sygehuse Temadag Århus Sygehus 29. November 2010 Mette Holst Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, PhD Universitetshospital & Aalborg Sygehus, Århus
|
|
- Freja Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Barrierer med ernæringsterapi ringsterapi påp sygehuse Temadag Århus Sygehus 29. November 2010 Mette Holst Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, PhD Center for Ernæring ring og Tarmsygdomme, Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital & Center for Sansemotorisk Interaktion, Afdeling for Sundhedsvidenskab og Teknologi,, Aalborg Universitet
2 Baggrund Mere end 30 % af patienter er i risiko for underernæring ring ved indlæggelsen. Ernæringsrisiko: ringsrisiko: Faktorer relateret til ernæringstilstand, ringstilstand, der øger patienters risiko for komplikationer og for tidlig død. d d. Ernæringsintervention ringsintervention vil bedre det kliniske forløb. Samfundsøkonomisk og individuelt belastende. Behovet for ernæring: ring: Dækkes D først f og fremmest af mad alternativt / suppleret med enteral og parenteral ernæring. ring.
3 Hvis bare det var sås let
4 Overordnet hypotese Ernæringsrisiko ringsrisiko hos patienter i forbindelse med indlæggelse, skyldes en række r indbyrdes afhængige faktorer,, som skal identificeres og håndteres for at bedre patienters ernæringstilstand ringstilstand.
5 Delhypoteser Plejen til ernæringstruede ringstruede patienter afhænger af organisering. Risikofaktorer for underernæring ring hos ældre patienter som kan identificeres. Patienternes oplevelse af underernæring ring kan bidrage med ny viden om hvorfor patienter spiser for lidt. Optimeret individuel servering af mellemmåltider ltider vil bedre ernæringsindtaget ringsindtaget og klinisk outcome.
6
7 Ernæringsprocessen ringsprocessen Indlæggelse Udskrivelse ESPEN Guidelines on adult enteral nutrition. Lochs et al. Clin Nut. 2006
8 Overordnet design for det samlede studie Organisation/ praksis Patienters oplevelse Mixed Methods Design Screeningsmetoder & risikofaktorer Intervention Klinisk outcome
9 Studie I: Organisering af ernæringsindsatsen ringsindsatsen
10 Formål l (I) At undersøge om der er en sammenhæng ng mellem sygeplejerskers selvrapporterede praksis for ernæringsterapi ringsterapi og måden m hvorpå ernæringsarbejdet ringsarbejdet er organiseret.
11 Metode (I) Spørgeskemaunders rgeskemaundersøgelsegelse Inklusion 6000 konsekutivt udvalgte hospitalsansatte sygeplejersker påp en tilfældig ldig dag i Danmark, Norge og Sverige Variable 32 spørgsm rgsmål l om: ernæringsprocessen ringsprocessen ifølge selvrapporteret praksis organisation og struktur for ernæringsterapi ringsterapi Statistik Deskriptiv statistik for besvarelsesfrekvens Mann Whitneys U test; Chi Square for signifikans Multipel regressions analyse med organisationsstruktur (w DS og p DS) ) som afhængige variable, og alder, erfaring, hospitalstype, uddannelse og viden som uafhængige variable.
12 Praksis vs struktur Praksis vs struktur Praksis Vejning af patienter ved indlæggelsen Screening for ernæringsrisiko ringsrisiko Mål l for indtag af energi og protein Ernæringsplan ringsplan i journalen Kostregistrering for evaluering af indtag vs. behov Samtale om indtag ved stuegang Struktur Tværfagligt ernæringsteam ringsteam Ressource person ( er)( Retningslinier for identifikation af patienter i ernæringsrisiko ringsrisiko Ansvarsfordeling mellem faggrupper og personer Uddannelsesprogram Opfyldt 3 af 5 punkter= god struktur ESPEN Guidelines on adult enteral nutrition. Lochs et al. Clin Nut. 2006
13 Resultat: Struktur vs. praksis for 2759 respondenter (46%) Ernæringsprocessen ringsprocessen Praksis Ja, det er en rutine hos alle patienter i min afdeling Total gruppe % God struktur % Ikke god struktur % P værdi* Screening ved indlæggelsen ,0001 Vejning ,0001 Energi indtag indgår ved stuegang ,0001 Energibehov vurderes før ordination af ernæringsterapi ringsterapi Løbende kontrol af om pt. opnår mål for energi og protein , ,0001 Ernæringsplan ringsplan noteres I journal ,0001
14 Konklusion (I) Studiet viser en sikker sammenhæng ng mellem organisering af ernæringsarbejdet ringsarbejdet i afdelingen og kvaliteten af ernæringsplejen ringsplejen til patienten.
15 Studie II: Risikofaktorer hos ældre indlagte patienter
16 Formål l (II) At undersøge frekvensen af ernæringsrisiko ringsrisiko hos indlagte patienter > 65 år r ved tre screeningsmetoder. sammenhæng ng mellem ernæringsrisiko ringsrisiko ved de 3 screeningsmetoder og formodede risikofaktorer. sammenhæng ng mellem risikofaktorer og klinisk outcome om ernæringsrisiko ringsrisiko ved de tre metoder predikterer til dødd indenfor 12 månederm
17 Metode (II) Prospektivt follow up studie Inklusion Patienter > 65 år r indlagt påp tre afdelinger: Med. Gastro i Ålborg (DK), Geriatrisk orthopædi og Apoplexi i Umeå (S) Almen Geriatri i Huddinge (S) Variable Screening: MNA, MUST og NRS 2002 Risikoparametre: Blodprøver, anthropometriske målinger, m fysisk og funktionel tilstand, sociale og psykiske parametre Outcome variable for den danske kohorte Statistik Kappa for overensstemmelse McNemars test for dikotome par ved screeningsredskaber Students T test, T Fishers og Mann Whitneys test; Chi Squar for signifikans; Kapland Meyer`s plot for klinisk outcome. Multiple regressions test for betydning af risikofaktorer og screeningsredskaber ifht klinisk outcome,, korrigeret for Charlson Comorbiditets index og sygdom i 4 katagorier
18 Resultat: Frekvens ernæringsrisiko ringsrisiko hos 233 patienter risk no risk 100% 80% 60% 40% 20% 0% NRS-DK NRS-Umea NRS-Huddinge MUST-DK MUST-Umea MUST-Huddinge MNA-DK MNA-Umea MNA-Huddinge MNA: 68% risiko MUST: 47 % NRS-2002: 54% Total overensstemmelse ml redskaber: 67%
19 Association mellem risikofaktorer og screening Screening tool Not at risk NRS 2002 MNA At risk Not at risk At risk Not at risk MUST At risk Not able to walk to refrigerator % Functional risk factors 29 71* 39 61* 32 67* Hand grip kg, mean (SD) 14.5 (7) 12.4(7) * 15.8(6) 12.3(7) * 14.4(7) 11.4(7) * Chewing difficulty % * * * Taste disturbancy % * * * Nausea % * * * Fungus in mouth % * * Biochemical risk factors CRP mg/l, mean (SD) 28.2(28.2) 36.4(46.4) 50.5(69.2) 48.1(59.3) 32.9(49.8) 35(34.8) Albumin mg/l, mean (SD) 33.7 (5.1) 32.7(4.7) 40 (2.8) 32.3(4.4) 32.7 (4.4) 33.2(5.2) Triceps skinfold cm, mean (SD) Anthropometric measurements 1.4 (0.7) 1.39 (0.9) 1.57(0.9) 1.31 (0.9) 1.58 (0.8) 1.19 (0.9) Social and psychological risk factors Depressive mood 1 % 21 79* 2 98* 32 68* * = p<0.05
20 Risikofaktorer og død d d < 12 mdr Variable Able to walk to refrigerator Odds ratio Functional Confidence interval P value Hand grip >12 mm/hg Chewing difficulty Taste difficulties Nausea Fungus in mouth Biomedical CRP > 10 mmol /l Albumin > 30 g/l Anthropometry measurements FFMI SPMSQ ( No cognitive dysfunction) Social and psychological Not depressed
21 Konklusion (II) 47 68% i risiko afh af redskab og population Der findes funktionelle og psykiske faktorer som bør b evalueres hos ældre patienter i risiko med henblik påp behandling for at kunne optimere ernæringstilstand, ringstilstand, i.e tænder, smagsforstyrrelser, muskelstyrke og mobilitet, samt depressiv tilstand. Kun svamp i munden, gribestyrke, sygdomsaktivitet og kognitiv forstyrrelse er associeret til død d d < 12 mdr. Risiko ved screening har ringe association til død d d < 12 mdr. Mere relevante effektmål?
22 Studie III: Patienters oplevelse af underernæring ring
23 Formål l (III) At fåf viden om indlagte patienters oplevelse af at være v underernærede, rede, og forstå de implikationer dette måtte m have påp ernæringsplejen ringsplejen
24 Metode (III) Kvalitativt interview studie, med en fænomenologisk f hermeneutisk ramme Informanter 12 strategisk udvalgte patienter indlagt påp Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling i Ålborg Screenet til Rød d risiko = > 5 point ved NRS 2002 Kvalitativ sampling, herunder: Kender egen ernæringsrisiko ringsrisiko Ønsker og formår r at give udtryk for oplevelser Data behandling og analyse ICH audio sound recording software Transkription Kvalitativ indholds og konstant komparativ metode, med kodning af meningsenheder til tydelige og stabile mønstrem
25 Fund: 4 Temaer Fysiske og psykiske ændringer Grunde til ikke at spise / medicins betydning Motivation og forventninger til personalet Andres rolle
26 Fysiske og psykiske ændringer Betydende vægttab v sårbarhed og dødd Smerter i muskler og knoglefremspring lejringsproblemer Manglende fysisk styrke Konstant træthed thed hvile hjælper ikke Manglende psykisk overskud irritabilitet koncentrationsevne ligegyldighed og tristhed (deprimeret tilstand)
27 Grunde til ikke at spise Manglende appetit Tidlig mæthedm Dårlig smagsoplevelse Kvalme Smerter Medicins indflydelse
28 Motivation og forventninger til personalet Ingen forventninger om hjælp til spiseproblemer Lægen livredderen Kostregistrering motivation eller de motivation Involvering selvbestemmelse, motivation og kræfter til at sætte s målm Servering
29 Andres rolle Medpatienter og stue Pårørendes rendes hjælp og omklamrende omsorg Udskrivning med hjælp fra pårørendep rende
30 Konklusion: Patienters oplevelser bidrager med ny viden som har betydning for plejen Patienter Aktive gruppe Risikofaktorer Kender grunde til at de ikke spiser, men forventer ingen hjælp fra personale Bivirkninger til medicin Selvbestemmelse Sætter sig mål hvis motiverede Intervention Motiveres ved: Aktiv involvering Målsætning og opfølgning f.eks kostindtag og mobilisation Fælles for begge grupper Smerter Kvalme Ingen appetit Smagsforstyrrelse Alene Opmærksonhed fra læge og plejepers: Finde og behandle årsager til ringe kostindtag Passive gruppe Træthed Ligegyldighed Mgl koncentration Mgl Hukommelse Deprimeret Motivation ikke mulig Mere hjælp behov Plejepersonalet aktive ifht kostindtag og gener Oftere behov for EN/PN
31 Studie IV: Effekt af ernæringsintervention ringsintervention
32 Interventionen: Kræsevognen
33 Formål l (IV) At øge energi og proteinindtag hos patienter i ernæringsrisiko ringsrisiko ved intervention med mellemmåltider ltider serveret hos den enkelte patient At undersøge associationen mellem energi og protein inddtag,, mellemmåltider ltider og P drikke, P samt klinisk outcome < 6 mdr
34 Metode (IV) Interventionsstudie med prospektivt follow up studie Inklusion Kostregistrering i 3 uger før f r og efter intervention, og opfølgning påp patienter indlagt påp tre afdelinger: Infektionsmedicinsk; Hæmatogogisk; ; Medicinsk Gastroenterologisk på Ålborg Sygehus Patienten er i ernæringsrisiko ringsrisiko Max. 1 måltid m er ikke fuldstændig udfyldt. Der medtages max. 3 kostregistreringer for hver patient. Er flere en 3 kostregistreringer tilstrækkelig udfyldte, er disse tilfældigt udvalgt Variable Demografiske data Energi og proteinbehov Energi og protein indtag ved kostregistrering Indtag af mellemmåltider ltider og proteindrikke Outcome mål indlæggelsestid og dødd Statistik Pearsons Chi Squar test for signifikans; ANOVA til sammenligning mellem grupper Kapland Meyer`s plot for klinisk outcome. Multiple regressions test for sammenhæng ng mellem indtag og kliniske outcome mål, korrigeret for afdeling, alder og kønk
35 Resultat af intervention Indtag af energi og protein øgedes ikke som konsekvens af interventionen Mellemmåltider ltider og P drikke P blev serveret oftere (p<0,005), men havde ingen effekt påp det totale døgnindtagd Servering af mellemmåltider ltider og p drikke p i 628 kostreg.. er associeret til
36 Association mellem indtag og dødd Patienter som indtog < 50% af energi = 4 X øget dødeligheddelighed < 6 måneder(p=0,002) Patienter som indtog < 50% af protein = 3 X øget dødeligheddelighed < 6 måneder(p=0,002
37 Konklusion Det lykkedes ikke at øge indtaget af energi og protein ved interventionen Der er i dette studie en klar sammenhæng ng mellem servering af mellemmåltider ltider og p p drikke, og bedre indtag af energi og protein Utilstrækkeligt indtag af energi og protein øger dødelighed d delighed < 6 mdr betydende
38 Hvis det bare var sås let
39 Svar påp delhypoteser Plejen til ernæringstruede ringstruede patienter afhænger af organisering Frekvensen af ældre i ernæringsrisiko ringsrisiko afhænger af screeningsredskab Der findes risikofaktorer hos ældre som har sammenhæng ng med dårlig d ernæringstilstand ringstilstand Patienternes oplevelse af underernæring ring påp sygehus kan bidrage med ny viden om hvorfor patienter spiser for lidt Intervention med individuel servering af mellemmåltider ltider vil bedre ernæringsplejen ringsplejen og relaterer til klinisk outcome
40 Samlet resultat (I V) God organisering,, herunder; viden, uddannelse, klare og retningsgivende dokumenter og tværfaglighed synes afgørende Patienter: Generelle og individuelle risikofaktorer hos ældre og patienter i betydelig ernæringsrisiko ringsrisiko er fundet og kan måske m efterkommes ved aktiv refleksion fra personalet,, men den enkelte patient måm vurderes for behovet for hjælp, involvering og motivation Plejepersonale og læger l måm sammen vurdere hvorfor den enkelte patient spiser utilstrækkeligt (vurderet ved aktiv kostregistrering) og iværks rksætte sufficient pleje og behandling Lægerne har en vigtig rolle for patienternes kostindtag Mellemmåltider ltider og P drikkep må indgå i behandlingen af patienter i ernæringsrisiko ringsrisiko
41 Konklusion Barrierer for ernæringsterapi ringsterapi påp sygehus findes påp alle niveauer fra organisation til personale og patient. Faktorerne synes indbyrdes afhængige. Bedre ernæringstilstand ringstilstand hos patienterne kræver indsats påp samtlige niveauer
42 Tak for opmærksomheden
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereMORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge
MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center
Læs mereIs MORE enough? DSKE 2012
Is MORE enough? Henrik Højgaard Rasmussen CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet DSKE 2012 Projekt: MORE Et projekt
Læs mereSyg og sulten en kedelig cocktail
Syg og sulten en kedelig cocktail Årsmøde Norsk Selskab for klinisk ernæring Mette Holst Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, MKS, Phd stud Center for Ernæring og Tarmsygdomme, Medicinsk Gastroenterologisk
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereErnæringspleje til patienter der gennemgår benamputation. Pia Søe Jensen, Postdoc, Cand. Scient. San, Sygeplejersker
Ernæringspleje til patienter der gennemgår benamputation Pia Søe Jensen, Postdoc, Cand. Scient. San, Sygeplejersker 1 Præsentation Resultater om ernæringen hos en udfordret patient gruppe Studie 1. Barrierescreening
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereMellemmåltider et projekt med Kræsevogn
Mellemmåltider et projekt med Kræsevogn Tværfaglig efteruddannelsesdag ved Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS Marie Nerup Mortensen, Kostkonsulent, Stud MHH
Læs mereSkaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.
Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereMad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby
Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs mereEffekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse
Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk
Læs mereErnæringsdag OUH. Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G
Ernæringsdag OUH Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G Ernæring på geriatrisk afdeling på OUH 90 % af vores patienter får 3 point i NRS 2002 90 % har et utilstrækkeligt indtag af energiog/eller protein
Læs mere... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital
Læs mereHvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?
Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Et bud fra selskabets uddannelsesgruppe? Grundkursus i geriatrisk sygepleje Diplommodul i geriatrisk behandling og pleje Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk
Læs mereKonsekvenser: Hvorfor genindlæggelser? Genindlæggelse på hospital er der en sammenhæng med ernæringstilstand?
Genindlæggelse på hospital er der et problem Genindlæggelse på hospital er der en sammenhæng med ernæringstilstand? Mette Holst Forskningsleder for Klinisk Ernæring, MKS, PhD Center for Ernæring og Tarmsygdomme
Læs mereFagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.
Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen
Læs mereDansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.
Læs mereForum for Underernæring
Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring
Læs merePEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse
PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse Lotte Boa Skadhauge Udviklingskoordinator for ernæring, Cand. Cur. Center for Ernæring og Tarmsygdomme. Aalborg Universitetshospital losk@rn.dk INDHOLD
Læs mereIdentification of patients at risk
Identification of patients at risk Identification Biological Ageing = 100 km/h Chronological Ageing = 50 km/h 1 Identification of at risk patients Cross sectorial Diabetes Type 2 Hart disease Dementia
Læs mereBirthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,
Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. biha05@frederiksberg.dk Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen pebe01@frederiksberg.dk Agenda
Læs mereErnæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk
Efter en operation i spiserøret har din krop behov for energi og protein. Maden er lige så vigtig en del af behandlingen som medicin. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis du taber dig ufrivilligt, da livsvigtige
Læs mereErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest
ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,
Læs mereUdskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH
Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH Udviklingskoordinator for Ernæring Lotte Boa Skadhauge og Klinisk diætist Ingeborg Andersen Center for Ernæring og Tarmsygdomme Aalborg Universitetshospital
Læs mereErnæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH
Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter
Læs mereDagsorden. Udvikling. Energy intake above 75% of requirement 90% 100% 80% 60% 50% 60% 30% 40% 20% 0% Group 1. 21.01.09-12.02.09
Dagsorden Herlevs Herligheder Baggrund for udviklingen af Herlevs Herligheder Målet med Herlevs Herligheder Udvikling, afprøvning, effekt (pilot) Udvikling, afprøvning, effekt (RCT) Implementering Udfordringer/fordele
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereKostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og
Læs mereErnæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder
Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7
Læs mereSkrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen
Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Et prospektivt, eksplorativt, klinisk studie over 2 år Eva Jespersen,
Læs mereEffekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den
Læs mereNational klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor
Fokuserede spørgsmål (PICOs) National klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor Indhold PICO 1 Bør ældre med
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereHvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?
SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik
Læs mereErfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv
Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningsspl. MPH, Ph.D. stud. Infektionsmedicinsk afdeling Q Århus Universitetshospital, Skejby lottrodk@rm.dk
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012.
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema
Læs mereErnærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger
Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereGeriatrisk afsnit G2. Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre.
Geriatrisk afsnit G2 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afsnit G2 På dette afsnit indlægges ældre patienter
Læs mereHvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH?
Mad og ernæring! Hvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH? Tirsdag den 30. august 2016 oversygeplejerske Anne-Mette Thomsen afd. X og oversygeplejerske Anette Pedersen afd. B Formål med
Læs mereHvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?
Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske
Læs mereMad og Motivation -et ernæringsprojekt
Mad og Motivation -et ernæringsprojekt Projektleder Lotte Vittinghus Stokbro, Rigshospitalet DSKE s efteruddannelsesdag, Fredag den 27. Februar 2009 Frederiksberg Hospital Mad og Motivation Patienterne
Læs merePROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)
PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereFremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?
Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereSamfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016
Samfundsanalyse 16. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring
Læs mereORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE
ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE Anders Brøns Møllekær, MD, MBA, PhD student Jacob Eskildsen professor, PhD Iben Duvald cand. scient. anth., PhD student Luca Giustiniano,
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs merePatienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12.
Patienten som kunde Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12. Juni 2018 EU Interreg South Baltic project - http://sbfoodinno.eu
Læs mereERNÆ- RINGS- VURDE- RING
INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive
Læs merePatientinddragelse i forskning
Patientinddragelse i forskning FORSKIGS- OG IOVATIOSPROGRAMMET FOOD GO EMPOWER MEDICISK AFDELIG O, HERLEV HOSPITAL, RT, MSc, Phd Food n Go Empower Formål At udvikle, teste og implementere it-løsninger
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereFOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D
FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER METTE TRADS RN, P H D 1 Baggrund 9000 patienter med hoftenær fraktur pr. år(www.dst.dk) Iindlæggelsestid: 8.5 til 4.0
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Mette Holst Temadag for Sygeplejersker og Kliniske Diætister Hvidovre 20.03.2018 Hvorfor NutriDia? Manglende
Læs mereIndstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne
Læs mereTværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams
Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Ellen Holm, lektor og specialeansvarlig overlæge for geriatri, Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Oplæg ved DSS møde, 8.6,2017 Behandlingskæden
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereHvad sker der og hvornår?
Hvad sker der og hvornår? Afsnit for Ældresygdomme1 Tidspunkter er cirka tidspunkter. Det forekommer, at fastlagte aktiviteter aflyses. Morgen - formiddag 07.00-07.30 Rapport Personalet deler viden om
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere
Læs mereFjernelse af urinblæren - cystektomi
Fjernelse af urinblæren - cystektomi Du har gennemgået en række undersøgelser, der viser at du har kræft i urinblæren. Kræft i urinblæren kan behandles med operation, strålebehandling eller kemoterapi.
Læs mereTil Redaktionen 16-05-02. Til Redaktionen. Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS).
Til Redaktionen Ernæringsenheden-5601 Abdominalcentret Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13 16-05-02 Til Redaktionen Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS). Se
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereErnæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder
Ernæringsprojekt 2018 Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder Evidens! En stor del af Frederiksberg kommunens ca. 4150 ældre i hjemmepleje og på plejecentre spiser ikke optimalt. De er underernærede,
Læs mereDemensvenligt Sygehus
Demensvenligt Sygehus Demensvenligt Sygehus- Patientvenligt for alle Oversygeplejerske Janeke Espensen Projektleder Mette Foldager Geriatrisk Afdeling OUH Svendborg Sygehus Agenda Strategi og indsatsområder
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereDSKE - Temadag Sonderernæring den
DSKE - Temadag Sonderernæring den 01.04.2019 Overlæge, Dipl.-Ing. Rudolf Albert Scheller Ernæringsansvarlig overlæge Medicinske sygdomme Sønderborg Tønder, Sygehus Sønderjylland Trinvis diagnostik og behandling
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Et udviklingsprojekt med støtte fra SST Mette Holst Temadag DSKE Rigshospitalet 08.12.17 Beslutningsstøtteværktøj
Læs mereTil patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center
Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs merePatientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling
Patientinformation Velkommen til M41 Afsnit for lindrende behandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder vil du få relevante oplysninger om Medicinsk Center og
Læs mereLivskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft
Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft Nordisk kongres 2018 - for ØNH kirurgiske sygeplejersker, d. 8 sept. Helsingør, Danmark STINE ASKHOLM ROSENBERG
Læs mereMette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient.
Emner Præsentation Hvorfor er ernæring til ældre vigtigt? Hvilke retningslinjer nævner ernæring? Hvordan behandles småtspisende borgere i Århus? Hvilken ernæringsinformation skal sendes i indlæggelsesrapport?
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereBaggrund. til at deltage og lokalt fokusere påp. egen afdeling.
Baggrund På baggrund af VIDOKS nationale projekt om søvn s hos ortopædkirurgiske patienter er vi, som ortopædkirurgiske sygeplejersker (herefter projektindehaver), blevet inspireret i til at deltage og
Læs mereSundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.
Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig
Læs mereHvordan får man raske ældre til at træne
Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet
Læs merePå de følgende sider bliver du bedt om at besvare en række spørgsmål. For at komme videre til næste spørgsmål klikker du på "Næste".
Oplysningsskema På de følgende sider bliver du bedt om at besvare en række spørgsmål. For at komme videre til næste spørgsmål klikker du på "Næste". Venlig hilsen Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereImplementering af ICF på baggrund af projektet ICF anvendt som kommunikationsog kvalitetsudviklingsværktøj i det tværfaglige og tværsektorielle
Implementering af ICF på baggrund af projektet ICF anvendt som kommunikationsog kvalitetsudviklingsværktøj i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Center for Sundhed og træning, Århus Rehabilitering
Læs mereOversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.
Region Hovedstadens Ernæringskomité 18-10-2013 Bilag til besvarelse af RR spørgsmål nr. 131. Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.
Læs mere