne. Under overskriften Mulighedernes Land begyndte kommunerne Thisted, Lolland og Bornholm i 2007 et partnerskabsprojekt med Realdania. I det forløbne år har kommunerne i dialog med borgerne undersøgt og analyseret deres forskellige lokale styrker og potentialer. På den baggrund har byrådene i de tre kommuner nu vedtaget en række demonstrationsprojekter, der skal realiseres i løbet af de næste 4 år. Eksempelvis satser Thisted Kommune på at udnytte deres særligt gode surferbølger og det unikke klitlandskab, så demonstrationsprojekterne skal gøre det lettere at komme ud og opleve områdets natur- og kulturattraktioner, der blandt andet tæller Danmarks første Nationalpark. Hvis yderområderne skal overleve som samfund, er der brug for nye metoder og nye strategier, som involverer det fysiske miljø. Mange af landsbyerne og landdistrikterne i de tyndt befolkede områder besidder store kvaliteter, som ikke findes andre steder, nu handler det om at udvikle de stedbundne ressourcer, så Danmark ikke skævvrides, men udvikles i parallelle om end forskelligartede spor, siger projektleder i Realdania Karen Skou. Kilde: Realdania

11 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11 Nyt skilt markerer Danmarks første miljøzone Den 1. september åbner Danmarks første miljøzone i hovedstaden. Et miljøvenligt initiativ, der skal begrænse trafikkens udslip af ultrafine partikler, som hvert år er årsag til op imod 500 for tidlige dødsfald alene i København og på Frederiksberg. Skiltningen, der skal markere miljøzonen, er netop godkendt. I første omgang åbner loven om miljøzoner mulighed for at stille krav om partikelfiltre på ældre tunge lastbiler og busser over 3,5 tons. Så det er køretøjer som disse, der per den 1. september i år skal være udstyret med et partikelfilter og det nye miljøzonemærkat i forruden, hvis de lovligt skal køre ind i miljøzonen. Indførelsen af miljøzonen forventes at reducere luftforureningen fra de ultrafine partikler med knapt 20 procent på under to år. Inden for miljøzonen bor 65 procent af borgerne i Københavns Kommune og på Frederiksberg. Det er også her, at 85 procent af de to kommuners arbejdspladser ligger. Kører man ulovligt ind i zonen, lægger politiet og kommunerne op til en bødestørrelse på ca kroner til vognmanden samt yderligere kroner til chaufføren af køretøjet. Den endelige bøde fastlægges ved domstolene. Teknik og Miljøudvalget i Københavns Kommune har netop vedtaget at udvide miljøzonen til at omfatte hele kommunen. Borgerrepræsentationen tager endelig stilling til forslaget i august Ambitionen er, at udvidelsen af miljøzonen kommer til at gælde fra 1. november Kilde: Københavns Kommune

12 12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Styrket forskning i Skov & Landskab Skov & Landskab på Københavns Universitet har netop udgivet Centerberetning Af beretningen fremgår det, at der er gode resultater og fremgang på de fleste arbejdsområder. Blandt andet har centret udgivet flere videnskabelige artikler, og interessen for de internationale uddannelser er steget. Efter centret har været igennem to større fusioner og organisationsomlægninger, er det glædeligt at se, at resultaterne nu begynder at vise sig i form af synergi inden for både forskning og undervisning. Vi har i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere opstillet nogle relativt ambitiøse måltal for produktionen, og vi kan konstatere, at der er god fremdrift i bestræbelserne på at nå disse mål, siger centerdirektør Niels Elers Koch. Udover de traditionelle universitetsopgaver har centret også forskningsbaserede opgaver for tre andre ministerier, og det bevirker en væsentlig større bredde i de opgaver, som centret løser. Myndighedsbetjeningen er vigtig for centrets arbejde, blandt andet fordi vi herved bevarer en tæt kontakt med slutbrugerne af vores viden og med erhvervet. Også her viser beretningen, at vi leverer varen i forhold til aftalerne med de enkelte ministerier, fortæller direktøren. KL etablerer kvalitetsnetværk inden for teknik og miljø Sprøjtemidel-rester i Nissum Fjord I alt 20 forskellige ukrudtsmidler og nedbrydningsprodukter er fundet i Nissum Fjord, hvor forskerne for første gang har konstateret denne form for forurening i en dansk fjord. Ét stof, diuron, er skønnet at forekomme i en koncentration, der nedsætter fotosyntesen i ålegræs og skader plantens tilvækst. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Undersøgelsen er udført i samarbejde med Miljøcenter Ringkøbing, som også har finansieret studiet. Ukrudtsmidler fra landbruget, de såkaldte herbicider, og nedbrydningsprodukter af dem ender tilsyneladende i større antal i de kystnære områder. Det viser prøvetagninger i efteråret sidste år i vandet ved to lokaliteter i Nissum Fjord i Vestjylland. Prøvetagningerne blev foretaget med passive prøvetagere, der fanger eventuelle pesticider i vandstrømmen. Ved analyser af prøverne fandtes i alt 25 stoffer og nedbrydningsprodukter af stoffer. Af disse er 12 ukrudtsmidler og otte nedbrydningsprodukter af ukrudtsmidler. De sidste fem stoffer er nitrophenoler, der dannes i atmosfæren ved fotokemisk reaktion mellem NOx og aromatiske kulbrinter. Blandt ukrudtsmidlerne forekom også stoffer, der ikke længere må benyttes i Danmark, herunder atrazin, der har været forbudt i de seneste ti år. Forekomsten af bl.a. atrazin peger på, at der fortsat sker en udvaskning af dette og andre forbudte stoffer fra jorden. Alle landets kommuner er i gang med at indføre et kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet. KL opstarter i den forbindelse et kvalitetsnetværk for kommunerne inden for teknik og miljø med det formål, at kommunerne får rum til at sparre og erfaringsudveksle med hinanden. Kvalitetsnetværket vil bestå af fire årlige møder, og det første møde afholdes d. 20 oktober På hvert møde vil der om formiddagen være to-tre faglige indlæg, der omhandler forskellige aspekter af arbejdet med at indføre et kvalitetsstyringssystem. Der vil også blive oprettet et elektronisk netværk, således at de tilmeldte kommuner har mulighed for også at sparre og udveksle erfaringer imellem de fysiske netværksmøder. Deltagelse i netværket koster 6000 kroner årligt. Der er fire netværksarrangementer inkluderet i prisen, som kommunerne hver især kan tilmelde to deltagere til. Det koster 500 kroner pr. ekstra deltager. Kommunerne skal være villige til at lægge hus for et netværksmøde, hvor KL betaler udgifterne til forplejningen. Gang i miljøgodkendelser Miljøminister Troels Lund Poulsen blev i slutningen af juni enig med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne skal færdigbehandle mindst 1200 godkendelser efter reglerne i husdyrloven i "Jeg er glad for aftalen med Kommunernes Landsforening om, at de inden nytår færdigbehandler mindst 1200 sager. Der skal mere fart på sagsbehandlingen i alle kommuner. Det skylder vi de landmænd, der gerne vil i gang med at ændre deres ejendomme - og det skylder vi miljøet: Jo flere landbrug, der bliver godkendt efter husdyrlovens regler, jo bedre," siger Troels Lund Poulsen (V). Samtidigt viser en ny undersøgelse, at der faktisk er kommet skred i kommunernes miljøgodkendelser af husdyrbrug. Kommunerne har fx allerede nu færdiggjort over dobbelt så mange godkendelsessager i år, som kommunerne færdiggjorde i hele 2007.

13 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13 Kommunalteknisk Chefforening søger ny sekretariatsleder: Lille forening med store visioner Den ledende kraft for den kommunaltekniske sektor i Danmark, det er i al sin enkelhed ambitionsniveauet for KTC. At det ikke bare er kunstigt opskruede forventninger til egen formåen, vidner foreningens stærke engagement og indflydelse om. Foreningen er allerede kendt som en stærk samarbejdspartner, der kan sætte dagsordenen og kvalificere det politiske beslutningsgrundlag, såvel lokalt som nationalt. Den stærke medlemsskare repræsenterer - sammen med de associerede foreninger en enestående viden og indsigt i det kommunaltekniske område og dermed også en solid platform for at realisere de ambitiøse visioner, som KTC netop har vedtaget. De gode relationer til medlemmer, samarbejdsparter og associerede medlemmer er i høj grad foreningens livsnerve og har derfor også høj prioritet. Lidt om foreningen Kommunalteknisk Chefforening er en forening, der består af topchefer for det kommunale område og har som formål at være talerør og udviklingsforum for sektoren. Foreningen har i alt 178 medlemmer og repræsenterer dermed langt hovedparten af de danske kommuner. I forbindelse med kommunalreformen har foreningen haft lejlighed til at revurdere sit grundlag, således at den i dag fremstår som en moderne forening, hvor fokus er på ledelse af den kommunaltekniske sektor. KTC råder over sit eget medlemsblad, der i høj grad er respekteret for at være det medie, der sætter den faglige og ledelsesmæssige dagsorden for den kommunaltekniske sektor. Stillingen Sekretariatet består af i alt tre personer og er hjemmehørende i Silkeborg. Sekretariatslederen refererer direkte til bestyrelsen og har løbende tæt kontakt til formanden. Sekretariatslederen vil blive ansat på en overenskomst svarende til den, der gælder på det kommunale område. Som udgangspunkt forventes en årsløn på ca kr. ekskl. pension, men efter nærmere forhandling. Job- og personprofil Oplysninger om foreningen kan findes på Der er udarbejdet en uddybende job- og personprofil, der kan rekvireres på foreningens hjemmeside eller på Er der behov for uddybende oplysninger, kan der ske henvendelse til partner Ole Bladt-Hansen på telefon / eller til formand, teknisk direktør i Frederikshavn Kommune, Mikael Jentsch Ansøgningen sendes elektronisk til [email protected] eller med post til Lundgaard Konsulenterne, Puggaardsgade 4, 6760 Ribe, så den er modtaget senest tirsdag den 26. august 2008 kl

14 14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline EU støtte til regnvandsprojekt Når de nye kommuner nu for alvor skal til at forberede sig på at leve op til kravene i EU's Vandrammedirektiv i 2015, kan det betale sig at finde løsninger, som er både effektive og smukke. Forurenende stoffer i regnvand fra veje, hustage og andre overflader kan f.eks. renses i regnvandsbassiner, der anlægges som kunstige søer. Ud over at forskønne bymiljøet er løsningen også billigere end bagefter at rense de søer, åer og vandløb, som i dag modtager de urensede og forurenende stoffer med regnvandet. Det konkretiseres i et nyt samarbejde mellem Silkeborg Kommune, Århus Kommune, Odense Vandselskab, samt Aalborg Universitet og Århus Universitet. Parterne søsætter netop nu et treårigt udviklingsprojekt, som i alle tre kommuner afprøver tekniske løsninger i sammenhængende vandområder på tværs af store bydele. Netop fordi alle tre kommunale partnere har forpligtet sig til en såkaldt fuldskalatest, er der store forventninger til at realisere visionerne om at sætte nye standarder for design af regnvandsbassiner, som er i harmoni med omgivelserne i byen. Ud af projektets samlede budget på 35 mio. kr. finansierer EU-LIFE den ene halvdel og de tre kommunale partnere samt Miljøstyrelsen tilsammen den anden halvdel. Kilde: Ny metode bag oprensning af en af Fyns største forureninger En ny metode, som Region Syddanmark tog i brug i juni, kan gøre rensningen af alvorlige jordforureninger med klorerede opløsningsmidler mere effektiv og samtidig spare tid. Metoden skal bekæmpe en af de største jordforureninger på Fyn ved at koge forureningen væk. Forureningen, der truer værdifuldt grundvand, stammer fra et tidligere renseri i Højby. Det er den første oprensning i verden, der kombinerer to kendte metoder, som hver for sig har vist sig at fungere godt. Oprensningen sker ved, at man varmer de øverste jordlag op ved hjælp af elektrisk opvarmede stålrør, der er boret ned i jorden. I de underliggende jordlag pumpes samtidig damp ned, så forureningen koges væk og samles op. "De samfundsmæssige perspektiver ved at kunne rense en så alvorlig forurening op, som den vi har her i Højby, er meget store. Samtidig kan erfaringerne nyttiggøres i mange andre sager" siger regionsrådsformand i Region Syddanmark Carl Holst (V). Kombinationen af de to metoder er ikke afprøvet før og vil derfor blive fulgt med stor interesse blandt fagfolk såvel herhjemme som i udlandet. Den valgte kombination af metoder er meget anvendelig, fordi den muliggør oprensning i tæt bebyggelse uden nedrivning af bygninger. Desuden er det en hurtig metode, sammenlignet med andre metoder. "Den forurenede grund i Højby er bebygget, hvilket ville fordyre og dels begrænse mulighederne for en oprensning med traditionelle rensemetoder," forklarer projektleder Hans Skou fra Jordforurening i Region Syddanmark. Oprensningen forventes at koste ca. 21 millioner kroner, som finansieres af Region Syddanmark. Miljøstyrelsen har desuden bidraget til projektet, da styrelsen forventer, at erfaringerne fra projektet kan bruges ved lignende jordforureninger fremover. Oprensningen vil være færdig til jul. Kilde: Region Syddanmark Bedre tilgængelighed for handicappede 24 mio. kr. til tilgængelighed i 2008 Manglende fysisk tilgængelighed kan være en alvorlig barriere for mennesker, der lever med et handicap. Derfor blev der ved sats - puljeforhandlingerne i 2007 afsat penge til en tilgængeligheds - pulje. Puljen skal sikre, at der løbende arbejdes med tilgængeligheds - forbedringer, så handicappede kan deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med andre. I 2008 vil der blive uddelt 24 mio. kr. fra puljen. Hvem kan søge Tilgængelighedspuljen 2008 kan søges af kommunale, regionale og andre offentlige institutioner. Der kan søges om medfinansiering til forbedringer af handicappede borgeres tilgængelighed til eksisterende byggeri med borgerrettede servicefunktioner. Der ydes et fast tilskud på 25 pct. Tildelingskriterier Projektet skal som minimum opfylde et eller flere af de 8 bestemmelser i bygningsreglementet 2008, der vedrører tilgængelighed. Kravene drejer sig om etablering af handicaptoiletter, elevatorer, handicapparkeringspladser, teleslynger, niveaufri adgang og handicappladser. Tilgængelighedsforbedringer på rådhuse, sundhedsklinikker, jobcentre og kulturinstitutioner vil blive prioriteret. Praktiske oplysninger Ansøgere skal benytte ansøgningsskema. Ansøgningsskema og yderligere oplysninger kan hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside. Læs mere på Ansøgningsfrist er 1. oktober 2008.

15 LANDSDÆKKENDE 3D BY og ORTOFOTO DANMARK I 2008 BlomInfo A/S to nye landsdækkende produkter. 3D BY og ORTOFOTO DANMARK er selvstændige produkter, som med fordel kan leveres som en integreret pakke. 3D BY fremstilles i flere versioner: med tilføjet tag-udstyr, ortofotos. ORTOFOTO DANMARK fremstilles på grundlag af farve- UltraCam digitale kameraer i foråret/sommeren Masnedøgade København Ø Tlf.: [email protected] True Møllevej Tilst Tlf.: [email protected]

16 Vi kender markedets bedste trykforøgeranlæg, gør du? - nu kommer de med motorer i energiklasse 1. Flygt s trykforøgeranlæg uden membranbeholder (TFA) er nu med motorer i energiklasse 1. Sammen med den nye microprocessorbaseret styring, Hydrovar, der er en integreret frekvensomformer med brugervenligt display på hver pumpe, får du et trykforøgeranlæg der er endnu mere strømbesparende end tidligere. Hydrovars nye software giver mange muligheder: Trinløs hastighedsregulering Styreenhed indbygget fra 1-8 pumper Alternering imellem pumperne Ekstern start og stop Ekstern ændring af set punkt Tørløbssikring Modbus kommunikation indbygget Op til 22 kw Udkobling ved lavt flow For yderlige information, ring til R. Khan: tlf

17 Politisk kommentar TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17 Den nye motorvej i Midtjylland skal også krydse Gudenåen. Silkeborg skal have en motorvej! Midtjylland mangler motorvejen, men Silkeborg skal leve med konsekvenserne af den og forventer, at regeringen lever op til løfterne om en optimal løsning! / Af formand for Plan- og Miljøudvalget og viceborgmester Hanne Bæk Olsen (S), Silkeborg Kommune Silkeborg skal have en motorvej. Endelig! Vi skal bare ikke have den motorvej, som et flertal af borgerne og politikerne ønsker. Vi skal have den linieføring, som statsministeren har sat alt ind på, var den rigtige - for ham. Vi ved nu, at der er flertal for den linieføring i Folketinget. Og, nu er vi kørt så møre i Silkeborg, at vi bare siger tak for overhovedet at have fået en beslutning. Planlægningsarbejdet skal nu i gang, og vi er helt parate til at bidrage. Næste skridt er, at vi hurtigt får afsat penge på anlægsloven, så vi kan få den motorvej igennem Silkeborg by. Vi har oplevet et overgreb i forhold til Silkeborgs egne ønsker nu vil vi høres, når selve udformningen af vejen skal besluttes og føres ud i livet. Nu skal folketingets politikere som ikke skal leve med linieføringen høre efter. Motorvejen skal udformes og gennemføres, så den også er den gode løsning om 25 år. Det vil sige, at når motorvejen skal krydse over Gudenåen (ja, det skal den altså stadigvæk!) skal det ske over en ny vejbro. En smuk, enkel bro, som underordner sig Gudenåen og det øvrige landskab på dette vigtige Formand for Plan- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune, Hanne Olsen. sted, hvor Silkeborg Langsø glider ind i selve Gudenåens løb. Den nuværende rute 15 passerer Gudenåen på samme sted, og denne gamle vejbro skal naturligvis også udskiftes, så vi får to smukke vejbroer, som klæ r og ligner hinanden. Vi vil også have en støjafskærmning der er optimal i forhold til, at motorvejen går igennem bymæssig bebyggelse. Kort sagt når flertallet har sagt A, så må de også sige B og sikre, at der afsættes penge nok til en fremtidssikret linieføring, der tager hensyn til mennesker og miljø. Det skylder de hele Midtjylland, som mangler motorvejen, og det skylder de Silkeborg, som skal leve med resultatet. Hvis statsministeren ikke lever op til sit løfte til Silkeborg om, at prisen på motorvejen ikke er afgørende, men at gennempløjningen af byen skal løses optimalt, så er det ikke kun løftebrud så er det omsorgssvigt! Lad os så komme i gang så vi har motorvejen klar om 10 år.

18

19

20 20 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE KTC årsmøde 2008 i Odense Klima mellem teknik og politik! Klima er én af de spændende og højt prioriterede opgaver, der kan bidrage til at skabe ny synlighed for teknik- og miljøområdet. /Af teknisk direktør Christian Bjerg, Aalborg kommune og chef for Teknik & Miljø Jesper Brandt, Greve kommune, begge KTCs bestyrelse. På de foregående sider kan du læse annonce for KTCs årsmøde Vi har vist alle næsten fået nok af klima - på overskriftsplanet i hvert fald - og derfor er der i programmet også lagt vægt på at temaerne uanset deres klima- ordlyd, bliver hægtet uløseligt sammen med organisation og ledelse generelt, ligesom det er et mål at afdække hvordan klimadebatten på godt og ondt lever sit liv midt imellem teknik og politik. Tæt på Klima Camp DK 08 På KTCs årsmøde kan man også komme tæt på Klima Camp DK 08 og de anbefalinger og ideer som kom ud af campen. Du kan høre oplæg om Klima Camp DK 08, både på formiddagens konference og eftermiddagens temakonferencer og være med til at videreudvikle og diskutere ideerne. Samarbejdsformen processerne og dyrkelsen af netværk med udspring i de faglige temaer, giver deltagerne både fra virksomheder og kommuner et spændende indhold og mulighed for at dyrke netværket. Virksomhedernes deltagelse i årsmødet ændres og indgå i den ramme, der skabes for ligeværdig debat og dialog. Klima Camp DK 08 blev afholdt i maj måned i et samarbejde mellem FRI og Dansk Miljøteknologi. Udvidet målgruppe KTC satte i 2006 en udvikling af foreningens årsmøde i gang med fokus på mere debat og dialog og netværksdannelse mellem deltagerne. Årets årsmødearrangement er næste skridt i udviklingen af årsmødet. Det indebærer dels at konferencen afvikles over 2 dage og dels, at målgruppen udvides. Konferenceprogrammet tilrettelægges, så det er relevant for KTC-medlemmerne, KTCs faggrupper og medlemmer af KTCs associerede foreninger samt kommunernes rådgivere og private samarbejdspartnere. KTC tager konsekvensen af de seneste års dalende interesse fra KTC medlemmernes ægtefæller, således at der ikke længere laves særlige arrangementer for denne gruppe. To dage Overordnet set bliver de 2 dage inddelt således at der på førstedagen fokuseres på det offentlige og private samspil, hvor konferencens deltagere gennem styrede processer faglige oplæg og alternative arbejdsformer, udarbejder et fælles aktionskatalog med årsmødets faglige tema i højsædet. På andendagen integreres den nye viden i KTCs egne rækker i faggrupper og KTC Kredsene og der skrues op for ambitionerne gennem intern strategiudvikling, ledelsestemaer og spændende indspil udefra. KTC-medlemmerne får mulighed for at dyrke deres regionale og personlige netværk og afholder på 2. dagen ligeledes KTCs generalforsamling. Du kan finde program og tilmeldingsblanket på

21 Krüger A/S i Danmark og Norden Over 600 engagerede medarbejdere Helhedsorienteret samarbejdspartner til kommuner og industrier 10 specialiserede datterselskaber, bl.a. Krüger Aquacare, Hydrotech, AnoxKaldnes og Rossmark Innovative løsninger og teknologier Til drikkevand, procesvand, afløbssystemer, spildevandsanlæg, slambehandling, kontrolsystemer og jordrensning Mere end 250 patenterede teknologier: Coplator, Actiflo, Multiflo, BioDenitro, Biostyr, MBBR, MetClean, BioTherm, BioCon, Pyrofluid, Athos, STYR on-line, STAR2 osv. Utallige referencer København, Randers, Draguignan, Odense, Varde, Borås, Søborg, Århus, Hedensted, NoviSad, Aalborg, Søllerød, Silesia, Aranda, Kolding, Xian, Vilnius, Slagelse, Helsinki, Helsingør, Budapest, Skt. Petersborg, Farum, Hobart, Kaliningrad, Oslo, Malmø, Lissabon, Lago Agrio, Klaipeda, Lodz, Kgs. Lyngby, Haderslev, Roskilde, Warszawa, Sandby, Mora, Hapaavesi, osv. Ring til os på tlf eller besøg vores website hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores løsninger og teknologier. Leif Bentsen, direktør for Krügers danske division Vi har fået nyt logo Krüger står for innovative løsninger og teknologier til vand- og spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende ekspertise og erfaring kombineret med lokal tilstedeværelse og et effektivt globalt netværk. Vi er en aktiv del af Veolia familien, verdens førende selskab inden for vand- og spildevandsbehandling. Med den unikke kombination af dansk erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.

22 22 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Teknik og miljø til salg De tekniske forvaltninger har bunker af spændende opgaver og mangler blot unge kvikke hoveder til at løse dem. / Af Lone Misfeldt, Tankegang a-s Det er sommer i Danmark. Solen skinner fra en skyfri himmel. Vejen mod Roskilde Rådhus bugner af afslappede, ferieklædte unge, der som lemminger trækker i en retning mod festivalpladsen fuld af musik og gang i den. På Rådhuset i Roskilde sidder Teknisk direktør Ole Møller og driftschef Carsten Leth fra Albertslund. Begge sommerklædte. Ole Møller er i ført det obligatoriske orange festivalarmbånd og tilhørende T-shirt. Festivalen er en af de mange farverige opgaver, der gør det sjovt at være ansat i den tekniske forvaltning i Roskilde. Det er måske ikke lige de unge på vej til musikfest, som samtalen handler om, men manglen på unge hoveder i de tekniske forvaltninger er et stigende problem. Der er stadig større rekrutteringsproblemer i de danske kommuner. Der er mangel på vejingeniører, spildevandsingeniører, byplanlæggere og byggesagsbehandlere, forklarer Ole Møller. Og jo længere væk fra uddannelsesstederne kommunerne ligger, jo sværere er det at tiltrække kvalificerede ansøgere. Derfor sætter KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation fokus på rekruttering. Gruppen er i fuld gang med at få udviklet en udstillingsstand til nogle af de mange job- og karrieremesser, der afholdes rundt om i landet. Det har været en opgave, som faggruppen har prioriteret højt. KTC har valgt at bidrage med økonomisk støtte til projektet. KTC på jobmesser Der er foreløbigt reserveret plads på følgende messer: Aalborg den 7-8. oktober Odense den 23. oktober (foreløbig accept) Århus d. 6. november (i første omgang på venteliste) Lyngby marts 2009 Privat eller offentlig Det er rift om byggesagsbehandlerne, fortæller Carsten Leth. Byggeboomet og den manglende arbejdskraft giver længere sagsbehandlingstider for borgerne. I stedet bliver der brugt konsulentydelser fra private rådgivere, og det er et godt supplement til den manglende arbejdskraft. Der er dog stadig områder, hvor det er nødvendigt at have den tilstrækkelige kompetence in-house. Vi har langt bedre erfaringer med at have den nødvendige bygherrerådgivning selv, lyder det fra Ole Møller og peger ud gennem vinduet på den store byggeplads, der på et tidspunkt skal blive til stor tilbygning til rådhuset, så den fusionerede kommune kan samle alle sine administrative medarbejdere på én adresse. Vi kan sagtens lægge projektering og byggemodning ud til private firmaer, men selve styringen vil vi altså gerne have hånd i hanke med. Vi kender det politiske system og rammerne, så den del er vi meget bedre til. Enig, supplerer Carsten Leth. På samme måde kan man godt købe hjælp til udarbejdelse af lokal- Økonomi KTC finansierer udviklingen af et samlet udstillingskoncept og tilhørende stand. Kommunerne tilbydes en udstillingspakke, der indeholder: - pressepakke - annoncemateriale - udstillingsavis med gode portræthistorier af unge medarbejdere - visitkort til udstillere - udstiller T-shirt - fælles coaching af udstillere - deltagergebyr Pakken vil komme til at koste ca kr. ex. moms. planer, men kendskabet til lokale forhold og den politiske proces ligger i forvaltningen. Og det er den opgave, vi skal ud at sælge til de unge mennesker. De private rådgivningsvirksomheder kan løse mange opgaver, men ejerskabet til en proces eller et projekt har kommunen. Det er

23 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 23 Teknisk direktør Ole Møller fra Roskilde Kommune og driftschef Carsten Leth fra Albertslund vil have flere unge hoveder i de tekniske forvaltninger. medarbejderne, der styrer processen igennem fra planlægningsfasen over første spadestik til projektet står funklende og færdigt, som den rådhusbygning vil gøre om føje år. På samme måde er det alfa og omega for lokalplansprocessen, at det er kommunens egne medarbejdere, der er tovholdere. De dygtige unge Nye uddannelser, anderledes krav og mangfoldighed betyder, at de unge i dag kan arbejde på tværs af faggrupper. De har fokus på proces og er fagligt kompetente. Mange af dem er bare så dygtige og selvstændige. Jeg har også haft held med at ansætte folk med en lidt anden baggrund, end dem der er gået på pension fra stillingerne. Fx. har vi nogle landskabsarkitekter, der udfylder ingeniørstillinger, fordi de har meget fokus på proces og projektstyring siger Ole Møller. Til gengæld stiller de unge krav, og de er ikke så længe i samme job eller samme kommune som de var en gang. Som en del af forarbejdet med at finde de rigtige budskaber til det kommende udstillingsmateriale, er der blevet afholdt en workshop med unge medarbejdere i Albertslund, Høje Taastrup og Roskilde. Resultaterne herfra taler deres tydelige sprog. De unge er målrettede, og hvis ikke forholdene er i orden, så er det videre til næste sted. De er der ikke så lang tid. Der er hurtigere omsætning af unge medarbejdere. Yderligere information I august vil der blive udsendt en samlet beskrivelse til alle tekniske direktører og chefer. Af hensyn til den videre planlægning, så er det vigtigt med en hurtig tilbagemelding. Flere oplysninger kan fås hos: Ole Møller Roskilde Kommune telefon , mail [email protected] Carsten Leth, Albertslund Kommune telefon , mail [email protected] Jens Stærdahl, Roskilde Kommune, telefon , mail [email protected] (projektsekretær) Lone Misfeldt, Tankegang a-s, telefon , mail [email protected]

24 24 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Det siger de unge Som del af det indledende arbejde med at finde de rigtige budskaber afholdte Fagruppen for Ledelse, Kompetence og Organisation sammen med Tankegang en workshop med unge nyansatte fra Albertslund, Høje Taastrup og Roskilde. Vi skaber virkeligheden De unge oplever, at der er mulighed for både at være i dialog med borgere og politikere. Som ansat i kommunen er man tæt på den politiske proces. Det er spændende at arbejde i en politisk organisation, og der er ikke to dage, der er ens. Deres budskaber var blandt andet: Tag udgangspunkt i vores kompetencer. De unge vil have indflydelse både på opgaver og arbejdsplads. Umiddelbart kan kommunen opleves som et stift system, hvor der er mange arkivskabe og stempler samlet. Det kommer blandt andet til udtryk i jobannoncerne. I er for dårlige til at sælge jer selv Der mangler forståelse for, hvad er det for typer af opgaver, som kommunerne har. Det gælder både blandt de studerende og undervisere. Samtidig tænker kommunerne ikke altid over, hvem de sender ud for at repræsentere dem i undervisning eller foredrag. De gamle tørvetriller sælger ikke billetter hos de unge og er med til at opretholde det lidt forstokkede, matadoragtige billede, som både de unge og deres omgangskreds har af kommunen som arbejdsplads. Arbejdstiderne passer til familielivet De unge oplever, at der bliver taget hånd om dem. Det er ok også at vil have en familie, og der er mulighed for, at mænd også kan holde barsel. Stort udviklingspotentiale Der er gode muligheder for efteruddannelse, og man får hurtigt ansvar for større opgaver. Samtidig er de unge også utålmodige. De sidder ikke og venter på at få indflydelse de går målrettet efter den. Og de bruger deres netværk til at tage referencer på kommende arbejdspladser. Flere af de unge nyuddannede ser et job i den tekniske forvaltning som en karrieremulighed. De opbygger de nødvendige kompetencer og har gode muligheder for en videre karriere i andre kommuner eller i den private sektor, fortæller Carsten Leth. Jobmesser er første skridt Derfor er det så vigtigt at vise, at den tekniske forvaltning er en spændende arbejdsplads med højt til loftet. De mange nye storkommuner giver nogle helt nye muligheder. Der er plads til flere opgaver, og de faglige miljøer er blevet større og mere spændende. Rekruttering og fastholdelse er et indsatsområde. Det er tydeligt, at vi skal gøre noget, siger Ole Møller. Derfor har vi bedt Tankegang om at hjælpe os med at lave en udstilling, der kan bruges på de mange jobmesser. Kommunerne er jo ikke kendt for at brande sig, men vi har mange gode projekter som fx vores arbejde med klima, tilføjer Carsten Leth. Begge er enige om, at kommuner, der er kendte for et godt image i andre sammenhænge, har nemmere ved at tiltrække virksomheder, borgere og kvalificerede medarbejdere. Det er et langt sejt træk, som kommunerne står overfor. Udstillingen på jobmesserne er kun et lille bidrag. Samtidig opfordrer de to chefer alle deres kollegaer til at åbne dørene for de unge. Det kan ske ved at tage praktikanter eller stille sig til rådighed med specialeemner og måske en specialeplads. Alle os, der er ansat i den tekniske forvaltning, har en opgave med at fortælle de gode historier om vores arbejdsplads. Det er både ved middagsselskaber, når vi er ude som censorer og i mange andre sammenhænge, fortsætter Ole Møller. Ja, vi skal tænke over, hvem vi sender ud som repræsentanter for vores arbejdsplads. De unge medarbejdere, som vi indledningsvis har talt med, havde flere skrækhistorier om deres møde med kommunalt ansatte i forbindelse med deres studie, forklarer Carsten Leth. Vi er alle ambassadører for vores fag. BYGGESAGSADMINISTRATION Hvor svært ka det være? Øget fokus på økonomien i byggeprojekterne afføder et stigende pres for et IT-værktøj, der er nemt at bruge, og som hurtigt kan give det nødvendige overblik. BSA Projektregnskab er udviklet for bygherrer og rådgivere og håndterer på en enkel måde økonomien i projekterne. Ikke uden grund er BSA Projektregnskab Danmarks mest udbredte projektregnskabsværktøj. Få mere at vide på byggecentrum.dk/bsa eller ring til os på

25 Veolia Water Solutions & Technologies Over 250 patenterede teknologier medarbejdere, heraf 60% forskere, ingeniører og projektledere 120 selskaber i 55 lande Krügers moderselskab og en division i Veolia Water Veolia Water Verdens førende inden for services til vand- og spildevandssektoren medarbejdere Specialiseret i drift af vand- og spildevandsanlæg med driftskontrakter i 60 lande En division i Veolia Environnement Veolia Environnement Ring til os på tlf eller besøg vores website hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores løsninger og teknologier. Vi har fået nyt logo Krüger står for innovative løsninger og teknologier til vand- og spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende ekspertise og erfaring kombineret med lokal tilstedeværelse og et effektivt globalt netværk. Vi er en aktiv del af Veolia familien, verdens førende selskab inden for vand- og spildevandsbehandling. Med den unikke kombination af dansk erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger. Specialiseret i helhedsløsninger på miljøområdet Består af fire divisioner: Veolia Water, Veolia Energi, Veolia Miljøservice og Veolia Transport medarbejdere, heraf er 800 alene ansat til forskning og udvikling Leif Bentsen, direktør for Krügers danske division

26 26 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING Danske Parkdage 2008 Natur og kultur! Konflikten mellem bevaring og fornyelse er et af temaerne Danske Parkdage 2008 som afholdes i Helsingør i dagene 8. til 10. september. / Af Micharl Nørgaard Arrangørerne bag Danske Parkdage er Kommunale Park- og Naturforvaltere og Skov & Landskab ved Københavns Universitet. Arrangørerne har indfanget nogle af de mest spændende og relevante temaer på park og naturområdet lige nu og programmet giver mulighed for at diskutere og høre erfaringer om alt fra borgerinddragelse til parkforvaltning og driftskontrakter. Over de sidste par år er konferencen også blevet et mødested for kommunalpolitikere med interesse for området; man er godt på vej med at skabe en god platform for dialog med politikerne og et rum, hvor politikerne kan komme tættere på nogle af de vigtigste temaer på området. Et af temaerne på konferencen er bevaring og fornyelse og da Helsingør er vært for årets udgave af Danske Parkdage, så er Projekt Kulturhavn Kronborg og erfaringerne herfra udgangspunkt for et af temaerne på konferencen. Vi har i den anledning været i Helsingør og taget en snak med borgmester Per Tærsbøl som du også kan møde på konferencen. Tærsbøl fortæller i interviewet om den lange vej fra et forladt værftområde og til den foranstående realisering af projektet. Projektet har også skabt konflikter og var også grundlag for et nyt parti. Læs interview fra Helsingør på de efterfølgende sider. Byudvikling og parkforvaltning Og så har vi også et par artikler, der sætte fokus på nogle af de oplæg der er på konferencen Danske Parkdage. Læs de spændende artikler med direkte relevans til konferenceprogrammet, bl.a. om bæredygtig byudvikling i en tid, hvor store arealer hvert år inddrages til byområde på bekostning af skov og natur. Læs også 10 gode huskeregler, når man skal udarbejde driftskontrakter på parkområdet. Fakta om Kommunale Park- og Naturforvaltere Kommunale Park- og Naturforvaltere er en faglig interesseforening, der blev stiftet i Foreningen har en række aktiviteter og er bl.a. med i række udvalg, komitéer og arbejdsgrupper og i samfundsdebatten om offentlige friarealer, og formidler artikler herom til bl.a. tidsskriftet "Teknik & Miljø - Stads- og havneingeniøren". Sidst men ikke mindst arbejder foreningen for at sikre en god kontakt og erfaringsudveksling mellem foreningens medlemmer.

27 U D D R A G F R A P R O G R A M Kulturhavn Kronborg landskabsplanen der binder byen og borgen sammen Tina Elkjær Christensen, projekt koordinator, Kulturhavn Kronborg Jeppe Aagaard Andersen, landskabsarkitekt MDL Historiske haver I: G.N. Brandt og den grønne revolution Lulu Salto Stephensen, kunsthistoriker D A N S K E P A R K D A G E Natur og kultur i Danmark og internationalt september 2008 på Lo-skolen i Helsingør Historiske haver II: Principper for bevaring og omdannelse af det urbane landskab Malene Hauxner, professor, Skov & Landskab Byen som mødested Lars Gemzøe, arkitekt MAA, Gehl Architects Public participation and private involvement in park management in New York City Adrian Benepé, Park Commis sioner, New York City Department of Parks and Recreation Regeringens politik på park- og naturområdet Miljøminister Troels Lund Poulsen P A R A L L E L L E S E S S I O N E R Samarbejdsformer i forvaltningen intern drift, udlicitering og partnerskaber Samlet park- og naturpolitik og hvordan omsætter man politikken til konkrete planer og handlinger, fx perspektivplaner Profilering af den kommunale park- og naturforvaltning Bæredygtig byudvikling byvækst uden byspredning i det åbne land eller i byens grønne områder T I L M E L D I N G Tilmelding online på > Kurser Tilmeldingsfrist er d. 8. august A R R A N G Ø R E R Skov & Landskab, Københavns Universitet Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage besøger i år Helsingør, en af landets smukkeste og mest attraktive kommuner med en historisk købstad og en levende natur. Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere står bag det tradi tionsrige arrangement. Med udgangspunkt i værtsbyen Helsingør behandler Danske Parkdage 2008 fire aktuelle emner: Projekt Kulturhavn Kronborg danner udgangspunkt for en diskussion om principper for bevaring og fornyelse af kulturværdier i byen. Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som er planlagt til efteråret 2009, er eksempel på det øgede samarbejde mellem Miljøministeriet og de kommunale park- og naturforvaltninger. Borgerinddragelse med erfaringer fra amerikansk parkforvaltning. Helsingør er porten til Sverige, og dermed et naturligt udgangspunkt for ekskursion til Skåne. S E P R O G R A M M E T P Å W W W. S L. L I F E. K U. D K

28 28 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING Tærsbøls vision: Fra værftsby til kulturel by! Helsingørs borgmester Per Tærsbøl er om nogen manden bag realiseringen af Kulturhavn Kronborg, som har været 25 år undervejs, siden byens gamle hjerte - skibsværftet - blev nedlagt i Det har været en sej kamp, men han er sikker på, at det vil give et stort løft til byen. / Af Kristian Jørgensen Tiderne hvor Helsingør Havn summede af larmen fra stål, svejseapparater og beskidte værftsarbejdere er for længst forbi. Nu er Helsingør Havn noget, turisterne kører forbi for at komme ud til det verdensberømte Kronborg Slot, mens havnen har fået lov at sygne hen. Det er lige over 25 år siden, vi lukkede værftet, og så har det ligget mere eller mindre ubrugt hen, og vi har haft mange tanker om ditten og datten, og ingenting af det er blevet realiseret. Der må helst ikke ske forandringer alle er så konservative, at de stemmer på mig, siger Borgmester Per Tærsbøl foran Kronborg, der skal fremhæves med det storstilede projekt Kulturhavn Kronborg. Per Tærsbøl, konservativ borgmester i Helsingør siden 1994 og medlem af byrådet helt tilbage fra Men det ændrer sig nu endelig. I september tages første spadestik til en total omlægning af Helsingør Havn, og borgmesteren er sikker på, at Kulturhavns-projektet vil løfte hele byen til et nyt niveau, når det hele står klar i Og han ser allerede tegn på, at Kulturhavnen vil trække endnu mere udvikling med sig til havneområdet: Det her giver en synergi-effekt. Her sidste uge (slutningen af juni, red.) kunne vi offentliggøre, at Øresundsakvariet som også ligger her også barsler med nogle tanker. Det er et projekt til 300 millioner, hvor de vil udvide i det område og lave noget helt unikt. Det giver altså noget synergi, men det trænger vi også til. Helsingør er jo ikke en industriby mere, som den var i gamle dage; vi skal leve af turisterne og af handelsliv. Vi kommer jo ikke til at leve af fabrikationsvirksomheder mere. Jeg er helt sikker på, at i indre by, specielt nede omkring havnen, der vil ske en masse i de kommende år. Helsingør er en turistby Helt tilbage i 1989 ville Per Tærsbøl gerne have opført kvadratmeter boliger, hotel og kongrescenter på værftets gamle område. Det fik han ikke lov til, og i bakspejlet kan han godt se, det var forkert, for så var Kronborg blevet gemt helt af vejen. Men der er Kulturhavnen og Kulturværftet mere i respekt for Kronborg, samtidig med at man får trukket mere liv og mennesker ned i den ende af byen, der indtil nu har været den døde ende. Problemet

29 har været, at der ikke var noget liv mellem Kronborg og byen, så de to ting har ligget adskilt, og derfor har man heller ikke fået udnyttet hele det potentiale, der ligger i de mange turister, der besøger Kronborg. De kommer i busser, og så kører de ind på Kronborg, og så er det bal forbi. Det kommer vi til at vende rundt på, forstået på den måde, at når alt det her bliver lavet, så bliver der også andet end Kronborg at kigge på Handels- og Søfartsmuseet for eksempel er noget helt unikt, siger Per Tærsbøl. Han mener, at det er turisterne, Helsingør kommer til at leve af i fremtiden, fordi de store virksomheder ikke længere ligger i byen. Derfor fokuserer man udviklingen på det kulturelle område, hvor udviklingen af havneområdet ikke vil blive en enlig svale. Blandt andet vil man også udvikle byens lystbådehavn, der er en af Danmarks to største. Vi må indstille os på, at vi ikke er en værftsby mere, vi er en kulturel by, siger borgmesteren. Helsingør har ellers altid båret præg af at have været en værftsby. Tidligere kom alle drenge i byen i lære på værftet, men det er nu 25 år siden, værftet lukkede, og byen har en af de højeste gymnasiefrekvenser i landet. Alligevel er det en smule vemodigt for Per Tærsbøl, at man nu siger farvel til noget af det sidste fra værftsbyen Helsingør. Jeg var borgmester i de tre måneder, hvor værftet skulle lukkes, og det var fandeme ikke sjovt. I væltede vi de store haller nede på den grønne plet. Det var en vemodig oplevelse, jeg slet ikke ville have været foruden. Der stod 200 værftsarbejdere og jeg dernede, og så stod vi der og fik et par bajere, og så græd nogen af dem en lille tåre, siger den lune borgmester. Det har været op ad bakke Det har nu ikke været nemt at nå hertil, erkender Per Tærsbøl. Gennem flere år har der været diskussion om Kulturværftet og Dokhalvøen (som omtales andetsteds i bla- TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 29 Ombygningen af Helsingør Havn består af fire dele: 1) Kulturhavnen: Genskabelse af Kronborgs forsvarsanlæg med opførelse af bastioner, volde og Von Scholtens Ravelin, som tager pladsen fra den nuværende dokhalvø i havnen. Samtidig moderniseres havnen med nye pladser og kajanlæg, blandt andet en ny og større Kongekaj, hvor Kongeskibet kan lægge til. Hensigten med projektet er at fremhæve Kronborgs placering, binde byen og slottet mere sammen og skabe mere liv i havneområdet. Projektet har en pris af 291 millioner kroner. 2) Handels- og Søfartsmuseet: Som erstatning for det nuværende museum på Kronborg etableres et helt nyt, banebrydende søfartsmuseum i en nedlagt dok mellem Kronborg og det kommende Kulturværft. Det oprindelige budget på 135 millioner kroner indså man hurtigt var for lidt, men i juni blev der givet tilsagn om 212 millioner kroner samt midler til senere indretning af museet og etablering af byggepladsen, mens opførelsen står på. 3) Kulturværftet: Der anlægges en stor værftsplads, og de gamle værftsbygninger laves om til et kulturcenter med bibliotek og en multisal til koncerter, teater og kongresser. Helsingør Kommune står alene for finansieringen af de 260 millioner kroner. 4) Udvikling af Kronborg Slot: For at styrke slottets status som verdensarv sættes der fokus på liv, aktiviteter og historiefortælling. Forventet samlet pris for perioden på 250 millioner kroner. Helsingør Havn som den så ud før i tiden, da der var værft. Halvøen er nu ryddet for bygninger og er i stedet grønt areal.

30 30 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING det), og ifølge Tærsbøl selv har der været mindst læserbreve, der har skældt ham ud over det kommende projekt. Men han fornemmer, at stemningen vender sig, jo tættere på projektet kommer. Det har da været op ad bakke for at sige det pænt. Men nu kan vi begynde at høre, at folk siger det er nok ikke så ringe. Men der er inkarnerede modstandere der må jo ikke ske noget. Jeg kom til at sige i en fjernsynsudsendelse, at hvis ikke man havde ladet nogen komme med nogle ideer og få dem gennemført, så havde vi boet i jordhuler endnu. Det skulle jeg nok ikke have sagt. En del af kritikken er gået på finansieringen, men der er slet ikke et problem, hævder Per Tærsbøl. Snarere tværtimod. Vi har pengene til det her. Det er jo det store problem, at vi har penge til at bygge, men staten siger, at vi ikke må nu. Nu er der jo anlægsstop og driftsstop og fanden og hans pumpestok. Det man så kan sige er, at alle de her ting hænger sammen. Staten er involveret i det, Handels- og Søfartsmuseet kommer ikke, hvis ikke vi laver vores, og Realdania kommer heller ikke, så det hænger sammen i en pakke, hvor staten er involveret. Det hele hører jo sammen, så derfor får vi nok lov at bygge, siger Tærsbøl og tilføjer, at Helsingør Kommune havde 528 millioner i kassen ved årsskiftet og ikke har skullet låne til byggeriet. Den 68-årige borgmester tror også, at en del af kritikken er et politisk spil, og at mange politikere bruger sagen til at køre sig i stilling til næste valg. For Kulturhavnen har ikke været en vindersag blandt vælgere, hvilket man også kan se af de over protestunderskrifter i en by med indbyggere (kommunen ). Det her kostede mig stemmer sidste gang ved valget. Forrige gang bar jeg 12 af vores 13 mandater ind i byrådet, og sidste gang fik vi 9, og det var Kulturværftet, siger Tærsbøl, der dog stadig tror på projektet trods modgangen: Jamen, to år efter det her er bygget, så står alle sammen og klapper i deres må hænder og siger det har vi sagt hele tiden. Nu kommer de farende alle sammen, og der er jo næsten størst interesse udefra. Du bliver jo aldrig profet i din egen by. Kronborg blev før i tiden gemt helt af vejen for værftet. Selvom der nu ikke længere er værft, skal byens vartegn endnu mere frem i lyset. Læs mere om Kulturhavns-projektet i artiklen Kronborg får nye naboer af Kulturhavnens Projektleder Tina Elkjær Christensen. Du finder den på

31

32 32 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING Helsingør: Konflikten om Kulturhavnen Kulturhavn Kronborg vækker langt fra udelt begejstring i Helsingør borgere har skrevet under på en protest mod Kronborgs nye ravelin, der erstatter en nuværende halvø i havnen, og det nye kulturhus i det gamle værft har delt både byen og byrådet. Protesterne har først og fremmest været rettet mod Kulturværftet, der skal opføres, hvor det gamle værft hidtil har stået, og nedlæggelsen af den såkaldt Dokhalvø, som tidligere husede værftshaller, og hvor man nu har et grønt areal til koncerter, kræmmermarkeder og andet. Og så er der lige det med pengene budgettet er efterhånden løbet op i over en milliard kroner, hvoraf Helsingør Kommune skal betale hele Kulturværftet til 260 millioner og 52 millioner til Kulturhavnen. Grundidéen i at lave forskønnelse af området og få tingene til at hænge bedre sammen, så det bliver en mere naturlig del af Helsingør by og havn, den er jeg sådan set med på. Men jeg er ikke med på finansieringsmodellen, jeg er ikke med på at nedlægge Dokhalvøen, og jeg er slet ikke med på at flytte et velfungerende bibliotek, siger Jan Ryberg og henviser med det sidste til, at Kulturværftets primære funktion bliver at huse byens hovedbibliotek. Jan Ryberg mener som flere andre modstandere, at placeringen af biblioteket på havnen er fejlagtig, fordi et bibliotek ikke kan give turister og byens borgere en kulturoplevelse på den mest attraktive plads i byen. Den anden af hoved- / Af Kristian Jørgensen Kulturhavn Kronborg og det tilhørende Kulturværft har sat sindene i kog i Helsingør. Et nyt kulturhus på den gamle værftsgrund og en ombygning af havnen, så Kronborg får sine oprindelige omgivelser tilbage, er langt fra nogen god idé, mener mange i domkirkebyen. Faktisk har protesterne mod projektet født et helt nyt parti i Helsingør, Lokaldemokraterne. Partiet blev startet i protest mod Kulturværftet af Jan Ryberg, der tidligere var formand for Socialdemokraterne i Helsingør. Kulturværftet, der skal opføres i de gamle værftsbygninger, er genstand for stor opstandelse i Helsingør. Det samme er Dokhalvøen, som man kan se i forgrunden (Foto: Torben Sørensen).

33 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 33 Handels- og Søfartsmuseet bliver indrettet under jorden, og denne dok kommer til at udgøre indgangspartiet (Foto: Arne Orslev). ankerne mod projektet er som nævnt, at man vil fjerne Dokhalvøen i Helsingør Havn. Over borgere Helsingør har skrevet under på en protest mod at nedlægge Dokhalvøen for at genetablere den historiske Von Scholtens Ravelin ved Kronborg. Det (Dokhalvøen, red.) mener jeg, vi skal lave om til en folkepark, hvor vi kan have alle mulige former for aktiviteter. Cirkusplads, koncerter, kræmmermarkeder alt hvad man kan lave nede på den kæmpestore, meget meget flotte plads, der ligger nede ved Helsingør Havn. At grave den væk, det er simpelthen det glade vanvid, siger Jan Ryberg, som mener, at den nye ravelin bliver for lille og for skrånende til at blive anvendt på samme måde. Det kræver politisk mod Men at der er en så betragtelig modstand blandt borgerne, det må man leve med som politiker, mener Malene Carmel (K), formand for Kulturudvalget og ivrig tilhænger af Kulturhavnen. Man skal selvfølgelig altid passe på med, hvordan man reagerer over for sådan nogle ting, men jeg har det sådan, at alle større ting har en eller anden form for modstand. Hvis man kigger tilbage gennem tiden og ser, hvad der er blevet opført af større ting, så er det ikke noget, der bare kommer til. Det kræver noget politisk mod at gå ind og sige vi tror på, at det her bliver godt, og vi tør godt gøre det, for vi ønsker faktisk at bidrage det her til vores borgere, siger hun. Hun lægger vægt på, at byen får et helt nyt og moderne renoveret havneområde, som vil løfte kommunen op på et helt andet niveau, både med hensyn til det kulturelle og det rent æstetiske. Hun forventer, at det vil løfte hele området fra Helsingørs gamle bykerne over til Kronborg, så havneområdet bliver et nyt midtpunkt for kommunen. Jeg synes, det bliver helt fantastisk med den sammenhæng, det giver mulighed for. Det ser meget trist og slidt ud, som det ligger der nu, og derfor er det noget, der er helt shinet op og giver nogle helt nye muligheder i forhold til det, der er nu, siger Malene Carmel. Den giver Jan Ryberg dog ikke meget for. Han tror, at området med Kulturværftet bliver frataget alt liv. Alt i alt mener jeg, det er en katastrofe for hele havneområdet. Det bliver for koldt, der bliver ikke nogen skibe at se på i havnen, der vil ikke være noget liv, der vil ikke være nogen mennesker, der opholder sig dernede. Det der har skabt liv nede ved værftet, det er de kunsthåndværkere, der har været dernede, det er den store dokhalvø med græsset, hvor du kan gå med din hund, og Nordre Mole hvor du kan køre ud og sidde i bilen og se ud over vandet, og hvor fiskekutterne lægger til. Ravelinen lukker af for hele den indre del af havnen, så det naturlige liv, der gør, at man kommer dernede, det er fuldstændig væk. Så kan du gå ind på biblioteket og låne en bog, siger han. For lidt for pengene Også i Venstre har der været uenighed om projektet. Jens Ole Andersen gik imod resten af sit parti i spørgsmålet Kulturværftet, mens han intet har imod selve havneprojektet. Jens Ole Andersen mener blandt andet, at placeringen af Kulturværftet helt ud til havnebassinet er dårlig, fordi man på den måde lægger en barriere på tværs af området frem for at åbne pladsen. Jeg synes, man afskærer sig fra muligheden for at binde to ting sammen ved at bevare bygnings- rækken ud mod havnen. Det skulle være et byområde med en plads, ligesom når du tager til Rom eller Paris, siger Jens Ole Andersen. Han er også modstander af selve funktionen med at placere et kulturbyggeri på havnen. Han tror, at kulturkonceptet er overvurderet, fordi der i forvejen er så stor konkurrence på området, og derfor er pengene givet dårligt ud på Kulturværftet. Især med tanke på, at kommunen har måttet lægge hele sin økonomi om og tage afdragsfrie lån i en periode for at finansiere et projekt, der ikke kommer til at skabe en indtægt i den anden ende. Vi får for lidt for pengene. Hvis du sammenholder investeringen med udbyttet af det, synes jeg ikke, det står i forhold til hinanden. Kommunen er nødt til at udvikle værftsarealet, men jeg synes ikke, det er det rigtige, man går i gang med, siger Jens Ole Andersen, mens Jan Ryberg er mere kontant i sin udlægning: Når vi ikke har råd til at bygge plejehjem, der er vedtaget, og vi sammenlægger skoler og nedlægger ungdomsskoler, lukker børnehaver, så står jeg helt af på sådan et prestigeprojekt.

34 34 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING Bæredygtig byudvikling: Tænk tæt og grønt Et spøgelse går gennem Europa. Navnet på spøgelset er urban sprawl eller byspredning - på dansk. / Af Kjell Nilsson og Gertrud Jørgensen, Skov & landskab, Københavns Universitet Ifølge en rapport fra det europæiske miljøagentur blev et areal på størrelse med staten Luxembourg, fra år 1990 til 2000, i Europa konsumeret af byvækst og tilhørende infrastruktur. Det svarer til en øgning med 5,4 %. Det svarer også til at 0,25 % af Europas samlede landbrugs-, skovbrugs- og naturarealer i løbet af en tiårig periode er blevet konverteret til byformål. En kvart procent lyder måske ikke så voldsomt, men det skal ses i forhold til at byvæksten primært sker i de samme områder som havde en stærk vækst også i og 1980-erne. Og på længere sigt taler vi om rigtigt store arealer. En enkel ekstrapolering viser at hvis byerne vokser med 0,6 % om året leder det til en fordobling af byarealet på lidt mere end100 år. En anledning til den store vækst er at hver byboer bruger stadig mere plads. Siden midt i erne er byarealet vokset med 78 %, mens befolkningen i den samme periode kun er vokset med 33 %. Der har for eksempel aldrig boet så mange i Københavns kommune som i 1950, hvor byen havde indbyggere sammenlignet med i 2007 på det samme areal. Saneringerne af de dårligste boliger sendte folk fra Nørrebro og Vesterbro ud til parcelhuskvartererne i Herlev og Ballerup. Byplanteoretikere som Peter Hall og Michael Batty har opfordret til kamp imod byspredning, og EUkommissionen skriver i sit oplæg til en strategi for bymiljø at byspredning er den vigtigste udfordring for byplanlæggerne i Europa. De væsentligste ulemper (eller trusler) ved urban sprawl er ifølge EUprojektet SCATTER: - Forbrug af ikke fornybare ressourcer som fx produktiv agerjord - Tab eller fragmentering af naturområder - Øget transport og dermed øget energiforbrug og bidrag til klimaændringer nu ser vi tendenser i den modsatte - Lange rejsetider, bilkøer og dårlig udnyttelse af infrastruktur retning. Et aktuelt eksempel på byspredning, - Triste bymiljøer i byernes centrale dele men også på en opblødning af grænsen mellem by og land, er - Øget segregation og risiko for social polarisering vinderprojektet for den nye bydel Tankefuld i Svendborg. Den nye - Dårlig adgang til service for grupper med nedsat rørlighed bydel kommer stort set til at fylde lige så meget som det nuværende Svendborg, hvor der nu bor ca. Grænsen mellem by og land Danmark er et af de lande som, bortset fra udstykningerne langs med motorvejene, har haft nogenlunde styr på byspredningen. Men mennesker, mens der i den nye bydel kun kommer til at bo mellem og Tankefuld breder sig ud over det smukke Sydfynske landskab, helt Ved at øge andelen af grønt i byområderne kan temperaturstigninger mindskes.

35 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 35 De tætte byområder skal være rare at bo i, hvis byspredning skal undgås. op til bakkeformationen Egense Ås. Åsen, der blev dannet i sidste istid, hæver sig nu over det omkringliggende landskab. Når den omgives af bebyggelse, forsvinder den i landskabet, og oplevelsen af landskabet forsvinder med den i al fremtid. I vinderprojektet arbejder man bevidst med at skabe en diffus grænse mellem by og land. Det kan give fordele for den enkelte beboer, men ulemper for andre brugere. I Danmark har vi en lang tradition for en klar opdeling af by og land. Det har sikret gode produktionsvilkår for landbruget, men også medvirket til at skabe og bevare store landskabsoplevelser for alle som færdes der. Landskabet er en unik og begrænset ressource, som vi har været enige om at værne om. Et projekt som Tankefuld bryder klart med de værdier. Velafprøvede muligheder for at forhindre byspredning i vækstområder er: - Fredning af grønne kiler og åbne landskaber - Sammenfattende planer med klare og letforståelige mål og midler - Stabile bygrænser med god kontakt mellem by og landskaber - Planlægning og forvaltning af bynære landskaber med fokus på økosystem tjenester, biodiversitet, rekreation og friluftsliv - Sikring af gode og relativt tætte bymiljøer, hvor det er rart at bo Mere kompakte byer En måde at undgå byspredning er at gøre byerne mere kompakte. I regeringens oplæg Grønt ansvar debatoplæg om en strategi for bæredygtig udvikling er bæredygtige, kompakte byer en vigtig prioritet. Regeringen vil understøtte en bæredygtig byudvikling i retning af mere kompakte byer og ønsker at undgå utilsigtet byspredning i det åbne land for blandt andet herigennem at reducere transport- og energibehovet og give mulighed for en miljørigtig forvaltning af byens ressourcestrømme. Et af hovedargumenterne er at mindske energiforbruget og dermed bremse den globale opvarmning. Australieren Peter Newman har i et klassisk studie om vores afhængighed af bilismen vist at energiforbruget per indbygger er mindre i den kompakte by sammenlignet med i den spredte by, og det er siden fulgt op af danske forskere med samme resultat. Men den kompakte by er også en sårbar by, specielt når nyurbanismen er in med en bymæssig karakter i form af store befæstede arealer, selv i parcelhusenes forhaver. Det er her vi møder det man på engelsk taler om som the potential conflict between mitigation and adaption to climate change : Kompakte byer er godt for at mindske klimaforandringer på langt sigt, men de må også kunne modstå pres fra klimaforandringer her og nu. Grønne områder vigtige i kampen mod hedeslag Med den globale opvarmning stiger temperaturen, særligt i byerne. I Danmark forudsiger DMI s klimascenarier, at frem til 2100 vil årstemperaturen stige 0,6-4,7 C. I Sydeuropa kostede sidste hedebølge over mennesker livet bl.a. som følge af hedeslag og væskemangel. Men nu viser et netop afsluttet forskningsprojekt fra England, at flere grønne områder kan mindske temperaturstigninger- ne betragteligt. Beregningerne viser at man ved at øge andelen af grønt i boligområderne kan være med til at forhindre at byen opvarmes, da grønne områder - og især træer - har en evne til at sænke temperaturen. Bare 10 % mere grønt kan sænke temperaturen med 1,2 ºC i parcelhuskvarterer og 3,7 ºC i byens centrum. Det svarer nogenlunde til den temperaturstigning, man forventer frem til år når man ser bort fra det mest ekstreme scenarie for klimaet. Træerne og de grønne områder kompenserer for uundgåelige temperaturstigninger. Parker med mange træer og småskove er de køligste udearealer i byen. Således viser modelberegningerne over et klimascenarie i Manchester, at mens overfladetemperaturen i byens centrum i gennemsnit var 32,1 C var temperaturen i en større park blot 18,4 C. og monsterregn DMI s klimascenarier forudsiger desuden, at nedbøren frem til år 2100 vil fordele sig skævt med mindre sommerregn og mere vinternedbør, og at regnen generelt vil falde i voldsommere regnskyl.

36 36 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING De voldsommere regnskyl betyder i første omgang, at kloakkerne ikke kan følge med mere. Vi kan således forvente endnu flere af veje og kældre og udledning af urenset spildevand til hav, søer og åer. Her kan byernes grønne områder spille en særlig rolle i forhold til at forebygge disse problemer. Hvis man i et område har kapacitetsproblemer i kloakken kan løsningen være at få koordineret anlægsinvesteringen med andre af byens mål. Mange kvarterer, både bolig- og erhvervsområder, kan gøres mere attraktive ved hjælp af blå og grønne elementer. På den måde kan byens afvanding ikke blot sikre en fremkommelig og miljømæssigt forsvarlig by, men også understøtte byens øvrige visioner og politikker på helt andre områder end de rent afvandingsmæssige. Det er blandt andet formålet med forskningsprojektet Black, Blue and Green Integrated Infrastructure Planning as a Key to Sustainable Urban Water Systems ( Det er også muligt at afvande tæt befæstede byområder decentralt, f.eks. via forsinkelse på tage og pladser og nedsivning via underjordiske faskiner. Her er det dog afgørende, at vi har styr på kvaliteten af vandet. Når regnen skyller over byens overflader, ikke mindst de trafikerede arealer, forurenes det nemlig betydeligt. I Ørestad afprøves i øjeblikket en ny og lovende teknik til hurtig og effektiv rensning af regn fra veje. Den kompakte haveby Går det at forene de to standpunkter? På den ene side en tæt by med gode forudsætninger for kollektiv trafik og på den anden side en grøn by med kvaliteter for indbyggernes sundhed og livskvalitet? Malmø kommune har arbejdet med sin planlægning for at skabe et grønt miljø i den tætte bolig bebyggelse. Den nye bydel Västra Hamnen er planlagt og designet med fokus på Grønne overskudsarealer kan anvendes til fritidsbrug. adgang til naturen og på økologiske almindelig bebyggelse fra tiltag. Kommunens fremgangsmåde 1950 erne til et flagskib for bæredygtig byfornyelse. 90 % af hus- har været at bruge en grönytefaktor (standard for grønt areal) og holdningernes affald går til genbrug gröna punkter, bl.a. med inspiration fra Berlins bypolitik. Bygherren største grønne tag og et åbent og takket være Skandinaviens er således forpligtet til en grøn faktor på mindst 0,5, hvilket betyder af regnvandet er det lykkedes at kanalsystem som håndterer 70 % minimum. 50 m 2 plantedække for løse områdets store problemer hver 100 m 2 byggegrund. Desuden med oversvømmelser. har bygherren forpligtet sig til at opfylde mindst ti grønne punkter Den grønne infrastruktur fra en liste med i alt 35 mulige miljøvenlige initiativer. Det kan være ne, tætte og bæredygtige by er den Et andet vigtigt element i den grøn- alt fra anvendelse af hjemmehørende vilde planter, træer og gængelig for alle og som kobler grønne infrastruktur som er let til- buske, til lokal håndtering og kreativ byens parker og grønne områder brug af regnvand, opsætning af fuglekasser eller udlægning af erstat- og skove. sammen med omgivelsernes natur ningsbiotoper. I dag er der stadig pres på de Resultatet er blevet et markant grønne områder, og der bliver ofte grønt og blåt islæt af grønne tage, hugget en hæl og klippet en tå. Set gårdrum og legepladser, naturnære hvert for sig er det enkelte indgreb parker, vegetationsklædte facader, måske ikke så alvorligt. Det er samt ikke mindst utallige synlige, effekten af flere små indgreb, som åbne regnvandsbassiner og -kanaler med rigt indhold af grøn vand- konsekvenser. på længere sigt kan få alvorlige vegetation. I mange detaljer har Meget tyder på, at lovgivningen man i uderummet brugt naturmaterialer som sten, grus, træ, tegl, og to muligheder for at frede grønne på området er for svag. Der er i dag planter af hjemmehørende arter. områder i byen. Det ene er Naturbeskyttelsesloven, men den har pri- Et andet eksempel er Økostaden Augustenborg i Malmø, der er mært til formål at beskytte natur i blevet gennemrenoveret med det åbne land. Den anden mulighed er Bygningsfredningsloven. Det fokus på mere kvalitet i de grønne områder og på lokal håndtering af forudsætter imidlertid, at det grønne område ligger tæt på en beva- regnvand. Ved hjælp af EU-midler og tilskud fra svenske statskasse ringsværdig bygning. startede i 1998 et projekt for at Kommunerne har Planloven gøre Augustenborg til et socialt, som redskab. Kommuneplanen kan økonomisk og økologisk bæredygtigt boligområde. I dag, 10 år sene- den eksisterende og fremtidig grøn- bruges til at sikre hovedtrækkene i re er området forvandlet fra en ne struktur, mens lokalplaner kan fastlægge bindende bestemmelser for udformning af byens grønne rum, torve og pladser. Men kommunalbestyrelsen kan til enhver tid gå ind og ændre i bestemmelserne. Det er behov for et nyt og dynamisk instrument, som sætter fokus, ikke kun på at bevare men også udvikle byernes grønne infrastruktur. I Finland går man også ind for tættere byer, men samtidig har man udviklet et koncept med nationalstadsparker for at bevare byernes natur- og kulturværdier. Et af kriterierne for en nationalstadspark er at de grønne områder skal være sammenhængende så at man færdes fra én ende af byen via centrum til en den anden. Det er kommunerne selv der skal tage initiativet, men det er Miljøministeriet som uddeler titlen og som skal godkende forvaltningsplanen. På nuværende tidspunkt findes der fire finske byer Hämeenlinna, Heinola, Pori og Hanko hvis grønne infrastruktur har fået nationalparksstatus, og der er yderligere ti i pipeline. Hvornår får vi den første danske urbane nationalpark? Kilder: 1) EEA, European Environment Agency 2006: Urban sprawl in Europe the ignored challenge. European Environment Agency. Avaliable at 006_10/en (31. march 2008). 2) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER: MEDDELELSE FRA KOM- MISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PAR- LAMENTET om en temastrategi for bymiljøet, 2006 KOM(2005) 718. Find den på: df/com_2005_0718_da.pdf 3) Newman, Peter W.G. and Jeffrey R. Kenworthy, 1989: Cities and automobile dependence : a sourcebook. Gower publishers. 4) Se fx: - Næss, Petter, 1997: Fysisk planlegging og energibruk, Tano Aschehoug. ISBN: Hartoft-Nielsen, Peter: Byudvikling i store byer - mulige konsekvenser for transport. By- og Landsplanserien nr 17, 2002, Forskningscentret for Skov & Landskab. 5) Walsh, C.L., m fl. (eds.), 2007: Building Knowledge for a Changing Climate: collaborative research to understand and adapt to the impacts of climate change on infrastructure, the built environment and utilities. Newcastle University, (Downloaded June 2008)

37 Viden der bringer mennesker videre Jorden er giftig--- Forurenet jord er et vilkår som mange borgere må forholde sig til. Forureningen er opbygget gennem mange år og skyldes påvirkning fra trafik, industri og husholdninger. Derfor klassificeres jord i byzoner i dag som lettere forurenet, og jordflytning skal anmeldes til kommunen. Rambøll rådgiver om udarbejdelse af regulativer, tilpasning af områdeklassifikation samt borgerinddragelse og offentliggørelse til gavn for både borgere og miljø.

38 38 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING Byer skal være til at gå og opholde sig i Det er oppe i tiden at fremme betingelserne for cyklister og gående i byerne, men det har i årtier været ideologien for Gehl Architects, der rådgiver byer som New York og Beijing i, hvordan man skaber byer, der er rare for mennesker at opholde sig i. / Af Kristian Jørgensen Det er egentlig meget simpelt. Det handler om at indrette byer, så mennesker kan lide at leve i dem. Skab nogle pladser, hvor man kan opholde sig, gør det let at bevæge sig rundt i byen til fods og gør det nemt at komme ind til byen med offentlig transport. Det er nogle af grundreglerne for Gehl Architects, der vel ikke klinger så velkendt som Jørn Utzon og Henning Larsen, men som ikke desto mindre er lige så kendt ude i verden og har gjort nogle af verdens største byer til det, de er i dag. Det startede i 1971 med Jan Gehls Livet mellem husene, og i dag er tegnestuen efterspurgt verden over som rådgivere om, hvordan man skaber liv i byer og gør dem rare at være i. Lars Gemzøe, partner i Gehl Architects, holder på Danske Parkdage et foredrag om netop, hvordan man skaber byer, som er gode at opholde sig i. For det første er det vigtigt at finde ud af, hvad mennesker laver, når de er i byer. Det er meget af det, vi er opmærksomme på, når vi laver undersøgelser af byer: hvad laver mennesker i byerne, og hvad har de af behov, siger Lars Gemzøe. Gælder også helbred og klima Noget helt centralt er, at det er nemt og rart at færdes i en by uden at køre i bil vel at mærke, men ved at gå, cykle og sidde, fordi det er det, der skaber et godt bymiljø. Lars Gemzøe mener, at vi herhjemme har været gode til at dæmpe biltrafikken i byerne og gøre det attraktivt at cykle og gå, så man får blødere og venligere byer med plads til, at mennesker kan opholde sig i dem. Det er en kulturel forandring, der er sket over tid. Nu taler vi meget mere om, at byer skal være liveable (til at leve i, red.). Det er blevet et vigtigt kriterium: hvad er det, der gør det dejligt at opholde sig i en by?, siger han og tilføjer, at netop den vinkel er blevet meget mere aktuel inden for de seneste år, hvor også andre end byplanlæggere har fattet interesse for at give incitament til at gå og cykle i byen. Nu får det også betydning for helbredssektoren, fordi vi er blevet opmærksomme på livstilssygdomme, fordi vi får for lidt motion. Og det får også en anden gevinst med den globale opvarmning, hvis der er flere, der går og cykler, siger Lars Gemzøe. Øget internationalt fokus På grund af det øgede fokus på klimaspørgsmålet er der også opstået mere international opmærksomhed omkring det at skabe byer, der giver gode muligheder for at gå og cykle. For eksempel er Lars Gemzøe og Gehl Architects i gang med et projekt i New York, hvor man planlægger at anlægge 4000 kilometer cykelsti. Og i Beijing arbejder de med at finde alternativer til den nye dominerende biltrafik. Forstæderne står for skud Mens vi i Danmark har arbejdet meget med gågader og bykerner, så der er stadig områder at tage fat på. De fleste byer er gået i gang med at byudvikle tidligere industrikvarterer og havne, men det næste skridt bliver længere ude. Den næste udfordring er at gøre noget ved forstæderne, hvor man ifølge Lars Gemzøe bør begynde at bygge tættere, fordi der er alt for spredt bebyggelse til, at der bliver skabt liv. Gehl Architects har også rådgivet danske byer som Svendborg, Odense og Vejle, men over halvdelen af deres arbejde ligger i udlandet, hvor man blandt andet er involveret i Sydney, San Francisco, Seattle og Brisbane, men Lars Gemzøe fremhæver især Melbourne som et eksempel på en by, der har gennemgået en fantastisk

39 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 39 Gode muligheder for cyklister er med til at skabe gode byer for mennesker! udvikling. Den australske storby ligger ikke i et fantastisk landskab som eksempelvis Sydney, og byen er præget af mange brede gader, men på 15 år er byen gået fra at være en kedelig by med et tomt centrum til at fokusere på at skabe liv i bymidten, så Melbourne nu er kåret som den fjerdebedste by i verden at leve i. Det handler ifølge Lars Gemzøe om at finde ud af, hvilke kvaliteter der er til rådighed i byen, og hvilke ulemper man skal tage højde for. For eksempel skabte man liv i Melbournes store, brede gader ved at anlægge brede fortove og møblere gaderne, så de indbyder til, at man opholder sig i dem. Gehl Architects arbejdsmetoder er dog ikke god latin blandt alle arkitekter, fordi det er så lavpraktisk og ikke drejer sig så meget om den mere kunstneriske side af byernes udformning og arkitektur. Men der er prioriteringen klar for Lars Gemzøe: Vi vil gerne opnå æstetisk skønhed, men ikke på bekostning af, at der gives mulighed for at gå, stå og opholde sig og komme frem og tilbage. Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,- Ikke-medlemmer 3.850,- Til/frameldingsfrist 19. august 2008 konference Den nye europæiske affaldspolitik det nye affaldsrammedirektiv Tirsdag den 26. august 2008 kl i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Det nye affaldsrammedirektiv er lige på trapperne, da et politisk forlig mellem Rådet og Europa-Parlamentet forventes indgået lige inden sommerferien. På konferencen vil det nye affaldsrammedirektiv blive præsenteret og konsekvenser for både den danske og europæiske affaldssektor analyseres. Affaldsrammedirektivet vil bl.a. få direkte konsekvenser for organiseringen af den danske forbrændingssektor, som pt. afventer forhandlingsresultatet. Konferencen vil derfor også belyse konsekvenserne for den nye danske affaldssektor og det kommende politiske forlig. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf eller på

40 40 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING Fra industrihavn til moderne boligkvarter med fjordudsigt I Frederikssund er Sydkajen - et gammelt industripræget havneareal - og Tippen - en tidligere fyldplads - blevet forvandlet til et arkitektonisk spændende boligområde med fjordudsigt og et stort rekreativt areal. / Af Hans Bengtsson & Jørn Jensen, NIRAS samt Hans Riis Laursen, Frederikssund Kommune Nogle af kravene i de arkitektoniske visioner for Sydkajen og Tippen i Frederikssund var at skabe økonomisk fornuftige og alternative løsninger, som samtidig sikrer et samspil mellem fjord og land. Et centralt element i den skabte helhedsløsning var at etablere en kanal, som adskiller halvøen med Sydkajen og Tippen fra selve bymidten. Adgangen til halvøen foregår via en bro for biler og to mindre gangbroer. Stenværkshavnen i syd danner en blød overgang fra fjorden, mens Sydkajen i nord danner en byhavn med anløbsplads for lidt større skibe og en promenade, der fører over havnepladsen til bymidten. Tippen fungerer som et fremskudt udsigts- og opholdsområde. Resultatet er et populært boligområde, hvor huspriserne taler deres klare sprog. Her vil både tilflyttere og gamle Frederikssundere gerne bo. Oplagt vision Byudvikling i havneområder er blevet et vigtigt tema for mange kommuner og havne. De mest interessante og helstøbte løsninger bygger på god koordinering mellem flere fagdiscipliner, hvor kernen typisk er et konstruktivt samspil mellem anlægsteknik og miljøviden. Men for at opnå den mest hensigtsmæssige byggemodningsstrategi og de bedste løsninger kræver projektet en god dialog mellem de forskellige plan- og miljømyndigheder. En ny kanal indgik i de arkitektoniske visioner om at skabe en effektiv og lettere løsning i udviklingen af det nye bynære område Faktorer, som til fulde blev opfyldt i projektet. Her har været en god dialog mellem rådgivere, bygherre og de forskellige planmyndigheder. Uden denne gode dialog, var projektet næppe blevet realiseret efter byrådets oprindelige hensigter. Projektet skulle løse især to forhold: Sikre Tippen så området uden risiko kunne benyttes som rekreativt areal. Løsningen skulle dels hindre kontakt med forurenede jordlag og dels hindre udsivning af forurening fra Tippen til Roskilde Fjord, der er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde. Endvidere var det et ønske at sikre kystlinien, som var i en dårlig forfatning. En miljømæssig hensigtsmæssig disponering af overskudsjord fra udgravning af kanalen (ca m 3 jord). Det var mest hensigtsmæssigt at løse begge forhold i én sammenhæng, og da udformningen af Tippens bakke krævede tilførsel af betydelige jordmængder lå løsningen lige for: Overskudsjorden fra kanalen skulle naturligvis anvendes til bakken på Tippen.

41 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 41 Gammelt og nyt forenes smukt i den nye bydel med fjordudsigt i Frederikssunds gamle industrihavn Sydhavnen Et driftigt havneområde Halvøen (Sydkajen) er opstået ved opfyldning i 1920 erne og 1930 erne omkring en banedæmning for den midtsjællandske jernbane, der var i drift fra slutningen af 1920 erne til Gennem tiden har Halvøen huset stenværk, pakhuse og magasiner/siloer til korn, foderstoffer, gødning, trælast og kul. Der har også været tørbejdsning af korn med kviksølvholdige bejdsemidler, oplag af olie- /benzinprodukter, værft til reparation af både og tømmerhandel. Så det var ikke overraskende, at forskellige undersøgelser gennem tiden har dokumenteret forurening flere steder på halvøen. Tippen (ca m 2 ) blev etableret i årene som fyldplads for jord og bygningsmaterialer. Undersøgelser i 1990 erne har dokumenteret jord- og grundvandsforurening, og derfor er området registreret i henhold til den daværende affaldsdepotlov. gående kanal, broer med videre. På grund af områdets historik var det vigtigt at afklare, om jorden i kanaltracéet var forurenet og i givet fald hvor kraftigt. Så da de geotekniske forhold i kanaltracéet blev undersøgt, foretog vi samtidig en orienterende afklaring af jordens indhold af miljøfremmede stoffer såsom olie, PAH er (tjærestoffer) og tungmetaller. Undersøgelsen viste, at vi skulle forvente forurenet jord navnlig i den nordlige ende af kanaltracéet, mens vi kunne udgrave en større del intakt, ren jord i den sydlige del af tracéet. Da terrænudformningen af Tippen krævede mere jord, end der var fra kanaltracéet, ønskede Frederikssund Kommune yderligere at genanvende ca m 3 jord fra 4 forskellige bygge- og anlægspro- Broer over kanalen binder området sammen med de rekreative arealer, giver et utraditionelt miljø med havnestemning og gav samtidig en økonomisk fornuftig løsning i harmoni med de arkitektoniske visioner. Omfattende ændring af terrænet Planlægningsarkitekten ønskede at fastholde, at den nye bydel skulle separeres fra land ved en gennemjekter i kommunen. I samråd med Frederiksborg Amt blev jord fra kanalen og jord fra de 4 bygge- og anlægsprojekter dokumenteret og i henhold til Miljøbeskyttelsesloven blev der givet en 19-tilladelse til at genanvende den lettere forurenede jord. Kraftigere forurenet jord blev bortkørt til deponering og/eller rensning hos godkendt modtager. Der blev herefter udarbejdet et projektforslag for Tippen, hvor en slutafdækning med ren jord, og dræn for opsamling af perkolat gjorde, at lettere forurenet jord kunne anvendes i terrænudformningen. Dermed kunne arealet som planlagt bruges til rekreativt område. Projektet skulle også inddrage en omfattende kystsikring af selve Tippen. Da kystsikringen delvis skulle foretages på søterritoriet og delvis inden for strandbeskyttelseslinien krævede det både tilladelse af Kystdirektoratet efter kystbeskyttelsesloven og af Frederiksborg Amts efter naturbeskyttelsesloven. Frederiksborg Amt vurderede, at projektet ikke ville omfatte eller væsentligt påvirke det internationale naturbeskyttelsesområde, som projektområdet delvist ligger i og grænser

42 42 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING Den oprindelige helhedsplan er udarbejdet af Arkitekt Dan B. Hasløv. Allerede den gang var visionen at kombinere gammelt og nyt, rekreative områder og bymiljø, havn og strand. op til. Men da projektet indebar omfattende opfyldning på kystterritorium iværksatte HUR en VVMscreening. VVM-screeningen viste, at der ikke var behov for en egentlig VVM-redegørelse. Men selv om det kan synes som en kompliceret og omstændelig proces, har det givet et godt resultat: Projektet blev gennemført med et minimum af jordtransport og brug af brændstof, fordi det var muligt at genanvende både ren og lettere forurenet jord. Udgifterne til deponering af jord fra kanalen og fra diverse kommunale bygge- og anlægsprojekter blev lavere. Projektet fik derved også en positiv økonomisk effekt for andre projekter. Projektet har også medført en sikring mod udsivning til fjorden fra Tippen, og åbnet for en rekreativ udnyttelse af området. Budgettet holder Den ny bydel i Frederikssund Havn er nu blevet etableret og efter de retningslinier som det daværende byråd godkendte med beslutningsgrundlaget fra 1996/97. Den gang herskede der en del usikkerhed om forureningsgraden af underbunden, men merudgifterne til etablering af den nye kanal blev i 1996/97 skønnet til ca. 10 mio. kr. Med en fremskrivning af anlægsudgifterne med 4% over den 10-årige periode kan anlægsudgiften over perioden fremskrives til ca. 12,5-13 mio. kr, da udgifterne er afholdt successivt over 10 år. I denne periode har de udførende entreprenører i et godt samarbejde med kommunens teknikere og NIRAS på opgaven medvirket til ca anlægsprojekter. En summarisk gennemgang af anlægsudgifterne er opgjort i box 1. De samlede udgifter i faste priser har kunnet holdes på ca. 13,0 mio. kr., hvilket svarer forbavsende godt til det oprindeligt forventede. Men det samlede regnestykke bør også indregne de besparelser andre kommunale projekter har haft ved at kunne genanvende både ren og lettere forurenet jord på Tippen. Havde byrådet valgt ikke gennemført kanalprojektet, ville projektet være blevet ca. 8-9 mio. kroner billigere. Men denne merudgift opvejes dog rigeligt af, at hele området er blevet opgraderet med en værditilvækst, der må forventes langt at overstige de ekstra omkostninger.. Gennemtænkt byfornyelse Projektet er et godt eksempel på gennemtænkt byfornyelse, hvor relevante fagkompetencer finder tværgående løsninger, fremsynede politikere vælger de visionære projekter og langsigtet planlægning skaber en ny og meget attraktiv bydel. Det er ikke mærkeligt, at både nye og gamle borgere er glade for det spændende nye kvarter med både rekreative arealer og boliger med Ny Fjordudsigt i Frederikssund. BOX 1: Anlægsudgifter Frederikssund Havn Kanalprojektets 1. etape med gangbro år 2001 ca. 2,0 mio. kr. Tippen med operapladsens etablering år 2002 ca. 3,0 mio. kr. Nokken, Flytning 2 gange, delvist skøn år ca. 0,5 mio. kr. Vej- og fodgængerbro. 2.etape år 2003 ca. 2,0 mio. kr. Fiskerihavn med rampe for fiskerne (Tippen) år 2003 ca. 1,0 mio. kr. Sydkajen. Renovering* (år 2004 ca. 2,5 mio. kr.) Sydkajen. Promenaderenovering* (år ca. 0,5 mio. kr.) Kanalprojektets 3. etape med gangbro** år ca. 4,5 mio. kr. Relevante udgifter for kanalprojektet i alt, ex. moms ca. 13,0 mio.kr. * = Ej relevant for kanalprojektet ** = Jordforureningen udgjorde ekstra ca. 2,0 mio. kr.

43 Din kilde til viden også om bynær natur By og natur behøver ikke være modsætninger. Netop nu er NIRAS rådgiver på et projekt i Snejbjerg, hvor veje, kloaknet, bassiner og landskabsarkitektur er i tæt balance med natur, liv og menneskers færden. I Hedensted har vi indarbejdet fremtidens klimaforandringer i nutidens bynære natur og med Amager Strandpark fik københavnerne et tiltrængt åndehul. NIRAS leverer engageret og udfordrende rådgivning om dynamisk infrastruktur, bæredygtigt miljø og natur. Uanset om dine projekter er store eller små, er vi klar til at realisere dine visioner. Kontakt os og aftal et møde. NIRAS Sortemosevej Allerød Tlf

44 44 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING Landskabskaraktermetoden i praksis Kommunerne opfordres til at anvende en ny metode i forvaltningen af landskabet. Den har vist sig som en metodisk og helstøbt fremgangsmåde, der også har givet gode erfaringer med borgerinddragelse. / Af Helle Hangaard og Katrine Binzer, landskabsarkitekter Thing & Wainø Landskabsarkitekter Den nye metode inden for landskabsanalyse, landskabskaraktermetoden, har nu været udgivet i et lille års tid, med en opfordring fra staten til kommunerne om at bruge metoden i deres forvaltning af landskabet. Landskabsarkitekttegnestuen Thing og Wainø er et af de konsulentfirmaer, der har brugt metoden på konkrete projekter i det åbne land og vil med denne artikel dele nogle af de erfaringer, det har medført. Tegnestuens konsulentbistand har især omfattet fase 1-3 i analysen, der omfatter kortlægning, vurdering og strategi for landskabet og er udført på dele af kommuner og på mere specifikke projekter af mindre økonomisk tung karakter, end hvis hele og flere kommuner skulle kortlægges på én gang. Ned på jorden og ud i marken. Tilgangen til metoden har været nede på jorden og ude i marken. Tegnestuen har længe beskæftiget sig med landskabsanalyse, og det nye i forhold til regionplanernes mere sektorprægede analyser er, at den rumlige, visuelle analyse bliver en vigtig del af kortlægningen. Den giver et generelt, overordnet syn på landskabet, der kæder de kulturhistoriske og naturgeografiske skrivebordsanalyser sammen. Analysen af landskabet er således ikke kun et spørgsmål om at sidde ved skrivebordet og trække linjer på et kort, man må også ud i landskabet og verificere de oplysninger, man kan se på kortet, og udføre en rumlig og visuel analyse, der afdækker landskabets aktuelle rumlige og visuelle værdier og muligheder - et feltarbejde der er uundværligt som grundlag for forvaltningen af det åbne land. Målrettede analyser Tegnestuen har med gode resultater brugt landskabskaraktermetodens systematik i forbindelse med specifikke projekter i det åbne land. Ved projekter som eksempelvis placering af større trafikanlæg og skov samt kortlægning af landskabet som grundlag til helhedsplaner for landsbyer og senest en kortlægning og strategi for et landskab, hvor der skal udlægges ny byzone samt station. I arbejdet med projekterne er den grundlæggende landskabsanalyse udført efter landskabskaraktermetoden, suppleret med nødvendige observationer, analyser og strategier/forslag. Erfaringen med den nye metode er, at den virker som en god tjekliste, så alt bliver systematisk registreret og dokumenteret. Selvom metoden er udviklet med henblik på, at hele eller flere kommuner kortlægges under ét, har den sin ret på mindre områder, blandt andet fordi skalaen for analysen kan tilrettes den specifikke opgave, og fordi det systematiske analysearbejde kan genbruges ved et senere ønske om at udvide området. Ved at benytte den samme analysemetode i sådanne sammenhænge vil man teoretisk set kunne sammenstykke et analysekort for større sammenhængende områder, også selvom skalaen for de enkelte analyser vil variere. Det kan ses som en fordel for kommunerne, der således har mulighed for at komme i gang med karakterkortlægningen gennem anvendelsen ved konkrete opgaver, hvilket betyder, at kommunerne ikke bliver unødvendigt pressede på tid og økonomi. Konkrete eksempler Tegnestuen har brugt metoden på en opgave i Sønderjylland, hvor landskabet omkring fem forskellige landsbyer er blevet karakteriseret og beskrevet. Baggrunden for opgaven var, at kommunen og de fem lokale landsbylaug havde brug for et beslutningsgrundlag for en fremtidig disponering af landskabet. Landsbylaugene havde udarbejdet forskellige ønsker til deres lokalområde, lige fra flere rekreative muligheder til en samlingsplads og byudvikling. Ønskerne skal på sigt implementeres i en helhedsplan for landsbyerne i den udstrækning, ønskerne kan indpasses i landsbyen og det omgivende landskab. Projektet har ud over selve analysearbejdet indeholdt en borgerinddragelsesproces, hvor tegnestu-

45 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 45 Helhedsplan for Svanninge Bjerge med temaruter. en har formidlet analysens resultater til de lokale landsbylaug. Erfaringerne fra dette arbejde har været, at selvom de lokale beboere har haft en god overordnet forståelse af landskabet, er det af stor værdi for dem at få sat ord på de sammenhænge - både historisk, geologisk og biologisk - der har medført, at landskabet har fået sit særlige visuelle og rumlige udtryk og landskabskarakter en forståelse, der kan bruges til i det videre arbejde med at få implementeret ønsker og behov i helhedsplanen. I et andet projekt om udformning af en helhedsplan for Svanninge Bjerge, et stort skovområde på Sydfyn, er metodens systematik brugt i det indledende analyse- og kortlægningsarbejde. Baggrunden for arbejdet var at udpege områder, der kunne opfylde det opsatte mål for området om at formidle natur- og landskabshistoriske fortællinger i Svanninge Bjerge. Erfaringen fra dette arbejde er, at den tværfaglige tilgang til landskabet, hvor både biologiske, kulturhistoriske, driftmæssige og æstetiske hensyn kobles sammen, har givet en helstøbt plan for den fysiske udformning af skoven. Særlige områder i skoven blev udpeget på baggrund af landskabsanalysen. Det var områder med forskellige biologiske, driftsmæssige, landskabelige og historiske fortællinger, som hver især blev beskrevet og vurderet, og som vil blive formidlet til besøgende skovgæster gennem afmærkede temaruter. Den metodiske tilgang og beskrivelse af delområderne, gav desuden et godt og gennemarbejdet grundlag for en drift og plejeplan. Borgerinddragelse Erfaringer fra tegnestuens arbejde har vist, at man ved at inddrage borgerne i planlægningen, skaber en større forståelse og medejerskab for det pågældende projekt. Tegnestuen planlægger derfor at indgå i et udviklingsprojekt med Skov & Landskab: Landskabskarakteranalysen med borgerinddragelse - som redskab til lokal identitet og udvikling. Tanken med projektet er, at der omkring et antal udvalgte landsbyer - i samarbejde med lokalbefolkningen - kortlægges og vurderes landskabskvaliteter og rekreative muligheder med afsæt i Landskabskaraktermetoden. Der ønskes udviklet gode metoder til at inddrage lokalbefolkningen og andre aktører i udpegning af landskabets oplevelsesværdier, af adgangs- og aktivitetsmuligheder og udarbejdelse af en landskabsvision. Denne proces har til formål at kvalificere landskabskarakteranaly- sen og at styrke områdets identitet og beboernes tilknytning til deres lokale landskab. Der tages udgangspunkt i fordelen ved et samspil mellem børn og voksne i denne proces. Det er målet, at de identificerede brugsmønstre, værdisætninger og visioner indarbejdes i landskabsanalysen, og at der udformes en strategi for landskabet, med forslag til konkrete handlinger og fremtidige rammer for landskabsplanlægningen.

46 46 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING Ekspropriationer sikrer sammenhængende byudvikling I juni mødtes en delegation fra KL med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og miljøministeren. Missionen var klar, ekspropriationsdebatten skulle på rette spor igen. Folketingspolitikerne skulle høre kommunernes argumenter i sagen for, hvorfor ekspropriation er et nødvendigt og godt planlægningsredskab. / Af Birthe Rytter Hansen og Christina Føns, KL Baggrunden for et fælles møde mellem Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, KL og miljøministeren var, at der i de seneste måneder har været en række folketingspolitikere, som har udtalt skarp kritik af kommunernes ekspropriationer. Der har i den forbindelse været forslag om at begrænse kommunernes adgang til at ekspropriere. Samtidig har der været en skarp kritik af kommunernes erstatninger i forbindelse med ekspropriationerne. I debatten har der ofte været taget udgangspunkt i konkrete sager, hvor det alene er borgerens version, der har været bragt frem i lyset. Samtidig har miljøministeren igangsat et serviceeftersyn af planlovens ekspropriationshjemler for at vurdere, om der til efteråret skal fremsættes lovforslag om ændringer og måske helt ophævelse af kommunernes ret til at ekspropriere. For at debatten ikke skulle gå helt i selvsving og alene blive styret af fjernsynsbilleder af familier med små børn, der måtte flytte fra hus og hjem, var det kommunernes opfattelse, at der i debatten dels manglede objektive fakta om ekspropriation og dels kommunernes argumentation for, at ekspropriation er et nødvendigt og godt planlægningsredskab. Tre klare budskaber Kommunerne havde på mødet tre klare budskaber: 1. Ekspropriationsadgangen sikrer en hensigtsmæssig byudvikling: Et plansystem uden denne mulighed, eller hvor private skal have samme ret til at byudvikle som kommunerne, vil få stor betydning for den måde, byerne i fremtiden vil udvikle sig på. Byudviklingen vil blive meget skævt fordelt i landet, fordi private developere naturligvis kun vil byudvikle der, hvor de er sikre på at få deres penge hjem igen. Den langsigtede byudvikling, som er kernen i forsyningssikkerheden for erhvervs- og boliggrunde, bliver også en illusion. 2. Indbyggede retsgarantier: Der er indbyggede retssikkerhedsgarantier i de nuværende ekspropriationshjemler i medfør af planloven. Både spørgsmålet om kommunen kan ekspropriere, og spørgsmålet om ekspropriationserstatningens størrelse kan prøves dels af Naturklagenævnet og dels af Taksationskommissionen og Overtaksationskommissionen. I sidste ende kan begge spørgsmål også indbringes for domstolene. Der er således taget hånd om, at det er en alvorlig sag at ekspropriere, og at der derfor skal være maksimal mulighed for at få prøvet kommunens beslutning. 3. Få ekspropriationer: Der foretages forholdsvis få ekspropriationer i forhold til den samlede jord, som kommunerne opkøber til brug for byudvikling. Det betyder, at kommunerne anvender redskabet med omhu. Det er kun i de tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt, at kommunerne eksproprierer. Dette er også forklaringen på, at det ofte er bøvlesagerne, som ender som ekspropriationssager. Kommunerne har således pligt til i henhold til det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip at anvende det mindst indgribende værktøj over for borgerne først. Derfor skal kommunen forsøge at opnå en frivillig handel med de berørte lodsejere, før der træffes beslutning om ekspropriation. Under mødet fremgik det klart, at det er selve erstatningen, der er et af hovedproblemer set i forhold til kritikerne af systemet. Som systemet er i dag, skal lodsejeren have fuldstændig erstatning for sit tab, helt i tråd med de almindelige erstatningsretlige principper. Det betyder, at han skal stilles som om, han ikke var blevet eksproprieret. Han får derfor en erstatning for sin

47 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 47 Der foretages kun få ekspropriationer, så redskabet benyttes med omhu af kommunerne. Men det kan være nødvendigt for at sikre den rigtige byudvikling. jord og eventuelt bygninger ud fra en handelsværdi med et tillæg af en forventningsværdi, der er beregnet ud fra en vurdering af, hvad jorden skal bruges til og hvornår. Ofte har lodsejer store forventninger til at skulle sælge til meget høje priser, idet de har fået tilbudt en urealistisk høj pris for deres jord af private developere. Det er dog værd at bemærke, at priserne klart afspejler, at køberne ikke overtager den økonomiske risiko for jorden, fordi jorden købes med forbehold for at der for eksempel udarbejdes lokalplaner for området. I erstatningen er der heller ikke indbygget mulighed for at erstatte det personlige tab, som nogle politikere fremførte som et ønske. Omvendt er erstatningen skattefri, og det spiller en ikke uvæsentlig rolle i forhold til landmænd, der skal eksproprieres. Afslutningsvis på mødet orienterede miljøministeren om hans serviceeftersyn af planlovens ekspro- priationshjemler. Eftersynet består af en undersøgelse af kommunernes ekspropriationspraksis og erstatningsudmåling, og det er meningen, at der efter sommerferien skal være en politisk drøftelse om, hvorvidt der skal ske en ændring af planlovens ekspropriationshjemler.

48 48 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE Parkforvaltning: Driftskontrakter De 10 huskeregler Denne artikel præsenterer 10 huskeregler, der kan anvendes som hjælp i udformningen af driftskontrakter i forskellige sammenhænge. Der findes ikke en optimal udformning af driftskontrakten. Udformningen er derimod et spørgsmål om afvejningen af fordele og ulemper ved hvert valg i den konkrete sammenhæng. / Af cand. scient. adm. Andrej Christian Lindholst, Udbudskonsulent, ansat i Frederiksberg Kommune. Set i lyset af de mange krav der stilles til dagens parkforvaltning, er spørgsmålet om, hvordan parkforvalteren udformer sine driftskontrakter til stadighed aktuelt. Svaret er ikke givet på forhånd. Hvad der virker i en sammenhæng, virker ikke nødvendigvis i en anden sammenhæng. Sammenhængen bestemmes blandt andet af hvilke formål og værdier, der er defineret for driften, hvilke ressourcer og kompetencer, der er rådighed, hvilke typer af grønne områder parkforvaltningen har ansvar for, hvilke typer af brugere, der anvender de grønne områder, samt hvordan markedssituationen ser ud. Det er i forhold til de forskellige aspekter i den konkrete sammenhæng, at driftskontrakten bør udformes. Der findes ikke en optimal kontrakt der kan løse alle problemer på en gang. Derimod bør parkforvalteren afklare hvilke fordele og ulemper, der er ved hvert valg, i udformningen af kontrakten. I følgende præsenteres 10 huskeregler, som parkforvalteren kan anvende som hjælp til at udforme en driftskontrakt i en konkret sammenhæng og dermed sikre balance og helhed i kontrakten. Hver huskeregel skal afvejes og tænkes sammen de andre huskeregler. 1. Koordiner aktiviteter Det mest afgørende formål med kontrakten er at sikre koordination af aktiviteter mellem forvalter og tjenesteyder. Dette omhandler spørgsmål vedrørende hvad, hvor, hvornår og hvordan. Standardtilgangen til koordinering af grønne driftskontrakter har bygget på specifikation, prissætning, levering og kontrol af teknisk definerede ydelser (fx gennem angivelser af mængder, frekvenser samt tilstands- og udførselskrav). I standardtilgangen anses kontrakten som en ramme for løbende køb og salg af specificerede og prissatte ydelser. Omdrejningspunktet er: hvad kan jeg få/hvad får jeg?. Hertil findes en række former for udvidet koordination, der enten kan komplementere eller erstatte standardtilgangen. Dette kan fx omhandle servicemål, strategi, handleplaner, åbne regnskaber, økonomiske incitamenter og bonusordninger, fælles planlægning eller mere omfattende samarbejdsmodeller (fx en partneringaftale). Et nyt omdrejningspunkt for koordination bliver her: hvad gør vi/hvad kan vi gøre bedre? Dårlig og/eller manglende koordination kan føre til, at aktiviteter ikke har tilstrækkelig værdi eller at parterne sub -optimerer egne interesser på bekostning af modparten. 2. Afvej for og imod decentralisering Et andet vigtigt valg er beslutningen om, hvor snitfladerne skal gå mellem forvalter og tjenesteyder. Centralisering af kontrakten betyder, at forvalteren træffer alle valg angående aktiviteter (driften). Omvendt betyder decentralisering, at tjenesteyderen får rettigheder til at træffe beslutninger vedrørende aktiviteter. En god kontrakt bør decentralisere beslutninger til det niveau, der har størst indsigt i de enkelte aktiviteter. Fordelen er, at risikoen for at vigtig viden ignoreres minimeres, samt at forbruget af tid og ressourcer til udarbejdning og formidling af information ligeledes minimeres. Bagsiden ved decentralisering er en øget risiko for manglende overordnet koordination og gensidighed i kontrakten. 3. Håndter risiko og usikkerhed Minimering af risiko og usikkerhed er afgørende for en rationel planlægning af aktiviteter. Planlægning og drift af fx grønne områder er genstand for en række specielle usikkerheder og risici. Nogle eksempler herpå er fx vejrforhold (fx nedbør eller temperatur), økosystemer (fx plantesygdomme), brugeradfærd (fx hærværk), politiske prioriteringer (fx budgetter) eller

49 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 49 De 10 huskeregler til driftskontrakter er skabt med afsæt i 15 parkforvaltningers erfaringer med udbud og udlicitering. priser på produktionsfaktorer (fx løn). Hertil kan der være usikkerhed omkring modpartens adfærd. Fx kan tjenesteyderen have en risiko ved tilfældig eller varierende anvendelse af kontrol. Manglende adressering af risiko og usikkerhed kan vanskeliggøre korrekt prissætning af kontrakten i udbudsprocessen og dermed enten fordyre kontrakten eller skabe vanskeligheder, når priserne ikke sikrer tjenesteyderen et tilstrækkeligt økonomisk resultat. Såfremt forvalteren ensidigt ønsker at have så stor fleksibilitet eller sikkerhed i kontrakten som muligt (fx gennem centralisering), kan dette anses som en øget økonomisk risiko for tjenesteyderen (fx i planlægningen af driften). Stor vægt på tilstandskrav medfører her øget økonomisk risiko for tjenesteyderen, mens udførselskrav (under forudsætning af faste frekvenser) mindsker risikoen. 4. Faciliter kommunikation og samarbejde Standardtilgangen lægger ikke vægt på samarbejde og kommunikation. Der er derfor ikke nogen formaliserede muligheder/rettigheder til at afstemme forventninger, optimere og arbejdet i de pågældende områder. Kontrakten bør derfor tilskynde tjeneteyderen til at foretage specialiserede investeringer og udvikle og bevare unik viden. Specialiserede investeringer eller unik viden vil miste produktionsmæssig værdi, såfremt disse ikke anvendes i den pågældende kontrakt. Dette kan skabe problemer med uligevægt i en forhandlingssituation. For tjenesteyderen vil det være et problem såfremt, at specialiserede investeringer ikke får lov til at tjene sig hjem. I et længere tidsperspektiv vil det være et problem for forvalteren såfremt, at tjenesteyder afholder sig fra at foretage specialiserede investeringer eller ikke bevarer unik viden. 7. Håndter opportunisme Det primære motiv for at indgå en driftskontrakt er oftest forventningen om, at kunne sikre den bedst mulige økonomi. I forlængelse heraf kan forvalteren og tjenesteyderen forstås som to sæt af rationelle økonomiske beslutninger. For at optimere værdien i en kontrakt kan en part dog have en tilskyndelse til at handle opportunistisk. Dette omfatter blandt andet tilbageholaktiviteter, udveksle erfaringer eller håndtere konflikter og/eller rette op på mindre fejl/misforståelser førend de udvikler sig til større problemer. Kommunikation og samarbejde vil endvidere sikre at forvalter og tjenesteyder i større grad har den nødvendige information til rådighed for deres arbejde, samt at kompetencer kan anvendes mere optimalt. Kommunikation og samarbejde organiseres ofte uformelt på ad hoc basis, såfremt dette ikke er formaliseret i kontrakten. En uformel organisering er dog sårbar overfor udskiftninger i personale eller længerevarende problemer. En formalisering og aktiv opbakning kan sikre at kommunikation og samarbejde løbende fungerer optimalt. Bagsiden ved en formalisering er øgede omkostninger til kontraktstyring i form af anvendt tid og ressourcer. 5. Fastsæt kompetencekrav Både forvalter og tjenesteyder skal besidde de rette kompetencer for at kunne udfylde deres respektive roller i kontrakten. Man kan skelne mellem tekniske og basale/udvide kontraktmæssige kompetencer samt evnen til aktivt og/eller passivt at varetage modpartens interesser (udvise goodwill ). Standardtilgangen forudsættes af tekniske og basale kontraktmæssige kompetencer. Dette omfatter blandt andet evnen til at definere hvilket arbejde, der skal leveres på en klar og entydig måde, samt evnen til at levere det aftalte arbejde i overensstemmelse med kontraktens kravspecifikation. Mere avancerede tilgange såsom partnerskabsbaseret udlicitering forudsættes endvidere af udvidede kontraktmæssige kompetencer og evnen til aktivt eller passivt at varetage modpartens interesser. Dette omfatter blandt andet evnen til at kunne definere strategiske målsætninger, indgå i samarbejde, løse konflikter på et tidligt stadie eller en organisation der kan arbejde med åbne regnskaber. Udfordringen er at sikre, at det rette kompetenceniveau er til stede, eller kan udvikles i løbet af kontraktperioden. 6. Skab investeringer og kontinuitet En optimal prissætning af kontrakten kræver oftest specialiserede investeringer i maskiner og mandskab eller en unik viden om driften

50 50 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE Huskeregel De 10 huskeregler Beskrivelse 1. Koordiner aktiviteter Hvad, hvor, hvordan, hvornår? 2. Afvej for og imod decentralisering Hvem gør hvad, hvor, hvordan og hvornår? 3. Håndter risiko og usikkerhed Risiko og usikkerhed bør afklares og minimeres 4. Faciliter samarbejde og kommunikation Samtale fremmer forståelsen, forebygger problemer og sikrer udvikling 5. Fastsæt kompetencekrav Kompetence er en nødvendig forudsætning 6. Skab investeringer og kontinuitet Optimale priser kræver optimale produktionsmæssige investeringer 7. Håndter opportunisme Kontrakten skal forebygge tendenser til sub -optimeringer 8. Skab engagement og motivation Arbejdsglæde er væsentligt for både parkforvalter og tjenesteyder 9. Minimer omkostninger En aktivitet skal tilføre værdier større end omkostningerne. 10. Skab klarhed Kontrakten skal være en forståelig ramme for den grønne drift. ikke koordineres og justeres løbende, øger det risikoen for, at der forekommer aktiviteter, der ikke bidrager med tilstrækkelig værdi. Ressourcerne risikerer at blive spildt på de forkerte aktiviteter. 10. Skab klarhed Mere omfattende og detaljerede kontrakter er en måde at sikre et komplet grundlag for parkforvalteren og tjenesteyderens arbejde. Set i sin helhed kan en omfattende og detaljeret kontrakt dog samtidig være ugennemskuelig og uforståelig. Det kan efterfølgende være vanskeligt at koordinere aktiviteterne eller varetage interesser rationelt på grundlag af kontrakten. Alle aspekter i kontrakten bør således gennemgås og afvejes for og imod, hvilken klarhed de skaber for arbejdet. delse/fordrejning af information, udeladelse af aktiviteter, samt snyd og løftebrud. Anvendelsen af kontrolinstrumenter er en måde at forebygge opportunistisk adfærd. Her er det afgørende at kontrolinstrumenterne er troværdige. Troværdigheden afhænger dog ikke kun af udformningen og anvendelsen af kontrolinstrumenterne, men også af den kontekst de skal fungere i. I tilfælde af at prissætningen har været for lav, vil kontrolinstrumenter fx have en tendens til at være ineffektive. En overvægt af kontrolinstrumenter vil endvidere indebære omkostninger i sig selv, der skal afvejes i forhold deres værdi for hele kontrakten. Fokus kan fx flytte sig fra sikring af samarbejde og forebyggelse af konflikter, eller tage tid fra vigtige planlægning- og udviklingsopgaver. særligt. Indre motivation og engagement er afgørende, såfremt opgaverne er mere sammensatte eller krævende i deres natur. Standardtilgangen medtænkter ikke aktivt muligheden for at sikre motivation og engagement og kan i uheldige tilfælde føre til at engagement og motivation mindskes. Behovet for at minimere risikoen for opportunisme ved hjælp af kontrolinstrumenter skal afvejes i forhold til en aktiv indsat for at sikre motivation og engagement. Det handler om i fællesskab at kunne supplere et fokus på hvad kan jeg få/hvad får jeg? med et fokus på hvad gør vi/hvad kan vi gøre bedre? 9. Minimer omkostninger Før kontraktstarten er der omkostninger til udarbejdning, indgåelse, investeringer og forberedelse af kontrakten. Efter kontraktstart er der omkostninger til styring, kommunikation, samarbejde og kontrol. Effektiv håndtering af huskereglerne 1-8 bidrager i det store hele til øgede omkostninger til kontraktstyring. Hovedreglen er at sådanne omkostninger bør minimeres i størst muligt omfang. På den anden side bidrager kontraktstyringen også til at der udarbejdes information, der kan anvendes i den løbende koordination og justering af aktiviteter. Såfremt aktiviteterne Anvendelsen af de 10 huskeregler De 10 huskeregler er udviklet ved at kombinere forskellige teoretiske perspektiver med 15 parkforvaltningers erfaringer med udbud og udlicitering. De 10 huskeregler sammenfatter således erfaringer med udbud og udlicitering på en måde, der kan anvendes fremadrettet. Anvendelsen af de 10 huskeregler forudsættes endvidere af et kendskab til forskellige typer af kontraktinstrumenter. De 10 huskeregler kan derfor med fordel anvendes til at nytænke eller supplere de eksisterende kvalitetsbeskrivelser, partnering-samarbejder eller BUMmodeller, der forefindes i branchen. De 10 huskeregler kan dog også anvendes til at stille nye spørgsmål og efterspørge nye kontraktinstrumenter og modeller. 8. Skab engagement og motivation Udover det økonomiske motiv kan forvalter og tjenesteyder også engageres og motiveres ved en indre arbejdsglæde. Dette gælder fx ved opgaver, der er professionelt og personligt udfordrende, eller opfattes som interessante eller noget Der stilles mange krav til dagens parkforvaltning - også fra brugerne, 1) Artiklen bygger på resultaterne fra ph.d.- projektet: partnerskaber i parkforvaltningen? Projektet har været finansieret af Vejdirektoratet, HedeDanmark, samt Skov & Landskab. Den 30. September 2008 vil projektet blive præsenteret og diskuteret ved et ph.d.-forsvar på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Forfatteren vil endvidere holde oplæg på danske parkdage 2008.

51 Islands DK-2300 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 51 I alt 44 ingeniørvirksomheder kan hjælpe dig med: Rådgivningsydelser i forbindelse med planlægning Bygherrerådgivningsydelser Rådgivende ingeniørydelser projekter anlæg Rådgivende ingeniørydelser projekter byggeri Nu kan du købe rådgivende ingeniører uden at gå i udbud SKI har gennemført et omfattende udbud og fundet 44 virksomheder, som kan løfte dine offentlige rådgivningsopgaver. Naturligvis på de fordelagtige SKI-vilkår. Skal du bruge en rådgivende ingeniør, behøver du altså ikke gå i udbud. Du kan efter saglig og objektiv argumentation vælge en af vores leverandører eller yderligere konkurrenceudsætte dit projekt ved hjælp af et miniudbud. Under alle omstændigheder sparer du tid og ressourcer, som du kan bruge på andre aktiviteter. Til glæde for dem det egentlig handler om, borgerne. Flere penge til dem, det egentlig handler om SKI er en indkøbscentral, der gennemfører EUudbud på vegne af det offentlige. Det er en fordel at samle det offentliges udbudsforretninger, da det sparer tid, ressourcer og ofte giver bedre aftaler end den enkelte enhed selv kan opnå. Udbuddene udmønter sig i attraktive indkøbsaftaler, der fremmer og effektiviserer offentligt indkøb, og dermed er et bidrag til at sikre den danske velfærd. Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Brygge 55 København S Tlf Fax [email protected] Læs mere på

52 52 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE Fællesoffentligt flyfotoarkiv i Region Syddanmark Nu kan borgerne i Region Syddanmark se tilbage i tiden på internettet. En omfattende samling af mere end flyfotos - hvor de ældste er fra gøres nu tilgængelig for offentligheden. / Af Niels-Peter Jensen, I GIS, og Lars Aaboe Kristensen, Esbjerg Kommune Det er et unikt samarbejde mellem Miljøministeriets to miljøcentre i Odense og Ribe, Region Syddanmark samt alle regionens 22 kommuner, der står bag projektet om et offentligt flyfotoarkiv i Region Syddanmark. Kommunerne er repræsenteret via de to kortsamarbejder Sydkort og Grundkort Fyn, som også har været tovholdere for projektet. Konsulentvirksomhederne I GIS og U-GIS, begge fra Århus, har stået for det tekniske, hvor deres web-applikationer I Archive og KortInfo udgør motoren i arkivet. I Archive håndterer store datamængder fra flyfoto- og billedarkiver. I Archive limer geokodede enkeltbilleder sammen til en mosaik og kan dels benyttes som en webgis, hvor alle med en internet browser kan se billedmaterialet, og dels som en WMS-service, der leverer billeder til en hvilken som helst GIS, der understøtter dette, f.eks. MapInfo, ArcGIS og GeoMedia. Lige nu er der ca flyfotos i I Archive, som spænder over en lang tidsperiode, fra 1945 frem til Og mere er på vej, idet flere kommuner har bestilt årgang 1945, som er fotograferet af Royal Air Force, så hele den jyske del af regionen får årgangen. Hvert enkelt billede måler i original 24 x 24 cm og er scannet i 1200 dpi, hvilket for et sort/hvid billede giver en filstørrelse på 130 Mb. Det er altså betydelige datamængder, der skal håndteres af systemet. Arkivets funktioner Et skærmbillede fra I Archive består af en række enkeltbilleder, der vises med en ramme omkring. Når der panoreres, skifter placeringen af de enkelte billeder, så billedet nærmest centrum lægges øverst. Derudover beskæres rammen af det enkelte foto løbende, så kun den centrale del bliver brugt. Derved opnås den fordel, at det er den bedste del af et billede, der bliver brugt, og at billederne udgør et sammenhængende sømløst kort. En fysisk beskæring af de skannede billedfiler, inden det lægges ind i I Archive, er dermed ikke nødvendig. Det sikrer, at der ikke opstår huller i den dannede mosaik, hvis beskæringen har været for kraftig, og ikke mindst at der kan ændres på dette, hvis behovet efterfølgende opstår. En anden fordel er, at det kan gøres muligt at hente et originalt billede ned via nettet. Hvert enkelt billede registreres med koordinater, så det lægger sig geografisk rigtigt. Registreringen er en såkaldt 1. ordens tilpasning. En sådan tilpasning er ikke altid lige præcis, men den er fundet tilstrækkelig, da det kun er den midterste del af billedet, der benyttes. Metodens klare fordel er, at den gør det økonomisk overkommeligt at lave geo-refereringen og derfor muligt at lægge de mange serier ind i systemet. I Archive er som nævnt både en WMS og en WebGIS løsning. I webgis løsningen kan I Archive Nye anvendelser I Ribe Amts sidste dage gennemgik en arkæolog noget af det nyscannede materiale. På 3 dage var det muligt at registrere et stort antal ikke tidligere kendte overpløjede gravhøje. Det var nemlig sådan, at mekaniseringen af landbruget, som skete da de tidligste flyfotooptagelser blev taget, gjorde at man kunne pløje lidt dybere end man tidligere kunne med hestetrukne plove. Derfor kunne man registrere farveforskelle i jorden der hvor de overpløjede gravhøje lå. Digitaliseringen gjorde, at han langt hurtigere kunne gennemgå et omfattende antal fotos og foretage GIS-registreringen, end hvis det sammen skulle foregå ud og ind af et kortskab. materiale vises sammen med andre data. Det er selvfølgelig muligt at skifte mellem de enkelte serier, men der er også andre muligheder, for eksempel opmåling

53 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 53 Figur 1: Dækningskort over serier fra I Archive i regionen. I alt 50 serier er lagt ind. Serierne varierer i skala fra 1:2.000 til 1: eller optegning af arealer, foretage stedsøgning samt selvfølgelig at lave en udskrift. Endvidere er det muligt at benytte en rullegardinfunktion, så man kan se på to årgange på en gang. WebGIS løsningen baserer sig på KortInfo fra U-GIS. WMS løsningen gør, at I Archive materialet kan benyttes i en hvilken som helst GIS, der understøtter wms, f.eks. MapInfo, ArcGIS og GeoMedia. Hermed kan billedmaterialet vises sammen med organisationens andre data. Også andre applikationer, f.eks. CAD kan benytte WMS. Desuden kan de fleste webgis løsninger trække på en WMS og dermed på I Archive. Interessenterne får dermed fleksible muligheder for at distribuere flyfotografierne i egne interne applikationer og eksternt til borgere og virksomheder. Baggrund for projektet Baggrunden for flyfotoarkivet er reelt kommunalreformen. Amternes aktiver skulle fordeles sammen med opgaverne til stat, regioner og kommuner. Amternes analoge flyfotoarkiver, som er opbygget gennem årene med regelmæssige systematiske overflyvninger, har været anvendt som vigtig dokumentation i en bred vifte af forskellige faglige sammenhænge. Alle tre myndighedsniveauer ville have behov for adgang til arkiverne, hvis de skulle kunne løse deres opgaver. Derfor lod de fleste måske alle - af landets amter arkiverne scanne, så de nu kunne fordeles i kopi. Dermed var det helt basale behov dækket; nemlig elementær adgang til data. Men det blev hurtigt klart, at det kunne gøres endnu bedre og til en overkommelig pris. Hvis de scannede filer kunne præsenteres i en sammenhæng - a la det vi kender fra ortofotos på en enkel fleksibel måde, ville det give en betydelig serviceforbedring for kolleger, borgere og virksomheder. Der blev netværket på kryds og tværs, forventninger, teknik og økonomi blev afklaret, og sidste sommer blev alle enige om den kontrakt, der danner den formelle ramme om projektet. Efter projektet har alle adgang til data via internettet. Vi er nu i stand til at finde de ønskede oplysninger langt hurtigere end før og kan se billederne i en sammenhæng a la ortofotos. Eksempelvis i forbindelse med en 3-sag efter naturbeskyttelsesloven, hvor en erfaren sagsbehandler skønner, at op mod 75 Figur 2: To skærmudsnit der viser hvordan I Archive løbende lægger det centrale billede øverst. Til venstre er billedet med den blå ramme øverst, mens det til højre er billedet med den røde ramme der er øverst. procent af de såkaldte statussager fremover kan behandles ved udelukkende at bruge de digitale flyfoto og altså uden at skulle bruge tid på at finde papirbillederne frem i arkivet, som er temmelig tidkrævende. Groft skønnet vil det svare til en besparelse eller potentiel produktivitetsforbedring på 1 /2-1 dag pr. uge i en gruppe på 3 3- medarbejdere eller sparede kroner om året. Hvad har det kostet? Amternes scanning af de analoge kontaktkopier skønnes til ca. 1 million kroner for området, der dækker region Syddanmark. Som eksempel havde Ribe Amt en udgift på for stk. Efterbehandlingen dvs. geokodning og indlægning i I Archive m.v. - beløber sig til knap kroner, og endelig vil der fremover være en fast driftsudgift til hosting m.v. Ved at gennemføre projektet som sammenskudsgilde mellem tre myndighedsniveauer, herunder 22 kommuner, er det en klar opfattelse, at den enkelte myndighed gør en god handel, hvad enten det er en kommune, regionen eller et miljøcenter.

54 54 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE Figur 4: Eksempel på WMS i ArcGIS. Esbjerg kommune har bl.a. fået lagt detaljerede billeder ind i løsningen. Her er fotos fra 1972 af Esbjerg havn optaget i 1:2000. Perspektiver nu i gang med at skabe tilsvarende år er blevet enige om én lands- Som nævnt er projektet gennem- måske komme til at virke lidt kun- flyfoto-arkiver på nettet. Her kan de dækkende flyfoto-portal, som ført for at sætte myndighederne i stigt at skulle tænke i gamle amts- også se behovet, og i Region Syd løbende bliver suppleret med opta- stand til blandt andet at løse de grænser, eller for den sags skyld i har vi bevist, at samarbejde mellem gelser, der måtte dukke op rundt opgaver, som de har arvet fra nye regionsgrænser. Nogle kom- myndighedsniveauer kan etableres. om i landets arkiver. Der er eksem- amterne. Det alene bærer argu- muner i andre dele af landet er lige For disse nye brugere kan det Hvem ved måske vi om nogle pler på optagelser fra 1920 erne. mentet for investeringen. Men der Kunne man få det hele med, vil er nogle gratis sidegevinster : landets udvikling kunne dokumen- De digitale flyfotos kan uden teres i en ganske pæn periode, og omkostninger stilles til rådighed dermed vil man få et solidt værktøj for offentligheden, enten via til mangeartede offentlige arbejds- KortInfo, som er omtalt, eller opgaver, men også et både nyttigt egne WebGIS-applikationer. og sjovt redskab for historisk inte- Den øgede tilgængelighed giver resserede institutioner og private. mulighed for nye afledte anvendelser. Det kan være hos os Se flyfotoarkivet på denne web- selv, eller det kan være museer, adresse: universiteter, lokalhistoriske arki- drift.kortinfo.net/map.aspx?site=i- ver, foreninger, som fremover Archive&Page=Syddanmark kan blive i stand til at løse opgaver eller generere viden, som ellers ikke var muligt på grund af tid, økonomi eller blot adgang til data. Figur 3: I Archive/KortInfo hvor dobbelt baggrundskort er aktiveret. Den blå linje kan skydes til begge sider.

55 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 55 DANTONIT A/S INDVINDER OG FORARBEJDER BENTONIT FRA TÅSINGE Dermed er det på en miljømæssig forsvarlig måde blevet muligt at anvende dansk bentonit til en lang række forskellige formål: Opbygning af vandtætte membraner under og over deponier. Etablering af slidsevægge til inddæmning af forureningsstrømme. Forsegling af nedlagte vandboringer og brønde. Opbygning af membraner i søer, regnvandsbassiner og vandhuller. Sikring mod nedsivning af forurenende stoffer fra f.eks. parkeringspladser og tankanlæg. Bentonit er en plastisk lerart, dannet for mere end 50 mio. år siden ved erosion af vulkansk aske. Bentonits høje indhold af lermineralet montmorillonit giver den de unikke egenskaber som gør den velegnet til opbygning af vandtætte membraner. Hent mere information på eller kontakt os på Dantonit A/S Energivej Odense S

56 56 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE Ny samarbejdsform om transport af affald Vestforbrænding vil skabe en ny samarbejdsform mellem transportører og genbrugsstationer omkring affaldstransporten og de tilhørende opgaver. Grontmij Carl bro skal hjælpe med at se på rammerne for ny partnerskabsaftale. / Af Specialkonsulent Brit Schøt-Nielsen, Vestforbrænding, og chefkonsulent Birgitte Fjeldberg, Grontmij Carl Bro. Byggebranchen benytter OPP og andre typer af partnerskaber. Nu skal tankegangen om nye samarbejdsformer også prøves af i affaldssektoren. Mængderne af affald stiger i disse år på de danske genbrugsstationer, og der er behov for at optimere aftalerne om transport af affaldet. Vestforbrænding og Grontmij Carl Bro har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der er gået i gang med at se på rammerne for et anderledes og bedre samarbejde mellem genbrugsstationerne og de entreprenører, der står for transporten af affald fra stationerne til behandlingsanlæg. I arbejdsgruppen lægger vi op til en helt ny måde at samarbejde på i sektoren en invitation til at se anderledes på opgaverne, som forhåbentlig kan danne forbillede for mange andre aftaler i affaldsbranchen. Vi ser ikke kun på økonomi, men også på hvordan vi kan optimere drift og service. Transporten sidder med ved bordet Transportopgavernes karakter og omfang gør, at OPP og partnering ikke vil være relevante. Derfor lader vi os blot inspirere af disse samarbejdsformer og kalder samarbejdsformen partnerskabsaftale, så det ikke forveksles med OPP og partnering. Vestforbrænding og Grontmij Carl Bro har inddraget eksterne sparringspartnere i arbejdsgruppen for at få belyst alle muligheder omkring en partnerskabsaftale og for at få beskrevet indholdet af aftalerne så præcist og kvalificeret som muligt. Flere af partnerne har erfaring med partnering. Dansk Industri sidder med ved bordet som repræsentant for transportørerne. Fra branchen ser vi positivt på Vestforbrændings initiativ. Det er godt, at man overvejer nye måder at udbyde på, og det bliver spændende at følge udbuddet. Vi håber, at der bliver større fokus på den gode dialog om løsningen af opgaverne end i dag, hvor udbuddene af transportopgaver ofte er ledsaget af bodsbestemmelser, udtaler direktør Michael Svane fra DI Transport transportens brancheforening i DI. Det er pladsfolkene på genbrugsstationerne, der sammen med affaldstransportørerne skal praktisere aftalen i hverdagen. Derfor er det vigtigt at få deres erfaringer og vurderinger inddraget i arbejdet. Desuden ser arbejdsgruppen også på de økonomiske incitamenter i forbindelse med opgaven, så vi sikrer, at de parametre, der måles på, bliver en motiveringsfaktor for et godt samarbejde. Det er også vigtigt, at der fra begyndelsen opbygges en gensidig tillid mellem partnerne. Derfor bliver åbne regnskaber et centralt element i aftalen. Perspektiver for hele affaldssektoren Vestforbrænding vil begynde med at udbyde transporten fra Ballerup Genbrugsstation. Hvis det lykkes at få transportøren til at se opgaven som noget andet og mere end blot containerkørsel, så er vi godt på vej mod målet. Bliver projektet en succes her, og både pladspersonale og transportører finder sig godt til rette i samarbejdet, vil Vestforbrænding lade samtlige aftaler om transport fra 24 genbrugsstationer udbyde som partnerskabsaftaler.

57 Den direkte vej til markedsrigtige priser, moderne og effektive behandlingsanlæg samt miljøgodkendte processer går via STENA selskaberne tilbyder et professionelt samarbejde med direkte afsætning til de markedsførende producenter indenfor: Jern & Metal Alle kvaliteter papir, aviser, pap & plastik Miljøaffald Elektronik Og vi yder tilhørende service: Rådgivning og miljøregistrering Transport & logistik Bemanding af genbrugsplader m.m. Snyd ikke dig selv for et indblik i de mange muligheder vi tilbyder - kontakt os for mere information! Vi tales ved

58 58 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE Vidensbaseret udvikling af genbrugsstationer Vestforbrænding har sammen med Processor udviklet og implementeret en metode til systematisk at gennemføre brugerundersøgelser på genbrugsstationer. Brugerundersøgelserne skal sikre, at genbrugsstationerne bliver drevet og udviklet på grundlag af viden om brugernes ønsker og forventninger om indretning og service. / Af Marcus Müller, driftschef i Vestforbrænding Vestforbrænding har indtil nu gennemført undersøgelser af brugeres tilfredshed med 11 forskellige genbrugsstationer og planlægger at gennemføre brugerundersøgelser på omkring seks genbrugsstationer i september. Formålet med brugerundersøgelserne er at vurdere, om genbrugsstationerne i Vestforbrændings opland leverer en tilfredsstillende service. Vi vil bruge undersøgelserne til at forbedre de områder, som borgerne tillægger værdi, eller hvor de oplever servicen som mindre god. Desuden giver undersøgelserne os et redskab til at evaluere den daglige drift og ledelse samt et godt grundlag for at måle effekten af nye tiltag. Godt er ikke godt nok Det, der satte skub i vores systematiske arbejde med brugerundersøgelser, var et fælles ønske med ejerkommunerne om at kunne måle brugernes tilfredshed med servicen på genbrugsstationerne og en mulighed for at kunne benchmarke genbrugsstationerne. Flere og flere af kommunerne benytter desuden brugerundersøgelser som en del af det kommunale kvalitetsledelsessystem. Og anvendelsen af brugerundersøgelser hænger godt sammen med Vestforbrændings arbejde med LEAN, hvor et af nøgleordene er kundefokus. Det er vigtigt for os, at vi hele tiden udvikler og optimerer den service, vi yder brugerne af genbrugsstationerne. Så selv om de første undersøgelser viser, at genbrugsstationerne er en succes, at de bliver flittigt brugt, og at brugerne generelt er tilfredse, har vi ikke i sinde at hvile på laurbærrene. Bag tilfredsheden gemmer der sig nogle relativt klare tilkendegivelser af, hvad der kan ska- Gennemsnitsscore for tilfredshed og vigtighed for 8 spørgsmål. Generelt viser tallene stor tilfredshed, men i tilfredsheden gemmer der sig nogle relativt klare tilkendegivelser af, hvad der kan skabe mere værdi på den enkelte genbrugsstation.

59 be mere værdi for borgerne. Det kan vi bruge til at prioritere den fremadrettede indsats på den enkelte genbrugsstation og i affaldsordningen som helhed. TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 59 Undersøgelsen Da vi skulle i gang, kontaktede vi konsulentfirmaet Processor, som har erfaring med udvikling af brugerundersøgelser og kendskab til affaldsområdet. Sammen udviklede vi konceptet for, hvordan undersøgelserne skulle udformes, gennemføres og anvendes. Det første led i processen var at beskrive, hvad vi ønskede at opnå ved at gennemføre brugerundersøgelser. Vi nåede frem til, at formålet var, at: - kortlægge hvad brugerne tillægger værdi, og hvor tilfredse de er - identificere forbedringsmuligheder og måle effekten af nye tiltag - evaluere den daglige drift og ledelse - understøtte en dialog med relevante personalegrupper om en fælles god brugerbetjening, dialog og service - definere et fælles serviceniveau - forbedre og målrette dialog og kommunikation med vore interessenter - understøtte beslutninger om fordeling af omkostninger og gebyrer - understøtte dialogen med borgerne Data Brugerundersøgelserne bliver gennemført ved hjælp af spørgeskemaer, som efter en kort mundtlig introduktion fra interviewerne bliver udleveret til brugerne på genbrugsstationerne. I undersøgelsen bliver der stillet spørgsmål til brugernes tilfredshed med otte parametre, som ifølge Vestforbrændings erfaring er vigtige for brugerne på genbrugsstationerne: åbningstid, skilte, personalets synlighed, personalets vejledning, orden på pladsen, plads i containerne, indretning af pladsen samt ven borgere er blevet spurgt om deres tilfredshed med Vestforbrændings genbrugsstationer. tetid. Dette er den faste kerne af spørgsmål, der går igen fra år til år, og som giver mulighed for at sammenligne resultaterne genbrugsstationerne imellem og for at følge udviklingen over tid. Derudover rummer skemaet specifikke spørgsmål, der er aktuelle for de enkelte kommuner, og spørgsmål til brugernes baggrund. Endelig har brugerne mulighed for at afgive kommentarer og komme med forslag til forbedringer. Når data fra spørgeundersøgelserne er klar, bliver de analyseret og bearbejdet til en rapport med resultater om tilfredsheden med genbrugsstationerne og anbefalinger til, hvor Vestforbrænding kan sætte ind for at forbedre genbrugsstationerne og skabe større værdi for brugerne. Ét led i strategien Resultaterne af brugerundersøgelserne bliver brugt som et led i Vestforbrændings strategi til at optimere service og drift af genbrugsstationerne. Brugerundersøgelserne giver et øjebliksbillede af brugernes tilfredshed og ønsker til genbrugsstationerne, men de står ikke alene. For at få et mere nuanceret billede sammenligner Vestforbrænding resultaterne af brugerundersøgelserne med nøgletal og driftstabeller fra genbrugsstationerne. Vestforbrænding benytter fem nøgletal, der udtrykker belastningen af genbrugsstationen: 1. Mængden af affald pr. åbningstime 2. Mængden af affald pr. medarbejdertime 3. Antal besøgende pr. åbningstime 4. Antal besøgende pr. medarbejdertime 5. Mængden af affald pr. arealenhed Når vi sammenligner nøgletallene og resultaterne fra brugerundersøgelserne, er det tydeligt, at der generelt er god overensstemmelse mellem genbrugsstationernes størrelse, bemanding, antal brugere, mængden af affald og brugernes tilfredshed med genbrugsstationerne. Der er med andre ord sammenhæng mellem, hvor mange ressourcer, der bliver brugt, og hvor tilfredse brugerne på genbrugsstationerne er. Brugerundersøgelserne giver os et redskab til at justere præcis de rigtige stedet for at skabe mere værdi og bedre service for brugerne af de enkelte genbrugsstationer. Derfor er vi spændte på, hvad de næste målinger vil fortælle os. De skulle jo gerne vise, at brugerne er blevet endnu mere tilfredse med genbrugsstationerne end sidst, vi spurgte.

60 60 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE Nem jordhåndtering med JordWeb RGS90 og Grontmij Carl Bro står bag som gør det nemt og hurtigt at anmelde og anvise flytning af jord i overensstemmelse med de nye, stramme bestemmelser i Jordforureningsloven. Værktøjet anvendes allerede af 22 kommuner, og endnu 40 er interesserede i at bruge systemet. / Af Jens Arre Nord RGS90, Anders Humle og Kristian Kirkebjerg Grontmij-Carl Bro I Danmark har lovgivningen i en årrække sigtet på at gøre håndtering af jord miljømæssigt gennemsigtig og forsvarlig. Det gældende regelsæt er løbende blevet ændret og tilpasset for at sikre, at alt blev behørigt registreret. Ifølge Jordforureningsloven fra 2006 anses al jord i byzoner som udgangspunkt for lettere forurenet. Fra 2008 skal flytning af jord fra byområder anmeldes til kommunen og godkendes, og i den forbindelse skal kommunerne sikre, at anmeldelse af jord en bag JordWeb er ganske enkelt, kan ske elektronisk. at jordflytning skal være et job for Entreprenører og rådgivere har fru Hansen og ikke en højt betalt længe været vant til, at proceduren ydelse fra rådgivende ingeniører for jordhåndtering medførte ekstra eller entreprenører. Indtil nu er omkostninger og øget tidsforbrug. kommunikationen udelukkende Men nu er der fundet en løsning, foregået gennem telefonopkald og som kan frigive de mange ressourcer, der anvendes til jordhåndtering almindelig post eller fax. For det afsendelse af dokumenter med hos såvel anmeldere som kommuner, transportører og jordmodtagere ner sendes flere gange frem og til- meste skal de samme informatio- Det er miljøvirksomheden RGS90, bage, og det giver selvsagt en som i samarbejde med Grontmij administrativt meget tung sagsgang. Carl Bro har udviklet et simpelt, internetbaseret værktøj, Gratis for kommunerne RGS90 stiller JordWeb vederlagsfrit Et job for fru Hansen til rådighed for kommunerne og Jordweb er opstået som en reaktion på de nuværende besværlige opdatere systemet, hvis der sker har samtidig forpligtet sig til at og langsomme arbejdsgange. Ide- ændringer i lovgivningen såsom Du kan se en prøveversion og læse mere på revision af anmeldebekendtgørelsen. Kommunerne afholder dog selv udgifter til hosting og diverse services i forbindelse med systemet, der er fuldstændigt ens i alle kommuner. Mange kommuner har allerede fra begyndelsen vist stor interesse for det tidsbesparende og effektive web-værktøj, som p.t. er implementeret i 22 kommuner. Blandt dem, der har taget JordWeb i brug, er Odense Kommune. Vi havde en forventning om, at de nye regler om områdeklassificering og anmeldelse om jordflytning ville resultere i mange flere anmeldelser end hidtil. Vi så et stort behov for at smidiggøre anmeldelsessystemet både for anmelder, kommunen og modtageanlæg. Derfor besluttede vi at implementere JordWeb, og det har vist sig at være en god løsning for alle parter. På årets første fem måneder har vi modtaget 270 anmeldelser om flytning af jord, heraf de 250 via Jord- Web. Så vi har allerede sparet meget papir, scanninger og mails. Systemet er nemt at anvende, meget driftssikkert, og langt de fleste anmeldelser anvises fra dag til dag. Vi har selvfølgelig ønsker til

61 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 61 Fra 1. januar 2008 skal der altid følge en anmeldelse og en analyse med lastbilen, der transporterer jord fra et byområde, med mindre det er med i områdeklassificeringen, der omfatter uforurenede grunde. (Foto: RGS90). forbedringer af systemet, og indtil videre har Grontmij Carl Bro samt RGS90 været meget indstillet på at indfri ønskerne. Vi glæder os til at se resultatet, siger sagsbehandler Jane Immerkær, afdeling for Natur, Miljø og Trafik i Odense Kommune. Bedre kommunikation Gennem jordweb har den enkelte bruger adgang til en række relevante informationer. Det gør det muligt for en bygherre eller transportør hurtigt og enkelt at gennemføre en anmeldelse af jordflytning. Samtidig har kommunens sagsbehandler mulighed for at se anmeldelserne, som er baseret på de registrerede oplysninger, på en simpel og overskuelig måde. Kommunikationen mellem de involverede parter er forbedret ved brug af automatisk genererede s, som udsendes hver gang, der registreres nye anmeldelser og anvisninger. Der sendes først en til modtageren og transportøren, når kommunen har godkendt anvisningen fra modtagelokaliteten. Derudover sendes s til kommunen, når jorden er modtaget, og sagen lukkes. Løsningen indebærer også en funktionalitet til opsætning af modtageanlæg og transportører samt brugerprofiler og -rettigheder. En stor fordel ved JordWeb er, at jordejeren kan følge sin ansøgning, og der hele tiden er styr på den seneste version af alle dokumenter. Kommunen får elektroniske data, som kan lægges direkte ind i de relevante opbevaringssystemer. Også jordmodtageren er fuldt informeret og kan enkelt og hurtigt levere dokumentation for modtaget jord til kommunen. Nye løsninger på jordhåndtering Fremtidens jordhåndtering vil omfatte en øget brug af bæredygtige løsninger, hvor energiforbrug og den total miljøbelastning bliver udslagsgivende for håndteringsreglerne. Grontmij Carl Bro har udviklet IT-baserede værktøjer til optimal jordhåndtering, hvoraf JordWeb er det seneste skud på stammen. Løsningerne omfatter altid screening af markedets muligheder for genanvendelse af jorden, herunder om sortering af jordvolumen i flere fraktioner kan medføre den samlet set bedste løsning for både jordejer og jordmodtager. JordWeb kort fortalt: Adgang til JordWeb starter ved brugerlogin. Brugere, der ønsker at foretage en anmeldelse om flytning af jord, skal udfylde en standardformular samt vælge modtagelokalitet og transportør ud fra et databaseopslag. Relevante dokumenter uploades til JordWeb i overensstemmelse med de gældende krav om dokumentation for jordens beskaffenhed. Når en anmeldelse er registreret i JordWeb, sendes automatisk en til kommunens sagsbehandler, som dermed gøres opmærksom på, at der findes en ny anmeldelse, der skal behandles. Sagsbehandleren logger ind via et link i en og kan herefter behandle anmeldelsen. Såfremt anvisning kan ske, registreres dette i JordWeb, og der sendes automatisk en mail til modtager og transportør. Af mailen fremgår det, at der er anvist jord til modtagelokaliteten. Samtidig sendes automatisk en mail til anmelderen med information om, at anvisning er sket som beskrevet i anmeldelsen. I begge mails er der link til relevante informationer i JordWeb. Al kommunikation mellem anmelder og kommune registreres i JordWeb, hvormed kommunens notatpligt automatisk overholdes. Kommunikationen fortsætter, indtil kommunen anser jordflytningssagen for veldokumenteret. Hermed kan jordflytningen endelig anvises eller afvises. Når al jorden er flyttet, og jordmodtageren lukker sagen, registreres dette i JordWeb, og der sendes en til kommunens sagsbehandler med information herom. De enkelte brugere har mulighed for at følge deres egne sager. En sagsbehandler i kommunen kan således kun følge med i kommunens egne sager. Tilsvarende vil et modtageanlæg, en bygherre eller transportør kun kunne følge med i egne sager. Alle brugere har mulighed for at printe informationer vedrørende deres egne sager.

62 62 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE Kan afløbsbranchen gøres mere innovativ? Klimaændringer og øgede miljøkrav stiller afløbsbranchen over for nye udfordringer og øger behovet for innovation. I Projekt 19K udvikles og afprøves en metode til at fremme innovation i den kommunale forvaltning og i de offentlige forsyningsselskaber. / Af Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab v. KU-LIFE, Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret v. Teknologisk Institut, Per Bjerager, Skov & Landskab v. KU-LIFE, Inge Faldager, Rørcentret v. Teknologisk Institut, Hans-Henrik Høg, Albertslund Kommune, Søren Gabriel, Orbicon A/S, og Knud Erik Klint, GEUS have adgang til den nyeste viden. Det sikrer et indgående kendskab til de krav, som skal stilles til en løsning. Med et godt netværk opnås den korteste vej til ressourcer og de rette samarbejdspartnere for idéens videre liv. Afløbsbranchen (kloakforsyninger, rådgivere, entreprenører og forskere) har i mange år levet en lidt tilbagetrukken og anonym tilværelse og er kun kommet i fokus i særlige oversvømmelsessituationer eller i forbindelse med den evige diskussion om efterslæbet på kloaksaneringsområdet. Med klimaudfordringen er dette billede dog ændret i betydelig grad. Det er derfor oplagt, at branchen nu markerer sig og deltager aktivt i debatten om blandt andet lovgivning, vandkvalitetskrav, tekniske løsninger og planlægningen af fremtidens byer. 19K står for de 19 kommuner, som var med til at starte projektet. Siden er der kommet et par mere til. Udover afløbsfolk fra tekniske forvaltninger og forsyningsselskaber deltager en række producenter, rådgivere, forskere og brancheorganisationer (se listen over alle aktører på Planlægning og bearbejdning af delresultater foretages af en styregruppe fra Københavns Universitet og Teknologisk Institut. Spildevandskomitéens udvalg vedrørende Fokus i projekt 19K er på bæredygtig håndtering af regnvand i forhold til vandets kvalitet, afvandingskapacitet og branchens interaktioner. Artiklen informerer om Projekt 19K og opfordrer til respons på, om de problemstillinger, projektet har identificeret, er de væsentligste. Heldet følger de forberedte! Inspireret af Louis Pasteurs citat: Luck favours the prepared mind satser 19K på to ting: parathed og netværk. For at være parat til at gribe den gode idé skal man kende sin problemstilling i detaljen og Figur 1. En stafet-struktur sikrer, at alle projektdeltagerne i projekt 19k arbejder med alle problemstillinger

63 BYGGEGRUNDE det separate regnvand under IDAmiljø bidrager med sparring og kvalitetssikring af produkter. Innovation i tre faser For at skabe en dynamisk og overskuelig proces er innovationsprojektet opdelt i tre faser. Den første fase er en erkendelsesfase, hvor branchens problemer beskrives og analyseres. Det foregår i tre regionale grupper, der arbejder med udgangspunkt i følgende problemstillinger: 1) vandets kvalitet 2) afvandingskapaciteten og 3) afløbsbranchens interne og eksterne interaktioner. Den næste fase er den generiske fase, hvor der arbejdes med forslag til løsninger. Der tænkes fordomsfrit og fantasifuldt, og der foretages ingen sortering. Dog skal det stå klart, hvilke krav en løsning skal leve op til, sådan at der arbejdes inden for en realistisk ramme. I den sidste fase, prioriteringsfasen, skal de fundne løsninger modnes og prioriteres og så vidt muligt køres i stilling til afprøvning. En stafet-struktur sikrer, at alle projektdeltagere kommer til at arbejde med alle problemstillinger i løbet af projektperioden (se figur 1). 50-hjerners brainstorm Projektet lagde ud med en fælles brainstorm i januar 2008, hvor de ca. 50 projektdeltagere formulerede problemstillinger omkring håndtering af regn. Det resulterede i en kortlægning af afløbsbranchens problemstillinger, der blev inddelt i de tre allerede nævnte kategorier. Problemstillingerne blev efterfølgende bearbejdet, dels i de tre regionale grupper og dels på et koordineringsmøde for alle deltagere med foredrag, workshops og netværksøvelser. I juni 2008 mødtes alle igen på Teknologisk Institut for at overdrage de endelige problemstillinger til bearbejdning i den generiske fase (figur 2). Til dette møde havde flere deltagere inviteret ekstra kolleger med. Der er identificeret følgende problemer: Vandets kvalitet vi må vide mere, så vi kan handle Regn, der strømmer af fra byens overflader, er ikke rent. Ingen ved med sikkerhed, hvor slemt det er, men det er et faktum, at afstrømningen blandt andet indeholder tungmetaller i miljøskadelige koncentrationer. Det er også et faktum, at listen over miljøfremmede stoffer observeret i afstrømningen fra byer nærmest er uendelig lang, og at mange af disse stoffers indvirkning på mennesker og miljø er ukendt. Den stigende opmærksomhed på vandets kvalitet betyder skærpede krav til branchen på flere måder, og konsekvensen er, at vi må være i stand til at handle, til trods for at vores viden er ufuldstændig. For det første forventes bl.a. Vandrammedirektivet at skærpe de krav, der stilles til vand, der udledes fra byerne til vandområderne (søer, åer og kystområder) eller til grundvandet. Hvordan skal overholdelse af disse krav dokumenteres, og med hvilke metoder skal den rette vandkvalitet opnås? For det andet presser kombinationen af klimaændringer og - generelt set - for lille afvandingskapacitet branchen til nytænkning. Det kan bl.a. betyde, at nedsivning via faskiner og infiltrationsanlæg bliver langt mere udbredt. Hvordan sikrer vi, at en sådan ny praksis ikke forurener vores drikkevand eller giver anledning til andre uheldige konsekvenser? For det tredje efterspørger borgere, og dermed politikere, at regnvand udnyttes som en ressource til at skabe mere attraktive bymiljøer. Under hvilke omstændigheder og til hvilke formål kan branchen imødekomme dette? Afvandingskapacitet en kernekompetence under pres Afløbsbranchen er danmarksmestre i at håndtere vand. Alligevel er vi usikre på, om vi fortsat kan levere tilfredsstillende svar på byens afvandingsbehov. Mange års byvækst og byfortætning har øget presset på kloaksystemerne, og i talrige byer er der seriøse problemer med overløb og oversvømmelser. Med de varslede klimaændringer forventes denne situation at blive værre. Branchen udfordres derfor på en af sine kernekompetencer ved at skulle håndtere endnu mere regn. Den ekstra afvandingskapacitet skal leveres i en i forvejen presset situation, hvor der er: Stigende krav til vandets kvalitet Forventning om, at regnvandet udnyttes som positiv ressource i bybilledet Et utæt og generelt nedslidt kloaknet med betydelige ind- og udsivningsproblemer. Branchens interaktion med andre aktører kom ud af skabet! Kloakker er usynlige. Det samme kan i nogen grad siges om afløbsbranchen, der typisk fungerer som sidste led i en planlægningsproces. De nye krav til vandets kvalitet og de voksende udfordringer med at levere den nødvendige afvandingskapacitet, kræver imidlertid, at branchen sætter sit fingeraftryk på byens udviklingsplaner, mens disse endnu er åbne og fleksible. Byudviklingen skal fremover spille forsvarligt sammen med de lokale afvandingsvilkår. Hvordan skal branchen klædes på til at indgå i nye former for professionelle samarbejder? Hvis en del af den nødvendige ekstra afvandingskapacitet skal opnås ved, at regnvand håndteres lokalt (f.eks. af private borgere, grundejerforening eller boligselskab), må branchen også forberede sig på at skulle samarbejde med borgere og politikere i et helt andet omfang end tidligere. Branchen skal spille en mere aktiv rolle i forbindelse med udformning af lovgivning på området. Der er behov for at ændre / Udsigt til et nyt liv Et nyt liv, en ny verden, havet, skoven og byen. Det er udsigten fra de byggegrunde, Hjørring Kommune tilbyder. Tankegang har tilrettelagt en flerårig kampagne for at øge salget. Vi tilrettelægger events og udsmykker en rullende salgsvogn, hvor alle kan komme ind og nyde de gode udsigter. Frederikshavn København T: Vanebrydende visuel kommunikation

64 64 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE Figur 2. Overdragelse af problemstillinger til bearbejdning i den generiske fase smidiggøre lovgivning vedrørende ejerskab og vedligeholdelse af installationer på privat grund og i forhold til recipienter. Også incitamentstrukturer og evt. graduerede takster kan vise sig hensigtsmæssige. Herudover er det vigtigt, at afløbsfolkene tager del i den kommunale planlægning og bidrager til udarbejdelse af kommune- og lokalplaner. Derved kan de stadig større krav til vandets kvalitet og synlighed i bybilledet sandsynligvis realiseres. Det kan også blive nødvendigt med bedre kompetencer til synliggørelse af parternes ansvarsområde. Her tænkes f.eks. på de overløb og oversvømmelser, der ligger inden for servicekravet, men hvor afløbsbranchen alligevel stilles til ansvar. På er det muligt at downloade de fulde problembeskrivelser. Fra problem til mulighed nye kompetencer, nye produkter, nye markeder I 19K-projektets generiske fase vendes tingene nu på hovedet. Problemer skal ses som udfordringer, der kan gøre det mere festligt at arbejde i afløbsbranchen, fremme danske kompetencer og føre til nye produkter og metoder. Et katalog over mulige løsninger er under udarbejdelse og vil løbende blive opdateret på Kan vi finde løsninger på de nævnte problemer, er det ikke usandsynligt, at andre også kan bruge dem. Har vi oven i købet mod til at prøve også nogle af de mere ambitiøse ting af, er chancen for at skabe noget virkelig banebrydende inden for rækkevidde. Modet vokser, når branchen står sammen om at udnytte ressourcer, og den enkelte tør give sin opbakning. Derfor er der fokus på både kompetencer og netværk. Alle opfordres til at give deres besyv med! Projektets ambition er som sagt at Danmarks afløbsbranche bliver mere innovativ. I 19K deltager ca. en fjerdedel af landets kommuner og en række andre aktører. Målet er, at projektet også bliver forankret hos øvrige kommuner, producenter, rådgivere, forskere og politikere. Alle interesserede opfordres derfor til at give deres besyv med. Er de problemstillinger, 19K har identificeret, de vigtigste? Er de korrekt beskrevet? Læs mere om 19K på projektets hjemmeside og send gerne en kommentar! Eller deltag i Rørcenterdagene den 17. og 18. juni 2009, hvor projektets foreløbige resultater vil blive præsenteret. Ordforklaring: Afstrømning er det vand, der strømmer af, når regnen har ramt en flade (fx tag, vej, fortov, fliser osv.). I afløbsbranchen betegnes dette også overfladevand. Overfladevand er en fælles betegnelse for tagvand, vejvand samt vand, der strømmer af fra pladser, fortove, fliser osv. (kaldes også for afstrømning). Overfladevand bruges dog også som betegnelse for vandet i vandløb og søer. Tagvand er det regnvand, der strømmer af fra tagflader. Vejvand er det regnvand, der strømmer af fra veje, parkeringsarealer og andre trafikerede områder. Tak til Johanne Mathiasen fra Skriverhuset for korrekturlæsning m.v.

65 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 65 Med Uponor får du viden og indsigt til at vælge rigtigt Hvordan skal vi fx forholde os til globale klimaforandringer og de med følgende regnmængder? Hvordan skal vi gribe nutiden an for at sikre fremtiden? Uponor Academy er et nyt uddannelsescenter, der giver dig svarene på de mange spørgsmål. Kurserne henvender sig til alle i VA-branchen, der oplever et øget behov for indsigt og teknisk viden om forsyning af vand og afledning af spildevand. Med Uponor Academy samt Uponor teknisk håndbog ønsker vi at skabe et professionelt og fremtidsorienteret forum, hvor målrettet teori kombineres med praktiske workshops. Tilmeld dig på

66 66 TEKNIK & MILJØ I NYT Leverandør Erhvervsnyt til teknisk forvaltning Samarbejde mellem Vattenfall og Kommunekemi gavner miljøet Vattenfall og Kommunekemi a/s har indgået en kontrakt over 5 år om årlig leverance af ca tons bioflyveaske. Vattenfall etablerer i øjeblikket et nyt kraftvarmeværk på Fynsværket i Odense, der fra begyndelsen af 2009 skal producere energi ved forbrænding af biomasse. Ud over varme og strøm til forbrugerne, giver det også et restprodukt i form af bioflyveaske. Bioflyveasken indeholder et af naturens værdifulde råstoffer kaliumklorid. Asken indeholder imidlertid også tungmetaller som cadmium. Kommunekemis proces isolerer tungmetallerne og forædler kaliumkloriden til et produkt, der kan sælges som gødning og til andre industrielle formål. Grøn smiley til arbejdsmiljøet på Uponor Uponor Infrastruktur i Hadsund er blevet grundigt gennemgået af Arbejdstilsynet, og det resulterede i, at Uponor fik tildelt en grøn smiley. Allerede i december 2005 begyndte sikkerhedsorganisationen på Uponor at forberede sig på en screening ved at bede BST (Bedriftssundhedstjenesten) om at foretage en forscreening, og i hele 2006 og 2007 blev der arbejdet på at klargøre virksomheden, så samtlige krav til arbejdsmiljøet kunne opfyldes. Arbejdstilsynet nåede at komme rundt i alle virksomhedens afdelinger og fik talt med mange af Uponors medarbejdere. Alt lige fra psykisk arbejdsmiljø til sikkerhedsarbejdet blev nøje gennemgået i administrationen og produktionen og fundet yderst tilfredsstillende, fortæller sikkerhedsrepræsentant Jan Nielsen fra Uponor. Kilde: Uponor Vattenfalls halmfyrede kraftvarmeværk bliver et af landets største og kan forbrænde tons halm om året. Det kan erstatte ca tons kul og reducerer CO2-udledningen med ca tons årligt. Investeringerne i halmfyring på Fynsværket er ét skridt på vejen til at gøre vores el- og varmeproduktion i Norden CO2-neutral. Men også på det lokale miljøområde gør vi en indsats. Aftalen med Kommunekemi gavner miljøet, fordi den sikrer, at værdifulde stoffer fra vores restprodukt udvindes og genanvendes optimalt, siger Marianne Grydgaard, kommunikationschef i Vattenfall. Aarsleff skal udbygge estisk havn Aarsleff har indgået kontrakt på udbygning af containerterminalen i Muuga Havn ved Estlands hovedstad Tallinn. Havnen i Tallinn er blandt de største ved Østersøen og består af flere havne, hvoraf Muuga er den absolut største. Udbygningen er en del af en større plan for Muuga Havn og består i udførelse af nye kajanlæg, indpumpning af sand og uddybningsarbejder. Kontrakten skal udføres i samarbejde med danske Rohde Nielsen A/S og lettiske KMG Insenerehituse AS. Aarsleff skal udføre de 800 løbende meter kajvæg, som består af rammede spunsjern og rørpæle. Derudover skal Aarsleff udføre stensætningsarbejderne bestående af kubikmeter brudsten. Kontrakten er vundet i international licitation, og den samlede kontraktsum er på 430 millioner kroner, hvoraf Aarsleffs andel er på 200 millioner kroner. Arbejderne begynder nu og forventes afsluttet om 18 måneder. Kilde: Aarslef Bjarne Franck trækker sig tilbage Efter 29 år i Franck Geoteknik har Bjarne Franck besluttet at trække sig tilbage fra posten som administrerende direktør i den virksomhed, som han i 1979 startede sammen med broderen Freddie. Ny administrerende direktør er Peder Hauritz, der siden 2003 har været medejer. Generationsskiftet finder sted sidst på året, men Bjarne vil stadig være i virksomheden som formand for den ny bestyrelse og konsulent i Horsens-afdelingen. Kilde: Franck Geoteknik

67 TEKNIK & MILJØ I NYT 67 Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt Ny direktør skal udvikle forretningsområde i Dalgasgroup A/S Dalgasgroup A/S, der varetager Hedeselskabets kommercielle aktiviteter, har inden for det seneste år igangsat en række initiativer, der skal forstærke udviklingen af selskabets aktiviteter inden for skove og energi. De nye aktiviteter omfatter blandt andet investeringer i Polen, Rusland og Slovakiet, hvor selskabet arbejder med mekanisering af skovbruget, forarbejdning af træ samt vedvarende energiproduktion. For at styrke denne udvikling har Dalgasgroup pr. 1. juni ansat Lisbeth Erlands som direktør med ansvar for at udvikle et nyt forretningsområde inden for skove og energi på basis af eksisterende og nye aktiviteter. Lisbeth Erlands er 42 år og kommer fra en stilling som Senior Investment Manager i Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og Investeringsfonden for Østlandene (IFU/IØ). Lisbeth Erlands har gennem mere end 15 år opbygget et indgående kendskab til såvel erhvervsliv som politiske og kulturelle forhold i Østeuropa. Hun har samtidig opbygget et stort netværk blandt danske og østeuropæiske virksomheder via en lang række bestyrelsesposter, hvor hun har varetaget IØ s investeringer. Dermed besidder hun de optimale kompetencer i forhold til at udvikle Dalgasgroups nye forretningsområde, konstaterer Ove Kloch, adm. direktør og koncernchef i Hedeselskabet og Dalgasgroup. Komplekse projekter giver succes for Moe & Brødsgaard Fokus på komplekse projekter og økonomistyring skaber fortsat vækst i det rådgivende ingeniørfirma Moe & Brødsgaard, som i sommer har vundet en perlerække af projekter i Danmark og i udlandet. Man har netop rundet medarbejder nr. 300, som sammen med sine nye kolleger skal projektere Den Blå Planet, det nye Danmarks Akvarium ved Kastrup Havn. Moe & Brødsgaard skal også i gang med Copenhagen Markets, Københavns nye en gros grønttorv, et overhalingsspor på jernbanen ved Ringsted og et par nye kraftværker i Tyskland. I de senere år har Moe & Brødsgaard er oparbejdet en særlig ekspertise indenfor den økonomiske styring af de komplekse projekter. Med den fokus der har været på økonomien i en række større byggeprojekter, er det blevet en efterspurgt kvalitet. Senest har Moe & Brødsgaard som bygherrerådgiver afleveret Det Kgl. Teaters nye skuespilhus til 770 mio. kroner til tiden og til den aftalte pris. Kilde: Moe & Brødsgaard Huset forsyner sig selv med energi En CO2-neutral, rund bygning, Green Lighthouse, indvies i København i foråret 2009 og viser dermed vejen for fremtidens klimavenlige lavenergibyggeri. En bæredygtig, rund bygning vil fra foråret 2009 danne ramme for undervisning, møder og administration på Københavns Universitet. Idéen er at bygge et hus - kaldet Green Lighthouse - der bruger mindst muligt energi til opvarmning og ventilation, og som selv producerer strøm til f.eks. belysning. Det sker bl.a. gennem solceller, solfangere, naturlig ventilation, afskærmning fra solen - så man undgår kølebehov - og ved at udnytte dagslyset optimalt gennem høje vinduer i facaden og ovenlys. Derudover bygger man huset som en cirkel, da det giver et mindre facadeareal, hvorved behovet for rumopvarmning minimeres. Bag projektet står Universitets- og Bygningsstyrelsen, Københavns Universitet, Københavns Kommune og VELUX. Projektet er udviklet i et tæt samarbejde mellem totalentreprenør Hellerup Byg A/S, Christensen & Co arkitekter as og COWI A/S. COWI har stået for ingeniørrådgivning og udvikling af energikonceptet. Huset skal ligge i vinklen mellem Tagensvej og Nørre Allé i København. Virksomheder forkæler unge ingeniører Mens det var ualmindeligt svært overhovedet at komme ind på arbejdsmarkedet for ingeniørerne fra årgang 2002, er de i dag en efterspurgt vare. Det kan de mærke på både lønnen og ledernes opmærksomhed. De unge fra årgang 2002 er blevet en eftertragtet vare. En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA blandt dimittender fra hhv og 2007 viser, at mere end hver anden ingeniør fra årgang 2002 i høj eller nogen grad forsøges headhuntet til andre virksomheder. Årgangen med seks års erfaring er noget mere eftertragtede end de næsten nyuddannede fra 2007, hvor kun hver tredje får henvendelser fra andre virksomheder. Kilde

68 68 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Ingen klimaindsats uden byggeerhvervet Næsten halvdelen af det samlede energiforbrug sker i bygninger. Derfor indtager byggeerhvervet en central rolle i fremtidens klimaindsats / Af direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen Med en overordnet politisk målsætning om, at vi i løbet af de næste 50 år skal blive CO2-neutrale, er udfordringerne store. EU's klimaog energiplan fra januar, der blev fulgt op af en dansk energiaftale i februar 2008, indeholder mål om 20 % vedvarende energi (VE) i energiforsyningen i 2011, et fald i bruttoenergiforbruget på 4 % frem til 2020 og årlige energibesparelser på 1,5 % samt en reduktion af energiforbruget i nye bygninger på 75 % i Hvis målene for reduktion af CO2-udledning og forbrug af fossile energikilder skal lykkes, skal der ske en udvikling af nybyggeriet og en modernisering af hele den bestående bygningsbestand. Der skal produktudvikles Opgaven er stor samtidig med, at den rummer nye muligheder for byggeerhvervet. Der findes mange strenge at spille på. Der er næsten ubegrænsede mængder af vedvarende energi på kloden. Det store problem består i at udvælge og udvikle de snildeste og mest omkostningseffektive metoder og teknologier. Det vil stille både byggeerhvervets parter og deres kunder overfor en omfattende forandringsproces. For byggeerhvervet betyder de ambitiøse mål, at der skal produktudvikles. Der skal arbejdes med systemløsninger både når det gælder nybyggeri og renovering. Der skal udvikles pakkeløsninger til bygningsejere, der skal renovere deres bygninger. Det skal gøres nemt og gennemskueligt at vælge byggekomponenter ud fra energimæssige egenskaber. Og der skal opbygges viden hos de mange forskellige aktører, der rådgiver bygningsejere om energieffektivisering. Det er naturligvis svært at forudsige, i hvilket tempo omstillingen vil ske. Det afhænger både af de målsætninger for energibesparelser og reduktion i CO2-udledningen, der vedtages politisk i Danmark, EU og på globalt niveau. Men også de ledsagende rammevilkår for udvikling, demonstration og implementering af nye teknologier har stor betydning for udvikling af produkter, ydelser og et marked. Mest for pengene Normalt ved byggeriets kunder godt, hvad de ønsker - fx et bestemt køkken. Men når det drejer sig om energirenoveringer eller konvertering til vedvarende energikilder, er de fleste bygningsejere af gode grunde i tvivl om, hvilken løsning der er den rigtige. Hvor får man mest besparelse for pengene? Er det isolering af klimaskærmen, udskiftning af varmeanlægget, installation af en varmepumpe, udskiftning af vinduer, et solcelleanlæg på taget eller en kombination af forskellige løsninger, der er den optimale løsning? Det er vanskeligt for den enkelte bygningsejer at vurdere. For at få et marked etableret er det vigtigt, at der både er et udbud af ydelser og produkter samt en efterspørgsel på disse. Og her er vi ved en central udfordring for hele energieffektiviseringen af den bestående bygningsbestand. Det offentlige skal gå foran For at få et marked løbet i gang må det offentlige går foran, sådan som det også er beskrevet i Folketingets energihandlingsplan. Det er i den sammenhæng bekymrende, at det går meget langsomt med, at det offentlige lever op til kravene om at energimærke deres bygninger. Dertil kommer, at en meget stram styring af det offentliges udgifter til bygningsfornyelse og forbedring forhindrer mere langsigtede investeringer, der kan reducere energiforbruget i det offentliges bygninger. Der er behov for politisk vilje til at skabe de nødvendige rammebetingelser for at der kan udvikles et marked for energieffektivisering. Samtidig skal byggeerhvervet være klar til at udvikle produkter, løsninger og opbygge kompetencer på området.

69 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 69

70 70 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE KTC-nyt Nye medlemmer Park- og Vejchef Niels Christian Koefoed Gentofte Kommune Teknisk chef Jesper Hahn-Pedersen Ikast-Brande Kommune Høringer Faggrupperne har i perioden 1. juni august 08 afgivet svar i følgende høringssager: Høring af udkast til ændret bekendtgørelse om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer Revision af bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller Høring af udkast til ændret bekendtgørelse om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer Natura 2000-retningslinier for målfastsættelse og indsatsprogram Vejregel om variable vejtavler Revision af privatvejsloven Bekendtgørelse om ændring af Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 8 HØRING over bekendtgørelse om ændring af Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 Elektriske installationer (benævnt afsnit 6C) Ekstern høring - opdatering af vejledning om enkeltbetaling 2008 Anmodning om dispensation for bagakseltryk Høring om udkast til ny bekendtgørelse om deponeringsanlæg Udkast til redegørelse for bedre tilsyn med vandforsyninger Høring over udkast til bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav m.v. udkast til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2008/ kilden til et bedre miljø Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på Grundkursus i spildevandsrensning (intro sep.) sep. Husdyrgodkendelse for begyndere...4. sep. Funktionspraksis for afløbssystemer under regn sep. Vandløbsplanter sep. El på renseanlæg...9. sep. Områdeklassificering - ændringer sep. Grundkursus for åmænd sep. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nye sagsbehandlere sep. Genbrugsstationer - træf for pladspersonale sep. Selskabsdannelse - Vandsektorlov sep. BAT i landbrugssagsbehandlingen sep. Fredninger sep. Grønne regnskaber sep. Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet sep. Miljøgodkendelser - industri sep. Hedepleje sep. Vedligeholdelse af problemvandløb sep. Ansvarsforhold ved privat og offentlig kloak okt. Praktisk el på renseanlæg okt. Procesteknik okt. EU's udbudsregler okt. Vandløbslovgivning og -administration - videregående okt. Nyt fra COK Forvaltningsret medarbejdere i teknisk forvaltning Målgruppen er medarbejdere i teknisk forvaltning Kursusperioder: Driftsledere på kommunale renseanlæg Målgruppen er driftsledere og driftsassistenter ved renseanlæg Kursusperioder: Modul 1 - Myndighed: Modul 2 - Ledelse: Modul 3 - Teknik: Modul 4 - Prøven: Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler og består af følgende moduler: Ledelse i praksis - lederen som rollemodel (modul 1). Ledelse i praksis lederen som coach (modul 2). Ledelse i praksis Modstandens dynamik(modul 3) og Ledelse i praksis kultur- og forandringsledelse (modul 4) Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden Ledelse i praksis kultur- og forandringsledelse (modul 4) Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale ledere Kursusperiode: Funktionsbaserede brandkrav Målgruppen er ledere og medarbejdere, der arbejder med byggesagsbehandling Kursusperiode Fra sokkel til kip Kurset er for ledere og medarbejdere der har været beskæftiget med byggesagsbehandling igennem minimum et par år, og/eller som har gennemført kurset Byggesagsbehandling - grundlæggende på COK - Den Kommunale Højskole eller et tilsvarende kursus Kursusperiode: Program og tilmelding Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: Vejlsøvej Silkeborg Tlf Fax [email protected]

71 ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf Fax Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenørog forsyningsvirksomhed. Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre. Tlf [email protected] IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet på Orbicon A/S Find os under»grafisk databehandling IT- GIS«eller ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf Fax [email protected] Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner. Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus. AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf Fax Afdeling vest. Tlf [email protected] Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf Fax [email protected] Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf Fax [email protected] Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer. ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf BETON OG STENVARER Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf Fax Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. BROER OG TUNNELLER Broconsult Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf , Fax Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf Fax Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf Fax [email protected] - GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf Fax [email protected] Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 71 Leverandør til teknisk forvaltning BYGNINGS- VEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere. Tlf [email protected] Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på Orbicon A/S Find os under»rådgivning«eller DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. Læs mere: EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: Tlf [email protected] ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf Fax [email protected] Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til»grønne regnskaber«. FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under»rådgivning«eller Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under»rådgivning«eller FORURENINGS- UNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf , Fax Odensevej 95, 5260 Odense Tlf , Fax Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf Fax Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf Fax Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf Fax [email protected] Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på og eller tlf DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf omstilling til alle afdelinger Fax GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf Fax Besøg os på Orbicon A/S Find os under»rådgivning«eller NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf Aalborg, tlf Århus, tlf Esbjerg, tlf GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S), Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf Fax Mail: [email protected] Web: Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs. Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf Fax [email protected] Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

72 72 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Leverandør til teknisk forvaltning Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf Fax [email protected] < Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning. GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf Fax Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf Fax Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf Fax DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på og eller Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf Fax Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf Fax Besøg os på GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf Fax Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf Fax Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf Fax GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf Fax [email protected] Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf Fax [email protected] GRAFISK DATABEHAND- LING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf Fax [email protected] True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf Fax [email protected] GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf Fax Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf fax Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf Fax Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf Fax [email protected] GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf Roskilde tlf Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. Tlf [email protected] Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber. LandCAD til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. [email protected] Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf Fax LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf Fax [email protected] LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf Fax Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf Fax [email protected] Hjemmeside: NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf Fax Besøg os på GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf Fax Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf Fax [email protected] Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf Fax [email protected] Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf Orbicon A/S Find os under»rådgivning«eller HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf Fax [email protected] Katodisk beskyttelse. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf , Fax Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf Fax Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf Fax Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf Fax [email protected] - Havnecon Consulting ApS, Vestergade 15 3, 7620 Lemvig. Tlf Fax [email protected] Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf Fax [email protected] Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf Fax [email protected] Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf Fax [email protected] Web: Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. C. G. Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup. Tlf Rokhøj 8, 8520 Lystrup. Tlf Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på

73 IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner incl. kunstgræs. Find os under "Rådgivning" eller KLOAKERING, TRYKSAT Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf Fax [email protected]. Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf Fax Homepages: COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf Fax Officielle e-postkasse: [email protected] Homepage adresse: LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf [email protected] Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring. TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 73 Leverandør til teknisk forvaltning FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Orbicon A/S Find os under»rådgivning«eller Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf Fax [email protected] Web adr.: Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning. PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf Fax [email protected] Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne. Pumper HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf Fax [email protected] KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf [email protected] Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden Tankegang a/s Tlf Fax [email protected] Dialog og design om teknik & miljø. KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf Fax [email protected] True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf Fax [email protected] Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf [email protected] Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf Fax Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf Fax Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf Fax Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf Fax Homepages: LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på NATUR- OG MILJØ Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf Mobil Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse. NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på Orbicon A/S Find os under»rådgivning«eller NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf Fax [email protected] Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf Fax [email protected] Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf Fax [email protected] Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg. LYKKEGAARD A/S. Tlf [email protected] Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf Fax [email protected]. LPS-systemet for tryksat kloakering. RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf Fax [email protected] TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf Fax [email protected] RØR- OG BRØNDRENOVERING Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf Fax [email protected] Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

74 74 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Leverandør til teknisk forvaltning PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf Fax Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf Fax Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf Fax [email protected]. Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet Kontrolordning for ledningsrenovering. RÅDGIVNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf Fax [email protected] Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på og eller tlf DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: , [email protected] Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf Fax [email protected] Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf Fax Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. Tlf Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf Fax Besøg os på Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf Viborg tlf Århus tlf Esbjerg tlf Odense tlf Roskilde tlf NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,. Tlf Fax Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf Aalborg, tlf Århus, tlf Esbjerg, tlf Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre. Se sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf , Fax [email protected] sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf , Fax [email protected] Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf , Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf [email protected] Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager sal, 8200 Århus N. Tlf Fax [email protected] Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser. SCANNING Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk [email protected] Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud. SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under»rådgivning«eller HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf Fax [email protected] Web: Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf Fax [email protected] Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. Tømning af slamminiraliseringsanlæg. SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf Fax [email protected] Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf Fax [email protected] Vandbremser, afløbsregulatorer. Orbicon A/S Find os under»rådgivning«eller PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf Fax Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf Fax Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf Fax [email protected] Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper - overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf Fax [email protected] Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf Fax [email protected] Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand. Watertech a/s, Tlf Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf Fax [email protected] Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf Fax Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. ph-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning. Orbicon A/S Find os under»rådgivning«eller Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf Fax [email protected] Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf Fax [email protected] Fældningsmidler. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf Fax [email protected] New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf Fax [email protected] Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf Fax [email protected] NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf Fax [email protected] www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf Fax [email protected] Benzin-, olie- og fedtudskillere Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf Fax [email protected] Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere. Watertech a/s, Tlf Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

75 SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf Fax Mobil/fax /29. Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand A/S, Tlf Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler. STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf Fax Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf Fax [email protected] Støjskærme. Orbicon A/S Find os under»rådgivning«eller PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf Fax Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf Mail: [email protected] TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf Fax Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner. TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf Fax Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455. VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf Fax [email protected] Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf Fax Besøg os på Orbicon A/S Find os under»rådgivning«eller KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf Fax [email protected] Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf Fax [email protected] Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf Fax [email protected] Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf Fax Sikre rørsystemer til transport af drikkevand. Watertech a/s, Tlf Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. VANDLØBS- VEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf [email protected] Læs mere på VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf Fax Celloc-varmebehandlet træ. TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 75 Leverandør til teknisk forvaltning VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf Fax [email protected] TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf Fax [email protected] Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf Fax [email protected] Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf Fax [email protected] Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf Fax [email protected] Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler. VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf Fax [email protected] Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf Fax Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf Fax [email protected] Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf Fax [email protected] Autoværn, rækværker, skilteportaler. VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf Fax [email protected] Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf Fax [email protected] Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf Fax Vejsalt. VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf Fax [email protected] Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S Holstebro. Tlf [email protected] Væskespredere i størrelser fra 50 til

76 Adresseændring og lignende tlf Magasinpost UMM ld-nr.: Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Telefax Konsulent - Vand - Solrød FVD er en velkonsolideret interesseorganisation for privatejede vandværker. Foreningen består af et repræsentantskab med en landsbestyrelse, samt 5 regioner med hver sin bestyrelse. Foreningens sekretariat er placeret i Solrød, hvor 6 medarbejdere er ansat. Herudover er en sagsbehandler ansat i Silkeborg. Vores medlemmer har fra 11 til installationer, og FVD skal derfor kunne rådgive om jura, teknik og økonomi på mange niveauer. Vil du give Danmark rent drikkevand? Foreningen af vandværker i Danmark (FVD) søger til Team Øst en konsulent til at rådgive medlemmerne i juridiske, tekniske og økonomiske spørgsmål om vandforsyning. Du får brug for din omfattende erfaring og viden om området til at løse mange forskellige konsulent-, rådgivnings- og kursusopgaver for vores ca medlemmer. Du har en stor interesse i at give Danmark rent drikkevand og kan lide at have en afvekslende hverdag, hvor der bliver stillet store krav til din faglige viden og dine arbejdsmetoder. Du er sikkert en god kommunikator, som forstår at få andre med på dine tanker og idéer, så du kommer i mål med dine opgaver. Vi forestiller os, at du kan kombinere din analytiske sans og din evne til at handle. Som person er du udadvendt, og du har opbygget et omfattende netværk og en betydelig pondus i løbet af din karriere, som er baseret på en lang videregående uddannelse. Din procesmæssige og juridiske indsigt er formodentlig erhvervet i en offentlig organisation eller forvaltning eller i privat rådgivende ingeniørvirksomhed - gerne indenfor vandforsyning. Udnyt din umiddelbare interesse og ring til vores organisationskonsulent Per Schorling, Vand og miljø læs mere om os på fvd.dk