november. New York. Studietur for Socialudvalget og. Sekretariatet Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2012 17. 23. november. New York. Studietur for Socialudvalget og. Sekretariatet Socialforvaltningen Aarhus Kommune"

Transkript

1 november New York Studietur for Socialudvalget og Børn og Unge udvalget (tvangsforanstaltninger)

2 Deltagerliste Claus Thomasbjerg Formand for Socialudvalget Kate Runge Medlem af Socialudvalget Lone Norlander Smith Formand for Børn og Unge udvalget Anne Graversen Medlem af Socialudvalget Tatiana Hjorth Sørensen Medlem af Socialudvalget Aage Rais Nordentoft Medlem af Børn og Unge udvalget Jette Skive Medlem af Socialudvalget Hüseyin Arac Medlem af Socialudvalget Hans Halvorsen Rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse Erik Kaastrup Hansen Direktør for Sociale forhold og Beskæftigelse Steinar Eggen Kristensen Socialchef Kasper Bang Nielsen Sekretær for Socialudvalget Sanne Pagel Frederiksen Fuldmægtig

3 Forord Socialudvalget og Børn og Unge udvalget (tvangsforanstaltninger m.v.) var i dagene fra den til den på studietur til New York. Stormen Sandy havde hærget i New York to uger før rejsen, hvilket fik betydning for det planlagte program. Mødet med New Yorks Hjemløsekontor måtte aflyses og borgmesterkontoret måtte også melde fra få timer før afrejse pga. oprydning efter stormen. Men New York er en by fuld af muligheder og spændende inspirationskilder, og aflysningerne betød blot plads i programmet til besøg ved en række forskellige organisationer i New York, der på forskellig vis kunne bidrage med inspiration til fagområderne i. Ugen blev indledt med en introduktion til den samfundsmæssige kontekst og de økonomiske udfordringer dels i New York og dels generelt i USA ved den danske generalkonsul. De efterfølgende dage gik med besøg vedrørende børne og familieindsatser, indsatser for hjemløse og socialt udsatte samt handicappede. New York er et multikulturelt mekka, hvor mangfoldighed er hverdagen. Der er tydelige skel mellem rig og fattig, og kløften mellem rig og fattig bliver større og større. Forskellene i levestandard var tydelige på Manhattan, men blev endnu tydeligere når vi dukkede op fra metroen i Harlem, Bronx, Brooklyn eller Queens. Den nuværende borgmester, finansmanden Mr. Bloomberg, har lavet væsentlige reformer og innovative programmer i New York for at bekæmpe kriminalitet, fattigdom, arbejdsløshed mv. Samtidig har han været reformerende i forhold til indførelsen af monitorering og kontraktstyring. Et af de banebrydende tiltag i New York er deres kanalstrategi NYC 311, som vi fik lejlighed til at besøge. Studieturen har givet udvalgene tankevækkende oplevelser, der har inspireret til perspektiver på den kommunale indsats i. Turen har givet inspiration til nye måder at gøre tingene på, men har samtidig også styrket opfattelsen af, at det vi gør i Aarhus, ikke er så ringe endda. Vi vil med udgangspunkt i vores egen virkelighed tage erfaringerne fra New York med i udvalgenes kommende drøftelser. Hans Halvorsen Rådmand Claus Thomasbjerg Udvalgsformand

4 Program for turen Lørdag d Udrejse Søndag d Besøg på Det Danske Generalkonsulat Oplæg om New York Vært: Hans Halvorsen Referent: Sanne Pagel Frederiksen Tirsdag d Besøg hos NYC311 Vært: Hans Halvorsen Referent: Kasper Bang Nielsen Besøg hos Baltic Street Vært: Claus Thomasbjerg Referent: Sanne Pagel Frederiksen Torsdag d Hjemrejse Fredag d Hjemrejse Mandag d Besøg hos Harlem Children s Zone Vært: Lone Norlander Smith Referent: Kasper Bang Nielsen Onsdag d Besøg hos AABR Vært: Hans Halvorsen Referent: Kasper Bang Nielsen Besøg hos ACE Vært: Claus Thomasbjerg Referent: Sanne Pagel Frederiksen Besøg hos Family Justice Center Vært: Lone Norlander Smith Referent: Sanne Pagel Frederiksen

5 DetDanske Danske Generalkonsulat Udvalgenes første besøg i New York var ved Det Danske Generalkonsulat i New York. Generalkonsulen Jarl Frijs Madsen gav en introduktion til New Yorks samfundsmæssige kontekst og udfordringer. Generalkonsulatet er den danske stats officielle repræsentation i byen. Konsulatet har til hovedopgave at varetage danske interesser i New York og omegn. Herunder borgerservice i forhold til danske statsborgere, der opholder sig i området. De hjælper og støtter danske virksomheder og dansk handel i almindelighed samt fremmer kendskabet til Danmark og dansk kultur. De kommunikerer til den amerikanske offentlighed om vigtige politiske emner med relevans for Danmark. Deres virke har ikke en politisk kdagsorden, d men har til formål at facilitere samarbejde og service bl.a. ved at trække investeringer til Danmark. Deres kommercielle afdeling faciliteter forretningssamarbejde og aktiviteter mellem USA og Danmark, og i høj grad for virksomheder i Aarhus, hvor konsulen netop havde været på besøg. Kultur og pressenmedarbejderne promoverer den kulturelle udveksling igennem støtte og vejledning til blandt andet danske kunstnere og kulturelle institutioner. De varetager også produktionen af informationsmateriale til nyhedsmedierne og offentligheden. Forholdet mellem Danmark og New York er tæt og meget forskelligartet. Vi har en fælles dagsorden på en række områder, såsom klima, energi at skabe grøn vækst, moderne kunst og design. Desuden har vi en fælles passion for sund levevis og fødevarer af høj kvalitet. Læs mere: Der er ca danskere på besøg i New York hver uge, som ofte har behov for hjælp af den ene eller anden karakter. Store dele af fden globale l dagsorden d sættes in New York. Finansmanden Mr. Bloomberg er valgt som borgmester for 3. periode. Det er undtagelsesvist, at en borgmester får mulighed for at sidde i 3 perioder, men der har været enighed om, at han vil være den bedste til at få byen ud af den økonomiske krise.

6 DetDanske Danske Generalkonsulat Kriminalitet Kriminalitet har været et kæmpe problem i New York, men en hård kriminalitetsbekæmpelsespolitik fra Bloombergs forgænger har medført et radikalt fald i kriminaliteten i New York. Indbyggere såvel som turister har været glade for faldet i kriminalitet, og det italesættes som at borgerne har fået deres by tilbage. Bloomberg har en mere human tilgang til bekæmpelse af de sociale problemer end hans forgænger, men har fortsat fokus på kriminalitetsbekæmpelse. Nogle af kriminalitetsproblemstillingerne er løst, andre er eksporteret fra Manhattan til andre dele af New York. Bloombergs nyiværksatte kriminalitetsprogrammer vedrører hele New York og ikke kun Manhattan. Der monitoreres på indsatserne og effekten er slående. Der slås hårdt ned overfor alle typer af kriminalitet, også de mindre forseelser, som benævnes broken windows. Det har en stor forebyggende effekt, at de unge, der debuterer med kriminalitet, bliver stoppet i tide. Politistyrken er øget og betjentene er synlige i gadebilledet. I New York er der, hvad der svarer til dobbelt så mange politikfolk som i hele Danmark. Fattigdom Det går bedre med økonomien i USA end i Europa. Den økonomiske situation er den bedste i fem år. Der er en tendens til, at de rige bliver rigere, men desværre også en tendens til at de fattige bliver fattigere. De sidste 5 10 år har det sociale nederst lag ikke udviklet sig op ad. Der uddeles flere Food stamps end tidligere. Årsagen hertil er, at der er flere, der kategoriseres som fattige og målgruppen, der tilbydes mærkerne er blevet bredere. 38 % af indbyggerne i New York er født uden for USA. Flere af disse har svært ved at forstå og benytte de sociale hjælpesystemer. Langt færre lever på gaden end for bare ti år siden. Dette er blandt andet et resultat af oprettelsen af flere herberg i den tid, hvor Bloomberg har været borgmester. Den styrkede boligindsats er tæt fulgt op af beskæftigelsesprogrammer og forebyggende indsatser for at bekæmpe hjemløshed. Arbejdsløsheden er på nuværende tidspunkt på 7.9 %. Bloomberg har fortsat meget fokus på beskæftigelsesindsatser, og støtte til iværksætteri er et prioriteret område.

7 DetDanske Danske Generalkonsulat Skolesystemet De private skoler anvendes af mange i New York, men en årlig udgift på dollars pr. elev begrænser muligheder for mange familier. Det offentlige skolesystem er blevet væsentligt bedre, hvilket giver et godt indspark til at udligne de sociale skel. En af Bloomberg indsatsområder er effektmåling og resultats og kontraktstyring. De offentlige tilskud er i mange henseender styret af effektmålinger. Især på skoleområdet har kontraktstyringen haft store konsekvenser. k Den faglige undervisning i har i en årrække fået tildelt l flere midler. Der er blevet målt på elevers og lærers resultater, og hvis der ikke var sket en forbedring, lukkede man skolen. Det har været en ekstrem model. Eleverne har ikke skulle kunne det samme, men progression skulle kunne måles. Sprogundervisning for tosprogede er et fokusområde, og der er oprettet flere specialskoler tildebørn børn, der ikkekankan følgeden almindelige undervisning. Tolerance NYC er bygget på tolerance. Til trods for at 38 % af borgerne i New York oprindelig er fra andre steder i verden, hersker der ikke upræget racisme. Byen består af immigranter, og man bruger ikke udtrykket fremmede. Der er dog meget racisme mellem grupper, hvilket blandt andet ses tydeligt uden for Manhattan. Miljø Byen er blevet grønnere. CO2 forbruget er reduceret med 30 %. Det skyldes især et velfungerende offentligt transportsystem, samt at langt flere newyorkere er begyndt at cykle. Derudover bliver der plantet 1 mio. træer. Danmark har været en stor inspirationskilde i forbindelse med udviklingen af grøn energi i New York, herunder import af miljøteknologi og vindmøller.

8 DetDanske Danske Generalkonsulat Teknologiudvikling Den teknologiske udvikling eksploderer frem. Det viser sig også indenfor det offentlige system, med tiltag som NYC311 og hjemmesiden Publicstuff.com er en måde at kommunikere med det offentlige på, som kan inspirere til kanalstrategiarbejdet i Aarhus. Der er etableret et teknologisk universitet i New York med de nye teknologiske miljøer er der skabt en ny økonomisk og kreativ udvikling i New York. I denne forbindelsefortaltekonsulenfortalte om en hjemmeside, der viser en oversigt over de teknologivirksomheder, hvor der aktuelt er ledige jobs en slags særlig elektronisk jobformidling på teknologiområdet. Frivillighed I arbejdes intensivt med at skabe rammer, der understøtter en højere grad af inddragelse af civilsamfundet i det sociale arbejde. I den forbindelse var udvalgene interesserede i at høre om det frivillige arbejde i New York. Konsulen gav flere eksempler på, hvordan kulturen omkring frivilligt illi arbejde er anderledes d i USA end i Danmark. I den amerikanske befolkning er der et enormt ønske om at hjælpe, og selv små børn opdrages til at biddrage ind i den frivillige indsats via skoleprojekter etc. Meget af det, der håndteres af det offentlige i Danmark, håndteres af det private i New York. En stor del af det frivillige arbejde organiseres via NYC Cares, der blandt andet er formidlere af frivillige til de frivillige aktiviteter. Læs mere: Bloomberg har en omfattende fond til godgørende formål, og det er fradragsberettiget at give bidrag. Sundhed Der bliver flere og flere ældre, da de kroniske sygdomme behandles bedre. Det betyder også et stigende pres på det offentlige sundhedsvæsen. Syge kan få hjælp på de offentlige hospitaler, hvor man kan komme ind fra gaden, men der mangler finansiering til behandlingerne. De offentlige hospitaler drives af, at de læger, der arbejder i den private sektor, vælger at bruge deres lørdage på de offentlige sygehuse. 20 procent af newyorkerne har ikke nogen sygeforsikring, og den nye Obama Care forsikring er ikke ønsket af alle, da den medbringer en udgift på 2500 dollars om året.

9 Harlem Children s Zone Project Non profit organisationen Harlem Children s Zone (HCZ) arbejder med at støtte børn og familier. HCZ har tilbudt uddannelse samt programmer med socialhjælp, sundhed og udvikling af lokalsamfundet siden Under den visionære ledelse af Geoffrey Canada tilbyder HCZ innovative programmer, der er rettet mod at bryde den onde cirkel af social arv og fattigdom for tusindvis af børn og familier. Alle HCZ s programmer udbydes gratis til børn og familier i Harlem. 30 % af finansieringen stammer fra det offentlige, mens resten er private donationer. HCZ Project er en offentlig støttet friskole, der arbejder for at styrke lokalsamfundet ved at skabe sunde og trygge omgivelser for børn i Harlem, så de er i stand til at gennemføre hele skoleforløbet og blive en del af arbejdsmarkedet. Projektet er af avisen The New York Times blevet kaldt et af nutidens mest ambitiøse og sociale eksperimenter. Læs mere: p// Fremgangsmåden lyder egentlig simpel. Man starter med en række huse på en gade i et af Harlems mest belastede kvarterer. Et kvarter som folk flytter fra, så snart de får den mindste succes i livet. Så begynder man på at stemme dørklokker for at afhjælpe familiernes sociale og sundhedsmæssige problemer, rydde gaden for skrald og rense murene for graffiti, få beboerne ud på gaden til fællesspisning m.m. Alt sammen for at skræmme narkohandlere og andre kriminelle væk, få børn og unge ind i uddannelsessystemet og starte en god spiral for kvarteret. Sidenhen udvider man gade for gade projektet, indtil en hel bydel er befriet. Sådan beskrev Rasuli Lewis, en af lederne af HCZ, projektets opstart for Socialudvalget. HCZ er blevet soup de jour i dagens USA; et ombejlet projekt og hyldet eksempel på, at man kan udvikle selv de mest forarmede og fortabte kvarterer i storbyen. Og det ud fra devisen at det ikke er nok at udvikle individerne man skal også ændre det konkrete område, i dette tilfælde nu 97 blokke i den centrale del af Harlem og af indbyggerne.

10 Harlem Children s Zone HCZ har arbejdet meget metodisk og strategisk i udbygningen af projektet. Man er opmærksom på at dokumentere metoder og resultater. Man har erkendt, at man kun kan udvide projektet, når man over for myndigheder og private donorer kan påvise effekten. Ærligheden omkring resultaterne, også når de udebliver, giver HCZ en høj grad af troværdighed. Skoledelen af programmet kører fra småbørnsstadiet til collegealderen. Marilyn Joseph fortalte om det såkaldte "Baby college program", som udvikler forældreskabet og sundhedstilstanden for småbørnsforældre og gravide. Medarbejderne, som taler alle immigranternes sprog og dialekter, går fra dør til dør i området for at nå ud til alle. Ofte finder man flere familier, som bor i samme lejlighed for at have råd til lejen. Også her har man været grundige med at opbygge datamateriale med kendskab til familierne.

11 Harlem Children s Zone Udfordringen er blandt andet at overvinde illegale immigranters mistillid til myndighederne og frygt for deportation. Men med tiden vokser beboernes tillid til medarbejderne, og det bliver lettere at få overtalt familierne til at gå ind i programmet. Medarbejderne vender også altid tilbage til de, der i første omgang afviser at deltage. 91 % af de deltagende bliver i programmet. De prøver at opbygge tillid og troværdighed på trods af, at de kan være nødt til at rapportere kritisable forhold til myndighederne. De opfatter det i høj grad som et partnerskab og transparent, samarbejdende proces, hvor de opbygger et forhold til deltagerne. De spørger sig selv og deltagerne, hvad forventer vi af folk, og hvad forventer de af os? HCZ oplever ofte kulturel modstand fra forældre, der f.eks. ikke selv kan læse. Men medarbejderne har fundet på at lade forældrene skabe deres egne bøger med billeder, de så kan "læse" højt fra. Det sikrer medejerskab og opbakning til børnenes skolegang. Forældrene i programmet lærer også, at alle børn kan være besværlige ind imellem, men at korporlig afstraffelse ikke er i orden. De lærer desuden at sørge for godt indeklima og sikring af hjemmet (stikkontakter, farlige kemikalier etc.). Udvalget blev afslutningsvis vist rundt på programmets Promise Academy. Udvalget så, hvad der efter danske forhold svarede til udskoling og ggymnasium, herunder advanced placement klasser for fremmelige elever. HCZ gør et stort nummer ud af at fejre, når forældrene gennemfører uddannelsen. Det er ofte første gang, disse forældre oplever en sådan succesoplevelse. De kan derefter søge ind på et udvidet kursus via et lodtrækningssystem til de begrænsede pladser en metode foreskrevet af delstatslovgivningen. Medarbejderne i HCZ programmerne er ofte involveret i at afhjælpe beboernes stofmisbrug eller problemer med psykiske lidelser. De afviser aldrig nogen, der har brug for hjælp. De ansatte står praktisk talt til rådighed døgnet rundt, når der er krisesituationer. De gør en dyd ud af at være intenst til stede og det så ofte, at de ligger over standarderne d i det offentlige.

12

13 ACE En dag i 1992 bad en hjemløs Henry Buhl om 20$. I stedet for blot at give den hjemløse pengene, tilbød Henry manden et job som gadefejre foran hans bygning i Soho. Derefter henvendte Henry sig til andre butikker på samme gade og foreslog dem at gøre det samme. Dette var begyndelsen på projekt Comeback, som hjælper hjemløse videre i livet. Siden er der etableret en omfattende paraplyorganisation, der dækker over 40 krisecentre og behandlingsprogrammer fra alle fem bydele i New York under betegnelsen ACE. Læs mere: ACE er en mindre NGO organisation, der hjælper hjemløse mænd og kvinder i hele New York City med at få et job og bolig. De giver jobtræning, erhvervserfaring samt støtte og netværk for at hjælpe deltagerne i programmet med at nå deres mål og etablere økonomisk uafhængighed. Udvalgene mødtes med Jim Martin og Henry Buhl, der fortalte om deres 20 års erfaringer med projektet. Filosofien bag projektet er, at der indgås partnerskaber mellem organisationen/de hjemløse og lokale virksomheder. Organisationen er 100 procent privat finansieret. I selve projektet etableres der en kontrakt mellem den hjemløse og projektet. De hjemløse forpligter sig til at gennemføre et 4 6 måneders træningsprogram/uddannelsesprogram. Programmet forbereder dem til at kunne varetage et arbejde, herunder itundervisning, træning i at møde til tiden, arbejde systematisk og grundigt, kommunikere med kollegaer etc. Deltagerne arbejder typisk ca. 20 timer, og derudover deltager de i undervisning. Når dl deltagerne har været i gang i en periode, forsøger jobkonsulenten at skaffe dem et rigtigt job. En del af deltagernes løn sættes ind på en tvungen opsparing, således at de ved programmets afslutning har en opsparing til at hjælpe sig videre. Der arbejdes også systematisk med efterværn, hvor brugerne tilbydes livslang rådgivning. Socialarbejderne er opsøgende i forhold til de tidligere deltagere i projektet, og der laves fælles sociale arrangementer. Samtidig med beskæftigelsesindsatsen, tilbyder ACE også en boligindsats. ACE hjælper med den månedlige husleje, såfremt at borgerne gennemfører deltagelse i projektet og bibeholder deres job. Når deltagerne har gennemført deres uddannelsesforløb, og er kommet i job, mødes man stadig i boligindsatsen et par gange om ugen og drøfter erfaringer og udfordringer. Pt. deltager 266 personer aktivt i projektet. Projektet er unikt i New York, men det er også en dyr løsning, og de har derfor ikke mulighed for at hjælpe flere af gangen. Gennemsnitlig er deltagerne tilknyttet tt t programmet i 2 år eller længere.

14 ACE Kriterierne for at deltage i programmet er: villighed til at bo på et herberg eller lignende, mindst 30 dage uden misbrug, villighed til at tage et fuldtidsjob, samt en fortid som hjemløs. Målgruppen er i gennemsnit år. 70 procent er mænd og 30 procent er kvinder. Kvinderne er meget målrettede og engagerede, da nogle af dem har mistede deres børn på grund af misbrug mv., og de har et brændende ønske om at kunne få børnene tilbage. Rigtig mange af deltagerne har været i fængsel. Denne målgruppe er diskriminerede i New York, da det er vanskeligt at komme ind på arbejdsmarkedet efter et fængselsophold. Målgruppen er typisk dobbelt diagnosticeret. De bor på gaden og næsten 100 procent har haft alkohol problemer eller misbrug af stoffer. De sælger stoffer, og de tager stoffer, og de har ikke nogle familierelationer. Rigtig mange har bipolar lidelser eller er skizofrene. Det er et krav til deltagerne, at de skal tage deres medicin og følge deres behandlingsprogrammer. g 25 procent af brugerne i projektet er analfabeter. De 25 fuldtidsansatte medarbejderne i projektet har alle en bachelorgrad. Derudover er tilknyttet en række frivillige til projektet. Udvikling af projektet Beskæftigelsesudvalget g fra besøgte programmet tilbage i 2007, og det var imponerende at se, hvorledes programmet havde udviklet sig og haft en stigende succes med at skabe jobåbninger til de udsatte borgere. ACE har de senere år arbejdet med udvikling af læringsdelen foundation skills. Borgerne tilbydes mere uddannelse i regnskab, IT og læsning. Til dette har ACE et tæt samarbejde med en af Apples afdelinger i New York, der har doneret IT faciliteter til projektet. Et nyt tiltag i projektet er en intensiv opsøgende indsats på de deltagere, der falder ud og ikke gennemfører. Deres succes bliver målt på, om folk bliver i stand til at varetage og fastholde et job. ACE finansieres af fonde primært fra New York, men også fra andre dele af verden, f.eks. fra England. Og deres resultater er afgørende for deres muligheder for at skaffe finansieringer. I begyndelsen kunne de blot tilbyde job som gadefejere til de hjemløse. Med årene er listen med jobmuligheder og virksomhedskontakter blevet langt mere omfattende. I arbejdet med at finde de specifikke jobs til de hjemløse har ACE også et tæt samarbejde med det offentlige.

15 ACE Hvad er årsagen til succes? ACE er en non profit virksomhed. Deres værdigrundlag er, at de har den succes, som deres deltagere viser. Jim Martin mener, at årsagen til succesen er, at de behandler alle deltagerne individuelt. Der er mange jobtræningsprogrammer i New York, men de er ikke virkningsfulde på langt sigt. Henry Buhl tror på, at deres succes bygger på tilbuddet om den livslange support. Deltagerne føler sig trygge, og de ved, at de vil kunne finde den støtte, som de har behov for, hvis de er ved at falde ud af job. Vores faglige g fokus er ikke, hvordan deltagerne får et job, men hvordan de beholder det. Hvad angår finansieringen fastholder de deres uafhængighed af det offentlige, primært fordi de ikke vil lade sig styre af standardiserede tilgange til, hvordan man arbejder med målgruppen. De mener, at deltagerne har behov for den tryghed, der er i at programmet kan tilbyde livslang support, og det har det offentlige ikke mulighed for at tilbyde. Henry fortæller om, at han havde lavet et feltstudie, hvor han havde udgivet sig for at være hjemløs og deltaget i den offentlige indsats i New York for at identificere, hvad der ikke virker. Sammenligninger med DK Udvalget orienterede blandt andet om behandlingen med lægeordineret heroin i Aarhus. Henry var meget chokeret over, at man i Danmark gennemfører behandling med lægeordineret heroin. Deres erfaring med at finde job til metadonbrugere var dårlige. Hvad angår brugere med ADHD var erfaringerne i ACE også anderledes end i Danmark. De mente ikke, at ADHD var en udpræget diagnose blandt deres målgruppe. Udvalget spurgte til, hvordan de så, at man kunne forebygge hjemløshed. Her var holdningen klar. Forebyggelse skal komme fra uddannelsessystemet. Det giver nogle tydelige skel i befolkningen, at det offentlige skolesystem i New York er så ringe, og der er mange, der ikke har råd til at sende deres børn i de private skoler. Der er 20 procent, der forlader uddannelsessystemet allerede i 8. klasse, og de kan ikke læse, når de forlader de offentlige skoler. Allerede der er de stemplet, og vil ikke kunne finde beskæftigelse. Hvis finansieringsmulighederne var tilstede kunne ACE hjælpe endnu flere af Manhattans hjemløse med beskæftigelse, men i øjeblikket er deres mål at nedbringe den aktuelle venteliste på ca. 20 personer.

16 NYC311 NYC 311 er New York Citys kanalstrategi i forhold til effektive borgerindgange til kommunen. Som borger i NYC skal man kun kende ét telefonnummer 311 for at kunne komme i kontakt med bystyret og få detaljerede oplysninger om alle tænkelige offentlige ydelser. Det sparer samtidigt t andet dtpersonale for afbrydelser og øger dermed d effektiviteten. 311 hjemmesiden er oversat til 50 sprog, og via telefon kan borgere assisteres på mere end 180 sprog. I 2011 blev 89 % af alle opkald til bystyret behandlet via 311 linjen. Læs mere: Før 311 projektetblev igangsat, stoden væsentlig barriere imellem borgerne og bystyret: En tyk telefonbog med et utal af numre til bystyrets mange afdelinger og institutioner. Borgmesteren Michael Bloomberg ønskede at effektivisere og lette borgernes adgang til det offentlige. Han igangsatte derfor i januar 2002 arbejdet med en ny kanalstrategi, som førte til opstarten af NYC 311 i marts Facts om 311: Linjen er åben 24x7x365, altså døgnet rundt, året rundt. Engelsk og spansk er hovedsprogene, men mere end 180 sprog understøttes. Det fungerer som et 3 vejs system, hvor en oversætter indgår. 311 har en stab med 400 professionelle kundeserviceansatte. Borgerne bydes velkommen af en telefonsvarer og får så mulighed for at taste sig videre i systemet. Over 50 % af opkaldene ender med besvarelse af systemet, ikke personer. Der viderestilles til 300 by, delstats, og føderale (statslige) myndigheder. De ansatte lærer at bruge systemet/databasen, hvor alle oplysningerne om offentlige services vedligeholdes, både ændringer og nye tiltag. F.eks. tastes det ind, når borgmesteren på et pressemøde annoncerer støtte til dette og hint. Et viderestillet opkald trackes med unikt sagsnummer, så borgeren via 311 kan følge sin sag, selvom en anden myndighed er den reelle behandler af sagen. Non profit organisationer understøttes, hvis de indgår i et samarbejde med bystyret. Der er gennemsnitligt daglige opkald, og man har nu rundet 150 mio. opkald siden opstarten, hvilket svarer til ca. 20 mio. årligt. 80 % af opkaldene skal besvares inden for 30 sekunder. Adspurgt af Socialudvalget blev det oplyst, at ca. 1/4 af opkaldene vedrørende det sociale område (madkuponer, børnebidrag, boligstøtte til ældre etc.)

17 NYC311 Udvalget spurgte også til indberetninger ved f.eks. misbrug af børn: Hvis overgrebet sker samtidigt med opkaldet, overføres det til 911 (alarmnummeret svarende til 112 herhjemme). Ellers overgår det til ACS (Administration for Children's Services). Opkaldene lagres i 2 uger, hvis noget skal efterforskes. Opkald overføres generelt til 911, hvis det er alvorlig situation, og til Life Net (svarende til Livslinien herhjemme), hvis borgeren vurderes som selvmordstruet. NYC 311 s udvikling i overskrifter: Antallet af opkald harsærligtpeaket ved elektricitetsblackout (2003), strejke i offentlig trafik (2005), snestorme (2006, 2010 og 2011) og valg (2008). Borgernes kendskab til ordningen er udbygget løbende, bl.a. qua disse hændelser. Så der har været en markant vækst i antallet af opkald over årene. Finanskrisen i 2007 betød skrumpede budgetter. Man skulle gøre mere for færre midler. Det satte skub på den teknologiske udvikling. Den teknologiske udvikling gør, at man kan kommunikere via sociale medier, web og sms (en smartphone app er på vej). På tjenestens hjemmeside kan man bl.a. se sager og deres status ned på gadeniveau (anonymiseret). Real time information updates liveopdatering af systemet med nye hændelser og services gør, at der er vækst. Folk oplever øjeblikkelig respons/hjælp og går ikke forgæves. Det ville ikke være sket, hvis det f.eks. kun skete på ugebasis. Udvalget spurgte til finansieringen af tjenesten. De enkelte institutioner under bystyret y har skullet afgive midler, nu hvor 311 har overtaget call service indgangen. Den positive vinkel er, at institutionerne nu udelukkende skal koncentrere sig om kernekompetencerne. Besøget sluttede af med en rundvisning i et af de callcentre, hvor kundeserviceansatte tager imod opkaldene.

18

19 Baltic Street Baltic Street AEH, Inc. tilbyder programmer, som hjælper sindslidende borgere over 18 år. Programmerne indeholder rådgivning i forhold til job, bolig, uddannelse, bostøtte, sundhedsydelser og andet community work. Formålet er at hjælpe borgere til at få en bedre livskvalitet. Baltic Street er brugerstyret og bygger på den recovery orienteredeorienterede tilgang, hvor der blandt andet arbejdes ud fra Wellness Recovery Action Plan. Læs mere: Der var planlagt et møde med medlemmerne af The executive committee of Baltic Street AEH, Inc., og staben ved The Community Resource and Wellness Center. Men grundet ødelæggelser efter stormen Sandy måtte flere melde afbud til besøget. Udvalgene mødtes med den daglige leder af The Community Resource and Wellness Center Sarah Goodmann, som fortalte udvalgene om de forskellige programmer og tiltag hos Baltic Street. Sarah Goodmann har selv en brugerbaggrund, gg men har de seneste år arbejdet med at hjælpe andre i deres Community Ressource and Wellness Center, senest som leder af centeret. Baltic Streets har 14 forskellige programmer. Via brobygningsprogrammer understøttes borgeren i overgangen fra hospital til samfund eller fra fængsel til samfundet. Støtten er skræddersyet den enkelte og dækker blandt andet kontakt til det offentlige, patientrettigheder, udviklingssamtaler, bolig, netværk i lokalsamfundet mv. I programmerne arbejdes ud fra en overbevisning om, at alle kan komme sig over psykisk sygdom. Man ønsker at mindske den stigmatisering og fremmedgørelse, der eksisterer i forhold til psykiske diagnoser. De mener, at alle skal behandles med respekt og medfølelse, og at alle skal have mulighed for at ændre deres liv. Baltic Street finansieres dels af private fonde og dels af offentlige tilskud på 5 mio. dollars om året. Derudover stiller både private virksomheder og det offentlige bygninger til rådighed for organisationen. De betaler kun husleje for to af deres mange bygninger. Dette indbefatter også de to herberger, der administreres af Baltic Street. Programmerne servicerer ca helårspersoner, og ca. 500 nye personer hvert år. I 2011 blev ca. 400 personer hjulpet ud i en selvstændig tilværelse ved hjælp af programmerne. Man kan være anonym i tilbuddet, men der blev gjort meget ud af, at alle inkl. os skulle registreres ved ankomsten. Det viste sig, at denne nøjsomhed skyldes, at de offentlige tilskud reguleres efter, hvor mange borgere, de har kontakt med på daglig basis. Baltic Street har stor succes med deres brobygningsprogrammer. Når borgere udskrives enten fra langtidsophold fra sygehuse eller fra fængsler har de ingen ting.

20 Baltic Street De bliver lukket ud til et liv uden bolig, job eller personer, der kan tage sig af dem. Via programmerne kan borgere søge om at få tilknyttet en person i deres lokalområde, der kan støtte den pågældende i de problemstillinger vedkommende måtte have. Metoden Housing First anvendes. Brobyggeren starter kontakten til borgeren, når vedkommende er på hospitalet. Udgangspunktet er at finde en egnet bolig, derefter arbejdes på at skabe netværk for borgerne i de lokalområder, de skal tilbage til. Motivationen for at komme ud fra hospitalet er, at der er noget at komme ud til. Brobyggerne giver en tryghed for borgerne, således at de tør komme ud af fhospitalet og forsøge at starte på en frisk. Borgerne skal trænes op i at leve igen de skal lære social træning og skal motiveres til at skabe et selvstændigt liv og blive selvforsørgende. Ud fra Recovery tilgangen hjælper brobyggerne med de praktiske ting, men de arbejder også med, hvordan borgeren kan lære at leve med deres psykiske sygdom. 99 procent af de ca. 100 ansatte har selv haft erfaring med hjemløshed, misbrug, psykisk sygdom eller anden udsathed. Sarah havde et velfungerende arbejdsliv i mange år, men sagde hendes job op. Det var en stor omvæltning i hendes hverdag, og hun begyndte at drikke og drak massivt hver dag i 4 år. Desuden blev hun diagnosticeret med en psykisk diagnose. Hun følte sig meget alene, indtil hun fik kendskab til et af Baltic Streets programmer. For Sarah har arbejdet ved Baltic Street derfor hjulpet hende til at få en velfungerende, struktureret og meningsfuld hverdag. I Baltic Street arbejder man ud fra tanken om, at dem, der er bedst til at lære folk at komme videre, er dem, der selv har erfaringer med samme problematikker. Når deltagerne i deres programmer er motiveret for det, har de to programmer, der er målrettet beskæftigelse. Derudover samarbejder de med andre organisationer, der har erfaring med at få udsatte borgere i arbejde. De oplever, at mange psykisk syge i USA bliver fejlmedicineret eller overmedicineret. Psykisk sygdom kan ikke kureres med medicin kun stabiliseres. En recovery tilgang hjælper borgerne mere stabilt. Der er også mange borgere, der kan hjælpes langt via selvhjælpsgrupper frem for medicinsk behandling. Der er mange folk, der har taget skade af den medicin, de har fået. De har et eksempel på en pige, der har fået 17 forskellige slags medicin. Det er også en tendens i USA, at de børn, der får medicin er yngre og yngre. Deres tilbud er for de over 18 årige, men de arbejder på at skabe bedre sammenhænge med de programmer, der arbejder med de under 18 årige. Der er problemer med at binde indsatser for børn og voksne sammen. Overgangsproblematikker er et stort problem, hvor der er fare for at miste kontakten til mange af de unge. Baltic Street er et tilbud, der giver folk tid til at vokse, og det giver den ro, der skal til, for at borgerne kan finde ud af, hvordan de kan investere i sig selv.

New York november. Studietur for Socialudvalget og Børn og Unge-udvalget (tvangsforanstaltninger)

New York november. Studietur for Socialudvalget og Børn og Unge-udvalget (tvangsforanstaltninger) 2012 17.-23. november New York Studietur for Socialudvalget og Børn og Unge-udvalget (tvangsforanstaltninger) Deltagerliste Claus Thomasbjerg Formand for Socialudvalget Kate Runge Medlem af Socialudvalget

Læs mere

Forslag til studietur for socialudvalget efterår 2015

Forslag til studietur for socialudvalget efterår 2015 Vedrørende: Forslag til studietur 2015 Sagsnavn: Socialudvalget - studietur 2015 Sagsnummer: 00.05.11-G01-2-15 Skrevet af: Anne Stine Jørck Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: 18-02-2015

Læs mere

Bilag 1. Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007

Bilag 1. Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007 Dato: 01-03-2007 Sagsnr.: 1101-317759 Dok.nr.: 2007-61763 Bilag 1. Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007 Søndag d. 5. august 2007 7.00 Mødetid Københavns Lufthavn,

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 27. marts 2012

Notat. Aarhus Kommune. Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 27. marts 2012 Notat Emne Til Kopi til Socialudvalget Den 27. marts 2012 Aarhus Kommune Baggrund Nedenstående er et revideret forslag til program for udvalgsrejsen til New York, i uge 47 (18.11-23.11) 2012. Når udvalget

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik 2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Den 5. juli 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Tilbudstype og form Adresse Telefonnummer E-mail adresse

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Godmorgen. nu skal I med på en rejse!

Godmorgen. nu skal I med på en rejse! Godmorgen nu skal I med på en rejse! Integration? Rettigheder Social og kulturel tilpasning Økonomisk Lad os starte med en ultrakort video Refugees Welcome Zone (Australien) Hvad er en RWZ? Etableres

Læs mere

Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007

Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007 Dato: 01-03-2007 Sagsnr.: 1101-317759 Dok.nr.: 2007-61763 Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007 Søndag d. 5. august 2007 7.00 Mødetid Københavns Lufthavn, Terminal..

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. Punkt 3. Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. 2013-49283. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen

Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen En frivilligt social indsats er, når der ydes en ulønnet og utvungen indsats med et socialt sigte, og når indsatsen

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. oktober 2008

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. oktober 2008 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. oktober 2008 Sag nr. 1 Emne: Studiebesøg i Vancouver og Victoria, British Columbia, Canada for medlemmer af regionsrådet 2 bilag Studiebesøg

Læs mere

Projekt Exit Fra barriere til karriere

Projekt Exit Fra barriere til karriere Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Projekt Exit Fra barriere til karriere Slutevaluering pr. 31. december 2010 1) Indskrevne deltagere Der er i projektperioden 1. januar 31. december 2010

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Introduktion til det socialpolitiske område

Introduktion til det socialpolitiske område Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

Horsens Kommunes støtte til borgere med sindslidelse, /VS P /VS/HI

Horsens Kommunes støtte til borgere med sindslidelse, /VS P /VS/HI Horsens Kommunes støtte til borgere med sindslidelse,2015 25.08 2015/VS 27.00.00.00-P22-1-15/VS/HI En indgang i Velfærd og Sundhed En indgang for voksne borgere med sindslidelse til Horsens Kommune på

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Social- og Handicapcentret 19-09-2013

Social- og Handicapcentret 19-09-2013 REFERAT Social- og Handicapcentret 19-09-2013 Deltagere: Ole Hjuler, Anne Madsen, Hans Behrendt, Jørgen Jørgensen, Steen Rosenquist, Hugo Hammel, Tina Præst Nielsen, Susanne Strandkjær, Erik Pedersen (Blå

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Haugegaard. En del af

Haugegaard. En del af Haugegaard Et udviklingsorienteret bo-, arbejds- og aktivitetstilbud for unge voksne med neurologiske og psykosociale problemstillinger, fx autisme, ADHD, OCD, lettere hjerneskader og dysfunktioner En

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere