ÆNDRINGER I BEVÆRTER LOVGIVNINGEN

Transkript

1 BETÆNKNING VEDRØRENDE ÆNDRINGER I BEVÆRTER LOVGIVNINGEN ANDEN DEL AFGIVET AF KOMMISSIONEN AF 1947 ANGÅENDE ALKOHOLSPØRGSMÅLET BETÆNKNING NR

2 A/S J. H. SCHULTZ UNIVERSITETS-BOGTRYKKERI - KØBENHAVN

3 INDHOLDSFORTEGNELSE I. Betænkning. Side 1. Indledende bemærkninger 5 2. Almindelige bemærkninger 6 3. Gæstgireradkomst i købstæder Spørgsmålet om oprettelse af en næringsadkomst som iskonditor Bestemmelsen af begrebet stærkt øl" Udlejning af lokaler Berillingers gyldighedstid og indhold Påbegyndelse af berærter- eller gæstgirernæring Flytning af adkomst Beføjelsen til at dispensere fra berærterlorens Forening af berærter- eller gæstgirerrirksomhed med anden næring Købstadregler Antallet af berillinger Berillingsnærnenes sammensætning De til orerberillingsnærnet henlagte sager Berærtning i forsamlingshuse Staderirksomhed Berærtning for sluttede selskaber m. r Marketenderirirksomhed Berærtningernes lukketid Berærtning i selskabslokaler, herunder red foreningsfester Lorudkast Bemærkninger til lorudkastet 138 II. Bilag til betænkningen. 1. En undersøgelse af berærtningsforholdene i forsamlingshusene Skrirelser og henrendelser angående berærterlorens rerision m. v 175

4

5 Kommissionen af 1947 angående alkoholspørgsmålet består af følgende medlemmer: Tidl. kammeradrokat, højesteretssagfører Arne Kemp, formand. Medlem af bestyrelsen for Amtsrådsforeningen i Danmark, sognefoged, gårdejer Chr. Bendixen, der d. 18. august 1950 har afløst gårdejer Lauge Pedersen. Sundhedsstyrelsens konsulent i psykiatri, orerlæge dr. med. C. Clemmesen, der d. 30. august 1950 har afløst afdøde orerlæge Jens Chr. Smith. Formand for De danske Husmoderforeninger, fru Johanne Dahlerup-Petersen. Formand for Centralforeningen af Hotelrærtforeninger og Restauratørforeninger i Danmark, restauratør Knud Ernst. Medlem af bestyrelsen for Danske Afholdsselskabers Landsforbund, sekretær Adolph Hansen. Formand for Danske Afholdsselskabers Landsforbund, inspektør F. Markersen. Politiinspektør E. Mellerup. Medlem af bestyrelsen for Den danske Købstadforening, redaktør Vilh. Nielsen. Direktør Peder Nørgaard, der d. 18. marts 1954 har afløst økonomi- og arbejdsminister J. O. Krag, som d. 10. april 1953 indtrådte i kommissionen i stedet for formanden for arbejderberægelsens erhrerrsråd, fhr. minister Ludrig Christensen. Orertoldinspektør B. B. Nørregaard. Fhr. formand for Kristelig Afholdsforening Det blaa Kors", sognepræst M. N. Randkær. Direktør W. Reinhard, der d. 18. marts 1952 har afløst grosserer Laue P. Lauemøller. Kontorchef i handelsministeriet Axel Roelsen, der samtidig fungerer som kommissionens sekretær. Indenrigsministeriets konsulent i ædruelighedssager Jens Rosenkjær. Docent Sren Røgind. Formand for orerberillingsnærnet, højesteretsdommer Jesper Simonsen. Kontorchef i socialministeriet V. Baron Wedell-Wedellsborg. Direktør i Bryggeriforeningen A. L. Østerberg. Fung. fuldmægtig i handelsministeriet K. E. Eriksen har bistået kommissionens sekretær. Nærrærende kommissions 1. betænkning redrørende ændringer i berærterlorgirningen bler afgiret i december måned Som udtalt i denne betænkning, har kommissionen nedsat et udralg til at gennemgå berærterlorens bestemmelser, hrilket udralg har følgende sammensætning: Formanden, Bendixen, Knud Ernst, Adolph Hansen, Markersen, Mellerup, Roelsen, Jesper Simonsen og Østerberg. Udralget er senere suppleret med docent Sren Røgind, ligesom udralget under behandlingen af de skiftende spørgsmål har tilkaldt andre medlemmer af kommissionen som særligt sagkyndige. Udralget har modtaget en række skriftligt fremsatte ønsker om ændringer af berærterloren, hrilke henrendelser er optaget som bilag til betænkningen. Endridere har udralget forhandlet med repræsentanter for interesserede organisationer m. r. angående foreliggende spørgsmål. Efter afslutningen af udralgets arbejde er det tilrejebragte materiale tilligemed et betænkningsudkast forelagt den samlede kommission, der som resultat af sine drøftelser herred afgirer nærrærende betænkning.

6 Almindelige bemærkninger. For at få et grundlag for en gennemgang af bestemmelserne i berærterloren af 15. marts 1939 med henblik på erentuelle ændringer af og tilføjelser til loren har kommissionen søgt at skaffe sig et indtryk af, om de forhold, der er bestemmende for berærtningsliret, er undergået ræsentlige forandringer i tiden siden 1. januar 1940, tidspunktet for berærterlorens ikrafttræden. Hris dette rar tilfældet, måtte det rære naturligt at genoptage de principielle spørgsmål, som de tidligere kommissioner har beskæftiget sig med, og underkaste disse spørgsmål en fornyet prørelse. Kommissionen er efter de stedfundne orerrejelser af den opfattelse, at forholdene i det store og hele ikke har ændret sig således, at der er anledning til at foreslå rideregående principielle ændringer i lorens grundlæggende bestemmelser. Kommissionen har dog anset det for rigtigt at fremkomme med forslag om risse nye principielle regler, ligesom man har stillet forslag om sådanne ændringer af og tilføjelser til loren, som de indhøstede erfaringer efter kommissionens skøn har gjort naturlige. Kommissionen har under gennemgangen af berærterlorens bestemmelser haft opmærksomheden henrendt på den store stigning i omsætningsafgiften på udskænkning af stærke drikke. Da kommissionen af 1934 gennemgik berærterloren af 29. marts 1924 med henblik på forslag om en rerision, androg omsætningafgiften 6 pct., se lor nr. 83 af 22. marts 1930, jfr. lor nr. 188 af 23. juni I den siden da forløbne tid er denne afgiftssats forøget stærkt. Ved lor nr. 100 af 27. marts 1940 bler afgiften forhøjet til 10 pct., hrilken procentsats bler bibeholdt senest red lor nr. 109 af 25. marts Ved lor nr. 274 af 2. juni 1943 bler procenten forhøjet til 25 og red lor nr. 447 af 14. august 1946 til 35. Afgiften bler nedsat til 3373 pct. red lor nr. 537 af 31. oktober 1946 og yderligere til 25 pct. red lor nr. 127 af 31. marts 1950, og denne procentsats har herefter fortsat ræret gældende, jfr. senest lor nr. 73 af 31. marts 1954, der har gyldighed til udgangen af marts måned Omsætningsafgiften, der indregnes i restaurationspriserne, og som således medrirker til at forhøje priserne på stærke drikke i restaurationerne, har i takt med forhøjelserne i stedse stigende omfang skabt en tilbøjelighed til at søge selskabs- og restaurationsforbruget henlagt til lokaler, der ikke er omfattet af afgiftsbestemmelserne. Kommissionen er ganske rist opmærksom på, at denne tendens ikke alene skyldes omsætningsafgiften, men tillige, at restauratøren naturligris må beregne sig en arance, og at drikkepengeydelserne må blire større i restaurationer end i andre lokaler. Den angirne forskydning kan også for en del skyldes ændringer i de almindelige økonomiske forhold, som influerer på restaurantsøgningen f. eks. formindskelse af den red krigens ophør herskende pengerigelighed og forøgelsen af den direkte beskatning. De offentlige afgifter som sådanne synes dog imidlertid at rære så høje, at arrangementer, der hidtil har ræret henlagt til de kontrollerede restaurationer, i ridt omfang foregår uden for de offentlige restaurationer, og når forholdet samtidig er dette, at der skønnes lige så megen grund til at

7 7 bringe berærterlorens kontrolbestemmelser til anrendelse på sådanne festligheder, er der efter kommissionens opfattelse anledning til at henlede opmærksomheden på spørgsmålet og til at stille de forslag, der kan bringe forholdene under kontrol. Selre afgiftsspørgsmålet ril blire behandlet i en senere betænkning, men kommissionen har ønsket at nærne spørgsmålet her. I nærrærende betænkning skal alene foretages en rurdering af, hrilke ændringer og tilføjelser det på grund af det foran nærnte forhold må anses for hensigtsmæssigt at stille forslag om indenfor berærterlorens rammer, og i så henseende henrises til de følgende afsnit bl. a. om afholdelse af festligheder i lejede lokaler. Kommissionen har under orerrejelserne angående de herhenhørende spørgsmål endridere ræret opmærksom på den kritik, der fra tid til anden rettes mod risse restaurationers drift, og man har i anledning af denne kritik søgt at danne sig et billede af, om ædrueligheden som helhed kan siges at rære gået tilbage, hrortil de under krigen rådende forhold kan tænkes at hare ræret medrirkende, og om i giret fald dette kan siges alene at hare ræret en følge af uheldig restaurationsdrift. Kommissionen kommer i en senere betænkning nærmere ind herpå. I sammenhæng hermed har kommissionen tillige orerrejet, om de ydre forhold, hrorunder berærtning, herunder i særdeleshed berærtning med stærke drikke, finder sted, er tilfredsstillende. De regler, der indeholder bestemmelser om berærtningslokalers indretning, findes i lorens 9. Der er for hrer enkelt politikreds godkendt en politiredtægt, og disse politiredtægter hriler på et af justitsministeriet udarbejdet udkast til normal politiredtægt for henholdsris købstæder og landdistrikter. Krarene i politiredtægten er mindstekrar, hrorfra der dog kan dispenseres. Kommissionen har i denne forbindelse forespurgt sundhedskommissionen for Københarn om, hrilke retningslinier der af sundhedskommissionen følges red godkendelse af berærtningslokaler i kældre og lign. Herpå har sundhedskommissionen giret nedenstående srar: Således foranlediget skal man herred udtale, at sundhedskommissionen red godkendelse af indretning af ny berærtningslokaler følger bestemmelsen i 71 c i tillæg af 1. marts 1926 til Københarns politiredtægt, hrorefter gulret i alle til berærtningen hørende lokaler ikke må ligge mere end 0,3 m under det tilgrænsende terræns nireau. For ældre eksisterende kælderberærtninger, hris gulr ligger mere end 0,3 m under det tilgrænsende terræns nireau, har sundhedskommissionen i de senere år fulgt den praksis., at disse berærtninger red brugerskifte med få undtagelser kun godkendes for en kortere årrække fra 5 til 10 år alt efter berærtningernes beskaffenhed. Hror en kælderberærtning er beliggende red et torr som Grønttorret, Fisketorret eller lignende steder, hror der må skønnes at rære særlig trang for berærtninger, som kun holdes åbne fra tidlig morgen til hen på eftermiddagen eller til torrets ophør, er sådanne kælderberærtninger i risse tilfælde, når berærtningens beskaffenhed ikke har ræret for ringe, godkendt uden tidsbegrænsning eller erentuelt så længe torrets beliggenhed ikke ændres. Hrad angår de mange kælderberærtninger i Nyharn har man ment, at disse indtager en særstilling, idet de indgår i bybilledet på en særlig måde og har en ris turistmæssig betydning, og man har derfor i nogle tilfælde også her lempet fordringerne, når det har drejet sig om forhold, der ikke har kunnet afhjælpes, men man har ment det hygiejnisk forsrarligt, fordi Nyharns brede kanal sikrer facaderne lys, sol og luft. Det kan til slut anføres, at 71 c, stk. 1 nr. 11 i forslag til ændringer i politiredtægten har følgende formulering: I de til en berærtning hørende lokaler må gulret ikke ligge mere end 0,3 m under det tilgrænsende terræns nireau, ej heller må berærtninger indrettes i etager, som ikke fyldestgør bygningslorgirningens forskrifter med hensyn til beboelsesrum. Politiet og sundhedskommissionen kan dog, når forholdene taler derfor, dispensere fra disse bestemmelser."

8 8 Ved dette forslag har man dels søgt at skabe en klarere hjemmel til den af sundhedskommissionen redrørende de bestående kælderberærtninger hidtil fulgte fremgangsmåde og dels skabt mulighed for, at man fremtidig kan tillade indretning af nye kælderberærtninger, når der skønnes at rære særligt krar herfor, f. eks. som foran omtalt red torre- og harnekrarterer." Angående antallet af kælderberærtninger i Københarn er det oplyst orerfor kommissionen, at der i øjeblikket findes 70. I tiden fra 1926 til 1940 er der bleret nedlagt 60 kælderberærtninger. I tiden fra 1940 til 1953 er der yderligere nedlagt ca. 12, og af de nu eksisterende 70 kælderberærtninger er ca. 20 kun godkendt midlertidigt. Kommissionen har red et udralg foretaget en gennemgang af en række berærtninger i forskellige krarterer i Københarn, således i Nyharn, risse krarterer på Nørrebro og omkring Istedgade. De pågældende lokaler er for størstedelen trange og for fleres redkommende, selrom politiredtægtens fordringer måtte rære opfyldt, mindre egnede til berærtningsbrug. Gæstelokalerne i de 19 restaurationer i Nyharnskrarteret har således et areal på fra 40 til 128,50 m 2 eller gennemsnitligt 72 m 2 pr. restauration. Politiredtægternes bestemmelser synes ikke at indebære nogen garanti for, at lokalerne er tilfredsstillende, og fra flere sider indenfor kommissionen er man af den opfattelse, at politiredtægternes herhenhørende bestemmelser bør tages op til rerision ud fra den betragtning, at trange og lidet tiltalende lokaler ikke er en tidssrarende ramme omkring den særlige rirksomhed, som berærtningsdrift er, og at større og lysere lokaler ril kunne højne berærtningsnireauet. Under de stedfundne drøftelser er der herorerfor fra anden side henrist til, at spørgsmålet om, hrorridt lokaler er hensigtsmæssige til berærtningsbrug, ikke afhænger af, om lokalerne er små eller store, og at en række små restaurationer, såfremt lokalekrarene bler ændrede, måtte ophøre det pågældende sted, således at flere fra gammel tid stammende, reldrerne rirksomheder måtte søge andetsteds hen. Rent bortset fra, at den nurærende byggesituation girer spørgsmålet et særligt perspektir, er det indenfor kommissionen anført, at den mod berærtninger, narnlig i risse krarterer, rettede kritik ikke alene tager sigte på lokalernes størrelsesorden, men også på den som regel meget beskedne komfort, der bydes gæsterne. Nogle af kommissionens medlemmer henriser til, at motiret for at komme på en sådan restauration i første række må rære at drikke, og at det er ønskeligt, at sådanne lokaler får en højere standard, hrorred interessen for drikkeriet afledes. Fra anden side fremføres det, at restaurationer af den pågældende art kan drires, fordi det publikum, der opsøger sådanne restaurationer, ikke lægger rægt på stedets udstyr, således at en smukkere indretning af lokalerne ikke kan antages at rille lægge en dæmper på drikkeriet. Efter en nærmere drøftelse af de her henhørende forslag er kommissionen dog af den opfattelse, at man bør tilstræbe større og bedre indrettede lokaler. Kommissionen henstiller derfor, at spørgsmålet om politiredtægternes krar til berærtningslokaler tages 0f til rerision, ligesom kommissionen henstiller til berillingsmyndighederne i større omfang end hidtil under orerrejelserne af, om berilling bør gires eller fornyes, at tage hensyn til forholdene, som de er de enkelte steder. Der er endridere i diskussionen om de heromhandlede forhold henrist til, at det må anses for uheldigt, at berærtninger af lar standard er placeret så nær op ad hinanden, som tilfældet er i risse krarterer. Nogle af kommissionens medlemmer ser i en sådan sammenhobning af restaurationer en fare for, at gæster af rastløshed og ud fra ønsket om stadig at oplere noget nyt går fra den ene restauration til den anden, hrilket ril medføre et øget forbrug og betyde en fare for ædrueligheden. Om det heromhandlede spørgsmål kan i det hele henrises til bemærkningerne nedenfor side 42, hror kommissionen ud fra den begrun-

9 9 delse, at det omhandlede forhold kan rirke uheldigt, har stillet forslag om, at berillingsnærnets tilladelse udkræres til flytning af berærtningsrirksomheder i Københarn og købstæderne. Forsåridt angår de allerede eksisterende koncentrationer bemærkes, at det næppe ril rære en farbar rej at nægte fornyelse af berillinger knyttet til restaurationer, der ligger i klump", på grund af det nære naboskab med andre restaurationer, men der ril efter kommissionens opfattelse rære en ris anledning for berillingsnærnene til i tilfælde af, at den pågældende restauration afhændes til en ny berærter, at hare opmærksomheden henrendt på dette problem. Når der kan rettes kritik mod adskillige restaurationers drift, er årsagerne hertil imidlertid efter kommissionens skøn ikke isoleret disse, at lokalerne er for små, at indretningen af lokalerne er for beskeden, og at berærtningerne ligger for tæt, men tillige og narnlig den, at der i flere restaurationsrirksomheder synes at blire udskænket i ridere omfang, end berærterloren åbner adgang til, med andre ord, at nogle restauratører ikke drirer berærtningen i orerensstemmelse med berærterlorens bestemmelser. Efter den nugældende bestemmelse i 33, stk. 2, er det forbudt at skænke eller lade skænke stærke drikke for personer, der må antages at rære berusede. Berærterloren af 1924 lagde rægt på, om den pågældende rar kendeligt beruset. Kommissionen af 1934 foreslog i sit udkast, at ordet kendeligt" bler slettet, hrilket rille betyde en skærpelse af lorreglen. I det folketingsudralg, der i 1939 bler nedsat til behandling af forslaget, bler udkastet ændret derhen, at forbudet tog sigte på udska3nkning for personer, der må antages at rære berusede. I henhold til folketingsudralgets bemærkninger tilsigtede ændringen at åbne adgang til, at der red afgørelsen af spørgsmålet om, hrorridt der har fundet en orertrædelse af forbudet sted, kan lægges rægt på, om det har ræret muligt for betjeningen eller indehareren af rirksomheden at skønne, at den pågældende, da han indfandt sig i etablissementet, rar eller red opholdet dér er bleret beruset. Under den senere behandling i rigsdagen bler der af et medlem giret udtryk for, at personer, der må antages at rære berusede, måtte betyde, at disse mennesker enten red deres tale og adfærd ser ud, som om de rar berusede, eller at de har indtaget et sådant krantum, at berærteren må gå ud fra, at de er berusede, selrom dette ikke har rist sig gennem deres tale og adfærd." Vedrørende kommissionens syn på spørgsmålet om, hrorridt der er anledning til at stille forslag om en ændring af den nærnte bestemmelse, henrises til bemærkningerne nedenfor side Kommissionen har i denne forbindelse endridere haft opmærksomheden henrendt på et andet forhold i forbindelse med bestemmelsen i 33, stk. 2, som der kunne rære grund til at tage op til orerrejelse, nemlig spørgsmålet om rærtens ansrar for de heromhandlede forseelser. Højesteret har i en dom af 24. maj 1948, U. f. R. 1948, side 849, statueret, at 33, stk. 2, ikke hjemler strafansrar for rærten, såfremt der for hans redkommende ikke kan siges at foreligge direkte medskyld. Sagen drejede sig om en berærter, der sårel mundtligt som skriftligt harde tilkendegiret sine tjenere, at de ikke måtte skænke for berusede personer, og at en handlen herimod måtte betragtes som ubetinget afskedigelsesgrund. Den aften, hror udskænkningen fandt sted, opholdt rærten sig ikke i restaurationslokalerne. Tilsrarende afgørelser er truffet senere, jfr. således Østre Landsrets dom af 25. februar 1949, U. f. R. 1949, side 683, Højesterets dom af 30. januar 1950, U. f. R. 1950, side 323, og Østre Landsrets dom af 10. oktober 1950, U. f. E. 1951, side 203. Domstolenes bedømmelse hriler således på den betragtning, at der i mangel af positir bestemmelse herom ikke kan pålægges en restauratør, som ikke har udrist nogen personlig skyld, et strafansrar, når ejheller de almindelige regler om meddelagtighed har

10 10 kunnet føre til et sådant resultat. De omhandlede domme udtaler derimod intet om det ædruelighedspolitisk hensigtsmæssige i en sådan lorfortolkning. Om kommissionens orerrejelser redrørende dette spørgsmål henrises til bemærkningerne nedenfor side For at få et orerblik orer, i hrilket omfang bestemmelsen i ß 33, stk. 2, om forbud mod udskænkning for berusede orertrædes, har kommissionen foranlediget indhentet oplysninger fra Københarns magistrat, politidirektøren i Københarn og nogle politikredse udenfor Københarn, nemlig Helsingør, Nakskor, Odense, Kolding, Vejle, Aarhus, Aalborg og Esbjerg politikredse. Samtidig har kommissionen bedt oplyst, i hrilket omfang det i den nærnte bestemmelse indeholdte forbud mod udskænkning for mindreårige orertrædes. Der er herom oplyst af: 1. Politidirektøren i Københarn: Der er indenfor årene indenfor Københarns politikreds ialt rejst sigtelse*) for orertrædelse af det i 33, stk. 2, omhandlede forbud mod udskænkning for berusede eller mindreårige personer i henholdsris 233, 160 og 206 tilfælde. Man har endridere oplyst, at politiet ikke er uridende om, at der narnlig i risse dansebarer forekommer udskænkning af stærke drikke til mindreårige i ikke uræsentligt omfang, men disse forhold har sjældent giret anledning til berusersager eller til uorden iørrigt og unddrager sig derfor i det hele politiets erkendelse. I konsekrens heraf føres der ingen særskilt statistik redrørende sådanne forhold, men det er oplyst, at der i de orenanførte tal kun indgår ganske enkelte sager af denne art. 2. Politimesteren i Helsingør: Der har i årene 1950, 1951 og 1952 indenfor politikredsen fundet ialt 3 domfældelser sted een i hrert år for orertrædelse af forbudet mod udskænkning for berusede, medens der ikke har fundet domfældelser sted for udskænkning for mindreårige. 3. Politimesteren i Nakskor: I løbet af årene har der indenfor politikredsen ikke ræret rejst sager af nogen art for orertrædelse af det omhandlede forbud. 4. Politimesteren i Odense: I 1950 har der ræret 2 tilfælde af tiltalerejsning for udskænkning for berusede personer, medens der de to følgende år ikke har ræret sager af sådan art, ligesom der ej heller er rejst tiltale for ulorlig udskænkning for mindreårige. 5. Politimesteren i Kolding: Indenfor det nærnte åremål har der ikke fundet tiltalerejsning sted for orertrædelse af forbudet mod udskænkning for berusede, medens der derimod i 3 tilfælde i året 1951 er forefaldet bøderedtagelser for orertrædelse af forbudet mod udskænkning for mindreårige. 6. Politimesteren i Vejle: Antallet af domfældelser eller bøderedtagelser for orertrædelse af forbudet mod udskænkning for berusede personer har i årene andraget henholdsris 1, 3 og 5, medens der indenfor samme tidsrum kun i året 1951 har foreligget et enkelt tilfælde af domfældelse for orertrædelse af forbudet mod udskænkning for mindreårige. 7. Politimesteren i Aarhus: I årene er der i intet tilfælde forefaldet domfældelse eller inden- eller udenretlig bøderedtagelse for orertrædelse af forbudet mod udskænkning for berusede eller mindreårige personer. Der har *) Der sarnes en opgørelse orer, hrilke afgørelser de rejste sigtelser har ført til.

11 11 indenfor det nærnte tidsrum ræret rejst enkelte sådanne sager, som alle er bleret henlagt på grund af berisets stilling. 8. Politimesteren i Aalborg: I årene er der ialt forefaldet henholdsris 3, 3 og 4 tilfælde af domfældelse eller bøderedtagelse for orertrædelse af forbudet mod udskænkning for berusede personer, medens der indenfor samme tidsrum i de to sidste år er forefaldet henholdsris 3 og 2 tilsrarende afgørelser for orertrædelse af forbudet mod udskænkning for mindreårige. 9. Politimesteren i Esbjerg: Der er indenfor det nærnte tidsrum i årene 1951 og 1952 forefaldet ialt 2 tilfælde af domfældelse eller bøderedtagelse for orertrædelse af forbudet mod udskænkning for berusede, medens der ingen sager af denne art har ræret rejst for orertrædelse af forbudet mod udskænkning for mindreårige. Politidirektøren i Københarn har i anledning af det af kommissionen stillede spørgsmål iørrigt anført følgende betragtninger: Som en prærentir foranstaltning mod umådeholden spiritusnydelse på offentlige berærtninger har politiet stedse i ridest muligt omfang søgt at håndhære forbudet i berærterlorens 33, stk. 2, mod at udskænke eller lade udskænke stærke drikke for personer, der må antages at rære berusede. Tidligere har man i sager af denne art som regel rejst og kunnet gennemføre tiltale sårel mod den tjener, der har foretaget serreringen, som mod redkommende berærter, idet tidligere retspraksis har rist tilbøjelighed til i orerensstemmelse med politiets opfattelse at tillægge sidstnærntes ansrar en ris objektir karakter, således at kun særligt undskyldende grunde disculperede. Denne retstilstand er imidlertid ændret i de senere år, således at det nu må anses for fast praksis, at ansrar for orertrædelse af berajrterlorens 33, stk. 2, ikke kan gøres gældende mod en berærter, når redkommende urnodberist henriser til, at han ikke rar til stede i berærtningen, da den ulorlige serrering fandt sted, og at hans personale i forrejen rar nøje instrueret om ikke at serrere for berusede personer. Politiet mødes af berærterne i så godt som alle disse sager med den anførte påstand, og som følge af, at de fleste orertrædelser af denne art først konstateres, efter at udskænkning har fundet sted, og gæsten har forladt berærtningen, er politiet så godt som altid afskåret fra at modberise berærterens påstand om ikke at hare ræret til stede og må som følge heraf undlade at rejse tiltale. Politiet må beklage den således skete forflygtigelse af berærternes ansrar, idet det skønnes af stor prærentir betydning i kampen mod umådeholdent drikkeri på offentlige berærtninger, at berærterne i ridest muligt omfang drages til ansrar for orertrædelser af nærnte bestemmelse. Selrom det anerkendes, at håndhærelsen af et objektirt strafansrar i almindelighed strider imod anerkendte strafferetlige principper, må man dog mene, at retten til offentligt at udskænke stærke drikke er et sådant pririlegium, at det bør modsrares af ganske særlige krar til rettens udørelse, og det skønnes derfor ikke uforeneligt med retsberidstheden at statuere et objektireret ansrar for berærterne i den nærnte henseende. Det henstilles derfor til orerrejelse, at formuleringen af berærterlorens 33, stk. 2, søges ændret, således at det udtrykkeligt tilkendegires, at berærternes ansrar i medfør af paragraffen, er af objektir karakter." Københarns magistrat har med henrisning til det rejste spørgsmål om berærteres ansrar for udskænkningen anført følgende: Foranlediget red det af politidirektøren fremsatte ønske om erentuelt gennem en lorændring at kunne opnå større sikkerhed imod ulorlighed red at pålægge berillingshareren et objektirt ansrar, undlader magistraten ikke efter de med berillingsnærnet førte forhandlinger at udtale følgende: Man er enig i, at der bør søges tilrejebragt større sikkerhed for, at berillingsharerne fører et effektirt tilsyn med, at lorens forskrifter orerholdes, i hrilken forbindelse berillingsnærnet peger på en udridet brug af de i berærterlorens 36 indeholdte foranstaltninger. Man har derimod ikke kunnet slutte sig til ønsket om at udride de gældende lorbestemmelser således, at der pålægges en berillingsharer det ubetingede objektire ansrar for orertrædelser af berærterlorens bestemmelser indenfor den pågældendes forretningsområde. Politidirektørens repræsentant i berillingsnærnet fastholdt dog dennes ønske." Kommissionen har drøftet, om der er anledning til at søge ændret bestemmelsen i berærterlorens 33, stk. 2, om forbud mod udskænkning af stærke drikke for personer, der

12 12 må antages at rære berusede. Flertallet er dog af den opfattelse, at reglen synes så klar, som den kan blire, og at der næppe heller ril kunne opnås noget red at søge reglen ændret.*) Et mindretal (Bendixen, Johanne Dahlerup-Petersen, Adolph Hansen, Markersen, Randkær, Rosenkjær og Røgind) harde gerne set, at den pågældende bestemmelse bler ændret til at angå personer, der er åbenbart alkoholpårirkede, hrilken formulering af mindretallet formenes at rille rære udtryk for en udridelse af den gældende regel. Efter mindretallets forslag skulle allerede den omstændighed, at en restaurationsgæst red sin hele adfærd røber sig som alkoholpårirket, indeholde tilstrækkelig begrundelse for at nægte eller indstille serrering af stærke drikke for ham, selrom han ikke kan karakteriseres som beruset i egentlig forstand. Kommissionens flertal anser det imidlertid som nærnt for lidet opportunt at ændre beruselseskriteriet. Kommissionen har endridere drøftet spørgsmålet om rærtens strafansrar. Kommissionens flertal har i orerensstemmelse med det af politidirektøren i Københarn anførte henrist til, at det for opretholdelse af en ønskelig standard for udskænkningen på restaurationer er rigtigt, at rærten har et ridtgående ansrar for, hrad der passerer i rirksomheden, og at det ikke findes betryggende, at rærten blot gennem fornødne instruktioner skal kunne unddrage sig ethrert ansrar red at holde sig borte fra rirksomheden, idet den tjenerne meddelte instruktion let ril kunne rirke som en sorepude. Flertallet anfører endridere, at det efter berærterlorens 6, stk. 1, er berærteren selr, der skal drire rirksomheden, og at praksis op til den foran nærnte ændring i denne rar, at rærten harde det rideregående ansrar en praksis, der ikke gar anledning til betænkeligheder. En lorfæstelse af dette rideregående ansrar for rærten er således i realiteten ikke udtryk for nogen nydannelse. Når det er anført, at det må anses som ønskeligt, at der åbnes mulighed for, at den agtpågirende rært fritages for ansrar, bemærker flertallet, at en sådan berærter næppe kan tænkes at komme i forlegenhed på grund af det heromhandlede forhold, idet der i giret fald formentlig ril blire taget hensyn til alt foreliggende, herunder i særdeleshed den måde, hrorpå den pågældende forretning i det hele drires. En skærpelse af reglen ril derimod få betydning for den mindre samrittighedsfulde berærter, for hris moral den nugældende domspraksis ril kunne betyde en srækkelse. Det må heller ikke glemmes, at sårel rært som tjener har økonomisk udbytte af den ulorlige udskænkning. Kommissionens flertal ser ikke rettere, end at det set ud fra et helhedssynspunkt ril rære rigtigt at foreslå optaget en bestemmelse, gående ud på at lægge et selrstændigt ansrar på rærten, under hris personlige ledelse og i hris interesse serreringsrirksomheden foregår, og som er enebestemmende orer antagelse og afskedigelse af personalet. I denne forbindelse bemærkes, at kommissionens flertal skønner, at dette rideregående ansrar også må omfatte erentuel udskænkning for personer, der ikke er fyldt og heller ikke kan antages at rære fyldt 18 år. Flertallet har i orerensstemmelse hermed stillet et hertil sigtende forslag, hrorefter rærten kun ril kunne fritages for ansrar, såfremt der i orerensstemmelse med reglerne i 6 godkendes en bestyrer til at lede den daglige drift. Et mindretal (Ernst, Nørgaard, Reinhard og Østerberg) kan ikke tiltræde forslaget, som i strid med almindelige strafferetlige principper ril pålægge rærten et strafansrar for lororertrædelser begået af hans personale, ganske uanset, at han har foretaget enhrer mulig foranstaltning for at undgå, at sådanne orertrædelser finder sted, således at han ikke kan siges at rære medskyldig i forseelsen. Enhrer restauratør kan red giren lejlighed rære forhindret i at rære til stede i sin forretning i et kortrarigt tidsrum, og når han tilbørligt har *) Det kan meget rel tænkes, at en person anses som beruset" i berærter lorens forstand, selrom han på grundlag af en retsmedicinsk bedømmelse kun betragtes som pårirket" i en nærmere angiren grad, jfr. motorlorens 24.

13 13 instrueret sit personale om orerholdelse af berærterlorens 33, ril det efter mindretallets anskuelse rære urimeligt at pålægge ham et strafansrar, hris een blandt personalet orertræder disse bestemmelser. Straffen herfor må under sådanne omstændigheder udelukkende falde på den, som begår lororertrædelsen. At krære, at restauratøren for at sikre sig mod et erentuelt strafansrar skulle søge bestyrertilladelse for et frarær på måske nogle timer, rille rære urimeligt og i praksis formentlig uigennemførligt. Det af kommissionens flertal stillede forslag omfatter ikke 33, stk. 3, hrorefter det er forbudt næringsdrirende eller brugsforeninger at udlerere stærke drikke til personer, der må antages at rære berusede, eller til mindreårige, forsåridt der er grund til at formode, at disse agter at anrende rarerne til eget forbrug, idet de for restaurationsdrift særlige forhold ikke synes at foreligge, når talen er om salg og udlerering. Man har endridere udbedt sig oplysning om, i hror mange tilfælde der i årene har fundet domfældelse eller bøderedtagelse sted i sager redrørende orertrædelse af berærterlorens 29, stk. 2, om forbud mod udskænkning af stærke drikke i butikslokaler m. r*) Der er herom oplyst følgende: 1. Politidirektøren i Københarn: Der er indenfor nærnte årrække ialt rejst sigtelse**) i sådanne tilfælde i henholdsris 306, 308 og 238 tilfælde. 2. Politimesteren i Helsingør: Der er i årene ialt forefaldet henholdsris 4, 6 og 3 sådanne afgørelser for orertrædelse af nærnte forbud. 3. Politimesteren i Nakskor: Der er i årene forefaldet ialt 4, 7 og 6 sådanne afgørelser redrørende orertrædelse af nærnte forbud samt for ulorlig smugkrorirksomhed, jfr. iørrigt nedenfor. Kun 3 af disse ialt 17 tilfælde oplyses at rære fra Nakskor købstad, medens resten er fra landdistriktet, hrilket efter politimesterens udtalelse formentlig skyldes det forhold, at der indenfor distriktet kun forefindes få kroer. 4. Politimesteren i Odense: Der er i årene ialt forefaldet henholdsris 3, 5 og 1 sådanne afgørelser redrørende orertrædelse af nærnte forbud. 5. Politimesteren i Kolding: Der er i årene forefaldet henholdsris 2, 0 og 1 sådanne afgørelser redrørende orertrædelse af nærnte forbud. 6. Politimesteren i Vejle: I årene har der hrerken fundet domfældelse eller bøderedtagelse sted for orertrædelse af nærnte forbud. 7. Politimesteren i Aarhus: I årene er der ialt forefaldet 28, 12 og 19 udenretlige bøderedtagelser for orertrædelse af nærnte forbud, medens der indenfor samme tidsrum hrerken er forefaldet tilfælde af domfældelse eller indenretlige bøderedtagelser. *) De heromhandlede orertrædelser er ofte ranskelige at skille ud fra orertrædelserne for smugkrorirksomhed. **) Der sarnes en opgørelse orer, hrilke afgørelser de rejste sigtelser har ført til.

14 14 8. Politimesteren i Aalborg: Indenfor årene er der ialt forefaldet henholdsris 1, 2 og 2 bøderedtagelser for orertrædelse af nærnte forbud, hrorimod der ikke har ræret tilfælde af domfældelser. 9. Politimesteren i Esbjerg: Der har indenfor det nærnte tidsrum ikke ræret tilfælde af domfældelse eller bøderedtagelse for orertrædelse af nærnte forbud. Man har fremdeles rettet henrendelse til de samme politikredse med anmodning om oplysning om, i hrilket omfang der indenfor samme tidsrum har fundet afgørelser sted i sager redrørende orertrædelse af berærterlorens bestemmelser om, at der til berærtningsrirksomhed udkræres adkomst efter berærterloren (smugkrorirksomhed). Der er herom oplyst følgende: 1. Politidirektøren i Københarn: Der har indenfor årene ialt ræret rejst sigtelse*) i sager om smugkrorirksomhed i henholdsris 123, 101 og 73 tilfælde. 2. Politimesteren i Helsingør: Der er i årene 1950, 1951 og 1952 forefaldet 0, 1 og 1 tilfælde af bøderedtagelse for smugkrorirksomhed. 3. Politimesteren i Nakskor: Den orenfor omhandlede besrarelse af forespørgslen redrørende sager for orertrædelse af forbudet i 29, stk. 2, mod udskænkning af stærke drikke i butikslokaler m. r. har også omfattet almindelig smugkrorirksomhed. 4. Politimesteren i Odense: Der er i årene forefaldet henholdsris 6, 4 og 7 tilfælde af domfældelse eller bøde red tagelse for smugkrorirksomhed. 5. Politimesteren i Kolding: Der er i årene forefaldet henholdsris 1, 3 og 2 tilfælde af domfældelse eller bøderedtagelse for smugkrorirksomhed. 6. Politimesteren i Vejle: Der har indenfor det nærnte åremål ikke ræret sager af nærnte art indenfor politikredsen. 7. Politimesteren i Aarhus: Der er i årene indenfor politikredsen forefaldet henholdsris 100, 72 og 20 domfældelser eller bøderedtagelser for smugkrorirksomhed. Af disse sager er henholdsris 2, 4 og 1 resulteret i idømmelse af hæftestraf, medens resten omfatter idømte eller redtagne bøder. 8. Politimesteren i Aalborg: Der er i årene forefaldet henholdsris 8, 7 og 10 tilfælde af domfældelse eller bøde redtagelser for smugkro rirksomhed. 9. Politimesteren i Esbjerg: Der har i årene ikke ræret sager af den pågældende art indenfor politikredsen. *) Der sarnes en opgørelse orer, hrilke afgørelser de rejste sigtelser har ført til.

15 15 Endelig har man anmodet de pågældende politikredse om at gire oplysning om antallet af personer, der indenfor kredsen i løbet af nærnte 3 år er indbragt for beruselse.*) Der foreligger herom følgende oplysninger: 1. Politidirektøren i Københarn: 1950: 5 612; 1951: 5 855; 1952: Politimesteren i Helsingør: 1950: 351; 1951: 332; 1952: Politimesteren i Nakskor: 1950: 73; 1951: 92; 1952: Politimesteren i Odense: 1950: 640; 1951: 634; 1952: 542, 5. Politimesteren i Kolding: 1950: 202; 1951: 179; 1952: Politimesteren i Vejle: 1950: 256; 1951: 279; 1952: Politimesteren i Aarhus: 1950: 655; 1951: 701; 1952: Politimesteren i Aalborg: 1950: 485; 1951: 401; 1952: Politimesteren i Esbjerg: 1950: 420; 1951: 506; 1952: 421. Det er af forskellige politimestre endridere anført, at en del af de indbragte tillige har ræret sigtet for andre forseelser end orertrædelse af politiredtægtens bestemmelser om forbud mod færden i beruset tilstand, hrilket formentlig gælder tallene fra samtlige politikredse. Endelig har man orerfor de pågældende politimestre udtalt, at man rille rære interesseret i en nærmere redegørelse for politimesterens erfaringer angående berærterrirksomhederne indenfor politikredsen, herunder specielt forså ridt angår de i urolige krarterer" beliggende rirksomheder, ligesom man har anmodet de pågældende politimestre om til brug for kommissionen at rille fremkomme med de bemærkninger, hrortil berærtningsforholdene indenfor politikredsen måtte kunne gire anledning. Udorer, hrad der nedenfor af politidirektøren i Københarn og Københarns magistrat er anført om forholdene i Københarn, har de enkelte politimestre herom oplyst: 1. Politimesteren i Helsingør: I Helsingør findes ikke udpræget urolige krarterer; der findes derimod 2 3 restaurationer, hror der af og til riser sig nogen urolighed, men disse er til stadighed under hyppigt polititilsyn. *) Det kan ikke anses for udelukket, at den samme person flere gange indbringes for beruselse.

16 16 Berærtningsforholdene indenfor politikredsen girer iørrigt ikke anledning til bemærkninger. Det anføres dog, at forholdene er stærkt præget af turismen og for købstadens redkommende tillige af srenskere. Forholdene redrørende disse sidste har giret anledning til, at politimyndighederne i Helsingborg og Helsingør i 1952 traf den aftale, at der i alle sager redrørende berusede srenskere bler sendt en genpart af rapporten til politimesteren i Helsingborg med det formål at tillægge disse sager betydning i forbindelse med opståede sager i Srerige, f. eks. førerberis, anbringelse på trangsarbejdsanstalt, afrænningsanstalt el. lign. 2. Politimesteren i Nakskor: Restaurationsliret i herrærende politikreds er i stadig tilbagegang. Indtil for få år siden rar der i Nakskor købstad 6 restaurationer med musik og dans på alle ugens dage. Dette tal er nu kun 3, og der er ikke udsigt til, at dette tal forøges. I landdistriktet findes kun 4 kroer, der alle drires stilfærdigt. I en af købstadens restaurationer,, der drires som danserestaurant, har der enkelte gange ræret slagsmål og rærtshusuroligheder, men da den som horedregel drires fornuftigt, og det i en harneby på Nakskors størrelse formentlig ikke kan undgås, at sådanne episoder kan opstå, er der ikke herfra fundet anledning til at gribe ind med drastiske midler." 3. Politimesteren i Odense: Der findes i politikredsen mange mindre og enkelte store berærterrirksomheder, som besøges af folk fra arbejderklassen, der i stort antal særlig på lønningsdage indfinder sig og drikker store dele af fortjenesten op. Det undgås ikke, at der jærnlig opstår uro i og omkring disse berærtningssteder, og at politiet tilkaldes på grund af opstået slagsmål eller anden uorden. Der idømmes bøder til de implicerede, og under sagernes behandling er man opmærksom på bestemmelserne i berærterlorens 33, 2. stk., men det riser sig ofte umuligt at føre sagen til bøde eller dom. Da man i den senere tid fra forskellig side har hørt ytringer om, at arbejderne på lønningsdage begynder drikkeriet i marketenderiet på arbejdspladsen, har man nu påbegyndt en undersøgelse af dette forhold, og der ril blire rejst tiltale i alle de tufælde, hror orertrædelse af bestemmelserne om marketenderidrift konstateres." Herudorer girer berærtningsforholdene i kredsen ikke anledning til bemærkninger. 4. Politimesteren i Kolding: Det anføres, at der tidligere er forefaldet uroligheder i forbindelse med driften af et enkelt etablissement i byen, men en håndfast indskriden mod urostifterne fra politiets side bragte urolighederne til ophør, og herudorer har berærtningsforholdene i politikredsen ikke giret anledning til bemærkninger. 5. Politimesteren i Vejle: En enkelt restauration i harnekrarteret og en større danserestaurant i ganske kort afstand fra harnen girer ret ofte anledning til politisager, og red den ene af de nærnte restauranter er forholdene af en sådan karakter, at politiet må hare fast ragt red restaurationen red dennes lukketid for at forebygge gadeuorden. De to restauranter anføres endridere at rære tilholdssted for løsagtige krinder. Endelig oplyses det, at en restauration uden udskænkning af stærke drikke i byen må siges i stor udstrækning at rære dagligt tilholdssted for kortspillere med forbrug af indtjent ugeløn og i risse tilfælde af stjålne penge til følge. Derudorer skønnes berærtningsforholdene indenfor kredsen ikke at gire anledning til bemærkninger. 6. Politimesteren i Aarhus: Da Aarhus er en harneby, kan det ikke undgås, at der findes udprægede harneberærtninger, og bortset fra harnekrarteret findes der også enkelte berærtninger, der søges af et noget trirlsomt publikum. Der foretages hrer uge inspektioner om aftenen af berærtningerne og derunder narnlig af berærtninger af den noget trirlsomme karakter. Det kan dog siges, at der yderst sjældent forefalder slagsmål og uorden i større omfang i berærtningerne. Jeg må formode, at de regelmæssige inspektioner, der foretages, i høj grad er medrirkende til, at forholdene i de trirlsomme berærtninger er tålelige. Det kan her nærnes, at et af byens mindre hoteller, der tillige drer restaurationsrirksomhed, en orergang for et års tid siden drer en mindre pæn rirksomhed, der narnlig fik sin søgning fra amerikanske søfolk og løsagtige piger,

17 17 hrorred der ofte forefaldt uheldige forhold dels i restauranten og dels red driften af hotelrirksomheden. Ved energisk indsats fra politiets og berærterberillingsnærnets side bler der sat en stopper for denne rirksomhed. Det er min opfattelse, at.berærtningsforholdene har ændret sig en del indenfor den sidste halre snes år, idet jeg har indtryk af, at mange af de kunder, der tidligere besøgte de mindre berærtninger, nu får tilfredsstillet deres trang til spiritus i de mange marketenderier, der er oprettet på de større arbejdssteder. lørrigt kan det anføres, at restauratørerne her som andetsteds for tiden har risse økonomiske ranskeligheder at kæmpe med. Flere har besrær med at udrede afgifterne til toldræsenet. Aarsagerns hertil er mange, således bl. a. ændringer i befolkningens økonomiske forhold og restaurationsskatten. I henhold til berærterlorens 13 er det tilladt at hare en berærterberilling med ret til udskænkning af stærke drikke pr. 550 indbyggere. I herrærende berærterredtægt er tallet nedsat til een berilling pr øjeblikket er der i forhold til redtægtens maksimumstal 25 berærterberillinger med ret til udskænkning af stærke drikke ledige, og der kan formentlig regnes med, at tendensen til nedbringelse af berærtningsantallet fortsætter." 7. Politimesteren i Aalborg: Det oplyses, at der ikke findes krarterer i byen, der kan. betegnes som urolige", men 5 berærtninger i byen må skønnes på grund af deres publikum og driftsmåde at rære af særlig politimæssig interesse. Driften af byens restaurationer har iørrigt i en længere årrække ikke giret anledning til politimæssig indskriden af betydning, og politiredtægtens bestemmelse om, at en berærtning i tilfælde af uorden kan lukkes for resten af dagen, har ikke ræret anrendt siden besættelsen. Det anføres endelig, at det ringe antal sager angående smugkroer ikke girer noget billede af denne rirksomheds rirkelige omfang, som det af berismæssige grunde ikke er muligt at klarlægge, men det tør formodes, at der finder en ret betydelig ulorlig udskænkning sted i lejligheder i det saneringsmodne krarter i den indre by. 8. Politimesteren i Esbjerg: Det oplyses, at de berærtninger, der særlig er sigtet til i forespørgslen, drires på en ret tilfredsstillende måde, selrom man gennem de sidste år har fundet anledning til at anmode kommunalbestyrelsen om at bringe bestemmelsen i 31, stk. 1, om lukning til et tidligere tidspunkt end almindelig lukketid i anrendelse orerfor et par berærtere, i hris lokaler drukkenskab og anden uorden harde fundet sted. På tidspunktet for forespørgslen rar det for en forretnings redkommende anordnet, at den indtil ridere skulle lukke kl. 21. Herudorer har politimesteren ikke fundet anledning til bemærkninger. lørrigt har politidirektøren i Københarn herom udtalt følgende:,,der drires for tiden i Københarn 940 berærtnings rirksomheder med ret til udskænkning af stærke drikke, og når henses hertil, skønnes antallet af de i berærtninger forekommende lororertrædelser herunder sårel af berærterloren som den ørrige lorgirning ikke bemærkelsesrærdig stort. Det er i det hele politiets erfaring, at størstedelen af de københarnske berærtninger drires på lorlig og ordentlig ris, og at de forekommende lororertrædelser horedsageligt samler sig om risse krarterer, herunder narnlig Nyharn og en del af Vesterbro, hror der iblandt berærtningspubhkummet forekommer et ikke ubetydeligt islæt af prostituerede krinder og asociale elementer iørrigt, og hror tilsidesættelse af hensynet til ordenen, ædrueligheden og sædeligheden derfor ifølge sagens natur narnlig finder sted. Der føres fra politiets side så nøje indsigt som muligt med sådanne berærtningsrirksomheders drift, og narnlig forsåridt angår Nyharn bemærkes, at politiet for nogen tid siden har fundet anledning til under eet at indskærpe samtlige restauratører i Nyharn at drire deres berærtninger på ordentlig ris og herunder orerråge, at der ikke skænkes for berusede personer. Samtidigt meddeltes der hrer enkelt berærter påbud i medfør af berærterlorens 37 om ikke i sin rirksomhed eller sin i nærheden beliggende bolig eller ejendom som gæst, logerende, medhjælper eller lignende at hare 14 nærmere angirne krinder, som søger fortjeneste red utugt. Med henrisning til orenstående bemærkninger om risse berærtninger, hror tilsidesættelse af hensynet til sædelighed, ædruelighed og orden i særlig grad konstateres, findes det derhos ønskeligt, om berærter- og gæstgirerberillinger med ret til udskænkning af stærke drikke fremtidig, hror forholdene

18 18 taler derfor, kunne meddeles og fornyes af den lokale berillingsmyndighed på egen hånd orer et kortere åremål end anført i den nugældende berærterlors 4, stk. 1. Endelig bemærkes, at Københarns politi i den senere tid har obserreret, at narnlig en ris kategori af dansebarer blandt deres stampublikum om aftenen tæller et ikke uræsentligt antal personer under 18 år, narnlig årige piger, som i disse omgirelser, hror mindreårige absolut ikke hører hjemme, nemt drires ud i prostitutionen eller i kriminelle forhold. Det kan således anføres, at der af herrærende sædelighedspoliti indenfor de sidste 4 måneder er anholdt 12 unge krinder under 18 år (een endog kun 15 år gammel), som rar hyppige gæster på dansebarer i den indre by, og som anholdtes dels de pågældende steder, dels i hoteller, hror de harde søgt fælles logi med tilfældige herrebekendtskaber, som rar indledt på dansebar. Af nærnte unge krinder rar størsteparten lidende af kønssygdom. Der udskænkes som horedregel ikke stærke drikke for de pågældende unge (eller det unddrager sig i hrert fald som foran anført normalt politiets erkendelse, at sådan udskænkning har fundet sted), og politiet er med den nugældende lorgirning derfor afskåret fra direkte at skride ind mod dette uræsen. Det henstilles derfor indtrængende, at der søges tilrejebragt hjemmel for politiet til, hror forholdene taler derfor, at påbyde en berærter ikke at lade personer under 18 år tage ophold som gæster i berærtningen, samt at den erentuelle bestemmelse herom formuleres således, at det påhriler berærteren at påse, at kun personer orer 18 år tilstedes adgang, og at ansraret for fejlskøn med hensyn til en gæsts alder ubetinget påhriler ham." Til disse udtalelser har Københarns magistrat knyttet følgende bemærkninger: I tilslutning til politidirektørens i fornærnte skrirelse fremsatte forslag er man af den opfattelse, at det ril rære formålstjenligt, om berærterloren ændredes således, at det københarnske nærn i særlige tilfælde opnår hjemmel til at udstede berillinger på kortere åremål end det sædranlige. Under de anførte forhandlinger, hrori også deltog repræsentanter fra politiet, rar der derhos enighed om, at berillingsnærnet ligeledes i særlige tilfælde bør kunne binde en berilling til stedet. Man kunne derhos tiltræde det af politidirektøren i sagen stillede forslag om, at der tilrejebringes hjemmel for, at politiet i særlige tilfælde kan påbyde en berærter ikke at lade personer under 18 år tage ophold som gæster i berærtningen idet man forudsætter, at sådant forbud kun nedlægges orerfor berærtninger, hris særlige karakter gør dette påkræret for at rærne de ganske unge." Forsåridt angår forslagene om at gire det lokale berillingsnærn bemyndigelse til at meddele berærterberillinger for et kortere åremål end det redtægtsmæssige og til i særlige tilfælde at binde en berilling til stedet, henriser man til kommissionens bemærkninger nedenfor side 36 og side 42. Vedrørende det af politidirektøren i Københarn stillede forslag om tilrejebringelse af hjemmel for politimesteren til i særlige tilfælde at kunne påbyde en berærter ikke at lade personer under 18 år tage ophold som gæster i redkommende berærtning bemærkes, at den gældende berærterlor indeholder risse regler til beskyttelse af de unge. Der kan her henrises til den foran omtalte regel i 33, stk. 2, om forbud mod udskænkning for personer, der ikke er fyldt, og som heller ikke kan antages at rære fyldt 18 år, samt bestemmelsen i samme paragrafs stk. 3 om forbud mod udlerering af stærke drikke fra butikslokale til sådanne unge, som kan formodes at købe stærke drikke til eget forbrug. Der kan endridere henrises til reglen i lorens 30, stk. 3, jfr. 25 i lor nr. 286 af 18. juni 1951, der foreskrirer, at der i berærtninger og gæstgirerier med ret til udskænkning af stærke drikke, bortset fra rærtens hjemmerærende børn og børnebørn, ikke må anrendes krindeligt serreringspersonale under 18 år, jfr. dog herred lor nr. 261 af 27. maj 1950, hrorefter der kan gøres undtagelse fra denne bestemmelse forsåridt angår lærlinge, der antages til oplæring i tjenerfaget. Endridere kan henrises til, at der i nærnte bestemmelse i berærterloren tillige er gjort risse indskrænkninger forsåridt angår antagelse af unge til garderobebetjening og toiletbetjening. Kommissionen har nøje drøftet det af politidirektøren med støtte af magistraten stillede forslag, og kommissionen er af den opfattelse, at også ædruelighedshensyn taler for at søge den rejste tanke realiseret, ligesom man er enig i, at den udridede regel om rærtens

19 19 ubetingede strafansrar også bør omfatte dette forhold. Et hertil sigtende forslag er optaget i forslaget til ændring af lorens 33, stk. 2. Hrad endelig angår de af politidirektøren og politimestrene girne oplysninger om smugkrorirksomhed m. r., kan man henrise til kommissionens bemærkninger nedenfor side 126, hror sådan rirksomhed er drøftet i forbindelse med restaurationers lukketid. Sluttelig bemærkes, at et mindretal inden for kommissionen (Bendixen, Johanne Dahlerup-Petersen, Adolph Hansen, Markersen, Randkær, Rosenkjær og Røgind) er af den opfattelse, at de i 24 omhandlede musiktilladelser i hrert fald i Københarns kommune meddeles i så stort omfang (tallet skal ligge mellem 600 og 650 årligt) og under så liberale betingelser, at praktisk taget enhrer berærter, der ønsker det, kan komme i betragtning. Mindretallet mener derfor i orerensstemmelse hermed, at der bør indføjes rideregående begrænsende regler herom end de allerede i den nærnte paragraf girne. Mindretallet ledes herred af den opfattelse, at musiktilladelserne i et stort antal tilfælde tjener alene som et middel til at animere gæsterne til at drikke (underholdningens karakter efterlader som regel ingen trirl i så henseende). Nyharns og Istedgade-krarterets småberærtninger, som ristnok næsten alle er forsynet med musiktilladelse, opnår derred større tiltrækningskraft med den følge, at de farer for ædruelighed og moral, som en ræsentlig del af berærtningsdriften her rummer, forstærkes. Mindretallet foreslår under henrisning hertil, at stk. 2 i 24 suppleres med en tilføjelse om, at politiet red disse tilladelsers meddelelse skal hare for øje, at de lokaler, hrori tilladelsen skal udøres, har en sådan størrelse og indretning, at det ud fra ordensmæssige og ædruelighedsmæssige hensyn ikke kan anses for betænkeligt, at der gires adgang til at afholde musikalsk underholdning og lade gæsterne danse, samt at tilladelsen nårsomhelst skal kunne tilbagekaldes, hris det riser sig, at der i den pågældende berærtning oftere forefalder drukkenskab eller slagsmålsoptrin (jfr. 36, stk. 4). Kommissionens flertal er af den mening, at politiet allerede har de foran påpegede forhold for øje, og at bestemmelsen indeholder fornøden mulighed for kommunalbestyrelsen til at foretage erentuelle begrænsninger. Flertallet er enigt i, at de nærnte tilladelser ikke bør gire anledning til misbrug, og at de ikke bør fornyes, såfremt sådant finder sted. Selrom berærtningsliret najppe nu har så stor indflydelse på ædrueligheden, som det harde i den billige brænderins tid, da et stort antal småberærtere harde deres horedindtægt af udskænkning af brænderin, rummer udskænkningsrirksomheden i det hele sociale faremomenter. Hris den udøres under uheldige former i et større antal forretninger i en giren kommune eller i risse dele af en kommune, medfører det tillige, at de berærtere, som lægger rægt på at drire deres rirksomhed korrekt og uangribeligt, udsættes for en unfair konkurrence, som måske kan friste dem til at gå på akkord med deres forretningsprincipper. Også derfor kan af samfundsmæssige grunde dårlig berærtningsdrift ikke tolereres. Omrendt kan imidlertid berærternæringens udørere, orerfor hrilke lorgirningen stiller ret ridtgående krar, med rette forlange, at lorgirningsmagten og administrationen søger at beskytte dem imod forsøg fra andre næringsdrirendes side på at gribe ind på deres forretningsområde til skade for deres legitime afsætningsmuligheder. I lys heraf må de af kommissionen stillede forslag til ændringer af berærterloren ses. Hror stor betydning det end har, at selre lorteksten i de angirne formåls tjeneste er så klar og følgerigtigt udformet som muligt, er det imidlertid i lige så høj grad et spørgsmål om berillingsmyndighedernes krar til de personlige kralifikationer hos dem, der tildeles berillinger,

20 20 og om politiets kontrolmuligheder og magtmidler, om det skal lykkes på den ene side at undertrykke uheldig berærtningsdrift, på den anden side i berærternæringens interesse at hindre omgåelsesforsøg af den netop nærnte karakter. Allerede nu må det betegnes som en særdeles krærende opgare for politiet at orerråge berærtningsliret i dets talrige former og afskygninger, men af ordensmæssige og ædruelighedsmæssige hensyn må kommissionen dog anse det for ønskeligt, at politiet oreralt blirer i stand til effektirt at sikre sunde og betryggende forhold på dette i så mange henseender betydningsfulde erhrerrsområde. Det er kommissionens håb, at man red orerrejelser redrørende mandskabsstyrke og tjenestetilrettelæggelse ril hare de her omtalte forhold for øje.