Dreyfus og Dreyfus s kompetenceniveauer: Nybegynder Øvet begynder Udøver Trænet udøver Ekspert Virtuos Maestro. jari@kea.

Transkript

1 Dreyfus og Dreyfus s kompetenceniveauer: Nybegynder Øvet begynder Udøver Trænet udøver Ekspert Virtuos Maestro jari@kea.dk Tlf:

2

3 Vi starter op med 15 min. summen om sidste gang og litteratur til denne gang 5 spørgsmål fordelt på pensum til dagene. Individuelt oplæg i dag og i morgen. Litteratur til i dag Vigtigt? Spørgsmål? Refleksioner?

4 Oplæg fra jer Oplæg på 10. minutter ud fra læst pensum til dagen, med overvejelser, refleksioner i forhold til egen praksis og (egen) virksomheds politikker, værktøjer, processer eller metoder. Den der har oplæg finder IKKE spørgsmål. Dato Tema Hvem 24. og 25. september Hvad er læring Den kognitive, psykodynamiske og sociale dimension Læringsbarrierer Udviklingszoner Forsvarsmekanismer Individuel og organisatorisk læring Kompetencestrategi Læringsmiljø 6. oktober MUS og Performancevurdering Afdækning af kompetencebehov Kompetenceudviklingsaktiviteter Evaluering 23. oktober Transfer og Transferfremmende faktorer Forskellige roller og ansvar Eksterne konsulenter og uddannelsesleverandører vurdering af behov og krav Design af kompetenceudviklingsforløb 3. november Motivation og engagement Psykologiske test og analyser l 13. november Karriere - Ledelse og lederudvikling 360 graders vurdering af ledere 24. november Teamudvikling og teamroller Projektstyringsværktøjer Betna Individuel og organisatorisk læring Tove Kompetencestrategi Camilla - Læringsmiljø Britta MUS og Performance Julie Afdækning af kompetencebehov Rikke Transfer Helle Eksterne konsulenter Louise Motivation Anja - Test Lene 360 grader Sabrina - Lederudvikling Lykke - Teamudvikling

5

6 Enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring. Illeris (2006 s. 15) Læring må forstås som alle processer, der fører til en varig kapacitetsændring det være sig af kropslig, erkendelsesmæssig, psykodynamisk (følelses-, motivations- og holdningsmæssig) eller social karakter og som ikke udelukkende drejer sig om biologisk modning eller aldring. Det vil sige, at læringsbegrebet også rækker ind over funktioner som personlig udvikling, socialisering, kvalificering og kompetenceudvikling, idet forskellene mellem disse betegnelser hovedsageligt drejer sig om den synsvinkel, der anlægges på læringen. Illeris (2002 s. 23)

7 Centrale elementer, felter og processer ved læring KOGNITION Indhold & fornuft Individuelt plan PSYKODYNAMIK Følelser & motiver Identitet Centralt Samspil mellem sociale og individuelle Socialt plan ledelse /strategi / formel organisation Tekniskorganisatorisk læringsmiljø Praksis ARBEJDE kolleger / kollegialt samspil og praksisfællesskab / uformel organisation Socialt-kulturelle læringsmiljø

8 Kognition Typer af læring Kumulativ (De første leveår) - Impuls + læringsprodukt uden at tænke eller forstå Assimilativ (tilføjende) - Læring sker af sig selv, vi bygger op ved hele tiden at føje nye elementer til allerede lærte. - Kan genkaldes når vi har brug for den. - Begrænsning kommer når det lærte skal bruges i en ny sammenhæng. Akkomodativ (overskridende) - Aktiveres, når vi ikke umiddelbart kan forstå hvad der sker - Nedbryde og rekonstruere - Refleksion eller aha og brikker falder på plads Transformativ (ekspansiv) - Ny livsforståelse eller grundholdning - Livskriser; arbejdsløshed, skilsmisse, dødsfald (Illeris 2012)

9 Tal to & to om eksempler på de fire former for læring gennem jeres eget liv Brug 5 min. på det Opsamling i plenum

10

11 Maturana Hvad skal der til at skabe læring? Anerkendelse Læring Passende forstyrrelse Refleksion Kilde: Humberto Maturana, Chilensk biolog og systemisk stifinder

12 Hvordan kan en konsulent bedst medvirke til forandringer: 1.Ved at koble sig til systemet, og forstå skønheden, meningerne og relationerne i det 1.Ved at skubbe tilpas meget til systemet, og bringe en forstyrrelse ind, således at der bliver rørt rundt i suppegryden og givet ny ilt til systemet, uden at der bringes så meget fremmedhed eller ny information ind, at systemet lukker sig om sig selv

13 Psykodynamisk - følelser og motiver Psykisk forsvar Impulser og påvirkninger - Nyheder, reklamer mv. Forstærke positive eller negative tendenser hos den enkelte Psykisk modstand Rettet mod bestemte læringsmuligheder -aktiv og bevidst stillingstagen Forsvar Ubevidst Modstand Bevidst Forforståelse Filtrering Identitetsforsvar Faglig stolthed - rokkes der ofte ved i dag Overvurdering af egne kompetencer Jeg har ikke noget at lære Jeg kan hvad jeg skal kunne Vil ikke risikere at dumme sig, eller ikke kunne følge med Færdighedsfælden Når man rider stolt på successen - Individ eller organisation Stil, sted, osv. Kikkertsyn Fejlfortolkning af situation

14

15 Kan Kan næsten? Pas på! Hvor meget kan medarbejderne udfordres? Kilde: Kan ikke Komfortzone, hvor medarbejderen udføre jobbet med stor rutine Strækzone, hvor medarbejderen skal udbygge sine kompetencer for at løse opgaverne Alarmzone, hvor medarbejderen oplever at blive udfordret for meget af opgaverne og kan blive grebet af handlingslammelse. Den største mulighed for læring er i strækzonen.

16 Flow model Flow model Ungarsk forsker fra Positiv Psykologi I stedet for problemer kigges på Den menneskelige tilværelses positive sider glæde, kreativitet, det totale engagement i livet, hvilket han betegner flow Begrebet flow er en tilstand, hvor man er så engageret i en aktivitet, at alt andet synes uden betydning Flow, beskrives på samme måde over hele verden uanset samfundslag og kulturel baggrund, om man er gammel eller ung, mand eller kvinde. Angst Bekymring Apati Ophidselse Kontrol Kedsomhed Csikszentmihalyi

17 Individets kompetencer Hvad bestemmer hvilke kompetencer, der er vigtige? Hvorfor skal nogen lære noget? hvad er årsagen, hvilken ændring i adfærd eller performance er vi på jagt efter? Hvad skal læres? hvilke kompetenceelementer er på spil? Er det viden, kunnen eller mening/identitet, der er i spil? Hvem skal lære? er der tale om konkrete individer, hele fællesskaber og miljøer eller er det på det organisatoriske plan? Hvad mener de involverede personer og miljøer selv om det?

18 250

19 Systematisk problemløsning Eksperimentering Læring af tidligere erfaringer (KOLB) Læring fra andre Overførsel af viden Implicit og eksplicit viden prid=0&filid=38&iarkiv=1#bm 250

20

21 KOLB s Læringscyklus Når Kolbs læringscirkel har givet anledning til refleksion over praksis, skal refleksionen/evalueringen bruges til konkret at udvikle ny praksis.

22 Walk & Talk giver mulighed for at få luft i både fysisk og overført betydning. Og vi tror på, at enhver deltager kan lære af enhver anden deltager på holdet. Træn din lytteevne. Prøv gennem denne Walk & Talk at skabe en samtale med en anden deltager, hvor du kommer så langt ned i rækken af kommunikationsområder som muligt. Mens I går tales der om emnerne: Hvad har gjort størst indtryk fra dagen? Hvordan kan du bedst perspektivere dette til dit arbejde? Hvad tænker du om din egen HR-rolle? Og igen: TRÆN DIN LYTTEEVNE

23

24 TEMAER - LØSES I TEAM Oplæg på 30. minutter ud fra teorier og modeller, med overvejelser, refleksioner i forhold til egen praksis og (egen) virksomheds politikker, værktøjer, processer eller metoder. Opgavebeskrivelse afleveres til Jane den 25 september. Kompetenceprofil på HR professionelle og forslag til kompetenceudviklingsplan? Hvem: HR strategi og personalepolitik proces, interessenter, indhold og implementering? Talentudvikling hvad, hvorfor og hvordan? Kortlægning og planlægning af virksomhedens menneskelige ressourcer? HR målinger fokus og faldgruber Andre forslag: Andre forslag: 24

25

26 Kompetence Person Behov, krav og forventninger Kompetencekrav Job Kompensation Ultimative og ønskelige krav! figur 6.1 i licence to work (2010) s.107

27 Virksomhedens arbejde med kompetencer Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan bliver vi bedre til at løse kerneopgaven? Læring i praksis Læringsmiljø Rammer MUS - Medarbejder- Udviklings- Samtale Gringer SCKK

28

29 Vision/mission Udfordringer Strategi Opgaver Kvalifikationskrav Medarbejdere Kvalifikations-"gab" = Udviklingsbehov

30 Mit liv Min fremtid Mit job Min familie Min faglighed Min karriere Mit udviklings-behov!

31 Vision/mission Udfordringer Strategi Opgaver Kvalifikationskrav Medarbejdere Min fremtid Mit liv Min faglighed Mit job Min familie Min karriere Kvalifikations-"gab" Mit udviklings-behov! = Udviklingsbehov Gringer SCKK

32 Kilde: Illeris, Knud (2012) Kompetence hvad, hvorfor og hvordan?

33 Gør jer klart hvad der er væsentligt for jeres virksomhed overordnet (afdeling kan komme senere) jobprofil - strategi Opdeling af leder medarbejder kompetencer Hvo store er I og hvordan er I organiseret? Størrelse en fælles? Projekt matrix Teams Viden medarbejdere osv. Eksempler (se kort i kompetencespillet): Sociale Selvledelse Organisatoriske Kommunikative Kreative Innovative Læring Interkulturelle Men det kan også være sprog, IT, salg, ledelse, økonomi, distribution m.v. Kilde:

34 Klæde ledere på - kompetenceudvikling Detalje niveau Taksonomi Et eksempel fra NKT Flexibles: HR oplæg til CEO om koncept Værdier Forretningskritiske kompetencer (marked, produkt, forretningsforståelse m.v.) Ud til alle ledere faglige og personlige kompetencer HR ind i Sharepoint til brug for MUS, performance Lessons learned: For mange kompetencer (på en skala fra 1-4 var der for mange 1) Ledere sad alene og definerede de samme kompetencer på forskellig måde (dobbeltarbejde) Mgl. Kompetenceudvikling af lederne præsentation af hvad, hvorfor og hvordan Gør det dynamisk, så fokus kan ændres i de centrale kompetencer alt efter strategi og behov for forandring/udvikling

35 Hvordan arbejder I med at identificere og beskrive kompetencer? Hvilke kompetencer/grupper arbejder I med? (faglige/personlige/ledelse/projekt/andet) Giv eksempler på de forskellige typer/grupper I arbejder med. Hvor er kompetencerne beskrevet og hvordan ved en medarbejder hvilke kompetence hans job kræver og hvilke han selv har? Er der noget der efter jeres mening mangler?

36

37 Kilde: Pia Lindkvist & Henrik Steenstrup Ledelse i teori og praksis, HR-Forlag, 2012, kap. 4

38 Kompetencestrategi hvordan? De planlagte aktiviteter er gennemført - Simpel registrering Der er tilfredshed med aktiviteterne? - Simpelt spørgeskema Aktiviteterne har en effekt? - drøftelser ved MUS - interviews med medarbejdere og ledere - gentagne målinger - brugertilfredshedsundersøgelser - KOLB Hvilke udfordringer står i overfor? Hvilke mål har I på din arbejdsplads? Valg af indsatsområder : Hvad skal vi blive bedre til for at nå målene? Hvem har brug for at styrke kompetencer? Er der nogle kompetencer alle medarbejdere skal styrke? Er der nogle medarbejdergrupper, der især har behov for at styrke kompetencer? Kilde: SCKK

39 Kompetencestrategi Design af kompetenceudviklingsforløb MUS/Performance

40 Hvordan arbejder I med strategisk kompetenceudvikling i din virksomhed 5 min. individuelt Fortæl de andre i gruppen om, hvordan I arbejder præsenter evt. jeres kompetencestrategi. Hvordan er ansvaret fordelt? Hvad hindrer / fremmer arbejdet? Brug 30 min på dette. Forbered præsentation.

41

42 De væsentlige faktorer i arbejdspladsens læringsmiljø er: Løsning af konkrete arbejdsopgaver Samspil med kollegerne Samspil med én eller flere ledere Organisationens betydning De eksterne omgivelsers påvirkning. Nul- fejl? Kilde: Kompetenceudvikling.dk: - Læringsmiljø i staten

43 Den strategisk rationelle managementtilgang: Vi kan planlægge og styre det meste og rulle det ud fra toppen. [Den tredje mulighed] Tag initiativer, der skaber rammer og øger sandsynligheden for, at det gode sker. Skab Enabling Contexts (Nonaka & Konno 1998: The Concept of ba ) Den antropologiske tilgang: Uha, vi kan slet ikke styre noget, men vi kan måske gøre os håb om at begribe og forstå det som sker og vokser op nedefra Gringer SCKK

44 Kollegialt samspil? 30 min. 5 min. Organisationens struktur og opgaver 30 min. Ledelse af læring! 30 min.

45 Opgave: Kollegialt samspil.

46 Opgave: Ledelse af læring

47 Opgave: Organisations struktur og opgaver