Landvindingen på Overgård kostede en konkurs

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landvindingen på Overgård kostede en konkurs"

Transkript

1 Landvindingen på Overgård kostede en konkurs Ved indgangen til 1960 erne tippede balancen mellem det gamle danske bondesamfund og fremtidens globale industrisamfund. Fuld beskæftigelse var en realitet, så vandringen af arbejdskraft fra land til by bare voksede og voksede. Karle og piger var trætte af at fodre svin og malke køer til en elendig løn de ville ind til byerne og arbejde på fabrik under ordnede lønforhold. Samtidig skabte overproduktion af landbrugsvarer stadig større vanskeligheder for landbruget og eksporten. I denne brydningstid gennemførtes i al stilhed et spektakulært landvindingsarbejde på det lave saltvand ved mundingen til Mariager Fjord. Det blev et af efterkrigstidens ganske få landvindingsprojekter på søterritoriet. Det blev også Danmarks sidste. Hverken Danmarks Naturfredningsforening eller Statens Naturfredningsråd nåede at opdage, hvad der foregik, før den knap 1000 hektar store landvinding var en realitet. For initiativtageren endte det eventyrlige projekt i personlig konkurs og tab af hele ejendommen. Projektmageren var den legendariske modstandsmand fra besættelsestiden, godsejer Flemming Juncker på Overgård Gods ved Mariager Fjord. Overgård Inddæmning Knap 1000 hektar lavvandet havområde inddæmmet Sidste inddæmningsprojekt til landbrug i Danmark. Gennemført uden statsstøtte, men manglende rentabilitet medvirkede til godsets konkurs tyve år senere. Forhandlinger i 1990 erne om retablering af naturforholdene, men opgivet som for kostbar i forhold til udbyttet. Søterritoriet øst for dæmningen er vildtreservat. Det inddæmmede areal indgår i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. Kortene er fra 1879 og Randers Kommune. Koordinater: , hektar gratis jord I april 1961 ansøgte Flemming Juncker Trafikministeriet om tilladelse til at anlægge»trafikdæmninger«fra land og ud til to småholme, Hesseltørre og Mejlplet, angiveligt for lettere at kunne udføre kørende kontrol med krybskytter ude på holmene. Reelt var der dog tale om at inddæmme området mellem holmene og land. Juncker havde sat sig i hovedet, at han ville dyrke korn bag dæmninger i det fladvandede Kattegat sydøst for fjordens udmunding. I ministeriet gennemskuede man Landvindingen på Overgård kostede en konkurs Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

2 Overgård Gods blev bygget i af adelsmanden og rigsråden Jørgen Lykke, der blev kaldt»danmarks Sidste Ridder«. Slægten Lykke besad godset indtil 1661, hvor det blev købt af generalløjtnant Friederich von Arenstorff, hvis efterkommere først skilte sig af med Overgård Gods i Her solgte Arenstorff-slægten godset til hofjægermester Adolf Frederik Holten Castenschiold. Tegningen er fra straks godsejeren. I Junckers erindringsbog»men morsomt har det været«fra 1983 indrømmer han selv sine skjulte hensigter:»kontorchef Skands så skævt på mig og sagde, at det så ud som en forberedelse til et inddæmningsprojekt, så hvorfor ikke diskutere dette med det samme, når det alligevel kunne forudses at komme. Hvis vi ville inddæmme, endda uden at søge om statstilskud dertil, måtte samfundet stille sig sympatisk dertil og lette sagen, hvor det var muligt.«det fik meget stor betydning, at Juncker på forhånd annoncerede, at han ikke ville søge statstilskud til projektet. Dels slap han for en langvarig sagsbehandling og flere år på venteliste tilladelsen kom med posten efter blot fem måneder, hvorefter arbejdet officielt kunne gå i gang, dels kunne godsejeren selv bestemme udformningen af dæmningerne og arbejdets afvikling. Det skulle vise sig, at han også slap for at diskutere ejendomsretten. Søterritoriet tilhørte ganske vist staten, men takket være kontorchefen i Trafikministeriet fik Juncker foræret arealerne uden diskussion. Til gengæld stod han alene med risikoen. Afgørende betydning har det sikkert haft for Juncker, at han kunne sætte arbejdet i gang med det samme, hvis han frasagde sig statstilskuddet. Godsejeren var af natur ingen tålmodig sjæl, og hans altid trængte kreditværdighed kunne sagtens bruge nogle hundrede hektar ny jord at belåne. Statsstøtte til godsets egen gravemaskine Det har næppe været af principielle grunde, at Juncker sagde nej tak til landbrugsministeriets penge, selvom han ofte tordnede mod selvsamme ministeriums»fordærvede«embedsmænd. Juncker havde tidligere modtaget betydelig statsstøtte til et landvindingsarbejde. I sommeren 1953 ansøgte han Statens Landvindingsudvalg om 50 pct. af kr. ( kr. i 2008-priser) til at inddæmme og afvande Færgeengen på 38 hektar under Overgård. Han fik hurtigt tilsagn om tilskuddet og slap også uden om ventelisten, fordi han tilbød at betale sin egen andel kontant. Helt ekstraordinært accepterede landvindingsudvalget, at Juncker selv optrådte som entreprenør og udførte arbejdet med godsets egen gravemaskine. Godsets halvdel kom han derfor til at indbetale til sig selv, samtidig med at han som entreprenør modtog de resterende 50 pct. fra staten. Ved at frasige sig tilskuddet til det nye projekt slap han for at lade det realitetsvurdere i Statens Landvindingsudvalg. Til gengæld gik han glip af den faglige rådgivning, der måske kunne have reddet økonomien i det dristige projekt. Den selvrådige godsejer nærede imidlertid stor foragt for moderne embedsmænd, som han anså for at være»fordærvede«og»usaglige«, f.eks. betragtede han Landbrugsministeriet som»stærkt politiseret«. Det politiske liv kaldte han»en force majeure af samme lunefulde natur som vejret og naturkatastrofer.«i sidste ende medførte denne stædige holdning hans personlige konkurs. Sidste strå brækker kamelens ryg I september 1961 fik Juncker Trafikministeriets skriftlige tilladelse til at inddæmme de første hektar af det østdanske vadehav ud for Overgård, men da havde hans gravemaskiner allerede arbejdet på projektet i fire måneder. Tilladelse eller ej godsejeren havde ikke kunne vente med at komme i gang. Selve arbejdet var gået strygende let, bortset fra et enkelt dæmningsbrud, men det gav bare ekstra blod på tanden, så i november 1962 søgte Juncker om tilladelse til at udvide projektet. Nogle hundrede hektar kom til i maj-september 1963, og omkring 500 hektar var under inddæmning, da han i juli 1965 søgte om og fik den sidste store tilladelse til at inddæmme yderligere 470 hektar. Projektet endte således med at omfatte i alt knap 1000 hektar, der mere 2 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Landvindingen på Overgård kostede en konkurs

3 end fordoblede Overgårds jordtilliggende. Det betød en væsentlig økonomisk styrkelse af godsets kreditværdighed. Samtidig ændrede projektet Danmarkskortet ganske radikalt. Mariager Fjords brede tragtformede udmunding i Kattegat blev reduceret til en smal kanal. Bortset fra udgifterne til landvindingen var den indvundne jord gratis for godsejeren. Til trods for at landvindingsloven fra 1953 i 1 fastslog at:»staten har ejendomsret til alle ved tørlægning udenfor havstokken opståede arealer«, så forærede Trafikministeriet arealerne til Juncker, kvit og frit. Af sagens akter i ministeriets arkiv fremgår det ikke, at man overhovedet har overvejet dette ejendomsretlige forbehold. Selv om jorden var gratis, blev inddæmningen alligevel alt for kostbar. I sin erindringsbog beskriver Juncker usentimentalt de fatale økonomiske konsekvenser af den sidste udvidelse af projektet:»i 1964 blev jeg dared [udfordret, forf.] til at beslutte inddæmning af endnu netto 700 tdr. land udover de 300 fra 1962 og de 700 fra Jeg havde lyst til det, og det var meget irriterende altid, når man holdt på Heilpletdiget mod NØ at høre spørgsmålet om, hvorfor det foranliggende areal ikke var taget med det var helt fladt og lå tørt ved lavvande 2 á km mod Ø og NØ. Jeg kunne have svaret, som det siden viste sig, at det netop var dette arbejde, der ville brække kamelens ryg.«ville ske en ringere»udluftning«af den temmelig forurenede fjord. Udpumpningen af vand fra det inddæmmede areal fandt man også»uheldigt«, da det næringsberigede drænvand kunne blive ført ind i fjorden. Endelig var man betænkelig ved, at endnu en opvækstplads for yngel af rødspætter og skrubber skulle gå tabt. Hvordan håndterede Trafikministeriet denne indsigelse? Ministeriets departementschef ringede straks til professor Helge Lundgren på Laboratoriet for Havnebygning på Danmarks Tekniske Højskole og bad ham om»ganske uformelt at se på mulighederne for ved ganske enkle ræsonnementer eller beregninger at imødegå de i fiskeriministeriets skrivelse [ ] fremførte påstande«. Lundgren indvilligede og fik tilsendt sagens akter. Fjorten dage senere kunne professoren svare, at det»ved teoretiske overvejelser vil være muligt at undersøge indflydelsen på fjordens saltholdighed etc. af den projekterede dæmning.«det kunne gøres meget hurtigt, men ville ikke være helt gratis; DTH-professoren vurderede, at»de samlede omkostninger vil andrage højst kr.«( kr.). Og så havde han altså ikke lovet, at undersøgelsen ville kunne bruges til at tilbagevise fiskeriministeriets påstande. Departementschefen må have skønnet, at sagen ikke var de penge værd; der blev i hvert fald ikke sat»overvejelser«i gang. Vildtbiologer gav grønt lys Hverken Statens Naturfredningsråd eller Danmarks Naturfredningsforening blev nogensinde orienteret om ansøgningen, endsige bedt om deres mening. Derimod anmodede Trafikministeriet om en udtalelse fra Vildtbiologisk Station, og stationen sendte straks to af sine feltbiologer til området. Den 8. juni 1965 besigtigede ægteparret Mette og Jørgen Fog området. Derudover kontaktede stationen to af egnens strandjægere, mens den lokale jagtkonsulent også søgte oplysninger hos to lokalkendte jægere. Imidlertid mente to af de fire adspurgte, at arealet var uden betyd- Godsejer-sønnen på Overgård, Henrik Castenschiold, fik i 1918 som 11-årig en jagtbøsse og skytte Knarreborg (personen til højre) tog sig af undervisningen i dens rette brug. Allerede samme efterår demonstrerede knægten, at han var en lærenem elev, da han nedlagde en af Danmarks allersidste havørne. Først i 2006 kom der atter ørne på Overgård, men nu var det et par kongeørne, der byggede rede. Parret ynglede og fik en unge på vingerne i Foto: Herregårdsliv 6. Nationalmuseet Fiskerne følte sig snydt Tilladelsen til de sidste 470 hektar fik Juncker dog ikke helt så gnidningsløst som ved de tidligere ansøgninger. Fiskeriministeriet slog sig i tøjret, bl.a. fordi de lokale fiskere i Hadsund protesterede. De følte sig efterhånden ført bag lyset. Den oprindelige tilladelse til en beskeden køredæmning ud til holmene havde jo udviklet sig til en særdeles omfattende tørlægningssag. I Fiskeriministeriets høringssvar blev det påpeget, at med inddæmningen»vil fjordens indløb blive indsnævret ganske betydeligt«, så der fremover Landvindingen på Overgård kostede en konkurs Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 3

4 Flemming Juncker ( ) var uddannet forstkandidat, men følte sig kaldet til at udtale sig om mange emner. For eksempel forsvarede han helt frem til sin død i 2002 nogle højst uortodokse og objektivt forkerte synspunkter på landbrugets forurening med kvælstof. Junckers selvvalgte rolle i den offentlige debat var hyppigt»rasmus Modsat«, der principielt påstod det modsatte af alle andre. Han blev fejret som en helteskikkelse af de liberalistiske kredse omkring selskabet Libertas, der gav ham Adam Smith-prisen i Billedet er fra Foto: Hedeselskabet. ning for fuglevildtet, mens de to andre mente, at det var af største værdi. Jagtkonsulenten havde selv et mere nuanceret synspunkt; han mente ikke, at den nye inddæmning ville skade fuglevildtet»nævneværdigt«, hvorimod de tidligere gennemførte inddæmningsarbejder havde ødelagt»yderst vigtige rastpladser.«på dette faglige grundlag konstaterede vildtbiologerne lakonisk, at Mariager Fjord betragtedes som en af de tre vigtigste rastepladser i Danmark for den yderst fåtallige verdensbestand af lysbugede knortegæs fra Spitsbergen, men at man ikke havde nogen form for observationer, der gjorde det muligt at vurdere inddæmningens betydning. Tvivlen lod de komme Juncker til gode, som det fremgik af konklusionen:»da man allerede er i gang med at bygge dæmninger, og da der ikke foreligger nogen dokumentation for, at området har afgørende betydning for andefuglene, anser Vildtbiologisk Station det for rimeligt, at inddæmningsarbejdet gennemføres.«underskrevet af mag. scient. Jørgen Fog og af Vildtbiologisk Stations leder, professor H.M. Thamdrup. Fiskeriministeriet gav sig også, da Juncker lovede at flytte udløbet for det udpumpede drænvand, så det blev sendt ud mod øst i Kattegat. Den 13. juli ekspederede Trafikministeriet den ønskede tilladelse til godsejeren. Fem måneder senere, den 6. december 1965, skrev Danmarks Naturfredningsforening til Trafikministeriet i anledning af, at man var blevet bekendt med»planer om inddæmning ved Godset Overgård«. Foreningen anmodede»det høje ministerium«om at få projektet forelagt til udtalelse, før ministeriet tog endelig stilling i sagen. Langt om længe var foreningen blevet opmærksom på det omfattende projekt, omend man ikke var helt på højde med den aktuelle situation. Overgård Gods går konkurs Den første afgrøde, Flemming Juncker fik til at gro ude på de inddæmmede sandflader, var vinterbyg i efteråret Trods navnet klarede byggen ikke vinteren. Sandflugt kvalte de grønne spirer. I det hele taget var sandflugten slem ved både byg og raps i de første år, da de åbne afvandingskanaler regelmæssigt føg til med strandsand. Saltskader på de gode jorder, våde somre og svampeangreb i rapsen gjorde yderligere livet besværligt på de nye marker, hvor rugen led under for meget vand, og senegræsset bredte sig. Sin natur tro havde Juncker udtænkt et særligt anlæg til at kontrollere vandstanden på de inddæmmede arealer. Gennem et indviklet system af åbne drænrender i en halv meters dybde og med tyve meters afstand ned over de nye marker skulle der i teorien kunne etableres en perfekt vandbalance med både afvanding og bevanding. Denne regulering krævede en meget nøjagtig timing, som imidlertid alt for ofte glippede i praksis. Den perfekte vandkontrol blev, ifølge Juncker, først opnået i 1981, netop som godset gik i betalingsstandsning. Det første, den nye ejer foretog sig, var imidlertid at kassere Junckers indviklede system. Han bestilte Hedeselskabet til at projektere et traditionelt dræningsprojekt. Efter Junckers egne oplysninger blev inddæmningsprojektet meget dyrere end beregnet, og det var den fejlkalkule, der til slut kostede ham ejendommen. Den samlede udgift, inklusiv dræningen i perioden , løb op i 5,5 mio. kr. (36,4 Overgård havde netop gennemgået en tiltrængt renovering, da hofjægermester Adolf Frederik Holten Castenschiold solgte godset i 1938 til Flemming Juncker. Prisen var en million kroner (30 mio. kr. i 2008-værdi), men Juncker erhvervede godset for en udbetaling på blot kr. ( kr. i 2008-værdi). Resten af livet som godsejer baksede han med den store gæld. 4 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Landvindingen på Overgård kostede en konkurs

5 Udover den statelige hovedbygning på Overgård er der i dag opført driftsbygninger på kvadratmeter. Dermed er Overgaard et af Danmarks største godser. Godset har 40 ansatte. I midten af 1980 erne tjente godset millioner af kroner på oplagring af korn, men denne lukrative indtægt forsvandt efter EU s landbrugsreform i Foto: Hunderup Luftfoto, aug skyder i alle retninger for at bortforklare fiaskoen: ressourcemangelhysteriet, for store visioner til danske forhold, tåbelige politikere, den umulige danske landbrugslovgivning, det høje renteniveau, de uforstående kreditinstitutioner, osv. Helt skåner Flemming Juncker dog ikke sig selv i forsøget på at bortforklare, hvordan det kunne gå så galt med Danmarks sidste landvindingsprojekt:»jeg spændte buen for højt, og gården blev for stor og jeg nåede ikke at færdiggøre mine visioner. Jeg kan nævne mange enkeltdispositioner, hvor jeg burde have sagt stop (bl.a. undgået 1965-inddæmningen) og mange tilfældigheder, der kunne have reddet situationen, men jeg erkender, at ansvaret for de første i rækken af tåbeligheder, der har bragt Overgård ud på det urolige hav, er mit eget.«overgård Gods har i dag opbygget et omfattende agroindustrielt anlæg på det inddæmmede areal, hvor godset behandler og deponerer spildevandsslam og kompost fra en række østjyske kommuner. På basis af godsets egen svinegylle og andet affald produceres hvert år syv mio. kubikmeter biogas, der vil kunne omsættes til 16 mio. kwh. Foto: Hunderup Luftfoto, aug mio. kr. i 2008-værdi), hvilket var 65 pct. mere end beregnet. Med renter og renters rente var gælden fordoblet i 1972, firedoblet i 1977 og ottedoblet først i Hertil kom tabsgivende drift af de nye arealer i hele perioden, som for en væsentlig del blev finansieret af driftsoverskuddet på den»gamle«ejendom. Som hovedårsagen til de økonomiske problemer pegede han selv på 1965-inddæmningen. Vi har dog kun Junckers egne forklaringer på den manglende økonomiske succes, da der aldrig er aflagt noget offentligt tilgængeligt regnskab for landvindingsprojektet. Efter tvangssalget af Overgård fremlagde Juncker sit defensorat i 1984 i den lille bog»en gård skifter hænder«. Det er et patetisk og tragisk dokument, hvor den 80-årige godsejer Planer om flere inddæmninger I efteråret 1978 havde den 74-årige Flemming Juncker luftet nye planer om at igangsætte yderligere inddæmninger. På det tidspunkt var godsejerens økonomi særdeles hårdt belastet. Reelt var han insolvent og hastigt på vej mod den personlige konkurs, der indtraf tre år senere. Episoden bestyrker mistanken om, at den forgældede godsejer betragtede inddæmning af nyt land som en genvej til at styrke sin kreditværdighed. Efter voldsomme protester fra de lokale fjordboere, der især frygtede de negative virkninger på vandkvaliteten i Mariager Fjord, opgav han dog alle planer. Men ikke uden de karakteristiske beklagelser over omverdenens uforstand.»når så mange mennesker uden kendskab til tingene engagerer sig så voldsomt imod sagen, gider jeg ikke gå videre med tanken«, erklærede Juncker i Aalborg Stiftstidende 27. december 1978, og han fortsatte:»jeg finder det karakteristisk for tiden, og ganske ejendommeligt, at jægere, fiskere, ja endog lodser og ornitologer har afgivet erklæringer om et projekt, som de aldrig har set«. Og han sluttede med denne salve: Landvindingen på Overgård kostede en konkurs Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 5

6 Flemming Junckers utraditionelle dræningssystemer er for længst erstattet af mere pålidelige anlæg, men ellers er de inddæmmede arealer ved Mariager Fjord fortsat i landbrugsdrift. I dag dækker Overgård Gods tre procent af arealet i sin hjemkommune, Randers. Godset har hektar jord, eller hvad der svarer til tdr. land. Foto: Hunderup Luftfoto, aug »Det er næppe tidligere set, at et projekt af denne art er faldet alene på protester fra dem, der erklærer sig, uden at have set sagens akter«. Jackpot på Overgård Efter Junckers betalingsstandsning og konkurs i 1981 blev det den hovedrige udlandsdansker, Alex Brask Thomsen ( ), der købte Overgaard Gods. Han erhvervede godset til sin datter og svigersøn, og ægteparret driver det den dag i dag. Hvad godsejer Flemming Juncker aldrig havde magtet, formåede den nye ejer. Allerede få år efter Junckers konkurs i 1981 skabte den nye godsejer, Peter Andersen, overskud på det store landbrug. Med forbløffende hurtighed opbyggede Peter Andersen»alle tiders forretning«bag dæmningerne mod Kattegat og Mariager Fjord, om end den ikke havde meget med regulært landbrug at gøre. Forretningen var så indbringende, at Børsens Nyhedsmagasin fandt det interessant at skrive om den. Artiklen, der hed»jackpot i dansk landbrug: Korn på lager«, blev bragt den 14. oktober Den blev indledt med et bibelcitat!»og så sagde han: Sådan vil jeg gøre: jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og der vil jeg samle alt mit korn og mit gods «-Lukas, kap 12,18.«Lignelsen om den rige bonde gentog sig i Grovvareselskaber og storbønder byggede deres lader endnu større for at huse de stærkt voksende mængder af overskudskorn i EF.»Det er den bedste forretning i dansk landbrug«, udtalte godsejer Peter Andersen til Børsens Nyhedsmagasin. I 1985 havde Peter Andersen bygget to lader på hver 8000 kvadratmeter. De kunne rumme ton korn og var straks blevet godkendt som lagerplads for EF-korn. I fyldt tilstand regnede Peter Andersen med, at investeringen ville forrente sig med»mere«end 50 procent. I de år høstede danske landmænd stadig flere tønder korn. Langt flere end der var marked for. I 1984 opkøbte EF dansk korn for 1,3 mia. kr. (2,3 mia. kr.) til interventionslagrene. Ti år tidligere var der kun blevet købt for 42 mio. kr. (186 mio. kr.). Takket være denne udvikling høstede foderstofbranchen og de store danske godser fyrsteligt i EF s kasse. Dette støttecirkus med EF-milliarderne ophørte i 1992, da hele systemet blev lagt om. For Overgård Gods betød det, at man i stedet investerede i svineproduktion, biogas og slamkompostering i større stil for de østjyske kommuner. Auken ville naturgenoprette det inddæmmede I 1990 erne voksede den politisk vilje til at rette op på nogle af fortidens synder. Overgård-inddæmningerne blev betragtet som en af dem. Skov- og Naturstyrelsen i Miljø- 6 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Landvindingen på Overgård kostede en konkurs

7 Dæmningerne mod fjorden og mod havet er forsynet med solidt funderede kørespor, hvor den fhv. godsejer Flemming Juncker fortsatte med at afpatruljere det inddæmmede landskab i flere år efter konkursen i ministeriet lod i 1996 det rådgivende ingeniør- og planlægningsfirma Carl Bro Energi & Miljø A/S undersøge mulighederne for»naturgenopretning af den ydre kog«på Overgaard Gods. Ønsket var at få et bud på, hvordan man kunne forbedre plante- og dyreliv og samtidig skabe oplevelser for borgerne på de 356 hektar, som 1965-inddæmningen omfattede. Det var altså kun en tredjedel af det inddæmmede areal, man ønskede at ændre anvendelsen på. Carl Bro-ingeniørerne kom med tre forslag. A og B gik ud på at skabe fugtige enge bag de eksisterende dæmninger ved at tillade en højere vandstand, mens C forudsatte, at havdæmningerne blev fjernet, så havet atter kunne overskylle arealerne. Forslagene A og B om at genskabe de fugtige strandenge i området gav god mening, da denne rige naturtype stort set var forsvundet langs Mariager Fjord. Siden 1870 var arealet med strandenge reduceret med 78 pct., viste en undersøgelse i 1982 fra det daværende Århus Amt. Den store inddigning af Helberskov-engene på nordsiden af fjorden under Anden Verdenskrig havde fjernet et meget stort areal, men tilbagegangen havde været særlig markant ved Overgård, fra mere end 800 hektar i 1870 til blot to (2) hektar i Da strandengen er en meget rig naturtype, betragtede Skov- og Naturstyrelsen tilbagegangen med stor alvor. Dertil kom, at flere særprægede og sjældne fuglearter, som havørn, sort stork og sandterne var blevet udryddet i området. Scenario C havde derimod som målsætning af genskabe naturforholdene, som de havde været før Alle Junckers anstrengelser med dæmninger, pumpehuse og køreveje skulle fjernes, hvorefter havets påvirkninger ville få lov til at slette de sidste spor. Kysten skulle overlades til naturens og havets dynamiske udformning. Stadig høj forurening af fjorden For forureningstilstanden i Mariager Fjord ville der paradoksalt nok ikke være noget at hente ved at ændre på forholdene. Ganske vist kunne Carl Bro-ingeniørerne beregne, at udledningen af kvælstof ville falde fra 5,4 tons til 1 ton årligt og fosfor fra 300 kilo til 40 kilo årligt, men det ville kun være for småting at regne i forhold til den samlede årlige belastning fra hele Mariager fjord med 850 tons kvælstof og 80 tons fosfor. Det helt centrale spørgsmål, om inddæmningerne har haft skadelig virkning på udskiftningen af det stærkt forurenede vand i fjorden, forsøgte rapporten også at belyse. Hvis Overgård-dæmningerne kunne gøres til en væsentlig komponent i det kompleks af faktorer, der havde ødelagt vandmiljøet i hele fjorden, ville man stå med et tungtvejende argument for et naturgenskabende indgreb. Her skal rapportens afsnit om»vandskifte i Mariager Fjord«citeres in extenso:»inddæmningen af Kog 65 indsnævrede i sin tid mundingen af Mariager Fjord markant. Dermed må vandskiftet i fjorden være blevet påvirket, især i højvandssituationer. Nordjyllands Amt har haft en formodning om, at påvirkningen bestod i et formindsket vandskifte af så stor effekt, at fjordens tilstand skadedes. Skadevirkningen kan dels bestå i mindskede vandstandssvingninger, idet højvander kun med forsinkelse og i afdæmpet form når ind i fjorden, samt i mindsket influx af relativt rent, salt og iltrigt Kattegatvand. Nordjyllands og Århus Amt har ladet en rapport udarbejde om ovenstående forhold, som konkluderer at dæmningerne formindsker vandskiftet. Rapporten har dog ikke kunnet kvantificere problemet.«eller sagt lige ud: det kan ikke påvises, at inddæmningerne har nogen større effekt. Trods den moderne afvandingsteknik, som i dag anvendes på det inddæmmede areal, vokser korn og tagrør livligt side om side. Landvindingen på Overgård kostede en konkurs Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 7

8 For dyrt Endelig var der spørgsmålet om, hvad det ville koste at gøre godsejer Junckers indgreb godt igen. Model A og B var lige dyre med 2,1 mio. kr. (2,7 mio. i 2008-kroner), mens scenarie C ville være markant dyrere med 8,3 mio. kr. (10,8 mio. kroner). Fælles for de to førstnævnte overslag var det dog, at der kun var tale om rene anlægsudgifter excl. moms. Forudsætningen ville være under alle omstændigheder, at Overgård Gods fortsat skulle eje og drive de inddæmmede arealer. Ved model C, hvor dæmningerne skulle fjernes, ville landbrugsmæssig drift ophøre. Rapporten beregnede derefter det forventede værditab for godset ved de tre forskellige modeller. Det var ganske betydelige tal, der kom for en dag. Model A ville koste godset 10,9 mio. kr. (14,1 mio. kr.) i værditab, mens model B løb op i ca. 11 mio. kr. (14,3 mio. kr.). Model C ville virkelig koste kassen, fordi ejeren mistede sin råderet over arealerne og dermed hele handelsværdien. Denne model svarede til et regulært salg af arealet, og prisen blev anslået til 16,2 mio. kr. (21 mio. kr.). Og så ville de mange millioner kun»tilbagekøbe«356 hektar af de ca hektar af det tidligere søterritorium, som Trafikministeriet forærede godsejer Juncker 30 år tidligere. Den daværende miljøminister Svend Auken tog over til Overgård Gods for at forhandle om Carl Bromodellerne, men der kom aldrig nogen handel i stand. I Miljøministeriet vurderede man, at samfundet ville få for lidt»natur«for pengene. I stedet for livfyldte strandenge med viber og rødben, gule vipstjerter og lillablomstrende strandasters anvendes den gamle godsejer Junckers dyrt betalte landvindingsarealer i dag som deponi for gylle og kompost og spildevandslam fra de østjyske kommuners rensningsanlæg. Lige uden for godsets domæne står denne imponerende mindesten for Flemming Juncker. Den blev afsløret 4. maj 2004, hvor præsten og folketingsmanden Jesper Langballe talte om den»kritiske vismand og den fødte høvding«, som det danske samfund kun kunne rumme i et eksemplar. Kilder Anonym: Overgaard Gods. Naturgenopretning af den ydre kog. Forundersøgelse. Carl Bro Energi & Miljø A/S, maj Forfatterens besøg på lokaliteten, 24. maj Gade, Sven Ove: Elefanten. En biografi om Flemming Juncker. Gyldendal s. Geckler, Rolf: Jackpot i dansk landbrug: Korn på lager. Børsens Nyhedsmagasin, Højrup, Ole: Tjenerskabet. Herregårdsliv 6. Beretninger fra århundredeskiftet. Nationalmuseet Juncker, Flemming: Men morsomt har det været. Gyldendal Juncker, Flemming: En gård skifter hænder. Gyldendal Ministeriet for Offentlige Arbejder, j.nr. C Nielsen, O. H. et al: Stor opgave på Overgaard. Vækst nr. 3, Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. 8 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Landvindingen på Overgård kostede en konkurs

9 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet ved Overgård-inddæmningerne, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 13 fuglearter (og racer), som er registreret fra Hejlplet/Hesletørv/ Yderkogene pr. 28. juli I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (2/2) Gråand (3/31) Hvidklire (1/4) Bomlærke (1/4) Fiskehejre (2/35) Rørhøg (3/4) Gul Vipstjert (1/2) Gravand (1/6) Blå Kærhøg (1/1) Stor Tornskade (1/1) Krikand (1/2) Agerhøne (1/2) Rørspurv (1/2) Herunder ses en oversigt over de 103 fuglearter (og racer), som er registreret fra Overgårds Dige kysten øst for, pr. 28. juli I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Rødstrubet Lom (1/2) Rød Glente (1/1) Småspove (10/63) Skærpiber (8/18) Lille Lappedykker (5/25) Havørn (1/1) Storspove (42/4838) Gul Vipstjert (7/8) Toppet Lappedykker (16/827) Rørhøg (10/10) Sortklire (5/7) Hvid Vipstjert (3/13) Sule (6/18) Blå Kærhøg (3/3) Rødben (39/491) Bynkefugl (1/1) Skarv (49/6331) Spurvehøg (1/1) Hvidklire (29/417) Stenpikker (7/10) Fiskehejre (36/240) Musvåge (12/24) Tinksmed 2/5) Sjagger (1/8) Knopsvane (27/253) Fjeldvåge (1/2) Mudderklire (16/116) Misteldrossel (3/8) Sangsvane (8/837) Fiskeørn (2/2) Stenvender (5/12) Kærsanger (1/2) Grågås (2/7) Tårnfalk (3/5) Almindelig Kjove (2/7) Rørsanger (7/13) Canadagås (2/74) Dværgfalk (2/2) Dværgmåge (1/2) Gulbug (1/1) Knortegås (44/3943) Vandrefalk (2/2) Hættemåge (7/5275) Gransanger (1/2) Gravand (47/5630) Agerhøne (2/3) Stormmåge (5/1305) Løvsanger (1/1) Pibeand (14/962) Vandrikse (1/2) Sølvmåge (3/280) Allike (1/100) Krikand (19/308) Strandskade (46/2282) Hvidvinget Måge (1/1) Sortkrage (1/1) Gråand (36/7114) Klyde (4/16) Svartbag (6/46) Gråkrage (3/650) Spidsand (6/15) Stor Præstekrave (29/271) Splitterne (21/375) Skovspurv (1/7) Skeand (1/1) Hjejle (10/429) Fjordterne (3/8) Grønirisk (2/30) Troldand (3/155) Strandhjejle (22/566) Havterne (10/436) Grønsisken (1/14) Bjergand (5/1294) Vibe (11/817) Dværgterne (7/12) Tornirisk (2/5) Ederfugl (37/35444) Islandsk Ryle (9/39) Gøg (2/2) Bjergirisk (8/871) Sortand (21/2012) Sandløber (1/5) Mursejler (2/12) Lille Korsnæb (2/2) Fløjlsand (9/189) Krumnæbbet Ryle (2/18) Sanglærke 4/26) Snespurv (6/177) Hvinand (37/5634) Almindelig Ryle (38/17659) Digesvale (2/3) Gulspurv (5/94) Toppet Skallesluger (41/2814) Brushane (1/2) Landsvale (6/235) Rørspurv (8/59) Stor Skallesluger (5/65) Dobbeltbekkasin (2/21) Bysvale (6/35) Bomlærke (5/36) Hvepsevåge (1/1) Lille Kobbersneppe (11/226) Engpiber (17/157) Herunder ses en oversigt over de 3 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Overgårds Dige kysten øst for. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Tidselsommerfugl (1/1) Ræv (1/2) Spættet Sæl (3/5) Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 9

10 Plantelivet ved Overgård Inddæmningen TBU 13b/9: Nørrekær og Treskelbakke Holm 1. Nørrekær. Hovedparten af Nørrekær er afvandet og beskyttes mod Mariager Fjord af et dige. Uden for diget findes smalle strandrørsumpe domineret af Tagrør, Harril, Rød Svingel, Smalbladet Kællingetand, Alm. Kvik og Tætblomstret Hindebæger og strandenge domineret af Strand-Annelgræs, Udspærret Annelgræs og Kveller. 2. Treskelbakke Holm med omkringliggende øer i Mariager Fjord består af et system af lave, græsbevoksede småøer, der er marine dannelser. En mindre del har været anvendt til græsning. Området er udlagt til vildtreservat. Vegetationen er domineret af salttolerante planter. Her forekommer Vadegræs (indplantet og optræder nu som dominant), Spyd-Mælde, Strand- Annelgræs, Kødet Hindeknæ, Strand-Trehage, Strand-Vejbred, Strand-Asters, Rød Svingel, Læge-Kokleare, Tætblomstret Hindebæger, Stilket Kilebæger og Strand-Malurt. Bevaring: Det er af stor botanisk betydning, at de typiske pionérsamfund på Treskelbakke Holm og omliggende øer bevares, da mange af disse planter har deres naturlige voksested her. Det er derfor ønskeligt, at græsning genindføres på de højere dele. Et forslag til plejeplan og beskyttelse er fremsat af Løjtnant og Wessberg (1983), der tillige opstiller en fyldig floraliste. Lokalitetskode: 1. Nørrekær: + K II r, 2. Treskelbakke Holm: + K I r-s (kategori I på grund af I- biotop: store, naturligt forekommende pionérsamfund) Kilder: se Wind TBU 13b/11: Bjerre 1. Det inddæmmede areal. Området rummer overvejende afvandede og intensivt opdyrkede enge samt flere plantager. Ud mod Mariager Fjord er rejst et havdige. Endnu kan de tidligere øer Mejlplet og Pletterne anes i terrænet som forhøjninger. Uden for dette dige findes nordvest for Pletterne rester af strandeng. Vegetationen domineres af Strand-Annelgræs, Strandgåsefod og Kveller tillige med Udspærret Annelgræs, Strand-Malurt, Sandkryb, Strand-Mælde, Kødet/Vingefrøet Hindeknæ, Læge/Dansk Kokleare, Harril, Rød Svingel, Alm. Hvene, Alm. Kvik, Vadegræs, Strand-Kogleaks, Tagrør samt Smalbladet Kællingetand(o). Fra det inddæmmede område foreligger tillige oplysninger om fund af Stakløs Hejre. 2. Inderhede Plantage er nåleskov med lysninger på tidligere hede. Her optræder Alm. Knopurt, Alm. Hvene, Nælde-Klokke, Liden Klokke, Djævelsbid, Krat- Fladbælg, Kær-Svovlrod, Pors, Bølget Bunke, Blåtop, Kvalkved, Lav Skorsoner, Tandbælg, Hedelyng, Alm. Kællingetand, Lyng- Snerre, Skovstjerne, Engelsk Visse, Skov-Angelik, Hunde-Viol, Alm. Ene, Rubus plicatus, den sjældne Rubus fioniae, Tidselkugle, Klokkelyng, Katteskæg, Gul Evighedsblomst, Gyldenlak- Hjørneklap, Udspærret Dværgbunke og Humle-Kløver. 3. Yderhede Plantage. Den 58 ha store Yderhede Plantage består udelukkende af nåleskov. Botaniske oplysninger foreligger i øvrigt ikke. 4. Arenborg Skov. Om sammensætningen af den 4 ha store Arenborg Skov (Overgård skovdistrikt) foreligger oplysninger ikke. Lokalitetskode: 2. Inderhede Plantage: + S-H-E II r-s Foreløbig lokalitetskode: 1. det inddæmmede areal: + K-E-B IV 0; 3. Yderhede Plantage: 0-+ S IV 0; 4. Arenborg Skov: 0 S IV 0 Kilder: se Wind DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Scanbird / Politiken Plus: Marokko

Scanbird / Politiken Plus: Marokko Scanbird / Politiken Plus: Marokko 11.3 18.3 2017 Audouinsmåger, sildemåger og ikke mindst eremitibisser ved Tinkertfloden 12.3. Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og flere af de mest bemærkelsesværdige

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

Bilag: Naturbesigtigelse

Bilag: Naturbesigtigelse POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 04-08-2015 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-7-15 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod.

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet Miljø, Vand & Natur Dato: 14. november 2008 J. nr.: 08/14186 Sagsbeh.: Kks Lokaltlf.: 9945 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk sikkerpost@99454545.dk www.bronderslev.dk

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1 Side 1 Holstebro Kommune Bilag Natura 2000 Konsekvensvurdering. Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01

Læs mere

DOF-Travel tur til Polen og Berlin

DOF-Travel tur til Polen og Berlin DOF-Travel tur til Polen og Berlin 8-11. juni 2017 Dansk Ornitologisk Forening Stefan Stürup og Alex Rosendal FORORD Turen blev gennemført med 14 deltagere og to ledere i to minibusser. Fly til Berlin,

Læs mere

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Kong Frederik den Anden var en entreprenant herre med smag for landvinding. På kongens bud blev der bygget dæmninger ved Slivsø sydøst for Hoptrup og

Læs mere

fugle ved kyst og hav

fugle ved kyst og hav t o t fugl vd kyst og hav.............................. - mal og gæt fugl Almindlig kjov Almindlig ryl Brushan Canadagås Dværgfalk Eddrfugl Fiskhjr Fjordtrn Fløjlsand Gravand Gråand Grågås Gråkrag Gråmåg

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

BILAG 1A OVERSIGT OVER UDPEGNINGSGRUNDLAG I DE BERØRTE NATURA OMRÅDER OG POTENTIEL BETYDNING AF ÆNDREDE GØDSKNINGSNORMER

BILAG 1A OVERSIGT OVER UDPEGNINGSGRUNDLAG I DE BERØRTE NATURA OMRÅDER OG POTENTIEL BETYDNING AF ÆNDREDE GØDSKNINGSNORMER BILAG 1A OVERSIGT OVER UDPEGIGSGRUDLAG I DE BERØRTE ATURA 2000- OMRÅDER OG POTETIEL BETYDIG A ÆDREDE GØDSKIGSORMER af øget næringsstoftilførsel på atura 2000-r ( ), herunder habitat-( ) og fuglebeskyttelsesr

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

Legind Sø som pionerprojekt

Legind Sø som pionerprojekt Legind Sø som pionerprojekt I tidernes morgen var Legind Vejle en fjordvig ud til Sallingsund. Siden stenalderen blev den afsnøret gennem naturlig landhævning og med strandvolde godt hjulpet af en vejdæmning

Læs mere

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 19. januar 2015 - Klostermølle og Mossø GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årets første tur gik til Klostermølle og Mossø med 14 deltagere. Turen startede 12.30 ved Klostermølle, hvor vi gik ned til papirtørreladen

Læs mere

Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej Blåvand

Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej Blåvand Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 1. februar 2016 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 4 SEPTEMBER - DECEMBER 2015 Tekst: Henrik Knudsen og John Frikke Så kom

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord

1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord 1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord Observatør: 1996/97/98/99/00/01/02/03: Jens Mortensen, /06/07/08/09: John Bang Jørgensen, /06/07/08/09: Karsten Christoffersen 16/5, 19/5 1996 11/6 2/4, 19/5 delvis

Læs mere