KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager ønskede at købe.

Transkript

1 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Nobel Fredskovhellet 10, 2. th Hillerød Nævnet har modtaget klagen den 29. august Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har undladt at indsende klagers accept af et ejerskifteforsikringstilbud til forsikringsselskabet, og som følge heraf er erstatningsansvarlig over for klager. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Indklagede havde en ejendom til salg, som klager ønskede at købe. Den 7. december 2010 underskrev klager købsaftale om køb af ejendommen til overtagelse den 15. januar Det fremgår af aftalen, at klager fik udleveret tilstandsrapport og ejerskifteforsikringstilbud. Vedrørende ejerskifteforsikringstilbuddet var det anført bl.a.: Denne forsikring kan efter købers frie valg enten tegnes i det forsikringsselskab, hvorfra tilbuddet stammer eller i et andet forsikringsselskab. Uanset hvilket selskab køber

2 2 vælger, skal forsikringen tegnes inden den frist, der fremgår af forsikringstilbuddet, og i alle tilfælde inden køber disponerer over ejendommen. Det er købers ansvar at påse, at der rettidigt er sket tegning af forsikringen. Det fremgik videre af købsaftalen, at handlen fra klagers side var betinget af klagers advokats og/eller banks godkendelse. Klager underskrev ejerskifteforsikringstilbuddet i forbindelse med købsaftalens underskrivelse på indklagedes kontor. Klager har oplyst, at klager i marts 2011 blev opmærksom på, at hun endnu ikke havde modtaget nogen papirer vedrørende ejerskifteforsikringen fra forsikringsselskabet. Det viste sig, at der ikke var tegnet nogen ejerskifteforsikring. Den 24. marts 2011 skrev klager til indklagede og rykkede for nyt vedrørende ejerskifteforsikringen. Samme dag skrev klager til forsikringsselskabet og spurgte, om det var muligt at tegne forsikringen, selvom indklagede havde glemt at indsende det af klager underskrevne forsikringstilbud til forsikringsselskabet. Den 1. april 2011 svarede forsikringsselskabet, at det ikke var selskabet, der havde begået fejl, og at det ikke var muligt at tegne forsikringen så længe efter overtagelsesdagen. Den 1. april 2011 skrev klager på ny til indklagede. Klager oplyste, at forsikringen ikke kunne tegnes, og at klager mente, at det var indklagedes skyld, idet indklagede ikke havde indsendt det af klager accepterede tilbud til forsikringsselskabet. Klager meddelte videre, at klager ville klage over indklagede til Klagenævnet for Ejendomsformidling. Den 1. april 2011 skrev indklagede til klager bl.a.: Jeg gør typisk det, at når en køber skal underskrive en købsaftale, får jeg køber til at underskrive et tilbud på ejerskifteforsikring i tilfælde af, at de skulle ønske at tegne en ejerskifteforsikring. Så kan jeg nå at sende den ind inden overtagelsesdagen (dvs. køber fortæller mig at jeg skal gøre dette). Du har ikke givet mig besked på dette, i det du gav udtryk for, at du selv ville indhente et alternativt tilbud. [...] Den 6. april 2011 skrev elforsyningsselskabet til klager bl.a.: Jeg har nu ændret datoen til den 15. januar som der står i det vedhæftede dokument. Du modtager et nyt velkomstbrev fra os.[...] Den 3. oktober 2011 indhentede klager et tilbud på etablering af elektronisk betjent

3 3 højtvandslukke indbygget i brønd. Prisen på dette udgjorde kr. Den 25. november 2011 skrev klagers advokat til klager bl.a.: Det er korrekt, at jeg telefonisk har rykket mægler flere gange med hensyn til bilag til brug for refusionsopgørelsen, indtil jeg den 28. juni modtog mail fra mægler. Hefter går der en del tid grundet såvel sommerferie som travlhed, inden refusionsopgørelsen blev udarbejdet og det er på dette grundlag, at jeg undskylder den lange ekspeditionstid.[...] Klager har bl.a. anført: Indklagede skal betale erstatning til klager. Den 7. december 2010 underskrev klager købsaftale på indklagedes kontor. Indklagede fremlagde et forsikringstilbud sammen med købsaftalen. Klager havde på intet tidspunkt været i tvivl om, at hun ville tegne ejerskifteforsikring, og hun underskrev derfor tilbuddet, som indklagede fremviste. Klager formodede, at det herefter var på plads. I marts måned 2011 tog klager kontakt til forsikringsselskabet, idet klager blev opmærksom på, at hun ikke havde modtaget nogen papirer vedrørende ejerskifteforsikringen. Selskabet oplyste, at klager ikke var oprettet som forsikringstager, hvorefter klager straks kontaktede indklagede. Indklagede sagde først, at han havde sendt papirerne. Efterfølgende meddelte indklagede, at det var klagers eget ansvar at få tegnet forsikringen, men at indklagede nu havde bedt forsikringsselskabet sørge for, at der blev tegnet en forsikring for klager. Det viste sig imidlertid, at forsikringsselskabet ikke ønskede at tegne forsikringen, og klager står nu uden forsikring. Dette er problematisk, da klager nu har problemer med kloakeringen på grunden. Sælger oplyste i forbindelse med fremvisningen, at der var helt ny kloak, hvilket har vist sig ikke at være korrekt. De eksisterende kloaker har muligvis bagfald og har ulovlige installationer, hvilket er skader, som klager kunne have fået dækket af en ejerskifteforsikring. Indklagede har endvidere forsinket refusionsopgørelsen, idet han ikke har fremsendt de nødvendige dokumenter til berigtigende advokat trods utallige rykkere. Klager og sælger aflæste målere på overtagelsesdagen og sendte aflæsningerne til indklagede. Indklagede glemte imidlertid at indberette måleraflæsningstallene til elforsynings- og naturgasselskabet. Dette betød, at klager først stod som ejer af ejendommen fra henholdsvis den 28. februar og 16. februar 2011, selvom klager havde overtaget ejendommen den 15. januar Klager måtte selv få selskaberne til at ændre datoerne.

4 4 At indklagede ikke har styr på refusionsopgørelse og måleraflæsninger viser, at det er oplagt at antage, at indklagede også har glemt at sende forsikringspapirerne til forsikringsselskabet. Indklagede har bl.a. anført: Indklagede bestrider at skulle betale erstatning til klager. Indklagede har gennemgået alle punkter i købsaftalen med klager, så klager har hele tiden været klar over, at det er klagers eget ansvar - sammen med sin egen rådgiver/advokat - at få tegnet ejerskifteforsikringen før overtagelsen af ejendommen. Klager oplyste i forbindelse med underskrivelsen af købsaftalen, at hun ville indhente et alternativt ejerskifteforsikringstilbud for at se, om der kunne spares nogle penge i et andet forsikringsselskab. Klager underskrev dog tilbuddet, som indklagede havde indhentet for det tilfælde, at klager alligevel gerne ville have denne forsikring. Det blev herefter aftalt, at klager ville vende tilbage, såfremt indklagede skulle indsende det af indklagede indhentede tilbud til forsikringsselskabet. Klager vendte ikke tilbage herom. Først i marts 2011 rykkede klager for forsikringspapirerne. Indklagede indvilgede i at kontakte forsikringsselskabet for at se, om det var muligt at få selskabet til at tegne en forsikring, selvom overtagelsesdagen var passeret for længst, men uden held. Det bestrides, at indklagede ikke skulle have medvirket til udarbejdelse af en refusionsopgørelse. Indklagede har gentagne gange bedt sælger om diverse dokumenter til brug for refusionsopgørelsen, og disse er blevet sendt til advokaten. Advokaten har senere undskyldt over for indklagede, at advokaten har haft lang ekspeditionstid. Nævnet udtaler: Parterne har til sagen givet modstridende oplysninger om, hvad der blev aftalt vedrørende det ejerskifteforsikringstilbud, som indklagede havde fremskaffet, og klager havde underskrevet i forbindelse med handlens indgåelse. Nævnet kan på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om det var aftalt mellem parterne, om klager skulle vende tilbage til indklagede, såfremt tilbuddet skulle benyttes, eller om klager skulle vende tilbage til indklagede, hvis det ikke ønskedes benyttet. Uanset dette, finder nævnet det kritisabelt, at indklagede ikke inden overtagelsesdagen fulgte op over for klager vedrørende ejerskifteforsikringen. Nævnet kan imidlertid ikke afgøre, om klager havde tegnet ejerskifteforsikringen, hvis indklagede havde henvendt sig herom inden overtagelsesdagen, og nævnet må derfor afvise at tage stilling til, om det kan bebrejdes indklagede, at der ikke blev tegnet ejerskifteforsikring på ejendommen før overtagelsesdagen.

5 5 Nævnet har ikke tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, om det kan bebrejdes indklagede, at refusionsopgørelsen blev forsinket, hvorfor nævnet tillige må afvise at tage stilling til dette klagepunkt. Afvisningen af de to klagepunkter sker under henvisning til Vedtægter for Klagenævnet for Ejendomsformidling 14, stk. 2, ifølge hvilken bestemmelse nævnet kan afvise klager bl.a. på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger. Klager har oplyst, at klager og sælger aflæste forbrugsmålere og sendte aflæsningerne til indklagede, men at indklagede ikke sørgede for at videregive aflæsningsresultaterne til forsyningsselskaberne. Indklagede har ikke imødegået disse oplysninger, hvorfor nævnet lægger til grund, at det var indklagede, der skulle sørge herfor. Nævnet udtaler kritik af indklagedes undladelse af videregivelse. Da forsyningsselskaberne efterfølgende har modtaget oplysningerne og rettet i overensstemmelse hermed, finder nævnet ikke anledning til yderligere i den forbindelse. Konklusion: Som følge af kritikken skal indklagede betale klagegebyret på 700 kr. til klager inden 30 dage fra kendelsens dato. Da indklagede ikke løbende bidrager til nævnets drift via medlemskab af Dansk Ejendomsmæglerforening, skal indklagede, jf. 27 i Vedtægter for Klagenævnet for Ejendomsformidling, endvidere betale 9.200,00 kr. til nævnet for behandling af nærværende klagesag. Kendelsen offentliggøres, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen Formand