NÅR VERDEN GÅR I STÅ. Kreds Midtjylland

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR VERDEN GÅR I STÅ. Kreds Midtjylland"

Transkript

1 Kreds Midtjylland NR NÅR VERDEN GÅR I STÅ 29-årige sygeplejerske Kirsten Koldborg Pedersen måtte sygemeldes med arbejdsrelateret stress, men er nu på vej ind i faget igen. Side 8-10

2 2 INDHOLD 11 FIND OMTALE AF UDVALGTE AKTIVITETER Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på Temadag om akutsygepleje Læs mere s. 6 Forårsarrangementer for seniorer Læs mere s. 5 Få balance i livet medlemstilbud med viden om stress Læs mere s. 6 BAGGRUND Reportage om patientdeltagelse med sygeplejerske Stine Bonne (tv) og klinisk sygeplejerskespecialist Randi Steensgaard, Vestdansk Center for Rygmarvsskade samt interview med lektor Sanne Angel, Institut for Folkesundhed Sygepleje, Aarhus Universitet. Din tredje karriere medlemstilbud til medlemmer 55 år+ Læs mere s ØJEBLIKKE Fotoreportage før og efter en vagt med sygeplejerskerne Lykke Pedersen (th) og Maria Klokkeide Stokholm, Intensiv Terapi Afsnit (ITA), Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade. 8 VORES MIDT Portræt af sygeplejerske Kirsten Koldborg Pedersen, der efter vellykket virksomhedspraktik på Hospice Søholm nu er på vej tilbage i faget. MIN VEJ I FAGET Interview med udviklingskonsulent Aniette Weibrecht, Struer Kommune. 16 MENINGER I MIDT Tre psykiatriske sygeplejersker giver deres bud på: Hvordan inddrager du borgere/patienter? Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 8. årgang. Nr. 1, marts 2015 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Marienlystvej Silkeborg Stationsvej 8a 7500 Holstebro Mindegade Aarhus C Tlf Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ) Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Marie Adelstorp (s. 4) Oplag DSR midt udkommer 4 gange årligt Design og tryk Daniel Dalsgaard, Datagraf Communications Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

3 LEDER 3 Vi satser på indflydelse Du sidder nu med årets første nummer af vores midtjyske medlemsmagasin i hånden. Vi har netop gennemført en læserundersøgelse og samtidig givet magasinet et nyt frisk pust med nogle grafiske justeringer. Vi har desuden valgt at opprioritere fokus på sygeplejerskers faglighed, så du udover de kendte stofkategorier nu også på siderne Min vej i faget kan finde et portræt af en sygeplejerskes valg og veje i sygeplejen. (s. 22). Bagsiden har vi ændret til at være fotografiske Tilbageblik i faget. Vi håber, I vil tage godt imod fornyelserne. Vi fortsætter i Baggrund temaet Sygeplejersker inddrager (s. 11). Det er som bekendt dokumenteret, at inddragelse i eget forløb øger patienternes livskvalitet, patientsikkerhed og behandlingskvalitet. I den aktuelle sundhedspolitiske opmærksomhed, der er på området, finder vi det vigtigt at belyse, hvordan vi som sygeplejersker definerer og på mange forskellige måder arbejder med at inddrage patienter, borgere og pårørende. Men også at udfordre os selv på, at vi i virkeligheden kunne bidrage endnu mere og derfor skal inspirere hinanden til, at der bliver sat yderligere ind med udvikling af metoder og redskaber. VIBIS (Videnscenter for brugerinddragelse) gennemførte i foråret 2012 en kortlægning af projekter og praksis for brugerinddragelse på landets hospitaler. Her fremgår det fx, at langt flere sygeplejersker forstår inddragelse som egen omsorg end fælles beslutningstagning. Så der er brug for indgående at afklare, hvad vi forstår ved inddragelse, sådan som fx lektor Sanne Angel lægger op til. (s. 14). I de seneste måneder har vi fra kredsens side gennemført en række borgmestermøder i forskellige kommuner. Her har sygeplejens muligheder og udfordringer været i spil, og vi har bl.a. understreget, hvor meget sygeplejersker som faggruppe har at byde ind med også i forhold til inddragelse. Samtidig med, at vi som sygeplejerskernes faglig organisation arbejder med faglighed, står vi med voldsomme udfordringer, hvad angår de vilkår sygeplejerskers daglige arbejde er underlagt. Region Midtjylland har netop varslet en fordobling af besparelserne frem mod Det vil formentlig også få afsmittende virkning på sygeplejen i kommunerne, der i forvejen er hårdt pressede. Vi vil sammen med andre faglige organisationer gøre vores for at påvirke de kommende processer med den grundindstilling, at vi ikke glider med på, at besparelser bare er et vilkår. Vi vil også vedholdende understrege, at besparelser og deres konsekvenser er et politisk og et ledelsesmæssigt ansvar. Jeg savner, at politikerne forholder sig seriøst til prioriteringer i forhold til fremtidens sundhedsvæsen og velfærdssamfund. De aktuelle forslag til yderligere besparelser er ikke mindst udløst af voldsomt stigende udgifter til ny medicin og behandling og af stigende udgifter i forbindelse med nyt byggeri. Hvad angår medicinudgifter taler vi om en stigning på 1,1 mia. kr. på landsplan fra 2011 til 2013 og udsigt til en stigning på 800 mio. kr. alene i år. Dette kan jo ikke løses med lokale grønthøster-besparelser igen og igen, som i den grad har konsekvenser for patienter, borgere og ansatte. Det bliver vigtigt, at ALLE støtter op om, at der skal presses på for landsdækkende diskussioner og løsninger og med et kommende folketingsvalg i sigte er der rig mulighed for at påvirke. En særlig opgave her og nu er forhandlingerne om ny overenskomst. Du og dine kolleger opfordres til at følge situationen gennem jeres tillidsvalgte og på dsr.dk/ OK15. I formandsgruppen og kredsbestyrelsen bakker vi op om forhandlernes forsøg på at skabe en løsning, som alle parter kan se sig selv i. Udfordringerne er mangfoldige. Vi går foråret i møde med energi! Anja Laursen Kredsformand

4 4 MIDTNYT Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen ALDRIG FOR SENT AT LÆRE NYT Har du mod på at lære nyt, så vil kredsen gerne give et økonomisk tilskud, hvis du tilmelder dig et eller flere af de kurser, som Kreds Midtjylland også i foråret 2015 udbyder til halv pris i samarbejde med Folkeuniversitetet i enten Herning eller Aarhus. Sjovt og energifyldt Uddannelse slutter jo forhåbentlig ikke ved en grunduddannelse at uddanne sig, at dygtiggøre sig, at lære livet igennem er vidunderligt og et gode, mange bør have del i, forklarer kredsformand Anja Laursen som bevæggrunden for, at kredsen nu gennem flere år har samarbejdet med Folkeuniversitetet. Du finder en oversigt over de udvalgte kurser på Folkeuniversitetets hjemmeside under Specialaftaler. Benyt dig af aftalekoden DSR for at læse mere om de enkelte kurser. Det er også på Folkeuniversitetets hjemmeside, du tilmelder dig. Pladser uddeles efter først-tilmølle-princippet. ÆGTEPAR UDSTILLER I MEDLEMSHUSET Hvis du skal til et fagligt arrangement i kredsens medlemshus eller blot er i nærheden af Silkeborg, så er det værd at kigge forbi medlemshuset, hvor ægteparret Bodil og Ib Agerskov udstiller henholdsvis malerier og træarbejde. Bodil Agerskov gik på efterløn i 2001 efter at have arbejdet som sygeplejerske siden 1964, hvor hun blev uddannet fra Holstebro Centralsygehus. Arbejdslivet har også bragt hende til Silkeborg Sygehus både på en intensiv og senere en akut hjerteafdeling. natur og mennesker. Jeg er inspireret af Emil Noldes stærke og glødende farvevalg, og jeg maler både akvarel, olie og akrylmalerier og har endvidere malet silkemaling i nogle år, fortæller Bodil Agerskov. Ægtemanden Ib er udlært tømrer og bygningssnedker. Træ er for mig et vidunderligt materiale og vel nok det eneste, der lever, efter det er dødt. Det er vigtigt for mig at angribe træet således, at dets åretegning træder tydeligt frem, fortæller han. Udstillingen varer indtil april Se eksempler på parrets kreative produkter via: Inspireret af Nolde Jeg har malet som ung, og jeg begyndte igen i 1998 og har siden 2004 udstillet mange steder. Jeg maler for det meste figurativt, men også abstrakt, dog med udgangspunkt i

5 Nr Nr Nr Side 16 5 TEMADAG OM AKUTSYGEPLEJE Hvor er akutområdet på vej hen og hvad kan sygeplejersker byde ind med? Akutafdelinger... akutteams... akutpladser hele akutområdet ændres, og derfor kommer det akutte område under lup, når Kreds Midtjylland tilbyder kredsens medlemmer en hel dag med fokus på området den 16. marts 2015 i medlemshuset. Der vil også blive fokus på spørgsmål som: Hvilke behov har borgeren/patienten ved akut opstået sygdom? Og hvor og hvordan kan sygeplejersker byde ind i forhold til inddragelse af borgere, patienter og pårørende? Inspirerende oplæg fra forsker og hverdagen Dagen vil byde på oplæg bl.a. af Marianne Lisby, Postdoc, Ph.d., MHSc, RN Fælles AKUT Afdeling & Center for Akutforskning, Aarhus Universitetshospital om Hvad kan sygeplejersker byde ind med for at inddrage borgere og patienter i relation til akut sygdom/skader/ traumer? Bjarne Yde, afdelingssygeplejerske i Psykiatriens Hus, Silkeborg sætter fokus på emnet Hvordan kan vi have fokus på indsatser med afsæt i borgerens behov og ønsker mere end i systemets muligheder?. Efter frokost vil Pia Stie-Svendsen, oversygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, og Gitte Nørgaard, områdeleder, Herning Kommune, belyse, hvad sygeplejersker på henholdsvis akutafdelinger og i akutteam kan byde ind med for at inddrage borgere og patienter i relation til den akutte sygdom. Dagens afrundes med refleksioner over nuværende praksis, og hvad sygeplejersker kan byde ind med fremadrettet. Du kan læse mere om temadagen og tilmelde dig senest 8. marts 2015 på dsr. dk/midtjylland Læs portræt af klinisk vejleder Britta Pape s SENIORER KLAR MED FORÅRSPROGRAM Kreds Midtjyllands tre seniorsammenslutninger har forårsprogrammerne klar. Så ønsker du at deltage i et socialt arrangement med fagligt indhold sammen med andre seniorer i kredsen, så hold dig ikke tilbage med at tilmelde dig et arrangement i netop dit nærområde. Sammenslutningen i Aarhus og omegn byder eksempelvis på foredraget Slut fred med den medicin den 7. april, og der er planlagt sommerudflugt den 2. juni. Sammenslutningen i den vestlige del af kredsen er med til Ladywalk i Agger den 18. maj 2015 og den 27. i samme måned vil psykiater og tidligere praktiserende læge, Niels Bo Nielsen, holde oplæg om delir. Endelig kan du i sammenslutningen for Viborg, Skive og omegn tage del i et foredrag af præst John Melchirsen, der har været udsendt som feltpræst i Afghanistan. Det foregår den 15. april. Den 11. maj går turen til Sundhedscentret i Viborg. Læs mere om de enkelte arrangementer og tilmelding på kredsens hjemmeside under menupunktet Seniorer. DE STUDERENDE UDFORDRER MIG 18 SYGEPLEJERSKERS Omkring nytårsskiftet har redaktionen bag DSR midt givet jer læsere en mulighed for at give jeres holdning til kende i forhold til det magasin, du sidder med i hænderne. Gennem en elektronisk læserundersøgelse har vi modtaget svar fra 242 medlemmer. Bidragene har været med til at finpudse magasinet. Samtidig har vi fået flere idéer til fremtidige artikler, så stor tak til alle jer, der bidrog. På kredsens hjemmeside kan du se resultater fra læserundersøgelsen og samtidig finde navnene på de medlemmer, der var så heldige at vinde en præmie som tak for svaret. 5 FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ 12 8 SIKKERT Tag med afdelingssygeplejerske Birthe Vestergaard (th), Hospitalsenheden Vest, på arbejde. Her i samtale med klinisk vejleder Lise Erntsen. S OVERLÆGE OM FAGLIG LEDELSE 14 HJEMMESYGEPLEJER- SKER I VEST OG ØST PATIENTFLOW JEG VIL VÆRE I ØJENHØJDE TAK FOR JERES INPUT TIL DSR MIDT DILEMMAER 8 TILLIDSREPRÆSENTANT 11 I ORKANENS ØJE 18 FRIVILLIG PÅ SUNDHEDSKLINIK NÅR SYGEPLEJERSKER INDDRAGER FINT, DET AFTALER VI Ø-sygeplejerske Anette Bredsdorff (th) koordinerer arbejdsopgaver med hjemmehjælper Mylle Dommergaard på Hovedgaden i Tunø. 20 FÅ BALANCE I LIVET

6 6 MIDTNYT Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen DIN TREDJE KARRIERE Kredsen tilbyder i samarbejde med Sundhedskartellet i Midtjylland endnu to kurser om Din tredje karriere til medlemmer 55 år+. De foregår maj og juni i medlemshuset i Silkeborg. Kredsen har 12 pladser på hvert kursus. Nye vinkler og god dynamik De tidligere kurser har været særdeles velbesøgte og meget rost af deltagerne, heriblandt 59-årige Inger Pedersen, sygeplejerske på Lokalcenter Møllestien, Aarhus Kommune. Jeg gik med overvejelser over, om jeg skulle nå nogle flere arbejdsmæssige udfordringer, inden jeg stopper, eller jeg skulle finde ud af, hvordan og hvornår jeg skal afslutte arbejdslivet og tage fat på en ny karriere i den tredje alder, fortæller Inger. Om kurset siger hun: Jeg fik nye perspektiver og vinkler i mit syn på seniorlivet og senioarbejdslivet samt redskaber, som jeg kan bruge som mulig hjælp i en afklaring; herunder hvad jeg vil komme til at miste, og hvad jeg vil få. Samtidig havde vi øvelser, som tydeliggjorde, hvad ens netværk er, og hvilke værdier der betyder noget for en. Endelig var det virkeligt godt både at møde andre sygeplejersker og andre faggrupper i samme situation - det gav en rigtig god dynamik. Læs mere om kurserne og tilmeld dig på dsr.dk/midtjylland FÅ MERE VIDEN OM STRESS De første to hold har fuldført kredsens nye stresshåndteringsforløb "Få balance i livet', og deltagerne har været glade for tilbuddet, fortæller Jette Wied Hatting, der står i spidsen for undervisningen. Hun er ansat som arbejdsmiljøkonsulent og psykolog i Kreds Midtjylland. PROJEKT OM UDVIKLING AF PSYKIATRISK SYGEPLEJE Tre arbejdspladser inden for psykiatrien er nu med i Kreds Midtjyllands nye udviklingsprojekt, der foregår i et samarbejde med Psykiatri og Social, Region Midtjylland. Det tegner til et rigtigt givende samarbejde mellem medarbejdere, tillidsrepræsentanten, ledelse, DSR og regionen, siger Hanne Jakobsen, projektleder og faglig konsulent i kredsen. Hun har for nylig deltaget i de indledende samarbejdsmøder på de tre involverede arbejdspladser: det skærmede sengeafsnit O1 og det intensive sengeafsnit O2, Regionspsykiatrien Horsens og Psykiatrisk Mobilteam, Regionspsykiatrien Vest, Herning. Projektets formål er at undersøge, hvordan man bedst muligt sikrer samspil mellem sundhedspolitiske strategier og den sygeplejefaglig udvikling i psykiatrien. Projektet er etårigt og vil foregå til udgangen af Fokus på tvang og kvalitet i indsatsen På hver af de involverede arbejdspladser er der nu nedsat udviklingsgrupper med tværfaglig repræsentation af medarbejdere, tillidsrepræsentant, ledelsen og projektlederen. På baggrund af regeringens rapport En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser har de to sengeafsnit i Regionspsykiatrien i Horsens valgt at arbejde med nedbringelse af tvang som en særlig indsats. O1 vil have fokus på patientens mestringsstrategier; O2 på review (kerneårsagsanalyse af tvangsfikseringsepisoder). Det Psykiatriske Mobilteam i Herning har med afsæt i rapporten valgt fokus på kvalitet i indsatsen og vil arbejde med at beskrive og kvalitetsudvikle deres model for patientvejledning/psykoedukation.

7 7 Jeg oplever stor lydhørhed og har fået mange positive tilkendegivelser fra deltagerne, som finder undervisningen relevant og brugbar. Samtidig glæder jeg mig over den opmuntrende og inspirerende stemning, der opstår på holdene, fortæller Jette Wied Hatting. Hun understreger, at holdene både er for de, der selv har haft stress tæt inde på livet, men også rettet mod eksempelvis ledere, der ønsker at få mere viden om stress. Bred undervisning De to næste hold starter den 11. og 12. marts, og her venter deltagerne undervisning i eksempelvis teoretisk forståelse af den fysiologiske stressreaktion, praktisk stresshåndtering og redskaber og tips til tilbagevending til arbejdet efter en sygemelding. Slutteligt tilbydes holdene en dag med opsamling og refleksion og mulighed for at etablere selvhjælpsgruppe, hvis der er interesse for det. Vil du med? Er du interesseret i at deltage i et kommende hold, så send en mail til dsr.dk. Tilmeldingsfristen er en uge, før forløbet starter, og der skal være minimum fire deltagere, før forløbet gennemføres. KOM OG VÆR MED Forløbene foregår i medlemshuset i Silkeborg. Dagholdet på torsdage får frokost fra kl ; aftenholdet onsdage en let forplejning. På kredsens hjemmeside finder du en samlet oversigt over datoerne for de hold, der bliver udbudt i Læs artikel med en sygeplejerske, der har været ramt af stress men nu er raskmeldt. Se side 8. NU I GANG Mærke dagligdagen Projektleder Hanne Jakobsen, der selv har arbejdet og undervist inden for psykiatrien, skal i løbet af foråret desuden på udvalgte dage tage del i plejen på alle tre arbejdspladser. Det vil helt sikkert blive lærerigt for mig at følge sygeplejerskernes og de øvrige medarbejderes dagligdag og opleve de mange faglige udfordringer, de står midt i. Det vil give mig et godt afsæt for at kunne igangsætte de initiativer og processer, projektet gerne skulle komme til at indeholde. Læs mere om projektet og find projektbeskrivelse på dsr.dk/midtjylland ÉN FOR ALLE OG ALLE FOR ÉN Som medlem af Dansk Sygeplejeråd kan du se den anmelderroste forestilling fra Østre Gasværk: De tre musketerer med 20 procents rabat. Teatertruppen er på turné i hele landet, hvor du har mulighed for at opleve forestillingen. I Aarhus er der forestillinger henholdsvis den 7. og 8. marts 2015, hvor du bl.a. kan opleve skuespillerne Kirsten Lehfeldt, Trine Pallesen og Troels Malling i en rock et nyfortolkning af en gammel klassiker. Læs mere på dsr.dk

8 8 VORES MIDT Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen Stress er ikke alene at have travlt Vi kommer ud som nyuddannede sygeplejersker fyldt af entusiasme. Med i bagagen har vi en masse ny viden, værktøjer og værdier, som dog ikke altid bliver værdsat på afdelingerne, da man har travlt med at få patienterne videre i systemet. Jeg blev ramt af stress, fordi jeg oplevede mig fuldstændig pillet fra hinanden. Afdelingen var præget af stort pres, for få ressourcer og underskud kolleger imellem grundet vores arbejdsbetingelser, opsummerer Kirsten Koldborg Pedersen det forløb, hun nu med nyt mod på sygeplejefaget kan se tilbage på. Nedbruddet I sommeren 2011 kunne Kirsten gå ud i verden med vished om, at hun kunne kalde sig sygeplejerske. Et studium hun havde holdt af fra begyndelsen og følt sig kvalificeret til. Hun så derfor frem til at tage del i et fag i bevægelse og fik straks job på den kirurgiske sengeafdeling, hun havde haft sin afslut-

9 9 Sygeplejerske Kirsten Koldborg Pedersen blev syg af stress af belastende arbejdsvilkår på sit arbejde på en kirurgisk sengeafdeling. Sygeplejen er dog igen blevet et lyspunkt i tilværelsen efter en vellykket virksomhedspraktik på Hospice Søholm. tende praktik på. Halvandet år senere blev hun i samråd med egen læge sygemeldt med stress. På én eller anden vis kom stressen snigende, men her er det vigtigt at huske på, at stress ikke alene er at have travlt. Der spiller rigtig mange faktorer ind, som langsomt underminerer ens faglighed og personlige selvværd - selv for en ressourcefuld nyuddannet., fortæller Kirsten. På afdelingen forsøgte vi at agere i kaos, og vi havde travlt. Faktisk meget travlt og vi havde haft det alt for længe. Ledelsen havde vi forsøgt at råbe op, men der skete intet. Som nyuddannet fik jeg således ikke mulighed for at blive modnet i faget og finde min sygeplejefaglige identitet. I stedet blev jeg pålagt et meget stort ansvar og kastet ud i omfattende arbejdsopgaver uden at få den rette støtte og vejledning. Jeg kom med ambitioner om at være en dygtig sygeplejerske, som skulle udøve god sygepleje til patienterne, være fagligt engageret og en god kollega, og derfor forsøgte jeg på bedste vis at leve op til systemkrav og effektivisering. Men jeg indså gang på gang, at der ikke var tid til at gøre mit arbejde ordentligt, og jeg blev ramt af selvbebrejdelser, usikkerhed og en følelse af utilstrækkelighed. Jeg vendte det indad og tog selvansvar. Og det er urimeligt, forklarer Kirsten. I en onsdag mod slutningen af tredje aftenvagt i streg kunne Kirstens krop ikke mere. Undervejs i en overdragelse til en kollega, gik verden i stå. Ud af det blå begyndte jeg at græde, og jeg blev bare ved og ved og ved. Tilbagemelding til ledelsen Kirstens kæreste henter hende på job den aften, og han sørger for at sende hende til læge, som straks sygemelder hende. I afmagt sender Kirsten efterfølgende sin leder et brev, hvor hun beskriver de faktorer, hun mener, har udløst sygemeldingen. Kirsten gengiver også i brevet, at hun har ondt i maven, hendes lunte er blevet kortere, og hun har besvær med at holde overblik Privat er hun ramt af grådlabilitet og en overvældende træthed, hvilket hun dog over en lang periode har forsøgt at bortforklare over for sig selv med den begrundelse, at trætheden må skyldes, hun både havde dag-, aften- og nattevagter. Jeg synes, min leder tog ualmindelig godt imod mit brev. Under min sygemelding fik personalet på afdelingen bl.a. tilbud om at tale med en psykolog, så måske har mit brev KENDER DU KREDSENS TILBUD: FÅ BALANCE I LIVET? I 2015 tilbyder kredsen som noget nyt et forløb, der omhandler stress og håndtering af den. Tilbuddet er rettet mod alle midtjyske medlemmer. Både de, der selv har haft stress tæt inde på livet samt de, der er interesserede i at vide mere. Læs mere side 6-7. skubbet på i forhold til at ændre bare nogle af arbejdsvilkårene, fortæller hun. Forværring Stressen har dog bidt sig alvorligt fast, og da Kirsten bliver sygemeldt, og dermed får mere ro til at mærke efter, får hun det i stigende grad værre. Hun er konstant trist og bruger megen tid på sofaen. Hun magter hverken rengøring eller indkøb, og det sociale liv har hun ikke kræfter til. Samtidig har hun det dårligt med at være sygemeldt. Jeg syntes, det var flovt. Jeg er ekstremt pligtopfyldende, og jeg følte, at jeg burde kunne klare de arbejdsopgaver, jeg havde. Et forløb hos en psykolog har dog hjulpet mig til at se, at det var en forkert overbevisning og en urimelig selvforståelse, for ingen bør være så belastet på deres job, siger Kirsten og uddyber: Det er siden gået op for mig, at det typisk er meget pligtopfyldende og ansvarsfulde kolleger, som kan gå ned med stress. At det ikke skyldes individuel, psykologisk sårbarhed. Det er ærgerligt, at man skal rammes så meget i sin selvfølelse, når man er fagligt ressourcestærk, mener Kirsten. Sygemeldingen varer indtil efteråret, hvor hun forsøger sig med nye arbejdsopgaver i en virksomhedspraktik under samme afdeling på hospitalet. Men da det er vanskeligt at blive genopbygget under de samme forhold, som brød Kirsten ned, går der ikke længe, før hun igen føler sig overvældet af arbejdsopgavernes omfang, og symptomerne på stress dukker op igen. Hun sygemeldes på ny og kan ikke længere se sig selv rask på afdelingen, hvilket hun meddeler under et møde med ledelsen.

10 10 VORES MIDT Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen OM STRESS Stress kan vise sig på mange måder, men der findes en række velkendte og typiske advarselstegn - symptomer, hvoraf nogle er mere alvorlige end andre. For at få et nuanceret billede af ens stressniveau bør symptomerne gradueres i oplevet hyppighed og styrke. Læs mere om stress og find typiske stresssymptomer via: Jeg følte mig helt enormt lettet, da jeg forlod mødet. Også selvom jeg vidste, at min melding ville udløse en fyring, hvilket den også gjorde, fortæller hun. Vendepunktet En tillidsrepræsentant fra Dansk Sygeplejeråd opfordrer Kirsten til at starte en ny virksomhedspraktik et andet sted, hvor ingen kender til den Kirsten, hun var forud for sin sygemelding. Hospice Søholm i Stavtrup nær Kirsten Koldborg Pedersen i faglig sparring med sygeplejerske Gitte Plønd (tv) og sygeplejestuderende Katrine Just Nielsen. Aarhus blev arbejdspladsen, hvor Kirsten kunne starte på en frisk. "Her følte jeg, at mine faglige og personlige kompetencer blev værdsat og brugt. Hospice Søholm er en arbejdsplads med en struktur, faglighed og menneskelighed, som har tilbudt mig gode rammer til at bygge min faglige selvfølelse og værdighed op igen," siger Kirsten. Hun var dog naturligvis spændt, da hun i februar 2014 trak i en ny type kittel og nu skulle stå for sygepleje til alvorligt syge og døende mennesker. Jeg var simpelthen så angst for, at symptomerne ville komme igen. Jeg havde nemlig sagt til mig selv, at hvis jeg også skulle afbryde denne praktik, så var sygeplejefaget nok ikke det rigtige for mig." Det viste sig dog at være det helt rigtige træk at genoptage faget et sted, hvor ingen kendte Kirsten på forhånd, og hvor kulturen var respektfuld og støttende, og det er Kirsten i dag meget taknemmelig for. Hospice Søholm har været et fantastisk sted for mig at arbejde. Jeg nyder det tværfaglige samarbejde, og at faglig sparring og vejledning bliver prioriteret. Det har også afgørende betydning, at der er en kompetent og synlig ledelse, som tager hånd om de udfordringer og problemer, der måtte opstå på arbejdspladsen. Mit arbejde giver virkelig mening for mig, og det har ganske enkelt været altafgørende, at jeg har fået tid og ro til at optræne min arbejdsevne og dermed genfinde glæden ved sygeplejen og tilliden til mine menneskelige og faglige kompetencer. I dag håber jeg, at også andre kan lære af mit eksempel. I særdeleshed arbejdspladser, som måske er uopmærksomme på, hvordan man risikerer at bryde gode medarbejdere ned og dermed kan miste mange ressourcefulde sygeplejersker, siger Kirsten. Jeg ville ønske, at alle kunne opleve respekt og værdsættelse af de kvaliteter, man har at byde på. Det kræver en opmærksomhed på ikke at drive rovdrift på vigtige sygeplejedyder som ansvarlighed, ordentlighed, omsorg, medfølelse og villighed til at påtage sig opgaver. Raskmeldt Rummelighed og en god atmosfære på arbejdspladsen blev tydelig for Kirsten fra starten på Hospice Søholm.. Det slog mig med det samme, at alle på Søholm f.eks. sagde godmorgen til hinanden, hvilket var tankevækkende for mig, da jeg var vant til at arbejde på en afdeling, hvor vi knap nok nåede at se hinanden i øjnene i løbet af en dag. I slutningen af februar i år blev Kirsten raskmeldt. Hun håber, at hun også fremadrettet kan få mulighed for at udøve sygepleje på Hospice Søholm. Første skridt er taget, da hun har fået et vikariat indtil sommeren 2015, da en kollega skal på orlov. Men hun føler sig også rustet til at orientere sig mod nye udfordringer. Herfra er det spændende, hvad der skal ske. Jeg håber, jeg fortsat kan blive i dette miljø på denne dejlige arbejdsplads, som har givet mig troen på faget tilbage.

11 SYGEPLEJERSKER INDDRAGER Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen 11 Sygeplejerske Stine Bonne (i midten) og social- og sundhedsassistent Lene Nørgaard i dialog med Jens Puggaard om behandling af sår på benet. Når livet skal vindes tilbage VESTDANSK CENTER FOR RYGMARVS- SKADE Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt, Viborg 35 sengepladser 106 ansatte, heraf 30 sygeplejersker Centret har egen forskningsenhed Sygeplejerske Stine Bonne samarbejder dagligt med andre faggrupper om at inddrage patienterne i deres rehabilitering på Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Ja, Stine hun er jo MIN chefsygeplejerske. Der er smil i 65-årige Jens Puggaards øjne, når han taler om sit samarbejde med sygeplejerske Stine Bonne. De seneste syv måneder har Jens opholdt sig på Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg. Nu har han et langt rehabiliterende forløb bag sig, hvor centerets tværfaglige kompetencer har hjulpet ham til at kunne ændre sin situation fra et massivt hjælpebehov til nu at kunne gå - både med rollator og uden - og til også selv at mestre fx dele af af- og påklædning. Dagens samtale mellem Jens og Stine har ikke mindst det fokus, at Jens snart skal udskrives. I patientsamtalen veksler Stine mellem intens lytten, opmærksomme svar på Jens spørgsmål og indlevede råd og vurderinger. Og ofte brydes samtalen af Jens muntre replikker. Vi arbejder ud fra metoden aktiv lytten, for det er os, der skal forstå at lytte os ind til, hvad der vigtigt for den enkelte patient. Det er netop derfra vedkommendes motivation til rehabilitering kan gro. Den er forskelligt fra patient til patient, og for den enkelte patient

12 12 SYGEPLEJERSKER INDDRAGER Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen forandrer behov og ønsker sig også ofte undervejs i forløbet, og det må vi som de fagprofessionelle ikke misse. Fagligt miljø i gode omgivelser Centeret har en lang tradition for at arbejde tværfagligt med inddragelse af såvel patienter som deres netværk i rehabiliteringen. For Stine var det noget af det, der betød meget fagligt, da hun for snart 10 år siden var i praktik på centeret. Som nyuddannet sygeplejerske arbejdede hun kortvarigt på apopleksiafdelingen i Viborg, men hun savnede centeret og dets særlige form for rehabiliterende sygepleje. Det er svært at forstå, at jeg snart har arbejdet her i ti år, siger Stine med et beskedent smil. Men vores form for sygepleje er jo hele tiden i udvikling, så hverdagen som sygeplejerske er SÅ spændende. Centeret er del af Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt og ligger smukt placeret i bymidten ved Søndersø placeret så stort set alle værelser, træningsrum og også den fælles personalestue for alle 106 ansatte har udsigt over vandet. Man fornemmer klart naturens betydning for miljøet på centeret for såvel beboere som medarbejdere. I forbindelse med bygning af nyt sengeafsnit, der blev indviet i maj sidste år, har centeret nu plads til 35 mod tidligere 26 patienter. Målsætningsmøder virker Som forudsætning for en tillidsfuld relation med patienten fremhæver Stine sit tværfaglige samarbejde med ergo- og fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter, ligesom samarbejdet med læger, psykolog og socialrådgiver er afgørende for en vellykket rehabilitering. Løbende tværfaglige målsætningsmøder mellem patienten og centerets fagpersoner er omdrejningspunktet. De fælles målsætningsmøder er det rum, hvor patienterne under hele rehabiliteringsforløbet kan arbejde med, hvad der er vigtigt i deres aktuelle situation og for deres kommende liv, fortæller Stine. Stine tilføjer, at denne arbejdsmetode desuden betyder både en øget viden på tværs af faggrupper samt udvikler gensidig respekt. At komme videre På Jens Puggaards stue skal denne dags patientsamtale til at slutte. Jens skal snart ned til dagens middag i den fælles spisestue; Stine videre til flere samtaler med patienter og pårørende. Jo bedre vi som sygeplejersker kender patienterne, jo mere kan vi lægge vægt på det, der er vigtigt for den enkelte at arbejde med i rehabiliteringen, siger Stine. Og patienternes deltagelse, som er altafgørende for rehabiliteringens resultat, kræver ikke mindst vores sygeplejefaglige indsats. SYGEPLEJERSKER INDDRAGER Find mere om patientinddragelse på temasiden Sygeplejersker inddrager på

13 13 Har du hørt din patient i dag? Klinisk sygeplejespecialist, Randi Steensgaard, har netop fået godkendt et ph.d.-studie, der på Vestdansk Center for Rygmarvsskade vil have fokus på patientinddragelse i rehabilitering. Kigger hun op, møder blikket vel nok Viborgs smukkeste udsigt: Søndersøen. Kigger hun til siden, har hun de fire øvrige medarbejdere i forskningsog udviklingsenheden på Vestdansk Center for Rygmarvsskade i fokus. Randi Steensgaard blev ansat på centeret i 2006 og efter en masteruddannelse er hendes funktion nu klinisk sygeplejespecialist. Vores arbejde som sygeplejersker her er præget af den grundindstilling, at intet er statisk, siger Randi. Vi udfordrer hele tiden os selv og hinanden på, hvordan vores arbejde med patienterne og deres rehabilitering bliver endnu bedre. Prøvehandlinger for at udvikle I en netop afsluttet etårig periode har hele det tværfaglige plejepersonale arbejdet med otte prøvehandlinger, heriblandt tværfaglige målsætningssamtaler og daglige koordineringsmøder. Hos os er holdspillet helt afgørende. Det er ikke nok, at den enkelte har udført godt fagligt arbejde. Hvis man ikke samtidig spiller kolleger gode i deres faglighed, har man ikke gjort det godt nok, siger Randi. Prøvehandlingerne er nu i justeret form implementeret. Konklusionen er, at vi virkelig har rykket på flere områder. Men samtidig er kollegernes vurdering, at vi måske havde gang i for mange prøvehandlinger i en for kort periode. Det vil vi selvfølgelig tage ved lære af, mens den daglige ledelse nu arbejder med at sikre implementeringen og at holde gryden i kog. Ny forskning på vej I centerets arbejde med rehabilitering er tværfagligheden altafgørende, understreger Randi og pointerer, at man skal stå stærkt monofagligt for at bidrage positivt til det tværfaglige, og derfor har man valgt nu at sætte særligt fokus på styrkelse af sygeplejen. Det er SÅ vigtigt, at hele vores indsats tager højde for patientens deltagelse i rehabiliteringen, og derfor skal patientens kontekst og sprog være udgangspunktet. Men det kan selvfølgelig både være svært at turde og svært at holde til at være i den virkelighed, som er patientens såvel her som i de liv, de skal hjem til. Men sygeplejersker skal finde nødvendigheden i sig selv for virkelig at høre patienten. Randi håber, at centerets fokus på patientdeltagelse nu kan bliver yderligere forstærket. Aarhus Universitet har netop godkendt hendes protokol for et muligt ph.d.-studie: Mod et meningsfuldt hverdagsliv efter en rygmarvsskade - rehabilitering med afsæt i patientdeltagelse. En dimension i projektet, der skal basere sig på aktionsforskning, vil være sygeplejerskers kompetenceudvikling. Nu skal vi så bare have løst opgaven med at finansiere projektet, siger Randi med et smil præget af en energi, der virker lovende i forhold til at kunne realisere de faglige ambitioner.

14 14 SYGEPLEJERSKER INDDRAGER Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen Vi skal turde udfordre os selv Lektor Sanne Angel, Institut for Folkesundhed Sygepleje, Aarhus Universitet, opfordrer sygeplejersker til at sætte fokus på deres rolle i patientdeltagelse. Som forsker er hun er dybt engageret i patientdeltagelse og ikke mindst optaget af, hvordan forskningen kan bidrage til udvikling af den konkrete sygepleje. Lektor Sanne Angel, Institut for Folkesundhed - Sygepleje, Aarhus Universitet bidrog sidste år til bogen Rehabiliterende sygepleje fra begreb til klinisk praksis, hvor hun med afsæt i sin ph.d.-afhandling om rehabilitering efter rygmarvsskade og efterfølgende studier fremlægger sine bud på patientdeltagelse og hvilke faktorer, der er centrale for at fremme en patients deltagelse i sit sygdoms- og rehabiliteringsforløb. Hvem inddrager hvem i hvad? Der foregår en interessant diskussion om ord og definitioner, som sygeplejersker absolut bør forholde sig aktivt til, siger Sanne Angel. Når vi taler om deltagelse eller inddragelse, er det nærliggende at spørge: af hvem og i hvad? Man kan måske godt som sygeplejerske have det perspektiv, at man er dén, der inddrager en given patient. Men er det ikke nærmere sådan, at en sygeplejerske i kortere eller længere tid er inddraget i at skulle forholde sig til patientens aktuelle situation med det perspektiv, at patienten skal deltage for at kunne få kontrol over og leve sit eget liv efterfølgende på en for vedkommende meningsfuld måde? Jeg anser det for meget vigtigt, at vi som sygeplejersker virkelig bruger tid og kræfter på at diskutere netop, hvad ér det, vi forstår ved deltagelse og inddragelse, og hvilke konsekvenser har det for udøvelsen af sygeplejen. De vigtigste faktorer Sanne Angels forskning har indkredset en række vigtige faktorer, når patienter skal deltage: viden, relation, tid, borgerens situation, sygeplejerskens indstilling, magt og graden af deltagelse. Sygeplejersken må holde sig for øje, at situationen med patienten jo ikke foregår på lige vilkår. Der er ikke mindst forskel i viden, CENTRALE FAKTORER I BORGERDELTAGELSE Borgeren skal have viden for at kunne deltage Tilgængelighed, tryghed og tillid er basis for borgerens relation til sygeplejersken Sproget må afstemmes, så gensidig forståelse er mulig Tid er en forudsætning for, at deltagerne kan formidle deres perspektiv Borgeren skal være i stand til at deltage. Sanne Angel i Rehabiliterende sygepleje fra begreb til klinisk praksis, 2014 og ofte er borgeren svækket netop af sin sygdom, understreger Sanne. Sygeplejersken skal derfor afdække vidensbehov og opbygge relationen - hele tiden vurdere, hvad det er, der skal til, for at patienten kan navigere i situationen samt hvilken grad af deltagelse, der er hensigtsmæssig.. Hvornår og hvordan skal hele tiden afstemmes i forhold til den enkelte patient. Det drejer sig om at have fokus på, hvad der er betydningsfuldt for lige netop dette menneske. Den meningssøgende proces Sanne Angel er opmuntret over den aktuelle politiske bevågenhed i forhold til patientdeltagelse men peger på, at det afgørende bliver, hvordan de gode intentioner kan operationaliseres. For det første kan sygeplejerskerne i patientrelationen ikke give mere magt til patienten til med- og selvbestemmelse, end den de selv har, mener Sanne. Åbenhed omkring, hvad patienten kan have indflydelse på, kan reducere frustration. Og så er det afgørende i relationen, at patienten oplever sig lyttet til; at der faktisk bliver hørt på, hvad man siger. For det andet anser jeg det for nødvendigt, at der i forhold til deltagelse bør udarbejdes kriterier for, hvad et godt forløb indeholder. Og her kan der med fordel tages stilling til, hvordan graden af deltagelse bør eller kan registreres. Det ulykkelige vil jo være, hvis de gode intentioner drukner i meningsløse dokumentationsregimer. Og endelig mener jeg, at skal man diskutere effektivitet i denne sammenhæng, skal

15 15 Sigtet med patientdeltagelse er, at patienten opnår en forståelse af sig selv, sin situation og sit liv med henblik på at kunne leve det meningsfuld. Sanne Angel i Rehabiliterende sygepleje fra begreb til klinisk praksis, 2014 fokus være, hvordan sygeplejersken bidrager til, at patienten bedre og gerne hurtigere end ellers kan komme tilbage til det liv, der giver mening for borgeren og dermed for samfundet. På baggrund af sine studier blandt rygmarvsskadede har Sanne Angel sammen med sine vejledere lektor Birthe D. Pedersen og professor Marit Kirkevold arbejdet med at beskrive den meningssøgende proces, hvor patienten gennem seks faser genskaber mening i forhold til sit fremtidige liv. Af studiet konkluderes, at patientens evne til og behov for deltagelse i rehabiliteringen varierede med patientens mentale og fysiske kræfter samt oplevelse af mening i form af handlingernes betydning for den fremtid, det var muligt at forestille sig. Evnen til at lytte Når Sanne Angel afslutningsvist skal fremhæve en vigtig kompetence i forbindelse med deltagelse, svarer hun uden tøven: evnen til at lytte og forhandle. Jeg synes, vi som sygeplejersker og sundhedsprofessionelle skal være stolte af, at noget af det, der især karakteriserer os, er evnen til at kunne lytte og på baggrund af det hørte være patienternes følgesvende på godt og ondt på deres vej til at komme videre i livet. HVORDAN INDDRAGE PATIENTER? Dansk Sygeplejeråd, Læge foreningen og Danske Patienter har udarbejdet fire anbefalinger i forhold til patientind dragelse. Find dem på dsr.dk

16 16 MENINGER I MIDT Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen Inddragelse fungerer bedst, når man har respekt for borgernes holdninger og synspunkter også til egen behandling. Vi kommer ingen vegne, hvis ikke de er trygge og har tillid til os, for så er der en langt mindre sandsynlighed for, personen ikke følge den behandling, vi sætter i værk. Jeg gør derfor meget ud af at være lydhør over for de betragtninger, borgerne har. Mange af de personer, jeg er i kontakt med, har skizofreni, og de tager ikke medicin, hvis de ikke tror på dens effekt. Jeg gør derfor meget ud af at lytte til, hvad der plager dem, så de tør tro på, at vi vil dem det godt. Det tager tid, og det skal man respektere, så derfor er tilstrækkelig tid og tålmodighed nødvendig. Hvis jeg vurderer det relevant, har jeg desuden fået meget positiv respons ved også at give af mig selv, så jeg ikke alene er faglig, selv om det er i direkte modstrid med det, jeg lærte på sygeplejeskolen. Marianne Brock Mikkelsen, Psykoseteam, Regionspsykiatrien Vest, Holstebro og Udredningsteamet, Herning Psykiatrisk sygepleje: Hvordan inddrager du borgere/ patienter?

17 17 Jeg synes, det er vigtigt at være superopmærksom på den gode kommunikation. Hos os gør vi eksempelvis en del ud af at lytte mere, end vi taler. Og er det muligt, så tager vi fat i de problemstillinger, der fylder mest for patienten først. Vi bestræber os ligeledes på at tale med og ikke til patienterne. Eksempelvis ved at ændre fagbegreber til hverdagssprog, så patienterne følger sig inddraget. Men patienternes behov for inddragelse er ikke ens. Hver patient er forskellig, og derfor skal vi huske at spørge patienter, hvad de ønsker. Som sygeplejersker må vi også acceptere, at vi ikke behøver at have svar eller løsninger på alt. Ofte har patienten selv gode svar og strategier for håndtering af hans eller hendes egen situation. Jette Maarslet, Retspsykiatrisk afsnit R2, Aarhus Universitetshospital, Risskov Vi modtager primært patienter med psykotiske lidelser. Afsnittet er med i Projekt Sikker Psykiatri. Her er patient- og pårørendeinddragelse et af de gennemgående elementer. Et lavpraktisk initiativ, vi har taget, er fælles kaffe. Her mødes patienter og personale hver fredag eftermiddag. Dels for at informere om, hvor vi er i projektet, og dels for at få patienternes mening og sparring om de tiltag, der påtænkes. Hermed får vi en dialog om, hvad der giver mening for den enkelte. Vi mærker og tror på, at samarbejdet gør behandlingen bedre - for sammen når vi længere. Afdelingssygeplejerske Inge Sejbjerg Middelhede, Afsnit for psykotiske lidelser, Regionspsykiatrien Viborg-Skive

18 18 ØJEBLIKKE Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen Maria Klokkeide Stokholm Alder: 33 år Arbejdsplads: Intensiv Terapi Afsnit (ITA), Aarhus Univer sitetshospital, Nørrebrogade siden februar 2008 Civilstatus: Single Fritidsinteresser: Læser Master i Sexologi ved Aalborg Universitet, vinterbadning, mountainbike, kulturelle og kulinariske tilbud i Aarhus Før vi møder ind... Hvad fylder dine tanker på vej til og lige inden, du møder ind i vagt? Maria Klokkeide Stokholm Inden en dagvagt går de fleste morgenrutiner på autopilot, indtil jeg cykler af sted. Hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal lave den dag, tænker jeg ikke så meget på arbejde, inden jeg står i omklædningen. Idet jeg skifter til uniform, forsøger jeg nok mest at tømme hovedet for forventninger til, hvad dagen vil bringe og tænker hellere nogle bevidste strategier og mål for, hvordan jeg overordnet vil gå til arbejdet. Hvis jeg ved, at jeg fx skal fungere som koordinator, begynder tankerne om, hvordan jeg skal disponere min dag, typisk over morgenmaden som fx at udarbejde en mental checkliste. Lykke Pedersen På vej til arbejde sidder jeg i bilen med radioen tændt og lytter og tænker samtidig på, hvad der skal ske den dag, og hvad jeg skal ordne efter arbejde fx kørsel med børn og indkøb til aftensmad. Og fik jeg nu det hele med i sportstasken? Når jeg nærmer mig hospitalet, tuner jeg lige så stille ind på arbejdet hvordan mon det går med ham eller hende, jeg passede, sidst jeg var på arbejde, og mon jeg skal ind på den stue igen? Og hvordan mon hustruen, som jeg snakkede med, har det? Får jeg travlt? Fremme på parkeringspladsen tænker jeg på, hvordan det lige er med uniformer har jeg flere, eller skal jeg have hentet? På vej op ad trappen tænker jeg på, om jeg ikke lige kan nå at få en kop kaffe med ind på kontoret.

19 19 Lykke Pedersen Alder: 47 år Arbejdsplads: Intensiv Terapi Afsnit (ITA), Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade siden maj 2002 Civilstatus: Gift med Bo, har børnene Sarah 15, Johan 14 og Lauge 11 år Fritidsinteresser: Mange slags sport, zumba/latinmix, bøger og biograf, samvær med familie og hund, cafeture og fest med veninder

20 20 ØJEBLIKKE Se flere fotos på dsr.dk/midtjylland... og når vi går hjem Hvad fylder dine tanker, når vagten slutter, og du er på vej hjem? Maria Klokkeide Stokholm De gode vagter er for min del også dem, der er travle, hvor man fordyber sig fuldt og helt i arbejdet og ikke tænker på, hvad der sker i verdenen udenfor. Efter sådanne dage kan jeg godt lide lige at bruge nogle minutter ekstra i omklædningen til at fordøje dagens indtryk. Nogle gange har jeg en halv kop kaffe med i omklædningen og sidder for mig selv et par minutter. Jeg hader, hvis jeg har meget dårlig tid og skal skynde mig videre. Andre dage er mindre hektiske, og så er der mere overskud til at få en hyggelig snak med en kollega på vej hjem og få vendt dagen og fx organiseret sociale arrangementer. Hvis jeg har tiden til det, tager jeg gerne ned og bader eller drikker en kop kaffe på vej hjem. Lykke Pedersen Efter vagten på vej ned ad trappen tænker jeg på, hvordan dagen gik på stuen hvad gik godt, og hvad kunne have været bedre, og hvorfor gik det, som det gik? Tit følges jeg med en kollega, og så luftes tankerne om dagen: Hvordan har patienten det nu, og hvad blev der af den og den patient? Hvad rører sig i afdelingen? Hvad rører sig i kollegaens liv? Og kunne jeg lige få en god idé til aftensmaden? De ting, jeg skal have ordnet i løbet af eftermiddagen og aftenen, kommer lige så stille tilbage: Hvornår er det nu, timen starter i fitnesscenteret, og kan jeg nå og handle inden? Mobilen tændes og tjekkes på vej over parkeringspladsen er der nogle, børn eller andre, der har haft ringet?

21 Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen FAGNYT 21 NU ER DU SIKRET KORREKT HONORERING VED TILKALD Midtjyske sygeplejersker får fremover den rigtige betaling, når de bliver kaldt tidligere ind til en planlagt vagt. Det sker efter Dansk Sygeplejeråd har vundet en voldgiftssag. Når man som regionalt ansat sygeplejerske eller radiograf bliver ringet op i sin fritid og bedt om at møde fx to timer tidligere ind på en planlagt vagt, så skal det lønnes, som tilkald. Det har Dansk Sygeplejeråd fået medhold i ved en voldgiftssag rejst i Region Midtjylland. Sagen stammer fra Regionshospitalet Randers, hvor kredsen blev opmærksom på problematikken i marts For den enkelte ansatte er konsekvensen ved at blive ringet op i fritiden og bedt om at møde tidligere ind end planlagt, at hun honoreres efter tilkaldsbestemmelsen med minimum 3 timer til overarbejdsbetaling (timelønnen plus 50 %) og ikke kun som overarbejde for det aktuelle fremmøde. Samarbejde har været afgørende Afgørelsen i voldgiftsagen vækker glæde i kredsen. "Som sygeplejerske er det vigtigt at ken-de sin arbejdstidsaftale og ved tvivl få sagen bragt op gennem tillidsrepræsentantsystemet, siger kredsformand Anja Laursen. Samarbejdet mellem de lokale tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentant, kredsen og DSR centralt er afgørende i sager som denne. Uden sygeplejersker, der undrer sig over betydningen af arbejdstidsaftaler, eller kender deres rettigheder og tør gå i front og bringe sagen op i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd, kan vi ikke vinde sager som denne,". Hun fremhæver, at afgørelsen understreger det element i reglen, der skal beskytte den ansattes fritid, som er planlagt i vagtplanen. Hvis hospitalet, der i sagen blev repræsenteret af Danske Regioner, havde fået medhold, skulle betalingen kun være overarbejde for antallet af timer i det nævnte eksempel to timer. Afgørelsens gyldighed Dommen slår fast, at den praksis, som vi hele tiden har opfattet som korrekt, fortsat gælder, siger faglig konsulent i kredsen, Peter Rask, der har fulgt sagen hele vejen. Hvis man kan dokumentere, at man er blevet fejlagtigt honoreret som følge af forkert anvendelse af bestemmelsen, kan man stille krav om efterbetaling fem år tilbage, siger han. Hvis du mener, du er blevet fejlagtigt honoreret og kan dokumentere dette, opfordres du til at kontakte din lokale tillidsrepræsentant. TEMADAGE FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER OGSÅ I 2015 Årets første temadag for kredsens arbejdsmiljørepræsentanter er netop løbet af stablen. Her var overskriften En dag med Arbejdstilsynet. Du kan finde oplæg fra dagen på kredsens hjemmeside, hvis du ikke havde mulighed for at deltage. Følg med på www Næste temadag foregår 28. maj. Følg med på kredsens aktivitetskalender, hvor du kan læse mere om dagen og tilmelde dig, når temaet er bestemt, og programmet ligger klart.

22 22 MIN VEJ I FAGET Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen I hjemmesygeplejen kan man være med til at sætte kursen for den sygepleje, borgerne har krav på. Aniette Weibrecht, sygeplejerske og udviklingskonsulent i Struer Kommune MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden. PRØV KRÆFTER MED FLERE SIDER AF FAGET Udviklingskonsulent Aniette Weibrecht har nu fundet sin rette hylde efter erfaring som sygeplejerske på både hospitaler og i hjemmesygeplejen. FRA sygeplejerske på øre-næse-hals afdeling på Sønderborg Sygehus ( ) til Levermedicinsk/ gastroenterologisk afdeling på daværende Aarhus Kommunehospital ( ). Senere ansættelser som hjemmesygeplejerske i Aarhus ( ), aftensygeplejerske ( ) senere souschef ( ) og stedfortræder i Thisted Kommune ( ) samt ekstern underviser på Social- og Sundhedsskolen i Herning ( ). J eg glemmer aldrig min første arbejdsdag som hjemmesygeplejerske i Aarhus midtby. Solen skinnede fra en skyfri himmel, da jeg cyklede af sted. Jeg mærkede en frihed og ro, jeg ikke havde oplevet i samme grad som sygeplejerske på et hospital. Det var fantastisk, erindrer sygeplejerske Aniette Weibrecht. Efter to år på en øre-næse-hals afdeling i Sønderborg og siden fire år på en levermedicinsk afdeling i Aarhus var hun fortsat glad for sit job som hospitalssygeplejerske. Alligevel mærkede Aniette en boblende trang til at prøve kræfter med noget nyt. Derfor søgte hun i 2004 job som hjemmesygeplejerske, selvom hendes kolleger syntes, hun var skør. Mange mente, jeg ville fortryde mit valg, så jeg fik et halvt års orlov fra min stilling. Skiftet har jeg dog aldrig fortrudt, forklarer Aniette, der siden sit kittelskift fra hvidt til blåt har haft adskillige stillinger inden for den primære sektor. Dagligdag i variationens tegn I dag er hun ansat som udviklingskonsulent på Sundheds- og Ældreområdet i Struer Kommune, hvor hun er i front af en gruppe

23 23 TIL udviklingssygeplejerske og nu udviklingskonsulent på Sundhedsog Ældreområdet i Struer Kommune (2011-). på cirka 50 sygeplejersker i kommunen. Opgaverne er mange og varierede. Hun har et stort fokus på at sikre den faglige udvikling på kommunes plejecentre og plejehjem. Eksempelvis er hun med til at undervise og udvikle kompetencer blandt kommunens sundhedspersonale. Hun sørger for journalaudit i kommunens enheder en gang om året. Hun sidder med i en erfaringsgruppe om evidensbaseret sygepleje. Hun er også dybt involveret i arbejdet med at stable Struer Kommunes nye akutteam på benene, der skal tage de første skridt til april. Hun sidder endvidere med i arbejdet på at få implementeret Det Fælles Medicinkort (FMK) i kommunen. Listen af arbejdsopgaver er lang. Overordnet kan man sige, hun er personen, hjemmesygeplejerskerne kan gå til, hvis der er gået hårdknude et sted i systemet. Som konsulent kan jeg lettere end den lokale ledelse tillade mig at sige: I har en udfordring på dette område. Det kan jeg hjælpe jer med at løse, fortæller Aniette. Vi kan sætte kursen Arbejdsbetingelserne i hjemmesygeplejen har ændret sig markant, siden Aniette i 2004 cyklede af sted i solskin mod de ældre borgere i Aarhus midtby. Flere sygeplejeopgaver skal nu udføres på kortere tid. Det ved Aniette Weibrecht alt om. Men hun mener stadig, at den primære sektor er et fantastisk sted at udøve sygepleje. I hjemmesygeplejen kan man være med til at sætte kursen for den sygepleje, borgerne har krav på. Det nære sundhedsvæsen er under forandring, og det kræver en stor omstillingsparathed hos sygeplejerskerne. Men hjemmesygeplejersker kan gøre den største forskel i hjemmene og på plejecentre. Vores kerneopgave ER sygepleje, og det vil jeg gerne arbejde for at fastholde, fortæller udviklingskonsulenten. Accelererer man for hurtigt? At den primære sektor er det rigtige valg for mig skyldes nok, at man på et hospital har svært ved at påvirke udviklingen. De accelererende patientforløb sætter dags ordenen. Her gør man alt, hvad man kan for at få patienterne hurtigt og effektivt gennem hospitalssystemet, hvorimod vi i den primære sektor gør, hvad vi kan for at holde borgerne i hjemmet. Mit sygeplejefaglige fundament blev støbt på et hospital, og jeg ville ikke have været tiden foruden, men det er inden for hjemmesygeplejen, jeg har videreudviklet mig selv og faget allermest. Aniette Weibrecht opfordrer derfor andre sygeplejersker til at prøve kræfter med flere aspekter i sygepleje faget for bedre at kunne træffe en beslutning om ad hvilken sti i sygeplejen, man helst vil gå.

24 Vind en biografoplevelse for to personer Hvor mange midtjyske sygeplejersker blev uddannet i januar 2015? Ca. 90, ca. 270 eller ca. 485 Afgiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller QR-koden på denne side. Deadline 30. marts TILBAGEBLIK Fotografierne viser glade dimittender fra Århus Amtssygehus i 1950 erne. Billederne er fra sygeplejerske Annalise Jensens private album.