Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole

Transkript

1 410 De andre frie grundskoler: Andreasskolen i Holbæk - en krisen friskole Proesskoler De krisne friskoler er ikke blo friskoler, der bygger på e krisen grundlag. De gør kaolske skoler og mange grundvigske friskoler også. Krisne friskoler er fællesbeegnelsen for de (nuværende) 36 frie grundskoler, som siden 1972 er opree i proes mod verdsliggørelsen af folkeskolen. I 1970 blev den obligaoriske, inegrerede seksualundervisning indfør, hvor krisne forældre misede muligheden for a beskye deres børn mod en vilkårlig seksualeik ( Den Krisne Friskole. E forsåelsespapir il skolens grundholdning, Foreningen af Krisne Friskoler, 2003). I 1971 blev krisendomsundervisningen skil fra den evangelisk-luherske bekendelse, samidig med a imealle blev sa ned. De udløse en bølge af nye friskoler, som alle havde de il fælles, a de ville fasholde forbindelsen mellem skolen og de klassiske krisne grundlag. Bibelro skoler Iniiaivagerne kom i mange ilfælde fra Luhersk Missionsforening, Indre Mission, frikirkekredse, men også fra mennesker i folkekirken. Fælles er dog, a udgangspunke er roskab mod bibelens ord. De giver sig udryk i skolernes vedæger, hvor o formuleringer om skolernes formål går igen: Skolen bygger sin virksomhed på den overbevisning, a hele Bibelen er Guds inspirerede, fuld roværdige og urokkelige ord og enese absolue auorie i spørgsmål vedrørende krisen ro, lære og livsførelse (f.eks. Filipskolen, Ålborg og Friskolen Thy). eller undervisningen i krisen- Den sore hall i miden af bygningskomplekse forbinder alle lokaler - og her samles alle il morgensang og andre sore arrangemener. domskundskab skal give eleverne e fyldig kendskab il den bibelske åbenbaring, uden a Bibelens budskab eller roværdighed på nogen måde drages i vivl (F.eks. Andreasskolen, Holbæk, Videbæk Krisne Friskole). Der er forskellige nuancer i, hvordan bibelroskaben skal udlægges. Kai Hansen, der er skoleleder på Andreasskolen i Holbæk, siger, a Guds mening med menneskelive åbenbares i Bibelen, ligesom i dåben, men vi forolker den i lyse af hisoriens gang, og vi forolker f.eks. De Gamle Tesamene baglæns ud fra De Nye. Trods skolernes bibelro udgangspunk giver de e skoleilbud, som appellerer lang bredere end il de kirkelige kredse, de er udsprunge af. Andreasskolen har en venelise på 500, og mange andre krisne friskoler har også lange veneliser. På kan med den offenlige mening Da Foreningen af Krisne Friskoler i 2003 lavede e forsåelsespapir, som skulle redegøre for de krisne friskolers holdninger, udløse de en mediesorm, hvor skolerne blev anklage for a indokrinere, for a blande sig i lærernes privaliv og for a diskriminere homoseksuelle. Kai Hansen ser de som e udslag af ligemageri og krav om poliisk korrekhed: Kold gjorde i sin id op med udenadslæren og skabe noge ny. Modsanden var kæmpesor dengang. Jeg bliver syg af den ankegang, a vi alle alid skal opføre os poliisk korrek på alle områder. Følg med og fald sammen med apee. Sormen var en sorm i e glas vand, for hvem ved sine fulde fem vil ansæes ved en erklære og klar holdningsskole, hvis holdninger man ikke deler? De er en misforsåelse a ro, a en hvilken som hels (faglig kompeen) lærer skal kunne fungere på en hvilken som hels skole. Hvis dé gjald, ville de undergrave hele grundlage for reen il a drive fri skole, der kan give og ilreelægge

2 undervisning, der er i overenssemmelse med skolens egen overbevisning, som der (omren) sår i friskoleloven. De krisne friskolers re il a forlange overenssemmelse mellem lærerens og skolens værdigrundlag er alle frie skolers re il a være frie - på de grundlag, de selv har valg. Senere blev opmærksomheden ree mod spørgsmåle, om skolerne ilsidesae den darwinisiske udviklingslære il fordel for den bibelske skabelsesberening. Denne vivl kunne måske have sin bereigelse idligere, men i dag følger undervisningen i biologi fagplanerne for folkeskolen og giver følgelig også undervisning i udviklingslæren. Skabelsesbereningen hører hjemme i krisendomsundervisningen, foræller Anne Marie Poulsen, der er forreningsfører i Foreningen af Krisne Friskoler. De krisne frihedssyn er efer hendes mening med årene bleve mere og mere fremrædende på skolerne, som i dag mere klar end nogensinde skelner mellem skole og kirke, og de her, de er alså skole. Målsæningen kan kun ændres ved a lukke skolen For a fasholde skolernes udgangspunk er vedægerne udforme, så der ikke kan ændres på skolernes grundlag. I Andreasskolens vedæger sår der således, a skolens målsæning ikke kan ændres uden a skolen må ophøre. Endvidere sikrer vedægerne, a besyrelsen alid vil være i overenssemmelse med skolens formål. Den afspejler således ikke forældrefleralle, som på mange friskoler, men derimod skolens bagland. Af besyrelsens syv medlemmer vælger besyrelsen ved Andreasskolen selv de re, o vælges af skolens søeforening, og o vælges af forældrekredsen. For alle syv gælder, a de i ale, skrif og handling skal være i overenssemmelse med skolens målsæning. En hel almindelig dag Tirsdag den 7. okober begynde dagen med morgensang, hvor alle var samle i de sore fællesomåde mid i skolen. Der blev sunge en sal- Børnehaveklassen er indree med individuelle arbejdspladser, som vende ind mod væggene på o sider af lokale. De var for a sikre den enkele ro og uforsyrrehed, når de arbejdede med den førse bogsavsræning, som for o år siden blev sa i værk i børnehaveklassen. Arbejde kombinerede mange sanser. Hver me, bed en bøn og give e par meddelelser inden undervisningen gik i gang i klasserne. bogsav var knye il e dyr (muldvarp il M osv.), en bevægelse, en og rumlige dimension inddrage i maemaikundervisningen. 5. klasse var i gang med nogle forsøg med blindsmagning af aromasoffer i fysik i forbindelse med Naurvidenskabsfesival

3 De andre frie grundskoler: 412 Pædagogisk udvikling Hovedparen af undervisningen på Andreasskolen følger e ugeskema. Den foregår som en blanding af avleundervisning, individuel arbejde, men inddrager også i sor udsrækning nyere undervisningsformer. Der arbejdes i de hele age målree med udvikling af pædagogikken. Der er 26 lærere, som arbejder i eams omkring indskolingen, mellemgruppen og udskolingen. Til både ind- og udskolingen er der knye en afdelingsleder, der er ansvarlig for den overordnede pædagogiske sraegi og dermed også for nye ilag. En veludsyre skole Hele skolen, hvoraf den ældse del er fra 83, udgør både arkiekonisk og funkionel e samle hele, da skolen er bleve udbygge over en forholdsvis kor årrække. Den har e høj niveau i udsyr og invenar, ligesom den er velforsyne med av-midler og compuerfacilieer. I 7. klasse er der klassesæ med compuere il alle elever. I 8. og 9. har alle deres egen bærbare pc, som de selv har køb. Dog kan elever, der ikke Asger fra 8. klasse. selv kan anskaffe en compuer leje en på skolen og her kan skolens søeforening gå ind og beale for lejen. Søeforeningen afholder e årlig julemarked, som indbringer omkring kroner. De bruges il a hjælpe berænge familier med skolepenge, il indkøb af ing il legepladsen, il koldvandsbeholder il personale og mange andre ing, som giver de eksra pif i hverdagen. Andreasskolen i Holbæk blev opree i 1975 og havde i begyndelsen il huse i Luhersk Missionsforenings missionshus. Snar kom der e par pavilloner il, og i 1983 påbegyndes byggerie af en hel ny skole ved siden af. Den er i dag fuld udbygge og har nu 230 elever fra børnehaveklasse il 9. Omkring 22 % af eleverne kommer fra familier, der er akive i kirkelive, mens resen ikke gør. Overenssemmelse mellem lærer og skole I modsæning il de kaolske skoler, som der blev foral om i sidse nummer, så skal lærerne på de krisne friskoler ikke bare være loyale over for skolens målsæning. De skal være i overenssemmelse med den. Læ In le fo Af fin - D syn sø sva dig de ho Hv er dig jeg me Ch ud So ger ger ele er de om som De spø Kra len en sy sri øv gru kre eje va ne og jer ke kan rin io

4 Lærergerningen er e kald Inerview med skoleleder Kai Hansen ved Andreasskolen i Holbæk, som fra 1995 il mars 2008 var formand for Foreningen af Krisne Friskoler. Af skolens målsæning fremgår de, a undervisningen finder sed ud fra de krisne livssyn. Hvad beyder de? - De, der er fuldsændig basal for en krisen friskole, er syne på menneske: Hvad er menneske i grunden for en sørrelse? Du skal elske din næse som dig selv. De er e svar, der peger i o reninger: De beyder, a du skal elske dig selv. Du skal forlige dig med dig selv, dine muligheder og dine gaver, Derved kan du genopleve dig selv i forholde il den anden. Hvad er de vigigse for en lærer på en krisen friskole? - De er vigig, a du som pædagog er rollemodel. De er din adfærd som lærer over for barne, eleven, der giver dig mulighed for a præge de. De er e naurlig krav, for jeg opfaer ikke de a være lærer som en beskæfigelse, men som e kald. Dér er jeg fuldsændig på linie med Chrisen Kold. De er e voldsom krav, men også en sor udfordring, for du har med levende mennesker a gøre. Som lærer har du fåe uddelegere ansvare som opdrager, og de er en eisk fordring. Men samidig har lærergerningen også en professionel dimension. Jeg ager ikke eleverne med hjem i soveværelse. Men i de øjeblik du er i skolesuen, så skal du være auenisk og handle ud fra de værdier, du har gjor il dine egne. Der skal være ale om hele personer. Din auenicie er din krisne idenie som lærer på en krisen skole. Og dér er jeg ikke smal. De er ikke e spørgsmål om dogmaik. For mig er de e spørgsmål om livsførelse. Krave om livsførelse gælder også for besyrelsen af skolen. Der sår: Besyrelsens medlemmer skal være i overenssemmelse med skolens målsæning. Såfrem e besyrelsesmedlem i ale, skrif eller ved si liv kommer i srid hermed, skal vedkommende på foranledning af den øvrige besyrelse ræde ud af syrelsen. Hvad er baggrunden for de krav, og hvordan hånderer man de konkre? De er e dobbelægge sværd! Hos os er besyrelsen jo ejer af skolen, ikke generalforsamlingen de er jo en privaeje skole. Som ejer af skolen siller ledelsen krav il sine medarbejdere og deres livsførelse. Så må samme krav også gælde for besyrelsen selv. De nyer ikke a sille højere krav il medarbejderne end il dig selv. De ville rokke ved roværdigheden. Men vi ved jo alle god, a ånden kan være villig, mens køde er skrøbelig. Der vil ske fejlrin, ja, der komme ing, der er svære, men i den operaionelle fase må vi handle som krisne og udvise over- bærenhed. Hvad er skolens bagland? De er de kirkelige miljø i Holbæk. Folkekirken, Luhersk Mission, Bapiskirken, Holbæk Frikirke, som er en aposolsk kirke, og pinsebevægelsen. De er fælleskirkelig. De er ikke en organisere forsamling, men de er folk fra dé kredse, der indgår i skolens søeforening og bagland. De har alle samme re, om de kommer de ene eller ande sed fra. Jeg skal ikke age silling il, om mennesker er krisne, de er e personlig anliggende. Man kan ikke gøre folk krisne ved a sende dem på e kursus. De er her, roen kommer ind i bevægelsen fra de æseiske il de eiske og il de religiøse, som Kierkegaard beskriver. - Jeg bliver selvfølgelig mege glad, når nogle kirkelige familier vil søe op om skolen, for hvis der ikke er kirkelige familier, der vil være med il a sæe præg på skolen, så har vi e problem. Hvorfor er krisne skoler alid mege boglige? Skoleleder Kai Hansen i 2. klasse. - De har en hisorisk forklaring. Førs og fremmes, a krisendommen er en bogens religion. Du skal lære a læse, så du kan læse Bibelen! De samme gælder jødedommen. De jødiske skoler er særk faglige, fordi jøderne har Toraen. Hvor kom iniiaive il skolen fra? - Fra Luhers Missionsforening. Men der var også folk fra folkekirken. Hvorved adskiller jeres krisendomsundervisning sig fra folkeskolens? - Undervisningen i krisendom er luhersk og nok mere grundig end i folkeskolen. Den personlige og eiske dimension fylder mege mere. 413

5 De andre frie grundskoler: Hvem er børnenes? - Børnene er en gave fra Gud uanse, hvordan de kommer. Forældrene har forvalningsansvare herunder ansvare for opdragelsen. De er e krisen syn, a du sår il ansvar for di barns arv. Vi har grundlæggende e illidsfuld forhold il vores forældre, og deso sørre illid deso æere kan vi gå på forældrene, hvis ingene begynder a gå skæv. Vi blander os f.eks. ikke i skilsmisser, men prøver i processen a age vare om børnene. Verden omkring os er dødsens farlig! Du kan gøre o ing: Du kan låse dine børn inde eller forberede dem på a akle verden ud fra e eisk og krisen grundlag. - Med hensyn il forældreansvare er vi mege på linie med friskolerne, og vi har som de kæmpe for de forældrevalge ilsyn. Men de er ulveider. A Danmarks Privaskoleforening forlader Frie Skolers Fællesråd i 2010 er en russel. De er jo ikke den skoleforening, der forfæger værdidebaen mes ihærdig. Legiimieen af frie skoler ligger hos de værdibaserede skoler. Claudi Clausen Frikvarer på legepladsen, hvis redskaber er en gave fra Andreasskolens Søekreds. SFO-børn ved fodboldspille. Foreningen af Krisne Friskoler Foreningen af Krisne Friskoler er skoleforening for 36 skoler med omkring elever. Foreningen indgår i Frie Grundskolers Fællesråd (FGF). 414 Skolens idræshal bliver bl.a. brug af SFO.