LOKALPLAN PEDER BARKES GADE, NIELS EBBESENS GADE, DANMARKSGADE. SANERINGSPLAN NR. 5 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2.

Transkript

1 LOKALPLAN PEDER BARKES GADE, NIELS EBBESENS GADE, DANMARKSGADE. SANERINGSPLAN NR. 5 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING FEB 1983

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens område og baggrund Lokalplanens indhold Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning 1. Kommunens 15-rammer 2. Overordnet planlægning for Aalborg bykerne 3. Byplanvedtægt nr. 14 A, Det Nordjyske Landsbibliotek 4. Anden byfornyelse i bydelen Side Lokalplanens forhold til saneringslovgivningen og saneringsplanlægningen 5. Fredning og bevaring 6. Lokalplanens retsvirkninger 7. Bilag A Bilag B LOKALPLAN 1. Lokalplanens formål 2. Lokalplanens område 3. Områdets anvendelse 4. Udstykninger 5. Vej- og parkeringsforhold 6. Sti- og friarealforhold 7. Tekniske anlæg 8. Bebyggelsens omfang og placering 9. Bevaring af bebyggelse og træer 10. Bebyggelsens ydre fremtræden 11. Betingelser for ibrugtagen af ny bebyggelse 12. Ophævelse af byplanvedtægt Godkendelsespåtegning Bilag nr. 1 Bilag nr. 2 Bilag nr. 3

4

5 I Lokalplanens område og baggrund Nærværende lokalplan omfatter et område i Aalborg bykerne. Området afgrænses af Danmarksgade, Peder Barkes Gade og Niels Ebbesens Gade, som vist på ovenstående kort. Lokalplanen er udarbejdet for at fastlægge de overordnede retningslinier for områdets trafikale forhold samt retningslinier for bebyggelsens anvendelse, højde, udseende m.m., så1edes at der i området kan gennemføres en sanering og byfornyelse, der harmonerer med den byfornyelsesaktivitet, der er i gang i de tilstødende områder. Endelig skal lokalplanen sikre, at kommunens beboere, og specielt de der er bosiddende i eller omkring lokalplanområdet, får kendskab til og mulighed for at øve indflydelse på rammerne for de planlagte sanerings- og byfornyelsesarbejder i området. Lokalplanens indhold Bebyggelsen i karréen Niels Ebbesens Gade-Danmarksgade-Peder Barkes Gade-Pederstræde, samt bebyggelsen på nordsiden af

6 2. Pederstræde, må kun anvendes til boligformål. For randbebyggelsen langs Niels Ebbesens Gade og Danmarksgade gælder dog den særlige bestemmelse, at der med Aalborg kommunes nærmere tilladelse desuden kan indrettes butikker, kontorer og lignende i stueetagen. Området omkring det tidligere hovedbibliotek og Vor Frue Kirke må ifølge planen fremover kun anvendes til offentligt eller almennyttige formål. På hjørnegrundene Pederstræde/Peder Barkes Gade kan der opføres 3 nye, sammenbyggede 1 1/2 etages boliger. Der er fastlagt nærmere bestemmelser for, hvorledes den nye bebyggelse skal udformes, således at bygningsmiljøet i området bevares og styrkes. Lokalplanen indeholder iøvrigt også forskellige bestemmelser vedr. bevaring af eksisterende bebyggelse, træer m m. Disse bestemmelser skal udgøre de overordnede rammer for den byfornyelse og sanering, der er planlagt i området. Områdets trafikale forhold reguleres også i lokalplanen, i- det Pederstræde, Peder Barkes Gade og arealet omkring Vor Frue Kirke udlægges som opholds- og legeområde. Bilkørsel med lav hastighed (max. 15 km/t) vil dog stadig være tilladt i området. Endelig indeholder lokalplanen en bestemmelse om, at ny bebyggelse skal tilsluttes den kommunale fjernvarme samt en bestemmelse, der ophæver den for området hidtil gældende byplanvedtægt nr. 14 A, Det Nordjyske Landsbibliotek. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning 1. Kommunens 15-rammer Kommunen og planstyrelsen har indgået en aftale om rammer for de nærmeste års byudvikling i kommunen. Heri indgør nogle midlertidige bestemmelser for indholdet af de lokalplanen, som udarbejdes inden for disse rammer, som kaldes 15-rammer efter den paragraf i kommuneplanloven, hvori rammerne omtales. Aalborg bykerne er imidlertid ikke omfattet af 15-rammerne, og det betyder at lokalplanen skal godkendes af planstyrelsen. 2. Overordnet planlægning for Aalborg bykerne På byrådsmadet i juni 1980 godkendte byrådet i princippet et forslag til en overordnet arealanvendelses- og trafikplan for Aalborg bykerne. I forslaget er der tilstræbt overensstemmelse mellem arealanvendelse og trafik, således at unødvendig trafik i bykernen undgås.

7 3. I Arealanvendelse Det væsentligste indhold i forslaget til den overordnede a- realanvendelsesplan er, at at at at boligområdernes geografiske udstrækninq er fastholdt, der ikke er foretaget en geografisk udvidelse af bykernens centerområder, der ikke er foretaget en udvidelse af arealer forbeholdt fremstillingsvirksomhed, idet center- og boligfunktioner prioriteres højest, og bykernens rekreative arealer udvides. Trafik Det væsentligste indhold i forslaget til trafikplanen er, at at at at at at gennemkørsel i bykernen af individual biltrafik forhindres, bilister med ærinde i bykernen ændret får nem adgang, der skabes bedre omstigningsmuligheder, dels mellem bybusserne indbyrdes, dels mellem bybusser og rutebiler, der etableres et fintmasket bykernen, der sikres parkeringsmulighed rinder i bykernen, parkeringspladserne i større treres langs randgaderne. sammenhængende stisystem i for alle med kortvarige a- udstrækning end nu koncen-./. På bilag A til redegørelsen er vist. den overordnede arealanvendelsesplan, og det ses, at lokalplanområdets sydlige del (den del der svarer til området omfattes af saneringsplan nr. 5) er udlagt til boligområde, samt at lokalplanområdets nordlige del (haven omkring det tidligere hovedbibliotek) er udlagt til rekreativt område../. På bilag B til redegørelsen er trafikplanen vist. Det fremgår heraf, at området fredeliggøres trafikalt, idet det på planen viste zonesystem i princippet forhindrer biltrafik på tværs af zonegrænserne, så1edes at gennemkørende og uvedkommende trafik undgås i de enkelte zoner. Gaderne, der omkranser lokalplanområdet, forventes endvidere udformet som stillegader. 3. Byplanvedtægt nr. 14 A, Det Nordjyske Landsbibliotek Området Niels Ebbesens Gade, Pederstræde, Peder Barkes Gade, mod nord afgrænset af Vor Frue Kirke, er omfattet af Byplanvedtægt nr. 14 A, Det Nordjyske Landsbibliotek, tinglyst den 22. juli I byplanvedtægten forbeholdes området offentligt bygninger og anlæg, ligesom der fastsættes nærmere bestemmelser vedr. bygningernes udstrækning, byggelinier, hegn m.m. Nærværende lokalplan ophæver byplanvedtægten.

8 4. 4. Anden byfornyelse i bydelen Illustrationsskitsen for bykernens østlige del viser, hvordan lokalplanen indpasses i planlægningen af bydelens øvrige fornyelse. Mod nord ligger medborgerhuset med hovedbibliotek og byrådssal. Dette er bygget sammen med Anva henover den tidligere Dag Hammarskjolds Gade, så1edes at der mod Nørregade dannes et lille torv. Mellem Nørregade og Anva har kommunen afsluttet saneringsplan nr. 2, - en restaureringsopgave med 75% statstilskud. I området mellem Nørregade og Politigården tænkes den nuværende bebyggelse, der hovedsagelig er boligbebyggelse, stort set bevaret og moderniseret, - enten ved selvsanering eller ved offentlig støtte i henhold til saneringsloven. For karréen omkranset af Nørregade, Søndergade og Øster Gravensgade har kommunen afsluttet saneringsplan nr. 3, der hovedsagelig var en gårdsanering. Saneringsplanen var i overensstemmelse med byplanvedtægt nr. 74 ifølge hvilken hullerne langs Søndergades nordside tænkes udfyldt med 2 1/2 etages boligejendomme i små enheder. For de umiddelbart syd og øst for beliggende karréer er kommunen i øjeblikket i gang med at udføre saneringsplan nr. 4, der også bliver en gårdsanering.

9 5. I Denne saneringsplan er i overensstemmelse , der gav mulighed for opførelsen af de etages boliger i Klokkestøbergade. med lokalplan seks nye 1 1/2 Langs Kayerødsqades sydside er der gennemført en totalsanering (saneringsplan nr. 1), hvorefter der er opført 3 3-etages boligblokke. Nord for politigården er der opført et plejehjem, beskyttede boliger samt en integreret daginstitution. Trafikken ledes til og fra lokalplanområdet ad Danmarksgade, der ifølge bykerneplanen udlægges som stillevej. Niels Ebbesens Gade påtænkes at få status som stillevej (max. 30 km/t) og Peder Barkes Gade og Pederstræde som opholds- og legeområde (max. 15 km/t). Lokalplanens forhold til saneringslovgivningen og saneringsplanlægningen Sideløbende med lokalplanlægningen foregår der med udgangspunkt i saneringslovgivningen en saneringsplanlægning for den del af lokalplanområdet, som er udlagt som boligområde. Almennyttigt byfornyelses- og saneringsselskab er tilknyttet Aalborg kommune for at forestå gennemførelsen af saneringen i området. Selskabets beføjelser og arbejdsfordeling mellem selskabet og kommunen er fastsat i saneringlovgivningen. For bl.a. at fastlægge en lokal standard i forbindelse med saneringsselskabets virksomhed, inden for de rammer som lovgivningen tillader, har Aalborg kommune i mag. 2. afd. nedsat en styregruppe. Bestemmelserne i denne lokalplan er rammen for den fremtidige sanering og fornyelse. Saneringsplanen skal iøvrigt godkendes såvel i byrådet som i boligministeriet. Det egentlige formål med saneringsplanlægningen er primært at gennemføre forbedringer af de boligmæssige forhold. Det kan dreje sig om en forbedring af de sanitære forhold ved e- tablering af bademulighed og toilet i tilknytning til en bolig, såfremt dette ikke forefindes. Det kan også dreje sig om udvendig istandsættelse af en ejendom, brandsikring, i- solering, etablering af fjernvarmeinstallationer m.m. Herudover kan der blive tale om nedrivning af bebyggelse, enten fordi den er for dårlig til at istandsættelse kan betale sig, eller fordi der ønskes etableret anvendelige opholdsog friarealer. De ryddede arealer kan beplantes, og der kan sås græs, lægges fliser, etableres belysning m.m. Saneringsloven giver ligeledes mulighed for at sikre udlæg af arealer fælles for beboerne i lokalplanområdet samt etablere et ejerlaug og påbyde det at forestå den fremtidige drift og vedligeholdelse af de udlagte fællesarealer.

10 6. Vedrørende saneringsplanens konkrete indhold samt de økonomiske konsekvenser for ejere og lejere henvises til det foreliggende forslag til saneringsplan nr. 5. Fredning og bevaring Lokalplanområdets ejendomme er beliggende langs gadestrækninger, som har deres oprindelse i middelalderens Frue By. Vor Frue Kirke, som er fredet i klasse A, har sin oprindelse i 1100-tallets begyndelse. Kirken blev dog totalt ombygget i 1878 i nyromansk stil. Det eneste, der er bevaret af det oprindelige, er en granitportal mod Peder Barkes Gade. Portalen er byens ældste kunstværk og vurderes som værende af stor kulturhistorisk værdi. Bindingsværksejendommen Niels Ebbesens Gade 2 A er opført i 1650 på hjørnet af Adelgade og Algade, der hvor det nuværende posthus ligger. I 1908 blev den nedrevet og genopført på sin nuværende plads. De to små huse i 1 1/2 etage og med muret kvist, langs nordsiden af Pederstræde, er tidstypisk for de anonyme arbejderboliger, der blev opført i begyndelsen af 1800-tallet. Bygningshistorisk og æstetisk repræsenterer de en vis værdi. Bebyggelsen langs Niels Ebbesens Gade/Danmarksgade og ejendommen Peder Barkes Gade 15 er opført i perioden og er ligeledes tidstypisk for denne periodes byggemåde. Denne bebyggelse lider dog under de påklistrede facadebeklædninger. Den resterende bebyggelse inden for lokalplanområdet har enten ringe eller endog negativ bevaringsværdi. Som det fremgår af ovennævnte er bebyggelsen i området af meget varierende karakter og bevaringsværdi. Navnlig savnes der bymæssig sammenhæng for bebyggelsen inden for lokalplanområdets nordlige del. Den tidligere biblioteksbebyggelse er ikke tilpasset den intimitet, som karakteriserer dele af småhusebebyggelsen omkring Vor Frue Kirke. Ligeledes er der garageog erhvervsbebyggelse samt parkeringstomter, som virker direkte skæmmende for området. Bebyggelsen mod Danmarksgade og Niels Ebbesens Gade indeholder dog væsentlige kvaliteter og har en god bymæssig karakter. Denne bebyggelses kvalitet vil dog kunnes forbedres væsentligt ved at frilægge de meget fine vinduesbuer, som er skjult af en tilfældig facadebeklædning. Af hensyn til helheden anses det for vigtigt, at enhver ændring af bebyggelsens ydre samt evt. nybyggeri i hvert enkelt tilfælde vurderes på baggrund af såvel den enkelte bygnings udformning som dens betydning for det samlede bygningsmiljø.

11 7. Som udgangspunkt for byggesagsbehandlingen i forbindelse med ændringer af facader eller nybyggeri skal følgende fællestræk ved den eksisterende bebyggelse følges op: - Facaderne er korte, længden overskrider sjældent to gange højden og bygningsdybden er ca m. - Taget er udført som et ligebenet sadeltag med tegl eller skiffer og en hældning på Ydervægge opfattes som en konstruktiv enhed fra fortov til tag. - Der skal anvendes en funderingsmetode, der ikke medfører rystelser, jvf. byggelovens Facaden er blank mur eller puds og har både en lodret og en vandret inddeling. Lodret f.eks. ved hjørnekvadre, pilastre, karnapper og sammenfald i vinduesmodul gennem flere etager. Vandret f.eks. ved pudset stueetage med kvaderfugning, gesimsbånd m.v. - Facaden ligger i ét plan uden tilbagerykning fra gadelinien. - Vinduer er fortrinsvis i højformat og fremtræder som huller i mur og ikke som sammenhængende vinduesbånd. - Markiser udføres som løse og lette, sammenklappelige rammer, fortrinsvis i samme bredde som det vindue, der skal afskærmes. - Skiltning og belysning indgår naturligt i husets udformning. Herudover kan der være en række andre mere specielle bygningsdele og bygningsdetaljer, som ønskes bevaret og forbedret, f.eks. kan nævnes karakteristiske hjørnespir, altaner, skorstene, sprosseinddelte vinduer, dørpartier, portpartier, overfladebehandling m.v. Vedrørende tradition, vedligeholdelse og forbedring henvises til Vinduer, fredningsstyrelsen 1977 samt Byhuset, byggeskik i købststaden, Gyldendal Lokalplanens retsvirkninger En lokalplan fastlægger et områdes fremtidige anvendelse og udformning, men den bestemmer ikke, hvornår planen skal realiseres. Efter byrådets og planstyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge kommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller ændre anvendelse i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil, idet en lokalplan ikke kan pålægge en grundejer handlepligt.

12 8. Lokalplanen medfører altså ikke i sig selv krav om etablering af de i planen indeholdte anlæg eller krav om istandsættelse af bygninger, men den sikrer at den fornyelse, der sker inden for området er i overensstemmelse med den øvrige byfornyelse i kvarteret. Byrådet kan give dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af området, der søges fastholdt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

13 OVERORDNET AREALANVENDELSESPIAN., :1 b 1 WI }/,,,,, Ill, w P(J]III, 1], -. S,... h = OFF. FORMAL _ O ERVEJ:BOUGER }BOLIGFORMAL ~ u OFF. FORMAL I m OVERVEJ. DETAILHANDEL ~ENTERFoRMAL ~ ANDRE CENTERFORMAL \ 4. I 1 w,,,,...,..0,,. LL...,c. f.f BllAG A TIL REDEGORELSE y

14

15 IDESKITSE TIL TRAFIKNET.\ \ \ \.. I : j,, Ilmlm n m m &... Y RECREATIVE PRIMKRGADE FOR DE LINGSGADE AREALER (MED ENSRETNING)..,,,.. -,,. Y OVERORDNET SE RVICEGADE (MED ENS RETNING)i STILLEGADE LEGE. OG OPHOLDSGADE BUSNETMED CYKEL. STOPPESTED OG KNALLERTRUTE TRAFIKZONEGR/ENSE I ;..*V : x. BILAG B TIL REDEGORELSE 1

16

17 AALBORG KOMMUNE Lokalplan nr for et område beliggende mellem Danmarksgade, Peder Barkes Gade og Niels Ebbesens Gade. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2, stk. 2.1 nævnte område. 1. Lokalplanens formål Lokalplanen er udarbejdet for at sikre, at der i området kan gennemføres en forbedring af bolig- og bygningsmæssige forhold samt friarealer i harmoni med de sanerings- og byfornyelsesaktiviteter, der foretages i det omkringliggende kvarter, at der ved sanerings- og byfornyelsesaktiviteter inden for området tages videst muligt hensyn til det historiske by- miljø omkring Vor Frue Kirke, og at udvendige bygningsmæssige ændringer sker under hensynta- gen til såvel den oprindelige bygning som det angivende bygningsmiljø. 2. Lokalplanens område./. 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på bilag nr. 1, og omfatter følgende ejendomme: matr. nr. 800 a_, 800 f, 800 g, 800 o, 831 a, 836, 839, 840 og 841 Aalborg Bygrunde samt den umatrikulerede ejendom cq (Vor Frue Kirke) og alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Lokalplanens område opdeles i områderne A og B som vist./. på bilagene nr. 1 og Områdets anvendelse 3.1 Område A mrådet må kun anvendes til boligformå1 efter de nedenfor anførte bestemmelser I stueetagen i randbebyggelsen langs Niels Ebbesens Gade og Danmarksgade kan der indrettes detailhandelsbutikker og kontorer efter Aalborg kommunes tilladelse i hvert enkelt tilfælde mråde B Området må kun anvendes til offentligt formål (kirke mm.) samt sådanne private institutioner af almennyttig karakter, som efter Aalborg kommunes skøn naturligt kan indpasses i området.

18 2. I Aalborg kommune kan tillade at der inden for området indrettes beboelse til portner, præst eller andre personer med tilknytning til de inden for området værende funktioner. Inden for lokalplanens område som helhed kan der opføres transformerstationer og lignende mindre tekniske anlæg til lokal, daglig forsyning. 4. Udstykninoer 4.1 Grunde langs Pederstræde må ikke udstykkes med en gadefacadelængde, der er længere end 10 m.- 5. Vej- og parkeringsforhold Peder Barkes Gade, Pederstræde og vejarealet omkring Vor Frue Kirke forudsættes udlagt som opholds- og legeområde efter vejlovgivningens regler herom. Nord for Vor Frue Kirke udlægges areal til et af Aalborg kommune nærmere fastlagt antal af- og pålasningspladser til brug for områdets servicetrafik. På ejendommene inden for okalplanens område må der ikke anlægges eller indrettes parkeringspladser uden Aalborg kommunes særlige tilladelse. 6. Sti- og friarealforhold 6.1 Det på bilag nr. 2 gråtonede areal udlægges som fælles opholdsareal for område A med størrelse og form som vist på bilaget. 6.2 I forbindelse med udstykning af parcellerne langs Pederstræde udlægges over matr. nr. 831 a et privat fælles stiareal, som vist på bilag nr. 2, til brug for parceller, der udstykkes fra den nævnte ejendom, samt for matrikel nre. 831 a og 836, 839, 840 og Tekniske anlæg 7.1 El-ledninger, TV-kabler og lignende må kun fremføres som jordkabler inden for området. 8. Bebygg elsens omfang og placering 8.1 Område A Ny boligbebyggelse nord for Pederstræde skal opføres inden for det på bilag nr. 2 viste byggefelt.

19 Bebyggelsen skal opføres i 1 1/2 etage. Bygningsdybde skal være 7-8 m og fremstå som små enkelthuse med en facadelængde på 8-10 m. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom små ikke overstige I resten af området forudsættes den eksisterende bebyggelse bibeholdt. Ny bebyggelse i området skal om fornødent fastlægges i en lokalplan. 8.2 Område B Inden for området må der ikke opføres yderligere bebyggelse. 9. Bevaring af bebyggelse og træer 9.1 Bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde gives en ændret ydre fremtræden uden Aalborq kom munes særlige tilladelse. Bestemmelsen omfatter også vedligeholdelses- og moderniseringsarbejder som f.eks. skalmuring, udskiftning af tagbelægning, vinduer, udvendige døre, tagrender, maling af facade. 9.2 De på bilag nr. 2 angivne bevaringsværdige træer må kun fjernes eller beskæres væsentligt med Aalborg kommunes særlige tilladelse. Aalborg kommune kan gøre en tilladelse til at fjerne et træ afhængig af, at der finder en nyplantning sted efter Aalborg kommunes nærmere anvisning. 10. Bebyggelsens ydre fremtræden 10.1 Forhuses facade skal gives en sådan udformning, at facaden efter Aalborg kommunes skøn visuelt opfattes som en konstruktiv enhed fra terræn til tag Forhuses facade må kun udføres som blank facademur i røde eller gule, håndstrøgne, blødstrøgne eller maskinstrøgne teglsten (sten med prægemanster eller farvespil må ikke anvendes). Facader skal udføres med skrabefuge af ufarvet mørtel. Ny bebyggelse på nordsiden af Pederstræde skal udføres med pudset eller vandskuret facade, der kalkes Tage på forhuse skal være symmetriske sadeltage med rygning parallelt med gadelinien og med en vinkel med det vandrette plan på mellem 45 og 50. Tagene skal dækkes med vingetegl-tagsten Proportioner på vinduer, udvendige døre, kviste m.m. skal afpasses således, at de efter Aalborg kommunes skøn harmonerer med såvel den pågældende bygning som gadebilledets proportioner.

20 Vinduesfalse må udføres med en dybde på max. 5 cm. Gesimse må udføres med et fremspring på max. 10 cm. Eventuelle markiser skal udføres i konstruktion, form og farve efter Aalborg kommunes nærmere godkendelse. Størrelse, skrifttyper, farver og materialer til skilteskal godkendes af Aalborg kommune i hvert enkelt tilfælde Udvendige bygningssider må kun fremtræde i farver i henhold til en af Aalborg kommune godkendt farveskala, med mindre andet i særlige tilfælde godkendes af Aalborg kommune. 11. Betingelser for ibrugtagen af ny bebyggelse 11.1 Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg kommunes tilladelse tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg kommunes anvisning. 12. Ophævelse af byplanvedtægt

21 INDFØRT I DAGBOGEN FOR AALBORG BY- OG HFRREOSRET B

22

23 --- -l?~ol../\ - I.:, II 1 Uww A ) ~@d 0 I l oomee@@@. m ~fl a f /7 800, J805FY I ~ANMARKSGADE Cy rv hi % 9ff Q,, I Frederikstorv.,Cp 1 b w4@ 914% 9@ 9fte 9779 _ 9f4c I 1 SIG NATUR: LOKALPLAN l LO KALPLANGR/ENSE ---- OM RiiDEGR/ENSE AALBORG KOMMUNE PLANLEGNINGSSEKRETARIATET M/iL 1:1000 DATO BILAG NR. 1 F.,.

24

25 I l **ae*6 D3mmul LOKAL PLAN GR/ENSE OM R~DEGR/ENSE FREDET BEBYGGELSE i Ilullllllllllul BEVARINGSV/ERDIG BEBYGGELSE Q. BYGGEFELT FOR EVT. NY BEBYGGELSE OPHOLDS - LEGEOMRiiDE LOKALPLAN F/ELLES STI-, LEGE- OG OPHOLDSAREAL AALBORG KOMMUNE PLANLJEGNINGSSEKRETARIATET EKSISTERENDE, BEVARINGSV/ERDIGT TRIE M/iL 1: 1000 DATO BILAG NR. 2 ~

26

27

28 \\ \ ~ _, -cnegaoe =-.. =. ILLUSTRATIONSPLAN l e@o@o@ LOKALPLANGR/ENSE LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE PLANL/EGNINGSSEKRETARIATET M~L 1:1000 DATO BILAG NR. 3!.,