Klagesager i perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2014

Transkript

1 Til: Fra: IDAs Forretningsudvalg Ledelsessekretariatet Notat. oktober Klagesager i perioden. juli til. juni Dette er den. afrapportering af de klager over IDA, der er indkommet, efter at der den. marts blev indført et fælles administrativt klagebehandlingssystem. IDAs Forretningsudvalg besluttede i oktober, at der skal ske en årlig afrapportering af klagesager. Foreningens formand ser alle klagesager og Ledelsessekretariatets udkast til svar inden afsendelse. Klager, der tilgår formanden direkte, håndteres i overensstemmelse med det administrative klagebehandlingssystem. Flere medlemmer får en opringning med svaret, men sagen registreres fortsat i systemet. I forhold til forrige periode er der tale om et samlet fald i antallet af klagesager. I forrige periode var der et større antal klager vedrørende Medlemsbetjening, som primært var klager over IAKs afgørelser om ret til dagpenge og efterløn samt utilfredshed med rådgivningen. Tilsvarende var der et større antal klager vedrørende Kontingent, hvoraf flere handlede om anvendelse af inkasso i forbindelse med inddrivning af kontingentrestance. Det er fortsat inden for disse hovedområder, hvor der modtages flest klager. For kontingentområdets vedkommende klages der i denne periode primært over reglerne for kontingent i forbindelse med udmeldelse og ledighed. For medlemsbetjening og rådgivning er der dels utilfredshed med rådgivningen, dels utilfredshed med Ingeniørforeningens manglende rådgivning og bistand i de konkrete sager. Oversigt over udviklingen i klager Kontinget Medlemsbetjening og rådgivning Mødeadministration Medlemsadministration Ingeniøren Andre forhold IDA.dk, portalen Bemærk venligst, at klager over Mødecentrets virksomhed alene behandles af mødecentret og ikke omtales i denne afrapportering. I Mødecentret har man en tæt kommunikation med dem, som står for arrangementets afvikling før, under og efter. De ting, der opstår, er som regel mindre ting, og tages med det samme. I Mødecentret er der procedurer for opfølgning i forbindelse med eventuelle klager eller utilfredshed ytret i kundetilbagemeldinger. Skulle der være tilfælde, hvor fx teknik, køkken eller restaurant ikke har levet op til den ønskede standard, følges der op i forhold til de ansvarlige og der laves en aftale om nye eller ændrede procedurer for kommende arrangementer. Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge - DK- København V + ida@ida.dk ida.dk

2 Side Klager i perioden. juli. juni Klagesager 9 9 I perioden er der modtaget klager. I af sagerne har medlemmet fået medhold og i af sagerne er medlemmet efterfølgende udmeldt/ikke genindmeldt. Klagerne er samlet under overskrifter og beskrevet nedenfor ud fra kategorierne: a) Hvad handler klagen om? b) Hvad blev der konkret gjort eller ikke gjort? c) Har klageren fået helt eller delvist medhold eller er klagen blevet afvist, og har klagen givet anledning til ændring i service, forretningsgang eller andet? d) Er der kommet en reaktion fra klageren og er klageren fortsat medlem af IDA?

3 Side Klager vedr. kontingent, stk. ( stk. i forrige periode) Kontingent Nr. a) Medlemmet klager over kontingentregler for ledige. b) Medlemmet klager over IDAs politik med, at man som ledig selv uopfordret skal forny sin status som ledig på IDAs hjemmeside for at opretholde sit nedsatte kontingent. Medlemmet kræver for meget indbetalt kontingent tilbagebetalt. c) Medlemmet får ikke medhold. Man skal forny sin status som ledig, jævnfør IDAs kontingentvedtægter, hvor det af stk. fremgår: Ledighedskontingent gives for højst måneder ad gangen. Derudover fremgår følgende af stk. : I de tilfælde, hvor der er givet tidsbegrænset placering i en kontingentkategori, sker overførsel til ordinært kontingent automatisk ved tidsfristens udløb, såfremt medlemmet ikke af egen drift dokumenterer, at forudsætningerne stadig er til stede. IDAs Repræsentantskab har således besluttet, at ledighedskontingent er en midlertidig afvigelse fra ordinært kontingent, hvor det er medlemmet, der har meddelelses- og dokumentationspligt. Det er et forhold, som IDA inden kontingentopkrævning gør meget ud af at kommunikere på web, via mails mv. Argumenterne for forholdet er både praktiske og medlemsmæssige, og det er faktisk et forhold, som IDA sjældent møder kritik af. Medlemmet tilbydes imidlertid med henblik på at opnå en mere smidig sagsbehandling - genberegning af kontingent fire kvartaler tilbage, hvilket ikke er opfyldelse af medlemmets fulde krav om tilbagebetaling. Nr. a) Medlemmet klager over kontingent. b) Medlemmet modtager en mail fra IDA om, at IDA har registreret, at han er flyttet til udlandet og dermed bl.a. har mulighed for nedsat kontingent. Medlemmet har været i udlandet i fire år og er netop flyttet til et nyt land. Medlemmet ønsker tilbagebetaling af kontingent for den fulde periode. Medlemmet klager over, at det ikke er muligt. c) Medlemmet får ikke medhold. IDA har på baggrund af en ny teknologi indført en ny service, hvor medlemmerne kontaktes, når IDA modtager information om, at de er flyttet til udlandet. Ovenstående ændrer imidlertid ikke på det forhold, at medlemmerne selv er ansvarlige for at give besked om ændrede forudsætninger og/eller ønsker vedrørende kontingentkategorier, jævnfør foreningens vedtægter. Medlemmet tilbydes pr. kulance, at der foretages genberegning af kontingent med op til fire kvartalers tilbagevirkende kraft. IDA har desværre ikke mulighed for at tilbyde genberegning for mere end fire kvartaler, da det vil påvirke afsluttede regnskaber og skattemæssige forhold.

4 Side Nr. a) Medlemmet klager over udmeldelsesregler. b) Medlemmet klager over reglerne for udmeldelse. Medlemmet blev ikke gjort opmærksom på den lange udmeldelsesfrist ved indmeldelsen. Medlemmet har primært været medlem på grund af mulighederne for at tegne forsikringer. Medlemmet efterlyser baggrunden for fristens længde, som medlemmet mener ikke er i overensstemmelse med praksis i andre organisationer c) Medlemmet får ikke medhold. IDA har forståelse for, at har man først besluttet at melde sig ud, vil man gerne have det sker hurtigt. IDA har imidlertid ikke mulighed for at dispensere fra bestemmelserne om udmeldelse, som findes i IDAs Lov & Vedtægter og er besluttet af foreningens repræsentantskab. På baggrund af klagen tages udmeldelsesbetingelser samt information om udmeldelsesbetingelser ved indmeldelsen op til en vurdering. d) Medlemmet er udmeldt. Nr. a) Klage over udmeldelsesregler. b) Medlemmet klager over udmeldelsesfristen, som er løbende kvartal plus kvartal. c) Medlemmet får ikke medhold. Udmeldelsesfristen fremgår af IDAs vedtægter, nærmere bestemt 9 stk., hvoraf det fremgår, at: Et medlem kan udmelde sig af foreningen med måneders skriftligt varsel til udgangen af et kvartal. Eneste undtagelse er, som det fremgår af stk., såfremt udmeldelse følges af indmeldelse i en udenlandsk ingeniørforening, som IDA samarbejder med. IDAs vedtægter er besluttet af IDAs Repræsentantskab. Ændringer i vedtægterne kan kun ske gennem Repræsentantskabet. På baggrund af ovenstående blev den gældende udmeldelsesfrist opretholdt og det blev varslet, at kontingent og eventuel restance vil blive opkrævet i henhold til vedtægterne, hvilket for en eventuel restances vedkommende i sidste instans vil ske gennem inkasso. d) Medlemmet vender tilbage med et kompromisforslag, hvor medlemmet betaler en del af det skyldige kontingent. Medlemmet gør gældende, at han ved indmeldelse ikke er gjort bekendt med IDAs vedtægter, og at udmeldelsesfristen i øvrigt virker urealistisk lang. IDA fastholder sin afgørelse. IDAs udmeldelsesfrist svarer til flere andre faglige organisationers, og der er en rimelig begrundelse for en sådan frist qua de ydelser, man fra indmeldelsestidspunktet har adgang til. I forbindelse med medlemmets indmelding har der på formularen været henvist til IDAs vedtægter, som er meget klare på området. Medlemmet er udmeldt. Nr. a) Klage over kontingentregler for seniorer. b) Medlemmet klager over, at det ikke er muligt at få juridisk bistand, hvis man er seniormedlem. Medlemmet erindrer ikke at have fået dette oplyst ved overgangen til seniormedlemskab. Medlemmet har tidligere oplevet stor opbakning fra IDAs jurister med fint resultat og har nu brug for assistance til gennemlæsning af kontrakt. Medlemmet anerkender at forholdet fremgår af vedtægterne, men finder det lidt småligt efter næsten års medlemskab. c) Medlemmet får ikke medhold. Efter vedtægterne yder IDA ikke juridisk bistand til pensionistmedlemmer, hvilket er baggrunden for det nedsatte kontingent for pensionistmedlemmer. Hverveafdelingen oplyser normalt om forholdet overfor de medlemmer, der kontakter dem i anledning af skift i medlemskabet. I den konkrete sag tilbydes medlemmet inden for nuværende vedtægter, at medlemmets medlemskab ændres, så han igen får fuld adgang til juridisk rådgivning også i den aktuelle sag. Det betyder imidlertid, at medlemmet skal betale fuldt kontingent med tilbagevirkende kraft dækkende den periode sagen vedrører. Medlemmet kan også vælge at betale fuldt kontingent fremover, og så vil han kunne hente juridisk rådgivning i kommende sager, men ikke i den aktuelle sag. d) Mange medlemmer er stadig aktive på arbejdsmarkedet i en eller anden grad efter at de er gået på pension. Dette forhold samt andre kontingentmæssige forhold giver anledning til igangsætning af et udredningsarbejde i IDA med henblik på udarbejdelse af et notat i første omgang til direktørgruppen, og evt. senere til IDAs Forretningsudvalg og IDAs Hovedbestyrelse. Medlemmet er fortsat pensionistmedlem.

5 Side Nr. a) Klage over udmeldelsesregler. b) Medlemmet klager over udmeldelsesfristen, som er løbende kvartal plus kvartal. c) Medlemmet får ikke medhold. Udmeldelsesfristen fremgår af IDAs vedtægter, nærmere bestemt 9 stk., hvoraf det fremgår, at: Et medlem kan udmelde sig af foreningen med måneders skriftligt varsel til udgangen af et kvartal. Eneste undtagelse er, som det fremgår af stk., såfremt udmeldelse følges af indmeldelse i en udenlandsk ingeniørforening, som IDA samarbejder med. IDAs vedtægter er besluttet af IDAs Repræsentantskab. Ændringer i vedtægterne kan kun ske gennem Repræsentantskabet. På baggrund af ovenstående blev den gældende udmeldelsesfrist opretholdt og det blev varslet, at kontingent og eventuel restance vil blive opkrævet i henhold til vedtægterne, hvilket for en eventuel restances vedkommende i sidste instans vil ske gennem inkasso. d) Medlemmet er udmeldt. Nr. a) Klage over kontingent. b) Medlemmet kontaktes af IDA med henblik på at få lavet en aftale om indbetaling af kontingentrestance. Medlemmet ønsker at få oplyst, hvorledes IDA forventer, at ledige kan fremskaffe midler til at betale kontingent? c) Medlemmet får ikke medhold. IDA sender medlemmet en detaljeret opgørelse over registreret kontingentstatus og kontingentopkrævninger henholdsvis indbetalinger. Hvis medlemmet kan dokumentere ledighedsperioder, kan der ske tilbageregulering, alternativt fastholdes kravet. Nr. a) Klage over udmeldelsesregler. b) Medlemmet klager over udmeldelsesreglerne, herunder at IDA anvender inkasso til inddrivelse af kontingentrestance. Medlemmet oplyser, at han har været i telefonisk kontakt med IDA om udmeldelsen, men kan ikke dokumentere dette. c) Medlemmet får delvis medhold. I forbindelse med indmeldelse er medlemmet blevet gjort bekendt med IDAs vedtægter, der er meget klare på området. Udmeldelsesfristen fremgår af IDAs vedtægter, nærmere bestemt 9 stk., hvor du kan læse, at: Et medlem kan udmelde sig af foreningen med måneders skriftligt varsel til udgangen af et kvartal. Eneste undtagelse er, som det fremgår af stk., såfremt udmeldelse følges af indmeldelse i en udenlandsk ingeniørforening, som IDA samarbejder med. IDAs vedtægter er besluttet af IDAs Repræsentantskab. Ændringer i vedtægterne kan kun ske gennem Repræsentantskabet. Set i lyset af de ydelser, som medlemmerne har adgang til fra indmeldelsestidspunktet, er det en rimelig frist, der også er i god overensstemmelse med udmeldelsesfristen i flere sammenlignelige organisationer. Tvivlen om mundtlig kontakt med medlemmet om sagen, kommer medlemmet til gode, og der opkræves for et kvartal mindre. Kontingent samt eventuel restance opkræves i henhold til vedtægterne, hvilket for en eventuel restances vedkommende i sidste instans sker gennem inkasso. d) Medlemmet er udmeldt. Nr. 9 a) Klage over kontingentregler for seniorer. b) Medlemmet klager over, at det ikke er muligt at få juridisk bistand, hvis man er seniormedlem. Medlemmet erindrer ikke at have fået besked om overførelse til pensionistkontingent. Medlemmet beder samtidig om oplysning vedrørende pensionistfraktioner og repræsentantskab. c) Medlemmet får delvis medhold. Efter vedtægterne yder IDA ikke juridisk bistand til pensionistmedlemmer, hvilket er baggrunden for det nedsatte kontingent for pensionistmedlemmer. I den konkrete sag tilbydes medlemmet inden for nuværende vedtægter, at medlemskabet ændres, så han igen får fuld adgang til juridisk rådgivning også i den aktuelle sag. Det betyder imidlertid, at medlemmet igen skal betale fuldt kontingent. d) Mange medlemmer er stadig aktive på arbejdsmarkedet i en eller anden grad efter at de er gået på pension. Dette forhold samt andre kontingentmæssige forhold giver anledning til igangsætning af et udredningsarbejde i IDA med henblik på udarbejdelse af et notat i første omgang til direktørgruppen, og evt. senere til IDAs Forretningsudvalg og IDAs Hovedbestyrelse. Medlemmet er fortsat pensionistmedlem.

6 Side Nr. a) Medlemmet klager over kontingentopkrævning. b) Medlemmet oplever, at IDA har ændret i en periode for nedsat kontingent. Medlemmet mener at have givet besked om nedsat kontingent i en periode i forbindelse med et udlandsophold i en given periode og oplever nu, at denne periode er kortere end ønsket. Medlemmet får tilbud om regulering for kvartaler, men ønsker regulering for hele perioden. c) Medlemmet får ikke medhold. IDA kan dokumentere, at IDA har handlet i overensstemmelse med det aftalte og fastholder tilbuddet til medlemmet om tilbagebetaling af de kvartaler. Klager vedr. medlemsbetjening og rådgivning, stk. ( stk. i forrige periode) Medlemsbetjening og rådgivning Nr. a) Klage over manglende mulighed for juridisk rådgivning. b) Medlemmet ønsker, at IDA fører en sag mod Vækstfonden og medlemmets nu tidligere privatejede virksomhed. Medlemmet blev nødt til at forlade virksomheden og ønsker nu IDAs juridiske vurdering af forholdene omkring hans udtræden af virksomheden, herunder håndtering af patenter og konkurrenceklausuler. Da medlemmet vurderes at have været selvstændig i sagen, kan IDA ikke føre en eventuel sag for medlemmet. c) Medlemmet får ikke medhold. Efter en indledende juridisk vurdering i IDA ses ikke umiddelbart grundlag for at føre en sag om håndtering af underskrevne patenter og konkurrenceklausul og forventet exit i, da der ikke er dokumenteret en juridisk bindende aftale herom. Hertil kommer, at medlemmet var repræsenteret ved advokat i forhandlingerne i sin tid, hvorfor der er en formodning om, at aftalen er et resultat af en forhandling mellem ligeværdige parter, og at medlemmet har indgået aftalen på et oplyst grundlag, herunder at særligt spørgsmålet om konkurrenceklausul var genstand for forhandling. I mangel af yderligere oplysninger forventes en sådan aftale ikke tilsidesat helt eller delvist efter aftalelovens. Medlemmet inviteres af IDA til at bidrage med sine erfaringer til foreningens iværksætterudspil, som skal anvise, hvordan Danmark bliver et mere iværksættervenligt samfund gennem en prioriteret indsats i uddannelsessystemet, gennem bedre adgang til viden og en mere iværksætterorienteret offentlig administration. Endelig vil udspillet rumme konkrete bud på, hvordan teknologi-iværksættere bedre kan hjælpes igennem de første hårde år og sikres bedre adgang til kapital på fornuftige vilkår, herunder hvordan man sikrer sig, når der indgås aftaler med eksterne investorer. d) Medlemmet vender tilbage med yderligere oplysninger vedrørende den juridiske del af sagen. IDA tager kontakt

7 Side til arbejdsgiveren og får afklaret, at den omstridte erklæring, medlemmet skulle underskrive, tjener som bekræftelse på de tidligere indgåede aftaler parterne imellem. Der er således ingen udvidelse og ingen konflikt. Medlemmet er glad for foreningens initiativ med et iværksætterudspil og dialog med IDA opstartes. Fortsat medlem. Nr. a) Klage over juridisk rådgivning b) Medlemmet klager over den juridiske bistand i en arbejdsskadesag. Medlemmet oplever, at IDA kompetencemæssigt står svagt inden for området og vælger i stedet at betale egen advokat for den nødvendige assistance. c) Medlemmet får medhold. Efter en fornyet gennemgang af medlemmets arbejdsskadesag tilbyder IDAs advokat at IDA dækker udgifterne til gennemførelse af en retssag i første instans om erstatning for erhvervsevnetab - ved ekstern advokat. d) Retssagen verserer ved byretten. Fortsat medlem. Nr. a) Klage over manglende mulighed for juridisk rådgivning. b) Et studiemedlem klager over, at hun ikke kan få juridisk rådgivning til genoptagelse af arbejdsskadesag. Studiemedlemmet, der netop er begyndt at studere på grund af en arbejdsskade, oplever således ikke meget udbytte af sit studiemedlemskab, hvor det bl.a. heller ikke er muligt at tegne forsikringer på grund af arbejdsskaden. Medlemmet udmelder sig. c) Medlemmet får ikke medhold. Et studiemedlemskab indeholder på nuværende tidspunkt ikke hjælp til arbejdsskadesager. IDA vil tage forslaget med at udbyde arbejdsskadesager til studerende ind i det fortsatte arbejde med at optimere studieproduktet. d) Medlemmet er udmeldt. Nr. a) Klage over manglende juridisk rådgivning i forbindelse med opsigelsessager. b) To medlemmer ønsker, at IDA genoptager deres respektive opsigelsessager fra flere år tilbage, da medlemmerne ikke har oplevet at modtage den lovpligtige vejledning, rådgivning og forhandling fra IDAs side, jf. gældende overenskomst, og IDAs vedtægter. c) Medlemmerne får ikke medhold. IDA har bistået med juridisk rådgivning, men trådte ud af sagen, da de pågældende medlemmer ikke ville tiltræde forligstilbud, henholdsvis udtrykte mistillid til sagens håndtering. d) Fortsat medlemmer. Nr. a) Klage over manglende juridisk rådgivning i forbindelse med opsigelsessag. b) Medlemmet klager over manglende juridisk rådgivning i forbindelse med opsigelsessag. Medlemmet er bl.a. skuffet over, at IDA ikke har ønsket at tage et forhandlingsmøde med arbejdsgiver. Medlemmet er af bl.a. ekstern advokat bibragt en opfattelse af, at der er mulighed for indgåelse af et forlig. Medlemmet vælger at tilknytte ekstern advokat, og bede om forhandlingsmøde, hvorefter arbejdsgiver tilbageholder et ekstra beløb i fratrædelsesaftalen. Forhandlingsforløbet afsluttes med, at medlemmet får et tilbud fra arbejdsgiver om, at vilkårene i fratrædelsesaftalen fortsat kan være gældende. c) Medlemmet får ikke medhold. IDA er fortsat af opfattelsen, at der ikke var juridisk grundlag for at rejse krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse, hvilket også ville medføre risiko for, at medlemmet mistede de ekstra goder, som var en del af de generelle opsigelsesvilkår. Medlemmet blev opsagt i forbindelse med en masseafskedigelse. Det er heller ikke IDAs vurdering, at man ved en forhandling med arbejdsgiver ville kunne opnå bedre fratrædelsesvilkår end de vilkår, som medlemmet og de øvrige medarbejdere fik i forbindelse med masseafskedigelsen. Sammenfattende er det IDAs opfattelse, at IDA har håndteret sagen bedst muligt og afslutningsvis anbefaler IDA, at medlemmet tager imod arbejdsgivers tilbud om, at de oprindelige vilkår i fratrædelsesaftalen fortsat er gældende.

8 Side Nr. a) Klage over manglende tilgængelighed. b) Medlemmet kontakter IDA via webformular på hjemmesiden for at få individuel rådgivning om ansættelseskontrakt den --. Den -- er medlemmet endnu ikke blevet kontaktet, til trods for, at det fremgår af webformularen, at han vil blive kontaktet inden for de næstkommende hverdage. Medlemmet klager over den manglende tilbagemelding og oplever ikke, at IDA lever op til sine løfter. Medlemmet, der har underskrevet kontrakten, sætter spørgsmålstegn ved værdien af sit medlemskab. c) Medlemmet får medhold. Det er meget vigtigt for IDA, at alle medlemmer får hurtig og kvalificeret rådgivning, når de kontakter foreningen. I den konkrete sag er der sket det, at henvendelsen -- blev registreret i systemet, men på grund af en teknisk fejl modtog konsulenten ikke besked herom, ligesom kontrolsystemet på grund af en menneskelig fejl ikke opfangede problemet. Fejlen beklages og medlemmet tilbydes en gennemgang af kontrakten selvom den allerede er underskrevet. Nr. a) Klage over juridisk rådgivning i forbindelse med opsigelsessag. b) Et medlem klager over en række forhold i forligsaftale indgået af IDA med arbejdsgiver. Medlemmet er utilfreds med den juridiske rådgivning og sagsbehandlingstiden. c) Medlemmet får medhold. Efter en gennemgang af sagen står det klart, at medlemmet på grund af sagens kompleksitet burde have fået forligsaftalen præsenteret skriftlig i en mail, inden den blev indgået af IDA på medlemmets vegne. Medlemmet skulle også have været orienteret om, at han havde krav på løn fra arbejdsgiver for resten af minimalerstatningsperioden. Da medlemmet ikke har modtaget rådgivning om disse forhold forud for telefonisk accept af forligstilbuddet, beslutter IDA at erstatte medlemmets økonomiske tab i forbindelse med forligsaftalen. Nr. a) Klage over juridisk rådgivning i forbindelse med konkurs. b) Medlemmet er utilfreds med den juridiske rådgivning i forbindelse med, at medlemmets arbejdsgiver gik konkurs. Der har været flere sagsbehandlere på sagen, og medlemmet oplever ikke, at sagen har haft den nødvendige bevågenhed. Under forløbet kontaktede medlemmet selv en advokat vedrørende mistet gratiale og opsigelsesperioden. Advokaten mente, at medlemmet kunne have fået medhold i skifteretten. Medlemmet mener, der burde være indledt en sag ved skifteretten som minimum for gratialets vedkommende. Tidsfristen for indsigelse er imidlertid forpasset. c) Medlemmet får ikke medhold. IDA fører retssager for medlemmerne i sager, hvor der er rimelig udsigt til at få medhold, og det var ikke IDAs opfattelse, at der var en sådan udsigt til at vinde medlemmets sag. Hele vejen igennem sagen har samme sagsbehandler behandlet sagen, men i forbindelse med vurderingen af, om der var tale om et krav, som IDA ville gå i retten med, drøftede juristen sagen med den advokat, som i givet fald skulle have ført sagen. Medlemmet var på et tidligt tidspunkt blevet gjort opmærksom på, at IDA ikke fandt grundlag for at forfølge medlemmets krav yderligere. Efter IDAs opfattelse har der på det eksisterende grundlag for kravet ikke været rimelig anledning til føre sag om kravet, og medlemmet har derfor ikke lidt noget økonomisk tab i sagen. Nr. 9 a) Klage over juridisk rådgivning i forbindelse med sygemelding. b) Medlemmet henvender sig til IDA for rådgivning i forbindelse med en kommunal afgørelse vedrørende dagpenge. Medlemmet har fået aktindsigt og finder flere fejl. Medlemmet ønsker IDAs bistand til at klage over kommunens sagsbehandlere til borgmesteren og forstår ikke, hvorfor IDA ikke kan bistå hermed. c) Medlemmet får medhold. IDA tilbyder at kontakte kommunen for at gøre opmærksom på de omhandlede fejl i sagsbehandlingen. Foreningen bistår altid med kommunens afgørelser om sygedagpenge, herunder afgørelser, der er truffet på et fejlagtigt grundlag. Medlemmet skal dog selv sende klage over kommunale sagsbehandlere til kommunen/borgmester d) I første omgang afslår medlemmet yderligere bistand fra IDA, men vender senere tilbage for rådgivning i forbin-

9 Side 9 delse med en sygedagpengeafgørelse. Fortsat medlem. Nr. a) Klage over juridisk rådgivning i forbindelse kontraktforhandling. b) Medlemmet kontakter IDA for gennemgang af kontrakt og lægger vægt på at kunne afholde ferie. Medlemmet får oplyst, at han havde et vist antal feriedage, og at han derfor ikke behøvede selv at fremsætte ferie som et krav i forhold til arbejdsgiveren. Det viser sig så senere, at medlemmet ikke har krav på ferie, da hans ansættelsesdag var en uge for sent i forhold til feriekravet. Medlemmet opfordres af sin leder til at kontakte IDA for godtgørelse af feriedage. c) Medlemmet får medhold og IDA udbetaler godtgørelse mod dokumentation for afholdt ferie. Klager vedr. forskellige emmer, 9 stk. ( stk. i forrige periode) Klager vedrørende mødeadministration Mødeadministration Nr. a) Klage over mødetilmeldingssystemet. b) Medlemmet, som er aktivt medlem, klager over det nye mødetilmeldingssystems funktionalitet og udseende og håber, at det ikke skal gå så lang tid med problemafhjælpning, som ved implementeringen af det tidligere mødetilmeldingssystem. Medlemmet spørger ind til, hvem der har besluttet implementeringen af det nye mødetilmeldingssystem og hvornår fejlene vil være rettet. c) Medlemmet får ikke medhold. IDA beklager medlemmets oplevelser med mødesystemet. Der arbejdes løbende på at afhjælpe de fejl, som desværre altid vil opstå, når nye IT-systemer implementeres. IDA medgiver, at der har været store udfordringer med det tidligere mødesystem, hvilket da også var en af hovedårsagerne til, at IDAs Hovedbestyrelse besluttede, at der skulle udvikles og implementeres et nyt system. IDAs oplevelse er imidlertid, at det nye system er langt bedre end det tidligere, selvom der trods et stort testarbejde er fundet nogle fejl og mangler efter implementeringen. Fejl og mangler bliver indrapporteret i en log sammen med de ændringsønsker, der kommer fra brugere af systemet, og disse sendes til leverandøren. Fejl og ændringsønsker bliver løst i prioriteret rækkefølge i forhold til vigtighed. Alvorlige fejl rettes først og parlamentarikerne holdes orienteret om, hvordan de kan få hjælp hos netværkskoordinatorerne. Herudover er systemet gennemgået på en række møder for de aktive medlemmer rundt om i landet. d) Medlemmet kvitterer for svaret og supplerer med yderligere ønsker til funktionalitet, der sendes videre til behandling i IDAs organisation

10 Side Fortsat medlem. Nr. a) Klage over mødetilmeldingssystemet. b) Medlemmet klager over det nye mødetilmeldingssystems funktionalitet og udseende og finder det under al kritik og ikke værdigt for foreningen. Konkrete klagepunkter er layout ved print af arrangementer, oppetider, prisangivelser m.m. Medlemmet bemærker, at IDA har indført to mødetilmeldingssystemer inden for kort tid og udtrykker bekymring for, at IDA nedprioriterer behovet for et velfungerende mødetilmeldingssystem. c) Medlemmet får ikke medhold. Hovedbestyrelsen besluttede efter grundig overvejelse - og på anbefaling af en analyse udført af et eksternt firma at udrangere det gamle system, da den tekniske løsning og manglende ressourcer hos den daværende leverandør ville afstedkomme voldsomme vedligeholdelsesomkostninger og gøre det vanskeligt for IDA at få det mødesystem, som man ønskede for medlemmer. Det nuværende mødesystem er valgt på baggrund af et særdeles grundigt forarbejde og inden det nye mødesystem blev taget i brug, blev det blevet gennemtestet, blandt andet af flere bestyrelsesmedlemmer, og alle fundne fejl blev rettet. Hovedbestyrelsen har højprioriteret at få et velfungerende mødetilmeldingssystem. Alle testresultater viste, at der var valgt det system, der bedst kunne imødekomme de krav og ønsker, som brugere af systemet havde, og at det fungerede og performede i overensstemmelse med IDAs krav og forventninger. Derfor frigav IDA systemet til drift i starten af juni måned og det blev af flertallet oplevet som en stor forbedring ift. det gamle system både blandt medlemmer og medarbejdere. I en implementeringsfase vil der altid opstå fejl og mangler, men de var meget færre denne gang end ved det gamle system. Medlemmet fik herudover en forklaring på funktionaliteten, og hvad der var igangsat for at afhjælpe, hvor der var tale om egentlige fejl. Nr. a) Klage over mødetilmeldingssystemet og nyhedsbreve. b) Klage fra medlem, som også er aktivt medlem, over mødetilmeldingssystemet. Medlemmet klager over funktionalitet /manglende test af det frigivne system, hvilket betyder, at man som aktivt medlem skal bruge mere tid på de enkelte arrangementer. Medlemmet oplever samtidig at modtage et nyhedsbrev fyldt med koder m.v. Medlemmet meddeler, at hun i konsekvens heraf stopper som aktivt medlem. c) Medlemmet får delvis medhold. Det er sandsynligt, at medlemmet har forsøgt at anvende systemet i forbindelse med et igangværende servicearbejde, der har gjort, at hele eller dele af systemet ikke har virket eller har haft meget lange svartider. Med hensyn til nyhedsbrevet var der indført en ny header, som ved en menneskelig fejl var blevet indsat forkert i nyhedsbrevet. Medlemmet opfordres til at fortsætte sit aktive arbejde. d) Fortsat aktivt medlem. Nr. a) Klage over mødetilmeldingssystemet. b) Et medlem, som er aktivt medlem, klager over mødesystemets funktionalitet i forbindelse med afvikling af et internationalt arrangement i IDA. c) Medlemmet får ikke medhold. Det viser sig, at arrangørerne har fået oplyst, at systemet ville være nyt og uprøvet, og at der derfor kunne opstå problemer. Den information var medlemmet imidlertid ikke gjort bekendt med.

11 Side Klager vedrørende medlemsadministration Medlemsadministration 9 Nr. a) Klage over serviceoplevelse. b) Medlemmet klager over en dårlig serviceoplevelse i forbindelse med en henvendelse om forsikringstegning. Bl.a. undrer det medlemmet, at tegning af forsikring kan forsinkes med måneder på grund af sommerferieperioden, ligesom selve rådgivningen var uforståelig. c) Medlemmet får medhold. Den primære funktion i forsikringsrådgivningen er at hjælpe medlemmerne igennem forsikringssystemet, og der skal naturligvis være forståelse for, at forsikringssystemerne ikke altid er lige nemme at gennemskue. Forholdet forventes forbedret ved via en mere brugervenlig hjemmeside og et nyt tilbudssystem. Ventetiden beklages. Medlemmet bliver kontaktet og får oprettet de ønskede forsikringer. Nr. a) Klage over manglende mulighed for forsikringstegning. b) Medlemmet klager over, at han ikke kan tegne en gruppelivsforsikring for selvstændige/tab af erhvervsevne hos IDA Forsikrings samarbejdspartner. Afslaget begrundes i afgivne helbredsoplysninger. c) Medlemmet får ikke medhold. Forsikringssamarbejdspartneren har vurderet medlemmets henvendelse om gruppelivsforsikring ud fra de oplysninger, der er kommet fra medlemmets læge og har vurderet, at risikoen er for høj til, at de kan forsikre medlemmet. En ekstra gennemgang af sagen hos forsikringssamarbejdspartneren giver ikke anden afgørelse. IDA Forsikring tilbyder medlemmet at sørge for, at en egentlig klage fra medlemmets hånd kommer til behandling hos Topdanmark. Selve indholdet af klagen vil så blive vurderet af lægelige fagfolk. Alternativt tilbyder IDA Forsikring at vejlede medlemmet i, hvordan han får sin klage behandlet i Ankenævnet for Forsikring, som er det uafhængige organ, der behandler klager fra kunder i forsikringsselskaberne. d) Medlemmet vælger at klage til Ankenævnet, men får ikke medhold. IDA tager erfaringerne fra sagen med i betragtning til en genforhandling af aftalen med forsikringssamarbejdspartneren. Fortsat medlem. Nr. a) Klage over manglende mulighed for ordinært medlemskab. b) Et medlem hos DSL (Danske Skov- og Landskabsingeniører) kontakter IDA for prøvemedlemskab og bliver optaget. Ved overgang til ordinært medlemskab vil medlemmet atter sikre sig, at han kan blive fuldgyldigt medlem af IDA. Medlemmet får så oplyst, at han ikke kan blive fuldt medlem med juridisk assistance. Dette fordi IDA i den mellemliggende periode har besluttet dette. Medlemmet klager over den beslutning. Han har gjort sit forarbejde, har fået positive tilbagemeldinger fra IDA herom og har flyttet sine forsikringer. Medlemmet undre sig endvidere

12 Side over at skov- og landskabsingeniører ikke kan blive optaget i lyset af de øvrige optagelsesberettigede uddannelser. Endelig er medlemmet bekendt med, at en skov- og landskabsingeniør allerede er fuldt medlem af IDA. Medlemmet ønsker at blive ordinært medlem af IDA. c) Medlemmet får medhold. Formelt er han ikke optagelsesberettiget i IDA og ved en fejl i IDAs administrative procedurer blev dette ikke meddelt, da han søger om optagelse i IDA. Forholdet skal ikke komme medlemmet til skade og han bydes derfor velkommen som fuldgyldigt medlem af Ingeniørforeningen, IDA. Nr. a) Klage over fastholdelsesaktivitet b) Medlemmet kontakter IDA for udmeldelse efter års medlemskab. Medlemmet modtager herefter en mail med spørgsmål om, hvorvidt han vil være interesseret i at tegne forsikringer hos IDA. Medlemmet bedes samtidig om at genbekræfte sin udmeldelse. Medlemmet har altid betragtet IDA som en professionel faglig organisation på højt teknisk og etisk niveau, og ikke en organisation, som kun tænker på at sælge så mange serviceydelser til medlemmerne som muligt. c) Medlemmet får ikke medhold. IDA kontakter altid de medlemmer, der ønsker at udmelde sig af foreningen for at høre mere om årsagen til udmeldelsen og for at oplyse, hvilke ting, man mister ved ikke længere at have et medlemskab. For hovedparten af de medlemmer, der ønsker at udmelde sig, er det oftest forbundet med økonomi, og en oplevelse af, at jeg ikke bruger mit medlemskab i IDA. % af medlemmerne fortryder deres udmeldelse, og er oftest ikke bevidste om de tilbud, IDA lancerer. Mere end halvdelen af IDAs medlemmer har tegnet en forsikring gennem IDA Forsikring og derigennem får mulighed for at spare størstedelen af deres kontingent hjem. Dette er for manges vedkommende en måde at bevare tilknytningen til IDA på, og stadig få Nyhedsmagasinet Ingeniøren, deltage i fagtekniske arrangementer samt juridisk bistand, hvis uheldet skulle være ude. d) Medlemmet er udmeldt. Nr. 9 a) Klage over manglende tilgængelighed. b) Medlemmet oplever IDA som lukket og ikke særlig serviceminded, når det ikke er muligt for medlemmerne at kontakte deres fagforening på en mail. Medlemmet skulle igennem en større udvælgelse af forskellige kontaktformularer, før han kunne konstatere, at der ikke var en kontaktformular, som passede. Da medlemmet så sender en mail, får han efter timer et svar med en ikke særlig imødekommende tekst. Medlemmet overvejer udmeldelse, som følge af gentagne irritationer over, hvad han opfatter som manglende åbenhed og god medlemsservice. c) Medlemmet fik medhold. Medlemmet blev kontaktet personligt med en beklagelse. Nr. a) Klage over udmeldelse uden meddelelse. b) Medlemmet kontakter IDA Forsikring i forbindelse med en skade og får oplyst, at han ikke længere er medlem af IDA og dermed også IDA Forsikring. Medlemmet anerkender at have kontaktet IDA om udmeldelse, men også ikke at have foretaget denne, da han fik oplyst, at han så ikke længere kunne være medlem af IDA Forsikring. Medlemmet betaler kontingent over PBS og var ikke selv opmærksom på den manglede betaling til IDA Forsikring. c) Medlemmet får ikke medhold. Af IDA Forsikrings arkiver fremgår ikke anden korrespondance end IDA Forsikrings opsigelse af forsikringerne. Da medlemmet ønsker at genoptage sit medlemskab af IDA og IDA Forsikring sker dette umiddelbart, så medlemmet betaler kontingent og forsikringspræmier for perioden, så skaden kan anmeldes. d) Genindmeldt. Nr. a) Klage vedrørende fond. b) Et studiemedlem klager over, at han som stud.scient. ikke kan komme i betragtning til støtte fra IDAs og Berg- Nielsens Studie- og Støttefond. c) Medlemmet får delvis medhold. IDAs og Berg-Nielsens Studie- og Støttefond er en selvstændig fond, der stammer tilbage fra 9. Ingeniørforeningens Hovedbestyrelse er fondens bestyrelse, som har valgt et forretningsudvalg til varetagelse af den daglige ledelse. Til grund for fondens arbejde ligger en fundats, som fonden er pligtig at overholde i forhold til fondsmyndigheden. Fonden uddeler støtte til flere forskellige formål, heriblandt støtte efter formål

13 Side D: Legatstøtte til uddannelsesformål til studerende ved danske ingeniøruddannelser. Fondens forretningsudvalg, der står for legatuddelingen, bevilger således kun legater til studie- og praktikophold til studerende ved danske ingeniøruddannelser. Foranlediget af klagen anmodes fondens forretningsudvalg om at drøfte problemstillingen, herunder tage initiativ til en ansøgning til Civilstyrelsen med henblik på at bringe fondens formål i overensstemmelse med foreningens optagelsesgrundlag. d) Fondens forretningsudvalg har efterfølgende besluttet at indsende ansøgning til Civilstyrelsen. Fortsat medlem. Nr. a) Klage over håndtering af persondata. b) Medlemmet modtager en mail fra et ukendt firma på vegne af IDA med reklame for tilmelding til et arrangement. Medlemmet undrer sig over, at afsender ikke er IDA, at IDA har udleveret medlemmets data til ekstern partner uden samtykke, at mailen er sendt til flere personer, som ikke nødvendigvis er IDA-medlemmer og endelig, at mailen er sendt til arbejdsmail og ikke privatmail, som anvendes til nyhedsbreve. Medlemmet sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt markedsføringsloven og persondataloven er overholdt. c) Medlemmet får medhold. IDA har indgået en databehandleraftale i henhold til Persondatalovens, stk. med et firma, der på vegne af IDA, hjælper IDA med at sælge billetter til et konkret arrangement. Databehandleraftalen er lavet efter en model, som er brugt i andre sammenhænge, hvor IDA har anvendt eksterne bureauer til at udføre opgaver for foreningen. Følgende data er udleveret til firmaet: Navn, og telefonnummer. De udleverede data må kun bruges til det specifikke formål og i en specifik periode. Herefter vil data blive destrueret. Dataudtrækket har taget udgangspunkt i arbejdsmails. Firmaet har imidlertid begået en fejl ved at sende en mail ud til personer fra samme firma. Det er en overtrædelse af Databehandleraftalen. IDA har på den baggrund instrueret firmaet i, at den første kontakt fremover udelukkende må foregå pr. telefon, og at evt. efterfølgende mail ikke må sendes som grupp . Sagen fører til en generel opstramning af IDAs procedurer i forhold til forsvarlig behandling af medlemsdata og anvendelse af eksterne leverandører i den forbindelse. Nr. a) Klage over parkeringsgebyr. b) Medlemmet klager over at have modtaget et parkeringsgebyr i forbindelse med parkeringen på en elbil-plads på IDAs parkeringsområde uden for Ingeniørhuset. Medlemmet havde indløst parkeringsbillet, men ikke set, at pladsen var forbeholdt elbiler. Medlemmet mener ikke, at skiltningen opfylder lovens krav og afviser derfor at betale parkeringsgebyret. c) Medlemmet får medhold. IDA har anskaffet sig el-biler, som kan bruges af såvel medlemmer som medarbejdere i Ingeniørhuset. Det har derfor været nødvendigt at sikre, at der på IDAs parkeringsområde er reserveret parkeringspladser, så el-bilerne kan blive opladet, når de kommer tilbage fra en køretur. Der var derfor opsat skilte ved de pladser for at sikre, at andre bilister ikke benytter disse pladser. Efter en gennemgang af skiltningen kan det konstateres, at skiltningen ikke er god nok, og kontrolgebyret bliver annulleret. Efterfølgende optegnes pladserne for at fjerne fremtidig tvivl.

14 Side Klager vedrørende Ingeniøren Ingeniøren Nr. a) Klage over Ingeniøren. b) Medlemmet klager over Ingeniøren, hvor for mange ledere og artikler ikke baserer sig på faktuelle data og som derimod er faktuelt forkerte. Konkret nævnes en leder om affaldsforbrænding med forkerte påstande og som dermed må opfattes mere som et politisk indlæg, hvilket ikke er Ingeniøren værdig. Det forventes, at det som står i Ingeniøren er rigtigt, og ugebladet bliver ofte citeret af andre medier, hvilket må stille ekstra krav om, at det der skrives er veldokumenteret. Medlemmet ønsker, at IDA sikrer rimeligt veldokumenterede artikler og specielt ledere, ellers vil medlemmet melde sig ud af IDA. c) Medlemmet får ikke medhold. De ledende artikler i Ingeniøren er ikke udtryk for IDAs meninger, men udtryk for holdningerne hos redaktionsledelsen på Ingeniøren. Ingeniøren har den fulde redaktionelle frihed, da IDA tror på, at det på den lange bane giver den største respekt om bladet og dets journalistik. Det betyder også, at der vil være artikler, debatindlæg og ledere, hvori IDA ikke nødvendigvis er enig med redaktionen. Og der vil givet også være medlemmer, der er enige henholdsvis uenige i de forskellige artikler i bladet. IDA hæfter sig bl.a. ved, at Ingeniøren er det mest citerede fagblad i Danmark og det ville bladet ikke være, hvis det ikke havde en høj grad af troværdighed. Medlemmets kritik videresendes til Ingeniøren. Medlemmet opfordres til at forblive medlem og aktiv debattør både i IDA og hos Ingeniøren.

15 Side Klager vedrørende andre forhold Andre forhold 9 Nr. a) Klage over IDAs politik. b) Medlemmet klager over, at formanden har stået som fortaler for roadpricing i Ingeniørens Nyhedsbrev. c) Medlemmet får ikke medhold. Klagen bringer en evig relevant debat på banen. Nemlig om en faglig forening kan mene noget i offentligheden, som tilgodeser alle medlemmers holdninger. Baggrunden er, at IDAs politiske udvalg har behandlet spørgsmålet og en intern meningsmåling blandt medlemmerne har vist et overvældende flertal. Helt overordnet har IDA det mål at være teknologiens og ingeniørernes stemme i den offentlige debat for at få indflydelse på vegne af medlemmerne. Derfor blandede IDA sig i debatten på dagen, hvor trængselskommissionen kom med sine anbefalinger. Det gør IDA også, når finansloven skærer ned på forskning eller lignende. Baggrunden for at mene som IDA gør, er, at teknologien er på plads derfor kan man ved grundig planlægning både løse trængsel, miljø og klima på en gang. Alternativerne er at lade stå til eller firkantede løsninger som afgifter og forbud, som efter IDAs mening ikke løser problemerne. Nr. a) Klage fra en tutorgruppe på et universitet over IDAs studenterrepræsentanter. b) Tutorgruppen klager over en uheldig oplevelse med IDAs studenterrepræsentanter i forbindelse med et russeminar. Tutorgruppen havde indgået sponsorsamarbejde med en anden organisation, der som de første skulle få lejlighed til at møde de nye studerende. IDAs studenterrepræsentanter havde fået lov til møde de studerende i en times tid senere i rusprogrammet. Tutorgruppen oplever så, at IDAs studenterrepræsentanter uden at det var aftalt - havde lavet en stand på gangen, hvorfra de kontaktede de nye studerende. IDAs studenterrepræsentanter blev oplevet som påtrængende over for både rusdeltagere og tutorer uden hensyntagen til rusdagenes tætpakkede program c) IDA har en målsætning om at være den foretrukne faglige interesseorganisation for ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede akademikere, og det har gennem mange år betydet, at IDA forsøger at være meget synlige på uddannelsesstederne især i forbindelse med studiestart. IDA sørger for, at de mange nye studerende kommer til at kende IDA, fordi IDA som organisation får stor betydning i deres fremtidige studie- og arbejdsliv. IDA beklager, hvis tutorgruppen har følt sig støt. IDA forsøger at opføre sig på en ordentlig måde og det har ikke været hensigten at genere nogen. IDA udtrykker håb om en fortsat god dialog med tutorgruppen og åbner op for drøftelse af en egentlig samarbejdsaftale med tutorgruppen. d) Tutorgruppen takker for svaret og er glade for, at deres henvendelse blev taget alvorlig. Tutorgruppen ser frem til et fremtidigt samarbejde. Der blev senere indgået en ny og forbedret aftale for studiestarten med selvsamme gruppe på baggrund af den opfølgning, der skete fra IDAs studieområde.

16 Side Nr. a) Klage over forskellige oplevelser som aktivt medlem. b) Medlemmet klager over arbejdsbetingelserne for kasserer i IDAs bestyrelse. Tilsendt introduktionsmateriale opleves som utilstrækkelig. Medlemmet har oplevet samarbejdet i sin bestyrelse som ufrugtbart og tidskrævende, ligesom udfordringerne med mødesystemet og reduceret assistance fra administrationen har besværliggjort arbejdet. Medlemmet er skuffet over, at der ikke er sket en opfølgning på energiplanen fra /9. Ligesom medlemmet er ked af, at IDA ikke understøtter politikerne i forhold til at få skabt en sammenhængende energipolitik baseret på tekniske og økonomiske holdbare løsninger, men i stedet igangsætter en lang række ukoordinerede aktiviteter inde for grønne teknologier. Medlemmet udmelder sig. c) Medlemmet får ikke medhold. Alle nye kasserer får en velkomstpakke, hvoraf ansvar og opgaver fremgår. Kasserer og revisors rolle fremgår også af det årsregnskabsmateriale, som man som kasserer får tilsendt. Desuden tilbydes løbende kurser. Det er typisk regionen eller kasseren selv, der henvender sig vedrørende kurser. Der afholdes typisk - kurser om året, og typisk er der kursus for en region hvert andet eller tredje år. Kurserne indgår i IDAs kursuskatalog. IDA indførte et nyt mødesystem i juni, indeholdende nye faciliteter til glæde for både mødedeltagere og mødeoprettere. IDAs nye mødesystem har i hele perioden kørt stabilt. Der har været enkelte småfejl i mødeopretternes del af mødesystemet, men disse fejl er i dag blevet rettet op. Det er sandt, at IDA ikke har prioriteret en opdatering af energiplanen fra /9 og arbejdet med en sammenhængende energipolitik. Det er et udtryk for en politisk prioritering, hvor IDA har haft fokus på vækst og arbejdspladser i Danmark. IDA holder dog altid udmeldingerne omkring energiteknologier op imod arbejdet fra 9 og anbefaler ikke energiteknologier, der ikke matcher de overordnede anbefalinger fra IDAs energi- og klimaplaner. d) Medlemmet er udmeldt. Nr. a) Klage fra studiemedlem over aftalebrud i forbindelse med arrangement. b) Studiemedlemmet arbejder som frivillig ulønnet bartender i et studenterhus, hvor der afvikles et IDA-arrangement med gratis mad til de studerende. Der ligger en aftale med de frivillige bartendere om, at de også skal have et gratis måltid mad. Under arrangementet får en bartender oplyst af den eventansvarlige, at der er kommet flere tilmeldinger til arrangementet end forventet, og at der ikke er mad til de arbejdende bartendere, hvilket er i strid med aftalen og husets politik. IDAs studiemedlem vælger at forlade sin frivillige bartendervagt. Studiemedlemmet bliver bedt om ikke at sige noget til de andre, da det vil sætte arrangementet i et dårligt lys. Studiemedlemmet klager over, at IDAs repræsentanter fraviger indgåede og for IDA økonomisk fordelagtige aftaler på grund af for mange tilmeldinger, ligesom han generelt føler, at IDAs repræsentanter reagerer uprofessionelt over for den gratis arbejdskraft, der står til rådighed under hele arrangementet. c) Medlemmet får medhold. IDA må konstatere, at ingen af de IDA-repræsentanter, der bruger studenterhuset, var klar over, at der forelå en aftale om, at IDA skulle betale barpersonalets mad. Der har været tale om en kommunikationsfejl, for det ville på ingen måde været et problem at bestille ekstra mad. Det har heller ikke tidligere været et problem ved de afholdte arrangementer. Forholdet tages til efterretning ved fremtidige arrangementer, hvor det klart fremgår, hvad IDA forpligter sig til som brugere af studenterhuset. d) Fortsat studiemedlem. Nr. 9 a) Klage over foreningens aktiviteter. b) Medlemmet synes, at IDA burde træde mere i karakter som fagforening. Medlemmet har ikke bemærket tiltag fra IDA i forhold til kriseårgangene, som nu er langtidsledige. Medlemmet spørger, om IDA vil være en billig indkøbsforening med let underholdning og en efterhånden meget tynd avis Ingeniøren, eller om IDA vil være en fagforening, der gør sit yderste for medlemmernes kontingenter og sørger for, at arbejdsmarkedet bliver så godt som muligt for dem, der har svært ved at komme ind på det. Medlemmet overvejer sit medlemskab. c) Medlemmet får ikke medhold. IDA er aktiv inden for flere områder. IDA arbejder sammen med Akademikerne om at forbedre rammerne for den beskæftigelsespolitiske indsats. Desværre er IDA oppe mod nogle politiske holdninger, der går i retning af, at kræfterne i indsatsen skal koncentreres om ledige med ingen eller lidt uddannelse. Denne indsats er selvfølgelig ikke synlig - men IDA mener, den er vigtig. Herudover har IDA argumenteret for indsatser, der øger beskæftigelsesmulighederne for både de højtuddannede og andre faggrupper. Det gælder f.eks. Videnpi-

17 Side lotordningen og Akademikerkampagnen og dette har resulteret i mange jobs, som ikke ville være til rådighed uden Akademikernes og IDAs vedholdende indsats. IDA har af egen lomme bevilget ½ mio. kr. til videreførelse af Akademikerkampagnen indtil den i kommer tilbage på Finansloven - efter en stor indsats fra Akademikerne. Endelig er IDA via den daglige medlemsrådgivning i dialog med medlemmer, også ledige, hvor der ydes en helhedsorienteret og dialogbaseret rådgivning, med mulighed for tilknytning af karrierekonsulent og psykolog. Mange af IDAs medlemmer er glade for de økonomiske fordele, som IDA tilbyder. Et af de bedste økonomiske tilbud er IDA Forsikring, og fordi IDA repræsenterer nogle af de bedste forsikringstagere, kan man tilbyde meget lave forsikringspræmier, der kommer mange medlemmer til gode. Så rabatordninger/kontante fordele er ét blandt mange tilbud til IDAs medlemmer og det forhindrer ikke, at IDA også er aktiv for medlemmerne på mange andre områder. Klager vedr. ida.dk-portalen stk. ( stk. i forrige periode) IDA.dk, portalen Note: Klager over portalen er ikke optalt før 9-. Nr. a) Klage over rejseafregning. b) Medlemmet, som er aktivt medlem, klager over manglende funktionalitet i forbindelse med udfyldelse og indsendelse af rejseafregning. c) Medlemmet får ikke medhold. Medlemmet ringes op for mundtlig vejledning. Problemet kunne skyldes, at medlemmet arbejdede på en ældre version af internet explorer. Problemet blev løst ved, at han skulle klikke på et bestemt ikon i adressefeltet, hvor man skriver hvilken internetside, man vil på. Medlemmet blev opfordret til at kontakte IDA, hvis han igen oplever problemer med den elektroniske rejseafregning. Nr. a) Klage over IDAs hjemmeside m.v. b) Et medlem forsøger at opdatere sine medlemsoplysninger og ajourføre oplysningerne i forhold til nyt job. Medlemmet oplever en træg procedure og ender med at give op. Da medlemmet efterfølgende forsøger at ringe til IDA for at få hjælp og er kommet igennem de første - menuer, må hun vente i minutter, hvorefter hun opgiver. Medlemmet beskriver den manglende funktionalitet i systemet og vil gå ind igen om en uge, i håbet om en forbedring. c) Medlemmet får medhold. IDA beklager, at en opdatering af egne medlemsoplysninger skal give så mange pro-

18 Side blemer. IDA er bekendt med problematikken, som skyldes, at man endnu ikke er helt på plads systemmæssigt, efter IDA fik en ny hjemmeside. I løbet af indeværende år forventes en bedre funktionalitet for brugerne. IDAs telefoner er bemandet i hele åbningstiden, og der var ikke umiddelbart en forklaring på den lange ventetid på minutter, hvilket ikke er i overensstemmelse med IDAs servicemål. Ud fra oplysningerne i medlemmets mail registrerer IDA de nye oplysninger på medlemmet og tilbyder hende, at hun kan indsende eventuelle yderligere oplysninger, som så vil blive registreret. d) Medlemmet takker for hurtig tilbagemelding og hjælp til opdatering af oplysningerne. Medlemmet udtrykker samtidig forståelse for, at der naturligvis ind imellem kan være problemer med opdateringer. Fortsat medlem. Nr. a) Klage over IDAs hjemmeside. b) Medlemmet klager over funktionaliteten på IDAs hjemmeside, især i forbindelse med tilmelding til arrangementer, hvor proceduren opleves langsom og tung. Medlemmet har også forsøgt at ændre sine profildata og oplevet at skulle udfylde samme felter flere gange. Medlemmet finder som ingeniør det uforståeligt, hvordan IDA der repræsenterer ingeniører kan have en hjemmeside i en sådan kvalitet. c) Medlemmet får medhold. IDA beklager den mangelfulde funktionalitet, som forventes forbedret i løbet af. Medlemmet kontaktes telefonisk for hjælp til opdatering af oplysninger og får en forklaring på det manglende samspil mellem systemerne.