Thorsten var aktivt medlem hos spejderne i seks-syv år, men spejderen sidder stadig dybt i ham i dag.

Transkript

1 Signe Bo, Formandsberetning, DUFs delegeretmøde 2013 Det talte ord gælder. Kære delegerede, observatører og gæster Jeg vil gerne præsentere jer for Thorsten. Thorsten blev født i Sydtyskland, syd for Frankfurt, men da hans forældre, en tysk far og en dansk mor, blev skilt, besluttede hans mor sig for at rejse tilbage til sit hjemland sammen med sønnen. Som tiårig kom Thorsten til Danmark. Og med et ordforråd, der består af ja, nej og lastbil skulle han finde et sted, hvor han kunne lære det danske sprog og finde nye kammerater. Spejderne bliver det helt naturlige valg, og Thorsten bliver Blå Spejder i en alder af 10 år. I dag er Thorsten Schmidt en af Danmarks dygtigste og mest innovative kokke. Han kreerer ikke bare retter, der pirrer sanserne. Han fortæller historier. Naturen er hans udgangspunkt for at bryde gastronomiske grænser, og det har den været, siden han som barn hoppede i uniform og som blå spejder indtog skoven. Thorsten var aktivt medlem hos spejderne i seks-syv år, men spejderen sidder stadig dybt i ham i dag. Han fortæller selv, at hvis han ikke kan sove, så lukker han øjnene og forestiller sig, at han skal lave en fælde, bygge en shelter eller rigge et bål til. Trin for trin går han gennem en af de opgaver, han plejede at løse som spejder, og efterhånden finder han roen til at sove. Og på sit arbejde bruger han hver eneste dag de erfaringer, han gjorde sig som spejder. Historien om Thorsten er historien om en ung dreng, der blev en del af fællesskab, hvor han trives og har det sjovt. Men det er også historien om en dreng, der bliver en del af et foreningsliv, hvor han udvikler faglige og sociale færdigheder og bliver formet til det menneske, han er i dag. 1

2 Thorstens historie er hans helt egen, men fortællingen om et ungt menneske, der finder glæde og personlig udvikling i én af vores foreninger er langt fra unik. Faktisk findes rigtig mange andre danskere, der ligesom Thorsten er blevet dannet af én vores foreninger. Jeg kunne have fortalt historien om Khalid fra DFUNK. Thomas fra SUMH. David fra YFU. Ellis fra LandboUngdom. Henrik fra DSU. Eller Lars fra KFUM- Spejderne. Kendte som ukendte. Piger og drenge. Kvinder og mænd. Fra storbyen og landet. Fra ressourcestærke familier til opvækst i svære kår. Jeg kunne endda have fortalt min egen historie om, hvordan jeg som 14-årig aktiv elevrådsformand med hang til revolutioner mødte elevbevægelsen og blev en aktiv del af foreningslivet. Vores historier er vidt forskellige. Men fælles for alle os foreningsaktive er, at vi har udviklet vores kompetencer gennem én af de mange ungdomsorganisationer, som vi repræsenterer, og som er samlet her i dag. Vi kan noget, som ingen andre kan. Og det skal vi være stolte af. At jeg nu står på delegeretmøde i Dansk Ungdoms Fællesråd og siger at foreningslivet er uovertruffen kommer næppe som noget chok. Som formand for DUF og som aktivt foreningsmenneske er det mit ansvar og fornemmeste opgave at fortælle om foreningslivets fortræffeligheder, til alle der vil lytte. Og det har jeg gjort rigtig mange gange. Alligevel kan jeg i dag sige det med lidt større vægt end tidligere. For vi har brugt det forgangne år på at kortlægge den betydning som foreningslivet har for Thorsten, Khalid, Thomas, David, Ellis, Henrik, Lars, mig selv og alle jer. Det har vi gjort i en ny antologi, der ser dagens lys i starten af det nye år, og som vi har valgt at kalde Foreninger for fremtiden. Heri kortlægger forskere og foreningsaktive, ungdomsorganisationernes betydning for unges liv og det danske samfund. Og meldingen fra landets førende forskere er helt klar. 2

3 I vores organisationer lærer vi det, der skal til for, at vi kan begå os på arbejdsmarkedet. Vi bliver aktive og ansvarsfulde medborgere. Vi udvikler vores personlige identitet og lærer at træde i karakter. Vi bliver nysgerrige på verden. Vi skaber tillid og større sammenhængskraft. Og vi har plads til alle på førsteholdet. Det sker, når 12-årige Louise sammen med andre musikglade børn og unge fra Musik & Ungdom indtager Tivoli og giver smagsprøver på deres talent. Det sker, når Red Barnet Ungdom laver anti-mobbe-kampagner i skolerne. Det sker, når arbejdsgrupperne i de politiske ungdomsorganisationer udvikler politik og laver kampagner, der skal ændre verden. Og det sker - i vores internationale arbejde - når tunesiske og danske spejdere hjælper demokratiet på vej i det nordafrikanske. For i DUF der fremmer vi unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Nationalt og internationalt. Til glæde og gavn for vi aktive, vores foreninger og ikke mindst hele det danske samfund. Vi kan noget, som ingen andre kan. Det skal vi være stolte af. Men, venner, talk is cheap. Vores medlemsorganisationer skal ikke kun opleves på skrift. Det skal opleves dér, hvor ildkuglerne kastes, de politiske argumenter flyder, musikken runger, bålet bygges, salmer synges og elverne slagtes. Derfor har vi i DUF i det forgangne år inviteret flere af landets politikere ud i foreningslivet, så de kan mærke på allernærmeste hold, hvilken forskel det er, vi gør. Og hvad siger de så, de kære politikere, om jer her i salen? Jo, et byrådsmedlem fra Esbjerg siger: De input, jeg har fået under besøget, har givet mig inspiration til mit politiske arbejde. Der er så mange frivillige ildsjæle, som giver deres tid. Børnene og de unge er fremtiden de frivillige skal hjælpes, og deres arbejde skal værdsættes. 3

4 Og vores helt egen kulturminister understreger: Det har været en fantastisk god oplevelse. Det er kolossalt opmuntrende, at der er så meget engagement og så meget bevidsthed også hos de helt unge om hvad det betyder at være i en forening og være noget sammen med andre og for andre. Så vi kan altså noget, som ingen andre kan. Og det skal vi være stolte af. Der skal lyde en stor tak til alle jer, der stiller op og er med til at vise den forskel, vi som foreninger og aktive gør. Tusind tak for det! Men hvorfor gør DUF så alt det her? For to år siden blev jeg valgt som formand for DUF. Med halvsvedige hænder og med bævende dog fast røst indtog jeg talerstolen i DGI-byens store mødesal og fastslog, at vores værdi skulle anerkendes. Og med risiko for at rose vores egen indsats lidt for meget, så er meldingen til jer i dag: Det har vi gjort. Men det er også nødvendigt. Kampen om tipsmidlerne er i fuld gang. Flere vil til fadet og kagen, vi skal deles om, er bestemt ikke vokset. Snarere tværtimod. Men vi er dog godt forberedt, og vi står stærkt. Det har jeg sagt før og det siger jeg gerne igen. Men vi skal hele tiden være oppe på mærkerne og vise som en samlet flok, hvad det er for en forskel, vi gør. For det er ikke nok at være dem, der sidder i hjørnet og påpeger fejl og mangler, når lovgivning rammer os. Hvis vi også ønsker at blive anerkendt fremover, så må vi være løsningsorienterede og vise vejen frem til en endnu bedre fremtid for Foreningsdanmark. Derfor vil jeg som en mulig formand i en kommende styrelsesperiode tage initiativ til, at vi få belyst fremtidens foreningsliv. Min ambition er, at vi skal få kastet lys på, hvordan vi kan skabe de bedst mulige rammer for at drive en forening anno 2014, og hvordan foreningslivet kan spille sammen med det omkringliggende samfund. 4

5 Ikke siden Hal Kochs vuggestuedage har vi systematisk forholdt os til, hvordan vi bedst muligt kan organisere vores foreninger. Måske fordi foreningslivet fungerer så godt, som det gør i dag. Men et servicetjek af den danske foreningsmodel vil næppe skade. Og forhåbentlig kan vi i DUF igen blive frontløbere, når det kommer til udviklingen af vores foreninger og vores demokrati. Vi har gjort det før: sat dagsordenen for fremtidens inddragelse af unge i foreningslivet og demokratiet. Det gjorde vi med vores valgretskommission. Det gjorde vi med lanceringen af et nyt kodeks, der åbner op for den demokratiske debat og dialog på landets ungdomsuddannelser. Og det gjorde vi, da vi spillede en aktiv rolle med det nye frivilligcharter, der sætter retning for samarbejdet mellem det offentlige og foreningslivet. Nu er mit mål, at vi gør det igen. At vi sætter rammerne for fremtidens foreningsliv og finder løsninger på de udfordringer, vi står over for. For Dans Ungdoms Fællesråd bør det handle om at skabe den bedst mulige platform for alle paraplyens foreninger så I kan træde i karakter og udleve alle jeres missioner. Jeg håber, at I alle sammen vil være med til at gøre denne vision til virkelighed, så vi sammen kan tage foreningsdanmark med ind i fremtiden. Vi oplever et stigende pres for, at vores foreninger skal spille en ny og anderledes rolle i samfundet. Flere steder puster det offentlige os i nakken for at vi skal løse flere social- og samfundsmæssige opgaver. Lad mig slå helt fast. Frivillighed i Danmark udspringer primært af idébestemte, aktivitetsbårne fællesskaber - ikke af et ønske om at løse velfærdsopgaver. Anerkender vi ikke det, så risikerer vi helt at fjerne de kræfter, der også ønsker at bidrage til løsningen af velfærdsopgaver. Det frivillige engagement i vores samfund udspringer af foreningslivet. Og når det kommer til at udøve frivilligt arbejde, så giver DUFs medlemsorganisationer alle andre baghjul. Ingen andre organisationer bruger så mange timer på frivilligt arbejde som vores. 5

6 Et endnu større frivilligt engagement opnås derfor ikke ved at pålægge vores foreninger velfærdsopgaver. Snarere tværtimod. Vejen frem til mere frivillighed sker ved, at vi styrker foreningsdanmark. Det budskab har også været omdrejningspunktet i vores indsats over for kandidaterne til kommunalvalget. Sammen med idrætsorganisationerne har vi understreget, at det frivillige foreningsliv udgør hjørnestenen i det lokale demokrati, udvikler medborgerskab og bidrager aktivt til et moderne velfærdssamfund. Foreningslivet har altså værdi i sig selv og bør i videst muligt omfang sikres autonomi og råderum. Indsatsen synes også at have haft en effekt. Lokalpolitikere rundt om i landet afviser, at foreningslivet skal tvinges til at løse kommunernes opgaver. Vores kommunalvalgsundersøgelse viste, at syv ud af ti lokalpolitikerne afviser tanken om, at landets frivillige foreninger skal løse kommunale opgaver. Kun 10 procent ønsker, at vores foreninger skal løfte deres kommunale ansvar. Det er en vigtig melding i forhold til at sikre foreningslivets trivsel og betydning for vores demokrati og samfundets sammenhængskraft. Men der er også flere muligheder, for at vores foreninger kan indgå i et positivt samspil med det offentlige. Under de rette omstændigheder kan samarbejdet mellem kommunerne og foreningslivet nemlig udvides til gavn for begge parter. For eksempel kan vi finde inspiration hos rollespillerne i Ballerup, der har indgået et samarbejde med lokale fritidshjem og ungdomsklubber om rollespilsaktiviteter. Eller vi kan finde inspiration hos FDF Hedehusene og Høje Taastrup kommune, der sammen har udviklet en såkaldt Naturbase. Men der også kommet en helt ny og central mulighed, som vi skal forholde os til. Det drejer sig om den nye folkeskolereform, der sætter nogle helt nye rammer for samarbejdet mellem de lokale folkeskoler og frivillige foreninger. Den mulighed skal vi gribe. Vi skal være med fra starten af, så vi får sat vores aftryk på, hvordan de fremtidige rammer for samarbejdet mellem folkeskolen og foreningslivet folder sig ud. For med folkeskolereformen er der mulighed for, at vi kan få et udstillingsvindue for vores foreninger, som vi ikke har haft før. 6

7 Og præger vi ikke selv samarbejdsformen- og mulighederne, så vil andre gøre det for os. Og det er vi ikke tjent med. Jeg vil dog gerne endnu engang understrege, at foreningslivet fortsat skal koncentrere sig om sin kerneopgave og eventuel samarbejde med det offentlige skal ske i gensidig respekt og forståelse - ikke gennem tvang. Vi er dog og skal være klar til at gribe de muligheder, der opstår så vi udvikler os i takt med tiden. Jeg ved, at rigtig mange af jer allerede nu er i gang med at overveje og udtænke, hvordan I kan blive en medspiller i skabelsen af fremtidens folkeskole og dermed dannelsen af kommende generationer. Jeg ser frem til, at DUFs medlemsorganisationer bliver budt velkommen som aktive medspillere i folkeskolen. For vi kan noget helt særlig. Det skal vi være stolte af, og det kan folkeskolen såmænd have godt af at opdage. To Big Mac og en stemmeseddel, tak. Man kan vist roligt sige, at det netop overståede kommunal- og regionsvalg bød på nye og anderledes forsøg på at mobilisere vælgerne til stemmeurnerne. Nuvel, eksemplet er sat på spidsen. Men på trods af variationen i kreativitet og omtanke, så tegner det et billede af, at rigtig mange bød ind i kampen for vores demokrati. Og her vil jeg gerne slå fast: Jeg er meget stolt af den indsats, vi i DUFparaplyen har lagt for dagen. Jeg er især glad for, at så mange aktører ønskede at sætte fokus på en af vores tids største demokratiske udfordringer: En vigende opbakning til den formelle deltagelse i demokratiet. Demokratiet kan og skal ikke tages for givet. Det skal overleveres fra generation til generation. Når unge vælger sofaen frem for stemmeboksen, er det ofte et livslangt valg. Den unge sofavælger i dag bliver nemlig til den ældre sofavælger i fremtiden. Derfor mener vi, at det giver god mening at gøre en indsats blandt de unge. Her er effekten størst, og her kan vi bedst muligt fremtidssikre vores demokrati. 7

8 Her har vi i DUF et helt særligt ansvar. Et ansvar, jeg mener, vi har taget til os og løftet. Og noget tyder på, at missionen lykkedes. Omkring flere danskere valgte at bruge deres stemmeret i november. Flere af dem ser ud til at være førstegangsvælgere, der har valgt stemmeseddel frem for sofaen. For eksempel i Silkeborg Kommune, hvor stemmeprocenten blandt de unge mellem år steg med hele 13 procentpoint - blandt andet takket være en mobiliseringsindsats støttet af DUF. For første gang i 20 år har vi knækket kurven med faldende valgdeltagelse. Og vores indsats har ikke alene været med til at flytte flere vælgere ud i stemmeboksene. Vi har styrket demokratiets legitimitet og været med at udvikle dets ansigt og former. Jeg havde den bedste valgdag nogensinde. Og den travleste. Min telefon var rødglødede i dagene op til valget. Alle medier ville vide, hvad DUF mente og håbede på. Vi havde i den grad fået sat fokus på vigtigheden af unges deltagelse i demokratiet. Selve valgdagen var ligesom juleaften. På mit valgsted kom folk væltende. Vi stod i lange køer - og jeg elskede det, og det gjorde de andre også. Og min Facebook-side var fuld af begejstrede meldinger fra vælgere over hele landet. Jeg fik kuldegysninger og blev lidt rørt. Det var den fedeste valgdag ever. Der skal lyde en kæmpe tak til alle, der har været med til at bakke aktivt op om vores demokrati. Giv jer selv et klap på skulderen. Vi kan altså noget, som ingen andre kan. Og det skal vi være stolte af. I dag markerer vi også afslutningen på en styrelsesperiode. Overskriften for vores styrelsesperiode kunne lyde fokuseret travlhed. For vi har haft travlt med at styrke vores fokus. Og i dag kan vi som et resultat af vores arbejde præsentere et nyt strategikoncept for arbejdet i DUF. Forslaget indebærer blandt andet, at vi reducerer antallet af strategier fra syv til tre. Det ønsker vi at gøre for at skabe større gennemsigtighed og gøre arbejdsprocesserne mere overskuelige, så vi er endnu stærkere rustet til de udfordringer og muligheder, vi vil møde i fremtiden. 8

9 Vores reviderede og nye strategikoncept sætter fokus på de to områder, jeg mener, er afgørende for DUF som organisation. For det første sætter det nye strategikoncept yderligere fokus på den service og interessevaretagelse DUF skal tilbyde jer medlemsorganisationer. Det gælder fx DUFs kursustilbud, bidrag til jeres organisationsudvikling og mulighed for at blive internationalt projektaktive. Tilbud som mere end 65 af vores 70 medlemsorganisationer har gjort brugt af gennem denne styrelsesperiode. Og det gælder, når DUF går i brechen for vores foreningers rammevilkår og interesser. Som når DUF er fortaler for offentligt-private samarbejder, som ikke tvangsindlægger foreninger til at løfte velfærdsopgaver. Som når DUF er med til at sikre mere end 170 millioner kroner på forrige års finanslov som kompensation til Foreningsdanmark, og dermed sikrer medlemsorganisationernes finansieringsgrundlag. Men det nye strategikoncept vil også skabe fokus på et andet område. Nemlig, den brede samfundsmæssige legitimitet vi skaber, når vi kæmper for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Og vi derigennem viser omverdenen, at vi leverer løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Det nye strategikoncept kan altså gøre DUF til en endnu skarpere organisation, så vi også fremover kan sige, at vi kan noget, som ingen andre kan. Det skal vi være stolte af. Der skal lyde en stor tak til den afgående styrelse for deres konstruktive medog modspil og for deres store engagement i paraplyen i den forgangne periode. Det har været en absolut fornøjelse at samarbejde med jer. Særligt til Morten vil jeg sige en stor tak for to års godt samarbejde. Vi gjorde meget af det, vi satte os for. Tak for mange gode - og til tider lange drøftelser. Og tak for at du altid sætter fællesskabets bedste først. Du har for mig repræsenteret erfaringen. Den er god at have med sig - og ikke så sjov at have imod sig. Så jeg er glad for, at du var på mit hold og særligt på DUFs hold. Helt enige om alt blev vi aldrig, men det var nok heller ikke meningen. 9

10 Tusind tak, Morten. Jeg vil savne dig og dine evner for detaljen og dit gode blik for de politiske realiteter. Både i styrelsen og i verden omkring os. Og så skal der også lyde en stor tak til DUFs medarbejdere. I kan ligesom foreningslivet noget helt særligt, som I og alle andre kan være stolte af. Jeg har i hvert fald mange gange været stolt af jeres indsats den forgangne periode. For eksempel når jeg har været med på studietur ude til vores foreninger eller på kurser og konferencer, hvor jeg oplever at vores medlemmer har høje forventninger til os, men at vi formår at leve op til hver enkelt af dem. Og jeg bliver også stolt, når jeg oplever, at vi hele tiden kommer med nye og gode løsninger på de udfordringer, der møder os, og verden omkring os anerkender DUF som en stærk og professionel organisation. Jeg får masser af ros som formand for DUF den skal også tilfalde jer. Her også en særlig tak til dig Kåre. For endnu et års godt og samvittighedsfuldt arbejde. Alt det vi opnår i DUF, har du fortjent særlig ros for. Tak for din store indsats. Kære alle sammen, Tak for at I bidrager til et stærkt DUF-fællesskab - både med jeres begejstrede medleven og jeres kritiske indspil. Ligesom historien om DDS eren og superkokken Thorsten er I alle eksempler på, at vores foreninger kan noget helt særligt og er med til at danne fremtidens generationer. Men I er samtidig med til at forme de foreninger, som rigtig mange danskere fuldstændig ligesom Thorsten er dannet af. I er altså med til at skabe fundamentet for fremtidige generationers og samfundets trivsel. Vi kan altså noget ingen andre kan og det skal vi være stolte af. Jeg ser frem til den efterfølgende debat, og jeg ser frem til, at I giver en ny styrelse noget at tænke på, når de går herfra i dag. Tak for ordet! 10