SoL-projekt: Valgfag i Odense. Den store løgn om uddannelse Profil: Ny ung i Rådet for Børns Læring EGU-løftet MAJ 2015

Transkript

1 # Unges MAJ 2015 [ SoL-projekt: ] Valgfag i Odense trivsel Den store løgn om uddannelse Profil: Ny ung i Rådet for Børns Læring EGU-løftet

2 Efter reformen Nye tendenser gør sig gældende i ungdomsskolen efter skolereformen Af kommunikationsmedarbejder Nete Janum, Svendborg Ungdomsskole I Svendborg er den gode nyhed, at det går meget bedre end forventet med tilmeldingerne til vores aktiviteter. Ca. 30 % af de unge bruger vores tilbud, og det ligner de foregående år. Vi havde frygtet et drastisk elevfald grundet den længere skoledag, men det er heldigvis udeblevet. Ny tendens Til gengæld ser vi nu en tydelig tendens: De unge melder sig i høj grad til andre aktiviteter end tidligere. Hvor vi før havde store hold i både engelsk, fransk og tysk, ser vi nu en tendens til, at de vælger det, som de i mindre grad kan få i folkeskolen. De kreative tilbud som musik, tegning & akvarel, genbrugsdesign og Urban Exploration har sammen med hold som skateboarding, dans, parkour og yoga trukket fulde huse i denne sæson. Med øje for, at de unge i Svendborg ønsker noget andet, end det folkeskolerne tilbyder, arbejder vi nu særligt med to fokuspunkter: internationalisering og demokratisering. International profil Vores internationale profil blev grundlagt i 2010, men det gør den ikke mindre aktuel i dag. Vi gør os stadig umage med at tilbyde en række forskellige internationale oplevelser som eksempelvis New York, Harry Potter temarejse til London, Verdensudstilling i Milano og udvekslinger til Tyrkiet, Portugal og Letland hver sæson. Med et varieret tilbud af oplevelser i en international kontekst satser vi på at ramme bredt i målgruppen og styrke de unges selvværd, lære dem at skifte arena og løfte blikket. Det, tror vi på, giver dem et godt ungdomsliv, ruster dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse og på sigt også giver dem mod og kompetencer til at søge væk fra trygge rammer. Særligt udvekslingerne giver os mulighed for at komme hele vejen rundt om den enkelte elev og sætte den enkeltes talenter i spil, og det er vores oplevelse, at de hver gang kommer hjem med et større selvværd og en rankere ryg. Jeg klarede den! Demokratisk dannelse Demokratiseringsdelen er nyere for os og så alligevel ikke. Set ud fra et demokratisk perspektiv har det altid været en ungdomsskoles lod, at de unge stemmer med fødderne. Hvis vi ikke har de rigtige tilbud på hylderne, så kommer de ikke. Men vi er nu meget mere bevidste om, at vi som ungdomsskole har virkelig gode muligheder for at opdrage de unge til at indgå i et demokratisk samfund. Når vi siger, at vi lytter til de unge, så mener vi det faktisk, fordi vi grundet det frie lærervalg og en forholdsvis fri lovgivning kan give dem en meget høj grad af medindflydelse og medbestemmelse. Hvis vi altså tør. Tør vi give slip? Som voksne kan det være svært at slippe tøjlerne fuldstændigt. Har de unge forståelse for, at beslutninger skal være til det fælles bedste? Hvad nu hvis de beslutter, at alle skal have gratis nutella-madder? Er der virkelig andre end os, som kan få gode idéer? Arbejdet med demokratiseringsdelen har været udfordrende og af og til givet os sved på panden. Måske fordi vi fra starten havde en målsætning om at gå helhjertet ind i projektet. Vi vil ikke høre de unge bare for at høre dem, men fordi vi rent faktisk ville bruge deres meninger til noget og handle på dem. De skal opleve, at man kan opnå noget, hvis man engagerer sig. De skal opleve dem selv som drivkraften og os som redskabet. Forpligter En sådan målsætning forpligter, og vi har gjort os mange erfaringer. Én af de vigtigste er, at man bestemt ikke skal underkende idégenereringsprocessen. Dét at få gode idéer er også et stykke arbejde, hvor vi som voksne skal støtte og ikke mindst inspirere. Det er ikke nok at spørge de unge, hvilke hold de gerne vil have på programmet. Det er heller ikke nok at give dem en pose penge og bede dem omsætte den til en god idé. Det er vores oplevelse, at de unge kommer med forslag, som ligner dem vi allerede har til forveksling, hvis ikke vi inspirerer og støtter dem i udviklingen af idéer. Det er svært for dem, at tænke ud af de rammer, som de er vant til at se ungdomsskolen i, og som vi har opdraget dem til at agere inden for. Derfor prøver vi nu at ryste posen og lære de unge at løfte blikket og tænke i nye rammer. Og så er vi tilbage ved internationaliseringen, hvor de unge løfter blikket, reflekterer og oplever, hvordan man gør andre steder. Stafetten sendes videre til Brønderslev 2 Ungdomsskolen #4 Maj 2015

3 Next stop Bornholm! Af Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Med veloverstået landsmøde ultimo april og vedtaget handlingsplan for 2015 ruller Ungdomsskoleforeningen videre med vores egne søssatte projekter, men deltager tillige i mange netværksskabende og kvalificerende konferencer. Vi holder oplæg på KL og Undervisningsministeriets Temamøde om 10. klasse og skoletilbuddets nye kropsskydninger med EUD10 og kombineret 10. klasse med grundforløb 1 på erhvervsskole og ikke mindst interessant, hvordan 10. klasse kommunalt er forankret, og hvilke perspektiver dette kaster af sig. I lyset af terrorangrebet i København den 14. februar har undervisningsminister Christian Antorini indkaldt til dialogmøde primo maj med henblik på at forhindre, at unge mennesker radikaliseres, samt at fremme frihed og tolerance på de forskellige uddannelsesområder og i fritiden. Ungdomsringen og Ungdomsskole-foreningen tog på formandsniveau initiativ til at invitere beslægtede aktører på klub- og ungdomsskoleområdet til et formøde med henblik på at afklare, koordinere og kvalificere input fra vores områder omkring dette vigtige emne om antiradikalisering. Mødet kan dog blive aflyst efter bladets deadline, i fald der udskrives Effekten af vores tilstedeværelse er indsatsen værd folketingsvalg. Men det fælles initiativ ligger under alle omstændigheder i naturlig forlængelse af Ungdomsringens og Ungdomsskoleforeningens bestræbelser på at revitalisere gældende samarbejdsaftale fra 2011 en proces, som blev påbegyndt i efteråret med konkrete aftaler omkring samarbejde i forskellige projekter og tiltag. Folkemødet på Bornholm i juni måned er i den sammenhæng en naturlig samarbejdsplatform og vil komme til at indeholde et par fælles arrangementer på solskinsøen, hvor der bl.a. i debatforum vil blive lagt op til drøftelse af en ungdoms- og fritidspædagogik under pres. Traditionen tro har Ungdomsskoleforeningen på åbningsdagen fået mulighed for at fylde indhold på Speakers Corner - denne ærefulde plads er overladt til en ung fra Hedensted Ungdomsskole, som i sin egenskab af at være aktiv i Ungerådet i Hedensted Kommune har fået mulighed for at opleve 15 minuttes of fame på talerstolen og tale om demokrati. Som icebreaker til de mange netværksskabende kontakter på Folkemøder har de to foreninger i fællesskab fået udarbejdet pins med sloganet: Samtale bygger bro. På åbningsdagen vil debatmødet i Dansk Ungdoms Fællesråds tematisere de mange udfordringer, som unge mødes af herunder emner som inklusion og radikalisering. Her vil en række fremtrædende personer deltage i et forhåbentligt spændende og berigende debatmøde - nok i lidt utraditionel form uden at afsløre for meget. Tredje arrangement står Ungdomsskoleforeningen selv for i Dansk Folkeoplysnings Samråds telt med et debatmøde med arbejdstitlen Unges fritidsliv, skolereform og med Ungdomsskoleforeningens formand som ordstyrer. Her er der pt. tilsagn fra én skolepolitisk ordfører fra Christiansborg og et par øvrige interessante meningsdannere på fritidsområdet, hvor ungdomsskolerne i Danmark har deres meningsfyldte kampplads. Folkemødet, som efterhånden er vokset til et mega tilløbsstykke med over i snit over de fire dage i 2014, lever i høj grad op til det italesatte image som festligt, folkeligt og demokratisk. Drukner budskaber, statements og løfter ikke i mængden med så mange mennesker, debatter, udstillinger, events i dette årligt tilbagevendende Folkemøde, som i visse sammenhænge kan opfattes som den gadepolitiske markedsplads? Jo givetvis i mange sammenhænge, men i Ungdomsskoleforeningens regi mener jeg bestemt, at effekten af vores tilstedeværelse er indsatsen værd for de to dage, som Ungdomsskoleforeningen har valgt at deltage i. Jeg ser frem til Folkemødet i juni Ungdomsskolen #4 Maj

4 Valgfagsordningen i Odense Hovedingredienserne for UngNords engagement i den åbne skole er læring gennem motivation, fællesskaber på tværs og udvikling af autentiske læringsmiljøer Af konsulent Cathrine Andreasen, UngNord Ungdomsskoleforeningens projekt Samarbejde om Læring også kaldet SoL-projektet har sit fokus rettet mod at afdække best practice for ungdomsskolens arbejde ind i den åbne skole, den understøttende undervisning og valgfag. - Som ungdomsskole mener vi, at SoL-projektets arbejde er blevet vigtigere end nogensinde før. Vi ser især samarbejdet om valgfagsordningen i Odense som ét af svarene på en best practice, da den udgør en ny E-protokol Fritid Understøttelse af Lara Ugerapport til forældre SMS ved fravær. Ring Fra sidste års valgfagsmesse, hvor de unge kunne se og opleve mulighederne og styrket platform for udviklingen af samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen, udtaler Erik Rasmussen, ungdomsskoleleder af UngNord. Valgfagspartnerskab med vokseværk Grundtanken bag valgfagssamarbejdet bygger på visionen om at åbne folkeskolen med sigte på at skabe et bedre og bredere valgfagstilbud, der kan inspirere og motivere til læring hos de unge i Odenses Børne- og Ungeregion Nord. Tilbage i 2012/13 blev det oprindelige partnerskab omkring fælles udbud af valgfag etableret og talte dengang ungdomsskolen, UngNord, to folkeskoler, to erhvervsuddannelser, Odense Zoo og Odense Musikskole. Erfaringerne herfra har efterfølgende dannet grundlag for og inspireret til at partnerskabet har fået vokseværk, således at samarbejdet for det kommende skoleår 2015/16 er udvidet til to partnerskaber. Styrkelse Det ene partnerskab omfatter UngNord, og fire folkeskoler, mens det andet omfatter UngNord og tre folkeskoler. Hvert partnerskab skal kunne rumme ca. 650 elever fra klasse og udbyde ca. 25 valgfag hver. Sammenlignet med det oprindelige partnerskabs valgfagsudbud på 12 er der således tale om en markant styrkelse af valgfagudbuddet og kvaliteten. Øvrige væsentlige samarbejdspartnere i det kommende fælles 4 Ungdomsskolen #4 Maj 2015

5 Stina Wrang Elias Medudvikler, bindeled og koordinator UngNord har indtaget en naturlig rolle i udvidelsen og udviklingen af samarbejdet, idet ungdomsskolen med sit enorme netværk til det frivillige foreningsliv og det lokale kulturliv har fået til opgave at indgå aftalerne med de involverede foreninger og kulturinstitutioner. Fortsættes næste side... valgfagssamarbejde er fire ungdomsuddannelser, Odense Zoo, Odense Musikskole, otte kulturinstitutioner og seks foreninger. Valgfagene tilrettes, så de afvikles over hele tirsdage og torsdage i løbet af skoleåret. Partnerskabsskolerne deles om udgifterne via en taxameter- ordning pr. elev. storby Design og billedkunst er blandt de mulige valgfag skolerejsen begynder på troværdighed ærlighed tryghed Motion og kultur Åben skole-dimensionen er særlig fremtrædende i de udbudte valgfags alsidighed, som både peger ind i foreningslivet, kulturlivet, og ungdomsuddannelseslivet. Her kan vi nævne valgfaget Op med Pulsen, der er blevet til i et samarbejde med de tre foreninger Odense Roklub, Odense Cykelbane og Odense Triatlon. Derudover kan vi fremhæve Back stage, som er etableret i samarbejde med Odense Symfoniorkester, Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense, Brandts, Kunstbygningen filosoffen. Nørregårds teater, Musikhuset Posten, Vollsmose Kulturhus og Odense Internationale Filmfestival. Valgfagsordningen samarbejder desuden med ungdomsuddannelser om at udbyde fire valgfag. UngNord arbejder selv ind i udbudte valgfag inden for det kreative felt som kunst, rap, dans, musikproduktion, film og animation. Berlin Prag 950 fra kr. 945 fra kr. w Krako on Lond fra kr fra kr. e Firenz lona Barce fra kr fra kr. Turen til Berlin gik som smurt Kære Vini. Jeg vil bare sige mange tak for godt samarbejde. Du har været rigtig meddelsom og hurtig til at svare på mine spørgsmål. Så mange tak for din indsats. Turen til Berlin gik som smurt, og vi havde glade elever med hjem! Anne Sofie L. Nielsen, lærer på Skanderup Efterskole Tlf Glarmestervej 20A 8600 Silkeborg rejser@unitas.dk Ungdomsskolen #4 Maj

6 Valgfagsordningen i Odense...fortsat fra side 5 UngNord er centralt placeret i den koordinationsgruppe, der har til formål at koordinere valgfagsaftaler med ungdomsuddannelser, kulturinstitutioner, musikskoler, foreninger og øvrige samarbejdspartnere. Ved at handle samskabende og byde ind med kernekompetencer, som handlekraft og fleksibilitet, har UngNord gennem valgfagssamarbejdet fået muligheden for at agere på en ny samarbejdsplatform, hvor ungdomsskolens særlige styrker og kvaliteter fremhæves og anerkendes. - UngNord er kommet styrket ud af valgfagssamarbejdet og er i dag placeret som en central aktør i den åbne skole, udtaler Erik Rasmussen Motivation, fællesskaber og autenticitet som drivkraft Det har været en fælles antagelse, at motivation, fællesskaber og autenticitet udgør en væsentlig drivkraft i unges læring. Og de seneste erfaringer ser ud til at understøtte antagelsen. Ved at bruge andre kompetencer og lægge undervisningen i autentiske læringsmiljøer skærper man motivationen og får eleverne til at flytte sig frivilligt efter deres interesser. Det understøttes dels af en fremmødeprocent på næsten 100 %, og dels af, at 82 % af eleverne har valgt valgfag, som ligger uden for egen folkeskole. De unge motiveres altså til bevæge sig altså ud i nye læringsfællesskaber, der ikke bare giver dem nye venskaber, men som også styrker deres læring og livsduelighed. - Foreningen af den fagprofessionelle og den pædagogisk/didaktisk uddannede lærer er et godt afsæt for at fange og motivere de unge. Man skaber en kobling til den fag-professionelle verden, samtidig med, at man sikrer en kvalificeret læring i valgfaget, udtaler Kathrine Vestergaard Dahl, viceskoleleder på Risingskolen. Ser frem til valgfagene For at belyse valgfagsordningens betydning for elevernes læring og motivation har University College Lillebælt iværksat følgeforskning på valgfagene, som er forestået af analysefirmaet Orator. Nogle af de foreløbige delkonklusioner peger på, at der er en overvægt af elever, der ser mere frem til at deltage i valgfag end i almindelig undervisning. Samtidig er der en generel opfattelse af, at eleverne er glade for deres valgfag. De føler sig engagerede i og motiverede for det, de laver. Eleverne oplever det som spændende at møde nye kammerater fra andre skoler. Endelig har UngNord kunnet registre en stigning i antallet, der bruger fritidsundervisningens tilbud efter at have deltaget i et af ungdomsskolens egne valgfag. De aktuelle delkonklusioner understøtter således klart tanken om, at de unges motivation til læring styrkes gennem det interessebårne valg. Styrket sammenhæng Samarbejdets særlige styrke er fællesperspektivet, der sikrer et sammenhængende helhedssyn på de unges liv. Det betyder en fælles tilgang til mål og opgaveløsninger, der også rækker ind i fritiden og i et kommende uddannelsesliv. - Afsættet for UngNords engegement i samarbejdet har altid rettet sig mod skabe kvalitet og fælles merværdi i det, vi foretager os sammen, siger Erik Rasmussen. Læs meget mere om valgfagsordningen og de øvrige understøttende åben skole-tiltag UngNord arbejder med på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside under SoL-projektet. Eksempler på UngNords øvrige samarbejder om understøttende aktiviteter i den åbne skole: Værkstedsaktiviteter: Tekstil og designværksted, design og innovation. Krop og bevægelse: Badminton, svømning, motion og fitness. Ude-liv: Lystfiskeri. Fordybelsesdage: Understøttende pædagogik i forbindelse med planlagte fagdage. 6 Ungdomsskolen #4 Maj 2015

7 Unge piger har ondt i sjælen Undersøgelser viser, at de fleste unge har det godt, men også stigende tendens til tristhed og dårlig selvopfattelse blandt unge piger Af Bjarne Mouridsen Endnu en undersøgelse af unges trivsel viser, at det generelt går godt, men at man også skal være opmærksom på især de unge piger. Det er Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, der står bag Skolebørnsundersøgelsen 2014, som beskriver 11 til 15 årige skolebørns helbred, trivsel og sundhedsadfærd. Undersøgelsen viser, at de fleste elever har moderat til høj livstilfredshed, ligesom der er tendens til mindre mobning og et fald i forbruget af alkohol og cigaretter. Kede af det Men der er også et stort mindretal af eleverne, der ikke trives fysisk eller mentalt og har en uhensigtsmæssigt sundhedsadfærd. Nærmere bestemt fremgår det bl.a., at: Mere end hver tredje pige er ked af det mindst en gang om ugen, mens forekomsten er noget lavere blandt drengene. Andelen af elever, som synes virkelig godt om skolen falder markant med stigende alder blandt de ældste gælder dette for cirka hver femte. Omtrent hver tiende dreng føler sig presset af skolearbejdet uafhængigt af alder. Blandt pigerne er det særligt de ældste, som føler sig presset. Her gælder dette næsten hver femte pige. Arkivfoto: Mette Krull - Det der er blevet synligt med denne undersøgelse er, at pigerne synes at blive stadigt mere belastede i forhold til drengene, sigerprojektleder Mette Rasmussen fra Statens Institut for Folkesundhed til Ritzau. Øget mistrivsel Undersøgelsens konklusioner harmonerer med tidligere undersøgelser fx SFI-rapporten Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2014, som blev offentliggjort i december. Heraf fremgik det bl.a., at børn og unge spiser mere sundt, ryger og drikker mindre og at færre tager stoffer. Men som i den nye undersøgelser peger der på en stigende tendens til mistrivsel: Det gælder især piger, der dobbelt så hyppigt som drenge rapporterer om gener med helbredet og emotionelle problemer; de føler sig oftere usikre og pressede; deres livstilfredshed befinder sig på et lavere niveau; de oplyser hyppigere om psykiske lidelser som spiseforstyrrelser og selvmordsforsøg, ligesom de betydeligt hyppigere har modtaget psykologhjælp. Rapporten Skolebørnsundersøgelsen 2014 kan downloades fra Ungdomsskolen #4 Maj

8 Den store løgn Ungdomsskoler skal udfordre vanetænkningen og spille en stor rolle i forhold til den åbne skoler. Det mener journalist Jacob Fuglsang, som er aktuel med bogen Den store løgn om uddannelse Af Bjarne Mouridsen Vi siger ét, men gør noget andet. Altså er vi fulde af løgn. Sådan står der indledningsvist i journalist og uddannelsesredaktør på Politiken, Jacob Fuglsangs nye bog Den store løgn om uddannelse. Bogen ser nærmere på en række selvmodsigelser i vores uddannelsessystem fra børnehave over indskoling og mellemtrin til udskoling og ungdomsuddannelser. Alternativ til Lara Feliks: Tilmelding uden elev login. Mobilvenlig. Let US statisik. Lærerlogin m. sms, prokol osv. + meget mere... Ring til Ungdomsskolen #4 Maj 2015 Fotograf: Morten Holtum, 2015 Modsætninger Jacob Fuglsang peger indledningsvist på tre modsætninger, som gør det svært at reformere uddannelsessektoren, så det ofte ender i konflikter mellem, hvad der bliver sagt, og hvad der bliver gjort : Om politikken er baseret på tro eller viden. Om udviklingen af skolen starter oppefra eller nedefra. Om det er staten eller kommunerne, der har ansvaret for skolen. Mange aktuelle emner berøres undervejs i de 45 kapitler, fordelt på fem dele herunder emner med stor relevans for ungdomsskolerne, som godt nok ikke selv er nævnt i bogen. Foruden skolereformen gælder det fx Ny Nordisk Skole, Erhvervsskolereformen, 10. klasse og Kombineret Ungdomssuddannelse. Gode råd Hvert overordnet del afsluttes med en række forslag til henholdsvis folketingspolitikere, kommunalpolitikere, skoler, uddannelsesinstitutioner og forældre. Under afsnit om børnehaver lyder opfordringen til kommunalpolitikere fx, at de skal gøre børnehaverne til læresteder i stedet for væresteder en dobbelthed, der vel også findes i ungdomsskolen. Vi har interviewet Jacob Fuglsang og bedt ham om også at forholde sig til

9 ungdomsskolens rolle i denne reformtid. Uhyret med det tre hoveder Er vi også fulde af løgn i ungdomsskolen? - Ja, he he, det er et godt spørgsmål. Det bestemmer I grundlæggende selv. Pointen i bogen er bl.a., at det handler om at møde den enkelte elev med engagement og ærlighed. Hvis den enkelte underviser på ungdomsskolen gør det, og lederne lever op til det, de lover eleverne, er I ikke fulde af løgn. Så svaret må være, at det håber jeg ikke. Du skriver en del om samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Men den åbne skole er vel også samarbejde mellem skole og foreningsliv, ungdomsskoler, musikskoler etc. Hvordan ser du deres rolle i forhold til den åbne skole? - Helt rigtigt. Den åbne skole er en af de meget fremsynede aspekter ved skolereformen, og her kan ungdomsskoler spille en vigtig rolle. Især den situation, som er lige nu, hvor jeg hører fra flere skoleledere, at de ikke er kommet i gang med at udfolde den åbne skole endnu. Skal visionen om den åbne skole realiseres, kræver det opgør med det, som jeg i bogen kalder uhyret med de tre hoveder: vane, hverdag og vikarer. Det er en krævende proces, og her har skolerne brug for al den hjælp de kan få også fra ungdomsskolerne. Ungdomsskoler kan udfordre Ungdomsskolen bliver ikke nævnt i bogen. Hvad kan vi bidrage med? - Som nævnt kan I hjælpe skolerne med at udfordre hindringerne for at lave en den åbne skole og udfordre vanetænkningen. I har også en vigtig rolle at spille i at styrke de kreative og praktiske fag i skolen. For som jeg beskriver det i bogen er disse fag i mange kommuner blevet sjoflet groft. I kan også bidrage med at få bevægelse ind i skolens hverdag for i øjeblikket er der rum for forbedring i måden skolerne lever op til lovens krav om 45 minutters bevægelse om dagen. Er ungdomsskolen værested eller lærested? Eller måske begge dele? - Absolut et lærested. Det hedder ungdomsskolen, og hvis ambitionen kun rækker til at give unge et rart sted at hænge ud, bliver det alt for uambitiøst. En pointe i bogen og som jeg også ser i de knap 2000 indstillinger til Politikens undervisningspris, som jeg netop har læst er, at børn og unge gerne kan og vil en masse, hvis de bliver mødt af klare forventninger. Det viser de på fodboldbanen, til karate og på fritidsjobbet. De kan de også både i skolen og i ungdomsskolen, hvis de får lov. Andre undervisere Lærernes manglende autoritet skyldes bl.a., at de er svækket på fagligheden, skriver du i bogen. Den åbne skole og understøttende undervisning muliggør vel netop, at undervisere med andre kompetencer kan støtte fx ungdomsskolelærere med helt anden baggrund? - Helt enig. Hvis skolerne er klar til at udfordre vanetænkningen og kan få et godt samarbejde i gang mellem lærere, ungdomsskolelærere og pædagoger rummer det store muligheder. Men det kræver meget af alle parter og af de ledere, som skal stå i spidsen for det. Desværre er skolereformen ikke mange steder nået til det endnu. For som beskrevet i bogen er reformen kommet skidt fra start af både politiske og økonomiske grunde. Hvad med fritiden? Du er skeptisk overfor øget inklusion. Hvorfor? - Jeg er skeptisk over for inklusion, som det foregår mange steder. Jeg skriver i bogen, at forudsætningen for, at inklusion skal lykkedes, er, at skolerne først får redskaber og bliver rustet til inklusionen og først derefter får specialeleverne ind i klasserne. Det kræver derfor investeringer på kort sigt og mulighed for besparelser på langt sigt. Desværre sker det i dag i den omvendte rækkefølge i mange kommuner. Din bog har fokus på det, der foregår mellem kl. 8 og 16. Kan læring ikke foregå resten af dagen og i fritiden? Fortsættes næste side... Ungdomsskolen #4 Maj

10 Den store løgn...fortsat fra side 9 - Jo, læring foregår heldigvis hele tiden. Også i fritiden. Men elever har ligesom alle andre behov for at skelne mellem tid organiseret i skolen og tid til deres egen rådighed. Hvis det flyder sammen i et sammenflydende læringsbegreb, hvor det er uklart, hvad der undervisning, og hvad der er underholdning, har det store konsekvenser. Det hører også med, at mit fokus har været på selvmodsigelserne eleverne oplever i skolen og på ungdomsuddannelserne ikke så meget i deres fritid. EUD10 og KUU EUD10 fremhæver du som noget positivt ved erhvervsskolereformen. Men du frygter samtidig at 10. klasse bliver mindre attraktivt. Hvorfor det? - Jeg er helt uenig i, at 10. klasse ofte kaldes for spild af tid eller for en omvej. For mange elever er det år helt afgørende for deres videre vej til en uddannelse. Året giver modenhed og gør eleverne bedre i stand til at klare ungdomsuddannelserne og finde den svære balance mellem fest og faglighed, som er en del af at gå på en erhvervsuddannelse eller et gymnasium. Så jeg synes EUD10 er en god idé, fordi den er et alternativ for elever, som ikke har brug for mere af det, som de allerede fået rigeligt af gennem deres skolegang. I min optik skal 10. klasse udvikles ikke afvikles. Hvad er din kommentar til kombineret ungdomsuddannelse? - Den kombinerede ungdomsuddannelse er symptom på, at politikerne ikke har et overbevisende svar på, hvad der skal ske med de mange, som ikke kan klare en ungdomsuddannelse. Antallet er sat til 2500 elever, og det rækker som en skrædder i helvede i forhold til problemets omfang ikke mindst når ambitionen nu er at hæve det faglige niveau på både Citater fra bogen Når det gælder børns skolegang og unges uddannelse, er vi i Danmark fulde af løgn. Forstået på den måde, at vi siger ét og gør noget andet. Skolereformen kommer ikke til at virke efter de gode hensigter, hvis det ikke lykkedes for kommuner, skoleledere og lærere at få overensstemmelse mellem det, der bliver sagt, og det, som eleverne dagligt kan opleve i deres skoler. erhvervsuddannelser og gymnasier. Hele forløbet har været en parodi, og det forsøger jeg at beskrive i bogen. Uddannelsen er desuden uklar i forhold til indhold og målet med at tage den. Så jeg ser den som et af flere eksempler på, at uddannelsessystemet svigter de svageste elever trods påstanden om det modsatte. Ingen skal fortælle 15-årige, at de ikke skal gå efter drømmen. Men nogle skal fortælle de 15-årige, hvad de skal kunne for at nå drømmen. Og hvor de kan få de kvalifikationer, de mangler for at komme videre i retning af drømmen. Men hvem er nogle? Og hvem skal tage ansvaret for at give de unge klar besked? Det bliver svært at få samarbejdet om den kombinerede ungdomsuddannelse til at virke, for allerede i dag er de forskellige uddannelser mere konkurrenter end samarbejdspartnere. 10 Ungdomsskolen #4 Maj 2015

11 Musik i klubben? Ungdomsskoleklubber skal huske at betale musikafgifter Af konsulent Mikael Hansen I Danmark er det ved lov om ophavsret fastsat, at man ikke offentligt kan fremføre eller afspille musik uden at betale afgift til rettighedsindehaverne. Komponistrettighederne administreres af KODA, mens de udøvende kunstneres rettigheder varetages af Gramex. En dom fra 1999 slår fast, at musikaktiviteter i (ungdoms)klubber er gratis, og at musikken vederlagsfrit kan stilles til rådighed for eleverne/medlemmerne. Der er imidlertid en række gråzoner i forbindelse med klubbernes aktiviteter, som ikke er dækket uden en aftale med KODA/Gramex: Gæster, forældre-arrangementer, fællesarrangementer med andre klubber mm. Ny aftale På opfordring fra en række ungdomsskoler har Ungdomsskoleforeningen derfor nu indgået aftale med KODA/Gramex for musikaktiviteter i ungdomsskoleklubber. Det betyder, at ungdomsskoleklubber, der ikke er dækket af anden aftale - fx gennem deres medlemsskab af Ungdomsringen - nu kan lave mellemafregning til KODA/ Gramex via Ungdomsskoleforeningen. Man bliver kun omfattet af ordningen, hvis man tilmelder sig. Læs mere om ordningen og om, hvordan du tilmelder sig på vores hjemmeside: ungdomsskolenforeningen.dk Ungdomsskolen #4 Maj

12 Samvær og indflydelse Månedens profil er Jacob Løhmann Kristensen, Tårnby Ungdomsskole, nyudpeget som DUSK-nets repræsentant i Rådet for Børns Læring Af Bjarne Mourdisen Hvorfor valgte du at stille op til Rådet for Børns Læring? - Jeg valgte at stille op fordi, jeg mener det er vigtigt, at vi unge kan blive hørt også uden for folkeskoleskolen og gymnasierne. Det er vigtigt, at ungdomsskolerne, ungdomshusene og ungdomsklubberne også bliver hørt. Både ungdomsskoler og klubber har haft en stor personlig betydning for mig. Jeg havde nok ikke stillet op, hvis ikke det var for ungdomsklubber og -skoler. Har du bestemte emner, du vil arbejde for i rådet? - Jeg har nok tænkt mig at arbejde meget med uddannelse, specielt omkring folkeskolerne og gymnasierne samt ungdomsskolernes rolle i alt det her. Elektroniknørd Fortæl om dit første møde med ungdomsskolen? - Mit første møde med ungdomsskolen var til et hold kaldet elektronik. Vi startede med at være omkring 10 nørder, der sad nede i en kælder med vores elektroniklærer. En elektroniklærer, som var ingeniør, og arbejdede med at bygge blackboxe til skibe. Dette gav mig et fedt sammenhold med mennesker, som havde en fælles interesse. Det gav mig også en idé om, hvordan erhvervslivet fungerer, i form af at vi også så på tegninger og arbejdsplanner for de her blackboxe. Hvad laver du i ungdomsskolen i dag? - I dag sidder jeg i elevrådet samt det kommunale ungeråd, som arbejder ud fra ungdomsskolen. Rystet sammen i DUSK Hvornår blev du aktiv i DUSK-net og hvorfor? - Jeg har kunnet spore min aktivitet i DUSK-net tilbage til november Jeg startede, fordi vi som ungeråd skulle ud og lave noget sammen, og så havde nogle af de daværende medlemmer været med før. Vi blev så enige om, at vi som ungeråd skulle med for at ryste os sammen. Vi har så lige siden hængt ved, fordi det er et super fedt miljø, hvor man både lærer nye færdigheder gennem workshops og det kæmpe sociale netværk, der også opstår der. Hvorfor skal vi have et DUSK-net? - Vi skal have DUSK-net, fordi det er et enormt godt socialt netværk, der ryster unge sammen fra hele landet. Det skaber nye venner, som man ellers ikke ville have mødt Ungeindflydelse er et brand I Rådet for Børns Læring afløser du Susan Jakobsen, som også kom fra Tårnby. Er I ekstra gode til det med ungeindflydelse i Tårnby? - Vi har faktisk længe haft problemer med ungeindflydelse i Tårnby, da vi bakser meget med kommunen. Men vores ungdomsskole er meget gode til at lære os, hvordan vi skal skabe og bruge ungeindflydelse. Det har medført, at vi er begyndt at kigge ud af kommunen og videre på Danmark. Formanden for Ungdomsringens Ungeråd, Oskar Kloppenborg, er også for Tårnby. Så vi har en meget aktiv ungdom, der brander sig meget ud af Tårnby. Hvordan arbejder I med det? - Vi arbejder med det i form af vores ungeråd, som vi prøver at bruge til mange ting. Bland andet kører vi forskellige arrangementer for at prøve at oplyse resten af Tårnby om vores eksistens. Og vi bruger os selv som et høringsorgan. Der er blevet skabt et fælleselevråd, så det er blevet nem- 12 Ungdomsskolen #4 Maj 2015

13 Uddannelsesparat Elevplan skræddersyet til 10. kl., udskolingen og heltid. mere at kommunikere med flere unge. Vi svarer også kommunen på forskellige spørgsmål eller høringer. For at give et eksempel gav vi et eksempel på en valgpakke og valgarrangementer ved sidste valg. Det social samvær Hvad laver du til hverdag? - Til hverdag går jeg på H.C. Ørsteds tekniske gymnasium på Frederiksberg, hvor jeg studerer Matematik og Fysik. Desuden arbejder jeg inde i København hos Faraos Cigarer og Comedy ZOO. Når jeg ikke arbejder, er jeg enten ude at cykle på Amager Fællede eller derhjemme og skrive opgaver eller spille PlayStation. Hvad er det bedste ved ungdomsskolen? - Det bedste ved ungdomsskolen er det sociale samvær og den store mængde af forskellige sociale grupper, der er på ungdomsskolen, med deres mange forskellige interesser side om side. Det bedste er den gode stemning og de dejlige mennesker, der er dér. DEN STORE LØGN OM UDDANNELSE DEN STORE LØGN OM UDDANNELSE Et opgør med selvmodsigelserne i det danske uddannelsessystem Gyldendal FOTO: MORTEN HOLTUM JACOB FUGLSANG JACOB FUGLSANG Ring Jacob Fuglsang, født 1968, er cand.comm. og uddannelsesredaktør på Politiken. Som journalist og redaktør har han skrevet om uddannelse siden 1993 på Information, Weekendavisen og i de sidste 15 år på Politiken. Han har desuden været pressechef i Undervisningsministeriet. På Politiken har Jacob Fuglsang været debatredaktør, indlandsredaktør og medlem af avisens lederkollegium. Han er initiativtager til og ansvarlig for Politikens Undervisningspris, som siden 2013 er blevet uddelt til lærere for at sætte fokus på undervisning og for at skabe respekt om lærergerningen. Ved siden af arbejdet på Politiken er Jacob Fuglsang ordstyrer og foredragsholder. Har du læst den? Man kommer i sandhed vidt omkring og føler sig ret velinformeret på en let forståelig og til tider næsten Omslag: Sven Reiner Johansen med illustration af underholdende måde. Per Marquard Otzen Politiken Kristeligt Dagblad Blankkacheres 10/03/ Ungdomsskolen #4 Maj

14 Hvordan forbedre EGU? Som omtalt i bladet i marts er EGU-løftet i Viborg og Silkeborg blevet evalueret. Forfatterne bag evalueringsrapporten skriver her om erfaringer og perspektiver især hvad angår praktikophold Af Charlotte Hertel og Frederik Hertel, EGU-løftet At EGU-uddannelsen har mange og meget forskellige fortalere, er ikke overraskende. Det skyldes de imponerende læringsresultater, som elever, vejledere og praktikværter producerer i fællesskab. Men det skyldes også en uddannelsespraksis, der reelt er en brokade af elementer, som kan indskrives i så forskellige pædagogiskfilosofiske traditioner som f.eks.: Pædagogisk realisme, humanistisk pædagogik, strukturel pædagogik og situeret læring. Det er samtidig også en uddannelse, der involverer mange og meget forskellige læringsarenaer som virksomheder, vejledningssituationer, rejser/ ekskursioner, uddannelsesforløb på bl.a. højskoler, erhvervsskoler og VUCcentre. I denne artikel vil vi beskrive nogle af EGU-uddannelsen styrker og afslutningsvist beskrive et område, som vi mener kan videreudvikles. Virksomheden som læringsarena EGU-uddannelsen vægter virksomheden som læringsarena, og derfor indtager praktikken en helt central placering i de ellers meget forskellige og individualiserede EGU-forløb. Det er praktikken, der virker attråværdig for de skoletrætte, for praktikken tilbyder erfaringsrum, der er kvalitativt forskellig fra elevernes tidligere skoleerfaringer. Men praktikken kan af andre fortalere af EGU-uddannelsen også ses som attråværdig, fordi den repræsenterer en disciplinering til lønarbejde. Den sociale orden, herunder lederens magt, praktiklønnen og de modtræk, der ved fravær kan gøres i denne ydelse, fungerer reelt som en stærk ydre motivationsfaktor for elevers forandringsprocesser. Oprigtig interesse i eleven De praktikværter, vi har mødt, udviser en oprigtig interesse i at hjælpe netop deres elever, og vores analyser viser, at de yder et uvurderligt bidrag til disse EGU-elever. Praktikforløbene kan derfor ikke blot reduceres til en disciplinering til lønarbejde. Der foregår også vigtige sekundære socialiseringsprocesser, hvori virksomhedens praksisfællesskab spiller en signifikant rolle. Praksisfællesskabet tilbyder bl.a. eleven et læringsrum, en identitet, et medlemskab, en accept, en anerkendelse, en gensidig forpligtelse og en afhængighed, der er unik. Alle disse elementer i praktikken virker, sammen med bl.a. EGU-vejledningen, retningsgivende for elevens læring og identitetsudvikling. Forandringsprocesser Praktikstederne udgør et betydningsfuldt socialt fællesskab, der er afgørende for, at den unge kan sættes sig selv i spil og skabe sine forandringer. I nogle tilfælde gennemfører EGU-eleven så store forandrings- og læreprocesser, at de bliver en betydningsfuld ressource for virksomheden. EGU-uddannelsen producerer flotte og væsentlige resultater. Men det er ikke ensbetydende med, at uddannelsen ikke kan blive endnu bedre I et tilfælde fortæller en praktikvært, at deres praktikelev Iben vil være i førertrøjen, og at hun kun skal have en instruktion én gang for at kunne løse selv ret komplicerede opgaver. Praktikværten fortæller således også, at Iben udmærker sig ved at være hurtigere end sine kollegaer, der har været flere år i firmaet. Samtidig fortæller han, at de andre medarbejdere har stor respekt for Iben, og roser hende for at kunne få noget fra hånden. Et paradoks Som en praktikvært fremhæver, er det vigtigt, at eleverne også føler, at de gør en forskel. De er ikke kun med for at feje og rydde op. En anden praktikvært siger direkte: 14 Ungdomsskolen #4 Maj 2015

15 De er sgu også med for at hjælpe. Nogle gange går du sammen med en eller to svende. Svenden han er sgu afhængig af, at du kommer. Det er jo egentligt ikke mig, du snyder. Hvis du melder dig syg, er det svenden, du snyder, for han regner jo med, at du kommer. Der ligger en stærk indre og ydre motivation for forandrings- og læreprocesser i den gensidige afhængighed mellem elev og praktiksted/praktikvært. Eleverne forstår, at der forventes noget af dem, og de beskriver det dels som: Man skal kende sin plads og dels, at der fra praktikværtens side forventes: Punktlighed. Har man lavet en aftale, står man ved den. Elevernes erfaring viser således også, at: Gider de [praktikstedet, red.] ikke én, har man hurtigt sin første sygedag. Uddannelsens paradoks er, at elevens forandrings- og læreprocesser er afhængig af, at eleven indgår i et forpligtende fællesskab, der knytter vedkommende tæt til de arbejdsprocesser, som foregår i virksomheden. Men på den anden side må praktikstedet aldrig blive så afhængig af eleven, at arbejdstilrettelæggelsen tager afsæt i, at de har en EGU-elev tilknyttet. Uddannelsens formål Analyserer man EGU-bekendtgørelsen, bliver det tydeligt, at der er tale om en forholdsvis bred uddannelsesramme, der skal fortolkes. Fortolkningsarbejdet foregår gennem den overordnede uddannelsesplan, som UU-centret udarbejder. Men tolkningen foregår også gennem den uddannelsesplan, som vejlederen udarbejder på baggrund af vejledningssamtaler med eleven. Som eksempel kan vi nævne eleven, hvis overordnede mål er: At NN oparbejder erfaring og selvtillid, så han kan få en læreplads som smedeelev. NN s uddannelsesforløb veksler efterfølgende mellem skole- og praktikforløb i smedevirksomheder. Indholdet i skoleforløbene er dels af almen dannende karakter og dels af mere fagspecifik karakter, der foregår på en erhvervsskole. Og for praktikforløb... Når man analyserer beskrivelsen af formålet med de enkelte praktikforløb, så bliver målsætningerne, hvilket måske nok er lidt overraskende, ikke konkretiseret eller præciseret. I en uddannelsesplan hedder det fx: Målet er, at NN får erfaring med de mangeartede opgaver inden for ejendomsservice faget. I et andet eksempel hedder det: Målet er at NN får praksiserfaringer fra detailhandelsbranchen, så han kan udvikle sig hen i mod at kunne tage videre uddannelse eller søge job i branchen. Der kan naturligvis eksistere ikkenedskrevne præciseringer af læringsmålene for praktikperioderne, men det ændrer principielt ikke på, at det er vanskeligt for alle de involverede parter at foretage løbende evalueringer af læreprocesserne og af den kvalitet, som praktikforløbet har for eleven. EGU-vejlederne har derfor en vigtig pointe i deres forslag om, at der skal tages initiativ til at udvikle metoder til at præcisere praktikmålene og metoder til sikre en bedre elevafklaring inden praktikforløbene. Beskrivelse af praktikkens læringsmål EGU-uddannelsen producerer flotte og væsentlige resultater. Men det er ikke ensbetydende med, at uddannelsen ikke kan blive endnu bedre. Et af de udviklingsområder som EGU-vejledere selv påpeger er, hvordan læringsmål for praktikken fastsættes, så der dels sikres den rigtige læring og således sikres et godt grundlag for en løbende evaluering af læreprocesserne i praktikken. Det handler selvsagt om at skabe de bedst tænkelige læreprocesser for elever i praktik. Det mener vi kræver en god beskrivelse af læringsmålene for praktikforløbene, der selvfølgelig må bygge på vejlederens kendskab til det fagområde/-felt, eleven kommer i praktik indenfor. Hele evalueringsrapporten kan downloades fra Viborg Ungdomsskoles hjemmeside under EGU/EGU løftet Ungdomsskolen #4 Maj

16 Unge skal have en mission Konference i marts satte fokus på ungdomsskolen og radikaliseringstendenser Af konsulent Mikael Hansen Knap 100 ungdomsskolemedarbejder deltog i Ungdomsskoleforeningens konference i Nyborg den 23. marts. Dagens tema var det sørgeligt aktuelle emne, radikalisering eller set fra en lidt mere lys side: Hvordan det undgås. Ungdomsskoleforeningen tog initiativ til konferencen for at bringe ungdomsskolen på banen i de relationer og initiativer, der skal laves lokalt for sent ankomne unge flygtninge. Men også Alternativ til Lara Administation, lærerlogin, tilmelding uden password, mobilvenlig, klub-modul... Ring Paneldebat på konferencen. Fra venste: Troels Borring (Efterskoleforeningen), Per Paludan Hansen (DFS) og ordstyrer Freddie Davidsen for i et bredere perspektiv at give indhold til den almene ungdomsskoles undervisning særligt for unge med anden etnisk herkomst end dansk. Opfordringer til samarbejde Blandt dagens oplægsholdere var Christian Walter fra Socialstyrelsen og Toke Agerschou og Allen Aarslev, som gav deres udlægning af, hvad der er gjort i Aarhus og det er mere og andet end det, der har været fremme i medierne (se sidste udgave af bladet). Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, lagde op til nye samarbejder mellem lokale ungdomsskoler og efterskoler, men tog også initiativ til organisatoriske samarbejder. På samme vis opfodrede formanden for Dansk Folkeoplysnings Samråd, Per Paludan Hansen, til samarbejde om de flygtninge, der kommer til landet, så vi sammen kan give dem en introduktion det det folkeoplysende samfund. Praktikere på banen Endelig var der nogle praktikere på talerstolen. Anders Glahn fra Gellerup- Toveshøj gav et medrivende indlæg om det forebyggende arbejdet. Morten Andersen fra Game kunne fortælle om idrættens uorganiserede, men gode løsninger. Poul Hansen, SSP-Odense, gav sit bud på løsninger, hvor foreningerne spiller en central rolle. Og ende- 16 Ungdomsskolen #4 Maj 2015

17 Folkeoplysning for flygtninge Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef Anders Glahn fra Aarhus lig kunne Mogens Schwendsen fra Sorø Ungdomsskole fortælle om de botilbud, han kan give og som give likviditet i ungdomsskolens kasse. Freddie Davidsen, der har været ungdomsskoleinspektør, men som nu er Kultur- og fritidschef i Silkeborg bandt dagen sammen og var ude med den gamle ungdomsskolefane: Hav kontakt til de unge dem alle sammen. Det kan være svært, men er ikke umuligt! Nyt netværk Samlet konklusion på konferencen er, at unge skal have en mission i livet, en opgave eller et sigtepunkt for at lykkes. De skal have kammeratskabsgrupper og kunne fungere i dem. Forebyggelsen skal igangsættes tidligt gerne med de centrale myndigheders mellemkomst hvis noget alligevel trækker op til at gå skævt. Dagen sluttede med en opfordring til etablering af et nyt netværk: Antiradikaliseringsnetværket, der særligt skal udvikle metoder og samværsformer, der virker inkluderende og alment dannende. Ungdomsskolenforeningen undersøger nu interessen herfor. Ungdomsskoleforeningen afholdt d. 23. marts en velbesøgt konference på Sinatur i Nyborg. Emnet var radikalisering og skulle ses i lyset af de frygtelige begivenheder både i Paris og København (se hosstående artikel). Der kom nogle konkrete forslag og tiltag ud af konferencen: Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, fremsatte en konkret invitation til en målrettet dialog via et møde med Ungdomsskoleforeningen. Måske kan andre parter også tilknyttes et muligt samarbejde, som måtte komme ud af den perspektivrige invitation. Landsformand for Dansk Folkeoplysnings Samråd, Per Paludan Hansen, fortalte om et nyt initiativ, der er taget i rådets regi. Det lyder titlen Folkeoplysning for Flygtninge og bakkes op af så at sige alle de folkeoplysende foreninger, interesseorganisationer, aftenskoler, oplysningsforbund m.v. som er deltagere i samrådet herunder også Ungdomsskoleforeningen. Formålet er at vise, at de folkeoplysende organisationer kan tage godt imod flygtninge og bidrage til, at de får et godt og udviklende ophold i Danmark. Mantraet handler om at yde med det, som man hver især kan. Ingen er forpligtet ud over egne ressourcer; men vi kan alle bidrage med gode eksempler, best practise og god vilje. Der tages ikke stilling til politiske spørgsmål som antal flygtninge eller krav og rettigheder til og for disse mennesker. Nej, udgangspunktet er humanistisk og handler om at give disse medmennesker en tålelig, værdig og indholdsrig tid, mens de er her. Kortere eller længere tid det spiller principielt ingen rolle. Der er allerede ved at blive oprettet et netbaseret idékatalog, hvor også enkelte ungdomsskoler har meldt ind, men der er plads til flere. Senere i juni vil det første af en række lokale inspirationsmøder blive afviklet (man starter i Nordjylland), hvor lokale aktører kan lære hinanden at kende og finde nye samarbejder. På sigt er det målet at Folkeoplysning for flygtninge skal blive et slags varemærke, der viser, at folkeoplysningens tradition for fællesskab, humanisme, demokrati og medborgerskab, kan gavne tilkomne og give kvalitet i deres ophold i Danmark. Kort sagt kan og bør vi alle vise medmenneskelighed og samfundssind og støtte op om Folkeoplysning for flygtninge. I en globaliseret og konfliktfyldt samtid er der mere end nogensinde brug for, at vi alle give vort besyv med. Det mangler da bare... Du læse mere på DFS hjemmeside: under temaer. Ungdomsskolen #4 Maj

18 Årsmøde tid Bestyrelsesformand Finn Lillelund Christensen og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen har begge deltaget i Danske Erhvervsskolers årsmøde sidst i april. Her var der bl.a. en række såkaldte talkshops omkring emner som Unge på kanten af uddannelse og Trives eleverne? Ejnar Bo Pedersen deltog endvidere til Produktionsskoleforeningens årsmøde, som fandt sted umiddelbart efter, bl.a. med oplæg ved Lene Tanggaard. Fritidskonference Hvordan kan skole og fritidstilbud i fællesskab skabe gode betingelser for et sammenhængende børneliv og løfte børn og unge fagligt, socialt og personligt? Det spørgsmål bliver belyst ved en konference om samarbejde mellem skole og fritidstilbud, som BUPL, KL, BKF og Undervisningsministeriet står bag. På konferencen, som finder sted den 7. maj, vil der være input fra forskningsverdenen og kommunerne samt undervisningsminister Christine Antorini. Finn Lillelund Christensen og Kent Sørensen fra bestyrelsen samt sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltager for Ungdomsskoleforeningen. Temanummer om fritidsliv Med skolereformen og den sammenhængende skoledag er rammerne for unges fritidsliv under forandring. Det har betydning for ungdomsskolerne, hvad enten vi taler om egne undervisningstilbud i fritiden, partnerskaber omkring den åbne skole eller samarbejder med foreningslivet. Bladet Ungdomsskolen vil i august måned sætte fokus på dette. Har din ungdomsskole et spændende tiltag, hører vi derfor meget gerne fra dig. Skriv derfor til redaktionen på mou@ungdomsskoleforeningen.dk Ungdomspædagogik Den 18. maj holder Ungdomsskoleforeningen møde med professionshøjskolen UCC. På mødet skal foreningen levere idéer og forslag til, hvordan ungdomspædagogikken i højere grad kan blive en del af pædagoguddannelsen. Konsulent Mikael Hansen deltager sammen med Leif Jønsson og Anna Yde Jensen fra Ung i Aarhus. Vi cykler til arbejde Ungdomsskoleforeningens sekretariat har traditionen tro tilmeldt sig Cyklistforbundets kampagne, Vi cykler til arbejde, som afvikles her i maj måned. Et del af medarbejderne cykler dagligt, men mon ikke alle giver en ekstra tand her i kampagnemåneden. Holdets navn og slogan er: Team (T)Ung. Netværksmøder I maj måned er der møde i det nye netværk for klubber. Det finder sted den 28. maj netværket for klubber. Læs mere på foreningens hjemmeside og på side 11 her i bladet. 18 Ungdomsskolen #4 Maj 2015

19 Dannelse til søs Det tremastede sejlskib LOA af Aalborg har tidligere været brugt i undervisningens i Brønderslev Ungdomsskole (se Ungdomsskolen nr ). Nu vil det også komme elever fra UngAalborg til gode. Ungdomsskolen har nemlig indledt et samarbejde med LOA, som netop har til fområl at give unge mennesker opleveler til søs og maritim viden. Samarbejdet betyder, at der to uger i september skal sejles togter på Limfjorden med to gange 25 elever fra ungdomsskolen og UngAalborg Uddannelsescenter ligesom det er planen at fortsætte samarbejdet næste år. Skibet forvandles så at sige dermed fra øvelsesskib til dannelsesskib. - Dannelse er en livslang proces, hvor man ved at være sammen med andre får erfaringer og nyt perspektiv, og så er et skib unikt, fordi man ikke bare kan stå af, når man vil. Det giver kompetencer til at klare sig i den virkelige verden, siger ungdomsskoleinspektør Ole Schøler. Ungdomsskoleinspektør Ole Schøler, projektmedarbejder Torben Jespersen Nielsen og projektkoordinator Leif Ervolder fra LOA er i fuld gang med at tilrettelægge efterårets togter (Foto: Lars Engelbrecht Rohde) Helsingør er nu også Ny Nordisk Skole Efter tredje ansøgningsrunde i Ny Nordisk Skole blev der etableret fem nye NNS-samarbejder med 20 nye institutioner, så antallet nu er på over 360 institutioner. En af dem er Helsingør Ungdomsskole, som blev optaget i Ny Nordisk Skole i et netværk med Erhvervsskolen Nordsjælland og VUC Helsingør. Helsingør Ungdomsskole skal stå for sommerkurser, rettet mod unge, der ikke opnår det adgangsgivende karaktergennemsnit i forhold til optagelse på erhvervsskolerne. - Som medlem af Ny Nordisk Skole bliver man en del af et univers, hvor fokus på forandrings- og læringsledelse er i højsædet. Man bliver en del af et fællesskab, som består af engagerede lærere, pædagoger, ledere og andre fagprofessionelle, der arbejder for at gøre vores børn og unge så dygtige som muligt. Derfor er det godt, at stadig flere institutioner har mod på at udvikle deres egen pædagogiske og læringsmæssige praksis gennem Ny Nordisk Skole. Det giver dem mulighed for at arbejde systematisk med forandringerne gennem understøttende sparringsforløb og videndeling på tværs af institutioner, siger Christine Antorini. Der bliver plads til 32 unge på Helsingør Ungdomsskoles sommerkurser, oplyser Mette Hultgren, som er daglig leder af ungdomsskolens dagskole. - Med udgangspunkt i de optagelsesprøver erhvervsskolen gennemfører, tilrettelægger vi et undervisningsforløb hvor den unge kan udvikle forståelse for vigtigheden af at tilegne sig viden og situationsforståelse for og samarbejde i forskellige kontekster. Med læring som omdrejningspunkt og den unges aktive deltagelse tilstræbes en relationsbaseret tilgang til de unge, til trods for det korte forløb, forklarer hun. Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf Fax , Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er onsdag den 6. maj Blad 5/15 udkommer i uge Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: kr., 15 blade: kr. Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for stk. Blade ud over 50 stk. er gratis! Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf Forsidefoto: Billedkunst som valgfag, Ung Nord Oplag 2500 ISSN Ungdomsskolen #4 Maj