om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus

Transkript

1 De Europæiske Fæesskabers Tidende Nr L 160 / 1 (Retsakter hvis offentiggørese er obigatorisk) RÅDETS FORORDNNG ( EØF) Nr 1576 / 89 af 29 maj 1989 om fastæggese af amindeige reger for definition, betegnese og præsentation af spiritus RÅDET FOR DE EUROPÆSKE FÆLLESSKABER HAR under henvisning ti Traktaten om Oprettese af Det Europæiske Økonomiske Fæesskab, særig artike 43 og 100 A, under henvisning ti forsag fra Kommissionen ('), i samarbejde med Europa-Paramentet (2), under henvisning ti udtaese fra Det Økonomiske og Sociae Udvag ( 3 ), og ud fra føgende betragtninger : På nuværende tidspunkt findes der ingen særige fæesskabsbestemmeser for spiritus, bandt andet for så vidt angår definitionen af disse produkter og forskrifter vedrørende deres betegnese og præsentation ; i betragtning af disse produkters økonomiske betydning bør der vedtages fæesbestemmeser på dette område for at bidrage ti det fæes markeds funktion ; spiritus er et vigtigt andbrugsprodukt i Fæesskabet på grund af dets afsætningsmuigheder; disse afsætningsmuigheder skydes for en stor de det gode omdømme, som disse produkter har vundet i Fæesskabet og på verdensmarkedet ; omdømmet er forbundet med de traditionee produkters kvaitetsniveau ; for at afsætningen kan oprethodes, må dé pågædende produkter fortsat svare ti et vist kvaitetsniveau ; bevaresen af dette kvaitetsniveau sker bedst ved at definere produkterne under hensyntagen ti de traditionee sædvaner, som igger ti grund for omdømmet; endvidere bør de såedes ( 1 ) EFT nr C 189 af , s 7, og EFT nr C 269 af , s 4 ( 2 ) EFT nr C 127 af , s 175, og afgørese af 24 maj 1989 (endnu ikke offentiggjort i EFT ) ( 3 ) EFT nr C 124 af , s 16 definerede betegneser forbehodes produkter, hvis kvaitetsniveau svarer ti de traditionee produkters, så det undgås, at betegneserne devaueres ; det bør i fæesskabsbestemmeserne bestemmes, at brugen af geografiske betegneser, der henviser ti visse områder, som undtagesesvis kan være visse ande, forbehodes disse områder, for så vidt den produktionsfase for færdigvaren, i hvike denne opnår sin karakter og sine endeige kvaiteter, har haft sit forøb i det pågædende geografiske område ; med disse fæesskabsbestemmeser indrømmes der såedes de pågædende,producenter visse enerettigheder, og de pågædende betegneser bevarer deres karakter af herkomstangivese, idet det forhindres, at de ved at bive ameneje biver generiske betegneser; de pågædende betegneser har igeedes den funktion, at de giver forbrugeren opysninger om herkomsten af et produkt, der er karakteriseret ved de anvendte råvarer eer ved de særige fremstiingsmetoder; den normae og sædvanige måde at opyse forbrugerne på er at anbringejen række angiveser på etiketten ; spiritus er, for så vidt angår mærkningen, underkastet de amindeige reger i Rådets direktiv 79 / 112/EØF af 18 december 1978 om tinærmese af medemsstaternes ovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for evnedsmider samt om rekame for sådanne ( 4 ), senest ændret ved direktiv 86/ 197/EØF ( 5); på grund af de pågædende produkters art bør der med henbik på en bedre forbrugeropysning vedtages supperende særige bestemmeser ti disse amindeige reger og navnig indsættes udtryk om ædning og om minimumsakohoindhodet for afsætning ti konsum i definition af produkterne ; sev om direktiv 79/ 112/ EØF foreskriver, at mærkningen ska indehode visse obigatoriske angiveser, er det ret upræcist, hvad angår fremstiingsstedet; angivesen heraf er af en ganske særig betydning for de pågædende drikkevarer, da forbrugeren ofte forbinder drikkevaren med fremstiingsstedet ; mangende angivese heraf kan på dette område medføre risiko for, at forbrugeren opfatter oprindesen som en anden ; under disse omstændigheder bør denne risiko ( 4 ) EFT nr L 33 af , s 1 ( 5 ) EFT nr L 144 af , s 38

2 Nr L 160 / 2 De Europæiske Fæesskabers Tidende undgås ved i særige tifæde at gøre angivese af fremstiingsstedet obigatorisk i forbindese med mærkningen ; UDSTEDT FØLGENDE FORORDNNG : endvidere bør der i visse tifæde fastsættes supperende bestemmeser; i særdeeshed bør det ved anvendese af ethano kræves, at der udeukkende anvendes andbrugsethano, såedes som det aerede er sædvane i Fæesskabet, for fortsat at sikre et vigtigt marked for andbrugets basisprodukter ; ved Rådets direktiv 80 / 778 / EØF af 15 jui 1980 om kvaiteten af drikkevand ( 1 ) og Rådets direktiv 80/ 777/ EØF af 15 jui 1980 om indbyrdes tinærmese af medemsstaternes ovgivning om udvinding og markedsføring af naturigt mineravand ( 2 ), senest ændret ved akten vedrørende Spaniens og Portugas titræse, fastægges de egenskaber, som vand ska have for at kunne anvendes ti evnedsmider ; der bør henvises herti ; ved Rådets direktiv 88 / 388 / EØF af 22 juni 1988 om indbyrdes tinærmese af medemsstaternes ovgivning om aromaer, som må anvendes i evnedsmider, og om udgangsmateriaer ti fremstiing af disse ( 3 ) defineres de forskeige udtryk, som vi kunne anvendes, når der er tae om aromatisering ; i nærværende forordning bør den samme terminoogi finde anvendese ; der bør vedtages særige bestemmeser for betegnese og præsentation af indført spiritus under hensyntagen ti Fæesskabets forpigteser i forhodet ti tredjeande ; for at beskytte fæesskabsprodukternes omdømme på verdensmarkedet bør de samme reger også gæde for produkter, der udføres, medmindre andet er bestemt og under hensyntagen ti traditione skik og brug ; for at sikre en ensartet og samtidig anvendese af de foresåede foranstatninger bør der udstedes en forordning; med henbik på at forenke og fremskynde proceduren bør det overades ti Kommissionen at vedtage gennemføresesforanstatninger af teknisk karakter ; i så henseende bør der fastsættes hensigtsmæssige procedurer, som sikrer et snævert samarbejde meem medemsstaterne og Kommissionen i en gennemføreseskomité ; det er nødvendigt at vedtage overgangsforanstatninger for at ette overgangen ti den ordning, der indføres ved nærværende forordning (>) EFT nr L 229 af , s 11 ( 2 ) EFT nr L 229 af , s 1 ( 3 ) EFT nr L 184 af , s 61 Artike 1 1 denne forordning fastægges amindeige reger for definition ; betegnese og præsentation af spiritus 2 denne forordning forstås ved spiritus en akohohodig væske : som er bestemt ti konsum som har særige organoeptiske egenskaber og, bortset fra de i nr i biag anførte produkter, et minimumsakohoindhod på 15% vo, og som er fremstiet : enten direkte ved destiation, med eer uden aroma-: er, af naturige gærede produkter og/ eer ved udbødning af vegetabiske stoffer og/ eer ved tisætning ti andbrugsethano og/ eer ti et andbrugsdestiat og/ eer ti en brændevin som defineret i denne forordning af aromaer, sukker eer andre sødemider anført i stk 3, itra a), og/ eer andre andbrugsprodukter eer ved banding af en spiritus med : en eer fere andre former for spiritus andbrugsethano, andbrugsdestiat eer brændevin en eer fere akohohodige drikkevarer en eer fere drikkevarer Drikkevarer henhørende under KN-kode , 2204, 2205, og 2207 betragtes dog ikke som spiritus 3 Foreøbige definitioner denne forordning forstås ved : a ) Sødning : Behanding, som består i under tiberedningen af spiritus at tisætte et eer fere af føgende produkter : havhvidt sukker, hvidt sukker, raffineret hvidt sukker, dextrose, fructose, gucosesirup, fydende sukker, fydende invertsukker, sirup af irivertsukker, koncentreret rektificeret druemost, koncentreret druemost, most af friske druer, karameiseret sukker ( burned sugar), honning, sirup af johannesbrød samt andre naturige kuhydratstoffer med tisvarende virkning som ovennævnte produkter Ved karameiseret sukker forstås det produkt, der opnås udeukkende ved kontroeret opvarmning af saccharose uden tisætning af baser, uorganiske syrer eer nogen anden form for kemiske tisætningsstoffer

3 De Europæiske Fæesskabers Tidende Nr L 160/ 3 Banding: Behanding, der består i at sammenbande to eer fere forskeige drikkevarer med henbik på at fremstie en ny drikkevare c) Forskæring: Behanding, som består i at tisætte andbrugsethano ti spiritus d) Sammenstikning ( bénding): Behanding, som består i at sammenbande to eer fere former for spiritus, der tihører samme kategori, men som kun adskier sig fra hinanden ved nuancer i sammensætningen på basis«af et eer fere af nedennævnte kriterier: seve fremstiingsmetoderne de anvendte destiationsapparater produkternes ader det geografiske produktionsområde Den såedes fremkomne spiritus tihører samme kategori som de oprindeige former for spiritus før sammenstikningen e) Modning eer ædning: Behanding, som består i at ade visse reaktioner udvike sig naturigt på passende behodere, hvorved den pågædende spiritus får organoeptiske egenskaber, den ikke havde før f) Aromatisering: Behanding, som består i under tiberedningen af spiritus at tisætte en eer fere aromaer som defineret i artike 1, stk 2, itra a), i direktiv 88 / 388 /EØF g) Farvning : Behanding, som består i under tiberedningen af spiritus at tisætte et eer fere farvestoffer h ) Landbrugsethano : Ethano, hvis kendetegn er de i biag ti denne, forordning anførte, fremstiet ved destiation, efter akohogæring af andbrugsprodukter anført i biag ti Traktaten, bortset fra spiritus som defineret i stk 2 Såfremt den anvendte råvare er nævnt, må den pågædende ethano udeukkende være fremstiet af denne råvare i ) Landbrugsdestiat : Den akohohodige væske, der er fremstiet ved destiation, efter akohogæring, af andbrugsprodukter anført i biag ti Traktaten, og som ikke besidder egenskaberne ved ethano såedes som defineret under itra h), eer egenskaberne ved en spiritus, men som har j ) bevaret aroma og smag fra de anvendte råvarer Såfremt den anvendte råvare er nævnt, må destiatet udeukkende være fremstiet af denne råvare Akohoindhod udtrykt i voumen: Forhodet meem voumen af akoho i ren tistand i produktet ved 20 C og produktets samede voumen ved samme temperatur k) ndhod af fygtige stoffer: Det indhod i spiritus, der er fremstiet udeukkende ved destiation, af andre fygtige stoffer end ethano og methano, som udeukkende stammer fra destiation eer gendestiation af de anvendte råvarer 1) Fremstiingssted : Den okaitet eer det område, hvor den fase i fremstiingen af færdigvaren, der giver spiritussen dens vigtigste egenskaber og endeige kvaiteter, finder sted m ) Kategori af spiritus : A spiritus, som fader ind under samme definition 4 Definition af de forskeige kategorier af spiritus denne forordning forstås ved: a) Rom: 1 ) Spiritus, der udeukkende er fremstiet ved akohogæring og destiation enten af measse eer sirup, der stammer fra fremstiing af rørsukker, eer af saft af sukkerrør, og som er destieret ti under 96 % vo, såedes at destiatet i mærkbar grad har de organoeptiske egenskaber, der er karakteristiske for rom 2 ) Brændevin, der udeukkende er fremstiet ved akohogæring og destiation af saft af sukkerrør, og som har roms karakteristiske aromatiske egenskaber og et indhod af fygtige stoffer på 225 g/h akoho ( 100 % vo) eer derover Denne brændevin kan markedsføres med benævnesen» agricoe«som suppement ti betegnesen»rhum«edsaget af en af de geografiske betegneser fra de franske oversøiske departementer, der er anført i biag Whisky eer whiskey: Spiritus, der er fremstiet ved destiation af mask af korn: hvori sukkerdannese har fundet sted ved hjæp af diastase af den indehodte mat, med eer uden andre naturige enzymer der er gæret under påvirkning af gærsvampe der er destieret ti under 94,8% vo, såedes at destiatet får aroma og smag af de anvendte råvarer, og som er ædet i mindst tre år på træfade med en kapacitet på højst 700 iter

4 Nr L 160 / 4 De Europæiske Fæesskabers Tidende c) Kornspiritus : 1 ) Spiritus, der er fremstiet ved destiation af gæret mask af korn, og som har organoeptiske egenskaber, der stammer fra de anvendte råvarer Betegnesen»kornspiritus«kan erstattes af»korn«eer»kornbrand«for drikkevarer, der er fremstiet i Tyskand og i de områder i Fæesskabet, hvor tysk er et af de officiee sprog, forudsat at fremstiingen af denne drikkevare er en tradition i disse områder, og såfremt den pågædende kornspiritus er fremstiet dér uden nogen tisætningsstoffer : enten udeukkende ved destiation af gæret mask af hee kerner af hvede, byg, havre, rug eer boghvede med ae bestanddee eer ved gendestiation af et destiat, der er fremstiet i overensstemmese med første ed 2 ) For at kornspiritus kan betegnes» kornbrændevin«, ska den være fremstiet ved destiation ti under 95 % vo af gæret mask af korn, som har organoeptiske egenskaber, der stammer fra de anvendte råvarer d ) Vinbrændevin : Spiritus der er fremstiet udeukkende ved destiation ti under 86 % vo af vin, af vin tisat akoho, eer ved gendestiation ti under 86 % vo af et vindestiat der har et indhod af fygtige stoffer på 125 g/ h akoho ( 100% vo ) eer derover, og som har et maksimumsindhod af methano på 200 g/ h akoho ( 100% vo ) Når denne spiritus er ædet, kan den fortsat markedsføres under betegnesen» vinbrændevin«, hvis ædningstiden er ig med eer ængere end den, der er fastsat for det i itra e ) nævnte produkt e ) Brandy eer Weinbrand : Spiritus der er fremstiet af vinbrændevin eventuet sammenstukket med et vindestiat, der er destieret ti under 94 % vo, såfremt dette destiat ikke overskrider en maksimumsgrænse på 50 % vo akohostyrke af sutproduktet, og som er ædet i egetræsbehodere i mindst et år eer i mindst seks måneder, såfremt egetræsfadenes kapacitet er mindre end iter som har et indhod af fygtige stoffer på 125 g/h akoho ( 100% vo ) eer derover, der udeukkende hidrører fra destiation eer gendestiation af de anvendte råvarer som har et maksimumsindhod af methano på 200 g/ h akoho ( 100% vo) f) Brændevin af presserester af druer eer mare: 1 ) a) Spiritus der er fremstiet af presserester af druer, der er gæret eer destieret enten direkte ved vanddamp eer efter tisætning af vand og med eventue tisætning af bærme i et forhod, der fastsættes efter fremgangsmåden i artike 15, idet destiationen foretages med presseresterne sev ti under 86% vo Gendestiation ti samme akohoindhod er tiadt der har et indhod af fygtige stoffer på over 140 g/ h akoho ( 100% vo ) eer derover og et maksimumsindhod af methano på g/ h akoho ( 100% vo ) den overgangsperiode, der for Portuga er fastsat i titrædesesakten af 1985, er itra a) dog ikke ti hinder for, at der i Portuga kan markedsføres brændevin af presserester fremstiet i dette and og med et maksimumsindhod af methano på g/h akoho ( 100% vo ) 2 ) Betegnesen»mare«eer» brændevin af presserester af druer«kan erstattes af betegnesen grappa, dog kun for spiritus fremstiet i taien g) Brændevin af presserester af frugter : Spiritus, der er fremstiet ved gæring og destiation af presserester af frugter Betingeserne for destiation, produktets egenskaber og de øvrige bestemmeser fastsættes efter fremgangsmåden i artike 15 h) Brændevin af tørrede druer eer raisin brandy: Spiritus, der er fremstiet ved destiation af det produkt, som fremkommer ved akohogæring af ekstraktet af tørrede druer af vinstoksorterne»noir dé Corinthe«eer»muscat de Maaga«, destieret ti under 94,5% vo, såedes at destiatet får aroma og smag af de anvendte råvarer i ) Frugtbrændevin : 1 ) a) Spiritus der er fremstiet udeukkende ved akohogæring og destiation af en kødet frugt eer most af denne frugt, med eer uden sten der er destieret ti under 86 % vo, såedes at destiatet får aroma og smag af frugten der har et indhod af fygtige stoffer på 200 g/ h akoho ( 100% vo ) eer derover

5 De Europæiske Fæesskabers Tidende Nr L 160/ 5 der har et maksimumsindhod af methano på g/h akoho ( 100% vo), og hvis indhod af cyanbrinte i brændevin af stenfrugter ikke må overstige 10 g/ h akoho ( 100% vo) Undtageser fra bestemmeserne i itra a), tredje, fjerde og femte ed, kan vedtages efter fremgangsmåden i artike 15, især for traditionee produkter, hvis fremstiing og sag udgør en væsentig de af indkomsterne for visse frugtproducenter i Fæesskabet c) Såedes defineret spiritus betegnes med frugtnavnet efterfugt af»-brændevin«: kirsebærbrændevin eer kirsch, bommebrændevin eer sivovits, mirabe-, fersken-, æbe-, pære-, abrikos-, figen-, citrusfrugt-, drue- eer anden frugtbrændevin Den kan igeedes betegnes med frugtnavnet efterfugt af -wasser Udtrykket Wiiams er forbehodt pærebrændevin, der udeukkende er fremstiet af pærer af sorten Wiiams Hvis to eer fere sags frugter destieres sammen, betegnes produktet»frugtbrændevin«denne benævnese kan supperes med navnet på hver sags frugt i rækkeføge efter anvendt mængde d) De tifæde, hvor frugtens navn som sådant kan erstatte betegnesen med frugtnavnet efterfugt af»-brændevin«, og betingeserne herfor fastægges efter fremgangsmåden i artike 15 2) Spiritus, der er fremstiet ved udbødning inden for et minimumsforhod på 100 kg frugt pr 20 iter akoho ( 100% vo ) af visse bær og andre frugter såsom hindbær, brombær, båbær mf, der er devis gæret eer ugæret, i andbrugsethano eer i brændvin eer i et destiat, som defineret i denne forordning, efterfugt af en destiation, kan igeedes betegnes med frugtnavnet efterfugt af»-brændevin«betingeserne for at anvende betegnesen»-brændevin«efter frugtnavnet med henbik på at undgå en forveksing med de frugtbrændevine, der er omhandet i nr 1 ), og med de pågædende frugter, fastsættes efter fremgangsmåden i artike 15 3 ) Spiritus, der er fremstiet ved udbødning af hee, ugærede frugter, som omhandet i nr 2), i andbrugsethano efterfugt af en destiation, kan betegnes med frugtnavnet efterfugt af -geist j ) Brændevin af æbe- eer pærecider : Spiritus der stammer fra destiation udeukkende af æbeeer pærecider, og som opfyder de betingeser for frugtbrændevin, der er anført i itra i), nr 1 ), itra a), andet, tredje og fjerde ed k) Ensianbrændevin: Spiritus, der er fremstiet på basis af et destiat af ensian, <er sev er fremstiet ved gæring af ensianrødder med eer uden tisætning af andbrugsethano 1 ) Frugtspiritus: 1 ) Spiritus, der er fremstiet ved udbødning af en frugt i andbrugsethano og/ eer andbrugsdestiat og/ eer brændevin som defineret i denne forordning og inden for et minimumsforhod, der ska fastsættes efter fremgangsmåden i artike 15 Aromatiseringen af denne spiritus kan supperes med andre aromastoffer og/ eer aromapræparater end dem, der hidrører fra den anvendte frugt Disse aromastoffer og/ eer -præparater er defineret i artike 1, stk 2, henhodsvis itra, nr i), og itra c), i artike 1, stk 2, i direktiv 88 / 388 / EØF Drikkevarens karakteristiske smag og dens farve ska dog udeukkende skydes den anvendte frugt 2) Den såedes definerede spiritus betegnes med frugtnavnet efterfugt af»-spiritus«de tifæde, hvor frugtens navn som sådant kan erstatte de omhandede betegneser, og betingeserne herfor fastægges efter fremgangsmåden i artike 15 Betegnesen Pacharån kan dog udeukkende anvendes for den»frugtspiritus«, der fremsties i Spanien ved udbødning af såen (Prunus espinosa) i et minimumsforhod på 250 g frugt pr iter ren akoho m ) Spiritus med enebærsmag : 1 ) a ) Spiritus, der er fremstiet ved, at andbrugsethano og/ eer kornbrændevin og/ eer korndestiat aromatiseres med enebær (Juniperus communis) Andre naturige aromastoffer og/ eer naturidentiske aromastoffer som defineret i artike 1, stk 2, itra b), nr i ) og ii), i direktiv 88 / 388 / EØF, og/ eer aromapræparater som defineret i artike 1, stk 2, itra c), i samme direktiv, og/eer aromatiske panter eer pantedee kan tiige anvendes, men enebærrets organoeptiske egenskaber ska være tydeige, sev om de undertiden biver noget svækket

6 Nr L 160/ 6 De Europæiske Fæesskabers Tidende b) Den pågædende spiritus kan betegnes som Wacboder, ginebra eer genebra Anvendesen af disse betegneser afgøres efter fremgangsmåden i artike 15 c) Akoho, der anvendes ti spiritus med betegnesen geniévre, jenever, genever eer peket, ska være organoeptisk egnet ti fremstiing af de pågædende produkter og have et maksimumsindhod af methano på 5 g/ h akoho ( 100% vo) og et maksimumsindhod af adehyder, udtrykt i acetadehyd, på 0,2 g/ h akoho ( 100% vo) For disse produkters vedkommende behøver enebærsmagen ikke at være tydeig 2) a) Den pågædende spiritus kan betegnes som gin, hvis den er fremstiet ved, at organoeptisk egnet andbrugsethano aromatiseres med naturige aromastoffer og/ eer naturidentiske aromastoffer som defineret i artike 1, stk 2, itra b), nr i) og ii), i direktiv 88/ 388 / EØF og/eer aromapræparater som defineret i artike 1» stk 2, itra c), i samme direktiv, såedes at enebærsmagen er fremherskende b) Den pågædende spiritus kan betegnes som»destieret gin«, hvis den udeukkende er fremstiet ved gendestiation af organoeptisk egnet andbrugsethano af passende kvaitet med et oprindeigt akohoindhod på mindst 96 % vo i traditionee gm-fcarepander, idet der tisættes enebær og andre naturige panteprodukter, forudsat at enebærsmagen er den fremherskende Betegnesen»destieret gin «kan igeedes anvendes på en banding af det produkt, der fremsties ved ovennævnte destiation, og andbrugsethano med samme sammensætning, renhed og akohoindhod Ti aromatisering af destieret gin kan tiige anvendes naturige aromastoffer og/ eer naturidentiske aromastoffer og/ eer aromapræparater som præciseret i itra a) London gin er en type destieret gin Gin, som fremsties ved bot at tisætte essenser eer aromastoffer ti andbrugsethano, må ikke betegnes som destieret gin n) Spiritus med kommensmag: 1 ) Spiritus, der er fremstiet ved, at andbrugsethano aromatiseres med kommen ( Carum carvi L ) Andre naturige aromastoffer og/ eer naturidentiske aromastoffer som defineret i artike 1, stk 2, itra b), nr i) og ii), i direktiv 88/ 388/EØF og/ eer aromapræparater som defineret i artike 1, stk 2, itra c), i samme direktiv kan tiige anvendes, men kommensmagen ska være fremherskende 2 } a) Den i nr 1 ) definerede spiritus kan også betegnes som akvavit eer aquavit, hvis den er aromatiseret ved anvendese af et urte- eer krydderidestiat Andre aromastoffer som præciseret i nr 1 ), andet afsnit, kan tiige anvendes, men de pågædende drikkevarers aroma ska for en stor des vedkommende hidrøre fra destiater af frø af kommen og/ eer frø af did (Anethum graveoens L ), idet tisætning af essensoier er forbudt Bitterstofferne må ikke påvirke smagen afgørende ; tørstofekstraktet må ikke overstige 1,5 g/ 100 m o) Spiritus med anissmag: 1 ) Spiritus, der er fremstiet ved aromatisering åf andbrugsethano med naturige ekstrakter af stjerneanis (Uicium verum), grøn anis (Pimpinea anisum), fennike (Foenicuum vugare) eer enhver anden pante, der indehoder den samme aromatiske hovedbestandde, efter en af føgende metoder: udbødning og/ eer destiation gendestiation af akoho under samtidig anvendese af frø eer andre dee af ovennævnte panter tisætning af naturige destierede ekstrakter af anishodige panter kombineret anvendese af disse tre metoder Andre naturige vegetabiske ekstrakter eer krydderfrø kan anvendes derudover, men anissmagen ska være fremherskende 2 ) For at spiritus med anissmag kan betegnes som pastis ska den igeedes indehode naturekstrakter af akridstræ (Gycyrrhiza gabra), hviket forudsætter samtidig anvendese af de såkadte»chakone«farvestoffer samt af gycyrrhizinsyre, hvoraf indhodet ska være på mindst 0,05 og højst 0,5 g pr iter Pastis hat et sukkerindhod på under 100 g pr iter og et indtod af anetho på mindst 1,5 og højst 2 g pr itet 3 ) For at spiritus med anissmag kan betegnes som ouzo ska den : udeukkende være fremstiet i Grækenand

7 De Europæiske Fæesskabers Tidende Nr L 160/7 p ) være fremstiet ved sammenstikning af akoho, der er aromatiseret ved destiation eer udbødning ved hjæp af anis- og eventuet fennikefrø, mastiksharpiks fra et mastikstræ fra øen Chios ( Pistacia entiscus Chia eer atifoia) og andre krydderfrø, -panter og -frugter; den akoho, der er aromatiseret ved destiation, ska udgøre mindst 20% af ouzoens akohoindhod Dette destiat ska: være fremstiet ved destiation i traditionee kobberkarepander ti diskontinuerig destiation med en kapacitet på højst iter have et akohoindhod på mindst 55 og højst 80% vo Ouzoen ska være farveøs og have et sukkerindhod på højst 50 g pr iter 4) For at spiritus med anissmag kan betegnes som anis, ska dens karakteristiske aroma udeukkende stamme fra grøn anis (Pimpinea anisum ) og/eer stjerneanis (icium verum ) og/eer fennike (Foenicuum vugare) Betegnesen»destieret anis«kan anvendes, hvis den pågædende spiritus indehoder akoho, der er destieret med sådanne frø, og som mindst udgør 20% af spiritussens akohoindhod Spiritus med bitter smag eer bitter: Spiritus med en fremherskende bitter smag, der er fremstiet ved aromatisering af andbrugsethano med naturige aromastoffer og/ eer naturidentiske aromastoffer som defineret i artike 1, stk 2, itra b), nr i) og ii), i direktiv 88 /388 /EØF og/eer aromapræparater som defineret i artike 1, stk 2, itra c), i samme direktiv Denne spiritus kan også markedsføres under betegnesen» amer«eer bitter, eventuet kombineret med et andet udtryk Denne bestemmese berører ikke muigheden for anvendese af udtrykkene» amer«eer bitter for produkter, der ikke er medtaget i denne artike q) Vodka: Spiritus, der er fremstiet ved at rektificere andbrugsethano eer fitrere det gennem aktivt ku, eventuet efterfugt af en simpe destiation eer ved en tisvarende behanding med det formå seektivt at svække de anvendte råvarers organoeptiske egenskaber En aromatisering kan bibringe produktet særige organoeptiske egenskaber, herunder en bød smag r) Likør: 1 ) Spiritus der har et minimumsindhod af sukker på 100 g pr iter udtrykt i invertsukker, medmindre andet er fastsat efter fremgangsmåden i artike 15 der er fremstiet ved aromatisering af andbrugsethano eer et andbrugsdestiat eer en eer fere former for spiritus, som defineret i denne forordning, eer en banding af ovennævnte produkter, der er sødet og eventuet tisat andbrugsprodukter såsom føde, mæk eer andre mejeriprodukter, frugter, vin og aromatiseret vin 2 } Betegnesen»créme de«efterfugt af navnet på frugten eer den anvendte råvare, bortset fra mejeriprodukter, er forbehodt ikører med et minimumsindhod af sukker på 250 g pr iter udtrykt i invertsukker Betegnesen»créme de cassis«er dog forbehodt sobærikører, der har et minimumsindhod af sukker på 400 g pr iter udtrykt i invertsukker s) Æggeikør/advocaat/avoca t/advo kat: Spiritus, også aromatiseret, der er fremstiet af andbrugsethano, og hvis bestanddee er kvaitetsæggebommer, æggehvider og sukker eer honning Minimumsindhodet af sukker eer honning ex på 150 g pr iter Minimumsindhodet af æggebommer er på 140 g pr, iter af færdigvaren t) Likør med æg: Spiritus, også aromatiseret, der er fremstiet af andbrugsethano, og hvis bestanddee er kvaitetsæggebommer, æggehvide og sukker eer honning Minimumsindhodet af sukker eer honning er på 150 g pr iter Minimumsindhodet af æggebommer er på 70 g pr iter af færdigvaren Artike 2 Med forbehod af artike 3, 4 og 12 ska spiritus, for at kunne afsættes ti konsum under en af de i artike 1, stk 4, anførte betegneser, være i overensstemmese med den definition og de forskrifter, der gæder for den kategori, som produktet tihører Artike 3 1 Med undtagese af spiritus med enebærsmag som defineret i artike 1, stk 4, itra m), nr 1 ), ska nedennævnte spiritus for at kunne everes ti konsum i Fæesskabet under

8 Nr L 160/ 8 De Europæiske Fæesskabers Tidende en af de i artike 1, stk 4, anførte betegneser have føgende minimumsakohoindhod udtrykt i voumen, bortset fra visse særige produkter, hvis akohoindhod er anført i biag : 40 % whisky/whiskey pastis 37,5% rom Rum-Verschnitt vinbrændevin brændevin af presserester af druer brændevin af presserester af frugt brændevin af tørrede druer frugtbrændevin brændevin af æbe- eer pærecider ensianbrændevin gin! destieret gin akvavit/aquavit vodka grappa ouzo Kornbrand 36 % brandy/weinbrand 35% kornspiritus/ kornbrændevin anis 32% Korn 30 % spiritus med kommensmag ( undtagen akvavit/ aquavit) 25 % spiritus af frugt 15 % spiritus med anissmag (undtagen ouzo, pastis, anis) De øvrige produkter anført i artike 1, stk 4, og ikke nævnt ovenfor 2 De nationae bestemmeser kan fastsætte et højere minimumsakohoindhod udtrykt i voumen end de grænser, der er omhandet i stk 1, for spiritus anført i biag Medemsstaterne meddeer Kommissionen disse akohoprocenter inden for en frist på tré måneder at regne fra : tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, i tifæde af aerede gædende bestemmeser tidspunktet for vedtagesen, i tifæde af bestemmeser, der måtte bive vedtaget efter denne forordnings ikrafttræden Kommissionen foranstater offentiggørese af disse grænser i De Europæiske Fæesskabers Tidende, C-udgaven 3 Rådet, der på forsag af Kommissionen træffer afgørese med kvaificeret ferta, kan fastsætte et minimumsakohoindhod udtrykt i voumen for andre kategorier af spiritus end de i stk 1 omhandede 4 nden den 31 december 1992 foretager Rådet en fornyet undersøgese af minimumsakohoindhodet i whisky/whiskey på grundag af en markedsundersøgese gennemført af Kommissionen Artike 4 1 Med forbehod af de bestemmeser, der vedtages i henhod ti stk 2 ti 5, mistes retten ti at anvende den forbehodte betegnese for den pågædende spiritus, når der tisættes andre stoffer end dem, der er tiadt efter Fæesskabets retsforskrifter eer, hvis sådanne ikke forefindes, de nationae bestemmeser 2 Listen over tiadte tisætningsstoffer, de nærmere bestemmeser for anvendesen heraf samt de berørte former for spiritus fastsættes efter fremgangsmåden i Rådets direktiv 89/ 107/EØF af 21 december 1988 om indbyrdes tinærmese af medemsstaternes ovgivning om tisætningsstoffer, som må anvendes i evnedsmider ( 1 ) 3 Listen over tiadte teknoogiske hjæpestoffer, de nærmere bestemmeser for anvendesen heraf samt de berørte former for spiritus kan fastsættes efter fremgangsmåden i artike 15 4 Med forbehod af de mere restriktive bestemmeser i artike 1, stk 4, er farvning af spiritus tiadt i henhod ti de nationae bestemmeser, som er fastsat i overensstemmese med Rådets direktiv af 23 oktober 1962 om tinærmese af medemsstaternes retsforskrifter om farvestoffer, som må anvendes i evnedsmider ( 2 ) senest ændret ved akten vedrørende Spaniens og Portugas titrædese 5 Ved fremstiing af spiritus defineret i artike 1, stk 4, med undtagese af de i nævnte artike, stk 4, itra m), n ) og p), definerede former, må der kun anvendes naturige aromastoffer og -tiberedninger som defineret i artike 1, stk 2, itra b), nr i), og itra c), i direktiv 88 / 388 /EØF Aromastoffer, der er identiske med de naturige aromastoffer som defineret i artike 1, stk 2, itra b), nr ii), i direktiv 88/388 /EØF, er dog tiadt for ikører, bortset fra føgende : a ) Frugtikører ( eer -cremes): ananas sobær kirsebær hindbær brombær båbær citrusfrugter Panteikører: pebermynte ensian anis genip rundbæg (*) EFT nr L 40 af , s 27 (*) EFT nr 115 af , s 2645/62

9 De Europæiske Fæesskabers Tidende Nr L 160/ 9 6 Ved fremstiing af spiritus er det tiadt at tisætte vand, der eventuet er destieret eer demineraiseret, for så vidt kvaiteten af dette vand er i overensstemmese med de nationae bestemmeser, der er fastsat i medfør af direktiv 80/777/EØF og 80/778 / EØF, og tisætningen heraf ikke ændrer produktets karakter 7 a) Ved fremstiing af spiritus, må den ethano, der anvendes, kun være andbrugsethano c ) Når ethano anvendes ti at fortynde eer opøse farvestoffer, aromaer og andre tiadte tisætningsstoffer, der anvendes ti fremstiing af spiritus, må der kun anvendes andbrugsethano Med forbehod af mere restriktive bestemmeser i artike 1, stk 4, itra m), nr 1 ), ska andbrugsethanoens kvaitet svare ti de i biag anførte krav c ) betegnese og kan suppere de betegneser for brændevin fremstiet i Storhertugdømmet Luxembourg, der er anført i biag Disse geografiske betegneser forbehodes spiritus, hvis den produktionsfase, under hviken den opnår sin karakter og sine endeige kvaiteter, har sit forøb i det anførte geografiske område Medemsstaterne kan anvende særige nationae reger vedrørende produktion, indenandsk omsætning, betegnese og præsentation af produkter, der er fremstiet på deres område, for så vidt disse er foreneige med fæesskabsbestemmeserne Som ed i en fortsat kvaitetspoitik kan disse reger i et bestemt geografisk område begrænse produktionen ti kvaitetsprodukter, som er i overensstemmese med disse særige reger 8 Gennemføresesbestemmeserne, herunder særig de anaysemetoder for spiritus, der ska anvendes, fastsættes efter fremgangsmåden i artike 14 De i stk 5, andet afsnit, anførte ister over ikør kan eventuet supperes af Rådet, der træffer afgørese med kvaificeret ferta på forsag af Kommissionen Artike 5 1 Uden at foregribe de bestemmeser, der vedtages i henhod ti artike 6, forbehodes de i artike 1, stk 4, omhandede betegneser de former for spiritus, som er defineret deri, under hensyn tide i artike 2, 3, 4 og 12 fastsatte krav Betegneserne ska anvendes ti at kendetegne disse produkter Artike 6 1 Ved særige bestemmeser kan der fastsættes reger for angiveser, der føjes ti sagsbetegnesen, dvs: anvendese af udtryk, forkorteser eer tegn anvendese af sammensatte udtryk, hvori indgår en af de artsdefinitioner, der er anført i artike 1, stk 2 og 4 2 Ved særige bestemmeser kan der fastsættes reger for betegnesen af bandinger af spiritus og betegnesen af bandinger af en drik med en spiritushodig drikkevare 3 De i stk 1 og 2 omhandede bestemmeser vedtages efter fremgangsmåden i artike 15 De har ti formå at forhindre, at de i disse stykker omhandede betegneser skaber forvirring, navnig under hensyn ti de produkter, som findes på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden Spiritus, der ikke opfyder kravene ti de produkter, der er defineret i artike 1, stk 4, må ikke have samme betegnese som disse Den ska betegnes :» spiritus«2 De i stk 1 omhandede betegneser kan supperes med andre geografiske angiveser end de i stk 3 omhandede, dog såedes at forbrugeren ikke videdes 3 a) De geografiske betegneser, der er anført på isten i biag, kan erstatte de i stk 1 omhandede betegneser eer suppere disse, såedes at de danner sammensatte betegneser Disse sammensatte eer ikke-sammensatte betegneser kan eventuet edsages af yderigere angiveser under forudsætning af, at produktionsmedemsstaten har fastsat reger herfor Som en fravigese af første afsnit erstatter angivesen marque nationae uxembourgeoise den geografiske Artike 7 1 Mærkning og præsentation af de i artike 1, stk 4, definerede former for spiritus, der er bestemt ti den endeige forbruger, samt rekame for disse produkter ska ud over at efterkomme de nationae reger, der er vedtaget i henhod ti direktiv 79/ 112/ EØF, også være i overensstemmese med stk 2 og 3 2 a ) Sagsbetegnesen for de i artike 1, stk 2 og 4, omhandede produkter ska være en af de betegneser, der er forbehodt dem i medfør af artike 5 og artike 6, stk 2 Når de råvarer, der er anvendt ti fremstiing af andbrugsethano, anføres på etiketten, ska de enkete former for andbrugsakoho angives i rækkeføge efter den anvendte mængde, begyndende med den største mængde

10 Nr L 160/ 10 De Europæiske Fæesskabers Tidende c) Sagsbetegnesen for de i stk 1 omhandede former for spiritus kan supperes med udtrykket» sammenstikning«(bending), hvis produktet har været underkastet denne fremgangsmåde d ) Medmindre andet bestemmes må en ædningstid kun angives, når den vedrører den mindst modnede af akohobestanddeene, og såfremt produktet er ædet under kontro af afgiftsmyndighederne eer under en kontro, som frembyder tisvarende garantier 3 For de i artike 1, stk 4, omhandede produkter kan føgende fastsættes efter fremgangsmåden i artike 14 : a) betingeserne for anførese på etiketten af ædningstiden og de anvendte råvarer betingeserne for anvendese af sagsbetegneser, der vækker forestiing om ædning, og eventuee undtageser samt betingeserne for en passende kontro c) de særige bestemmeser, der ska gæde for anvendese af udtryk, der henviser ti en særig kvaitet ved produktet, såsom dets historie eer fremstiingsmetode d ) regerne for mærkning af produkter i behodere, som ikke er bestemt ti den endeige forbruger, herunder eventuee undtageser fra regerne om mærkning for at tage hensyn ti bandt andet opagring og transport 4 De angiveser, der fastsættes i denne forordning, anføres på et eer fere af Fæesskabets officiee sprog, såedes at den endeige forbruger et kan forstå enhver af disse angiveser, medmindre køberen sikres underretning på anden måde 5 De geografiske betegneser, der er anført i biag, betegneserne med kursiv i artike 1, stk 4, samt betegnesen Rum-Verschnitt ska ikke oversættes Efter anmodning fra en forbrugermedemsstat kan det dog efter fremgangsmåden i artike 14 besuttes, at ovennævnte betegneser med kursiv og navnig raisin brandy ska supperes med tisvarende betegneser, såedes at denne stats forbrugere ikke videdes 6 For så vidt angår produkter med oprindese i tredjeande, er det tiadt at anvende et sprog, der er officiet i det tredjeande, hvor fremstiingen har fundet sted, såfremt de angiveser, der er foreskrevet i denne forordning, også anføres på et af Fæesskabets officiee sprog, såedes at den endeige forbruger et kan forstå enhver af disse angiveser 8 Efter fremgangsmåden i artike 15 kan Kommissionen fastsætte de tifæde og/ eer de former for spiritus, for hvike angivese af fremstiingssted og/ eer oprindesessted og/ eer afsendessted er obigatorisk, samt fastægge de nærmere bestemmeser for denne angivese Artike 8 For at spiritus, der er fremstiet i Fæesskabet, kan markedsføres med henbik på konsum, må den ikke være forsynet med en betegnese, hvor ord eer udtryk som» art«,»type«,»måde«,»sti«,»mærke«,»smag«eer andre tisvarende angiveser anvendes sammen med en af de i denne forordning omhandede sagsbetegneser Artike 9 1 Føgende former for spiritus : rom whisky og whiskey kornspiritus/ kornbrændevin vinbrændevin og brandy brændevin af presserester af druer brændevin af tørrede druer frugtbrændevin, bortset fra de produkter, der er defineret i artike 1, stk 4, itra i), nr 2 brændevin af æbe- og pærecider, kan ikke, når de er fremstiet ved forskæring med andbrugsethano, i deres præsentation under nogen form forsynes med den artsbetegnese, der er forbehodt ovennævnte former for spiritus 2 Stk 1 er dog ikke ti hinder for, at der med henbik på konsum i Fæesskabet markedsføres et produkt, som er fremstiet i Tyskand ved sammenstikning af rom og akoho Et minimumsakohoindhod på 5% i den færdigvare, der betegnes Rum-Verschnitt, skå hidrøre fra rom tifæde af sag uden for det tyske marked, ska produktets akohosammensætning anføres på etiketten For så vidt angår mærkning og præsentation af produktet med betegnesen Rum-Verschnitt ska udtrykket Verschnitt angives på embaeringen (på fasken eer embaagen ) med bogstaver af samme type, størrese og farve som anvendt i ordet Rum, anføres på samme inje som dette ord og for faskens vedkommende være anbragt på forsideetiketten 7 Med forbehod af artike 12, kan for så vidt angår produkter, der har oprindese i Fæesskabet, og som ska udføres de i denne forordning foreskrevne angiveser gentages på et andet sprog, bortset fra de i stk 5 omhandede betegneser Artike 10 1 Medemsstaterne træffer de nødvendige foranstatninger for at sikre, at fæesskabsbestemmeserne for spiritus

11 De Europæiske Fæesskabers Tidende Nr L 160/ 11 overhodes De udpeger en eer fere instanser, som ska varetage kontroen med, at disse bestemmeser overhodes esskabets side eer inden for rammerne af GATT eer ved biaterae aftaer, og hvis indføresesbetingeser er fastsat ved fæesskabsforordninger For de i biag anførte produkter kan der efter fremgangsmåden i artike 14 træffes afgørese om, at denne kontro og denne beskyttese under omsætningen inden for Fæesskabet ska sikres ved forretningsdokumenter, der kontroeres af de administrative myndigheder, og ved at der føres passende registre 2 For den spiritus, der er anført i biag, og som udføres, fastægger Rådet med kvaificeret ferta år forsag af Kommissionen en ordning med ægthedsdokumenter for at hindre svig og efterigning Denne ordning ska træde i stedet for de nugædende nationae ordninger Den ska mindst indebære de samme garantier som disse under iagttagese af fæesskabsregerne og navnig konkurrenceregerne ndti den i første afsnit omhandede ordning er indført kan medemsstaterne bibehode deres egne ordninger for påvisning af ægtheden, for så vidt disse er i overensstemmese med fæesskabsregerne 3 Rådet vedtager med kvaificeret ferta på forsag af Kommissionen de nødvendige foranstatninger med henbik på en ensartet anvendese af fæesskabsbestemmeserne for spiritus, navnig for så vidt angår kontro og forbindeserne meem medemsstaternes kompetente organer 4 Medemsstaterne og Kommissionen meddeer hinanden de opysninger, der er nødvendige for anvendesen af denne forordning De nærmere bestemmeser vedrørende meddeese og udbredese af disse opysninger fastsættes efter fremgangsmåden i artike 14 Artike 11 1 Med forbehod af stk 2 kan indført spiritus, der er kendetegnet med geografisk angivese eer en anden betegnese end de i artike 1, stk 4, omhandede for at kunne markedsføres med henbik på konsum i Fæesskabet på grundag af gensidighed gøres ti genstand for den i artike 10 omhandede kontro og beskyttese Artike 12 1 Spiritus, som ska udføres, ska opfyde bestemmeserne i denne forordning 2 Medemsstaterne kan dog fastsætte undtageser for så vidt angår bestemmeserne i artike 4, stk 2, 3, 4 og 6, bortset fra de former for spiritus, der er anført i biag og, samt spiritus med forbehodte betegneser 3 Der kan igeedes fastsættes undtageser fra bestemmeserne i artike 3 om akohoindhod ved markedsføring ti konsum: :, for de i artike 1, stk 2 og 4, omhandede former for spiritus for de i biag anførte former for spiritus, navnig når ovgivningen i det importerende tredjeand kræver det på anmodning fra producentmedemsstaten og efter fremgangsmåden i artike 14 4 Medemsstaterne kan tiade undtageser fra regerne for betegnese og præsentation, bortset fra de angiveser, der er fastsat i artike 1, stk 2 og 4, og i biag og, og med forbehod af bestemmeserne i artike 8 og 9 : når den gædende ovgivning i det importerende tredjeand kræver det i de tifæde, der ikke er omfattet af første ed, bortset fra visse benævneser, der ska Vedtages efter fremgangsmåden i artike 14 5 De af medemsstaterne tiadte undtageser meddees Kommissionens tjenestegrene og de øvrige medemsstater Første afsnit gennemføres ved aftaer med de pågædende tredjeande, som ska forhandes og indgås efter fremgangsmåden i Traktatens artike 113 Artike 13 Gennemføresesbestemmeserne samt isten over de i første afsnit omhandede produkter fastsættes efter fremgangsmåden i artike 15 2 Denne forordning hindrer ikke indførse og markedsføring med henbik på konsum i Fæesskabet, under deres oprindesesbetegnese, af speciee former for spiritus fra tredjeande, for hvike der gives todindrømmeser fra Fæ 1 Der nedsættes en gennemføreseskomité for spiritus, i det føgende benævnt» komitéen«, som består af repræsentanter for medemsstaterne og har en repræsentant for Kommissionen som formand 2 komitéen tidees medemsstaternes stemmer vægt i henhod ti Traktatens artike 148, stk 2 Formanden detager ikke i afstemningen '

12 Nr L 160/ 12 De Europæiske Fæesskabers Tidende Artike 14 1 Når der henvises ti fremgangsmåden i denne artike, indbringer formanden sagen for komitéen, enten på eget initiativ eer efter anmodning fra en medemsstats repræsentant 2 Kommissionens repræsentant foreægger et udkast ti de foranstatninger, der ska træffes Komitéen afgiver udtaese om disse foranstatninger inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn ti, hvor meget spørgsmået haster Udtaesen vedtages med et ferta på fireoghavtreds stemmer 3 Kommissionen vedtager foranstatninger, som straks finder anvendese Såfremt disse foranstatninger ikke er i overensstemmese med komitéens udtaese, meddees de omgående Rådet af Kommissionen så fad kan Kommissionen udsætte anvendesen af disse foranstatninger i en måned - Rådet kan med kvaificeret ferta inden for en frist på en måned træffe anden afgørese Artike S 1 Når der henvises ti fremgangsmåden i denne artike, indbringer formanden sagen for komitéen, enten på eget initiativ eer efter anmodning fra en medemsstats repræsentant 2 Kommissionens repræsentant foreægger komitéen et udkast ti de foranstatninger, der ska træffes Komitéen afgiver udtaese om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn ti, hvor meget spørgsmået haster Udtaesen vedtages med det ferta, som er fastsat i Traktatens artike 148, stk 2, for vedtagese af de afgøreser, som Rådet ska træffe på forsag af Kommissionen Ved afstemninger i komitéen tidees medemsstaternes repræsentanters stemmer den vægt, der er fastsat i ovennævnte artike Formanden detager ikke i afstemningen 3 a ) Kommissionen vedtager de påtænkte foranstatninger, når de er i overensstemmese med komitéens udtaese Når de påtænkte foranstatninger ikke er i overensstemmese med komitéens udtaese, eer når der ikke er afgivet nogen udtaese, foreægger Kommissionen omgående Rådet et forsag om de foranstatninger, der ska træffes Rådet træffer afgørese med kvaificeret ferta Såfremt Rådet ikke har truffet afgørese inden udøbet af en frist på tre måneder fra den dato, på hviken det har fået sagen foreagt, vedtager Kommissionen de foresåede foranstatninger Artike 16 Komitéen kan undersøge ethvert andet spørgsmå, som formanden på eget initiativ eer på begæring af en medemsstats repræsentant foreægger den Artike 17 1 For at ette overgangen fra den nuværende ordning ti den, der indføres ved denne forordning, fastsættes der overgangsforanstatninger efter fremgangsmåden i artike 14 2 Disse overgangsforanstatninger kan højst have en varighed på to år fra datoen for iværksættesen af denne forordning Artike 18 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentiggøresen i De Europæiske Fæesskabers Tidende Den anvendes fra den 15 december 1989 bortset fra artike 13 ti 16, der anvendes fra denne forordnings ikrafttræden Denne forordning er bindende i ae enketheder og gæder umiddebart i hver medemsstat Udfærdiget i Bruxees, den 29 maj 1989 På Rådets vegne C ROMERO HERRERA Vormand

13 De Europæiske Fæesskabers Tidende Nr L 160/ 13 BLAG Kendetegn for andbrugsethano omhandet i artike 1, stk 3, itra h ) 1 Organoeptiske egenskaber 2 Minimumsakohoindhod udtrykt i voumen må ikke have en fremmed smag 96,0% vo 3 Maksimumsindhod af reststoffer Tota syreindhod udtrykt i gram eddikesyre pr, h akoho (100% vo ) Estere udtrykt i gram ethyacetat pr h akoho (100% vo ) Adehyder udtrykt i gram acetadehyd pr h akoho (100% vo ) Højere akohoer udtrykt i gram methy-2-propano- pr h akoho ( 100% vo ) Methano i gram pr h akoho (100% vo) Tørstofindhod i gram pr h akoho ( 100% vo ) Fygtige kvæstofforbindeser udtrykt i gram kvæstof pr h akoho ( 100% vo ) Furfura 1,5 1,3 0,5 0,5 50 1,5 0,1 må ikke kunne påvises

14 Nr L 160/ 14 De Europæiske Fæesskabers Tidende BLAG SPRTUS Geografiske betegneser omhandet i artike 5, stk 3 Kategori Geografisk betegnese 1 Rom Rhum de a Martinique Rhum de a Guadeoupe Rhum de a Réunion Rhum de a Guyane (disse betegneser kan supperes med udtrykket»traditionne«) Ron de Maaga Ron de Granada Rum da Madeira 2, a) Whisky Scotch Whisky rish Whisky Whisky españo (disse betegneser kan supperes med udtrykkene»mat«eer»grain«) Whiskey rish Whiskey Uisce Beatha Eireannach/ rish Whiskey (disse betegneser kan supperes med udtrykket»pot Sti «) 3 Kornspiritus Eau-de-vie de seige, marque nationae uxembourgeoise 4 Vinbrændevin Eau-de-vie de Cognac Eau-de-vie des Charentes Cognac (denne betegnese kan være edsaget af et af føgende udtryk: Fine Grande Fine Champagne Grande Champagne Petite Fine Champagne Petite Champagne Fine Champagne Borderies Fins Bois Bons Bois ) Fine Bordeaux Armagnac Bas-Armagnac Haut-Armagnac Ténarèse Eau-de-vie de vin de a Marne Eau-de-vie de vin originaire d'aquitaine Eau-de-vie de vin de Bourgogne Eau-de-vie de vin originaire du Centre-Est Eau-de-vie de vin originaire de Franche-Comté Eau-de-vie de vin originaire du Bugey Eau-de-vié de vin de Savoie Eau-de-vie de vin originaire des Coteaux de a Loire Eau-de-vie de vin des Côtes-du-Rhone Eau-de-vie de vin originaire de Provence Faugères eer Eau-de-vie de Faugères Eau-de-vie de vin originaire du Languedoc Aguardente do Minho \ Aguardente do Douro Aguardente da Beira nterior Aguardente da Bairrada Aguardente do Oeste Aguardente do Ribatejo Aguardente do Aentejo Aguardente do Agarve

15 De Europæiske Fæesskabers Tidende Nr L 160/ 15 Kategori Geografisk betegnese 5 Brandy Brandy de Jerez Brandy de Penedés Brandy itaiano Brandy Αττικής/ Brandy fra Attika Brandy Πελοποννήσου/ Brandy fra Peoponnes Brandy Κεντρικής Ελλάδας/ Brandy fra Midtgrækenand Deutscher Weinbrand 6 Brændevin af presserester af druer Eau-de-vie de marc de Champagne eer marc de Champagne Eau-de-vie de marc originaire d'aquitaine Eau-de-vie de marc de Bourgogne Eau-de-vie de marc originaire du Centre-Est Eau-de-vie de marc originaire de Franche-Comté \ Eau-de-vie de marc originaire de Bugey Eau-de-vie de marc originaire de Savoie Marc de Bourgogne Marc de Savoie Marc d'auvergne \ Eau-de-vie de marc originaire des Coteaux de a Loire Eau-de-vie de marc des Côtes du Rhône Eau-de-vie de marc originaire de Provence Eau-de-vie de marc originaire du Languedoc Marc d'asace Gewürztraminer Marc de Lorraine Bagaceira do Minho \ Bagaceira do Douro Bagaceira da Beira nterior Bagaceira da Bairrada Bagaceira do Oeste \ Bagaceira do Ribatejo Bagaceira do Aentejo Bagaceira do Agarve Orujo gaego Grappa di Baroo Grappa piemontese eer de Piemonte Grappa ombarda eer di Lombardia Grappa trentina eer de Trentino \ Grappa friuana eer de Friui Grappa veneta eer de Veneto Südtiroer Grappa/ Grappa de'ato Adige Τσικουδία Κρήτης/ Tsikoudia fra Kreta Τσίπουρο Μακεδονίας/ Tsipouro fra Makedonien Τσίπουρο Θεσσαλίας/ Tsipõuro fra Thessaien Τσίπουρο Τυρνάβου/ Tsipouro fra Tyrnavos Eau-de-vie de marc marque nationae uxembourgeoise 7 Frugtbrændevin Schwarzwäder Kirschwasser Schwarzwäder Himbeergeist Schwarzwäder Mirabeenwasser Schwarzwäder Wiiamsbirne Schwarzwäder Zwetschgenwasser Fränkisches Zwetschgenwasser Fränkisches Kirschwasser Fränkischer Obster Mirabee de Lorraine Kirsch d'asace Quetsch d'asace Framboise d'asace Mirabee d'asace Kirsch de Fougeroes Südtiroer Wiiams/ Wiiams de'ato Adige Südtiroer Aprikot eer Südtiroer Marie/ Aprikot de'ato Adige eer Marie de'ato Adige Südtiroer Kirsch/ Kirsch de'ato Adige Südtiroer Zwetschgeer/Zwetschgeer de'ato Adige Südtiroer Obster/ Obster de'ato Adige Südtiroer Gravensteiner/ Gravensteiner de'ato Adige Sùdtiroer Goden Deicious/ Goden Deicious de'ato Adige