Computer- og El-teknik Formelsamling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Computer- og El-teknik Formelsamling"

Transkript

1 ompuer- og El-eknik ormelsamling E E E + + E + Holsebro HTX

2 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. ndholdsforegnelse.. orkorelser inden for srøm..... Modsande ved D..... Ohms ov..... Effek og Energi i en ohmsk modsand..... Kirchoff's ove Modsandskombinaioner Spændings- og Srømdelere Ersaning spændingskilde med spændingsdeler Sjerne Trekan ransformaion Måling i kredsløb Måling af srøm og spænding Måling af modsand Samidig måling af srøm og spænding Vekselsrøm Definiioner på vekselsrømskurven Effek på sinuskurven Ensreere Enkel-ensrening Dobbel-ensrening ilrering Kondensaorer ved D Spændingsændring på en kondensaor Opladning af en kondensaor Afladning af en kondensaor Kondensaorer ved A led ved A Vekorer på kondensaoren led som højpas og lavpas-led Spoler ved A led ved A Vekorer på spolen led som højpas og lavpas-led Akive filre ordens lavpas ordens højpas Køling af halvledere Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium

3 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version.. orkorelser inden for srøm. Bogsav Beegnelse Enhed Enhed τ Tidskonsan s Sekunder Tidsrum s sekunder Spændings-ændring V Vol Kondensaor arad iler-kondensaor arad ade-kondensaor arad E Elekromoorisk kraf V Vol (Spændingskilde) E Energi J Joule f rekvens Hz Herz f o Overgangs-frekvens Hz Herz f ippel ippel-frekvens Hz Herz Srøm A Ampere D,Middel Diode-srøm middel A Ampere D D middelsrøm A Ampere eff Effekiv-srøm A Ampere Selvindukion (Spole) H Henry iler-spole H Henry P Effek W J/s Wa Modsand Ω Ohm bel Belasningsmodsand Ω Ohm iler-modsand Ω Ohm T Periodeid s sekunder Tid s sekunder d Opladeid s sekunder p Periodeid s sekunder Spænding V Vol Sarspænding V Vol u c Kondensaorspænding V Vol D Diode-spænding V Vol u eff Effekiv-spænding V Vol u in ndgangs-spænding V Vol u midd Middel-spænding V Vol Middel Middel-spænding V Vol Min Minimum-spænding V Vol p, Peak Spids-spænding V Vol u pp Spids il spids spænding V Vol ippel ippel-spænding (spids il spids) V Vol X, X eakans (vekselsrømsmodsand) Ω Ohm mpedans (vekselsrømsmodsand) Ω Ohm Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium

4 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version.. Modsande ved D.. Ohms ov. Sømmen der løber i en modsand er besem af modsandens sørrelse og spændingen over modsanden.. Effek og Energi i en ohmsk modsand. Effeken P der afsæes i en modsand er besem af srømmen der løber i modsanden og spændingen over modsanden. Ved de brændes energien E af i løbe af iden. Effek: P Energi: E P Sammen med Ohms lov kan der findes de følgende udryk for,, og P. P P P P P P P P P. Kirchoff's ove. Kirchoff's. lov siger a summen af de srømme der løber ind i e knudepunk er lig med summen af de srømme der løber ud fra knudepunke (der bliver ikke noge væk) Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium

5 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. Kirchoff's. lov siger a summen af de elekromooriske kræfer (spændingskilder) er lig med summen af spændingsfaldene i en maske (kreds). Simpel Kredsløb: Ba + Ba Ba + Komplicere kredløb: E E + + E + E.. Modsandskombinaioner. Modsande i Serie: Ved flere Modsande + S S S n Modsande i parallel: Ved flere Modsande + P P + eller P n.5. Spændings- og Srømdelere. n Ou Ou n To + To + Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium

6 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version..6 Ersaning spændingskilde med spændingsdeler. En spændingskilde E, hvor man rækker en spænding ud fra en spændingsdeler ( og ) kan ersaes med en mindre spændingskilde E E og en seriemodsand E. (Thevenin s generaoromskrivning) E E E E ølgende formler gælder for omregningen fra de førse kredløb il de ande. E E E E + + ( Parallelforbindelsen).7 Sjerne Trekan ransformaion. Tre modsande (impedanser), og, der sidder i en sjerneform, kan ersaes med re andre modsande (impedanser), og, der sidder i rekanform, således a man ikke udefra (punkerne, og ) kan se forskel. Transformaionen kan gøres begge veje ( + + ) ( + + ) ( + + ) Holsebro HTX Side 5 af 9 Teknisk Gymnasium

7 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version.. Måling i kredsløb.. Måling af srøm og spænding. Spændingen over måles ved a sæe Volmeere parallel over som vis. V Srømmen i måles ved a bryde ved og indsæe Amperemeere i serie med som vis. A Volmeeres indre modsand kan ændre sig med måleområde, og kan belase modsand kredsløbe, så der måles forker. forker. Amperemeeres indre modsand kan ændre sig med måleområde, og kan føje il i kredsløbe, så der måles. Måling af modsand. Modsanden måles ved a frigøre den ene ende af og måle med ohmmeere Ω som vis. Modsanden måles ved a der sendes en srøm gennem modsanden, og spændingen regisreres. Derfor må modsanden ikke have forbindelse med kredsløbe... Samidig måling af srøm og spænding. Ved måling af korrek Spænding på modsanden ilslues merene som vis. A V Ved måling af korrek srøm på modsanden ilslues merene som vis. A V or a sikre beds måling skal Volmeere have sor indre modsand. or a sikre beds måling skal Amperemeere have lille indre modsand. Holsebro HTX Side 6 af 9 Teknisk Gymnasium

8 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version.. Vekselsrøm. Når man regner på vekselsrøm kan man i nogen ilfælde regne som om de er D, speciel hvis der kun indgår modsande i kredsløbe, men generel skal man age højde for hvordan siuaionen ser ud, før man regner på vekselsrøm... Definiioner på vekselsrømskurven. u p u eff u u u u p p eff eff V u pp up u pp ueff T f T Middelværdi ved Dobbelensrening. V u u eff midd u midd ueff,9 Middelværdi ved Enkelensrening. u eff u V midd u midd ueff,5.. Effek på sinuskurven. Hvis srømmen og spændingen ikke ligger i fase, vil faseforskydningen φ være med il a besemme den afsae effek. Effeken kan god være nul, selvom der løber en srøm, og der er en spænding. Effek på sinuskurven. u i φ V P u i cos( φ ) eff eff Holsebro HTX Side 7 af 9 Teknisk Gymnasium

9 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. 5. Ensreere. 5.. Enkel-ensrening. u in S D D D + bel uin ueff Spændingen u in er en 5 Hz A mål som effekiv-værdi Sørrelse Teoreisk Normal Kriisk, Peak uin D u in u in, belase, ippel D ( - ) - p d D 6 D (peak o Peak) f ippel 5 Hz 5 Hz 5 Hz D ( p - d) - D 6 D ippel, Max ippel, Max ippel, Max Hvis man måler middelværdien på udgangen, uden ladekondensaor fås en spænding på. 5 u Middel in - - Peak D d p ippel Sørrelse Teoreisk Normal Kriisk D, Middel (Toal Average orward curren) eff D, Peak, ep (epeaive Peak orward urren) D D D D D p d p d, D D 7, D D D, Peak, Sar (Non-ep. Peak orward urren), Peak 5 D 5 D S D, everse u in,8 u in,5 u in adekondensaoren dimensioneres ud fra den maksimal illadelige rippel-spænding. Sikringen dimensioneres ud fra eff med lid eksra sikkerhed. Hvis S er med i opsillingen dimensioneres den, så opladeiden d bliver ca. ms. P S eff s (nomal udnyer man ransformaorens indre modsand) Holsebro HTX Side 8 af 9 Teknisk Gymnasium

10 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. 5.. Dobbel-ensrening. u in S D D + D bel uin ueff Spændingen u in er en 5 Hz A mål som effekiv-værdi Sørrelse Teoreisk Normal Kriisk, Peak uin D u in u in, ippel D ( - ) - p d D 8 D (peak o Peak) f ippel Hz Hz Hz D ( p - d) - D 8 D ippel, Max ippel, Max Hvis man måler middelværdien på udgangen, uden ladekondensaor fås en spænding på. 9 u Middel ippel, Max Sørrelse Teoreisk Normal Kriisk in - - Peak D Spænding uden adekondensaor ippel d p D, Middel (Toal Average orward curren) eff D, Peak, ep (epeaive Peak orward urren) D D D D D p d p d, D D 7, D D D, Peak, Sar (Non-ep. Peak orward urren), Peak 5 D 5 D S D, everse u in,8 u in,5 u in adekondensaoren dimensioneres ud fra den maksimal illadelige rippel-spænding. Sikringen dimensioneres ud fra eff med lid eksra sikkerhed. Hvis S er med i opsillingen dimensioneres den, så opladeiden d bliver ca. ms. P S eff s (nomal udnyer man ransformaorens indre modsand) Holsebro HTX Side 9 af 9 Teknisk Gymnasium

11 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. 5.. ilrering. D + + bel Sørrelse Enkel-Ensreer Dobbel-Ensreer ippel, ippel, ippel, π π Middel, ippel, Peak, Peak, Middel, Middel, D Min, ippel, Middel, Middel, ilerfakor π π ippel, Middel, D ippel, D + + bel Sørrelse Enkel-Ensreer Dobbel-Ensreer ippel, ippel, ippel, Middel, ippel, Peak, Peak, Middel, Middel, D cu, Min, ippel, Middel, Middel, ilerfakor ippel, Middel, D cu, ippel, Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium

12 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. 6. Kondensaorer ved D. 6.. Spændingsændring på en kondensaor. Når der løber en konsan srøm i en kondensaor, vil der i løbe af idsrumme ske en spændingsændring på kondensaoren. 6.. Opladning af en kondensaor. Når en kondensaor lades op af en spænding gennem en modsand, vil spændingen u c forløbe som vis: i u u Tiden mål i idskonsaner τ τ τ τ τ 5 τ τ Spændingen i % af 6, % 86,5 % 95, % 98, % 99, % 99,9955% τ Spændingen over kondensaoren u c og srømmen i c kan beregnes il ehver idspunk. (- ) τ u () (- e τ ) i () τ e (- ) 6.. Afladning af en kondensaor. Når en kondensaor er lade op il en spænding, og den aflades gennem en modsand, vil spændingen u c forløbe som vis: i u u Tiden mål i idskonsaner τ τ τ τ τ 5 τ τ Spændingen i % af 6,8 %,5 % 5, %,8 %,67 %,5% τ Spændingen over kondensaoren u c og srømmen i c kan beregnes il ehver idspunk. (- ) τ u () e τ i () τ e (- ) Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium

13 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. 7. Kondensaorer ved A. Kondensaorens vekselsrømsmodsand X (eakans) er afhængig af kondensaorens sørrelse og frekvensen. f X π f 7.. -led ved A. E serieled danne af en modsand og en kondensaor påvirkes med en A med en sinusforme frekvens på f og en sørrelse på u gen. Modsanden og kondensaoren danner ilsammen en impedans (vekselsrømsmodsand), så der løber srømmen i gen. i gen u + X gen u u +u i gen gen E parallelled danne af en modsand og en kondensaor påvirkes med en A med en sinusforme frekvens på f og en sørrelse på u gen. Modsanden og kondensaoren danner ilsammen en impedans (vekselsrømsmodsand), så der løber srømmen i gen. i gen X i i + X u gen i i +i u gen gen 7.. Vekorer på kondensaoren. Srømmen i c kommer 9 før spændingen u c i en kondensaor ved en sinusforme spænding med vilkårlig frekvens. roaionsrening ic u c Ved serie- og parallel-forbindelse af kondensaor og modsand, vil vekorerne se ud som følger: u u gen i i gen igen serieled u Parallelled u gen i Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium

14 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version led som højpas og lavpas-led. Ved a lave en serieforbindelse af en modsand og en kondensaor, og bruge dem som frekvens- afhængig spændingsdeler, og dermed danne enen højpas-led eller e lavpas-led. avpas-led db - ind ud -, fo fo fo Hz Højpas-led db - ind ud -, fo fo fo Hz Overgangsfrekvensen f o er den frekvens hvor X. Heraf kan udledes a: f o π -leddene har e fald på 6 db pr. okav (fordobling / halvering af frekvens) og db pr. dekade (frekvens gange / del med ). db udregnes ud fra forholde mellem indgang og udgang: db log( u ud u ) Der sker en fasedrejning mellem ind og udgang, afhængig af frekvensen. Den ser ud som følger: asedrejning 9 ind 5 Højpas-led, f f f Hz o o o -5 avpas-led -9 Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium

15 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. 8. Spoler ved A. Spolens vekselsrømsmodsand X (eakans) er afhængig af spolens sørrelse og frekvensen. f X π f 8.. -led ved A. E serieled danne af en modsand og en spole påvirkes med en A med en sinusforme frekvens på f og en sørrelse på u gen. Modsanden og spolen danner ilsammen en impedans (vekselsrømsmodsand), så der løber srømmen i gen. i gen u gen + X u u +u i gen gen E parallelled danne af en modsand og en spole påvirkes med en A med en sinusforme frekvens på f og en sørrelse på u gen. Modsanden og spolen danner ilsammen en impedans (vekselsrømsmodsand), så der løber srømmen i gen. i gen X i i + X u gen i i +i u gen gen 8.. Vekorer på spolen. Srømmen i kommer 9 efer spændingen u i en spole ved en sinusforme spænding med vilkårlig frekvens. roaionsrening u i Ved serie- og parallel-forbindelse af spole og modsand, vil vekorerne se ud som følger: u u i gen i gen Serieled igen u u gen Parallelled i Holsebro HTX Side af 9 Teknisk Gymnasium

16 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version led som højpas og lavpas-led. Ved a lave en serieforbindelse af en modsand og en spole, og bruge dem som frekvens- afhængig spændingsdeler, og dermed danne enen højpas-led eller e lavpas-led. avpas-led db - ind ud -, fo fo fo Hz Højpas-led db - ind ud -, fo fo fo Hz Overgangsfrekvensen f o er den frekvens hvor X. Heraf kan udledes a: f o π -leddene har e fald på 6 db pr. okav (fordobling / halvering af frekvens) og db pr. dekade (frekvens gange / del med ). db udregnes ud fra forholde mellem indgang og udgang: db log( u ud u ) Der sker en fasedrejning mellem ind og udgang, afhængig af frekvensen. Den ser ud som følger: asedrejning 9 ind 5 Højpas-led, f f f Hz o o o -5 avpas-led -9 Holsebro HTX Side 5 af 9 Teknisk Gymnasium

17 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. 9. Akive filre. Simple - og -led giver kun en afskæing i sop-bånde på db/dekade, de beegnes som. ordens led. or a få en skarpere afskæring skal der realiseres filre med en højere orden, f.x. vil e led med. orden skære 6 db/dekade. or a realisere filre med højere orden skal der kobles flere frekvensbesemmende led, så de kunne realiseres med -kombinaioner, beregningerne herpå bliver dog re komplicerede. En anden måde a realisere på er ved a indføje e akiv elemen - operaionsforsærkeren. Akive filre kan have mange forskellige udseender, men e relaiv simpel er. ordens mulipel ilbagekobling, der dimensioneres ud fra re sørrelser: H : orsærkningen i pasbånde. ω : Knækfrekvensen i rad/s (ω π f ) ζ : Dæmpningsfakoren db H o Pasbånde Sopbånde f o Knækfrekvens Hz H og ω er give ud fra figuren. Den sidse sørrelse ζ er dæmpningsfakoren, der besemmer forløbe omkring knækfrekvensen: < ζ <,5 : rekvensgangen får en op ved knækfrekvensen.,5 < ζ < : imelig pæn knæk ved knækfrekvensen (ζ,77 giver -db). ζ > : Mege udflade knæk. Holsebro HTX Side 6 af 9 Teknisk Gymnasium

18 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. Holsebro HTX Side 7 af 9 Teknisk Gymnasium 9... ordens lavpas. d fra de re sørrelser H, ω og ζ, sam e valg af kondensaor-værdi og en fakor K beregnes komponenværdierne. (K vælges så kvadrarodsegne bliver æ på ). K H K H K 5 ± + ζ ω ζ ω d fra komponenværdierne på e filer kan de grundlæggende ing omkring filere også beregnes som følger: H ω ζ

19 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version ordens højpas. d fra de re sørrelser H, ω og ζ, sam e valg af kondensaor-værdi beregnes komponenværdierne. 5 + ζ ω H ω ( H ) ζ + H d fra komponenværdierne på e filer kan de grundlæggende ing omkring filere også beregnes som følger: H ω ζ Holsebro HTX Side 8 af 9 Teknisk Gymnasium

20 ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version.. Køling af halvledere. En halvleder kan kun åle en besem emperaur i selve krysalle. Overskrider man denne, ændrer halvlederens daa sig, og den bliver evenuel ødelag. Varmen må borledes fra krysalle il huse, og igen il lufen eller e ande omgivende medium. Varmeafgivningen fra krysal il hus sker ved varmeledning, medens den videre kan ransporeres bor fra huse ved ledning eller sråling. Man aler om en hermisk modsand mellem krysal og hus, ligesom der vil være en hermisk modsand il omgivelserne. Ved a forsyne halvlederen med en køleplade kan den hermiske mosand fra hus og videre gøres mindre, medens kun fabrikanen råder for den hermiske modsand mellem krysal og hus. Tænker man sig en halvleder monere på en køleplade skal varmen passere re modsande, en mellem krysal og hus, en mellem hus og plade, og en mellem plade og luf. Der vil gælde følgende relaion (ohms lov for varmeranspor) T T h P hvor T - T er emperaurforskellen mellem krysal og luf. h er summen af de hermiske modsande mellem krysal og luf. P er den effek der afsæes i krysalle. Hvis de drejer sig om en ransisor uden køleplade er h lig med den af fabrikanen opgivne hermiske modsand for den pågældende ransisor, medens emperaurforskellen er omgivelsesemperauren rukke fra krysalles emperaur (her kan man anvende den maksimale krysalemperaur, eller hvad man ønsker skal være max arbejdsemperaur). Drejer de sig om en halvleder med køleplade adderes halvlederens h il hus med kølepladens h il lufen. Den følgende kurve kan anvendes il en køleplades nødvendige areal, hvis den fremsilles i mm aluminiums plade. EKSEMPE En ransisor med h,5 /W skal arbejde ved en omgivelsesemperaur på 5. Krysalle må blive 9. Der skal afsæes 7 W. Der findes: 9 5 h 5, 7 / W or kølepladen få s: 5,7 -,5, / W 7 Af kurven aflæses areale i rolig luf: A cm. Holsebro HTX Side 9 af 9 Teknisk Gymnasium

Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant

Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Noter til Komplekse tal i elektronik. Eksempler på steder, hvor der bruges kondensatorer og spoler i elektronik: Equalizer Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Selektive forstærkere. Når der er

Læs mere

Fasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led.

Fasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Fasedrejning Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers

Læs mere

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Elektronikkens grundbegreber 1

Elektronikkens grundbegreber 1 Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof

Læs mere

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.

Læs mere

JUMO itron 04 B Kompakt mikroprocessorregulator

JUMO itron 04 B Kompakt mikroprocessorregulator Side 1/6 Kompak mikroprocessorregulaor Indbygningshus ih. DIN 43 700 Kor beskrivelse er en kompak mikroprocessorsyre opunksregulaor med fronrammemåle 96mm x 96mm. Alle re udførelser af regulaoren har e

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Komplekse tal i elektronik

Komplekse tal i elektronik Januar 5 Komplekse tal i elektronik KOMPLEKSE tal er ideelle til beregning på elektriske og elektroniske kredsløb hvori der indgår komponenter, der ved vekselspændinger fase-forskyder strømme og spændinger,

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk Frembringelse af vekselstrøm Når en ledersløjfe drejes i et homogent (ensartet) magnetfelt, opstår der i ledersløjfen en sinusformet vekselspænding. Denne ændrer under drejningen ikke kun sin størrelse,

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Impedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L

Impedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L Impedans I et kredsløb, der består af andre netværkselementer end blot lække (modstande) og kilder vil der ikke i almindelighed være en simpel proportional, tidslig sammenhæng mellem strøm og spænding,

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

U Efter E12 rækken da dette er den nærmeste I

U Efter E12 rækken da dette er den nærmeste I Transistorteknik ved D & A forold. 4--3 Afkoblet Jordet mitter: Opbygning og beregning af transistorkobling af typen Jordet mitter ud fra følgende parameter erunder. Alle modstande vælges / beregnes ud

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Strømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode

Strømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Udarbejdet af: +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Side 1 af 15 Udarbejdet af: Komponentliste. B1: 4 stk. LN4007 1A/1000V diode D1: RGP30D diode Fast Recovery 150nS - 500nS, 3A 200V C1 C3 og C4: 100nF

Læs mere

Operationsforstærkere

Operationsforstærkere OPamps 1/12215 Kompendium / noter til: Operationsforstærkere Links til afsnit: Generelt, Splitsupply, Impedanskonverter, Delta_Ui_Fejl, Noninverting_Amp, Inverting_Amp, Summationsforstærker, Single_Supply,

Læs mere

Thevenin / Norton. 1,5k. Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med 0.

Thevenin / Norton. 1,5k. Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med 0. Maskeligninger: Givet følgende kredsløb: 22Vdc 1,5k 1Vdc Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med. I maskerne er der sat en strøm på. Retningen er tilfældig

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri CS Klimaeknik ApS Tlf.: +45 38 88 7 7 DATA OG FAKTA Lufbehandlingsenhed MuliMAXX New Generaion... God luf il erhverv og indusri Enhedsbeskrivelse MuliMAXX Om dee kaalog Til vore kunder Med dee kaalog ønsker

Læs mere

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden

Læs mere

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober - 12. oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 5 og 6 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer) af selvstudium med

Læs mere

Micrologic overstrømsrelæer 2.0 og 5.0

Micrologic overstrømsrelæer 2.0 og 5.0 Micrologic oversømsrelæer.0 og.0 Lær oversømsrelæe a kende Idenifikaion af oversømsrelæe Oversig over funkioner 4 Indsilling af oversømsrelæe 6 Indsillingsprocedure 6 Indsilling af Micrologic.0 oversømsrelæ

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør

Læs mere

Sætindhold. Canistre m/fingre Canister u/fingre Alustrimler - smalle DR-tape Silicagel Installations instruks

Sætindhold. Canistre m/fingre Canister u/fingre Alustrimler - smalle DR-tape Silicagel Installations instruks MC 550K I N S T A L L A T I O N S I N S T R U K S Ikke ryksa muffe Udarbejde i samarbejde med Tele Danmark Sæindhold MC 550K Canisre m/fingre Caniser u/fingre Alusrimler - smalle DR-ape Silicagel Insallaions

Læs mere

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004 DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies

Læs mere

Filtre. Passive filtre har ikke forstærkende led, som fx operationsforstærkere.

Filtre. Passive filtre har ikke forstærkende led, som fx operationsforstærkere. 8/5 Filtre bruges til at fremhæve eller dæmpe nogle frekvenser. Dvs. man kan fx få kraftigere diskant, fremhæve lave toner Passive filtre Passive filtre har ikke forstærkende led, som fx operationsforstærkere.

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Newtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver

Newtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver Newons afkølingslov løs ved hjælp af linjeelemener og inegralkurver Vi så idligere på e eksempel, hvor en kop kakao med emperauren sar afkøles i e lokale med emperauren slu. Vi fik, a emperaurfalde var

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

Projekt. Analog Effektforstærker.

Projekt. Analog Effektforstærker. Projekt. Analog Effektforstærker. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/0-03 /-03 Vejledere:

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Elektrodynamik Lab 1 Rapport

Elektrodynamik Lab 1 Rapport Elektrodynamik Lab 1 Rapport Indhold Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Transienter og RC-kredsløb 1.1 Formål 1. Teori 1.3

Læs mere

FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse

FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse FOMELSAMLNG ndholdsfortegnelse ndholdsfortegnelse... EL-LÆE...3 Ohm s lov:...3 Effekt lov:...3 egler ved måling:...3 egler ved serieforbindelser:...3 egler ved prllelforbindelser:...4 egler ved blndede

Læs mere

Yamaha FS1 Spændingsregulator.

Yamaha FS1 Spændingsregulator. Yamaha FS1 Spændingsregulator. Denne spændingsregulator kan begrænse spændingen til for/bag og instrument lyste så pærerne ikke springer. Selv om man køre tunet og eventuelt uden batteri. (hvilket bestemt

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Projekt. HF-forstærker.

Projekt. HF-forstærker. Projekt. HF-forstærker. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Brian Schmidt, Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn. Udarbejdet i perioden:

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminaionssed (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

Formler for spoler. An English resume is offered on page 5.

Formler for spoler. An English resume is offered on page 5. An English resume is offered on page 5. Ledere En leder har ved lave frekvenser en inern selvindukion L 1 som følge af fele inde i lederen, men srømmen løber kun i de yderse,5 mm ved khz og,1 mm ved 1

Læs mere

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:

Læs mere

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse?

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Det faktum, at lyset har en endelig hastighed er en forudsætning for at en antenne udstråler, og at den har en ohmsk udstrålingsmodstand. Den

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger MOGENS ODDERSHEDE LARSEN Sædvanlige Differenialligninger a b. udgave 004 FORORD Dee noa giver en indføring i eorien for sædvanlige differenialligninger. Der lægges især væg på løsningen af lineære differenialligninger

Læs mere

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4 El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.

Læs mere

Transparent teknologi. Heat Sink. Kontakt DEFEND. Q1prime. Q3defend. Q1mini. Q7defend. V3air. Q3classic. V3air rechargeable.

Transparent teknologi. Heat Sink. Kontakt DEFEND. Q1prime. Q3defend. Q1mini. Q7defend. V3air. Q3classic. V3air rechargeable. DENMARK Q1 DEFEND Q1prime Q3defend Q1mini Q1 Q7defend Q2 Q2 V3 V3air Q3 Q3classic V3air rechargeable Q3 Q3r V3pro Q4 Q4xr V3pro rechargeable Transparen eknologi Hos Suprabeam er vi besae af a udvikle den

Læs mere

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller Lekion 1 Reakionshasigheder Epidemimodeller Simpel epidemimodel Kermack-McKendric epidemimodel Kemiske reakionshasigheder 1 Simpel epidemimodel I en populaion af N individer er I() inficerede og resen

Læs mere

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m)

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m) Kapitel 10 Beregning af magnetiske felter For at beregne det magnetiske felt fra højspændingsledninger/kabler, skal strømmene i alle ledere (fase-, jord- og eventuelle skærmledere) kendes. Den inducerede

Læs mere

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange

Læs mere

Afsnit 7-8. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Afsnit 7-8. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus Afsnit 7-8 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG 2010-02-18 OZ1DUG 7-8 1 Opgave fra sidste gang. find ud af hvordan modulationskontrol kan gennemføres for CW - FM - AM - SSB Oscilloscop!! 2010-02-18

Læs mere

3.3 overspringes. Kapitel 3

3.3 overspringes. Kapitel 3 M4ELT1 Lektion 2 3.3 overspringes Kapitel 3 3.1 Elektromotorisk kraft. Klemspænding Fysisk betydning af E og r i Tegn sted/potential-graf Vælg nulpunkt for potentialet Belastningsforsøg R varieres I måles

Læs mere

Facit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A

Facit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A Facit 12 Opgave 1 R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω a) Beregn U1 U2 U3 U4 I = = = 6A R 50 U 1 = I x R 1 = 5 x 6 = 30V U 2 = I x R 2 = 6 x 10 = 60V U 4 = I x R 4 = 6 x 20 = 120V U 3 = U - U 1 + U 2

Læs mere

Måleteknik Effektmåling

Måleteknik Effektmåling Måleteknik Effektmåling Formål: Formålet med øvelsen er at indøve brugen af wattmetre til enfasede og trefasede målinger. Der omtales såvel analog som digitale wattmeter, men der foretages kun målinger

Læs mere

Abstract. Mikael Westermann, 3x 23 Midtfyns Gymnasium Studieretningsprojekt 2010 Fysik A, Matematik A

Abstract. Mikael Westermann, 3x 23 Midtfyns Gymnasium Studieretningsprojekt 2010 Fysik A, Matematik A Abstract This paper describes waves in electrical AC-circuits, and how the voltage drop over reactive components varies with the frequency of the waves. The voltage drops over capacitors, inductors and

Læs mere

ktion MTC 12 Varenr. 572178 MTC12/1101-1

ktion MTC 12 Varenr. 572178 MTC12/1101-1 Brugervejledning kion & insrukion MTC 12 Varenr. 572178 MTC12/1101-1 INDHOLD Indeks. 1: Beskrivelse 2: Insallaion 3: Programmering 4: Hvordan fungerer syringen 4.1 Toggle ermosa 4.2 1 rins ermosa 4.3 Neuralzone

Læs mere

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/ Side 1 af 7 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori og almen elektroteknik i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 09 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa, Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Fysik

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4 Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

Matematil projekt Bærbar

Matematil projekt Bærbar Maemaik Kursusopgave Bærbar -6-26 Maemail projek Bærbar Opgave A. For a finde ligningen for planen så skal jeg bruge e punk på planen, og normalvekoren for planen. Punke på planen, kan jeg finde fordi

Læs mere

Trekantsberegning. Udgave 2. 2010 Karsten Juul 25 B

Trekantsberegning. Udgave 2. 2010 Karsten Juul 25 B Trekansberegning Udgave 7,0 3 5 00 Karsen Juul ee häfe indeholder den del af rekansberegningen som skal kunnes på -niveau i gymnasie (sx) og hf. Fra sommer 0 kräves mere. Indhold. real af rekan.... Pyhagoras'

Læs mere

Lidt om trigonometriske funktioner

Lidt om trigonometriske funktioner DEN TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE BASISUDDANNELSE MATEMATIK TRIGNMETRISKE FUNKTINER EFTERÅRET 000 Lid m rignmeriske funkiner Funkinerne cs g sin De rignmeriske funkiner defines i den elemenære maemaik ved

Læs mere

Kompendium om brug af kondensator til tidsudmåling i elektronik

Kompendium om brug af kondensator til tidsudmåling i elektronik /9-4 Kompendium om brug af kondensator til tidsudmåling i elektronik Når der i elektronikken skal bruges en tids-udmåling, benyttes ofte den tid, det tager at oplade eller aflade en kondensator til en

Læs mere

KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB

KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB EE Basis, foråret 2010 KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB Jan H. Mikkelsen EE- Basis, Kredsløbsteori, F10, KRT1 1 Emner for idag IntrodukEon El kurset Kredsløbsteori Formål og indhold

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Matematik 1 Semesteruge 4 5 (25. september - 6. oktober 2006) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan

Matematik 1 Semesteruge 4 5 (25. september - 6. oktober 2006) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan Matematik 1 Semesteruge 4 5 (25. september - 6. oktober 2006 side 1 Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 4 og 5 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer af selvstudium med

Læs mere

Den ideelle operationsforstærker.

Den ideelle operationsforstærker. ELA Den ideelle operationsforstærker. Symbol e - e + v o Differensforstærker v o A OL (e + - e - ) - A OL e ε e ε e - - e + (se nedenstående figur) e - e ε e + v o AOL e - Z in (i in 0) e + i in i in v

Læs mere

Gudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Gudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Gudenåcentralen vand elektricitet energi klima Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange Sø.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Htx Fysik

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011 Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11 Lektionsantal: Modulet tilrettelægges med i alt 136 lektioner Uddannelsesmål: Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Fredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5

Fredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5 Afleverings opgave nr 5 Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) opgave 1: Serieforbindelse af impedanser:

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Flerfaset belastning 3-faset vekselstrøm Mindre belastninger tilsluttes normalt 230 V, hvorimod større belastninger, for at begrænse strømmen mest muligt, tilsluttes 2 eller 3 faser med eller uden nul.

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole 410 De andre frie grundskoler: Andreasskolen i Holbæk - en krisen friskole Proesskoler De krisne friskoler er ikke blo friskoler, der bygger på e krisen grundlag. De gør kaolske skoler og mange grundvigske

Læs mere

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009-Maj 2011 Institution Grenaa Tekniske Skole, Djurslands Erhvervsskoler Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

K 6050. Digital fejlstrømsafbryder/ loop-tester. El-nr. 63 98 720 737

K 6050. Digital fejlstrømsafbryder/ loop-tester. El-nr. 63 98 720 737 K 6050 Digital fejlstrømsafbryder/ loop-tester El-nr. 63 98 720 737 Kyoritsu K6050 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Sikkerhed...3 2. Beskyttelseslåg...3 3. Beskrivelse...4 3.1. Instrumentbeskrivelse...4

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke

Læs mere

Transienter og RC-kredsløb

Transienter og RC-kredsløb Transienter og RC-kredsløb Fysik 6 Elektrodynamiske bølger Joachim Mortensen, Edin Ikanovic, Daniel Lawther 4. december 2008 (genafleveret 4. januar 2009) 1. Formål med eksperimentet og den teoretiske

Læs mere

Øvelse i termisk analyse

Øvelse i termisk analyse Øvelse i termisk analyse Fysisk teknik ved Bo Jakobsen http://dirac.ruc.dk/~boj/teaching Efterår 2011 1 Baggrund Øvelsenhartilformålatsættejerindienmetodetilatbestemmeetmateriales frekvensafhængige varmekapacitet.

Læs mere

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst Oversig Eksempler på hvordan maemaik indgår i undervisningen på LIFE Gymnasielærerdag Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk Sofskife og kropsvæg hos paedyr Vægforhold mellem

Læs mere

EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus

EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus Afsnit 4-5-6 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand http://en.wikipedia.org/wiki/index_of_electronics_articles http://openbookproject.net/electriccircuits/ 2012-09-13 OZ1DUG 4-5-6 1 Repetition

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 08/09

Læs mere

Experiment Danish (Denmark)

Experiment Danish (Denmark) Q1-1 Elektrisk ledningsevne i to dimensioner Læs vejledningen i den anden konvolut, før du starter på denne opgave. Indledning I forsøg på at udvikle næste generation af instrumenter baseret på halvlederteknologi

Læs mere

Svingninger & analogier

Svingninger & analogier Fysik B, 2.år, TGK, forår 2006 Svingninger & analogier Dette forsøg løber som tre sammenhængende forløb, der afvikles som teoretisk modellering og praktiske forsøg i fysiklaboratorium: Lokale 43. Der er

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger

Læs mere

El-lære. Ejendomsservice

El-lære. Ejendomsservice Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi

Læs mere