Syg og sulten en kedelig cocktail
|
|
- Kurt Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Syg og sulten en kedelig cocktail Årsmøde Norsk Selskab for klinisk ernæring Mette Holst Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, MKS, Phd stud Center for Ernæring og Tarmsygdomme, Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, Ålborg Sygehus og Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje
2 Agenda 1. Underernæring - Baggrund 2. Risikofaktorer Hos patienter: De målelige De ikke målelige Hos personale I organisationen 3. Grundig undersøgelse af ernæringstilstanden og mål for bedring. 4. Konklusion
3 Hvorfor interessere sig for underernæring hos syge? Øger infektionsrisiko og komplikationer Øger indlæggelsestid (og sengedagsomkostninger) Forlænger genoptræning Øger dødelighed Er samfundsøkonomisk betragteligt Øger behovet for hjælp Nedsætter livskvalitet Alderdom og kronisk sygdom øger komplikationsraten Pedersen 2000; Keller 2003 Rasmussen 2004 og 2006
4 Patienter i ernæringsrisiko på danske hospitaler fundet ved ernæringsscreening Number of patients % Gastrosurgery Ortopedic Internal medicine All Risk score < 3 Risk score >=3 Rasmussen 2004
5
6 Ernæringsrisiko - Underernæring - PE malnutrition Definitioner Ernærings risiko: Faktorer relateret til ernæringstilstand, der øger patienters risiko for komplikationer og for tidlig død. Ernæringsintervention vil bedre patientens kliniske outcome. Underernæring / PE malnutrition: Indtag af protein og eller energi er reduceret i et omfang hvor målelig påvirkning ses på væv og kropssammensætning, og som har indflydelse på det kliniske forløb. MHO. Frit efter WHO og ESPEN guidelines
7 Hvorfor screene for ernæringsrisiko?
8 Vægt og BMI; usikre parameter til vurdering af ernæringsrisiko hos syge
9 Hvordan vurderes ernæringstilstanden? Ernærings screening Ernærings vurdering Ernæringstilstand Sygdom Biokemi Antropometri Immunologi mm Vægt Kost BMI Hvilken sygdom? Albumin Hudfold Leukocytter etc.
10 Ernærings risiko faktorer Nutritional status (weight loss, food intake, skinfolds, BIA, DXA) Social impact (home care, meals on wheals) Functional impairment (handgrip, walking distance) Metabolism (CRP, disease, stressmetabolism)
11 Ernærings status: Risikofaktorer NRS RISK NO YES Age, mean (SD) 84 (6) 85 (7) BIA/ FFM, kg, mean (SD) 38 (8) 31 (6) Triceps skinfold, cm, mean (SD) 1,40 (0,7) 1,34 (0,9) Weightloss % 10,8 89,2 Fungus, mouth % 1,8 18,6 Medication > 3 13,6 86,4 Dentures 31,0 69,0 Chewing problems 26,8 73,2 = *p < 0,05 Holst et al, ESPEN 2006
12 Funktionelle risikofaktorer NRS RISK MNA RISK MUST RISK NO YES NO YES NO YES Handgrip, mmhg, mean (SD) 14,5 (7) 12,4 (7) 15,7 (6) 12,3 (7) 14,4 (7) 11,7 (6) Walking to refrigerator (no) 29,0 71,0* 39,1 60,9 32,3 67,7 Help in meal situation, yes % 53,6 46,4 17,2 82,8 39,3 60,7 Shop for groseries, no % 42,5 57,5 44,9 55,1 29,6 70,4 = *p < 0,05 Holst et al ESPEN 2006
13 Handgrip (muskel funktion) og mortalitet 1,0 HANDGRIP,9,8 P < 0,05,7 Cum Survival,6,5,4,3,2,1 0, Log 100 rank 120 test: p< Days >14 mmhg < 14 mmhg Holst et al ESPEN 2006
14 Sociale og psykologisk risikofaktorer NRS RISK NO YES Depression % 21 79* Living alone % Senior facilities % 40 60* Home facilities % 40 60* Frequent contact to children / relatives % * = p < 0,005 Holst et al, ESPEN 2006
15 Undersøgelsesmetoder Kostindtag Klinisk undersøgelse (mund-tand-svælgstatus, synkebesvær) Biokemi (CRP, Hgb, væsketal, mineraler, vitaminer m.m.) Hudfold Muskelstyrke (hånddynamometri) Bio-impedans måling DEXA-scanning Gangdistance og andre fysiske mål Kaloriemetri Forbrændingsmålinger (absorption) urin og afføring Vægtudvikling Samtale med patienten og pårørende
16 Effekt af tidlig postoperativ ernæring Infektion - Infektion 5 0 Ernæring -Ernæring Beier-Holgersen 1996
17 Effekten af ernæringsterapi Komplikationer Dødelighed Stratton RJ 2003
18 Guidelines er lavet og implementeret hvorfor sulter patienterne stadig?
19 Patienters oplevelse af underernæring et kvalitativt interview studie Demografi: 12 patienter NRS-2002: 5+ Alder: år Aktuelt indlagt dage Holst M, ESPEN 2008
20 Temaer: 1. Truet på livet Patienters oplevelse af underernæring et kvalitativt interview studie 2. Fysiske og psykiske ændringer 3. Grunde til ikke at spise 4. Selvbestemmelse og motivation ved mål 5. Medicins betydning 6. Forventninger til personalet. Lægens rolle. 7. Pårørendes dobbeltrolle 8. Betydningen af medpatienter Holst M, ESPEN 2008
21 3. Grunde til ikke at spise Tab af appetit Mavesmerter Andre smerter Patienters oplevelse af underernæring Tidlig mæthedsfølelse Madens smag og lugt (medicin?) Sløvhed og ligegyldighed Madlede, kvalme og opkast Fokus fra personale (læger og plejepersonale) Manglende tilbud om hjælp Tilbud om mad og mellemmåltider Andre studier: Hartmuller 2004;Lassen 2005; Meyenfeldt 2005; Orreval 2004; Pedersen 2005 Holst M, ESPEN 2008
22 Patienters oplevelse af underernæring 4. Selvbestemmelse og motivation ved mål At kende sine behov og sætte sig mål Kostregistrering; motivation eller demotivation Mål for fysisk aktivitet Holst M, ESPEN 2008
23 Patienters oplevelse af underernæring 6. Forventninger til personalet Lægens rolle den vigtigste og afgørende (livredderen) Opmærksomhed og handling Smerter Bivirkninger af medicin Holde hvad de lover Holst M, ESPEN 2008
24 Patienters oplevelse af underernæring Patients Riskfactors Intervention Active group Stomach pain Bad taste Other pain Side effect to medication Feeling alone Pressure from relatives No expectations from staff Self determination Motivation by goal setting i.e. registration of food intake and numbers of stairs taken Common for both groups Lack of appetite Feeling alone Feeling of life treat due to weight loss and experiences Attention from physician Attention from nursing staff comes second, but is important Individual care Passive group Fatique Lack of concentration Lack of memory for instructions Indifference No motivation possible Must be cared for by staff taking over Needs supportive and caring attitude from staff Holst, ESPEN 2008
25 Mellemmåltider til småt spisende patienter Småt-spisende patienter har brug 5-8 energi- og protein rige måltider daglig. Mellemmåltider serveres ikke for eller indtages af patienterne. Lassen 2005; Hickson 2007; Xia 2006
26 Formål med projekt Kræsevognen - målrettede mellemmåltider til syge At bedre kostindtaget hos patienter i ernæringsrisiko Desuden at undersøge : Patient tilfredshed Patienternes ønsker til mellemmåltider Muligheden for integrering af ikke faguddannet personale der alene har fokus på servering og anretning af mellemmåltider At vurdere om Kræsevognen kan bruges som flexjob.
27 Metode Interventionsstudie Bemandet vogn der tilbyder indbydende små energi- og protein-tætte mellemmåltider på stuen på Infektionsmedicinsk, Hæmatologisk og Gastro-medicinsk sengeafdeling. Data Før måling og under -måling. Kost-registrering. Patienttilfredshed. Personalets faglige vurdering. Afsætningsanalyse for fødeemner.
28 Kræsevognen
29 Førmåling vs. eftermåling Antal Pt / reg. Alder mean år BMI mean Energiindtag (mean % af behov) Proteinindtag (mean % af behov) Før 111/ Efter 165/ p>0,05 ~ NS Interventionsbias? 966 kostregistreringer ekskluderet. Mellemmåltider og p-drikke oftere serveret p<0,005 Mellemmåltider og p-drikke er relateret til mindre mortalitet, kortere indl. og færre genindlæggelser p<0,05
30 Resultat af afsætningsanalyse Surt Sødt Salt Neutralt Unami Varmt Koldt Konsistens; blødt, sprødt, flydende
31 Konklusion på kræsevognen Øgning af energiindtag er ikke opnået. Patienttilfredshed særdeles positiv. Personalet oplever øget fokus på ernæring, bedre tilbud til patienterne og aflastning i arbejdet. Integrering af selekterede, ikke faguddannede flexjobbere til kræsevognen er en succes.
32 Personalets perspektiv Barrierer: Mangel på viden Mangel på praktisk kundskab og guidelines Fokus er tilvejebringelse og servering Manglende tid For ringe kost-tilbud Manglende ledelsesopbakning og fokus Uklarhed om ansvarsfordelingen Ringe spisemiljø Crogan 2003 ; Hansen HV 2001, Holst ESPEN 2004; Lassen 2005; Lindorff-Larsen 2007; Pedersen PU 2005; Rasmussen 1999 og 2006
33 Korrelation mellem organisation og klinisk ernæring Attitude Entirely or largely agree Practice Yes, this is a routine in all patients at my department Nutritional care process Total group % Total group % Departments with w-ds # % Departments with p-ds # % P value* Nutrition status should be evaluated in all patients on admission ,0001 All patients should be weighed at admission ,0001 Energy intake should be taken in account on wards rounds ,0001 Energy requirements should be determined before prescribing nutrition therapy Ongoing checks of risk-patients achieving the desirable level of 24- hour energy intake , ,0001 Nutrition care plan should be included in the patients records ,0001 # w-ds = veldefineret struktur og p-ds = dårlig defineret struktur Holst et al. e-spen journal. In press
34 Skandinaviske Sygeplejerskers oplevelse af egen praksis Journal Stuegang Energibehov Kostreg. Vejning Screening God struktur Mindre god struktur Holst M. e-spen journal 8,2008
35 Konklusion Underernæring er et alvorligt samfundsproblem. Ernæringsscreening er nødvendig hos alle patienter. Risikofaktorer hos patienter i ernæringsrisiko skal identificeres og tages hånd om. Mellemmåltider og proteindrikke skal serveres for alle risikopatienter. Individuel vurdering og omsorg for den enkelte patient skal vægtes. Kostregistrering bruges som motivationsredskab. Personalets ikke mindst lægens opmærksomhed er vigtig for patientens egen indsats.
Hvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereMORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge
MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center
Læs mereMellemmåltider et projekt med Kræsevogn
Mellemmåltider et projekt med Kræsevogn Tværfaglig efteruddannelsesdag ved Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS Marie Nerup Mortensen, Kostkonsulent, Stud MHH
Læs meresygehuse Temadag Århus Sygehus 29. November 2010 Mette Holst Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, PhD Universitetshospital & Aalborg Sygehus, Århus
Barrierer med ernæringsterapi ringsterapi påp sygehuse Temadag Århus Sygehus 29. November 2010 Mette Holst Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, PhD Center for Ernæring ring og Tarmsygdomme, Medicinsk Gastroenterologisk
Læs mere... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereIs MORE enough? DSKE 2012
Is MORE enough? Henrik Højgaard Rasmussen CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet DSKE 2012 Projekt: MORE Et projekt
Læs mereForum for Underernæring
Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereDagsorden. Udvikling. Energy intake above 75% of requirement 90% 100% 80% 60% 50% 60% 30% 40% 20% 0% Group 1. 21.01.09-12.02.09
Dagsorden Herlevs Herligheder Baggrund for udviklingen af Herlevs Herligheder Målet med Herlevs Herligheder Udvikling, afprøvning, effekt (pilot) Udvikling, afprøvning, effekt (RCT) Implementering Udfordringer/fordele
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereInnovation i mad på sygehus projektresultater fra Danmark
Innovation i mad på sygehus projektresultater fra Danmark Henrik Højgaard Rasmussen CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Aalborg Universitetshospital Danmark www.cet.rn.dk hhr@rn.dk Nynordiskmad Public
Læs merePatienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12.
Patienten som kunde Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12. Juni 2018 EU Interreg South Baltic project - http://sbfoodinno.eu
Læs mereProteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan
Proteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan Underernæring på hospitaler 4 ud af 10 patienter er i ernæringsmæssig risiko Kun 50% får dækket deres mindstebehov for energi og
Læs mereSkaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.
Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereUdredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand
Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke
Læs mereUnderernæring et alvorligt problem for værdigheden
Underernæring et alvorligt problem for værdigheden Anne Marie Beck Docent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Birthe Stenbæk Hansen Ernæringsfaglig chefkonsulent Frederiksberg Kommune Det Sundhedsfaglige
Læs mereKostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og
Læs mereOversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.
Region Hovedstadens Ernæringskomité 18-10-2013 Bilag til besvarelse af RR spørgsmål nr. 131. Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.
Læs mereEffekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs mereUdvikling få viden til at virke!!!
Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.
Læs mereEffekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse
Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk
Læs mereMad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby
Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist
Læs mereErnæringspleje til patienter der gennemgår benamputation. Pia Søe Jensen, Postdoc, Cand. Scient. San, Sygeplejersker
Ernæringspleje til patienter der gennemgår benamputation Pia Søe Jensen, Postdoc, Cand. Scient. San, Sygeplejersker 1 Præsentation Resultater om ernæringen hos en udfordret patient gruppe Studie 1. Barrierescreening
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs mereFra køkken til patient
Fra køkken til patient Lise Munk Plum Klinisk udviklingssygeplejerske Kirurgisk gastroenterologisk klinik Rigshospitalet Krav til kostforplejning Fleksibilitet system Medindflydelse til brugeren Nemt at
Læs mereMette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient.
Emner Præsentation Hvorfor er ernæring til ældre vigtigt? Hvilke retningslinjer nævner ernæring? Hvordan behandles småtspisende borgere i Århus? Hvilken ernæringsinformation skal sendes i indlæggelsesrapport?
Læs mereKnee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereHvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereSMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen
1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde
Læs mereHvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH?
Mad og ernæring! Hvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH? Tirsdag den 30. august 2016 oversygeplejerske Anne-Mette Thomsen afd. X og oversygeplejerske Anette Pedersen afd. B Formål med
Læs mereDatabaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Læs merePROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)
PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i
Læs mereFremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?
Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereFOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D
FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER METTE TRADS RN, P H D 1 Baggrund 9000 patienter med hoftenær fraktur pr. år(www.dst.dk) Iindlæggelsestid: 8.5 til 4.0
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereKonsekvenser: Hvorfor genindlæggelser? Genindlæggelse på hospital er der en sammenhæng med ernæringstilstand?
Genindlæggelse på hospital er der et problem Genindlæggelse på hospital er der en sammenhæng med ernæringstilstand? Mette Holst Forskningsleder for Klinisk Ernæring, MKS, PhD Center for Ernæring og Tarmsygdomme
Læs mereERNÆ- RINGS- VURDE- RING
INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive
Læs mereWEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?
WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE? PHD-AFHANDLING Duvald I, Møllekær A, Boysen MA, Vest-Hansen B. Linking the severity of illness and the weekend effect: a cohort
Læs mereMinimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING
Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised
Læs mereMad og Motivation -et ernæringsprojekt
Mad og Motivation -et ernæringsprojekt Projektleder Lotte Vittinghus Stokbro, Rigshospitalet DSKE s efteruddannelsesdag, Fredag den 27. Februar 2009 Frederiksberg Hospital Mad og Motivation Patienterne
Læs mereForord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Læs mereKoordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte
Læs mereMellemmåltider til småtspisende patienter på hospitaler
Mellemmåltider til småtspisende patienter på hospitaler Erfaringer fra pilotprojekt Workshop i Underernærings netværk, 30. januar 2008 Mie Bendtsen, Øresund Food Network www.oresundfood.org Projekt Grænseløs
Læs mereIdentification of patients at risk
Identification of patients at risk Identification Biological Ageing = 100 km/h Chronological Ageing = 50 km/h 1 Identification of at risk patients Cross sectorial Diabetes Type 2 Hart disease Dementia
Læs mereFORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE
FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n
Læs mereVelkommen i Session 2
Velkommen i Session 2 Hør og smag på fremtidens ældremad nyt syn på madservice Lokale: C Navn og kode til trådløst internet : comwell Madservice en god historie Anne Marie Beck, Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Læs mereNeutralisation og metabolisme Charlotte Reinhard Bjørnvad
Neutralisation og metabolisme Charlotte Reinhard Bjørnvad Professor i intern medicin for familiedyr, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECVCN Institut for Klinisk Veterinærmedicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereHvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?
Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske
Læs mereHvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?
Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Et bud fra selskabets uddannelsesgruppe? Grundkursus i geriatrisk sygepleje Diplommodul i geriatrisk behandling og pleje Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Mette Holst Temadag for Sygeplejersker og Kliniske Diætister Hvidovre 20.03.2018 Hvorfor NutriDia? Manglende
Læs mereHvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs merePuljeopslag: Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab
Dato 06-03-2018 Sagsnr. 7-3210-1012 ceaa ceaa@sst.dk Puljeopslag: Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab Regeringen og satspuljepartierne
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i hyggelige
Læs mereErnæringsscreening- og monitorering af den neuropædiatriske patient
Ernæringsscreening- og monitorering af den neuropædiatriske patient Med særligt fokus på cerebral parese Rehabilitering begynder med Ernæring Søvn Respiration Smertefrihed Personlig hygiejne Omsorg At
Læs mereDefinisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mereErnæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder
Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7
Læs mereErnæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH
Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Et udviklingsprojekt med støtte fra SST Mette Holst Temadag DSKE Rigshospitalet 08.12.17 Beslutningsstøtteværktøj
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER
VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereErnæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk
Efter en operation i spiserøret har din krop behov for energi og protein. Maden er lige så vigtig en del af behandlingen som medicin. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis du taber dig ufrivilligt, da livsvigtige
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012.
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereHvad siger forskningen om mad til ældre?
Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark
Læs mereHealth surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG
Health surveys Supervision (much more) from the patients perspective Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG 8.10.2018 The story 2002 Act on surveys at all nursing homes (frequentbased surveys) 600-800
Læs mereNews from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen. midtjysk svinerådgivning - vi flytter viden
News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen Disposition The feed intake influence on farrowingrate and littersize Do I use to much sow food Polt feeding compared to age Number of born
Læs mereFokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer
Læs mereMad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt
Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereEnhed for Perioperativ Sygepleje
Enhed for Perioperativ Sygepleje Sygepleje ved accelererede operationsforløb Øre-næse-hals symposium 2005 Vejle Enhed for Perioperativ Sygepleje Accelererede operationsforløb organisatorisk/økonomisk perspektiv
Læs mereNotat. Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
BALLERUP KOMMUNE Dato: 17. marts 2016 Sagsid: 29.00.00-P23-1-16 Notat Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund Center for Social & Sundhed har en målsætning om at mindske
Læs merePatientinddragelse i forskning
Patientinddragelse i forskning FORSKIGS- OG IOVATIOSPROGRAMMET FOOD GO EMPOWER MEDICISK AFDELIG O, HERLEV HOSPITAL, RT, MSc, Phd Food n Go Empower Formål At udvikle, teste og implementere it-løsninger
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mereSøgning. Den regionale baggrundsgruppe
Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).
Læs mereBirthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,
Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. biha05@frederiksberg.dk Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen pebe01@frederiksberg.dk Agenda
Læs mereSundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.
Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereEvaluating Germplasm for Resistance to Reniform Nematode. D. B. Weaver and K. S. Lawrence Auburn University
Evaluating Germplasm for Resistance to Reniform Nematode D. B. Weaver and K. S. Lawrence Auburn University Major objectives Evaluate all available accessions of G. hirsutum (TX list) for reaction to reniform
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereErnæringsscreening af hjemmeboende +75 årige som får forebyggende hjemmebesøg
Ernæringsscreening af hjemmeboende +75 årige som får forebyggende hjemmebesøg Evalueringsrapport November 2015 Projektleder: Klinisk Diætist, Birgitte Linnet Haurum 1 Indhold Resume:...3 Baggrund...4 Målgruppen...4
Læs mereErnæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk
Ernæringsproblemer hos svækkede ældre Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk 2 clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. Bales CW, Ritchie CS.
Læs mereGeriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin
Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin Catherine Hauerslev Foss Overlæge, PhD, klinisk lektor Speciallæge i intern medicin:geriatri samt uddannet i fagområdet akutmedicin Geriatrisk afd.,
Læs mere