Brandforhold ved stråtage Undersøgelse af dokumentation af krav for afstand til skel m.m. 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brandforhold ved stråtage Undersøgelse af dokumentation af krav for afstand til skel m.m. 1"

Transkript

1 Brandforhold ved stråtage Undersøgelse af dokumentation af krav for afstand til skel m.m Indledning Byggeri og sundhed Lars Schiøtt Sørensen 17. maj 2013 Journal nr Formål Formålet med nærværende notat er at undersøge, hvorvidt der findes tilstrækkelig dokumentation for metoder til brandsikring af stråtage, som kan lægges til grund for at ændre gældende retningslinjer for afstande til skel for bygninger med stråtag. Baggrund For huse med stråtag findes særskilte retningslinjer for afstand til skel i forhold til huse med en klasse B roof (t2)-tagdækning (tegl, betontagsten m.v.). Et stråtag er normalt lettere antændeligt end et tag med klasse B roof (t2)- tagdækning, når der ses bort fra stråtage beskyttet med brandhæmmer. Stråtage opfylder almindeligvis ikke kravene til tagdækning klasse B roof (t2), og der er derfor opstillet særskilte retningslinjer for afstand til skel, vej- og stimidte fra bygninger med stråtag. De nuværende retningslinjer for afstandskrav til skel, vej- og stimidte er følgende: Hus med tagdækning klasse B roof (t2) og facader K10 B-s1,d0 (kl.1): 2,5 m Hus med tagdækning klasse B roof (t2) og facader K10 D-s2,d2 (kl. 2):5,0 m Hus med stråtag, uanset facadebeklædning:10,0 m De senere år er der udviklet metoder til at brandsikre stråtage med brandhæmmere eller ved rent konstruktive løsninger. Indtil udarbejdelse af seneste vejledning til Bygningsreglementet (Eksempelsamlingen 2012) har det været vurderingen, at der ikke forelå en tilstrækkelig dokumentation som kunne berettige til en ændring af afstandskravene for huse med stråtag. Udviklingen i tiltag for brandsikring af stråtage har imidlertid gjort det aktuelt at undersøge mulighederne for en eventuel reduktion af afstandskravene. Opsummering (andre lande kontra Danmark) Norge og Danmark har næsten identiske gældende krav. Norge har, ligesom Danmark, krav om tagdækning klasse B roof (t2). For småhuse kan tagdækning i Norge være uklassificeret (som i Danmark), når afstandskravet øges til 8 m, mod det danske 10 m krav. Norge har, ligesom Danmark, primært erfaringsbaserede regler på området. 1 Bilag: Bilag 1: Litteraturstudium Bilag 2: Stråling Bilag 3: Flyveild Bilag 4: Tyske brandforsøg med stråtag Bilag 5: Demonstrationsforsøg

2 England og Danmark er delvis sammenlignet af The Science of Thatch Fires, som fremhæver en dansk bygning med stråtag, hvor den typiske danske skorstensløsning er bedre end den typiske engelske, og medfører langt færre tagbrande end i England. Englænderne arbejder på en mulig løsning for brandsikring af stråtage via et nyt presset strå-panel, som forsynes med en ikke-eroderbar ler-klining og efterbehandles med armeret cementpuds. Holland og Danmark kan sammenlignes for de ikke brandsikrede stråtage, hvor Holland har afstandskrav på hele 15 m mod de danske krav på 10 m (til skel, vej- og stimidte). Men for brandsikrede stråtage har Holland lempet betragteligt på afstandskravene, nemlig ned til kun 3 m. Det gælder for brandsikrede løsninger udført enten ved sprøjtning, dypning, sprinkling eller en lukket konstruktion på bagsiden af tagrørene som hindrer (reducerer) ilttilgangen. Tyskland og Danmark har afstandskrav i samme størrelsesorden for uklassificerede tagdækninger. Tyskland 12 m og Danmark 10 m. I Tyskland har man testet stråtage med forskellige brandsikringer (Lübeck 2006). Det var navnlig ventilationsforholdene på stråtagets bagside som blev varieret. Det tagudsnit med mindst ventilation på bagsiden var klart det bedste, rent brandteknisk, og der skete en meget beskeden brandudbredelse. Dvs. reduceret ilt-tilgang, som Holland udnytter i deres reducerede afstandskrav. Brandspredning ved stråtage Brandspredning til (eller fra) et stråtag kan ske med bidrag fra 3 mekanismer: 1. Varmestråling 2. Konvektion 3. Flyveild Ad 1. Varmestråling er elektromagnetisk energitransport, og kan overføre varme til et stråtag, eksempelvis fra en brændende nabobygning. Varmestrålingens intensitet aftager med afstanden mellem det udstrålende og modtagende objekt. Et stråtag der brænder afgiver naturligvis også varmestråling til omgivelserne, og dette må således også iagttages i forbindelse med retningslinjer for afstande. Den mest betydende parameter for varmestrålingens intensitet er temperaturen af det udstrålende objekt eller gas. Temperaturen indgår i 4. potens i den styrende ligning. Varmestråling angives ofte i enheden kw/m 2. Ad 2. Konvektion er varmeoverførsel via et fluidum som en gas eller en væske. På brandområdet sker konvektion typisk via den varme røg og via flammer. Konvektion opdeles i naturlig konvektion og tvungen konvektion. Naturlig konvektion er den varmeoverførsel som sker, når eksempelvis varm røg, via opdriftskræfter, overfører varme til vægge. Tvungen konvektion fremkommer når en pumpe eller ventilator tvinger en røg i en bestemt retning og/eller hastighed. For så vidt angår stråtage og brandspredning, så er naturlig konvektion her dominerende. Konvektion angives ofte i enheden kw/m 2. Ad 3. Flyveild er små glødende eller brændende partikler som overføres via luften. En brand i en bygning (eller et bål) vil oftest afsende små brændende partikler op i luften, og disse kan i sagens natur lande på en naboejendom 2

3 med stråtag. Det omvendte kan naturligvis også være tilfældet, dvs. at en brand i et stråtag udsender små brændende partikler til fare for nabobygninger. Flyveild angives normalt ikke i nogen fysisk enhed, men i bilag 3 omkring flyveild, er der særlig fokus på eksponeringstiden, dvs. den tid som en brændende partikel er aktiv. Endvidere er der fokus på intensiteten (energiindholdet) af partiklerne og en række andre forhold, se bilag 3. Dokumentation (definitioner) Det er vigtig at klarlægge hvad der i denne sammenhæng forstås ved dokumentation. Et eksempel på en fuldkommen dokumentation, kunne være resultaterne fra udarbejdet forskning, eller en teknisk undersøgelse, måske suppleret med beregninger, forsøg o.lign. som viser eller sandsynliggør, at en ydeevne er bedre end et stillet krav. Dokumentation er altså en eftervisning af at ydeevne er lig med eller bedre end kravet. Såfremt en sådan eftervisning i form af forskningsbaserede resultater, tekniske analyser, forsøg o. lign. ikke haves som grundlag for opstilling af regler, da er der tale om erfaringsbaserede regler (SBi 1974). 2. Afstandskrav Afstandskrav i Danmark og udvalgte lande Krav til afstand fra facade til skel, vej- og stimidte for huse med stråtag i Danmark og en række udvalgte lande fremgår at tabel 1. For de udvalgte lande skønnes vejrlig og byggetekniske forhold ved stråtage at være sammenlignelige. Vejrliget og navnlig vindforholdene er styrende for brandspredning forårsaget af konvektion og flyveild. En ren strålingsbaseret brandspredning er derimod uafhængig af vejrliget. Byggetekniske forhold og navnlig stråtagsmaterialer er af betydning for brandspredning og -udvikling. For de udvalgte lande skønnes udførelse og materialevalg at være sammenlignelige i forhold til brandforholdene. Det kan nævnes, at tykkelsen på typiske strå til brug for tagdækning ligger i intervallet ca. 2-4 mm. Der findes imidlertid ikke nogen standard for tykkelsen, og stråmateriale er endvidere ikke certificeret. 3

4 Land Afstandskrav Bemærkning Danmark 10 m For sammenbyggede enfamiliehuse gælder lempeligere regler Norge 8 m Gælder for alt byggeri England 12 m Gæler for alt byggeri Holland 15 m / 3 m 3 m kun for brandsikrede stråtage. Tyskland 12 m Gælder for alt byggeri Tabel 1. Afstandskrav til skel, vej- og stimidte for udvalgte lande Holland skiller sig umiddelbart ud med et afstandskrav på 3,0 m for nye bygninger med stråtag, når taget brandsikres. Fra det hollandske Vakfederatie, som er det Internationale Thatching Society (ITS) i Holland, er ved Henk Horlings oplyst følgende (Horlings 2013) omkring de hollandske regler på området (på dansk ved red.): Brandfarlige tage er ikke tilladt på nye bygninger, men der er nogle undtagelser: 1. Man kan benytte brandbare tagdækninger (f.eks. stråtag), hvis bygningen står mindst 15 meter fra skel, vejmidte eller kanal. To huse med ikke brandsikret stråtag skal stå med mindst 30 meters afstand fra hinanden. 2. Man kan give stråtaget en brandhæmmende behandling, enten ved sprøjtning eller dypning. Stråtag anses ikke som brandfarlig længere når det har fået en brandhæmmende behandling jf. brandtesten NEN Man kan alternativt brandsikre ved hjælp af et automatisk sprinklersystem iht. NEN Man kan udføre en lukket konstruktion hvor stråtaget er fastgjort direkte på en lukket, underliggende konstruktion, f.eks. lavet af multiplex, OSB, underlag. Herved vil stråtaget være afskåret fra ilt fra bagsiden og kan kun vanskeligt brande. Brandmodstandstiden fra indersiden bør være mindst 50 minutter hvilket f.eks. kan etableres ved hjælp af et sandwichpanel med isolering mellem 2 lag gipsplader. Se mere: (på hollandsk). 3. Dokumentation af krav De respektive myndigheder fra de lande som er nævnt i Tabel 1 er kontaktet for at få oplysninger om eventuel dokumentation som måtte ligge til grund for deres gældende afstandskrav. Norge: Norwegian Building Authority blev kontaktet med spørgsmål om hvorvidt der foreligger dokumentation for de norske afstandskrav i forbindelse med stråtage, eller om der er tale om erfaringsbaserede regler. Senior ingeniør Vidar Stenstad svarede, at reglerne på dette område er mere eller mindre de samme i de nordiske lande, og er baseret på vurderinger som ikke er videnskabeligt verificeret. For (almindelige) tagdækninger i Norge gæl- 4

5 der kravet, ligesom i Danmark, dvs. B roof (t2) det vil sige teglsten, betontagsten, skifertag, metaltage m.fl. som værende præ-accepterede løsninger der ikke kræver yderligere dokumentation omkring risiko for brandspredning. For småhuse kan tagdækning i Norge være uklassificeret (ligesom i Danmark), når afstanden mellem de enkelte bygninger er minimum 8 m. Med småhuse forstås enfamiliehuse, dobbelthuse og andre bygninger med lav personbelastning. Det fremgår at de norske myndigheders svar, at deres afstandskrav i forbindelse med stråtage er erfaringsbaserede, ligesom i Danmark. England: GOV.UK (Ministerial Departments) er kontaktet. Forespørgselen blev imidlertid ikke besvaret direkte, men de henviste til Department for Communities and Local Government ( og forespørgsel blev afsendt dertil den 8. marts De har endnu ikke svaret tilbage. Der er imidlertid fundet to engelske publikationer på området: 1. Fire Retardant Thatch Roof: For traditionelle Retardantbehandlinger udvaskes kemikalier, men et nyt presset stråpanel, som forsynes med en ikke-eroderbar lerklining og kan efterbehandles med arm. cementpuds omtales. Metoden er tilsyneladende ikke klassificeret. (CBRI.RES.IN) 2. The Science of Thatch Fires: Her introduceres problemstillingen med at sikre bygninger med stråtag imod brand. Der gives noget statistik på brande fra stråtage for 2011 med 70 brande i UK (5-7 påsatte, 1 årsag i elektrisk fejl, 62 skorstensrelaterede). De viser bl.a. et billede fra en dansk bygning med stråtag hvor den danske skorstensløsning er bedre end den typisk engelske. (kun 2 reg. danske brande) De anbefaler i øvrigt mineraluld på undersiden af stråtaget (Suffolk 2011). Holland: Netherland Ministry of Housing er kontaktet med samme forespørgsel som gjaldt for Norge og England (se ovenfor). De har ikke kommet med noget konkret svar, men henviser til dels til ITS (International Thatching Society), og deres svar er allerede omtalt ovenfor, under Tabel 1. Sprøjtning, dypning, sprinkling eller en lukket konstruktion på bagsiden af tagrørene, var de nævnte metode. Tyskland: Efter forespørgsel til bl.a. Landesbauordnung (på engelsk betegnet ved Building Regulations of the States) blev der henvist til at kontakte Federal Ministry of Transport, Building and Urban Development via siden eller the respective Ministries responsible for Building of the German Federal States. Dette blev gjort primo marts (via en formular på hjemmesiden), men der afventes svar. Også for Tyskland er der imidlertid indhentet information fra anden side, og her kan fremhæves det som er præsenteret i Bilag 4 Tyske brandforsøg med stråtag (Lübeck 2006). I disse tyske forsøg blev der brandtestet et stråtag som var opdelt i 3 testfelter med forskellige opbygninger. Det var navnlig ventilationsforholdene på stråtagets bagside som blev varieret. Det tagudsnit med mindst ventilation 5

6 på bagsiden var klart det bedste, rent brandteknisk, og der skete en meget beskeden brandudbredelse, se bilag 4. Opsummering (andre lande kontra Danmark): Norge og Danmark har næsten identiske gældende krav. Norge har, ligesom Danmark, krav om tagdækning klasse B roof (t2). For småhuse kan tagdækning i Norge være uklassificeret (som i Danmark), når afstandskravet øges til 8 m, mod det danske 10 m krav. Norge har, ligesom Danmark, primært erfaringsbaserede regler på området. England og Danmark er delvis sammenlignet af The Science of Thatch Fires, som fremhæver en dansk bygning med stråtag, hvor den typiske danske skorstensløsning er bedre end den typiske engelske, og medfører langt færre tagbrande end i England. Englænderne arbejder på en mulig løsning for brandsikring af stråtage via et nyt presset strå-panel, som forsynes med en ikke-eroderbar ler-klining og efterbehandles med armeret cementpuds. Holland og Danmark kan sammenlignes for de ikke brandsikrede stråtage, hvor Holland har afstandskrav på hele 15 m mod de danske krav på 10 m (til skel, vej- og stimidte). Men for brandsikrede stråtage har Holland lempet betragteligt på afstandskravene, nemlig ned til kun 3 m. Det gælder for brandsikrede løsninger udført enten ved sprøjtning, dypning, sprinkling eller en lukket konstruktion på bagsiden af tagrørene som hindrer (reducerer) ilttilgangen. Tyskland og Danmark har afstandskrav i samme størrelsesorden for uklassificerede tagdækninger. Tyskland 12 m og Danmark 10 m. I Tyskland har man testet stråtage med forskellige brandsikringer (Lübeck 2006). Det var navnlig ventilationsforholdene på stråtagets bagside som blev varieret. Det tagudsnit med mindst ventilation på bagsiden var klart det bedste, rent brandteknisk, og der skete en meget beskeden brandudbredelse. Dvs. reduceret ilt-tilgang, som Holland udnytter i deres reducerede afstandskrav. Model Vi benytter følgende model for afgivelser, påvirkninger og brandmodstand for en systematisk analyse omkring afstandskrav for stråtage. SKEL STRÅTAG? Figur 1. Påvirkninger af et stråtag fra en brændende nabobygning 6

7 SKEL STRÅTAG? Figur 2. Afgivelser mod en nabobygning fra et brændende stråtag Påvirkninger samt antændelse og brandmodstand I dette afsnit refereres til figur 1. Stråling En bygning vil blive påvirket af varmestråling, såfremt der opstår brand i et nabohus. For stråtage udgør dette en risiko sammenlignet med eksempelvis et ubrændbart tegltag. Fænomenet må derfor iagttages, når retningslinjer for afstand til skel skal fastlægges. I bilag 2 er varmestråling nærmere belyst, bl.a. ved et eksempel. Det har ikke været muligt at finde dokumentation for de danske reglers hensyntagen til strålingspåvirkning fra en nabobygning i brand. Blandt de undersøgte lande har kun Tyskland direkte udført forskning suppleret med forsøg vedrørende påvirkning fra varmestråling (Lübeck 2006). Forsøgene viste, at et typisk stråtag vil antændes ved en strålingsintensitet i størrelsen ca. 13 kw/m 2. Denne dokumentation findes brugbar i dette notat, og honorerer i nogen grad ønsket om dokumentation som er præciseret i afsnittet Dokumentation (definitioner), hvor dokumentation omtales som resultaterne fra udarbejdet forskning, eller en teknisk undersøgelse, måske suppleret med beregninger, forsøg o.lign. som viser eller sandsynliggør, at en ydeevne er bedre end et stillet krav. I dette tilfælde skal den indgående stråling således være mindre end den stråling en antændelse kræver. Disse forhold er nærmere belyst i bilag 2 sammenholdt med de ovenfor nævnte tyske forsøg. Konvektion Påvirkninger af stråtage fra en brændende nabobygning kan også ske via konvektion, dvs. en energitransport som overføres via varme røggasser. Røggasserne kan således være medvirkende til at opvarme stråtaget, således at andre påvirkninger som varmestråling og flyveild lettere bliver kritiske i forhold til en antændelse af stråtaget. Det har ikke været muligt at finde dokumentation for de danske reglers hensyntagen til konvektion fra en nabobygning i brand. Blandt de undersøgte lande er der ikke direkte rapporteret om forsøg med konvektion i forhold til stråtage. Begrebet er naturligvis nævnt i forskellige publikationer men altså ikke hvor der er præsenteret egentlige forsøgsresultater. Der er således ikke for konvektion fundet tilstrækkelig dokumentation, som honorerer det ønskede, præciseret i afsnittet Dokumentation (definitioner). 7

8 Flyveild En bygning kan også påvirkes af flyveild som stammer fra en brand i et nabohus. Flyveild er små brændende eller glødende partikler som spredes med vinden. For stråtage udgør flyveild en reel brandrisiko og fænomenet er nærmere undersøgt i bilag 3. Det har ikke været muligt at finde dokumentation for de danske reglers hensyntagen til flyveild. Blandt de undersøgte lande er der ikke direkte rapporteret om forskning eller forsøg med flyveild i forhold til stråtage. Begrebet er nævnt i forskellige publikationer, men altså ikke hvor der er præsenteret egentlige forsøgsresultater. Der er således ikke for flyveild fundet tilstrækkelig udenlandsk dokumentation, som honorerer det ønskede niveau, præciseret i afsnittet Dokumentation (definitioner). Men i nærværende notet er emnet belyst yderligere, bl.a. ved en teoretisk gennemgang og udførte småforsøg i bilag 3. Antændelse og brandmodstand Stråling Antændelse af stråtage som følge af ren strålingspåvirkning vil for typiske rørmaterialer ske ved en strålingsintensitet af størrelsen ca. 13 kw/m 2. Men værdien skal betragtes som en repræsentativ middelværdi, idet forskelle i rørtyper, fugtindhold og til dels tykkelse af stråtaget alle har indvirkning på den strålingsintensitet som resulterer i en antændelse at taget. Stråtages brandmodstandsevne er ligeledes afhængig af den konkrete opbygning af ståtaget og i særdeleshed afhængig af hvorvidt stråtaget er forsynet med en form for brandsikring (brandhæmmer, dug, gips på tagets bagside m.v.) Der er for sammenbyggede enfamiliehuse en dansk vejledningstekst omkring stråtages brandmodstandsevne, nemlig 30 minutter. For de øvrige undersøgte lande henvises til deres svar som allerede er præsenteret, men stråtag vil ofte antændes ved et strålingsniveau af størrelsen 13 kw/m 2. Gennembrænding af taget må i Holland ikke ske indenfor 50 minutter (Lübeck 2006). Flyveild Antændelse af stråtage som følge af flyveild afhænger i høj grad af den eksponeringstid og det energiindhold som en nedfalden glødende eller brændende partikel har. Stråtagets fugtindhold og overfladetemperatur har endvidere stor betydning og ikke mindst den anvendte rørtype er afgørende for om en antændelse af taget indtræffer. På samme måde har rørtypen, og ikke mindst tykkelsen af taget betydning for brandmodstandsevnen. Der henvises til bilag 3 for en nærmere analyse af flyveild og risikoen for antændelse af stråtage som følge af dette fænomen. Det har ikke været muligt at finde dokumentation for de danske regler omkring stråtages antændelse eller brandmodstandsevne overfor påvirkning fra flyveild. For de øvrige undersøgte lande er der heller ikke særlig megen dokumentation, men i (Suffolk 2011) er nævnt, at Tyskland i 2011 havde 10 brande i stråtækte huse som kunne have sin årsag i flyveild. 8

9 Brandsikring Brandsikring af stråtage kan udføres på forskellig vis, blandt andet som vist i (DBI 2008) og (Topdanmark 2009). Der er i disse publikationer anført 3 forskellige måder at brandsikre nye stråtage. Det skal dog pointeres, at ingen af disse 3 metoder er klassificeret til B roof (t2). Principløsninger af de 3 metoder fremgår af figurerne 3, 4 og 5. Særligt for huse med udnyttet tagetage skal løsningen på figur 3 og 4 dog suppleres med ekstra isolering mellem spærene og gips-beklædning som fremgår af figur 6. Figur 3. Løsning A. Brandsikring af stråtage for bygninger uden udnyttet tagetage (DBI 2008, Topdanmark 2009). Figur 4. Løsning B. Brandsikring af stråtage for bygninger uden udnyttet tagetage. (DBI 2008, Topdanmark 2009). Figur 5. Løsning C. Brandsikring af stråtage for bygninger uden udnyttet tagetage. (DBI 2008, Topdanmark 2009). For huse med udnyttet tagetage, er der krav om at loftskonstruktioner mod stråtag skal være udført mindst som BD-bygningsdel 30 (EI 30) med mindst klasse 2-beklædning. I disse tilfælde kan der beklædes med 2 lag 13 mm gips indvendigt på loft/skråvægge. 9

10 Denne figur er en videreudbygning af løsningen på figur 3 og 4, for så vidt angår krav til indvendig loftsbeklædning og brandmodstandsevne minimum EI30. Figur 6. Supplerende brandsikring for huse med udnyttet tagetage. (DBI 2008, Topdanmark 2009). Dokumentation for danske regler Der findes ikke generelle regler for brandsikring af stråtage. Men for småhuse er der i kapitel 7 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (Energistyrelsen 2012), givet mulighed for at anvende stråtag over sammenbyggede enfamiliehuse (dvs. rækkehuse, dobbelthuse, kædehuse o.lign.). For sammenbyggede enfamiliehuse er de sædvanlige retningslinjer om indbyrdes afstande mellem bygninger på samme grund således bortfaldet, mens afstanden til naboskel, vej- og stimidte er uændret. (Energistyrelsen 2012) giver følgende vejledning, citat Sammenbyggede enfamiliehuse kan udføres med stråtag, men der bør i disse tilfælde umiddelbart under stråtaget være indbygget en bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30]. Ethvert hulrum mellem undersiden af stråtaget og oversiden af den foran nævnte bygningsdel bør intet sted have en højde, som er større end 100 mm, og hulrummet bør være lukket langs alle kanter af tagfladerne, således at en brand ikke kan sprede sig til hulrummet fra tagfladernes kanter. Lukningerne langs tagfladernes kanter bør udføres med materiale klasse A2- s1,d0 [Ubrændbart materiale]. Hulrum mellem stråtaget og oversiden af den foran nævnte bygningsdel bør ikke passere bygningens brandcelleafgrænsende bygningsdele. På disse steder, bør der udføres brandstop som beskrevet i afsnit 3.4 citat slut. I samme publikation (Energistyrelsen 2012), gives i kapitel 7 endvidere en vejledning for enfamiliehuse, (såvel enkeltstående som sammenbyggede), sommerhuse, campinghytter og dertil hørende småbygninger, citat Mod stråtag bør vægge og loftkonstruktioner omkring beboelsesrum udføres mindst som bygningsdel klasse REI 30 [BD-bygningsdel 30] citat slut. Det vil altså sige, at der i de danske regler anbefales en vis brandmodstandsevne (30 minutter) mod stråtage for småhuse. Endvidere se, at man ønsker at minimere risikoen for brandspredning via hulrum, og at en lukning af hulrum samtidig er med til at begrænse brandudbredelsen på stråtagets overside. Dette svarer ganske godt til andre landes erfaringer fra forsøg og lovgivning. Der findes endvidere DBI Information 29 Brandsikring af stråtage (DBI 2008), hvori der anbefales nogle løsninger omkring brandsikring af stråtage. Det er de løsninger som er vist ovenfor på figurerne

11 Afgivelser I dette afsnit refereres til figur 2. Stråling Strålingen fra et brændende stråtag vil kunne ramme en naboejendom. Men de gældende afstandskrav for bygningers placering (og dermed også for nabobygninger) i forhold til skel tilsigter at reducere sådanne påvirkninger i tilstrækkelig grad. Det skønnes endvidere ikke sandsynligt, at et brændende stråtag afgiver mere varmestråling end eksempelvis et overtændt tag med tagpap. Det har ikke været muligt at finde særlig dokumentation for de danske reglers hensyntagen til strålingsafgivelser fra stråtage i brand. Dette har endvidere kun i meget lille omfang været muligt for de andre undersøgte lande. Flyveild Også flyveild fra et brændende stråtag vil kunne ramme en naboejendom. Såfremt naboejendommen har et tag med tagdækning klasse B roof (t2) så er der ikke nogen forøget risiko i forbindelse med flyveild. Såfremt naboejendommen i stedet har et stråtag, så henvises til afsnittet Påvirkninger samt antændelse og brandmodstand (flyveild) samt Bilag 3. Det har ikke været muligt at finde dokumentation for de danske reglers hensyntagen til afgivelse af flyveild fra stråtage i brand. Det samme gør sig gældende for de andre undersøgte lande. 4. Samlet vurdering Der har vist sig at være sparsomt med information om baggrunden for gældende afstandskrav for stråtage, og de i alt 5 lande som er undersøgt har primært baseret deres gældende afstandskrav på erfaringer fra brandspredning op gennem tiden baseret på ikke-brandsikrede stråtage. Der afventes dog svar fra Tyskland. Der findes i dag metoder til at brandsikre stråtage, som gør brandforholdene anderledes for sådanne tage. Tagdækningers reaktion på brand opdeles i brandklasserne B roof (t2) og F roof (t2). Den førstnævnte svarer til den tidligere benyttede danske klasse T tagdækning, som i praksis var den eneste klassificerede tagdækning som var godkendt til at afstandskravet mellem bygning og skel kunne sættes til hhv. 5 m eller 2,5 m afhængig af facadernes brandklassificering (overfladeklasse). Den sidstnævnte F roof (t2) er tagdækning hvortil der ikke stilles nogen krav til brandegenskaber og denne gruppe har stråtag traditionelt været henført til. Såfremt stråtage kan brandsikres og klassificeres i henhold til EN 13501, med tilhørende prøvningsstandard, til, eller i nærheden af, klasse B roof (t2), vurderes dokumentationen umiddelbart som værende tilstrækkelig for at kunne ændre på retningslinjerne for afstande til skel for bygninger med stråtag, idet stråtage i så fald ikke skal behandles anderledes end andre tage med samme klasse. Der findes i dag ikke en klassificering for de forskellige metoder til brandsikring af stråtage, og en eventuel ændring af retningslin- 11

12 jerne for afstand til skel for brandsikrede stråtage må derfor baseres på en risikobetragtning eller en mere pragmatisk tilgang. Baseret på den fundne dokumentation (DBI 2008, Lübeck 2006, Horlings 2013) for brandsikringsmetoder af stråtage vurderes det, at risikoen for brandspredning med et afstandskrav på 5 m til skel, er på niveau med risikoen for brandspredning ved huse med træbeklædning på facader. Det vurderes endvidere, at brandrisikoen for brandsikrede stråtage med et 5 m afstandskrav ikke vil overstige brandrisikoen for ikke-brandsikrede stråtage efter de gældende afstandskrav. Brandsikringen af stråtaget kan bestå i en beklædning af ubrændbart og tæt materiale, fx gipsplade eller glasfiberdug på bagsiden. Endvidere skal der særligt brandsikres med mineraluld langs tagskæg og rygning. Også andre brandsikringsløsninger kan komme i anvendelse. Såfremt nabobygningen også er med stråtag, vil der i alt være 10 m afstand mellem bygningerne, jf. sumreglen. En afstand på 5 m fra en bygning med stråtag til skel, er baseret på den i bilag 2 viste analyse omkring stråling. For et stråtag findes en kritisk stråling af størrelsen 13 kw/m 2. Denne situation svarer meget godt til en facadebeklædning at træ som har en kritisk stråling af samme størrelse. Og for en sådan bygning med træ-facade er der netop et afstandskrav på 5 m til skel. Det kunne lægges til grund at stråtaget skal brandsikres efter metoder som er afprøvet og optaget i (DBI 2006). Der kan opsummeres således: 1. Ikke-brandsikrede stråtage: Ingen dokumentation, og dermed ingen grundlag for ændringer, dvs. 10 m fastholdes. 2. Brandsikrede stråtage: Nogen dokumentation, pragmatisk vurdering, risikovurdering, underbygges af bilag om stråling og flyveild, sammenligning med træ(facader) hvor afstandskravet er 5 m. Det kan således overvejes at reducere kravet om afstand til skel til 5 m for brandsikrede stråtage. 3. Brandsikrede stråtage er ikke klassificeret til B roof (t2). Derfor er der ikke tilstrækkelig dokumentation for at nedsætte afstanden yderligere, fx 2,5 m, som gælder for tage klassificeret til B roof (t2). Dertil kræves certificering og klassificering - herunder brandtest - til opnåelse af B roof (t2). 4. Referencer Berner, R. (2012): Samtale den 28. april 2012 med ingeniør Ricky Berner, IDA Brand Lübeck (2006): Reet: Nichts als Schall und Rauch. Fachhochschule Lübeck. Prof. Dipl. Ing. Georg Conradi, Prof. Dr. Ing. Manfred Logemann, Dipl. Ing. Steffen Slama Straatag (2010): Information til brandvæsen om brandmærkning. Brandmærkning-Brandvæsen. Folder om brandmærkning af stråtage. Foreningen Straatag. CBRI.RES.IN (2012) 800/Web%20Technologies/WebTech/RBEA1-Fire_Retardant-Thatch.pdf. 12

13 Carlsson, E. (1999): External Fire Spread to adjoining buildings A review of fire safety design guidance and related research. Department of Fire Safety Engineering, Lund University, Sweden. Report 5051, Lund Christensen, C. (2012): Samtale den 28. april 2012 med Carlo Christensen vedr. fuldskalaforsøg og godkendelse af SEPATEC. DBI (2008): Brandsikring af stråtage. DBI Information 29, 3. udg. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Drysdale, D. (1999): An introduction to Fire Dynamics, second edition. Wiley Energistyrelsen (2012): Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Klima- Energi- og Bygningsministeriet. Energistyrelsen, Straatag (2011): Folder om Foreningen Straatag. Udg. af foreningen Guld, T. (2012): Samtale den 28. april 2012 samt korrespondance med Thomas Guld, energivejleder og tækkemand. Henriksen, H. (2012): Samtale, april 2012 med Henrik Henriksen, formand for Dansk Tækkemandslaug. Henrik Henriksen henviste til brandforsøg i Gilleleje. Horlings, H. (2013): Documentation of Dutch regulations for thatched houses (distance to property line), korrespondance pr. den 8. februar 2013 med Henk Horlings, Vakfederatie Rietdekkers (RIET), ITS, Holland. Kaarup, J. (2012): Samtale den 28. april 2012 med Jørgen Kaarup, Jydsk Tækkemandslaug. Karlsson, B. and Quintiere, J.G. (2000): Enclosure Fire Dynamics. CRC Press, Boca Raton, London, New York, Washington, D.C., Petersen, E.B. (2012): Samtale/ med ingeniør Erling Bach Petersen. SEPATEC (2010): SEPATEC Brandsikring system-det nye system til brandsikring af stråtage. SEPATEC-folder. Quintiere, J.G. (1998): Principles of Fire Behavior. Delmar Publishers SBi (1974): Ydeevne-hvorfor, hvordan? En brugsanvisning med eksempler om ydeevnebeskrivelse (YEB) for komponenter. Statens Byggeforskningsinstitut. SBi-anvisning 94, København SEPATEC Håndbog (2011): Montering og reparation af SEPATEC brandsikring. 3. udgave, 15. september SFPE (1995): The SFPE Handbook of Fire Protection Engineering. Society of Fire Protection Engineers (SFPE) and National Fire Protection Association (NFPA). 2 nd. Edition, June

14 Straatag (2011): Foreningsblad, udgivet af Foreningen Straatag. Nr. 36, juni Suffolk (2011): The science of thatch fires. Research-Understanding fire in thatch. Prevention is essential. Suffolk Preservation Society Annual Seminar. Lavenham 15 th October Sørensen, L.S. (2004): Brandfysik og brandteknisk design af bygninger. Polyteknisk Forlag Topdanmark (2009): Sikkert liv. Forebyg brand i stråtag. Udgivet af Topdanmark

15 Bilag 1: Litteraturstudium Den tilgængelige dokumentation omkring afstandskrav til bygninger med stråtag fordeler sig på dels teoretisk orienteret (brandfysisk viden), og dels praktisk orienteret viden. Den teoretiske viden går på strålingsformler, konvektionsteori etc. Denne viden er for så vidt tilstrækkelig som et teoretisk grundlag på området. Der kan henvises til publikationerne (Drysdale 1999), (Karlsson & Quintiere 2000), (Quintiere 1998), (SFPE 1995) og (Sørensen 2004) hvor såvel strålings- som konvektionsteori er forholdsvis detaljeret behandlet. Hvad angår den mere praktisk orienterede dokumentation, så viser den udførte litteratursøgning, at de enkelte landes regler og retningslinjer for brandsikringen af stråtage, herunder også de stillede afstandskrav, er erfaringsbaserede, og successivt tilpasset i takt med store brande op gennem historien. Således blev også afstandskravene tilpasset i Danmark, bl.a. efter storbrandene i 1728 og 1795, samt, i mindre grad, efter 1807-branden i København. Disse ændringer har ikke haft direkte rodfæste i teoretiske/faktuelle beregninger af nødvendige afstandskrav som relativ let lader sig udregne på baggrund af Stefan-Boltzmann s formel, men derimod er reglerne baseret på praksis (og dyrt købte) erfaringer fra egentlige brande. Under litteratursøgningen er der, foruden bygningsreglementerne BR77, BR82, BP95, BR08 og BR10, læst følgende publikationer, hvor et kort resumé gives for hver, nedenfor. Folder om brandmærkning af stråtage (Straatag 2010). Information til brandvæsen. Foreningen Straatag. Med brandmærkningsordningen kan stråtagsejere mærke deres ejendom, hvis den er brandsikret forskriftsmæssigt. For at få et brandmærke, skal Bygningsreglementets krav til konstruktioners brandmodstandsevne naturligvis være opfyldt. Derudover skal der gennemføres en særlig brandsikring af stråtaget, i følge en af de tre godkendte brandsikringsmetoder i DBI`s Information 29, Brandsikring af stråtage (DBI 2006). Der kan findes yderligere information om brandmærket på An introduction to Fire Dynamics (Drysdale 1999) En indføring i branddynamiske aspekter, herunder også strålings- og konvektionsteori. Bogen præsenterer en dybdegående teori omkring bl.a. konvektionsteori, herunder tvungen og naturlig konvektion samt de forhold som turbulensen betyder for konvektion i forhold til en laminar udveksling. Enclosure Fire Dynamics (Karlsson & Quintiere 2000) En lærebog om branddynamik, særligt i lukkede rum, herunder også strålings- og konvektionsteori. Bogen er opdelt i en række kapitler, herunder plume-teori, ventilationsforhold samt varmeudveksling under brandforhold. Der er specielt i sidstnævnte kapitel præsenteret en del strålings- og konvektions-teori, dog ikke direkte møntet på stråtage og disses brændbarhed. SEPATEC Folder (SEPATEC 2010) SEPATEC Brandsikringssystem, til brandsikring af stråtage. Der introduceres SEPATEC brandisolering som er en patenteret glasfiber-baseret brandsikringsdug som skal monteres tæt mod tækkerørenes bagside. SEPATECsystemet blev udviklet i årene 2002 og Systemet er beregnet til brug i forbindelse med nytækning, og kan derfor ikke etableres på eksisterende 15

16 stråtage. Brandisoleringen bevirker, at stråtaget ikke kan brænde på dets underside. Branden forbliver i tagets kanter og på tagets overside. Herved nedsættes brandens hastighed. Skader på husets indre kan herved i de fleste tilfælde undgås. SEPATEC brandisolering er godkendt af DBI til optagelse i deres Information nr. 29 Brandsikring af stråtage (DBI 2008). Det giver mulighed for reduktion i brandforsikringspræmie. Der kan udarbejdes et certifikat som garanti for, at SEPATEC er oplagt ifølge gældende vejledning, og med de korrekte materialer. På grund af de højere temperaturer der opstår i stråtagets kanter (tagskæg og vindskeder) monteres, som en del af SEPA- TEC-systemet, ekstra brandbeskyttelse her vha. stenuld mellem glasvæven og strålaget. Stenuld monteres endvidere under rygningen. En SEPATEC brandsikring kan tilmeldes Brandmærkningsordningen. Foreningsblad Nr. 36 (Straatag 2011) Foreningsblad udgivet af Foreningen Straatag. Bladet har en artikel vedr. forsikring og faren ved bålafbrænding og fyrværkeri. Endvidere artikel af Jørgen Kaarup, Jydsk Tækkemandslaug, om bl.a. et internationalt samarbejde med Holland, England, Tyskland og Sverige. Artiklen omtaler endvidere samarbejde med Dansk Tækkemandslaug. Endelig kommer artiklen ind på dispensationer givet i Danmark vedr. afstandskravene mellem stråtækte bygninger. Brandfysik og brandteknisk design af bygninger (Sørensen 2004) Der præsenteres teori for en strålingsbaseret brandspredning. Bogen er opdelt i en række kapitler som er grupperet i henholdsvis brandfysik og brandteknisk design. Brandfysik-delen indeholder kapitler omkring branddynamik og varmeudveksling under brand. Disse kapitler har en god del konvektionsog strålingsteori, omend stråtage ikke direkte er behandlet i bogen. 16

17 Bilag 2: Stråling Der laves her en ren strålingsbaseret analyse af brandspredning for ikkebrandsikrede stråtage. Der er ikke medtaget et konvektions-bidrag i eksemplet, men dette vurderes efterfølgende. Det antages, at en brændbar (det tidligere klasse 2 beklædning) er opsat på en carport i skel ind mod en nabo-matrikel hvor der er opført et hus med stråtag, se figur m Klasse 2 Figur 2.1 Placering af bygninger Stråtækt hus Den styrende ligning er følgende: E = E b = T 4 E er den udstrålede effekt, fra et gråt legeme målt i [W/m 2 ] E b er den udstrålede effekt, fra et sort legeme målt i [W/m 2 ] er emissiviteten for den pågældende brand/røg [-] er Stefan-Boltzmann`s konstant [W/m 2 K 4 ] T er temperaturen i Kelvin [K] En konfigurationsfaktor (F) skal medtages, idet denne tager højde for den faktiske afstand og indbyrdes orientering, der er mellem det brændende objekt og en modtagende flade. Konfigurationsfaktoren kan findes ud fra et nomogram som vist i figur 2.2 herunder. 17

18 Figur 2.2 Konfigurationsfaktor til brug for en strålingsbaseret brandsprednings-vurdering. I diagrammet er x=a/c og y=b/c, idet der refereres til figur 2.3 Figur 2.3 Den opstilling som illustrerer parametre til brug for nomogrammet i figur 2.2 (Quintiere 1998). Antændelse af en stråtækt flade sker ved en strålingsintensitet i størrelsen 13 kw/m 2 (Lübeck 2006) og den teoretiske, og rent strålingsbaserede, beregning af afstandskravet bliver nu følgende: E = T 4 F = W/ m 2 Allerede ved en afstand på 6-7 m er strålingsintensiteten nede på ca. 10 kw/m 2 (Carlsson 1999) og de p.t. gældende retningslinjer er således i nogen grad konservative, hvilket de naturligvis også skal være. Der er også plads til et konvektionsbidrag som kan skyldes flyveild, men som imidlertid er vanskelig at fastlægge (afhænger af vindretning, vindstyrke m.v.). 18

19 Et eksempel (stråling) Figur 2.4 En brand i en stråtækt bygning som ikke spredte sig til den modstående længe. Figur 2.4 viser en situation efter en brand i en stråtækt ejendom hvor den indbyrdes afstand mellem den brændende og den modstående længe var ca. 9 m. I den situation skete der ingen brandspredning til den modstående længe. I den aktuelle brand var vindretningen heldig, idet den ikke gik i retning fra den brændende bygning mod den ikke-antændte bygning. Dette eksempel indikerer, at en ren strålingsbaseret brandspredning (uden noget konvektions-bidrag) er sikret ved de nugældende afstandskrav på 10 m. 19

20 Bilag 3: Flyveild Flyveild er glødende eller flammende partikler som spredes via luften. Flyveild kan stamme fra et bål eller bygningsbrand i nærheden af et stråtækt hus og kan således lande på stråtaget. Dette kan under visse omstændigheder antænde stråtaget. Men en antændelse afhænger i høj grad af eksponeringstiden, dvs. i hvor lang tid efter en glød eller en flammende partikel er landet på stråtaget er partiklen aktiv. Størrelsen og intensiteten af den glødende/flammende partikel er endvidere en afgørende parameter for, hvorvidt en antændelse af stråtaget vil ske. Den energi som udveksles mellem partiklen og stråtaget, skal således være stor nok til at afgive den aktiveringsenergi som kræves for det aktuelle stråmateriale. Ikke kun eksponeringstiden og aktiveringsenergien er afgørende for om en flammeudbredelse på stråtaget er mulig, men også den overfladetemperatur som stråtaget har, lige omkring antændelsesstedet, er bestemmende for om en flammespredning vil ske fra antændelsespunktet. Der kræves således, at overfladen skal have en minimumstemperatur som benævnes T Smin (C) og som er den laveste temperatur der muliggør en flammeudbredelse på en overflade. Sagt med andre ord, så vil et ganske lille antændelsesområde ikke med sikkerhed brede sig, men vil i mange tilfælde gå ud af sig selv. Flyveild kan således lettere antænde et stråtag om sommeren end om vinteren da stråtagets overflade her er varmere. T Smin er materialeafhængig og styres i høj grad af den termiske inerti som det aktuelle tækkemateriale har. Derfor må også den aktuelle tækkerørstype kendes i hvert tilfælde for at kunne vurdere brandrisikoen. Også fugtindholdet i stråtaget er meget afgørende for, om og hvordan en antændelse kan ske, og om en brandudbredelse overhovedet er mulig. Sidst, men ikke mindst, er risikoen (og hurtigheden) for antændelse, og en følgende flammespredning, meget afhængig af vindforholdene, herunder såvel vindretning som hastighed. Dette er bestemmende for ventilationsforholdene i en tagbrand og kan afgøre om den udvikler sig som en flammebrand eller en glødebrand. Effekten af vindforhold er igen påvirket af hvor på taget en glødende partikel rammer, er det på læ- eller luv-siden af taget. På oversigtsform kan de styrende parametre opsummeres således: Størrelse og intensitet af flyveild Eksponeringstiden (mellem gløde og strå) Aktiveringsenergi Stråtagets overfladetemperatur Stråtagets termiske inerti (tækkerørstype etc.) Fugtindhold Vindforhold Lokalitet for flyveildens nedslag Alle disse parametre må inddrages i en analyse af brandrisikoen i forbindelse med flyveild. Nogle af parametrene kan vurderes rent teoretisk, mens det for andre kan være nødvendigt at udføre forsøg. Man kan starte med at estimere nogle grænseværdier i form af worst case værdier for hver enkelt parameter. Men naturligvis værdier som kan forekomme i tagets levetid, og som sådan er repræsentative værdier for stråtage. Denne tilgang vil ind- 20

21 snævre problemstillingen en del, og vil samtidig give valide resultater, såvel for de parametre der undersøges teoretisk/analytisk som for de eksperimentelt undersøgte parametre. De enkelte parametre vurderes yderligere nedenfor, hvor muligt er værdierne kvantificeret, enten ved intervaller eller repræsentative/vurderede enkeltværdier. Størrelse og intensitet af flyveild: Størrelsen og intensiteten af den glødende/flammende partikel er i sagens natur vanskelig at sætte eksakt værdi på. På engelsk betegnes flyveild for spreading fire. Men der er tale om luftbårne glødende eller flammende partikler, som kan stamme fra et bål eller en bygningsbrand i nærheden. Disse er typisk i størrelsen 1-5 mm som glødende partikler og op til ca cm som de største partikler/objekter med egentlige flammer, som med rimelighed kan være luftbårne. Man kan altid forestille sig scenarier hvor endnu større flammende objekter er luftbårne men så er der formentlig tale om en samtidig (sjælden) hændelse, f.eks. en storm/orkan. Ud fra en ren sandsynlighedsbetragtning (samtidighedsanalyse) frasorteres kombinationen af orkan og en brand eller et bål som bærer flyveild i retning mod et stråtækt hus. Dette er en ren pragmatisk tilgang og kan ikke umiddelbart valideres via andre referencer. Antages denne tilgang imidlertid alligevel så er flyveildens størrelse som følger: S SFG = [0;5] mm dvs. glødende partikler i størrelsen fra 0 til 5 mm S SFF = [5;100] mm dvs. flammende partikler i størrelsen 5 til 100 mm Index SFG står for Spreading Fire-Glowing Index SFF står for Spreading Fire-Flaming Eksponeringstid: En antændelse af et stråtag afhænger i høj grad af eksponeringstiden, dvs. i hvor lang tid efter en glød eller en flammende partikel er landet på stråtaget er partiklen aktiv. Også denne værdi kan være særdeles vanskelig at vurdere. Forsøg med glødende og flammende partikler er udført den 20. januar 2013, og der er fundet at være en forventet stor indflydelse fra hvilken materialetype der gløder eller brænder. En tydelig forskel blev således observeret mellem varigheden af en glødende partikel af almindelig kontorpapir og en tilsvarende (vægt)mængde af (et cigaretskod). Der er registreret tider i størrelsen 30 sekunder (papir) og 335 sekunder (cigaretskod) for samme vægt (halvt gram). Glødende træ-partikler kan have en særdeles lang glødetid i forhold til vægten, nemlig over 500 sekunder (altså 8-9 minutter) for tilsvarende partikelvægt som de ovenstående. Pap ligger et sted i den nedre ende og plastbaserede produkter (EPS, PIR, PVC, PF etc.) typisk med kortere gløde-tider og nogle helt uden gløde-effekt idet disse går på dråbeform og brænder bort uden glødedannelse. Også t rt tækker r er afpr vet. Fælles for alle pr verne var at de var akklimatiseret ved 2 C og -. Endvidere er pr veemnerne testet under samme konditioner (vindhastighed m/s, temperatur -, C). Herunder er forsøgsresultaterne vist: t EXP-G = 335 s (Tobak) t EXP-G = 30 s (Papir) t EXP-G = 518 s (Træ) t EXP-G = 48 s (Pap) t EXP-G = - s (EPS) t EXP-G = 41 s (Tækkerør) 21

22 Eksponeringstider for gløder er herefter skønnet til følgende maksimalværdi: t EXP-G = 520 s For de flammende partikler/objekter er eksponeringstiden også undersøgt ved småforsøg hvor samme mængde af papir, træ, pap EPS, plastic og krudt (fra fyrværkeri) er testet. Væsker er ikke medtaget da disse ikke er relevante for flyveild. Der blev i hvert tilfælde afbrændt 10 gram. Strålingsintensiteten blev målt med en strålingsmåler i enheden [W/m 2 ]. Her er resultaterne: t EXP-F = 98 s (Papir) q = [W/m 2 ] (antændelse af tækkerør) t EXP-F = 582 s (Træ) q = 228 [W/m 2 ] t EXP-F = 78 s (Pap) q = [W/m 2 ] (antændelse af tækkerør) t EXP-F = 50 s (EPS) q = 457 [W/m 2 ] (antændelse af tækkerør) t EXP-F = 80 s (Plastic) q = 354 [W/m 2 ] t EXP-F = 3 s (Krudt) q = 428 [W/m 2 ] Herunder er vist nogle billeder fra forsøgene udført den 20. januar 2013: Foto 3.1. Opstilling med tækkerør Foto 3.2. Strålingsmåler Foto 3.3. Flammebrand start (papir) Foto 3.4 Flammebrand med q-måling 22

23 Foto 3.5. Flammebrand Foto 3.6 Glødebrand (træ) Aktiveringsenergi: Det aktuelle tækkerør-materiales aktiveringsenergi er en afgørende parameter for, hvorvidt en antændelse af stråtaget vil ske. Energien som udveksles mellem partiklen (glødende/flammende) og stråtaget, skal således være stor nok til at afgive den aktiveringsenergi som kræves for det aktuelle stråmateriale. Aktiveringsenergien er dog meget afhængig af rørtype (art) samt af formen. Aktiveringsenergien er bestemt af forgasningsvarmen dvs. den energimængde som skal til at forgasse det aktuelle stråmateriale pr. vægtenhed. Forgasningsvarmen symboliseres ofte ved Δ g [MJ/kg]. For typisk anvendte tækkematerialer er forgasningsvarmen fundet til at ligge i området Δ g = 5-15 [MJ/kg]. Jo større forgasningsvarme, og dermed aktiveringsenergi, desto sværere sker en antændelse. Derfor vælges konservativt en lav værdi af forgasningsvarme. Følgende værdi vælges: Δ g = 5 [MJ/kg]. Stråtagets overfladetemperatur: Overfladetemperatur som stråtaget har, lige omkring antændelsesstedet, er bestemmende for om en flammespredning vil ske fra antændelsespunktet. Der kræves således, at overfladen skal have en minimumstemperatur som benævnes T Smin (C) og som er den laveste temperatur der muliggør en flammeudbredelse på en overflade. Sagt med andre ord, så vil et ganske lille antændelsesområde ikke med sikkerhed brede sig, men vil i mange tilfælde gå ud af sig selv. Flyveild kan således lettere antænde et stråtag om sommeren end om vinteren da stråtagets overflade her er varmere. Der vælges en parameter-værdi repræsentativ for sommertemperaturer idet dette er konservativt. Følgende overfladetemperatur vælges: T S 3 C Stråtagets termiske inerti: T Smin er materialeafhængig og styres i høj grad af den termiske inerti som det aktuelle tækkerør har. Derfor må også det aktuelle tækkerør kendes i hvert tilfælde for at kunne vurdere brandrisikoen. Den termiske inerti er defineret ved kρc det vil sige produktet af stråmaterialets varmeledningsevne, densitet og specifik varmekapacitet. Det er fundet i litteraturen, tabelopslag m.v. at den termiske inerti for forskellige typer tækkerør m.v. ligger i følgende områder TI kρc = 0,3 0,8 [kw/m 2 K] 2 og med de laveste værdier for de mest porøse typer tækkemateriale. Jo højere termisk inerti desto længere tid tager en antændelse. Derfor vælges en værdi konservativt til følgende værdi: TI kρc = 0,3 [kw/m 2 K] 2 Fugtindhold: Fugtindholdet i stråtaget er vigtig for, om og hvordan en antændelse kan ske, og om en brandudbredelse overhovedet er mulig. Meget fugtige rørmateriale vil naturligvis hæmme en antændelse og en følgende 23

24 flammespredning. Der regnes konservativt med tørt tagmateriale med et fugtindhold under 2 vægt%. C MOIST < 2 % Vindforhold: Risikoen (og hurtigheden) for antændelse, og en følgende flammespredning, afhænger også af vindforholdene, herunder såvel vindretning som hastighed. Dette er bestemmende for ventilationsforholdene i en tagbrand og kan afgøre om den udvikler sig som en flammebrand eller en glødebrand. Antændelse kræver en relativ lille vindhastighed og omvendt vil flammespredningen ske hurtigst som følge af en stor vindhastighed. Vindhastigheder i Danmark ligger oftest i størrelsen v=[1-10] m/s. Der vælges her en relativ lav vindhastighed, særligt begrundet i en konservativ betragtning omkring antændelse. Den valgte værdi for vindhastighed er følgende: v= 2 m/s Lokalitet for flyveildens nedslag: Effekten af vindforhold er igen påvirket af hvor på taget en glødende partikel rammer, er det på læ- eller luv-siden af taget. Denne parameter minder meget om parameter for vindforhold og parameteren undlades her som en selvstændig parameter, idet der henvises til vindhastighed m.v. beskrevet under parameteren for vindforhold. 24

25 Bilag 4 Tyske brandforsøg med stråtag Tyskland har på Fachhochschule Lübeck udført forsøg med 3 forskellige opbygninger af stråtag, for særligt at afdække ventilationsforhold pga. afstanden mellem tækkerør og en underliggende lukket konstruktion (Lübeck 2006). Se billeder herunder fra forsøgsopstillingen. Figur 4.1. Forsøgsopstilling med 3 testfelter med forskellig opbygning af stråtag (Lübeck 2006) Figur 4.2. Tværsnit af de 3 testfelter med opbygning af stråtage (Lübeck 2006) Figur 4.3. De 3 testfelter brænder med forskellig styrke afhængig af ventilationsforholdene. Venstre billede viser branden efter ca. 2 minutter og der ses tydeligt kraftigere ild i det højre testfelt, som har størst adgang til ilt fra bag- 25

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage.

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage. Til den ansvarlige for kommunens byggesagsbehandling 23. juni 2016 Orientering om nye muligheder for byggeri med stråtag Smukke stråtage af god kvalitet og med lang levetid Ud over at kunne glæde sig over

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag Samlende notat til Energistyrelsen. Afstandskrav. Straatagets Kontor. 15.08.2013 Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag INDLEDNING Den danske tækkebranche har med glæde konstateret, at Energistyrelsen

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Brandsikring af stråtage

Brandsikring af stråtage 29-05-2013 Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage Af Bodil E. Pallesen, Seniorkonsulent ved AgroTech, Anders B. Vestergaard, Brandteknisk Rådgiver ved DBI. Nye byggemetoder

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør

Læs mere

Brandsikring af stråtage Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage

Brandsikring af stråtage Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage Sag: FUV0024 Version nr.: 0 Brandsikring af stråtage Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage Dato: 12. juni 2013 Af Bodil E. Pallesen, Seniorkonsulent ved AgroTech, Anders B.

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3 Martin Ankjer Pauner Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut December 22 Sag. nr. DZ6685 December 22 Side 2 af 9 FORORD

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Hvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges?

Hvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges? Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 I Danmark anvendes flere og flere typer af isolering. Nogle isoleringstyper kan brande, andre kan ikke brande. Nogle kan bidrage til bygningsdeles

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed Miljø- og Planlægningsudvalget 010-11 (Omtrk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 007-1-04 Jour.: D63317100-39 Sag: RE07344-3 Init.: Lars Vædeled Roed E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 0 1 89 01 Oplag

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

Facadeløsning med polystyren og puds

Facadeløsning med polystyren og puds APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning med polystyren og puds BRANDTEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2012 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2012 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Tekniske forskrifter

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES RETNINGSLINJER Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2017 1 Bor I i en ejendom, hvor I ønsker at nedlægge bagtrappen for eksempel for at få plads til badeværelser er brandsikring

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Forord Bygningsreglementet, der trådte i kraft december 2010, indeholder bestemmelser for, hvordan der kan opføres garager, carporte, udhuse, drivhuse og

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

PTM-VEJLEDNING 1B ANVENDELSE AF POLYSTYREN I VARME TAGE

PTM-VEJLEDNING 1B ANVENDELSE AF POLYSTYREN I VARME TAGE PTM-VEJLEDNING 1B ANVENDELSE AF POLYSTYREN I VARME TAGE Indledning Dette er en projekterings-, udførelses-, anvendelses- og produktanvisning fra Phønix Tag Materialer til professionelle brugere af vores

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

C300 sandwichsystem Indhold

C300 sandwichsystem Indhold C300 sandwichsystem Indhold Med denne informationsfolder håber vi, at De har fået appetit på at vide mere om det unikke C300 byggesystem. Vi vil meget gerne komme yderligere oplysninger eller give tilbud.

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Kravene til denne type tanke fremgår af afsnit 4.5 og 4.7 i de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Da tanke af denne type primært opstilles hos

Læs mere

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet

Læs mere

~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri

~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri ~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 HVORFOR ISOLERE STÅL 4 STÅLETS

Læs mere

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele.

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele. 1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Glas og brand Brandbeskyttende glas i bygningsdele DBI vejledning 37 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende

Læs mere

VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD

VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD Værd at vide om Byggevareforordningen og den nye standard for brandklassificering af kabler En ny standard for kabler I 2015 blev der publiceret en ny europæisk standard

Læs mere

BRANDSIKRING AF STRÅTAGE

BRANDSIKRING AF STRÅTAGE BRANDSIKRING AF STRÅTAGE Stråtage anses normalt for det mest brandfarlige tagmateriale, vi har. Men i forhold til at langt de fleste husbrande opstår inde i huset, består den øgede brandrisiko ved stråtage

Læs mere

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering.

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering. Kombitag Sundolitt reducerer CO 2 -udledning September 2012 Sundolitt EPS Sundolitt Climate Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø Sundolitt XPS Sundolitt Mineraluld Isolering til nybyggeri og renovering

Læs mere

De nye europæiske brandklasser

De nye europæiske brandklasser December 2003 ED De nye europæiske brandklasser 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg

Læs mere

Carlo F. Christensen A/S Brandforsøg Sepatec

Carlo F. Christensen A/S Brandforsøg Sepatec Carlo F. Christensen A/S Brandforsøg Sepatec Dato : 01.07.2016 Version: : 1 Projektnummer : RE31376-001 Udarbejdet af : BVJ DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.:

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp Gulvvarme set fra gulvets synspunkt Erik Brandt Hvorfor gulvvarme? Gulvvarme anvendes for at: Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp et varmt

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Gode & brandsikre tage Vers. 27102014 Introduktion Hvor mennesker bor vil der altid opstå brande det kan næsten ikke undgås. Brande er tragiske for dem der rammes. Heldigvis spreder branden sig ofte ikke

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne

Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne Denne pjece fortæller om de bestemmelser i småhusreglementet*, der skal overholdes, når der opsættes en pejs eller en brændeovn. Ifølge småhusreglementet

Læs mere

InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer

InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer Anvendelse af træ som bærende bygningsdele Udarbejdet af: DBI v. Anders Bach Vestergaard, Brian Vestergård Jensen Dato: November 2015 Projektforløb:

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

Brandisolering af ventilationskanaler

Brandisolering af ventilationskanaler Revideret Oktober 2010 Brandisolering af Montagevejledning iht. DS 428, 3. udgave 2009 Det er lettere at isolere med ISOVER Indhold Side Brandklassifikationssystem 3 ULTIMATE Protect - Effektiv brandisolering

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Passiv Brandsikring Brandbeskyttende glas i døre Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Ved Carl Axel Lorentzen, SikkerhedsBranchen DBI håndbog BTV37:2009 Glas og

Læs mere

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Tækning af mansardtage og lodrette flader

Tækning af mansardtage og lodrette flader Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Tækning af mansardtage og lodrette flader Copyright Februar 2015 Undervisningsministeriet. Undervisningsmaterialet er udviklet af Efteruddannelses-udvalget

Læs mere

REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD

REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Lovgrundlag... 3 2 Gyldighedsområde... 3 3 Definitioner... 3 4 Formål... 3 5 Afgrænsninger... 4 6 Vilkår for afbrænding... 6 7 Klager...

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Notat vedr. Indlejret energi

Notat vedr. Indlejret energi Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby.

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. 27. marts 2009 Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

MILJØBESKYTTELSE & SIKKERHED. Fremtidens brandsikring allerede i dag NY LOVGIVNING. rei 120 hos DENIOS. miljøets partner

MILJØBESKYTTELSE & SIKKERHED. Fremtidens brandsikring allerede i dag NY LOVGIVNING. rei 120 hos DENIOS. miljøets partner Fremtidens brandsikring allerede i dag NY LOVGIVNING rei 120 hos DENIOS miljøets partner Vi værdsætter først tiden, hvis vi ikke har ret meget tilbage af den. Leo Tolstoi Brandbeskyttelse i dag Brandbeskyttelse

Læs mere

Medlemsmøde d. 14.oktober Velkommen til Medlemsmøde i. om Teknisk bytte

Medlemsmøde d. 14.oktober Velkommen til Medlemsmøde i. om Teknisk bytte Medlemsmøde d. 14.oktober 2010. Velkommen til Medlemsmøde i om Teknisk bytte 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Teknisk bytte Vi sætter fokus på funktionsbaseret brandsikring: Hvad kan der handles om

Læs mere

R e g u l a t i v f o r a f b r æ n d i n g a f h a v e a f f a l d

R e g u l a t i v f o r a f b r æ n d i n g a f h a v e a f f a l d R e g u l a t i v f o r a f b r æ n d i n g a f h a v e a f f a l d 1 Lovgrundlag 1.1 Dette regulativ er udarbejdet med hjemmel i: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald.

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Miljøvenlige tekniske bygninger i Sejlflod Kommune

Miljøvenlige tekniske bygninger i Sejlflod Kommune Redaktionel bemærkning fra Byg og Byg: Efterfølgende tekst har været offentliggjort som artikel i Stads- og Havneingeniøren nr.11, 1999, dog kun med 1 foto. Miljøvenlige tekniske bygninger i Sejlflod Kommune

Læs mere

stråtage Knauf Danogips 9,5 mm vindtæt gipsplade kaldet Clima Board kan anvendes ved brandsikring af stråtage.

stråtage Knauf Danogips 9,5 mm vindtæt gipsplade kaldet Clima Board kan anvendes ved brandsikring af stråtage. LETTE INDERVÆGGE MED GIPSPLADER Brandbeskyttelse / Brandsikring stråtage Knauf Danogips 9,5 mm vindtæt gipsplade kaldet Clima kan anvendes ved brandsikring af stråtage. Gipspladen kan brandteknisk bruges

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 3 Ventileret hulrum bag lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 10081 Besigtigelse d. 15. oktober 2010 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. K1 angivelsen for tagbelægningen på sommerhuset er fejlagtig og vildledende 2. Manglende

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Brandbeskyttelse af træ med specielt fokus på brandimprægnering. 22. september 2016 Thomas Mark Venås, Teknologisk Institut

Brandbeskyttelse af træ med specielt fokus på brandimprægnering. 22. september 2016 Thomas Mark Venås, Teknologisk Institut Brandbeskyttelse af træ med specielt fokus på brandimprægnering 22. september 2016 Thomas Mark Venås, Teknologisk Institut Plan for præsentationen Indledning Hvad sker der når træ brænder? Hvordan virker

Læs mere

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax

Læs mere

ISOVER FireProtect TM. Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

ISOVER FireProtect TM. Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner ISOVER FireProtect TM Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Blad 890 Dato: April 2012. Erstatter: Blad 890, August 2006 Uden isolering af flangekanten side 14 Med isolering af flangekanten side

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Notat Fugt i træfacader II Facadeelement Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser RISØ d. 16 Februar 2004 / ERJ Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af 61400-1 vindmølle klasser Med baggrund i definitionen af vindhastigheder i Danmark i henhold til DS472 [1] og

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

Før du bygger ROSKILDE KOMMUNE

Før du bygger ROSKILDE KOMMUNE Enfamiliehuse og tilbygninger Hvis du skal opføre enfamiliehus, rækkehus eller lave en tilbygning eller udestue, er det vigtigt at få overblik over, hvornår og hvordan man bærer sig ad med at lave en ansøgning

Læs mere

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Tabel 1. Beskrivelse af element 17 udefra og ind. Facadebeklædning Type Puds 5 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Forebyggelse betaler sig sådan undgår du brand

Forebyggelse betaler sig sådan undgår du brand Forebyggelse betaler sig sådan undgår du brand Når du har en Landbrugsforsikring hos os, giver vi dig råd og vejledning om, hvordan du forebygger skader. Jo sikrere dit landbrug er, jo mindre er risikoen

Læs mere

Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede

Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede Referat Formand for Dansk Tækkemandslaug Henrik Henriksen bød velkommen til generalforsamlingen

Læs mere