LOKALPLAN BORGERGADE, VESTERBRO, KORSGADE, VENDELBOGADE. SANERINGSPLAN NR. 6 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

Transkript

1 LOKALPLAN BORGERGADE, VESTERBRO, KORSGADE, VENDELBOGADE. SANERINGSPLAN NR. 6 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens område og baggrund Lokalplanens indhold Karakteristik af lokalplanområdet Lokalplanens sammenhæng med anden planlægninq 1. Kommunens 15-rammer 2. Overordnet planlægning for Aalborg bykerne 3. Anden byfornyelse i bydelen Lokalplanens forhold til saneringslovgivningen og saneringsplanlægningen Side Bebyggelsens ydre Lokalplanens retsv remtræden rkninger Bilag A Bilag B LOKALPLAN Lokalplanens formål Lokalplanens område 0mrådets anvendelse Parkeringsforhold Tekniske anlæg Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse Godkendelsespåtegning 3. Bilag nr. 1 Bilag nr. 2 Bilag nr. 3

4

5 I Lokalplanens område og baggrund Nærværende lokalplan omfatter et område i Aalborg bykerne. 0mrådet afgrænses af Borgergade, Vesterbro, Korsgade og Vendelbogade, som vist på ovenstående kort Lokalplanen er udarbejdet for at fastlægge de overordnede rammer for de sanerings- og byfornyelsesarbejder, der planlægges udført i området, så1edes at disse arbejder udføres under størst mulig hensyntagen til såvel lokalplanområdets som de tilstødende kvarterers bygningsmiljø. Endelig skal lokalplanen sikre, at kommunens beboere, og specielt de, der er bosiddende i eller omkring lokalplanområdet, får kendskab til og mulighed for at øve indflydelse på rammerne for de planlagte sanerings- og byfornyelsesarbejder i området. Lokalplanens indhold Bebyggelsen inden for lokalplanens område må som hovedregel kun anvendes til boligformål. Randbebyggelsen på ejendommen, matr. nr. 3 d, må anvendes til butikker eller liberalt erhverv, mens der for de øvrige ejendomme gælder, at der i eksisterende butikslokaler må indrettes f.eks. butikker, kontorer, klinikker og lignende efter kommunens nærmere godkendelse.

6 2. Lokalplanen søger at sikre området i den oprindelige karréform. Højden på eventuel ny bebyggelse skal ligeledes afpasses efter de tilstødende ejendomme, og det betyder, at bebyggelse højst må opføres i 4 3/4 etage langs Vesterbro, 4 1/2 etage langs Borgergade og 3 1/2 etage langs Vendelbogade og Korsgade. Den eksisterende bebyggelse inden for området må ikke nedrives, ombygges eller på andre måder forandres udvendig uden kommunens tilladelse. Eventuelle skilte, markiser og lignende skal ligeledes forhåndsgodkendes af kommunen, forinden de opsættes. Endelig indeholder lokalplanen en bestemmelse om, at ny bebyggelse i området skal tilsluttes fjernvarmeforsyningen. Karakteristik af lokalplanområdet Karréen har et samlet grundareal på ca m2, hvoraf m2 er bebygget. Det samlede etageareal er på mz, hvilket giver en bebyggelsesprocent på 217. Ubebyggede arealer udgør således m2 eller knap 50% af det samlede grundareal. Af det ubebyggede areal anvendes knap en fjerdedel til opholdsareal. Der er 130 boliger i karréen, hvoraf halvdelen er 1-2 værelses lejligheder. Der boede den personer i karréen. KARREEN KOMMUNEN ALDER FAKTISK RELATIV FAKTISK RELATIV 0-17 år 14 5% % år 73 27% % år 57 21% % år 61 23% % > 67 år 66 24% % Det ses af skemaet, at der sammenholdt med gennemsnittet for kommunen, bor forholdsvis mange pensionister og unge i aldersgruppen år (studerende) i karréen. At der er forholdsmæssigt få personer i den erhvervsaktive alder og meget få børn må skyldes, at der i karréen er overvægt af små boliger samt boliger uden ordentlige toilet- og badeforhold, og at der er få og dårlige opholdsmuligheder i karréen. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning 1. Kommunens 15-rammer Kommunen og planstyrelsen har indgået en aftale om rammer for de næmeste års byudvikling i kommunen. Heri indgår nogle. midlertidige bestemmelser for indholdet af de lokalplanen, som udarbejdes inden for disse rammer, som kaldes 15-rammer efter den paragraf i kommuneplanloven, hvori de omtales.

7 Aalborg bykerne er imidlertid ikke om fattet af 15-rammerne, og det betyder, at lokalplanen skal godkendes af planstyrelsen. 2. Overordnet planlægning for Aalborg bykerne På byrådsmadet i juni 1980 godkendte byrådet i forslag til en overordnet arealanvendelsesfor Aalborg bykerne. princippet et og trafikplan I forslaqet er der tilstræbt overensstemmelse mellem arealanvendelse og trafik, således at unødvendig trafik i bykernen undgås. Arealanvendelse Det væsentligste indhold i forslaget til den overordnede a- realanvendelsesplan er, at boligområdernes geografiske udstrækning er fastholdt, at der ikke er foretaget en geografisk udvidelse af byker- nens centerområder, at der ikke er foretaget en udvidelse af arealer forbeholdt fremstillingsvirksomhed, idet center- og boligfunktioner prioriteres højest, og at bykernens rekreative arealer udvides. Trafik Det væsentligste indhold i forslaget til trafikplanen er, at at at at at at gennemkøsel i bykernen af individual biltrafik forhindres, bilister med ærinde i bykernen uændret får nem adgang, der skabes bedre omstigningsmuligheder, dels mellem bybusserne indbyrdes, dels mellem bybusser og rutebiler, der etableres et fintmasket sammenhængende stisystem i bykernen, der sikres parkeringsmulighed for alle med kortvarige æ- rinder i bykernen, og parkeringspladserne i større udstrækning end nu koncentreres langs randgaderne../. på bilag A til redegørelsen er vist den overordnede arealanvendelsesplan, hvor det ses, at ejendommen mod Vesterbro er udlagt til centerformål, mens resten af karréen er udlagt til boligformål../. På bilag B til redegørelsen er vist trafikplanen. Det ses, at Vesterbro bibeholdes som primærvej men med cykelsti, at Korsgade og Kastetvej klassificeres som fordelingsgader, og at Korsgade lukkes ud mod Vesterbro. Vendelbogade er i bykerneplanen forudsat udformet som en lege- og opholdsgade med indkørsel fra Korsgade og lukket mod Kastetvej.

8 4. 3. Anden byfornyelse i bydelen Denne lokalplan med efterfølgende saneringsplan er den første af tre ptænkte lokalplanen, der alle har til formål at danne grundlag for en sanering og fornyelse af kvarteret. De kommende to lokalplanen bliver for karréen Svendsgade-Korsgade-Dalgasgade-Reberbansgade og karréen Dalgasgade-Korsgade- Holbergsgade-Reberbansgade. Trafikken kommer til og fra området ad Kastetvej, hvor der i nær fremtid anlægges cykelsti. Derudover anvendes Svendsgade og Korsgade til fordelingsveje, da de fører til vigtige traformål (sygehuset og parkeringspladsen umiddelbart vest for Vesterbro). De øvrige gader i kvarteret kan indrettes som stillegader eller lege- og opholdsgader. Lokalplanens forhold til saneringslovgivningen og saneringsplanlægningen Sideløbende med lokalplanlægningen foregår der med udgangspunkt i saneringslovgivningen en saneringsplanlægning for lokalplanområdet (saneringsplan nr. 6). Almennyttigt byfornyelses- og saneringsselskab er tilknyttet Aalborg kommune for at forestå gennemførelsen af saneringen i området. Selskabets beføjelser og arbejdsfordelingen mellem selskabet og kommunen er fastsat i saneringslovgivningen. For bl.a. at fastlægge en lokal standard i forbindelse med saneringsselskabets virksomhed inden for de rammer, som lovgivningen tillader, har Aalborg kommune i magistratens 2. afdeling nedsat en styregruppe. Bestemmelserne i dette lokalplanforslag er rammen for den fremtidige sanering og fornyelse. Saneringsplanen skal iøvrigt godkendes såvel i byrådet som i boligministeriet. Det egentlige formål med saneringsplanlægningen er primært at gennemføre forbedringer af de boligmæssige forhold. Det kan dreje sig om forbearing af de sanitære forhold ved etablering af bademulighed og toilet i tilknytning til boligen,såfremt dette ikke forefindes. Det kan også dreje sig om udvendig i- standsættelse af ejendommen, brandsikring, isolering, etablering af fjernvarmeinstallationer m.m. Herudover kan der blive tale om nedrivning af bebyggelsen, enten fordi bebyggelsen er for dårlig til, at istandsættelse kan betale sig, eller fordi der ønskes etableret anvendelige opholds- og friarealer. De ryddede arealer kan beplantes, og der kan SåS græs, lægges fliser, etableres belysning m.m. Saneringslovgivningen giver ligeledes mulighed for at sikre. udlæg af arealer fælles for beboerne i lokalplanområdet samt etablere et ejerlaug og påbyde det at forestå den fremtidige drift og vedligeholdelse af de udlagte fællesarealer.

9 5. I Vedrørende saneringsplanens konkrete indhold samt de økonomiske konsekvenser for ejere og lejere henvises til det foreliggende forslaq til saneringsplan nr. 6. Bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplanområdets ejendomme er så godt som alle tidstypiske for den periode, de er opført i. Uanset en vis forskel i alder fremstår karrébebyggelsen harmonisk og med en række spændende bygningsdetaljer. Bebyggelsen har dog i lighed med de øvrige byområder ikke undgået at få tilført nye uheldigt udformede vinduer samt forkerte materialer og konstruktionsformer. Af hensyn til helheden anses det for vigtigt, at enhver ændring af bebyggelsens ydre og nybyggeri i hvert enkelt tilfælde vurderes på baggrund af såvel den enkelte bygnings udformning som dens betydning for det samlede bygningsmiljø. Som udgangspunkt for byggesagsbehandlingen i forbindelse med ændringer af facader eller nybyggeri skal følgende fællestræk ved den eksisterende bebyggelse følges op: - Facaderne er korte, længden overskrider sjældent to gange højden, og bygningsdybden er ca m. Taget er udført som et ligebenet sadeltag med tegl eller skiffer og en hældning på Ydervægge opfattes som en konstruktiv enhed fra fortov til tag. Facaden er blank mur eller puds og har både en lodret og en vandret inddeling. Lodret f.eks. ved hjørnekvadre, pilastre, karnapper og sammenfald i vinduesmodul gennem flere etager. Vandret f.eks. ved pudset stueetage med kvaderfugning, gesimsbånd m.v. Facaden ligger i ét plan uden tilbagerykning fra gadelinien. - Vinduer er fortrinsvis i hæjformat og fremtræder som huller i mur og ikke som sammenhængende vinduesbånd. Markiser udføres som løse og let sammenklappelige rammer, fortrinsvis i samme bredde som det vindue, der skal afskærmes. Skiltning og belysning indgår naturligt i husets udformning. Herudover kan der være en række andre mere specielle bygningsdele og bygningsdetaljer, som ønskes bevaret og forbedret, f.eks. kan nævnes karakteristiske hjørnespir, altaner, skorstene, sprosseinddelte vinduer, dørpartier, portpartier, overfladebehandling m.v. Vedrørende tradition, vedligeholdelse og forbedring henvises til vinduer, Fredningsstyrelsen 1977 samt Byhuset, byggeskik i købstaden, Gyldendal 1980.

10 6. Lokalplanens retsvirkninger En lokalplan fastlægger et områdes fremtidige anvendelse og udformning, men den bestemmer ikke, hvornår planen skal realiseres og hvordan. Efter byrådets og planstyrelsens vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge kommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller ændre anvendelse i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil, idet en lokalplan ikke kan pålægge en grundejer handlepligt. Lokalplanen medfører altså ikke i sig selv krav om etablering af de i planen indeholdte anlæg eller krav om istandsættelse af bygninger, men den sikrer at den fornyelsej der sker inden for området, er i overensstemmelse med den øvrige byfornyelse i kvarteret. Byrådet kan give dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af området, der søges fastholdt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Lokalplanen indeholder i afsnit 6, stk. 6.2 en bestemmelse om, at bebyggelsen ikke må nedrives, ombygges eller ændres u- den tilladelse fra byrådet. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter kommuneplanlovens 33 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning.

11

12

13

14

15 AALBORG KOMMUNE Lokalplan nr for et område beliggende mellem Borgergade, Vesterbro, Korsgade og Vendelbogade. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2, stk. 2.1 nævnte område. 1. Lokalplanens formål Lokalplanen er udarbejdet for at sikre, at der i området kan gennemfåøes en forbearing af bolig- og byqningsmæsige forhold sam friarealer i harmoni med de sanerings- og byfornyelsesaktiviteter, der foretages i det omkringliggende kvarter, at randbebyggelsen langs Vesterbro fortsat anvendes til centerformål, sam at den øvrige randbebyggelse overvejende anvendes til boligformål, og at udvendige bygningsmæssige ændringer sker under hensynta- gen til såvel den oprindelige bygning som det omgivende bygningsmiljø. 2. Lokalplanens område./. 2.1 Lokalplanen afgrænnses som vist på bilag nr. 1 og omfatter følgende ejendomme, matr. nr.e.: 2 c, 2 d, 2 e, 2 k, 2 l, 2 m, 3 d, 3 f, 3 g, 3 h, 3 i, 3 k, 3 p, 3 ø, 3 aa, 3 ab, og 3 ac, Aalborg Bygrunde samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Lokalplanens område opdeles i områderne A og B som vist./. på bilagene nr. 1 og mrådets anvendelse 3.1 Område A mrådet må kun anvendes til boligformå1 efter de nedenfor anførte bestemmelser I randbebyggelsen kan der i eksisterende butikslokaler etableres liberale erhverv og mindre detailhandelsvirksomheder med tilhørende reparationsværksteder og mindre indendørs lager efter Aalborg kommunes tilladelse i hvert enkelt tilfælde Inden for området må ikke opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves erhverv som: værksteds-, fabrikations-, vognmands-, lager- eller oplagsvirksomhed I stueetagen i randbebyggelsen langs Borgergade, Vendelbogade og Korsgade samt i eksisterende fritliggende baghusbebyggelse kan der indrettes fælles anlæg/-rum til brug for områdets beboere.

16 I stueetagen i randbebyggelsen må antal let af selvstændige boliger ikke forøges mråde B mrådet må kun anvendes til bolig- og erhvervsformål. Inden for området må kun indrettes bebyggelse til beboelse og til erhverv som følgende: butikker, restauranter, kontorer, klinikker samt offentligt formål og lignende, som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 3.3 Hele området Inden for området som helhed kan der opføres transformerstationer og lignende mindre tekniske anlæg til lokal, daglig forsyning. 4. Parkeringsforhold 4.1 På ejendommen inden for lokalplanens område må der ikke anlægges eller indrettes parkeringspladser uden Aalborg kommunes særlige tilladelse. 5. Tekniske anlæg 5.1 El-ledninger, TV-kabler og lignende må kun jordkabler inden for området. fremføres som 6. Bebyggelsens ydre fremtræden Til udvendige bygningssider samt tagflader må kun anvendes materialer, som efter Aalborg kommunes skøn harmonerer med den øvrige bebyggelse i området. Opmærksomheden henledes iøvrigt på, at Aalborg kommune efter 44 i kommuneplanloven kan gøre en byggetilladelse afhængig af, at bebyggelsen får en sådan udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde gives en ændret ydre fremtræden uden Aalborg kommunes særlige tilladelse. Bestemmelsen omfatter også vedligeholdelses- og moderniseringsarbejder som f.eks. skalmuring, udskiftning af tagbelægning, vinduer, udvendige dare, tagrender, maling af facade. Størrelse, skrifttyper, farver, og materialer til skilte skal godkendes af Aalborg kommune i hvert enkelt tilfælde. Eventuelle markiser skal udføres i konstruktion, form og farve efter Aalborg kommunes nærmere godkendelse. Der må ikke uden Aalborg kommunes særlige godkendelse fremføres installationsanlæg, TV-kabler m.v. på bebyggelsens facade.

17 7. Ubebyggede arealer 7.1 Der udlægges fælles mrk. C og ejendomme gårdareal for ejendomme henholdsvis mrk. D som vist på bilag nr Det på bilag nr. 2 fælles opholdsareal bilaget. krydsskraverede areal udlægges som med størrelse og form som vist på 8. Betingelse for ibrugtagen af ny bebygg else 8.1 Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg kommunes tilladelse tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg kommunes anvisning. i lov nr. 287 af 26. juni 1975 om kommuneplanlægning, jfr. 6, stk. 1, litra 3, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 343 af 21. juli 1980 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til planstyrelsen. Den under pkt. 2.1 nænte ejendom matr.nr. 3 i Aalborg bygrunde er opdelt i ejerlejlighederne nre. 1-10, som alle er omfattet af lokalplanen. Lokalplanen er i medfør af kommuneplanlovens 30 offentligt bekendtgjort den 8. oktober 1983, fra hvilken dato planen har retsvirkning.

18

19

20

21 I

22

23 I

24

25

26