International rientering

Transkript

1 Forår 2013 International rientering Danmark følger europæisk trend De offentlige arbejdsgivere i mange europæiske lande udnytter den økonomiske krise som anledning til at droppe dialogen med fagbevægelsen. Lønnedgang, forlængelse af arbejdstiden og generel forringelse af arbejdsvilkårene har i flere år været hverdag for offentligt ansatte - de fleste steder som diktat og uden forudgående forhandling. Dette billede er nu yderst genkendeligt på dansk grund, vi har blot haltet lidt bagefter i udviklingen. En kommisionsrapport tegner et rosenrødt billede af Danmark, baseret på forældede data Kommissionen har i sin seneste økonomiske rapport Industrial Relations in Europe analyseret krisens indflydelse på relationerne mellem arbejdsmarkedets parter i Europa. Rapporten blev færdiggjort i december 2012, så det dramatiske forår i Danmark er ikke afspejlet i rapporten, der betegner forholdene på arbejdsmarkedet i Danmark som harmoniske. Offentlige arbejdsmarkedsrelationer Det offentlige arbejdsmarked har ifølge rapporten en række særpræg i forhold til det private arbejdsmarked: Staten er som offentlig arbejdsgiver en del af arbejdsmarkedsrelationen; men er samtidig med til at sætte den politiske ramme for denne relation. Forskel på tjenestemænd og overenskomstansatte. Stor forskel i organisationsgrad Mange landes lovgivning begrænser mulighederne for faglige kampskridt. Det europæiske billede Rapporten konkluderer, at relationerne på det offentlige arbejdsmarked i Europa er en mosaik af forskellighed, men rapporten placerer alligevel medlemslandene i fem grupperinger. De nordiske lande. Stor offentlig sektor. Høj andel af overenskomstansatte. Meget høj organisationsgrad. Få begrænsninger af faglige kampskridt i forbindelse med overenskomstforhandlinger, men med effektive forligsmekanismer Retstatslandene: (Tyskland, Frankrig og Østrig samt delvist Benelux): Høj andel af (stats)tjenestemænd. Store begrænsninger i retten til kollektive overenskomstforhandlinger og til faglige kampskridt for tjenestemænd. Organisationsgraden strækker sig fra lav i Frankrig til middelhøj i Tyskland og Østrig. De sydeuropæiske lande (Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Malta og Cypern). Denne gruppe er mindre sammenhængende end de to foregående. Strejkeretten er generelt sikret, omend elementer i ansættelsesvilkårene (i nogle lande fx løn) er unddraget overenskomstforhandlinger.

2 De øst- og centraleuropæiske lande: Lille offentlig sektor. Generelt svage fagforeninger. Især i centraladministrationerne er der et fravær af kollektive forhandlinger. Storbritannien: Der er ingen generel skelnen mellem tjenestemænd og andre offentligt ansatte. Ingen begrænsninger på organiserings- eller strejkeretten. Området er i stort omfang dækket af overenskomster, men forhandlingerne er decentrale. En vist brug af resultatløn. Så kom krisen Krisen har påvirket de europæiske arbejdsmarkedsrelationer på følgende måder: Ensidige indgreb (unilateralisme) Med argumenter som krisen kræver hurtig handling har mange regeringer gennemført drastiske nedskæringer. Især i retstatslandene og de øst- og centraleuropæiske lande, hvor regeringerne har den formelle ret til ensidige beslutninger, er denne ret blevet udnyttet. Men også i flere lande med tradition for kollektive forhandlinger blev fagforeningerne enten ikke inddraget eller oplevede manglende indflydelse (Storbritannien, Spanien, Grækenland, Italien). Centralisering af løndannelsen. Hvor tendensen tidligere mange steder var decentral løndannelse, fører centrale nedskæringstiltag, der rulles mere eller mindre udifferentieret ud over hele den offentlige sektor, til en reel recentralisering af beslutninger mht. løn. Den offentlige sektors særkende. Mht. den offentlige sektor identificerer rapporten to modsatrettede udviklinger. På den ene side peger begge ovenstående tendenser på en øget betydning af polisk beslutningstagning, hvilket understreger forskellene på det offentlige og private arbejdsmarked. På den anden side har flere lande netop brugt krisen som katalysator for markedsprægede reformer, der sigter på at få den offentlige sektor til at fungere mere som den private. Fagbevægelsen mister indflydelse: Fagforeningernes mulighed til at påvirke regeringens politik og beslutninger mht. arbejdsforhold og prioriteringer i den offentlige sektor er faldet. Ifølge en undersøgelse fra Education International (EI) er flere af disse tendenser også slået igennem på uddannelsesområdet. Konkret har flere regeringer argumenteret for nødvendigheden af at opsige kollektive overenskomster og gennemtvinge lønforlig gennem politiske dekreter begrundet i ekstraordinære økonomiske vilkår. Tvang eller valg Rapporten inddeler medlemslandene i to grupper mht. krisens indvirkning på arbejdsmarkedsrelationer: De lande, der har fået påtvunget deres nedskæringer udefra pga. en dårlig økonomisk situation (bl.a. Irland, Grækenland, Portugal, Ungarn, Rumænien, de baltiske lande). De lande, der selv har foretaget tilpasningerne (de nordiske lande, Tyskland, Frankrig, Storbritannien). Landene i sidstnævnte gruppe har haft større mulighed for selv at vælge deres midler, og de har derfor typisk oplevet et mindre radikalt brud med de hidtidige arbejdsmarkedsforhold. I den første gruppe har omstændighederne derimod til tider tvunget regeringen til at undlade at indgå i forpligtende forhandlinger med de sociale parter. EU s finansieringsprogrammer af fx Grækenland og Portugal kræver bestemte besparelser og tvinger landenes regeringer til at ignorere fagbevægelsens protester. Et samspilsramt samarbejde? Demonstrationer og strejker imod offentlige nedskæringer er blevet mere almindelige. Kun i 8 af 27 medlemslande (heriblandt Danmark) identificerer rapporten få protester eller begrænset mobilisering mod offentlige nedskæringer alle andre steder har modstanden været mere omfattende. Typisk har protesterne ikke været del af en forhandlingsproces, men defensive tiltag i et forsøg på at begrænse negative udviklinger (privatiseringer, omstruktureringer). Det seneste årti har der været 2

3 et stigende antal arbejdskonflikter på det offentlige område en udvikling, der er blevet forstærket af krisen. Dette understreger det generelle billede af en konfliktfyldt dialog eller mangel på samme - mellem offentlige arbejdsgivere og arbejdstagere. Adskillige arbejdsmarkedsreformer er rettet mod privilegier, som de offentligt ansatte har forhandlet sig til over en årrække. EI s undersøgelse konkluderer, at konservative og neoliberale regeringer har forsøgt at svække lærerforeninger ved at skabe mistillid til dem i befolkningen. De europæiske arbejdstagere og arbejdsgivere i den offentlige sektor udtalte i en fælles erklæring fra 30. marts 2012, at nedskæringstiltag og arbejdsmarkedsreformer risikerer at svække den sociale dialog netop på det tidspunkt, hvor den er mest nødvendig. Også ILO udtrykker bekymring over, at mange landes strategier i forhold til krisen bidrager til at stække den sociale dialog. Forløbet af dette forårs overenskomstforhandlinger er ekstremt i en dansk kontekst, men altså ikke enestående og følger ganske godt den europæiske trend på området. Stort set uanset politisk udgangspunkt har regeringerne og de offentlige arbejdsgivere i Europa valgt at benytte krisen som undskyldning for forringelse af de offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår og en tilsyneladende velkommen anledning til at stække fagbevægelsen. hme@dlint.org & bb@dlf.org International støtte til DLF DLF medvirker i internationale protestaktioner over for andre landes regeringer, når lærernes faglige rettigheder undertrykkes. I dette forår har foreningen selv haft glæde af denne internationale solidaritet Den internationale solidaritet har været overvældende i forbindelse med de forårets forhandlinger. Education Internationals amerikanske vicegeneralsekretær David Edwards deltog i stormødet for tillidsrepræsentanter i Odense den 5. marts, og holdt tale for forsamlingen, hvor han satte situationen ind i en international kontekst. Han indledte sin tale med at undre sig over, at netop den danske lærerforening stod i denne situation, idet Danmark har været foregangsland i forbindelse med social dialog. Desuden er social dialog en vigtig komponent i de udviklingsprojekter, Danmarks Lærerforening udfører for lærerforeninger i den tredje verden. De nordiske landes regeringer er blevet inspireret NLS generalsekretær Anders Rusk har deltaget i både stormøde og den ekstraordinære kongres i januar og de øvrige nordiske lærerforeninger har fulgt situationen i Danmark tæt. De måtte bemærke den store interesse fra deres egne regeringer for den nye situation i Danmark, og støtten fra både nationale lærerforeninger og deres lokalafdelinger er strømmet ind. Lockout-begrebet ukendt i mange lande I alt er der kommet 64 støtteerklæringer fra udlandet. Nogle er sendt som protestbreve til den danske regering og andre som støtteerklæringer, som er sendt direkte til DLF. Mange lærerforeningers hjemmesider har fulgt DLF og den internationale presse har haft fokus på situationen i Danmark. På styrelsesmødet i april i den europæiske lærerorganisation ETUCE var der mange spørgsmål til den danske repræsentant - man ville vide hvad der egentlig foregik i Danmark. Det viste sig, at selv fagforeningsledere fra andre europæiske lande ikke kendte begrebet lockout. dl@dlf.org 3

4 Krisen presser uddannelsesbudgetter Eurydice, Europa-Kommissionens forskningsenhed på uddannelsesområdet, har udgivet en rapport om udviklingen i finansiering af uddannelse i perioden Rapporten med titlen Funding of Education in Europe - the Impact of the Economic Crisis påviser, at krisen har stor indvirkning på investering i uddannelse i hele EU Eurydice konstaterer i rapporten, at EU's 27 medlemslande alt i alt havde en stigning i offentlige investeringer i uddannelse mellem 2000 og I få lande (Bulgarien, Grækenland, Slovakiet og Portugal) er investeringerne i uddannelse faldet i forhold til udgangspunktet i Seks lande bliver fremhævet for at have holdt investeringsniveauet stabilt mellem 2000 og 2007, heriblandt Danmark. Dertil bliver det nævnt, at de skandinaviske lande i perioden har haft den største investering i uddannelse pr. indbygger i Europa. Danmark bliver ligeledes fremhævet, idet der mellem 2007 og 2010 er sket en øget investering i uddannelse. Vækst frem til 2007 Eurydices rapport påviser, at uddannelsesbudgetterne i mange lande mellem 2000 og 2007 er forhøjet med mellem 25 % og 50 % i nogle få lande endnu mere end 50 %. Dog er problemet, at man efter 2007 har skåret i budgetterne i disse lande. Medlemslandenes andel af den samlede BNP brugt på uddannelse er dog ikke blevet mindre mellem 2007 og Disse data er kun frem til 2010, og Eurydice forsøger derfor at samle data om de nyeste trends også. Effekterne efter 2010 er meget blandende en del lande har oplevet nedskæringer på uddannelsesområdet på mere end 5 %, mens få lande (fx Danmark) i 2012 har oplevet en lille stigning i de offentlige investeringer på uddannelsesområdet. Eurydice-rapporten illustrerer de seneste trends i investering i uddannelse i denne figur: 4

5 Investering i lærere I halvdelen af EU s medlemslande har krisen haft betydning for finansieringen af human resources i uddannelsessektoren. Human ressources skal forstås som antal lærere i forhold til elever, lærerlønninger og investering i efteruddannelse af lærere. Fx påpeger Eurydice, at der fra 2010 til 2012 har været en stigning i investeringer i læreres efteruddannelse i størstedelen af EU s medlemslande, herunder også angiveligt Danmark. Danmark sparer på voksenuddannelse Krisen har i nogle få lande betydet en stigning i brugerbetaling, ligesom der i nogle lande er sket ændringer i tilskud til uddannelse og lån til uddannelse. Dagtilbud (pre-school) er blevet mere udbredt i EU s medlemslande, og det er i langt de fleste tilfælde gratis. Finansiering af voksenuddannelse i medlemslandene er meget forskellig. Danmark bliver nævnt som et af seks lande, der har oplevet nedskæringer i den økonomiske støtte til voksenuddannelse. Skoler bliver lukket og sammenlagt Danmark bliver fremhævet som et af de lande, der pga. den økonomiske kontekst har måttet lukke og/eller sammenlægge skoler. I mange EU-lande er manglende infrastruktur (kantine, bibliotek, ITfaciliteter mv.) blevet brugt til at legitimere sammenlægning af skoler for at opnå optimale forhold for elever, lærere og øvrige ansatte. I Letland har der været både lukninger og sammenlægninger af skoler, hvilket skyldes et nyt finansieringssystem, hvor pengene følger eleverne. Mange lande rapporterer desuden, at vedligeholdelse og renovering er blevet nedprioriteret som konsekvens af krisen. Eurydice-rapporten er bred og beskæftiger sig med mere end ovenstående. Rapporten kan læses her: mkc@dlint.org Til retsmøde i Tyrkiet Den 10.april afholdtes det første retsmøde i Ankaras High Criminal Court i en sag mod 22 fagforeningsrepræsentanter, som blev arresteret den 25. juni 2012, mistænkt for terrorisme. De havde været fængslet i de mellemliggende 9½ måneder. DLF deltog i delegationen af internationale observatører Iflg. Tyrkiets antiterrorlov er begrebet terrorisme bevidst defineret meget bredt. Det betyder, at myndighederne kan indskrænke ytringsfriheden, retten til at udføre foreningsarbejde samt retten til fredelige forsamlinger under påskud af, at det har relation til terrorbekæmpelse. Anklagerne Anklagerne lød på medlemskab af/tilknytning til den illegale kurdiske organisation KCK (Kurdistan People s Congress), som er en paraplyorganisation for kurdiske organisationer i Tyrkiet, Syrien, Iran og Irak. PKK (det kurdiske arbejderparti også illegalt) er den del at KCK, som hører til i Tyrkiet. Nogle af de anklagede erkendte medlemskab af DEMEP (Democratic Labor Platform), og fremhævede, at DEMEP er en legal tyrkisk organisation. DEMEP er etableret af KESK og har ved flere lejligheder afholdt møder i KESK s lokaler. Flere af de anklagede fremhævede, at disse møder er åbne for offentligheden og ikke spor hemmelige. Anklageskriftet/bevismaterialet Fagforeningernes lokaler og deres telefoner bliver aflyttet, og aflytningerne af disse møder var en del af det digre anklageskrift på 1600 sider. I udskrifterne af aflytningerne har man highlightet ord som organisationen, underforstået mener anklagemyndigheden, at der er tale om PCK eller PKK. 5

6 Udskrifterne af aflytninger af møder er gentaget i anklageskrifterne under hver af de anklagede, hvis de har deltaget i det pågældende møde, så hvis fx 10 af de anklagede har deltaget i et møde er udskriften gentaget 10 gange. På den måde kan anklageskriftet nemt blive meget omfattende og uoverskueligt. Og som én fra lærerforeningen Egitim Sen sagde: De vil signalere sagens vigtighed, for jo større anklageskriftet er, desto vigtigere er sagen. Under retsmødet kom der ikke håndgribelige beviser frem mod nogen af de anklagede. Bevismaterialet bestod udelukkende af fortolkninger af aflytninger af møder og telefonsamtaler. Anklageskriftet bliver som hovedregel læst op som indledning til et retsmøde, men det skete ikke i dette tilfælde, idet oplæsningen ville tage ca. en uge. De anklagede Blandt de anklagede var formanden for KESK (forbundet for offentligt ansatte), Lami Özgen og generalsekretæren for lærerforeningen Egitim Sen, Mehmet Bozgeik. Af de 22 anklagede var det kun Lami Özgen, som var blevet løsladt kort tid efter anholdelsen i juni Lami Özgen var, som den mest prominente af de anklagede, den første til at fremlægge sin sag: Han sagde bl.a., at politiet har aflyttet KESK i to år uden at finde beviser for terrorisme, at alle fagforeningernes møder er åbne for offentligheden og at de offentligt ansattes fagforeninger går ind for fred. Han sagde, at KESK er en legal organisation, hvis medlemmers navne offentliggøres hvert år og at KESK s styrelse er valgt i henhold til loven om fagforeninger. Lami Özgen er kurder og sagde i retten, at han godt vidste, at det var begrundelsen for anklagerne imod ham. Han understregede, at de anklagede er uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Dette retsprincip er blevet krænket, idet myndighederne siden arrestationerne i juni 2012 ikke har været i stand til at bevise de anklagedes skyld. Han nævnte desuden, at selv om der skulle være en enkelt fagforeningsrepræsentant med tilknytning til en illegal organisation, gælder det ikke automatisk for alle. Og som anskueliggørelse nævnte han en sag mod en korrupt dommer i Izmir og stillede det retoriske spørgsmål, om det betød, at alle dommere er korrupte? Som et kuriosum kan nævnes, at Lami Özgen kort før retsmødet var blevet udnævnt af regeringen til en vismandskommission bestående af 70 personer, som skal hjælpe fredsprocessen med kurderne på vej alt imens han er under anklage for at være terrorist. Herefter fremlagde de øvrige anklagede deres sag, og det tog sin tid. Først blev de udspurgt om personlige oplysninger: Om navn, alder og bopæl var rigtig, hvad de tjente og om de havde privat ejendom. Ingen af de anklagede lærere havde fast ejendom. Alle de anklagede erklærede sig uskyldige og krævede at blive løsladt, og at alle anklager mod dem blev frafaldet. Nogle af de anklagede var blevet arresteret for at have deltaget i fredelige demonstrationer, andre for at have deltaget i ulovlige og hemmelige møder. En af de anklagede sagde: Der var demonstration uden for retten før retsmødet i dag. Betyder det her, at alle de demonstrerende skal arresteres og anklages for terrorisme? Sakine Esen Yılmaz, Egitim Sen Gender Secretary, fortalte i retten, at en af anklagerne mod hende var deltagelse i et hemmeligt møde, hvor der var politi til stede. Hvor hemmeligt kan sådan et møde så være? Hun sagde desuden, at anklageren siger, at fagforeningerne er gode til at rydde beviser op efter sig fordi de ikke kan finde beviser mod dem. Vi er som udgangspunkt skyldige, fordi vi er socialister og fagligt aktive, sagde hun i sin forsvarstale. Generalsekretæren for Egitim Sen, Mehmet Bozgeyik, sagde i sin forsvarstale, at der ikke var nogen beviser imod ham og at ytringsfrihed er vigtig for fagforeninger. Han er bl.a. anklaget for, på Egitim Sens vegne, at have udsendt ni pressemeddelelser om retten til at blive undervist på sit modersmål (dvs. kurdisk). Det kan desuden nævnes, at en af de anklagede var anklaget for at have deltaget i et møde, hvor han slet ikke havde sagt noget. Forsvar på kurdisk Fem af de anklagede havde krævet at forsvare sig på deres modersmål, kurdisk. De kom til sidst. De læste deres x antal sider op med deres forsvar på kurdisk, det blev så gentaget af en oversætter, som læste det samme op på tyrkisk og så afleverede den tyrkiske version til dommeren. Der 6

7 var lidt forvirring om proceduren, for det er meget nyt, at kurdisk tillades i en retssal. Det var kun et halvt år siden, man havde indført den mulighed. Efter at alle 22 havde holdt deres forsvarstaler, anbefalede anklageren, at de blev løsladt. Men sigtelserne mod dem ville ikke blive frafaldet. Herefter var der fire af de 22 forsvarsadvokater holdt tale, bl.a. krævede de, at de anklagede kunne få lov til at rejse ud af landet, mens de venter på de næste retsmøder i sagen. For god ordens skyld skal det nævnes, at advokater ikke bliver beskikket af myndighederne, alle 22 advokater er betalt af fagforeningerne. Herefter blev tilhørerne sendt ud af retssalen, så dommeren kunne afsige sin afgørelse til forsvarsadvokaterne: Sigtelserne blev opretholdt, men alle blev løsladt. Dog må de ikke forlade landet, før der er faldet en afgørelse i sagen. De anklagede blev kørt i bus ud til fængslet for at blive officielt udskrevet. Her blev de hentet af familie, venner og kolleger og der blev festet og danset lige uden for fængslets port. Den internationale delegation Delegationen bestod af i alt 26: En delegationsleder fra ITUC, franskmænd, tyskere, en tuneser, svenskere, cyprioter, grækere, en englænder og en dansker. Dagen før retsmødet var der pressemøde i en af fagforeningernes kontor, der kom 10 aviser og to tv-kanaler. Her kom mange af de internationale gæster med deres nogenlunde samstemmende kritik af de tyrkiske myndigheder. Dagen for retsmødet startede med taler til demonstranterne uden for retsbygningen fra taget af en minibus, og under retssagen sørgede man for, at de internationale observatører sad på de forreste rækker. Efter retssagen kom flere af de anklagedes pårørende og takkede mange gange for, at vi var kommet så langvejs fra for at støtte dem. De var helt tydeligt meget taknemmelige for, at der er international opmærksomhed om deres sager, og de mener, at det gør en stor forskel for sagernes udfald, at vi er til stede. dl@dlf.org International Orientering udsendes elektronisk til kredse, hovedstyrelse og sekretariat Redaktion: International Afdeling, Danmarks Lærerforening Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse Redaktionen er afsluttet den 7. juni