Baggrund Frederiksberg Kommune har 3 lokaliteter med større kunstgræsbaneanlæg:

Transkript

1 Notat rev februar 2018 Sagsbeh.: Jannie Jesse J.nr.: G Vej Park og Miljø Miljømæssige forhold i relation til kunstgræsbaner På anmodning fra politikerne i By- og Miljøudvalget har Miljøenheden, på baggrund af generelle miljøfaglige vurderinger, udarbejdet nærværende redegørelse for miljøforhold i relation til anlæg og drift af kunstgræsbaner på Frederiksberg. Redegørelsen er et supplement til dagsordenspunkt nr. 319 Miljømæssige forhold i bred forstand i forbindelse med etablering og drift af kunstgræsbaner på By- og Miljøudvalgets og Kultur og Fritidsudvalgets møder hhv. d. 17. september 2018, d. 19. november 2018 samt d. 18. februar Sagen blev på udvalgenes møder d. 19. november 2018 udsat og sendt i høring i Det Grønne Råd, der behandlede sagen på møde d. 3. december Det Grønne Råd besluttede her at anbefale, at der til snebekæmpelse på kunstgræsbanerne på Frederiksberg fremadrettet anvendes et alternativt tømiddel til vejsalt. Baggrund Frederiksberg Kommune har 3 lokaliteter med større kunstgræsbaneanlæg: Nandrupvej, (4.500 m 2 ) Frederiksberg Stadion, (8.000 m 2 ) Jens Jessens Vej ( m 2 ) Ansvarsfordeling Kunstgræsbanerne ejes er Kultur og Fritidsafdelingen. Banerne driftes og vedligeholdes af Frederiksberg Gartner og Vejservice, mens administration og brug af banerne administreres af Frederiksberg Indrætsunion. Miljøenheden er miljømyndighed i forhold til spildevand, grundvand og støj. Opbygning af en kunstgræsbane Alle de ovenfor oplistede kunstgræsbaner på Frederiksberg er såkaldte 3. generations græsbaner, der er defineret som kunstgræs med sand og gummigranulat som infill materiale.

2 En 3. generations kunstgræsbane består generelt af følgende elementer: Kunstgræsset som består af et kunstgræstæppe, infill og evt. et stødabsorberende underlag (E-layer eller shockpad). Kunstgræstæppet, der består af kunstgræsfibre, som i knuder er syet eller vævet gennem en backing og herefter låst ved en coating. Infill-materialet, som består af et granulat, der typisk er fremstillet af SBR-gummi, samt af kvartssand. Infill-materialet giver spillemæssige egenskaber og -komfort, og hjælper til at holde stråene oprejst. E-layer eller shockpad (foampad), som er et yderligere stødabsorberende lag, der kan lægges under selve græstæppet. Hvis der ikke udlægges E-layer/shockpad udlægges typisk et kunstgræstæppe med højere stråhøjde og mere infill, hvor stødabsorptionen ligger i selve infill-materialet. Et E-layer støbes på stedet, hvor gummigranulat indlejres i en polyurethan-matrix. Alternativt kan lægges en shockpad som er en færdigfremstillet skummåtte typisk fremstillet af polyurethan (PU) eller polypropylen/polyethylen (PP/PE). Belægningsopbygning, der består af forskellige lag af uorganiske naturmaterialer som sand, grus og jord, der skal give banen dens grundlæggende stabilitet. Både E-layer og shock pad er normalt permeable og altså gennemtrængelige for nedsivende regnvand. Afhængigt af den løsning, der vælges til at bortlede regnvand som drænvand, kan der udlægges grus med drænrør i bunden eller drænrørene kan nedlægges i drænrender i den underliggende råjord. Herved kan (en del af) det nedsivende vand opsamles. Alternativt kan der udlægges en tæt drænmåtte opbygget af en shockpad med underliggende membran, som opsamler alt vandet, der så skal bortledes til kloak, regnvandssystem eller et vandløb. Opbygningen af en 3. generations kunstgræsbane fremgår af figur 1. Figur 1. Principskitse af opbygningen af en 3. generations kunstgræsbane /1/. 2

3 Miljøforhold i relation til kunstgræsbaner Der er på nationalt plan i disse år fokus på miljøforhold i relation kunstgræsbaner, blandt andet da antallet af baner øges væsentligt. Miljøstyrelsen har i oktober 2018 udsendt en vejledning om kunstgræsbaner /1/, der sammenstiller den nyeste viden om miljøforhold på kunstgræsbaner på følgende områder: Stoffer i banematerialerne Mikroplast Støj og lys Drænvand Forurening af jord og grundvand Affaldshåndtering Stoffer i banematerialerne Indholdet af kemiske stoffer i de materialer, der anvendes i kunstgræsbaner, afhænger af den konkrete bane, dens opbygning og de benyttede materialer. Der forekommer dog typisk forskellige metaller, hvoraf især zink har bevågenhed, fordi det ofte findes i betydelige koncentrationer og kan udvaskes. I mange rapporter nævnes også forekomsten af en række tjærestoffer, de såkaldte polycykliske aromatiske kulbrinter (også kendt som PAH er), og en række blødgørere til plast og gummi (ftalater) samt stoffer som alkylphenoler og alkylphenolethoxylater på grund af deres fareegenskaber. De foreliggende rapporter om kunstgræs har især haft fokus på infill-materialerne (typisk gummigranulater), fordi de anses for at være bestemmende for den samlede risiko ved en kunstgræsbane. Kunstgræsbanerne på Frederiksberg har infill af EPDM-industrigummi, som er et nyproduceret, vulkaniseret, farvet gummigranulat, der overordnet set er et mere miljøvenligt produkt i forhold til tidligere anvendt gummi-infill, der bestod af genbrugte bildæk, jf. tidligere sagsfremstillinger til udvalgene. Mikroplast /gummigranulat Der er ikke nogen fast definition af mikroplast, men ofte anvendes betegnelsen for partikler i størrelsen 1 µm (mikrometer) til 5 mm (1 µm = 0,001 mm). Gummigranulat, der anvendes som infill-materiale i kunstgræsbaner, er typisk i størrelsen 700 μm (0,7 mm) til 3 mm, og derfor betegnes granulatet som mikroplast. Ligeledes vil små plastpartikler, som afgives ved slid på græsfibrene, have en størrelse, så de falder ind under betegnelsen mikroplast. Mikroplast er for det første en spredningsvej for de kemiske stoffer, der findes i materialerne, fordi stofferne senere kan frigives i miljøet, når mikroplasten nedbrydes. Der vil eventuelt også kunne ske en frigivelse af stofferne i organismer, som har indtaget partikler af mikroplast. For det andet kan mikroplastpartikler i sig selv muligvis påvirke miljøet. Det kan eksempelvis være, hvis levende organismer spiser partiklerne, og partiklerne derved påvirker organismernes fødeindtagelse. 3

4 Der er stadig meget begrænset viden om, hvordan miljøet påvirkes af mikroplastpartikler, der frigives fra kunstgræsbaner. Ud fra et forsigtighedsprincip bør spredningen derfor begrænses, så vidt det er muligt. Begrænsning af spredning af granulat Spredningen af mikroplast /gummigranulat kan forbygges ved at etablere forskellige fysiske tiltag omkring kunstgræsbanen og indføre procedurer for banens anvendelse. Faste kanter Etablering af en fast belægning omkring banen betyder, at man løbende kan opsamle infill-materiale og genudlægge det på banen. Da der er ikke plads til en faste belægninger omkring kunstgræsbanerne på Frederiksberg, kan en forhøjet kant af f.eks. beton eller en fast kant af et plademateriale mindske spredningen af mikroplast. Kanten skal konstrueres, så den ikke udgør en risiko for spillerne. Lignende tiltag iværksættes på de nye baner på Jens Jessens vej, jf. sagsfremstilling. Sluser og riste Mikroplast sætter sig i spillernes tøj og støvler. Dette kan forebygges ved at der ved udgangen fra banerne etableres sluser med riste til opsamling af mikroplasten, hvor spillerne skal skifte fodtøj og tømme sokker. Alternativt / supplerende kan der på at afgrænset areal med riste opstilles et stativ med koste, hvor spillerne børster deres støvler, før de forlader baneområdet. Granulatfælder i brønde og afløb Endvidere kan der etableres granulat-fælder i dræn og brønde i banekonstruktionen, der vil forhindre at mikroplast spredes til afløbssystemet og videre til recipient (havet). Tilsvarende vil etablering af granulatfælder i afløb fra omklædningsrum forhindre, at mikroplasten spreder sig med badevandet. Anbefaling Miljøenheden har ved tilsyn på kunstgræsbanerne ved Frederiksberghallerne konstateret spredning af granulat på arealerne omkring banerne. Miljøenheden anbefaler på den baggrund, at ovenstående tiltag vurderes og relevante tiltag iværksættes for at reducere spredning af granulat uden for banerne. Støj og lys Der er ikke meddelt egentlige miljøtilladelser til regulering af støj- og lysforhold på kunstgræsbanerne. Lysforhold på banerne er reguleret i banens byggetilladelse. På kunstgræsbanerne på Frederiksberg søges gener fra belysning begrænset gennem målrettet lyssætning, materialevalg, regulering af brug og tilgængelighed samt regler og praksis på anlæggene, jf. tidligere sagsfremstilling 4

5 Støj fra aktiviteterne på banerne kan reguleres af Miljøbeskyttelseslovens 42, stk. 3, der giver mulighed for at meddele påbud om at der skal foretages afhjælpende foranstaltninger over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne. Der har ikke været behov for regulering af støj på kunstgræsbanerne på Frederiksberg efter Miljøbeskyttelsesloven regler. Drænvand Drænvand fra kunstgræsbaner indeholder typisk varierende koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der langsomt afgives fra de materialer, kunstgræsbanen er opbygget af. Også andre installationer såsom hegn og lysmaster eller f.eks. tømidler brugt til vintervedligehold af banen kan afgive stoffer til drænvandet. Drænvandet fra kunstgræsbanerne er reguleret efter miljøbeskyttelseslovens regler om tilslutning af spildevand til offentlig kloak. Miljømålinger på drænvand Der har siden den første tilladelse til tilslutning af drænvand til offentlig kloak blev meddelt, i 2006, været udtaget vandprøver hvert år i februar-marts måned til analyse for udvalgte parametre, der vurderes at kunne afsmitte fra kunstgræsbanerne. Der er dermed et godt kendskab til drænvandets sammensætning. De analyseresultater der foreligger fra drænvandet på Frederiksberg viser, at drænvandet i al væsentlighed overholder grænseværdierne for de opsatte parametre, undtagen for klorid, jf. blandt andet redegørelse for miljøforhold på Jens Jessens Vej, der var på By- og Miljøudvalgsmødet d. 22. august Nyeste undersøgelse af drænvandskvaliteten fra kunstgræsbaner, der er udført i BIOFOS regi, understøtter analyseresultaterne af drænvandet fra banerne på Frederiksberg. Undersøgelsen viser derudover, at der generelt konstateres lavt indhold af miljøfremmede stoffer og generelt udelukkende i de første ½-1 år efter etablering af banerne. Kloridindhold i drænvandet Årsagen til, at der konstateres forhøjet kloridindhold i drænvandet er direkte forbundet med den metode der benyttes til snebekæmpelse på banerne, nemlig udspredning med vejsalt (NaCl). Vejsalt anvendes for at udnytte banernes kapacitet i vinterhalvåret. Da kunstgræsbanerne i dag reguleres i forhold til at drænvandet ledes til kloak, har der indtil i dag, ud fra en proportionalitetsbetragtning, ikke været stillet krav om at nedbringe saltforbruget. Årsagen hertil er blandt andet, at de konstaterede niveauer ikke udgør en risiko for renseanlæg eller for recipienten, dvs. havet, samt at kloridniveauer i vejvand, der snebekæmpes med vejsalt, ligeledes kan være væsentligt forhøjede. Pesticider Frederiksberg Kommune benytter ikke pesticider på offentlige arealer mv., hvorfor pesticider ikke vurderes at udgøre en risiko i forbindelse med drænvand fra kunstgræsbaner på Frederiksberg. 5

6 Forurening af jord og grundvand Indholdsstofferne i kunstgræsmaterialerne vil i et vist omfang sprede sig til det omkringliggende jordmiljø, og kan udgøre en risiko for jord og grundvand og omkringliggende arealer. Jordforurening De nyeste undersøgelser indikerer, at der i en kunstgræsbanes levetid i værste fald kan forekomme overskridelser af jordkvalitetskriterierne for bly, kviksølv, zink, DEHP samt nonyl- og octylphenoler i jorden under banerne, dog vil indtrængningsdybden af stofferne i jorden maksimalt være 3,4 cm. Kunstgræsbaner vurderes således ikke at udgøre et væsentligt problem i forhold til jordforurening. Grundvandsforurening Der er i den seneste tid kommet fokus på, at tætheden af drænsystemet under kunstgræsbanerne på Frederiksberg er afgørende for om en væsentlig del af drænvandet nedsiver til grundvandet under banerne. Drænanlæg Kunstgræsbanerne på Frederiksberg er alle etableret med drænanlæg til afledning af overfladevand til kloak. Anlæggene er opbygget af drænrør, der er placeret med en indbyrdes afstand på ca. 4-6 m. Afstanden mellem drænrørene betyder, at en del af overfladevandet ikke fanges i drænet, men siver ned til grundvandet. DHI og Orbicon har i 2017 foretaget en modellering af andelen af nedbør, som falder på kunstgræsbaner, som går til hhv. fordampning, infiltration (nedsivning) og drænflow (afledning i dræn) for udvalgte kunstgræsbaner i en række kommuner i hovedstadsområdet, herunder også kunstgræsbanen på Nandrupsvej på Frederiksberg /3/. Kunstgræsbanen på Nandrupsvej er i juni 2010 etableret som 3. generations kunstgræsbane på m 2 med følgende opbygning: 4 cm kunstgræstæppe med infill af kvartssand og gråt industrigummi 3,5 cm gummipad af sort SBR gummi 15 cm stabilgrus 30 cm bundsikringsgrus Drænstrenge etableret med 5 meters afstand i filtergrus under råjordsplanum (terræn) 6

7 Figur 2. Opbygning af kunstgræsbanen ved Nandrupsvej Idrætsanlæg /3/. Nedsivning Andelen af nedbør der nedsiver til grundvandet under kunstgræsbanen er afhængig af banens dræningsevne samt den terrænnære geologi, dvs. lerindholdet i jorden. Jo højere lerindhold, jo mindre nedsivning. Modelleringen er foretaget på baggrund af en langtids-vandbalance for den historiske periode Størstedelen af regnvandet (57% eller 1,617 m 3 /år) løber i kloaksystemet via drænsystemet, mens kun 17.3% infiltrerer til grundvandet. På baggrund af modelleringen kan banen beskrives som en medium drænet bane placeret på et underlag af tæt moræneler. Til sammenligning har Rambøll i 2017 udarbejdet en risikovurdering for grundvandsressourcen ved brug af vejsalt på kunstgræsbanerne på Frederiksberg /2/, hvoraf det fremgår, at infiltrationsandelen af nedbøren, der falder på banerne, dvs. den vandmængde der løber forbi drænene, for alle banerne ligger mellem 46 og 62 % af nedbørsmængden. Af denne vandmængde nedsives mellem 18 og 73 % til undergrunden. Tallene indikerer usikkerhederne i forhold til de mulige variationer i den terrænnære geologi, som ikke er kendte. De to modelleringer viser, at der er stor usikkerhed om, hvor stor en del af nedbøren der løber forbi drænene og nedsiver til grundvandet. Risikovurdering for grundvandsressourcen i forhold til klorid På Frederiksberg udgør kilder med klorid en risiko for grundvandsressourcen, der udnyttes til drikkevand. Den tidligere nævnte risikovurdering for grundvandsressourcen ved brug af vejsalt på kunstgræsbanerne på Frederiksberg /2/ tager konkret udgangspunkt i de tre kunstgræsbaner på Frederiksberg, hvor der snebekæmpes med kloridholdige produkter samt de mængder salt, der er forbrugt på lokaliteterne. Risikovurderingen konkluderer, at saltning på kunstgræsbanerne vil kunne påvirke indholdet af klorid i indvindingsboringerne FF2 og FF3, og at pulsen fra et højt saltforbrug på Jens Jessens Vej i perioden kan nå frem og øge kloridkoncentrationen i indvindingsboring FF3. Det vurderes derfor overordnet, at saltning på banerne bør begrænses mest muligt, især på banerne på Jens Jessens Vej og Frederiksberg Stadion. Dette medfører, at der fremadrettet skal tages stilling til om der skal sættes restriktioner i forhold til vinterbekæmpelsen set i forhold til udnyttelse af grundvandsressourcen. Alternativer til vejsalt som tømiddel Som alternativ til vejsalt kan anvendes urea, eller organiske produkter som CMA (calciummagnesiumacetat) eller KF (kaliumformiat). Produkterne har forskellige tøegenskaber, men udover at være mere miljøvenlige end vejsalt, så regnes alle disse stoffer samlet set som mindre skadelige for omgivelserne end vejsalt. Urea er let nedbrydeligt i miljøet, men indeholder 46 % kvælstof og anvendes derfor også som gødning på landbrugsafgrøder. Kvælstoffet vil ved brug af urea som tømiddel bevirke et forhøjet indhold af kvælstof i jordmiljøet. Ved nedsivning af drænvandet vil der desuden være en 7

8 nitratpåvirkning, som kan nå grundvandet. Potentielt kan 1 kg urea omdannes til lidt over 2 kg nitrat. Acetater og formiater har ikke vejsalts korroderende og vegetationsskadende virkninger eller ureas eutrofierende effekt. De organiske anioner acetat og formiat er begge meget let bionedbrydelige, hvilket på den ene side må betegnes som miljømæssigt gunstigt, men på den anden side giver anledning til det væsentligste negative miljøaspekt ved disse stoffer, nemlig et stort biokemisk iltforbrug. De alternative tømidler er ofte dyrere i indkøb og vurderes af driftsfolk at være mindre effektive end vejsalt. Regulering af kunstgræsbaner i forhold til tømidler og dræn Det Grønne Råd har på møde d. 3. december 2018 besluttet at anbefale, at der fremadrettet anvendes CMA som tømiddel på kunstgræsbanerne på Frederiksberg. Som det fremgår af tidligere sagsfremstilling arbejdes der løbende med vurdering af de bedst mulige løsninger for snebekæmpelse i forhold til miljø samt brug og drift af banerne. Med henblik på beskyttelse af grundvandsressourcen skal der tages stilling til om brug af vejsalt til snebekæmpelse på kunstgræsbanerne skal forbydes. Drænanlæggenes tæthed er ikke reguleret i de meddelte tilladelser til tilslutning af drænvand til kloak, som alene stiller krav til vandmængde og vandkvalitet. Miljøenheden anbefaler, at der for at forhindre nedsivning af overfladevand fra kunstgræsbaner til grundvandet, for nye kunstgræsbaner stilles krav til tætheden af drænanlæg gennem anlægstekniske vilkår i byggetilladelsen, alternativt at banerne etableres med underliggende forsinkelsesbassin med tæt bund. Affaldshåndtering Når en bane skal udskiftes, skal dens stand vurderes. Hvis banen ikke er egnet til genbrug, er der tale om affald, der skal genanvendes. Oftest vil affaldshåndtering af udtjente kunstgræsbaner ske med fokus på genanvendelse af materialerne, fordi der findes oparbejdningsteknikker for de brugte kunstgræsbaner. Derfor vil forbrænding eller deponering ikke være en mulighed, da affaldshåndteringen skal følge affaldshierarkiet. Udtjente kunstgræsbaner vurderes generelt ikke at indeholde miljø- eller sundhedsskadelige stoffer i koncentrationer, der gør, at komponenterne skal klassificeres som farligt affald. Andre forhold Etablering af kunstgræsbaner kræver, at projektet skal VVM-vurderes. På baggrund af reglerne i VVM 1 bekendtgørelsens 2, skal myndigheden screene projektet for om der er redegørel- 1 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 8

9 sespligt, eller om der skal meddeles afgørelse om ikke redegørelsespligt. Anmeldelsen og screeningen skal belyse projektets påvirkninger af miljø både i forbindelse med etablering samt i drift. Miljøpåvirkninger omfatter en lang række forhold, herunder blandt andet trafikale påvirkninger, jordhåndtering og støj. Alternativer til traditionelle kunstgræsbaner I de senere år anlægges i stigende grad, bl.a. i England, Holland og Sverige, hybridbaner, som er en kombination af natur- og kunstgræs. Hybridbaner består af et kunstgræsunderlag som på almindelige kunstgræsbaner, hvor der udspredes et organisk vækstlag, hvori der sås almindeligt naturgræs. Banen består således af ca. 50% kunstgræs og 50% naturgræs. Der er ikke noget gummi infill. Der er således væsentlig færre syntetiske materialer, som kan afgive miljø- og sundhedsskadelige stoffer, hvorfor de generelt må betragtes som værende mindre miljøbelastende end almindelige 3. generations kunstgræsbaner med gummi infill. Der kan være en ulempe i forhold til bortskaffelse og genanvendelse af hybridgræsbaner, hvor der ikke er backing på græstæppet, og det derfor er vanskeligt at adskille græsstrå fra jord og sand i forbindelse med bortskaffelse af banen. Der er endnu kun få erfaringer med hybridbaner i Danmark. Miljøenheden følger løbende udviklingen inden for kunstgræsbaner for, ud fra en helhedsbetragtning, at kunne pege på de miljøog funktionsmæssige mest hensigtsmæssige og robuste løsninger når der skal etableres nye kunstgræsbaner. Sundhedsmæssige effekter forbundet med anvendelse af kunstgræsbaner Der er efter Miljøenhedens vurdering ingen væsentlige sundhedsmæssige effekter forbundet med anvendelse af kunstgræsbaner, og det er på det foreliggende grundlag ikke muligt for Miljøenheden at lave en nærmere sundhedsfaglig vurdering. Referencer /1/ Vejledning om kunstgræsbaner. Planlægning, drift og affaldshåndtering. Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen, /2/ Frederiksberg Kommune. Risikovurdering ved brug af vejsalt på kunstgræsbaner, Rambøll, 7. november /3/ Vandbalance for kunstgræsbaner. Modellering af fordampning, infiltration og drænflow, København, Frederiksberg, Gladsaxe, Hvidovre, Brøndby, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, og Ballerup Kommuner, udarbejdet af DHI og Orbicion, januar