Computer- og El-teknik Formelsamling
|
|
- Christina Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ompuer- og El-eknik ormelsamling E E E + + E + Holsebro HTX
2 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. ndholdsforegnelse.. orkorelser inden for srøm..... Modsande ved D..... Ohms ov..... Effek og Energi i en ohmsk modsand..... Kirchoff's ove Modsandskombinaioner Spændings- og Srømdelere Ersaning spændingskilde med spændingsdeler Sjerne Trekan ransformaion Måling i kredsløb Måling af srøm og spænding Måling af modsand Samidig måling af srøm og spænding Vekselsrøm Definiioner på vekselsrømskurven Effek på sinuskurven Ensreere Enkel-ensrening Dobbel-ensrening ilrering Kondensaorer ved D Spændingsændring på en kondensaor Opladning af en kondensaor Afladning af en kondensaor Kondensaorer ved A led ved A Vekorer på kondensaoren led som højpas og lavpas-led Spoler ved A led ved A Vekorer på spolen led som højpas og lavpas-led Akive filre ordens lavpas ordens højpas Køling af halvledere Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium
3 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version.. orkorelser inden for srøm. Bogsav Beegnelse Enhed Enhed τ Tidskonsan s Sekunder Tidsrum s sekunder Spændings-ændring V Vol Kondensaor arad iler-kondensaor arad ade-kondensaor arad E Elekromoorisk kraf V Vol (Spændingskilde) E Energi J Joule f rekvens Hz Herz f o Overgangs-frekvens Hz Herz f ippel ippel-frekvens Hz Herz Srøm A Ampere D,Middel Diode-srøm middel A Ampere D D middelsrøm A Ampere eff Effekiv-srøm A Ampere Selvindukion (Spole) H Henry iler-spole H Henry P Effek W J/s Wa Modsand Ω Ohm bel Belasningsmodsand Ω Ohm iler-modsand Ω Ohm T Periodeid s sekunder Tid s sekunder d Opladeid s sekunder p Periodeid s sekunder Spænding V Vol Sarspænding V Vol u c Kondensaorspænding V Vol D Diode-spænding V Vol u eff Effekiv-spænding V Vol u in ndgangs-spænding V Vol u midd Middel-spænding V Vol Middel Middel-spænding V Vol Min Minimum-spænding V Vol p, Peak Spids-spænding V Vol u pp Spids il spids spænding V Vol ippel ippel-spænding (spids il spids) V Vol X, X eakans (vekselsrømsmodsand) Ω Ohm mpedans (vekselsrømsmodsand) Ω Ohm Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium
4 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version.. Modsande ved D.. Ohms ov. Sømmen der løber i en modsand er besem af modsandens sørrelse og spændingen over modsanden.. Effek og Energi i en ohmsk modsand. Effeken P der afsæes i en modsand er besem af srømmen der løber i modsanden og spændingen over modsanden. Ved de brændes energien E af i løbe af iden. Effek: P Energi: E P Sammen med Ohms lov kan der findes de følgende udryk for,, og P. P P P P P P P P P. Kirchoff's ove. Kirchoff's. lov siger a summen af de srømme der løber ind i e knudepunk er lig med summen af de srømme der løber ud fra knudepunke (der bliver ikke noge væk) Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium
5 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. Kirchoff's. lov siger a summen af de elekromooriske kræfer (spændingskilder) er lig med summen af spændingsfaldene i en maske (kreds). Simpel Kredsløb: Ba + Ba Ba + Komplicere kredløb: E E + + E + E.. Modsandskombinaioner. Modsande i Serie: Ved flere Modsande + S S S n Modsande i parallel: Ved flere Modsande + P P + eller P n.5. Spændings- og Srømdelere. n Ou Ou n To + To + Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium
6 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version..6 Ersaning spændingskilde med spændingsdeler. En spændingskilde E, hvor man rækker en spænding ud fra en spændingsdeler ( og ) kan ersaes med en mindre spændingskilde E E og en seriemodsand E. (Thevenin s generaoromskrivning) E E E E ølgende formler gælder for omregningen fra de førse kredløb il de ande. E E E E + + ( Parallelforbindelsen).7 Sjerne Trekan ransformaion. Tre modsande (impedanser), og, der sidder i en sjerneform, kan ersaes med re andre modsande (impedanser), og, der sidder i rekanform, således a man ikke udefra (punkerne, og ) kan se forskel. Transformaionen kan gøres begge veje ( + + ) ( + + ) ( + + ) Holsebro HTX Side 5 af 9 Teknisk Gymnasium
7 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version.. Måling i kredsløb.. Måling af srøm og spænding. Spændingen over måles ved a sæe Volmeere parallel over som vis. V Srømmen i måles ved a bryde ved og indsæe Amperemeere i serie med som vis. A Volmeeres indre modsand kan ændre sig med måleområde, og kan belase modsand kredsløbe, så der måles forker. forker. Amperemeeres indre modsand kan ændre sig med måleområde, og kan føje il i kredsløbe, så der måles. Måling af modsand. Modsanden måles ved a frigøre den ene ende af og måle med ohmmeere Ω som vis. Modsanden måles ved a der sendes en srøm gennem modsanden, og spændingen regisreres. Derfor må modsanden ikke have forbindelse med kredsløbe... Samidig måling af srøm og spænding. Ved måling af korrek Spænding på modsanden ilslues merene som vis. A V Ved måling af korrek srøm på modsanden ilslues merene som vis. A V or a sikre beds måling skal Volmeere have sor indre modsand. or a sikre beds måling skal Amperemeere have lille indre modsand. Holsebro HTX Side 6 af 9 Teknisk Gymnasium
8 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version.. Vekselsrøm. Når man regner på vekselsrøm kan man i nogen ilfælde regne som om de er D, speciel hvis der kun indgår modsande i kredsløbe, men generel skal man age højde for hvordan siuaionen ser ud, før man regner på vekselsrøm... Definiioner på vekselsrømskurven. u p u eff u u u u p p eff eff V u pp up u pp ueff T f T Middelværdi ved Dobbelensrening. V u u eff midd u midd ueff,9 Middelværdi ved Enkelensrening. u eff u V midd u midd ueff,5.. Effek på sinuskurven. Hvis srømmen og spændingen ikke ligger i fase, vil faseforskydningen φ være med il a besemme den afsae effek. Effeken kan god være nul, selvom der løber en srøm, og der er en spænding. Effek på sinuskurven. u i φ V P u i cos( φ ) eff eff Holsebro HTX Side 7 af 9 Teknisk Gymnasium
9 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. 5. Ensreere. 5.. Enkel-ensrening. u in S D D D + bel uin ueff Spændingen u in er en 5 Hz A mål som effekiv-værdi Sørrelse Teoreisk Normal Kriisk, Peak uin D u in u in, belase, ippel D ( - ) - p d D 6 D (peak o Peak) f ippel 5 Hz 5 Hz 5 Hz D ( p - d) - D 6 D ippel, Max ippel, Max ippel, Max Hvis man måler middelværdien på udgangen, uden ladekondensaor fås en spænding på. 5 u Middel in - - Peak D d p ippel Sørrelse Teoreisk Normal Kriisk D, Middel (Toal Average orward curren) eff D, Peak, ep (epeaive Peak orward urren) D D D D D p d p d, D D 7, D D D, Peak, Sar (Non-ep. Peak orward urren), Peak 5 D 5 D S D, everse u in,8 u in,5 u in adekondensaoren dimensioneres ud fra den maksimal illadelige rippel-spænding. Sikringen dimensioneres ud fra eff med lid eksra sikkerhed. Hvis S er med i opsillingen dimensioneres den, så opladeiden d bliver ca. ms. P S eff s (nomal udnyer man ransformaorens indre modsand) Holsebro HTX Side 8 af 9 Teknisk Gymnasium
10 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. 5.. Dobbel-ensrening. u in S D D + D bel uin ueff Spændingen u in er en 5 Hz A mål som effekiv-værdi Sørrelse Teoreisk Normal Kriisk, Peak uin D u in u in, ippel D ( - ) - p d D 8 D (peak o Peak) f ippel Hz Hz Hz D ( p - d) - D 8 D ippel, Max ippel, Max Hvis man måler middelværdien på udgangen, uden ladekondensaor fås en spænding på. 9 u Middel ippel, Max Sørrelse Teoreisk Normal Kriisk in - - Peak D Spænding uden adekondensaor ippel d p D, Middel (Toal Average orward curren) eff D, Peak, ep (epeaive Peak orward urren) D D D D D p d p d, D D 7, D D D, Peak, Sar (Non-ep. Peak orward urren), Peak 5 D 5 D S D, everse u in,8 u in,5 u in adekondensaoren dimensioneres ud fra den maksimal illadelige rippel-spænding. Sikringen dimensioneres ud fra eff med lid eksra sikkerhed. Hvis S er med i opsillingen dimensioneres den, så opladeiden d bliver ca. ms. P S eff s (nomal udnyer man ransformaorens indre modsand) Holsebro HTX Side 9 af 9 Teknisk Gymnasium
11 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. 5.. ilrering. D + + bel Sørrelse Enkel-Ensreer Dobbel-Ensreer ippel, ippel, ippel, π π Middel, ippel, Peak, Peak, Middel, Middel, D Min, ippel, Middel, Middel, ilerfakor π π ippel, Middel, D ippel, D + + bel Sørrelse Enkel-Ensreer Dobbel-Ensreer ippel, ippel, ippel, Middel, ippel, Peak, Peak, Middel, Middel, D cu, Min, ippel, Middel, Middel, ilerfakor ippel, Middel, D cu, ippel, Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium
12 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. 6. Kondensaorer ved D. 6.. Spændingsændring på en kondensaor. Når der løber en konsan srøm i en kondensaor, vil der i løbe af idsrumme ske en spændingsændring på kondensaoren. 6.. Opladning af en kondensaor. Når en kondensaor lades op af en spænding gennem en modsand, vil spændingen u c forløbe som vis: i u u Tiden mål i idskonsaner τ τ τ τ τ 5 τ τ Spændingen i % af 6, % 86,5 % 95, % 98, % 99, % 99,9955% τ Spændingen over kondensaoren u c og srømmen i c kan beregnes il ehver idspunk. (- ) τ u () (- e τ ) i () τ e (- ) 6.. Afladning af en kondensaor. Når en kondensaor er lade op il en spænding, og den aflades gennem en modsand, vil spændingen u c forløbe som vis: i u u Tiden mål i idskonsaner τ τ τ τ τ 5 τ τ Spændingen i % af 6,8 %,5 % 5, %,8 %,67 %,5% τ Spændingen over kondensaoren u c og srømmen i c kan beregnes il ehver idspunk. (- ) τ u () e τ i () τ e (- ) Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium
13 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. 7. Kondensaorer ved A. Kondensaorens vekselsrømsmodsand X (eakans) er afhængig af kondensaorens sørrelse og frekvensen. f X π f 7.. -led ved A. E serieled danne af en modsand og en kondensaor påvirkes med en A med en sinusforme frekvens på f og en sørrelse på u gen. Modsanden og kondensaoren danner ilsammen en impedans (vekselsrømsmodsand), så der løber srømmen i gen. i gen u + X gen u u +u i gen gen E parallelled danne af en modsand og en kondensaor påvirkes med en A med en sinusforme frekvens på f og en sørrelse på u gen. Modsanden og kondensaoren danner ilsammen en impedans (vekselsrømsmodsand), så der løber srømmen i gen. i gen X i i + X u gen i i +i u gen gen 7.. Vekorer på kondensaoren. Srømmen i c kommer 9 før spændingen u c i en kondensaor ved en sinusforme spænding med vilkårlig frekvens. roaionsrening ic u c Ved serie- og parallel-forbindelse af kondensaor og modsand, vil vekorerne se ud som følger: u u gen i i gen igen serieled u Parallelled u gen i Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium
14 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version led som højpas og lavpas-led. Ved a lave en serieforbindelse af en modsand og en kondensaor, og bruge dem som frekvens- afhængig spændingsdeler, og dermed danne enen højpas-led eller e lavpas-led. avpas-led db - ind ud -, fo fo fo Hz Højpas-led db - ind ud -, fo fo fo Hz Overgangsfrekvensen f o er den frekvens hvor X. Heraf kan udledes a: f o π -leddene har e fald på 6 db pr. okav (fordobling / halvering af frekvens) og db pr. dekade (frekvens gange / del med ). db udregnes ud fra forholde mellem indgang og udgang: db log( u ud u ) Der sker en fasedrejning mellem ind og udgang, afhængig af frekvensen. Den ser ud som følger: asedrejning 9 ind 5 Højpas-led, f f f Hz o o o -5 avpas-led -9 Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium
15 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. 8. Spoler ved A. Spolens vekselsrømsmodsand X (eakans) er afhængig af spolens sørrelse og frekvensen. f X π f 8.. -led ved A. E serieled danne af en modsand og en spole påvirkes med en A med en sinusforme frekvens på f og en sørrelse på u gen. Modsanden og spolen danner ilsammen en impedans (vekselsrømsmodsand), så der løber srømmen i gen. i gen u gen + X u u +u i gen gen E parallelled danne af en modsand og en spole påvirkes med en A med en sinusforme frekvens på f og en sørrelse på u gen. Modsanden og spolen danner ilsammen en impedans (vekselsrømsmodsand), så der løber srømmen i gen. i gen X i i + X u gen i i +i u gen gen 8.. Vekorer på spolen. Srømmen i kommer 9 efer spændingen u i en spole ved en sinusforme spænding med vilkårlig frekvens. roaionsrening u i Ved serie- og parallel-forbindelse af spole og modsand, vil vekorerne se ud som følger: u u i gen i gen Serieled igen u u gen Parallelled i Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium
16 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version led som højpas og lavpas-led. Ved a lave en serieforbindelse af en modsand og en spole, og bruge dem som frekvens- afhængig spændingsdeler, og dermed danne enen højpas-led eller e lavpas-led. avpas-led db - ind ud -, fo fo fo Hz Højpas-led db - ind ud -, fo fo fo Hz Overgangsfrekvensen f o er den frekvens hvor X. Heraf kan udledes a: f o π -leddene har e fald på 6 db pr. okav (fordobling / halvering af frekvens) og db pr. dekade (frekvens gange / del med ). db udregnes ud fra forholde mellem indgang og udgang: db log( u ud u ) Der sker en fasedrejning mellem ind og udgang, afhængig af frekvensen. Den ser ud som følger: asedrejning 9 ind 5 Højpas-led, f f f Hz o o o -5 avpas-led -9 Holsebro HTX Side 5 af 9 Teknisk Gymnasium
17 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. 9. Akive filre. Simple - og -led giver kun en afskæing i sop-bånde på db/dekade, de beegnes som. ordens led. or a få en skarpere afskæring skal der realiseres filre med en højere orden, f.x. vil e led med. orden skære 6 db/dekade. or a realisere filre med højere orden skal der kobles flere frekvensbesemmende led, så de kunne realiseres med -kombinaioner, beregningerne herpå bliver dog re komplicerede. En anden måde a realisere på er ved a indføje e akiv elemen - operaionsforsærkeren. Akive filre kan have mange forskellige udseender, men e relaiv simpel er. ordens mulipel ilbagekobling, der dimensioneres ud fra re sørrelser: H : orsærkningen i pasbånde. ω : Knækfrekvensen i rad/s (ω π f ) ζ : Dæmpningsfakoren db H o Pasbånde Sopbånde f o Knækfrekvens Hz H og ω er give ud fra figuren. Den sidse sørrelse ζ er dæmpningsfakoren, der besemmer forløbe omkring knækfrekvensen: < ζ <,5 : rekvensgangen får en op ved knækfrekvensen.,5 < ζ < : imelig pæn knæk ved knækfrekvensen (ζ,77 giver -db). ζ > : Mege udflade knæk. Holsebro HTX Side 6 af 9 Teknisk Gymnasium
18 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. Holsebro HTX Side 7 af 9 Teknisk Gymnasium 9... ordens lavpas. d fra de re sørrelser H, ω og ζ, sam e valg af kondensaor-værdi og en fakor K beregnes komponenværdierne. (K vælges så kvadrarodsegne bliver æ på ). K H K H K 5 ± + ζ ω ζ ω d fra komponenværdierne på e filer kan de grundlæggende ing omkring filere også beregnes som følger: H ω ζ
19 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version ordens højpas. d fra de re sørrelser H, ω og ζ, sam e valg af kondensaor-værdi beregnes komponenværdierne. 5 + ζ ω H ω ( H ) ζ + H d fra komponenværdierne på e filer kan de grundlæggende ing omkring filere også beregnes som følger: H ω ζ Holsebro HTX Side 8 af 9 Teknisk Gymnasium
20 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version.. Køling af halvledere. En halvleder kan kun åle en besem emperaur i selve krysalle. Overskrider man denne, ændrer halvlederens daa sig, og den bliver evenuel ødelag. Varmen må borledes fra krysalle il huse, og igen il lufen eller e ande omgivende medium. Varmeafgivningen fra krysal il hus sker ved varmeledning, medens den videre kan ransporeres bor fra huse ved ledning eller sråling. Man aler om en hermisk modsand mellem krysal og hus, ligesom der vil være en hermisk modsand il omgivelserne. Ved a forsyne halvlederen med en køleplade kan den hermiske mosand fra hus og videre gøres mindre, medens kun fabrikanen råder for den hermiske modsand mellem krysal og hus. Tænker man sig en halvleder monere på en køleplade skal varmen passere re modsande, en mellem krysal og hus, en mellem hus og plade, og en mellem plade og luf. Der vil gælde følgende relaion (ohms lov for varmeranspor) T T h P hvor T - T er emperaurforskellen mellem krysal og luf. h er summen af de hermiske modsande mellem krysal og luf. P er den effek der afsæes i krysalle. Hvis de drejer sig om en ransisor uden køleplade er h lig med den af fabrikanen opgivne hermiske modsand for den pågældende ransisor, medens emperaurforskellen er omgivelsesemperauren rukke fra krysalles emperaur (her kan man anvende den maksimale krysalemperaur, eller hvad man ønsker skal være max arbejdsemperaur). Drejer de sig om en halvleder med køleplade adderes halvlederens h il hus med kølepladens h il lufen. Den følgende kurve kan anvendes il en køleplades nødvendige areal, hvis den fremsilles i mm aluminiums plade. EKSEMPE En ransisor med h,5 /W skal arbejde ved en omgivelsesemperaur på 5. Krysalle må blive 9. Der skal afsæes 7 W. Der findes: 9 5 h 5, 7 / W or kølepladen få s: 5,7 -,5, / W 7 Af kurven aflæses areale i rolig luf: A cm. Holsebro HTX Side 9 af 9 Teknisk Gymnasium
Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag
Skriflig prøve Kredsløbseori Onsdag 3. Juni 29 kl. 2.3 4.3 (2 imer) øsningsforslag Opgave : (35 poin) En overføringsfunkion, H(s), har formen: Besem hvilke poler og nulpunker der er indehold i H(s) Tegn
Læs merei(t) = 1 L v( τ)dτ + i(0)
EE Basis - 2010 2/22/10/JHM PE-Kursus: Kredsløbseori (KRT): ECTS: 5 TID: Mandag d. 22/2 LØSNINGSFORSLAG: Opgave 1: Vi ser sraks, a der er ale om en enkel spole, hvor vi direke pårykker en kend spænding.
Læs mereNoter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant
Noter til Komplekse tal i elektronik. Eksempler på steder, hvor der bruges kondensatorer og spoler i elektronik: Equalizer Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Selektive forstærkere. Når der er
Læs mereFasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led.
Fasedrejning Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers
Læs mereFasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler
Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,
Læs mereEksponentielle sammenhänge
Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014
Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes
Læs mereVEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER. Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi!
AC VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi! Frekvens: Frekvensen (f) af et system er antallet af svingninger eller rotationer pr. sekund:
Læs mereI dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.
Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion
Læs mereFysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen
Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil
Læs mereElektronikkens grundbegreber 1
Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof
Læs mereAnalog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %
A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.
Læs mereComputer- og El-teknik A 6. semester BAR Version 03.17
Sallen-Key Filter som impedanser Et sallen-key filter består af både modstande og kondensatorer, placeret alt efter hvilken konfiguration man ønsker (højpas, lavpas eller båndpas, men som grundlag kan
Læs mereJUMO itron 04 B Kompakt mikroprocessorregulator
Side 1/6 Kompak mikroprocessorregulaor Indbygningshus ih. DIN 43 700 Kor beskrivelse er en kompak mikroprocessorsyre opunksregulaor med fronrammemåle 96mm x 96mm. Alle re udførelser af regulaoren har e
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mereKomplekse tal i elektronik
Januar 5 Komplekse tal i elektronik KOMPLEKSE tal er ideelle til beregning på elektriske og elektroniske kredsløb hvori der indgår komponenter, der ved vekselspændinger fase-forskyder strømme og spændinger,
Læs mereIndre modstand og energiindhold i et batteri
Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereU Efter E12 rækken da dette er den nærmeste I
Transistorteknik ved D & A forold. 4--3 Afkoblet Jordet mitter: Opbygning og beregning af transistorkobling af typen Jordet mitter ud fra følgende parameter erunder. Alle modstande vælges / beregnes ud
Læs mereLindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.
comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele
Læs mereELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov DC kredsløb DC står for direct
Læs mereGrundlæggende. Elektriske målinger
Grundlæggende Elektriske målinger Hvad er jeres forventninger til kurset? Hvad er vores forventninger til jer 2 Målbeskrivelse - Deltageren kan: - kan foretage simple kontrolmålinger på svagstrømstekniske
Læs mereImpedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L
Impedans I et kredsløb, der består af andre netværkselementer end blot lække (modstande) og kilder vil der ikke i almindelighed være en simpel proportional, tidslig sammenhæng mellem strøm og spænding,
Læs mereStrømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode
Udarbejdet af: +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Side 1 af 15 Udarbejdet af: Komponentliste. B1: 4 stk. LN4007 1A/1000V diode D1: RGP30D diode Fast Recovery 150nS - 500nS, 3A 200V C1 C3 og C4: 100nF
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk
Frembringelse af vekselstrøm Når en ledersløjfe drejes i et homogent (ensartet) magnetfelt, opstår der i ledersløjfen en sinusformet vekselspænding. Denne ændrer under drejningen ikke kun sin størrelse,
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereProjekt 6.3 Løsning af differentialligningen y
Projek 6.3 Løsning af differenialligningen + c y 0 Ved a ygge videre på de løsningsmeoder, vi havde succes med ved løsning af ligningerne uden ledde y med den enkelafledede, er vi nu i sand il a løse den
Læs mere8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...
Læs mereProjekt 7.5 Ellipser brændpunkter, brændstråler og praktisk anvendelse i en nyrestensknuser
Hvad er maemaik? Projeker: fra kapiel 7 Projek 75 Ellipser brændpunker, brændsråler og prakisk anvendelse i en nyresensknuser Projek 75 Ellipser brændpunker, brændsråler og prakisk anvendelse i en nyresensknuser
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereNATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET MATEMATISK FINANSIERINGSTEORI
NAURVIDENSKABELIG KANDIDAEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSIE MAEMAISK FINANSIERINGSEORI 4 imers skriflig eksamen, 9-3 orsdag 3/ 2. Alle sædvanlige hjælpemidler illad. Anal sider i sæe: 5. Opgave Spg..a [
Læs mereKAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?
KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800
Læs mereLCR-opstilling
LCR-opstilling 4206.00 2013-09-18 AA4206.00 Beskrivelse Udstyret består af Resistorer (modstande): 24,9 kω / 3,3 kω / 1,0 kω / 1,0 kω (1 %) Induktorer (spoler): 4,7 mh / 1,8 mh (5 %) Kapacitorer (kondensatorer):
Læs mereEPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og
EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes
Læs mereHvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over.
Rumgeomeri Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de førse 0 opgaver over Opgave I rumme er give punkerne A og B Besem en parameerfremsilling for linjen l som indeholder punkerne A og B, når
Læs mereKomplekse tal i elektronik
3/-8 Komplekse tal i elektronik KOMPLEKSE tal er ideelle til beregning på elektriske og elektroniske kredsløb hvori der indgår komponenter, der ved vekselspændinger fase -forskyder strømme og spændinger,
Læs mereThevenin / Norton. 1,5k. Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med 0.
Maskeligninger: Givet følgende kredsløb: 22Vdc 1,5k 1Vdc Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med. I maskerne er der sat en strøm på. Retningen er tilfældig
Læs mereEDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand
Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden
Læs mereMatematik 1 Semesteruge 5 6 (30. september oktober 2002) side 1. Komplekse tal Arbejdsplan
Matematik Semesteruge 5 6 (30. september -. oktober 2002) side Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 5 og 6 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer) af selvstudium med opgaveregning
Læs mereØvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.
Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,
Læs mereFasedrejning og komplekse tal i elektronik Version
9/-8 KOMPLEKSE tal er ideelle til beregning på elektriske og elektroniske kredsløb hvori der indgår komponenter, der ved vekselspændinger fase -forskyder strømme og spændinger, og hvis ohmske værdier afhænger
Læs mereOperationsforstærkere
OPamps 1/12215 Kompendium / noter til: Operationsforstærkere Links til afsnit: Generelt, Splitsupply, Impedanskonverter, Delta_Ui_Fejl, Noninverting_Amp, Inverting_Amp, Summationsforstærker, Single_Supply,
Læs mereELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov Serieforbindelser Men lad os
Læs mereVelkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus
Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør
Læs mereTeori om lysberegning
Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...
Læs mereMicrologic overstrømsrelæer 2.0 og 5.0
Micrologic oversømsrelæer.0 og.0 Lær oversømsrelæe a kende Idenifikaion af oversømsrelæe Oversig over funkioner 4 Indsilling af oversømsrelæe 6 Indsillingsprocedure 6 Indsilling af Micrologic.0 oversømsrelæ
Læs mereSkriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Fredag den 5. januar 1996, kl.
Skriflig Eksamen aasrukurer og Algorimer (M0) Insiu for Maemaik og aalogi Odense Universie Fredag den 5. januar 1996, kl. 9{1 Alle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er
Læs mereCS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri
CS Klimaeknik ApS Tlf.: +45 38 88 7 7 DATA OG FAKTA Lufbehandlingsenhed MuliMAXX New Generaion... God luf il erhverv og indusri Enhedsbeskrivelse MuliMAXX Om dee kaalog Til vore kunder Med dee kaalog ønsker
Læs mereDiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004
DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies
Læs mereMaterialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse
Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
Læs mereBankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente
N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke
Læs mereProjekt. Analog Effektforstærker.
Projekt. Analog Effektforstærker. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/0-03 /-03 Vejledere:
Læs mereMatematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan
Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober - 12. oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 5 og 6 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer) af selvstudium med
Læs mere24 DC til DC omformer
24 DC til DC omformer Der er forskellige principper, der kan anvendes, når ønsket er at konvertere mellem to DC spændinger. Skal der reduceres en spænding, kan en lineær spændingsdeler med to modstande
Læs mereHvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over.
Rumgeomeri Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de førse 0 opgaver over Opgave I rumme er give punkerne A og B Besem en parameerfremsilling for linjen l som indeholder punkerne A og B, når
Læs mereNewtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver
Newons afkølingslov løs ved hjælp af linjeelemener og inegralkurver Vi så idligere på e eksempel, hvor en kop kakao med emperauren sar afkøles i e lokale med emperauren slu. Vi fik, a emperaurfalde var
Læs mereFORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse
FOMELSAMLNG ndholdsfortegnelse ndholdsfortegnelse... EL-LÆE...3 Ohm s lov:...3 Effekt lov:...3 egler ved måling:...3 egler ved serieforbindelser:...3 egler ved prllelforbindelser:...4 egler ved blndede
Læs mereNewton, Einstein og Universets ekspansion
Newon, Einsein og Universes ekspansion Bernhard Lind Shisad, Viborg Tekniske ymnasium Friedmann ligningerne beskriver sammenhængen mellem idsudviklingen af Universes udvidelse og densieen af sof og energi.
Læs mereSætindhold. Canistre m/fingre Canister u/fingre Alustrimler - smalle DR-tape Silicagel Installations instruks
MC 550K I N S T A L L A T I O N S I N S T R U K S Ikke ryksa muffe Udarbejde i samarbejde med Tele Danmark Sæindhold MC 550K Canisre m/fingre Caniser u/fingre Alusrimler - smalle DR-ape Silicagel Insallaions
Læs mereOpgaver for gymnasiet, HF og HTX
GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange
Læs mereEstimation af markup i det danske erhvervsliv
d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne
Læs mereBilag 1E: Totalvægte og akseltryk
Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,
Læs mereTilslutninger: supply. relæ, 1-4. relæ, 1-3
mac Sjerne/rekanrelæ ype RT Tidsrelæ for syring af sjerne/rekan konakorer uomaisk sar idsområder fra, sek. il min. Tidsjusering på inern poeniomeer pole relæudgang med neural cenerposiion msek. fas neuralid
Læs mereBrugervejledning & instruktion MHC 12/2. Varenr MHC 12/4. Varenr MHC12/1101-1
Brugervejledning & insrukion MHC / Varenr. 57405 MHC /4 Varenr. 57407 MHC/0- INDHOLD.0 Beskrivelse.0 Insallaion 3.0 Programmering 4.0 Forskellige funkioner 4. Toggle hygrosa (MHC /) 4. -rins hygrosa (MHC
Læs mereIMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer
AC IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Kondensatorens faseforskydning: En kondensator består alene af ideel reaktiv del (X C ),
Læs mereFiltre. Passive filtre har ikke forstærkende led, som fx operationsforstærkere.
8/5 Filtre bruges til at fremhæve eller dæmpe nogle frekvenser. Dvs. man kan fx få kraftigere diskant, fremhæve lave toner Passive filtre Passive filtre har ikke forstærkende led, som fx operationsforstærkere.
Læs mereIMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer
AC IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del
Læs mereOpførslen af LCR lavpasfiltre undersøges gennem udmåling af frekvensgang og steprespons for en række af disse.
LCR lavpasfiltre Nummer 136350 Emne Vekselstrøm / elektronik Version 2017-01-18 / HS Type Elevøvelse Foreslås til gyma p. 1/5 420600 Formål Opførslen af LCR lavpasfiltre undersøges gennem udmåling af frekvensgang
Læs mereElektrodynamik Lab 1 Rapport
Elektrodynamik Lab 1 Rapport Indhold Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Transienter og RC-kredsløb 1.1 Formål 1. Teori 1.3
Læs mereGudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX
Gudenåcentralen vand elektricitet energi klima Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange Sø.
Læs mereThevenin / mayer-norton Redigeret
6/12217 Thevenin eller MayerNortonomformninger er en måde, at omregne et kredsløb, så det fx bliver lettere at overskue. Maskeligninger: Først ses her lidt på traditionel løsning af et kredsløb: Givet
Læs mereEl-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4
El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.
Læs mereYamaha FS1 Spændingsregulator.
Yamaha FS1 Spændingsregulator. Denne spændingsregulator kan begrænse spændingen til for/bag og instrument lyste så pærerne ikke springer. Selv om man køre tunet og eventuelt uden batteri. (hvilket bestemt
Læs mereFormler for spoler. An English resume is offered on page 5.
An English resume is offered on page 5. Ledere En leder har ved lave frekvenser en inern selvindukion L 1 som følge af fele inde i lederen, men srømmen løber kun i de yderse,5 mm ved khz og,1 mm ved 1
Læs mereProjekt. HF-forstærker.
Projekt. HF-forstærker. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Brian Schmidt, Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn. Udarbejdet i perioden:
Læs mere3.3 overspringes. Kapitel 3
M4ELT1 Lektion 2 3.3 overspringes Kapitel 3 3.1 Elektromotorisk kraft. Klemspænding Fysisk betydning af E og r i Tegn sted/potential-graf Vælg nulpunkt for potentialet Belastningsforsøg R varieres I måles
Læs mereFulde navn: NAVIGATION II
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminaionssed (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02
Læs mereFremstil en elektromagnet
Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der
Læs mereTRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD. Spændingsfald Virkningsgrad
TRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD Spændingsfald Virkningsgrad Spændingsfald: Spændingsfald over en transformer beregnes helt som spændingsfald over enhver anden impedans! Man er dog nødt til
Læs mereKompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg
Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg Indhold Slukkespoler... 3 Diagram over 60-10 kv station... 3 Grundlæggene vekselspændingsteori... 4 Jordingsformer...12 Direkte jordet nulpunkt...12 Slukkespolejordet
Læs mereUdarbejdet af: RA/ SLI/KW/
Side 1 af 7 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori og almen elektroteknik i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding
Læs mereNår strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Læs mereMåleteknik Effektmåling
Måleteknik Effektmåling Formål: Formålet med øvelsen er at indøve brugen af wattmetre til enfasede og trefasede målinger. Der omtales såvel analog som digitale wattmeter, men der foretages kun målinger
Læs mereMOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger
MOGENS ODDERSHEDE LARSEN Sædvanlige Differenialligninger a b. udgave 004 FORORD Dee noa giver en indføring i eorien for sædvanlige differenialligninger. Der lægges især væg på løsningen af lineære differenialligninger
Læs mereLektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller
Lekion 1 Reakionshasigheder Epidemimodeller Simpel epidemimodel Kermack-McKendric epidemimodel Kemiske reakionshasigheder 1 Simpel epidemimodel I en populaion af N individer er I() inficerede og resen
Læs mere8. Jævn- og vekselstrømsmotorer
Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Flerfaset belastning 3-faset vekselstrøm Mindre belastninger tilsluttes normalt 230 V, hvorimod større belastninger, for at begrænse strømmen mest muligt, tilsluttes 2 eller 3 faser med eller uden nul.
Læs mereInstitut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4
Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen
Læs mereAfsnit 7-8. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus
Afsnit 7-8 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG 2010-02-18 OZ1DUG 7-8 1 Opgave fra sidste gang. find ud af hvordan modulationskontrol kan gennemføres for CW - FM - AM - SSB Oscilloscop!! 2010-02-18
Læs mereLidt om trigonometriske funktioner
DEN TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE BASISUDDANNELSE MATEMATIK TRIGNMETRISKE FUNKTINER EFTERÅRET 000 Lid m rignmeriske funkiner Funkinerne cs g sin De rignmeriske funkiner defines i den elemenære maemaik ved
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 (august 2010-juni 2011) Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereFysikrapport Kogepladen. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin
Fysikrapport Kogepladen Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål 3 Teori 3 Materialer 4 Fremgangsmåde 4 Måleresultater 4 Databehandling 5 Usikkerheder 5 Fejlkilder 5 Diskussion
Læs mereDagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer
Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion
Læs mereTransparent teknologi. Heat Sink. Kontakt DEFEND. Q1prime. Q3defend. Q1mini. Q7defend. V3air. Q3classic. V3air rechargeable.
DENMARK Q1 DEFEND Q1prime Q3defend Q1mini Q1 Q7defend Q2 Q2 V3 V3air Q3 Q3classic V3air rechargeable Q3 Q3r V3pro Q4 Q4xr V3pro rechargeable Transparen eknologi Hos Suprabeam er vi besae af a udvikle den
Læs mereModellering af den Nordiske spotpris på elektricitet
Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:
Læs mereHN Brugervejledning. Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug.
DIGITAL MULTIMETER HN 7364 Brugervejledning Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 1.1 Sikkerhedsanvisninger
Læs mereGrundlæggende El-varmeteknik
AB&CO Gruppens Grundlæggende El-varmeteknik Verdens hurtigste introduktion til elektrisk opvarmning er Dansk. Side 1 af 18 1. Elektricitet og Haveslangen Der er skrevet meget om grundlæggende el-teknik.
Læs mereFacit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A
Facit 12 Opgave 1 R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω a) Beregn U1 U2 U3 U4 I = = = 6A R 50 U 1 = I x R 1 = 5 x 6 = 30V U 2 = I x R 2 = 6 x 10 = 60V U 4 = I x R 4 = 6 x 20 = 120V U 3 = U - U 1 + U 2
Læs mereKapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m)
Kapitel 10 Beregning af magnetiske felter For at beregne det magnetiske felt fra højspændingsledninger/kabler, skal strømmene i alle ledere (fase-, jord- og eventuelle skærmledere) kendes. Den inducerede
Læs mere