Ulykkesforskning forebyggelse

Transkript

1 & nyhedsbrev om Januar 2008 Ulykkesforskning forebyggelse nr. 25 jan årgang ISSN i dette nummer: [ side 2-3 ] Elektroniske kort Ved Ulykkes Analyse Gruppen i Odense forskes i brugen af kvadratnet. Bl.a. vil analyse af stedfæstede trafi k- ulykker indgå i projektet. [ side 4-5] Lær at svømme undgå drukneulykker Dansk Svømmeunion mener, at en væsentlig forudsætning for at undgå drukneulykker er svømme og livredningsfærdigheder. En ny duelighedsundersøgelse viser, at der er plads til forbedringer. [ side 6] International forskning [ side 7] Injury sektion i EUPHA Ved EUPHA konferencen 2007 i Helsinki var der møde i den nye injury and safety promotion sektion. Læs om mødets overskrifter. [ side 8 ] Kalender Foto: Nick Landbo Nytårsfyrværkeri 2006/ Antallet af alvorlige fyrværkeriskader er steget Flere kom til skade med fyrværkeri ved nytårsløjerne 2007/08 end året før, på trods af nye regler om mindre krudtmængde i fyrværkeriet. Skadestuerne behandlede ialt 264 personer i de to døgn 31. december og 1. januar 2008, heraf 49 med alvorlige skader, mod 40 det foregående nytår. Herudover sker ca % af fyrværkeriskaderne faktisk før selve nytårsaften, i løbet af december måned. Tal fra skadestuerne viser, at der de sidste år desværre er fl ere unge under 17 år, der kom til skade - en fjerdedel af de alvorligt tilskadekomne var således under 13. år. Der er derfor vigtigt at fastholde kampagner og kontrol og at have et særligt fokus på børn og unges adfærd. Kilder: Opgørelser fra Ulykke Analyse Gruppen og Center for Ulykkesforskning Begivenheder i 2008 EUPHA (European Public Health Association) har i 2006 oprettet en sektion om skadeforebyggelse og sikkerhedsfremme. Denne nye sektion blev for første gang præsenteret på EUPHA-konferencen i Det er en vigtig udvikling til fremme af forskning i ulykker og anden tilskadekomst vær derfor opmærksom på de årlige EUPHA-konferencer! Se omtale af EUPHA (side 7) i dette Nyhedsbrev. Forebyggelse af skader og fremme af sikkerhed er fortsat emner, som skaber opmærksomhed internationalt. I marts 2008 afholdes den 9. verdenskonference om Injury Prevention and Safety Promotion i Mexico. I årets løb fortsættes serien af Safe Community konferencer, dels den 7. nordiske konference i maj i Norge, dels den 17. internationale konference i oktober i New Zealand. Se mere om disse samt fl ere konferencer under Kalenderen i dette Nyhedsbrev. På nationalt plan sker fra januar 2008 vigtige ændringer i skaderegistreringen (som omtalt i Nyhedsbrevet af september 2007). Hermed forventes på sigt et bedre grundlag for skadeforebyggelse, herunder etableringen af et nationalt skaderegister. Vi håber at kunne bringe orientering om en positiv udvikling vedr. dette i årets løb.

2 Elektroniske kort - et stærkt instrument til bedre forebyggelse Nyt forskningsprojekt ved Ulykkes Analyse Gruppen skal belyse brugen af kvadratnet og visualisering Figur 1 Udsnit af trafi krelaterede ulykker der er behandlet på Middelfart skadestue i Kommunalreformen har entydigt lagt ansvaret for den umiddelbare forebyggelse hos kommunerne. For at varetage og prioritere forebyggelse er det nødvendigt at have et rationelt grundlag. Al god forebyggelse forudsætter (udover de nødvendige resurser), at man kan beskrive problemets størrelse og de mekanismer, der indgår. Et af de nyere instrumenter i arbejdet med dette er brug af elektroniske kort. Med vedtagelsen af en ændret skadestueregistrering fra 1. januar 2008, og mulighed for indberetning af stedfæstelse til Landspatientregistret fra juli 2008, må vi også udvikle metoder til bearbejdning af disse typer oplysninger. I mange år har de fynske skadestuer haft tradition for at indsamle oplysninger om, hvor trafi kulykker sker. Ud fra disse adresseoplysninger kan stedfæstelsen omformes til præcise kort-koordinater, en såkaldt geokode. Når geokoden er kendt, er det også muligt at vise data sammen med baggrundskort, se fi gur 1. Krav om anonymitet efter henvendelse til sundhedsvæsenet gør det problematisk at vise disse punktkort, fx for vold i familier eller ved selvmordsforsøg. Derfor skal der ske en form for gruppering af hændelserne, uden at der derved mistes væsentlige oplysninger. Forskning i brug af kvadratnet igangsat Ved Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital er der igangsat en udvikling på dette område. Forskningsrådet har bl.a. givet midler til et scholarstipendie, som skal fokusere på brugen af Det Danske Kvadratnet og visualisering. Kvadratnet betyder blot, at man afbilder oplysninger i kvadraterne, fx. 100x100m eller 10x10km, se fi gur 2. Håbet er, at kvadratnettet kan løse anonymiseringsproblemet, da informationen fortsat præsenteres rimeligt geografi sk præcist, men uden at enkeltpersoner kan udpeges, se fi gur 3. Data af en god kvalitet er en forudsætning for arbejdet med kvadratnettet. På baggrund af skadestuedata fra Fyn har vi tidligere vist, at ca. 95% af alle trafi kulykker kan stedfæstes mindst til strækning, og dermed til et kvadrat, hvis dette ikke er for lille. Det omtalte projekt skal nærmere afgrænse med hvilken præcision, vi kan arbejde. Visualisering i kvadratnet kan også anvende nævner oplysninger, fx antal indbyggere, aldersfordeling, økonomi eller uddannelsesniveau. Se fi gur 4. For at overholde anonymisering, har Danmarks Statistik fastlagt at et givet kvadrat skal indeholde mindst 50 husstande. Når dette ikke er tilfældet må fl ere kvadrater lægges sammen. Vores projekt er nået dertil, at vi har et begyndende overblik over de sidste mange års stedfæstede data på trafi kområdet, således at ca trafi kulykker kan indgå i analyser. Men hovedprojektet vil i første omgang udvikle visualiseringsprincipper og vi vil vurdere disse teoretisk ud fra kendte udviklinger i forekomst af ulykker og selvmord. Fx. vil vi inddrage udviklingen i selvmordsforsøg fra , hvor tendensen var stigende for piger fra år, men faldende for andre aldersgrupper. Når projektet er nået videre vil vi orientere igen.

3 Jens Lauritsen, overlæge og Dennis Hansen stud. med. Ulykkes Analyse Gruppen ved ortopædkirurgisk afd., Odense Universitetshospital Figur 2 Røde kryds angiver stedfæstet trafi ktilskadekomst og sorte kryds personer, boende i området. Arealet bag det grønne kvadratnet indgår i de øvrige fi gurer. Figur 3 Det lille kvadratnet fra Figur 2, med hhv. antallet af ulykker og borgere indlagt i kvadratnettet. 3 Figur 4 Antal ulykker divideret med befolkningen viser muligheden for at indarbejde baggrundsvariable. Værdierne er alene en illustration og bør ikke tolkes.

4 Ide Kristine Vang, leder af livredningssektionen og livredningsdommer Sanne Høck Just, konsulent og livredningsdommer Dansk Svømmeunion Lær at svømme 4 Hvert år dør danskere som følge af drukneulykker. Alene i juli måned i 2007 omkom 10 mennesker i forbindelse med badeulykker. De tragiske dødsfald skaber naturligvis diskussion om årsagerne til ulykkerne, og hvad der kan gøres for at mindske antallet i fremtiden. Ofte bliver fraværet af livreddere og danskernes manglende kendskab til badesikkerhed fremhævet som forklaringer på, hvorfor, det går så galt. Dansk Svømmeunion er enig i, at livreddere og kendskabet til badesikkerhed er vigtige når det handler om at forebygge drukneulykker. Den afgørende forudsætning for at undgå drukneulykker handler imidlertid om danskernes færdigheder mht. svømning og livredning. Netop derfor lyder det første baderåd da også: Lær at svømme. Det er selvfølgelig vigtigt at pointere, at selvom danskerne har gode svømme- og livredningsmæssige færdigheder vil der stadigvæk opstå drukneulykker. Dansk Svømmeunion er dog sikre på, at såfremt danskernes svømmeduelighed var bedre ville antallet af drukneulykker også være lavere. Dansk Svømmeunion har længe haft et stort ønske om at fi nde ud af, hvor gode danskernes svømme- og livredningsmæssige færdigheder er og derfor fi k unionen i foråret foretaget en befolkningsundersøgelse (duelighedsundersøgelse) der belyser dette. Undersøgelsen blev foretaget af analyseselskabet Epinion. Konklusioner fra duelighedsundersøgelsen: 95 procent af den danske befolkning giver udtryk for, at det er vigtigt at kunne svømme. I praksis kan fl ere end hver tredje dansker ikke svømme 200 meter, som er den nordiske defi nition på svømmeduelighed. 96 procent af den danske befolkning giver udtryk for, at det er vigtigt at kunne redde en person i land. I praksis mestrer hver tredje dansker ikke nogen livredningsfærdigheder, og hver anden dansker er ikke i stand til at redde (bjærge) et andet menneske. Hele duelighedsundersøgelsen kan downloades på Dansk Svømmeunions hjemmeside Danskernes svømme- og livredningsfærdigheder bør styrkes Ovenstående tal viser med al tydelighed, at indsatsen for at begrænse antallet af drukneulykker ikke kun bør handle om at udbrede kendskabet til baderåd og skaffe fl ere livredningsstationer til danske strande. Der er behov for indsatser, som kan forbedre danskernes almene svømme- og livredningsfærdigheder. Dansk Svømmeunion mener, at en forbedring af danskernes svømmeog livredningsfærdigheder kræver følgende: 1. Alle børn skal modtage svømmeundervisning i skolen eller i skoleregi (SFO eller lignende). Kun via skolen har 8 ud af 10 danskere føler sig trygge i åbent vand. Anderledes ser det ud for børnene. Hvert andet barn føler sig ikke lige så tryg ved at færdes ved det åbne vand som i en svømmehal. Svømmeundervisningen i skolen er afgørende for, hvor mange gode svømmere der er både blandt børnene og i befolkningen under ét. 81 % af forældrene mener, at det er vigtigt, at deres børn via skoletilbud lærer at svømme. Epinion Capacent, april 2007 vi mulighed for at nå ud til alle samfundsgrupper. Stadig fl ere kommuner vælger svømmeundervisningen fra, fordi det ofte er relativt dyrere (og mere besværligt) at få transporteret børnene fra skole til svømmehal frem for at gennemføre almindelige idrætstimer på skolen. Kommunerne bør opprioritere svømmeundervisningen, og hvis det af ressourcemæssige årsager er svært at lægge svømmetimerne i skoletiden, kunne kommunerne eventuelt tilbyde svømning efter skoletid i samarbejde med den lokale svømmeklub. Danmark har 7314 kilometer kystlinje og danskerne holder meget af at tage til stranden, når vejret tillader det. Derfor er det også Dansk Svømmeunions holdning, at alle børn har ret til at lære at svømme, så de med større sikkerhed kan færdes i og ved vandet.

5 Fotos: Nicholai Just undgå drukneulykker 2. Lærere og pædagoger skal være klædt på til at kunne undervise i såvel svømning som livredning. I dag berører svømmelæreruddannelsen kun livredning i begrænset omfang. Endvidere er formålet med undervisningen primært at sætte lærerne i stand til selv at kunne yde livredning. De lærer derimod ikke, hvordan man kan undervise andre i livredning. Dansk Svømmeunion vil arbejde for, at lærerne i fremtiden vil være i stand til at undervise i livredning, og hvad man skal være opmærksom på, når man eksempelvis bader i havet. Dansk Svømmeunion lancerede i starten af året en dvd Når børn lærer at svømme som skal være med til at styrke svømmeundervisningen i skoler og i Dansk Svømmeunions medlemsklubber. Unionens samarbejdspartner TrygFonden, har udsendt dvd en til samtlige skoler i landet. Dvd en kan nu købes for 100 kr. + forsendelse hos Dansk Svømmeunion: tlf eller på svoem@svoem.dk. 3. Der skal sikres bedre adgang til (bedre) svømmehalsfaciliteter. Befolkningen angiver i duelighedsundersøgelsen dårlige svømmehalsfaciliteter og for lang afstand til faciliteterne som de primære forhindringer for at lære at svømme. Mange svømmeklubber er ofte nødt til at afvise borgere som nye medlemmer, fordi klubberne ikke har adgang til svømmehalsfaciliteter i den udstrækning, det er nødvendigt. Årsagen er, at hallerne drives som indtægtsdækket virksomhed, hvorfor halinspektørerne af økonomiske årsager reserverer mange timer til offentlig åbningstid. Hvis landets svømmeklubber skal kunne gøre en ordentlig og seriøs indsats her, og hvis danskerne skal opleve at mulighederne for at lære at svømme reelt er til stede, kræver det anderledes prioritering fra det offentliges side: De ofte nedslidte svømmehalsfaciliteter bør forbedres og svømmeklubbernes adgang til haltid udvides. Dansk Svømmeunion vil sammen med TrygFonden fortsat arbejde for, at stadig fl ere danske badestrande bliver bemandet med livreddere og at kendskabet til badesikkerhed øges. Herudover har Dansk Svømmeunion skrevet til alle landets kommuner med henblik på en dialog om danskernes svømmeduelighed. Vores håb er, at alle politiske beslutningstagere og relevante instanser i øvrigt, vil arbejde sammen med os om at forfølge ovenstående punkter med henblik på at sikre, at den danske befolkning i fremtiden vil kunne leve op til det første og vigtigste baderåd: Lær at svømme! Ønsker du yderligere informationer om Dansk Svømmeunions arbejde er du meget velkommen til at kontakte livredningskonsulent Sanne Høck Just på telefon eller på følgende sh@svoem.dk Dansk Svømmeunion er det tredje største specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund med 205 medlemsklubber og medlemmer. Dansk Svømmeunion beskæftiger sig med følgende vandaktiviteter: svømning, udspring, synkro, vandpolo og livredning. Dansk Svømmeunion vil arbejde for at skabe optimale rammer for en vandidræt, hvor der er plads til at lege, at svømme og at vinde, ved at: FAKTA Udvikle bredden i idrætten gennem de aktiviteter vi tilbyder til glæde for alle Sikre rammerne for elitesporten, så vi kan markere os som en stærk svømmenation på det internationale plan både målt på vores resultater og måden vi udvikler eliten på Arbejde for at alle kan færdes med glæde og sikkerhed i vandet Skabe et fællesskab, der bygger på dialog mellem medlem og organisation Være en synlig og respekteret aktør i idræts- og sundhedsdebatten Dansk Svømmeunion blev stiftet den 6. april 1907 og havde dermed 100 års jubilæum i

6 Et vindue til verden 6 Lohmander LS et al. The long-term consequence of anterior cruciate ligament and meniscus injuries: osteoarthritis. Am J Sports Med 2007;35: Department of Orthopaedics, Clinical Sciences Lund, Lund Universitet, Sverige. Stefan.lohmander@med.lu.se Studiet gennemgår litteraturen på området mhp. at beskrive langtidskonsekvenserne af skader på forreste korsbånd og menisk-læsioner og årsagen til den store variation i udfaldet efter operation/ behandling. Korsbånds- og meniskskader er hyppige hos atleter såvel som i den brede befolkning. Halvdelen af de tilskadekomne udvikler smerteplagende gigt og nedsat bevægelighed ca.10 til 20 år efter diagnosen er stillet. Studiet påpeger, at der mangler evidens til støtte for virkningen af kirurgiske indgreb for at forebygge gigt. de Bekker-Grob EW, et al. Towards a comprehensive estimate of national spending on prevention. BMC Public Health 2007;20(7):252 Department of Public Health, Erasmus MC, Rotterdam, Holland. e.debekker@erasmusmc.nl Detaljeret information om de nationale udgifter til forebyggelse er afgørende for udviklingen af sundhedspolitikker og evalueringen heraf. Artiklen giver på denne baggrund et overblik over udgifterne til forebyggelse i Holland. Undersøgelsen viser, at forebyggelsesaktiviteterne i 2003 i alt beløb sig til 12,5 milliarder Euro; heraf var 20% inkluderet i den nationale sundhedsøkonomi (NHA). Størstedelen af udgifterne var målrettet forebyggelsen af smitsomme sygdomme (34%) herefter kom udgifter til forebyggelse af akutte skader International forskning (29%). Konklusion: De totale udgifter til sundhedsrelateret forebyggelse er meget højere end normalt rapporteret, pga. inklusionen af udgifter til forebyggende aktiviteter, der rækker ud over sundhedsudgifterne. Tildelingen af ressourcer til forebyggelse, særligt de høje omkostninger ved sundhedsbeskyttelse og de lave omkostninger til sundhedsfremme, bør undersøges mht. til deres effektivitet i forhold til omkostningerne. Holtslag HR et al. Long-term functional health status of severely injured patients. Injury 2007;38(3): Rehabilitation Centre De Hoogstraat, Utrecht, The Netherlands. h.r.holtslag@umcutrecht.nl Studier af alvorlige traumers konsekvenser har traditionelt fokuseret på mortalitetsrater. I dette prospektive studie undersøges sundhedsstatus op til1½ år efter ulykke hos en stor, uselekteret gruppe af patienter, der er kommet alvorligt til skade i en ulykke. Resultater: 249 mænd og 86 kvinder deltog i undersøgelsen. Tre ud af fi re patienter var skadet i trafi kulykke og indlæggelsestid var i gns. 25 dage. De fl este funktionsbegrænsninger var relateret til arbejdsduelighed, de daglige gøremål i hjemmet, rekreation og fritidsbeskæftigelser og opmærksomhed. Traumatiske hjerneskader, skader på rygsøjlen og skader på ekstremiteterne var prædiktor for psykosocial og fysisk funktionsniveau et år efter ulykken. Den væsentligste prædiktor var dog alder og ledsagesygdomme. Poppius E et al. The sense of coherence and risk of injuries: role of alcohol consumption and occupation. J Epidemiol Community Health Jan;62(1): Tampere School of Public Health, FIN University of Tampere, Tampere, Finland; esko.poppius@uta.fi Studiet tester hypotesen om, at individer med en stærk oplevelse af sammenhæng (SOC) har færre ulykker og undersøger samtidig hvilken rolle alkohol og erhverv spiller i denne forbindelse. Design: 4405 midaldrende mænd i beskæftigelse, som deltog i Helsinki Hjerteundersøgelserne, blev fulgt op til Artiklerne er udvalgt af redaktionen 8 år efter udskrivelse. Resultat: Oplevelsen af sammenhæng var omvendt associeret med en høj risiko for ulykker med en signifi kant 25% lavere incidens i den højeste tertil af SOC (7,6 pr 1000 personår) sammenlignet med den laveste (10,2 pr 1000 personår). Sammenhængen forbliver signifi kant når der tages højde for alder, men ikke når der tages højde for alkoholindtag og erhverv. Hurson C et al. Pediatric trampoline injuries. J Pediatr Orthop Oct-Nov;27(7): Our Lady s Children s Hospital, Crumlin, Dublin, Irland. conorhurson@hotmail.com. Anvendelsen af havetrampoliner i private hjem er steget dramatisk de sidste 10 år, det samme er antallet af tilskadekomne børn. Studiet belyser børns trampolinulykker vha. tre måneders data (sommer 2005) fra et hospital i Irland i alt 101 børn. Resultat: Gns. alderen var 8,5 år, 55 af børnene havde pådraget sig frakturer, 38 bløddelsskader, 10 hoved/nakkeskader. 20 personer blev indlagt og havde i alt 71 sengedage. De fl este børn hoppede på trampolinen samtidig med mindst en anden person (57%). Konklusion: At hoppe på trampolin er en højrisiko aktivitet med potentiale for betydelige skader. At være mere end én person på trampolinen udgør en stor risikofaktor for skader, hvor den letteste person er 14 gange mere udsat for at pådrage sig skader end den tungeste person på trampolinen. Aygencel G et al. Review of traffic accident cases presenting to an adult emergency service in Turkey. J Forensic Leg Med Jan;15(1):1-6. Epub 2007 Sep 10. Gazi University Faculty of Medicine, Department of Emergency Medicine, Besevler, Ankara, Turkey. Studiet undersøger risikofaktorerne ved trafi kulykker i Ankara. Analysen baseres på skadestuedata fra et hospital i Ankara i en 3 måneders periode (martsmaj 2006) med hensyn til alder, køn, transport til hospitalet, læsionstype, alkohol mv. Resultater: 8800 patienter blev bragt til skadestuen i perioden. 262 (3%) af disse havde pådraget sig skader i en trafi kulykke. 61,8 % var mænd. Unge under 25 år stod for de fl este kontakter (27,9%). Godt 60% blev bragt til hospitalet vha. ambulance. De fl este patienter havde fl ere (multiple) skader. Alkohol var involveret i 59,6 % af tilfældene.

7 Af Ham/SIF Om EUPHA The European Public Health Association, (EUPHA) er en paraplyorganisation for public health foreninger i Europa. EUPHA blev grundlagt i 1992 og er en international, tværdisciplinær videnskabelig organisation, som samler omkring folkesundhedseksperter til de årlige EUPHA konferencer. EUPHA har sektioner der breder sig over et bredt spektrum af temaer inden for folkesundhed. D.16 november 2006 blev sektion om skadesforebyggelse og sikkerhedsfremme dannet. Injury and safety promotion har fået egen sektion i EUPHA - Input fra sektionsmødet ved EUPHA konferencen i Helsinki 2007 Samarbejde med andre sundshedsprofessionelle inden for folkesundhed, gabet mellem øst- og vesteuropa og engagement i policy arbejdet på EU-niveau. Alle var punkter der blev debatteret på mødet i den nyligt etablerede ulykkessektion i EUPHA. Formanden er Johan Lund, direktør i Norwegian Safety Forum i Norge. Mødet handlede i høj grad om at bestemme sektionens arbejdsområder, formål og fokus. Der var en åben diskussion om arbejdsplanen for de næste to år. Omdrejningspunktet for debatten var, hvor sektionen kan gøre en forskel i et europæisk folkesundhedsperspektiv. Det kom der fl ere bud på. At skabe link til andre public health professionals var et af buddene, da vi deler de samme målgrupper og bruger de samme netværk. Et andet bud gik på, at da sektionen repræsenterer hele Europa kan den være med til at udføre og præge policy arbejdet på EU niveau. Konkret blev der taget initiativ til, at formanden, Johan Lund fra Norge, kontakter alle europæiske Pulich Health Associations med spørgsmålet om hvordan ulykkesforebyggelse og sikkerhedsfremme indgår i deres arbejde og om de har repræsentanter for skadeområdet i deres organisationer. Derudover var der en særlig interesse blandt deltagerne for gabet mellem øst- og vesteuropa, hvad angår skader, og der blev nedsat en arbejdsgruppe med fokus på dette emne, med Johan Lund som koordinator. Et nyhedsbrev vil bringe nyt fra sektionen to gange om året. Man kan blive medlem af sektionen ved at tilmelde sig på EUPHAs hjemmeside under register here for the EUPHA database. nsf/wwwvwcontent/l2apollo.htm Info: yderligere oplysninger om den nye sektion kan findes på Kort nyt Trafikforskningspris til en yngre forsker Forsker du i trafi k eller transport og er du født i 1970 eller herefter? Ja, så kan du måske komme i betragtning til Trafi kforskningspris 2008 for yngre forskere. En testementarisk gave fra professor P.H. Bendtsen, som var professor i trafi k ved DTU fra 1949 til 1977, har gjort det muligt at oprette en fond, hvis formål det er at uddele denne pris. Normalt uddeles prisen hvert andet år, men konferencen Trafi kdage på Aalborg Universitet har tilbudt at bidrage med supplerende midler, så prisen fremover, som forsøg, vil blive uddelt hvert år. Ansøgningen skal indsendes inden 1. april og medfølges af en artikel eller et resumé på 10 sider af et videnskabeligt arbejde. Info: Læs mere om prisen og ansøgningspraktikaliteter på Kommunerne til kamp mod ældres faldulykker 52 kommuner har i januar fået tilsendt seks foldere specielt stilet til ældre, med det formål at forebygge faldulykker. Hvert år dør 1350 ældre mennesker som følge af fald, og det vurderes at der årligt sker faldepisoder blandt ældre mennesker i Danmark. Fald blandt ældre har ofte store menneskelige og økonomiske konsekvenser, og derfor har Sund By Netværkets temagruppe taget initiativ til at at udarbejde pjecerne, som alle netværkets kommuner får tilsendt til videreformidling til ældre borgere via borgerservice, hjemmebesøg, biblioteker, praktiserende læger, fysioterapeuter mv. Folderne følges i 2008/09 op af arbejdet med den gode kommunale model for faldforebyggelse. Info: Yderligere kontakt: Formanden for temagruppen Ældres Faldulykker. Hanna Vestenaa (Holbæk Kommune) tlf have@holb.dk Folderne kan købes hos Komiteen for Sundhedsoplysning. APOLLO policy briefings APOLLO er, udover at være navnet på USA s første månelandingsprogram og et kendt rejsebureau, også titlen på et EU projekt, der skal indsamle og formidle viden om strategier og best practices for at reducere ulykker. Projektet begyndte i 2005 og løber til udgangen af I løbet af 2008 vil projektet udgive ni såkaldte policy briefi ngs med viden og anbefalinger på hver deres område. Disse briefi ngs er særligt målrettet politikere, planlæggere og sundhedsfaglige personer. De første tre briefi nger er publiceret og med følgende emner: 1.The role of public health in injury prevention, 2. Developing national policy for injury prevention. 3. Inequality in injury risk. Formålet med APOLLO kan beskrives i to overordnede målsætninger: 1. At tilvejebringe evidens for de sundhedsmæssige og økonomiske belastninger som skyldes ulykker, herunder udvikling af letmålelige indikatorer. 2. At komme med anbefalinger til hvordan man nedbryder barriererne for at anvende best practices og de mest effektive policies til at nedbringe de hyppigst forekommende ulykker i EU-landene. APOLLO-projektet har samlet en bred kreds af forskere og folkesundhedsfaglige personer med ekspertise i ulykkesforebyggelse til i fællesskab at løfte opgaven. Projektledelsen er på græske hænder og dette er formentlig baggrunden for valget af projektets pompøse navn. Info: Man kan læse mere om Apollo-projektet og dets 6 arbejdsgrupper på eu.com/csi/eurosafe2006.nsf/wwwvwcontent/l2apollo.htm og de første tre policy briefings er tilgængelige under arbejdsgruppe 6 s (WP6) side om dissemination: eu.com/csi/eurosafe2006.nsf/wwwvwcontent/l4policybriefings.htm 7

8 Kalenderen Konferencer Rådet for Større Færdselssikkerheds Årsmøde 2008 Experimentarium, Hellerup 25. februar th World Conference on Injury Prevention and Safety Promotion Merilda, Mexico marts th Nordic Safe Community Conference Oslo, Norge, maj peter.koren@chello.no Trafikdage 2008 Aalborg Universitet, august Sund By Netværkets Sommerhøjskole Køge, september Løbende opdatering på: Folkesundhedsdage september Sted er endnu ikke fastlagt. Når programmet foreligger kan det læses på dk K olofon 4 th International Conference - Workingonsafety.net Kreta, Grækenland, 30. september - 3. oktober nd European Conference on Injury Prevention and Safety Promotion Paris, Frankrig Oktober International Healthy Cities Conference Zagreb, Kroatien okotober Løbende opdatering på: 17 th International Safe Community Conference Christchurch, New Zealand, Oktober Iscc08/Welcome/ 16 th European Conference on Public Health. I-health: Innovation and health in Europe Lissabon, Portugal 6-8. november EUPHA_Lisbon_2008_First_announcement.pdf K urser Ph.D. Course Sixth international course on Safety research /week 2 Palanga, Litauen 30. Marts - 4 April 2008 Course Secretariat: pirjo.turtiainen@ ttl.fi 2 nd International Master s Degree Programme in Public Health Sciences: Safety Promotion. August juni Internet lars-gunnar.horte@ki.se Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i pa pir - version og på internettet: Ønsker du at modtage en elek tro nisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjem mesiden. Ønsker du at modtage papirversionen bedes du maile til: ham@si-folkesundhed.dk Nyhedsbrevet er udgivet af: Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1399 København K Tlf.: Telefax: Redaktion: Kommunikationsmedarbejder: Hanne Møller, m.fl. Grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Trykkeri: Kailow Tryk 9. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline, næste nummer: 7. april 2008 Næste nr. udkommer i maj 2008 Oplag: 800 ex. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med af sender -navn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: ham@si-folkesundhed.dk Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.