LOKALPLAN GADE, BOULEVARDEN, CHRISTIANSGADE, RANTZAUSGADE. SANERINGSPLAN NR. 7. AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2.

Transkript

1 I LOKALPLAN STEEN BLICHERS GADE, BOULEVARDEN, CHRISTIANSGADE, RANTZAUSGADE. SANERINGSPLAN NR. 7. AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING MAR 1983

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens område og baggrund Lokalplanens indhold Karakteristik af lokalplanområdet Bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning 1. Kommunens 15-rammer 2. Overordnet planlægning for Aalborg bykerne Lokalplanlægningens forhold til saneringslovgivningen og saneringsplanlægningen Lokalplanens retsvirkninger Side Bilag A Bilag B LOKALPLAN 1. Lokalplanens formål 2. Lokalplanens område 3. 0mrådets anvendelse 4. Sti- og parkeringsforhold 5. Bebyggelsens ydre fremtræden 6. Friarealer 7. Betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse Godkendelsespåtegning Bilag nr. 1 Bilag nr. 2

4

5 Lokalplanens område og baggrund Nærverende lokalplan omfatter et område i Aalborg bykerne. 0mrådet afgrænses af Steen Blichers Gade, Boulevarden, Christiansgade og Rantzausgade, som vist på ovenstående kort. Lokalplanen er udarbejdet for at fastlægge de overordnede rammer for de sanerings- og byfornyelsesarbejder, der planlægges udført i området, således at disse arbejder udføres under størst mulig hensyntagen til såvel lokalplanområdets som de tilstødende kvarterers bygningsmiljø. Herudover er det lokalplanens formål at fastlægge bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Lokalplanens indhold Det er hensigten med lokalplanen at sikre området som et boligdomineret område, dog må der mod Boulevarden indrettes butikker eller liberalt erhverv. I de eksisterende butikslokaler må der indrettes butikker, kontorer, klinikker eller lignende efter kommunens nærmere godkendelse, ligesom der må indrettes fællesrum til brug for områdets beboere. Disse fællesrum må også indrettes i stue- lej igheder eller i eksisterende baghuse.

6 2. Området søges i gadelinien formningen af sikret som sluttet karrébebyggelse med facade som den oprindelige karréform. Højden og udeventuel ny bebyggelse skal afpasses efter de tilstødende ejendomme. Det betyder, at evt. ny bebyggelse højst må opføres i 3 l/2-etage. Den eksisterende randbebyggelse må ikke nedrives, ombygges eller på andre måder forandres udvendig uden kommunens tilladelse. Eventuelle skilte, markiser og lignende skal ligeledes forhåndsgodkendes af kommunen, inden de opsættes. Endelig indeholder lokalplanen en bestemmelse om, at ny bebyggelse eller totalfornyede bygninger skal tilsluttes fjernvarmeforsyningen.

7 3. Karakteristik af lokalplanområdet Karréen har et samlet grundareal på ca m2, hvoraf m2 er bebygget. Det samlede etageareal er på m2, hvilket giver en bebyggelsesprocent på 190. Godt 3/4 af det samlede etageareal anvendes til bolig. Ubebyggede arealer udgør således m2 eller godt en trediedel af det samlede grundareal. Af det ubebyggede areal anvendes hovedparten til opholdsareal. Karréen har således meget dårlige friarealforhold, idet der for hver etagemeter kun er 0,19 mz friareal, hvilket kun er halvt Så meget som det ønskelige. Der er 133 boliger i karréen, hvoraf knap halvdelen er 1-2 værelses lejligheder. Den gennemsnitlige boligstørrelse er på 63 m2. I februar 1982 boede der 190 personer i karréen, hvoraf en fjerdedel er pensionister over 67 år. Bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplanområdets ejendomme er så godt som alle tidstypiske for den periode, de er opført i. Uanset en vis forskel i alder fremstår karrébebyggelsen harmonisk og med en række spændende bygningsdetaljer. Bebyggelsen har dog i lighed med de øvrige byområder ikke undgået at få nye uheldigt udformede vinduer m.v. Af hensyn til helheden anses det for vigtigt, at enhver ændring af bebyggelsens ydre og nybyggeri i hvert enkelt tilfælde vurderes på baggrund af såvel den enkelte bygnings udformning som dens betydning for det samlede bygningsmiljø. Som udgangspunkt for byggesagsbehandlingen i forbindelse med ændringer af facader eller nybyggeri skal følgende fællestræk ved den eksisterende bebyggelse følges op: Facaderne er korte, længden overskrider sjældent to gange højden, og bygningsdybden er ca m. Taget er udført som et ligebenet sadeltag med tegl eller skifer og en hældning på Ydervægge opfattes som en konstruktiv enhed fra fortov til tag. Facaden er blank mur eller puds og har både en lodret og en vandret inddeling. Lodret f.eks. ved hjørnekvadre, pilastre, karnapper og sammenfald i vinduesmodul gennem flere etager. Vandret f.eks. ved pudset stueetage med kvaderfugning, gesimsbånd m.v. Facaden er uden tilbagerykning fra gadelinien.

8 4. Vinduer er fortrinsvis i højformat og fremtræder som huller i mur og ikke som sammenhængende vinduesbånd. Markiser udføres som 1øse og let sammenklappelige rammer, fortrinsvis i samme bredde som det vindue, der skal afskærmes. Skiltning og belysning indgår naturligt i husets udformning. Herudover kan der være en række andre mere specielle bygningsdele og bygningsdetaljer, som ønskes bevaret og forbedret, f.eks. kan nævnes karakteristiske hjørnespir, altaner, skorstene, sprosseinddelte vinduer, dørpartier, portpartier, overfladebehandling m.v. Vedrørende tradition, vedligeholdelse og forbedring henvises til Vinduer, Fredningsstyrelsen 1977 samt Byhuset, byggeskik i købstaden, Gyldendal Lokalplanens sammenhæng med anden planlægninq 1. Kommunens 15-rammer. Kommunen og planstyrelsen har indgået en aftale om rammer for de nærmeste års byudvikling i kommunen. Heri indgår nogle midlertidige bestemmelser for indholdet af de lokalplanen, som udarbejdes inden for disse rammer, som kaldes 15- rammer efter den paragraf i kommuneplanloven, hvori de omtales. Aalborg bykerne er imidlertid ikke omfattet af 15-rammerne, og det betyder, at lokalplanen skal godkendes af planstyrelsen. På baggrund af planlægningen i Aalborg bykerne forventes det, at planstyrelsen godkender lokalplanen, selv om denne fastsætter større bebyggelsesprocent og bygningshøjde end almindeligt gældende. 2. Overordnet planlægning for Aalborg bykerne. I På byrådsmødet i juni 1980 godkendte byrådet i princippet et forslag til en overordnet arealanvendelses- og trafikplan for Aalborg bykerne. I forslaget er der tilstræbt overensstemmelse mellem arealanvendelse og trafik, således at unødvendig trafik i bykernen undgås. Arealanvendelse Det væsentligste indhold i forslaget til den overordnede a- realanvendelsesplan er, at boligområdernes geografiske udstrækning er fastholdt, at der ikke er foretaget en geografisk udvidelse af byker- nens centerområder,

9 5. at der ikke er foretaget en udvidelse af arealer for beholdt fremstillingsvirksomhed, idet center- og bolig funktioner prioriteres højest, og at bykernens rekreative arealer udvides. Trafik Det væsentligste indhold i forslaget til trafikplanen er, at at at at at at gennemkørsel i bykernen af individual biltrafik forhindres, bilister med ærinde i bykernen uændret får nem adgang, der skabes bedre omstigningsmuligheder, dels mellem bybusserne indbyrdes, dels mellem bybusser og rutebiler, der etableres et fintmasket sammenhængende stisystem i bykernen, der sikres parkeringsmulighed for alle med kortvarige æ- rinder i bykernen, og parkeringspladserne i større udstrækning end nu koncentreres langs randgaderne../. På bilag A til redegørelsen er vist den overordnede arealanvendelsesplan, hvor det ses, at ejendomme mod Boulevarden er udlagt til detailhandel og andre centerformål, mens resten af karréen er udlagt til boligformål../. På bilag B til redegørelsen er vist trafikplanen. Det ses, at Boulevarden klassificeres som fordelingsvej med cykelsti, og at de øvrige gader omkring karréen i bykerneplanen er forudsat udformet som stillegader. Lokalplanens forhold til saneringslovgivningen og saneringsplanlægningen Sideløbende med lokalplanlægningen forventes der, med udgangspunkt i saneringslovgivningen, igangsat en saneringsplanlægning for lokalplanområdet (saneringsplan nr. 7). For bl.a. at fastlægge en lokal standard i forbindelse med saneringsselskabets virksomhed inden for de rammer, som lovgivningen tillader, har Aalborg kommune i magistratens 2. afdeling nedsat en styregruppe. Bestemmelserne i dette lokalplanforslag er rammen for den fremtidige sanering og fornyelse. Saneringsplanen skal iøvrigt godkendes såvel i byrådet som i boligministeriet. Det egentlige formål med saneringsplanlægningen er primært at gennemføre forbedringen af de boligmæssige forhold. Det kan dreje sig om forbedring af de sanitære forhold ved etablering af bademulighed og toilet i tilknytning til boligen,

10 6. såfremt dette ikke forefindes. Det kan også dreje sig om udvendig istandsættelse af ejendommen, brandsikring, isolering, etablering af fjernvarmeinstallationer m m. Herudover kan der blive tale om nedrivning af bebyggelsen, enten fordi bebyggelsen er for dårlig til, at istandsættelse kan betale sig, eller fordi der ønskes etableret anvendelige opholdsog friarealer. De ryddede arealer kan beplantes, og der kan sås græs, lægges fliser, etableres belysning m.m. Saneringslovgivningen giver ligeledes mulighed for at sikre udlæg af arealer fælles for beboerne i lokalplanområdet samt etablere et ejerlaug og påbyde det at forestå den fremtidige drift og vedligeholdelse af de udlagte fællesarealer. Lokalplanens retsvirkninger En lokalplan fastlægger et områdes fremtidige anvendelse og udformning, men den bestemmer ikke, hvornår planen skal realiseres og hvordan. Efter byrådets og planstyrelsens vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge kommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller ændre anvendelse i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil, idet en lokalplan ikke kan pålægge en grundejer handlepligt. Lokalplanen medfører altså ikke i sig selv krav om etablering af de i planen indeholdte anlæg eller krav om istandsættelse af bygninger, men den sikrer at den fornyelse, der sker inden for området, er i overensstemmelse med den øvrige byfornyelse i kvarteret. Byrådet kan give dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af området, der søges fastholdt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Lokalplanen indeholder i afsnit 5, stk. 5.3 en bestemmelse om, at bebyggelsen ikke må nedrives, ombygges eller ændres uden tilladelse fra byrådet. Hvis tilladelse til nedrivning nægtes, kan ejeren efter kommuneplanlovens 33 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning.

11 OVERORDNET AREAIANVENDELSESPWN OFF. FORMAL OVERVEJ: BOLIGER } BOL,GFORMAL < OFF. FORMAL OVERVEJ. DETAILHANDEL ~ENTERFoRMAL; ANDRECENTERFORMAL 1 lndustr1/handv/erkogengroshandel ; GRONNEOMRADER OFF. P-PLADSER BILAG A TIL REDEGORELSE

12 lljtskitse TIL TRAFIKNET..\,....,,...?!.,...1 \. \ PRIMJERGADE I ~; FOR DE LINGSGADE (MED ENSRETNING) OVERORDNET SERVICEGADE [MED ENSRETNING) STILLEGADE LEG E- OG OPHOLDSGADE BUSNET MED STOPPESTED CYKEL. OG KNALLERTRUTE TRAFIK ZONEGRENSE I ~ I! I \ BIIAG B TIL REDEGORELSE

13 1 AALBORG KOMMUNE Lokalplan nr for et område beliggende mellem Steen Blichers Gade, Boulevarden, Christiansgade og Rantzausgade. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2, stk. 2.1 nævnte område. 1. Lokalplanens formå1 Lokalplanen er udarbejdet for at at at at at sikre, der i området kan gennemføres en forbedring af bolig- og bygningsmæssige forhold samt af friarealer, randbebyggelsen langs Boulevarden fortsat anvendes til centerformål, mens den øvrige del af området overvejende anvendes til boligformål, der kan etableres enkelte erhvervsvirksomheder i de eksisterende baggårdsbygninger, og udvendige bygningsmæssige ændringer sker under hensyntagen til såvel den oprindelige bygning som det omgivende bygningsmiljø. 2. Lokalplanens område./. 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på bilag nr. 1 og omfatter følgende ejendomme, matr. nr.e.: 503 aq 503 ar (ejerlejlighederne 1-3), 503 as (ejerlejlighederne 1-9), 503 ax, 503 ay, 503 ba, 503 bb (ejerlejlighederne 1-18), 503 bc, 503 bd, 503 be, 503 bg, 503 bh, 503 bk, 503 bl, 503 bm, 503 bn, 503 bq (ejerlejlighederne 1-4), 503 br, 503 bs, 503 co, Aalborg Bygrunde samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Lokalplanens område opdeles./. på bilagene nr. 1 og 2. i områderne A og B som vist 3. 0mrådets anvendelse 3.1 Område A mrådet må kun anvendes til boligformål efter de neden for anførte bestemmelser I randbebyggelsen kan der i eksisterende butikslokaler etableres liberale erhverv og mindre detailhandelsvirksomheder med tilhørende reparationsværksteder og mindre indendørs lager efter Aalborg kommunes tilladelse i hvert enkelt tilfælde Aalborg kommune kan tillade, at der inden for området drives sådanne virksomheder, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder under forudsætning af,

14 at at at at virksomheden efter kommunens skøn drives på en sådan måde, at områdets karakter af beboelsesområde ikke forandres, virksomheden ikke medfører ulemper for de omkringboende, virksomheden ikke fordrer tung og virksomheden ikke medfører krav dendørs oplagsplads. fra- og tilkørsel, om parkering og u I stueetaqen i randbebyggelsen samt i eksisterende baggårdsbygninger kan der indrettes fælles anlæg/-rum til brug for områdets beboere. Område B Området må kun anvendes til bolig- og erhvervsformå1. Inden for området må kun indrettes bebyggelse til beboelse og til erhverv som følgende: butikker, restauranter, kontorer, klinikker samt offentligt formål og lignende, som efter byrådets skøn naturligt borer til i området. Hele området Inden for området kan der opføres transformerstationer og lignende mindre tekniske anlæg til lokal daglig forsyning. 4. Sti- og parkeringsforhold På ejendomme inden for lokalplanens område må der ikke anlægges eller indrettes parkeringspladser, uden Aalborg kommunes godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Stien a-b mellem Steen Blichers Gade og det fælles friareal udlægges i en bredde af 3 m. Stien må overbygges, såfremt der sikres en frihøjde på 2,4 m. Til stien a-b må der kun være adgang for gående færdsel. 5. Bebyggelsens ydre fremtræden Ved ny bebyggelse skal facadeopdelingen aftegne de på bilag nr. 2 viste naboskel. Tage skal udføres som ligebenet sadeltage med tegl eller skifer eller et af Aalborg kommune godkendt materiale og en hældning på Ydervægge skal opfattes som en fortov til tag. konstruktiv enhed fra Vinduer skal være i højformat og fremtræde som huller i mur og ikke som sammenhængende vinduesbånd.

15 Til udvendige bygningssider samt tagflader må kun anvendes materialer, som efter Aalborg kommunes skøn harmoniserer med den øvrige bebyggelse i området. Opmærksomheden henledes iøvrigt på, at Aalborg kommune efter 44 i kommuneplanloven kan gøre en byggetilladelse afhængig af, at bebyggelsen får en sådan udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. 5.3 Bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde gives en ændret ydre fremtræden uden Aalborg kommunes særlige tilladelse. Bestemmelsen omfatter også vedligeholdelses- og moderniseringsarbejder som f.eks. skalmuring, udskiftning af tagbelægning, vinduer~ udvendige døre, maling af facade. 5.4 Skiltning og reklamering må kun finde sted med Aalborg kommunes tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 5.5 Eventuelle markiser skal udføres i konstruktion, form og farve efter Aalborg kommunes nærmere godkendelse. 5.6 Der må ikke uden Aalborg kommunes særlige godkendelse, fremføres installationsanlæg, TV-kabler m.v. på bebyggelsens facade. 6. Friarealer 6.1 Det på bilag nr. 2 i princippet angivne opholdsareal udlægges som fælles friareal for bebyggelsen. 6.2 De på bilag 2 viste træer må ikke fjernes eller beskares uden Aalborg kommunes tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 7. Betingelse for ibruqtagen af ny bebygg else 7.1 Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg kommunes tilladelse tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg kommunes anvisning. 9. kt. j. nr. P 432/14/ Foranstående lokalplan godkendes i medfør af 28, stk. 3, i lov nr. 287 af 26. juni 1975 om kommuneplanlægning, jfr. 6, stk. 1, litra 3, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 343 af 21. juli 1980 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til planstyrelsen.

16 4. JS/mg Lokalplanen er i medfør af kommuneplanlovens 30 offentligt bekendtgjort den 12. oktober 1983, fra hvilken dato planen har retsvirkning Aalborg kommune, INDFØRT I DAGBOGEN FOR AALBORG BY- OG HERREDSRET B LYST.

17 Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Tlf Påtegning på Lokalplan Steen Blichers Gade, Boulevarden, Christiansgade, Rantzausgade, tinglyst Lokalplan er ophævet for det område, der er omfattet af lokalplan , Boulevarden, Aalborg Midtby, offentligt bekendtgjort Lokalplanen begæres herved aflyst af tingbogen for følgende matrikelnumre: Aalborg Bygrunde: 503 aq, 503 ar ejerlejlighed 1-3, 503 bh, 503 bl. Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, den 13. maj 2005

18

19 m ]2US 502bc 502ba ) i 503at 3498 I& 4 Y8~ 498q 41 98s 4 7,, CAL. 50.% gal \ \ / - / 503CX / i. / / /! I! / / /,, -- /... \ U Ii <E dc e~50km v.--.., 7 503~l H *L UI Smdz SIGNATUR: l.....* LOKALPLANGRIENSE ---- OMRiiDEGR/ENSE LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE PLANL~GNINGSSEKRETARIATET M/iL 1:1000 DATO BILAG NR. I

20

21 ----- SIGNATUR : l o... LOKALPLANGRIENSE --- OMR~DEGRENSE Zzzl FORHUSBEBYGGELSE ~ FELLES FRIAREAL LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE PLANLIEGNINGSSEKRETARIATET M~L 1 :1000 DATO BILAG NR.2

22