Dagsorden: FU møde Solbjerg Fællesråd. Dagsorden forretningsudvalgsmøde. Forretningsudvalgsmøde. Dato: , kl

Transkript

1 Dagsorden: FU møde Emne: Forretningsudvalgsmøde Dato: , kl Sted: Fritidscentret, Solbjerg Hovedgade Forretningsudvalg: Beboerhuset: - Brian Jonassen Jens Sejr Jensen Henning Bramsen Helle Jensen Lene Staub Jensen Benno Nagbøl Karsten Stær Solbjerg Fællesråd Forretningsudvalg c/o Brian Jonassen Hasselvangen Solbjerg Aftenskolen: - Afbud: - Referent: Cvr-nr Reg. nr Konto nr Dagsorden forretningsudvalgsmøde 1. Godkendelse af mødereferat af E-post: brianjonassen@gmail.com Hjemmeside: 2. Orientering Solbjerg Aftenskole - Møde med FOF Aarhus - Revision onsdag d Orientering Solbjerg Fritidscenter - Revision onsdag d Orientering Solbjerg NU og Hjemmesiden - Adgang til kontrolpanel, hjemmeside 5. Gensidig orientering siden sidst - Infomøde for Solbjergborgere d (Bilag 1.X) Opsamling + deadline Lokalsamfundsbeskrivelse (Materiale foreligger på - Orienteringsmøde for bidragsydere Kommuneplan 2017 Centralværkstedet d (Bilag 2.0) Tilmeldingsfrist d

2 Solbjerg Fællesråd Forretningsudvalg - Fællesrådsseminar 2. marts 2017 (Bilag 3.0) Samarbejdsaftale Fællesråd/Kommune oplæg - Tryghedsnetværk d (Bilag 4.0) Østjyllands politi og Aarhus Kommune - Børn og Unge, Oddervej I henhold til Årshjul - Ny dato, 5. april En god start i lokalomrdet d. 30. januar 2017 (Bilag 5.0) Opsamling på workshop - Stiplan Solbjerg (Bilag 6.0) Center for Byudvikling og mobilitet - Fællesskab uden grænser (FUG) version Hold rent dag 1. april 2017 (Lene) - Stade 7. Katalog Solbjergs Mangfoldighed - Stade 8. Repræsentantskabsmøde 1. maj Opgavefordeling i henhold til Årshjul - Valg/genopstille - Forslag fra Fællesrådet 9. Linjeføring Hovedgård Hasselager (Karsten) 10. Evt. Med venlig hilsen Brian Jonassen Referent: Side 2 af 2

3 Brian Jonassen Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser kvittering 1 meddelelse Niels Peter Mohr <npm@aarhus.dk> 15. marts 2017 kl Til: "bedermallingajstrup@gmail.com" <bedermallingajstrup@gmail.com>, "blf@gefiber.dk" <blf@gefiber.dk>, "info@baaf.dk" <info@baaf.dk>, "christiansbjergfaellesraad@gmail.com" <christiansbjergfaellesraad@gmail.com>, "thkruse4@gmail.com" <thkruse4@gmail.com>, "molleparkforening@gmail.com" <molleparkforening@gmail.com>, "soho@stofanet.dk" <soho@stofanet.dk>, "hhmh65@hotmail.com" <hhmh65@hotmail.com>, "post@harlevfr.dk" <post@harlevfr.dk>, "klausbendixen@hotmail.com" <klausbendixen@hotmail.com>, "bestyrelse@hjortshoj.dk" <bestyrelse@hjortshoj.dk>, "cani@stofanet.dk" <cani@stofanet.dk>, "formand@kolthasselager.dk" <formand@kolthasselager.dk>, "laursen.birte@gmail.com" <laursen.birte@gmail.com>, "fl.l@tdcadsl.dk" <fl.l@tdcadsl.dk>, "maarsletfu@gmail.com" <maarsletfu@gmail.com>, "susanne@mausmann.dk" <susanne@mausmann.dk>, "info@ibjensen.dk" <info@ibjensen.dk>, "she@danskeadvokater.dk" <she@danskeadvokater.dk>, "brianjonassen@gmail.com" <brianjonassen@gmail.com>, "jakob@fna.dk" <jakob@fna.dk>, "gertaars@stofanet.dk" <gertaars@stofanet.dk>, "kebyrialsen@stofanet.dk" <kebyrialsen@stofanet.dk>, "garsl@au.dk" <garsl@au.dk>, "fr@tranbjerg.dk" <fr@tranbjerg.dk>, "edeling@webspeed.dk" <edeling@webspeed.dk>, "raben beck@privat.dk" <raben beck@privat.dk>, "vibbeoglars@mail.dk" <vibbeoglars@mail.dk>, "poulbschou@gmail.com" <poulbschou@gmail.com> Cc: Lone Dannerby Paulsen <ldp@aarhus.dk>, Lisbeth Ingerslev <lii@aarhus.dk> Kære fællesråd! Tak for de fremsendte lokalsamfundsbeskrivelser. Det bliver spændende, hvordan vi I dialogen mellem fællesråd, borgere, erhverv og kommune i fremtiden kan bruge dem. Om en uge sendes indstillingen om offentlig fremlæggelse af forslag til Kommuneplan 2017 til byrådsbehandling den 5. april. Fredag den 24. bliver indstillingen med bilag tilgængelige via kommunens hjemmeside. Se under dagsordenen til Magistratens møde den 27. marts. Jeres lokalsamfundsbeskrivelser er vedlagt som bilag 9. Bilag 8 er en redegørelse om samarbejdet med Mårslet, Tranbjerg og Lystrup, vores fælles drøftelser på mødet den 29. november og en tabel med de kommunale lokalsamfundsbeskrivelser. I vedlagte wordfil er markeret med gult de fællesråd, som har indsendt lokalsamfundsbeskrivelser jeg håber den er korrekt. Er der fejl, eller er der fællesråd der ikke har indsendt lokalsamfundsbeskrivelser, kan det nås endnu. Jeg hører gerne fra jer. Mandag morgen holder vi sidste møde med borgmesteren og rådmanden, derefter pakker vi indstillingen og de tilhørende flere tusind sider bilag. Så indtil mandag kl , kan det stadig nås. Vi glæder os i første omgang til byrådsbehandlingen og debatten. Venlig hilsen Niels Peter Mohr Kommuneplanchef D M E npm@aarhus.dk

4 TEKNIK OG MILJØ Kommuneplanafdelingen, Ledelsessekretariatet Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C T post@aarhus.dk Indsendte lokalsamfundsbeskrivelser er markeret med gult marts 2017.docx 18K

5 Indsendte lokalsamfundsbeskrivelser er markeret med gult Modtager af post Adresse Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Bak Kirkebakken Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro Brabrand-Årslev Fællesråd Holger Lyngklip Strøm Hoffmannsvej Brabrand info@baaf.dk Christiansbjerg Fællesråd Heidi Printzen Christensen Brendstrupvej Aarhus N christiansbjergfaellesraad@gmail.com Midtbyens fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørre Stenbro Thomas Kruse Sjællandsgade 19 thkruse4@gmail.com Fællesrådet for Møllepark- Vestergadekvarteret Poul Møller Andersen Blegdammen 7, st Aarhus C molleparkforening@gmail.com Fællesrådet for Møllevang- Fuglebk.-Frydenlund- Charlottenhøj Søren Høgsberg Legepladsen P. Fabers Vej Aarhus V soho@stofanet.dk

6 Gellerup Fællesråd Helle Hansen Gudrunsvej 76, 7. th Brabrand Harlev Fællesråd Arne Nielsen Nyvangsvej Harlev post@harlevfr.dk Hasle Fællesråd Klaus Bendixen Herredsvej Aarhus klausbendixen@hotmail.com Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen Hastruptoften Hjortshøj bestyrelse@hjortshoj.dk Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd Carl Nielsen Holme Parkvej Højbjerg cani@stofanet.dk Kolt-Hasselager Fællesråd Klaus Jachobsen Hasselbakken Hasselager formand@kolthasselager.dk Lisbjerg-Skejby-Terp- Kasted Fællesråd Birte Laursen Bymandsvej 36, Lisbjerg 8200 Aarhus N laursen.birte@gmail.com

7 Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd Flemming Larsen Brombærhaven Lystrup Mårslet Fællesråd Margrethe Bogner Hørret Byvej Mårslet Ormslev og Omegns Borgerforening Susanne Muusmann Lassen Ormslevvej Viby J susanne@mausmann.dk Sabro-Fårup Fællesråd Ib Jensen Eshøjvej Sabro info@ibjensen.dk Skødstrup Fællesråd Steen Hermansen Hjelmagervænget Skødstrup she@danskeadvokater.dk Solbjerg Fællesråd Brian Jonassen Hasselvangen Solbjerg brianjonassen@gmail.com Jakob Søhøjparken 50 Spørring Borgerforening Dahlstrøm Jensen 8380 Trige jakob@fna.dk Jarlsminde 32 Stavtrup Lokalråd Gert Aarslev Stautrup 8260 Viby J gertaars@stofanet.dk

8 Tilst, True og Skjoldhøj Fællesråd Knud Erik Byrialsen Tilst Bibliotek 8381 Tilst Todbjerg-Hårup-Mejlby Fællesråd Søren Lundgaard Laursen Bøggilsvej 17 Todbjerg 8530 Hjortshøj Tranbjerg Fællesråd Jørgen Halle Østerbyvej fr@tranbjerg.dk Trige-Ølsted Fællesråd Steen Edeling Bærmosevej Trige edeling@webspeed.dk Vejlby-Risskov Fællesråd Johannes Raben-Beck Enemærket Risskov raben-beck@privat.dk Viby Fællesråd Lars Nikolajsen Lykkesholms Allé Viby J vibbeoglars@mail.dk Åbyhøj Fællesråd Poul B. Schou Harald Kiddesvej Åbyhøj poulbschou@gmail.com

9 [HELHEDSPLAN LOKALSAMFUND 33 - SOLBJERG] Lokalsamfundsbeskrivelse til Kommuneplan 2017 Aarhus Kommune gældende for Lokalsamfund 33 Solbjerg. Indeholdende lokalsamfundsbydelene Solbjerg og Astrup og de tilhørende lokalsamfunds landsbyer, Ask, Fastrup, Hvilsted, Onsted, Ravnholt, Tiset, Tulstrup, Kildegårdsvej og Ravnholt Skov Rev

10 1 INDHOLD FORORD 02 INDLEDNING 03 BAGGRUND 03 LOKALSAMFUNDSBESKRIVELSEN KORT FORTALT 03 HELHEDSPLAN LOKALSAMFUND 33 SOLBJERG 03 BY- OG LANDSKABSANALYSE 04 SOLBJERG FØR OG NU 04 LANDSKABET 05 BYEN 06 VEJE 07 STIER OG TILGÆNGELIGHED 08 STRATEGISK HELHEDSPLAN OG INDSATSER 09 # 1 Byudviklingsområder 10 # 2 Byrumsgenerator som samlingssted 11 # 3 Sammenhæng mellem Sø-By-Skov 12 # 4 Skoven som grøn infrastruktur 13 PROCESSEN 14

11 Igennem arbejdet med at kortlægge Solbjergs DNA, identiteten, styrken i lokalsamfundet, det bevaringsværdige skal lyde en særlig tak til Solbjerg og Omegns lokalhistoriske arkiv. Én ting er at udarbejde helhedsplaner og kigge fremad med ønsker til fremtidens udvikling. Noget andet er at se bagud og belyse, hvilke faktorer der har haft indvirkning på det lokalsamfund vi har i dag områdets identitet og tilblivelse. Solbjerg og Omegns lokalhistoriske arkiv blev dannet tilbage i 1966 på initiativ fra Gerda Reppke og Th. Schulz og har gennem tiden blandt andet udgivet Solbjergbøgerne Fire sogne omkring Solbjerg der gennem fire bind (1/1979, 2/1981, 3/1992 og 4/ 1999) og samlet over 900 sider og 130 artikler beskriver lokalhistorien i fortællinger om skoler, kirker, købmænd, herregårde, vejtrafik, møller, biblioteker, idræt, folkeliv, betydende foreninger og mange enkeltpersoner, bl.a. lærere, præster, emigranter og markante erhvervsfolk. 2 FORORD

12 3 INDLEDNING BAGGRUND I 2017 udarbejder Aarhus Kommune på baggrund af Planstrategi 2015 en kommuneplan. Kommuneplanen indeholder de kommunale lokalsamfundsbeskrivelser opdelt i overskrifterne, Trafikstruktur, Den grønne struktur, Centerstruktur og Skolestruktur. Tanken er at lade Kommuneplan 2017 med Aarhus Kommune som afsender suppleres med fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser samlet i et særskilt hæfte. Hæftet bliver i sagens natur ikke en del af den officielle kommuneplan, som byrådet er afsender på, men hæftet kommer til at ligge sammen med kommuneplanen som udtryk for, hvordan fællesrådene spejler deres tanker om fremtidens lokalsamfund i de værdier og retninger for byudvikling, som byrådet har udstukket i planstrategien. Hæftet for Lokalsamfund 33 Solbjerg kan lokalt skabe mødested for den videre dialog og i samarbejde med byens borgere, foreninger og institutioner danne ramme for en helhedsplan for Solbjerg. LOKALSAMFUNDSBESKRIVELSEN KORT FORTALT Lokalsamfundsbeskrivelsen til Kommuneplan 2017 Aarhus Kommune er gældende for Lokalsamfund 33 Solbjerg, som indeholder lokalsamfundsbydelene Solbjerg og Astrup og de tilhørende landsbyer, Ask, Fastrup, Hvilsted, Onsted, Ravnholt, Tiset, Tulstrup, Kildegårdsvej og Ravnholt Skov. HELHEDSPLAN LOKALSAMFUND 33 - SOLBJERG Formålet med lokalsamfundsbeskrivelsen er fra Solbjerg Fællesråds side, at få belyst og beskrevet de kvaliteter der er i lokalområdet Solbjerg og ikke mindst få belyst de ting der kan arbejdes med at forbedre. Sætte fokus på tilgængeligheden mellem lokalsamfundsbydelen Solbjerg og de omkringliggende landsbyer og tilgængeligheden til områdets natur. Formålet er at strukturere visionerne for udviklingen og skabe sammenhæng mellem de enkelte områder og dermed skabe fundamentet for en bæredygtig byudvikling. Lokalsamfund 33 - Solbjerg

13 Da Aarhus-Horsens landevej i 1870 blev flyttet uden om det vi i dag benævner Gl. Solbjerg flyttede den daværende kroejer Hans Madsen sin kro ved søen i Tiset sogn til vejkrydset Solbjerg Hovedgade og Østergårdsvej i Astrup sogn og opkaldte denne Ny Solbjerg Kro. Grundlaget for bysamfundet der voksede op omkring kroen og som vi nu kender som Ny Solbjerg (1871) eller i dag blot Solbjerg. Næste skelsættende indvirkning på Solbjergs udvikling kom i 1963, hvor Solbjerg Kommune blev dannet ved sammenlægning af Tiset og Astrup-Tulstrup-Hvilsted med planer om en fælles centralskole, Solbjergskolens grundlæggelse i Solbjerg Kommune bestod indtil 1970, hvorefter den blev indlemmet i Aarhus Kommune. 4 BY- OG LANDSKABSANALYSE SOLBJERG FØR OG NU I dag udgør lokalsamfundet Solbjerg i alt indbyggere ( ) og med den igangværende udbygning ved Møddebro Parkvej vest for Solbjerg er lokalsamfundsbydelene Solbjerg og Astrup fuldt ud sammenbygget. Ny Solbjerg grundlagt 1871 Solbjerg 2016

14 5 LANDSKABET Skoven Fra Gl. Solbjerg i vest og nord om Solbjerg til landsbyerne Tiset og Ravnholt er landskabet gennemskåret af rammeområder udlagt som grønne kiler. I alt har Naturstyrelsen planer om at rejse 315 ha skov i samarbejde med Aarhus Vand, for at sikre værdifulde drikkevandsboringer i området. De første arealer blev beplantet tilbage i 2002 og danner i dag ramme om blandt andet hundeskov. Skovrejsningen udgør i Solbjerg dags dato cirka 130 ha ud af de planlagte 315ha. Astrup mose Ligger i det bevaringsværdige landskab syd for Solbjerg, hvor landskabet strækker sig øst-vest og terrænet hæver sig meter syd og nord for området. Astrup Mose er betegnet som potentielt værdifuldt kulturmiljø. Aarhus Å starter sit tilløb fra området, der ligger meter over havets overflade. Området har gennem tiden været anvendt som tørvemose helt frem til 2. verdenskrig. Solbjerg Sø Strækker sig vest for Solbjerg til Stilling med et overfladeareal på ca. 370ha. I 1936 blev søen sænket 1,5 meter til den nuværende kote 50. Søen har ved Solbjerg tilløb fra Løjenkær og Møddebro bæk. Det vand, der løber ud af søen, løber igennem Aarhus Å via Årslev- og Brabrand Sø til Aarhus bugten. Søen indgår sammen med Pilbrodalen mod syd i en større fredning.

15 Erhvervsområde Fællesskabets institutioner Området består af Solbjerg Halmværk og to mindre Skolen, idrætshal, svømmehal, folkebibliotek, børneinstitutioner, lokalcenter udgør alle væsentlige kontordomiciler. Området er ikke fuldt udbygget. Institutioner med potentiale for at understøtte de lokale fællesskaber og aktiviteter i byen. 6 BYEN Solbjerg By har gennem tiden primært udviklet sig ved udstykning af boligområder vest for den oprindelige hovedgade anlagt tilbage i Solbjerg Hovedgade Primært udlagt som blandet boligområde, hvor husene fremstår med små forhaver eller trukket ud til fortovskanten. Enkelte allétræer og lave buske fremstår i gadebilledet. I starten af 1900 tallet var Hovedgaden præget af mindre erhverv som købmand, bager, læge og lignende. I dag står den tilbage som beboelse ikke mindst forsaget af omfartsvejens anlæggelse mellem Aarhus og Horsens vest for hovedgaden i 1977, nuværende rute 433 Centerområde Nord: Tidligere erhvervsområde omdannet til centerområde, udelukkende dagligvarehandel. Syd: Dagligvarehandel mod øst og tidligere stålvarefabrik omdannet i midten af 90érne til mindre lejemål for servicefag i den vestlige del.

16 7 VEJE Vest for Solbjerg gennemskæres byen fra det øvrige landskab af den trafikale korridor Gammel Horsensvej. Parallel med denne løber Solbjerg Hovedgade, der mødes af de tre veje fra øst, Solbjerg Hedevej, Kærgårdsvej og Østergårdsvej og fra vest Fastrupvej. Ankomst til Byen De tre primære ankomstområder til byen er fra vest ad Østergårdsvej. Fra nord ad Solbjerg Hovedgade og syd ligeledes fra Solbjerg Hovedgade ved skæring med Fastrupvej. Busvej Forbinder Kærgårdsvej og Egevangen til Solbjerg Hedevej. Solbjerg Hedevej Er i dag eneste vej til og fra det lukkede boligområde, der dækker Solbjerg Hedevej, Hasselvangen, Hyldevangen, Pilevangen, Egevangen, Birkevangen og Møddebro Parkvej. Forbindelsen fra disse boligområder og videre øst for Solbjerg By foregår primært via Elleskovvej, Kærgårdsvej og videre ud af byen ad Østergårdsvej. Der er som en del af boligudvidelsen ved Møddebro Parkvej planlagt en forlængelse af Solbjerg Hedevej til Østergårdsvej. Kærgårdsvej Kærgårdsvej er den naturlige forbindelse for gennemkørsel fra øst til nord ud af Solbjerg. Samtidig er skole, hal og institutioner langs denne vej og dertil eneste udkørselsmulighed for det lukkede område ved Kærgårdsparken.

17 Overordnet prioriteres cykelstier og dermed sikring af de bløde trafikanter i Aarhus Kommune ud fra Cykelhandlingsplanen. Lokalt omkring skolerne er stier og overgange belyst i Skolevejsanalyser. Med udgangen af 2017 forventes et stort skridt taget i forhold til at sikre en bedre tilgængelighed fra Landsbyerne Ask og Tulstrup, når cykelsti mellem Solbjerg og Malling indvies. Udfordringerne er stadig mod syd, med tilgængeligheden fra Onsted og Hvilsted, hvor ikke mindst strækningen fra Trolddalsvej til Solbjerg bør sikres for de bløde trafikanter. Mod nord ender cykelstien ud af Solbjerg, hvor Gammel Horsensvej bliver til Landevejen. Vejstrækningen, hvor de bløde trafikanter ledes ud på, er samtidig hængsel for motorvejstilkørsel i Hasselager, hvorved trafikintensitet og fart er høj. Strækningen har et særligt fokus i forhold til sammenhæng med Landsbyerne Tiset, Ravnholt og Kildegårdsvej, men også i forhold til adgang til Tranbjerg Station og letbanens muligheder. 8 STIER OG TILGÆNGELIGHED I Solbjerg Skov er der udlagt stier og der forefindes outdoor fitness. Området har begrænset adgang, da erhvervsområde adskiller Skov og By. Solbjerg Sø er et aktiv for ikke mindst Solbjerg Søsport. Adgangen til søen er langs stier i det sydøstlige hjørne. Området har begrænset adgang, da Gammel Horsensvej adskiller Sø og By. Igennem boligområder ældre som nye i Solbjerg er der et godt net af stier, der forbinder boligområder og fællesskabets institutioner skole og hal.

18 Solbjerg bør dyrke de store bynære landskabstræk Søen og Skoven for at udnytte de rekreative og brandingmæssige potentialer, der ligger heri. De to områder rummer kapacitet for at organisere nuværende og fremtidige bynære natur- og rekreative områder. Således foreslås, at I Solbjerg bør der værnes om de eksisterende kvaliteter og byliv og skabes sammenhænge til natur- og kommende byudviklingsområder. Solbjergs identitet bør bevares gennem de grønne kiler i landskabet, der sikrer mod at bymæssig bebyggelse vokser sammen byerne imellem. 9 STRATEGISK HELHEDSPLAN OG INDSATSER - nye relevante aktiviteter og attraktioner tænkes ind i mindst én af disse landskabelige rammer. - naturen trækkes ind i nye udviklingsområder som grønne og blå elementer i byrummet. # 1 Byudviklingsområder # 2 Byrumsgenerator som samlingssted # 3 Sammenhæng mellem Sø-By-Skov # 4 Skoven som grøn infrastruktur

19 Hasselvangen Området udlagt som storparcel, men endnu ikke udbygget. 10 BYUDVIKLINGSOMRÅDER Solbjerg Byport Omforandring af tidligere erhvervsområde ved indkørsel til Solbjerg. Ca m2. Solbjerg Have Solbjerg Have, der i starten af 1900 tallet var et populært udflugtssted, har gennem mange år været privat område. Gennem partnerskab med bygherre, vil området igen kunne blive byrum for byens borgere. Plan foreligger med 4 punkthuse med i alt 48 lejemål. Hyldevangen Området forventes udbygget fra medio Plan foreligger med i alt 41 lejemål i form af halvanden plans huse. Solbjerg Hovedgade I området ved den tidligere købmandsgård på Solbjerg Hovedgade 80 er der mulighed for fortætning med boliger. Møddebro Parkvej Sidste del af lokalplan 854 er under byggemodning, der forventes afsluttet ultimo 2017, hvorved 96 parcelhusgrunde er klar til grundsalg.

20 BYRUMSGENERATOR SOM SAMLINGSSTED Solbjerg ALIVE 2.0 I 2011 blev der arbejdet visionært på at få sammenbygget Skole og Idrætshal. Tankerne bagved var forud for sin tid og projektet bør stadig have fokus. En modning - version 2.0 Hvad nu hvis? Folkebiblioteket blev placeret mellem gymnastik og svømmehal og bandt de to bygninger sammen. Facaden ud mod byen danner indgangsparti for de der besøger biblioteket og de der skal dyrke idræt. Pludselig anvendes folkebibliotek som venteværelse for de der nu i samme rum enten venter på børn i gymnastiksal, svømmehal, hallen eller boldbanen. Cafeen serverer kaffen. 1. Solbjerg Folkebibliotek 2. Solbjerg Skolebibliotek 3. Skolens Gymnastiksal 4. Solbjerg Svømmehal 5. Solbjerg Idrætsforenings Cafe 6. Solbjerg Idrætshal 2 Hvis der under biblioteket blev anlagt 2 ekstra omklædningsrum, kunne de nedslidte ved gymnastiksalen ryddes. Scenen fjernet og festsalen ville blive dobbelt så stor og danne plads, ved anvendelse af skydedørsvægge, for yoga, gymnastik eller karate om aftenen og dermed få udbygget idrætsfaciliteterne i eksisterende bygninger. Eller blot være et alternativ til hallen ved større borgermøder eller foredrag. De borgere, der oplever at de fratages en del af mange års fællesskab, når børnene forlader skolen, kan nu gennem fællesskaber i folkebiblioteket fortsat være en del af miljøet og have fingeren på pulsen til dagligdagen i bysamfundet. Solbjerg Bibliotek som byrumsgenerator og samlingssted.

21 12 SAMMENHÆNG MELLEM SØ-BY-SKOV På kanten af naturen I dag er forbindelse mellem Skov og Sø på kanten af dem begge uden naturlig forbindelse med Byen. Samtidig en primær adgang på tværs af den trafikale korridor Gammel Horsensvej. Hvad nu hvis? At der ved byudvikling blev sat fokus på at trække skoven til byen gennem grønne byrum og passagen til søen foregik via stibro eller den menneskelige faunabro? Ved anviste sted er kote forskel mellem Solbjerg Hovedgade og Gammel Horsensvej på i alt 5 meter, hvortil krav om frihøjde ved danske broer er 4,5 meter. Ved Søen kunne den tilgroede gryde renses op og anlægges amfiscene med skue til søbad eller sejllads på søen sydvendt og solbeskinnet Hvad nu hvis?

22 13 SKOVEN SOM GRØN INFRASTRUKTUR Grøn infrastruktur i skoven Det foreslås at tænke i og bearbejde sammenhænge i hele det grønne område Skoven, således at det kan opfattes som en grøn infrastruktur, der samler landsbyerne Ravnholt og Tiset med Solbjergområdet. Det samlede grønne område ses som en ramme for nuværende og nye rekrative oplevelser og aktiv udfoldelse organiseret som uorganiseret sport. En grøn infrastruktur, hvor forskellige ruter, dels et primært der binder byerne sammen og en rækkes oplevelsesruter som tilføjelser. Adgang til præstegård, kirke, udsigtsposter, outdoor fitness, shelters osv.

23 14 PROCESSEN Solbjerg Fællesråd har i samarbejde med lokalsamfundets borgere udarbejdet lokalsamfundsbeskrivelsen for området Solbjerg. I processen har der blandt andet været afholdt infomøde i Solbjergskolens festsal tirsdag d Hovedpunkterne fra mødet er sammenfattet i overskrifter på denne side. Lokalsamfundsbeskrivelsen anses som værende et dynamisk arbejdsredskab for Solbjerg Fællesråd i arbejdet med områdets fremadrettede udvikling. I Solbjerg Fællesråd tror vi på at tænke anderledes, og alt vi gør, gør vi gør vi for at udfordre vanetanken om et lokalsamfund. Det gør vi ved at tænke visionært og se byen som en helhed, hvor alle borgere føler sig som en del af fællesskabet STYRKER Varieret natur med sø og skov, tryghed, sammenhold, stærkt foreningsliv MULIGHEDER Solbjerg Have tilbage til byen, sti om Solbjerg Sø, frilufts- vinterbadning, tilgænglighed til søen, binde by og sø tættere sammen, moderne bibliotek SVAGHEDER Manglende cykelsti til Tranbjerg, Hovedgaden fremstår ikke præsentabel, ringe kollektiv transport, idrætsfaciliteter fra 70érne, tilbud til byens unge, halmværkets aftryk på indkørsel til byen TRUSLER Vindmølle, linjeføring gennem byen, forringelse af den offentlige transport

24 Brian Jonassen Byrådsindstillingen om "Forslag til Kommuneplan 2017 offentlig høring" sendes i dag til byrådsbehandling 1 meddelelse Niels Peter Mohr <npm@aarhus.dk> 23. marts 2017 kl Til: Niels Peter Mohr <npm@aarhus.dk> Cc: MBA Byradsservice <byraadsservice@ba.aarhus.dk> Kære bidragydere til Planstrategi 2015 og Forslag til Kommuneplan Tak for jeres engagement i byudviklingen i Aarhus, som vi gerne vil kvittere for med et orienteringsmøde om indholdet i indstillingen til byrådet om offentlig fremlæggelse af forslag til Kommuneplan Byrådsindstillingen fremsendes d.d. af borgmesteren og rådmanden for Teknik og Miljø til byrådsbehandling. Byrådsbehandlingen er berammet til at finde sted den 5. april med forventede efterfølgende udvalgsbehandlinger den 24. april og den 8. maj og forventet anden byrådsbehandling den 10. maj. Indstillingen med bilag herunder kommuneplanforslaget kan ses via kommunens hjemmeside: moede.aspx senest i løbet af i morgen. ORIENTERINGSMØDE FOR BIDRAGYDERE Hermed inviteres I til et orienterende møde om indholdet i indstillingen og forslag til Kommuneplan 2017, som det p.t. ser ud, dvs. inden den politiske behandling i byrådet. Orienteringsmødet finder sted på Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C, onsdag den 19. april kl Program Velkomst Byrådsindstillingen og udkast til Forslag til Kommuneplan 2017 Pause Spørgsmål og svar Afslutning De, der er interesserede, bedes tilmelde sig via kommuneplan@mtm.aarhus.dk, senest den 6. april kl. 15.

25 Hvis nogle ønsker foretræde i forbindelse med den forventede udvalgsbehandling, skal man fremsende ønsket til byraadsservice@ba.aarhus.dk. I emnefeltet bedes oplyst følgende: Forslag til Kommuneplan 2017 offentlig høring, ønske om foretræde. Med venlig hilsen Niels Peter Mohr Kommuneplanchef D M E npm@aarhus.dk TEKNIK OG MILJØ Kommuneplanafdelingen, Ledelsessekretariatet Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C T post@aarhus.dk

26 Udkast Til drøftelse på fællesrådsseminaret den 2. marts 2017 Revideret 2. marts 2017 Side 1 af 11 Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Fællesrådene TEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet Aarhus Kommune 1. Baggrund Denne beskrivelse af samarbejdet mellem Aarhus Kommune og fællesrådene i Aarhus er udarbejdet i et samarbejde mellem fællesrådene og Aarhus Kommune. En arbejdsgruppe med repræsentanter for fællesrådene og Aarhus Kommune har redigeret teksten på baggrund af vedtagelser på Fællesrådsseminaret den 26. maj Samarbejdsaftalen er revideret 2. marts Fællesrådenes rolle Fællesrådet er en paraplyorganisation for menighedsråd, skoler, biblioteker, børnehaver, grundejer- og beboerforeninger, idrætsklubber og ungdomsorganisationernes lokale afdelinger. Det er et forum, hvor man drøfter og løser fælles opgaver. Fællesrådet kan være ambassadører for lokalområdet og kan fungere som katalysatorer for aktiviteter i lokalområdet. Ledelsessekretariatet Rådhuset 8100 Aarhus C Telefon: post@mtm.aarhus.dk Direkte lii@aarhus.dk Sag: Sagsbehandler: Lisbeth Ingerslev 3. Formål med samarbejdet Samarbejdet har til formål - at fremme forståelsen mellem Aarhus Kommune og borgerne i de enkelte lokalsamfund repræsenteret ved fællesrådene, - at styrke medborgerskab og den aktive inddragelse af lokalsamfundets borgere, foreninger, sammenslutninger, institutioner og virksomheder samt - at inddrage disse i kommunale beslutninger og planer for lokalsamfundets udvikling.

27 Udkast Til drøftelse på fællesrådsseminaret den 2. marts 2017 Samarbejdet skal sikre den gensidige information og bidrage til en åben og respektfuld meningsudveksling. 2. marts 2017 Side 2 af Generelt om samarbejdet mellem kommunen og fællesrådene I dette afsnit beskrives de generelle rammer for samarbejdet mellem Aarhus Kommune og fællesrådene. Fællesrådene inddrages så tidligt som muligt i alle sager af betydning for lokalområdet Der er i de enkelte magistratsafdelinger udpeget en kontaktperson, som fællesrådene kan benytte som guide til videre kanalisering af ønsker i forhold til et givet spørgsmål Der afholdes et seminar hvert år, hvor samarbejdet mellem kommunen og fællesrådene kan drøftes, og hvor fællesrådene har mulighed for at udveksle erfaringer og ideer. Fællesrådene inddrages i planlægningen af disse seminarer De enkelte magistratsafdelinger inviterer fællesrådene til at deltage i tværgående konferencer, hvor fællesrådenes deltagelse kan være relevant. Fællesråd og Aarhus Kommune kan i samarbejde udarbejde oplæg til planer for udviklingen i lokalområderne. Og Aarhus Kommune inddrager lokalområderne så tidligt som muligt i forbindelse med større byudviklingsprojekter for at sikre en bredere involvering af borgerne. Det skal tilstræbes at udnytte mulighederne for elektronisk kommunikation mellem de enkelte magistratsafdelinger og fællesrådene, ligesom fællesrådene skal være synlige på Aarhus Kommunes hjemmeside. 5. Sekretariatsopgaver Ledelsessekretariatet i Teknik og Miljø fungerer som sekretariat for Aarhus Kommunes relationer til fællesrådene i almindelighed. Det gælder følgende overordnede og koordinerende opgaver: Godkendelse af vedtægter For at et fællesråd kan blive godkendt under Aarhus Kommune, skal dets vedtægter godkendes i Teknik og Miljø. Godkendelsen sker alene for at sikre, at fællesrådet udgør en paraplyorganisation, som er åben for alle foreninger i lokalområdet, samt at fællesrådet lever op til kriterierne for tildeling af økonomisk støtte. Aktuel liste over medlemmer i

28 Udkast Til drøftelse på fællesrådsseminaret den 2. marts 2017 fællesrådet skal hvert år efter ordinært repræsentantskabsmøde/generalforsamling indsendes til Teknik og Miljø. 2. marts 2017 Side 3 af 11 Fordeling af kommunens økonomiske støtte til fællesrådene samt godkendelse af regnskaber De enkelte fællesråd kan hvert år søge om driftstilskud fra kommunen. For at få udbetalt økonomisk støtte indsender fællesrådene referat og beretning inkl. bilag fra seneste års ordinære/ekstraordinære generalforsamling samt en aktuel medlemsliste. Se nærmere under Besvarelse af overordnede og tværgående spørgsmål fra fællesrådene. Spørgsmål, som går på tværs af fordelingen af opgaver mellem magistratsafdelingerne, kan sendes til Teknik og Miljø. Planlægning af fællesrådsseminarer Ledelsessekretariatet i Teknik og Miljø forestår i samarbejde med fællesrådenes arbejdsgruppe indkaldelse og overordnet administration af seminarer for fællesrådene. 6. De enkelte magistratsafdelinger I det følgende præsenteres rammerne for samarbejdet mellem fællesrådene og de enkelte magistratsafdelinger. Det skal bemærkes, at de enkelte fællesråd sammen med de relevante magistratsafdelinger kan nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper til belysning af konkrete problemer i lokalområderne. Alle magistratsafdelinger orienterer Fællesrådet i lokalområderne, hvis der skal iværksættes større nye eller ændrede aktiviteter i området og inviterer til dialog om disse så tidligt som muligt i processen. Borgmesterens Afdeling Borgmesterens Afdeling deltager i fællesrådsseminarer og eventuelt i dialog- og borgermøder i forbindelse med planstrategiforslag og kommuneplanforslag.

29 Udkast Til drøftelse på fællesrådsseminaret den 2. marts 2017 I forbindelse med større prioriteringsrunder som del af budgetlægningen sendes prioriteringsforslag til høring i fællesrådene via de respektive magistratsafdelinger. 2. marts 2017 Side 4 af 11 Ved årsskiftet blev alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger omdannet til selvstændige selskaber. Som følge heraf blev den kommunale vand- og spildevandsforsyning omdannet til et selvstændigt aktieselskab og hedder nu Aarhus Vand A/S, som organisatorisk er koblet på Borgmesteren Afdeling. Der henvises til særskilt aftale mellem fællesrådene og Aarhus Vand A/S. Aarhus Byråd besluttede endvidere den 9. marts 2016 indstilling om Medborgerskab, som indeholder Aarhus første medborgerskabspolitik. Et af de konkrete fokusområder i indstillingen handler om at styrke medborgerskab i lokalområderne, udvikle forsøg med lokale visions- og handleplaner, styrke digital infrastruktur og gentænke fællesrådene. I forhold til at gentænke fællesrådene så er der ikke en forventning om, at alle fællesråd griber denne opgave an på samme måde og når frem til samme resultat. Fællesrådene og lokalområderne må gerne udvikle sig i forskellige retninger, blot Aarhus ikke knækker over, for vi er alle en del af et større fællesskab. Borgmesterens Afdeling har fortsat fokus på implementeringen af byrådsbeslutningen om Medborgerskabspolitikken af 9. marts 2016 og bidrager gerne til det videre samarbejde med fællesrådene. Der henvises i øvrigt til særskilt indstilling om Medborgerskab, jf. ovenfor. For yderligere information om Borgmesterens Afdeling henviser vi til dette link: Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) MSB samarbejder gerne med lokalrådene som en måde at skabe lokal forankring og inddragelse af viden og ressourcer, som findes alle steder i vores kommune. Samarbejdet mellem magistratsafdelingen og fællesrådene sker især i forhold til etablering eller fysiske ændringer af institutioner,

30 Udkast Til drøftelse på fællesrådsseminaret den 2. marts 2017 boliger mv. I en række situationer involverer det også behandling af lokalplaner. Derfor er der ikke en særskilt standardprocedure for inddragelse af fællesrådene. I stedet tages der stilling fra gang til gang, så der i den enkelte situation findes de bedste løsninger. 2. marts 2017 Side 5 af 11 Herudover er samarbejdet med fællesrådene præget af ad hoc-aftaler og aktiviteter i tilknytning til konkrete projekter. Samarbejdsformerne kan variere og aftales lokalt med institutioner, centre osv. For yderligere information om Sociale Forhold og Beskæftigelse henviser vi til dette link: Teknik og Miljø (MTM) Forskellige dele af Teknik og Miljø samarbejder med fællesrådene om en række forskellige emner. Ledelsessekretariatet i Teknik og Miljø varetager følgende opgaver: Planstrategi og kommuneplan Kommuneplanafdelingen under Ledelsessekretariatet er tovholder på at udarbejde planstrategi og kommuneplan dvs. de overordnede strategier og planer for byens udvikling. Fællesrådene opfordres til at samle idéer og synspunkter til brug for den fremtidige byudvikling og især udviklingen af det aktuelle lokale område. Idéer og synspunkter kan sendes til Kommuneplanafdelingen. I forbindelse med offentlighedsfaser i tilknytning til kommuneplanlægningen, fremsendes debatoplæg og forslag til fællesrådene. I den forbindelse vil afdelingen, hvis det ønskes, stille sig til rådighed for lokalt arrangerede borgermøder. Center for Byudvikling og Mobilitet (CBM) varetager en lang række primært planlægningsopgaver: Planer for byområder og kvarterer En række bydelsplaner dispositionsplaner, helhedsplaner m.m. for afgrænsede byområder og kvarterer udarbejdes af

31 Udkast Til drøftelse på fællesrådsseminaret den 2. marts 2017 Planafdelingen i CBM. Fællesrådene opfordres til at samle og fremsende idéer og synspunkter omkring diverse planer i det aktuelle lokale område. 2. marts 2017 Side 6 af 11 Lokalplaner Planafdelingen i CBM er ansvarlig for udarbejdelse af lokalplaner. Fællesrådene orienteres via hjemmesiden, samt når der laves en forundersøgelse om evt. igangsætning af en lokalplan. I tilfælde hvor lokalplanarbejdet indledes med en forudgående offentlig høring af kommuneplantillæg, fremsendes debatoplæg direkte til det pågældende fællesråd med et orienteringsbrev. Fællesrådene modtager orienteringsbrev om lokalplansforslag, der fremlægges til offentlig debat. Endvidere vil de enkelte fællesråd få tilsendt link til lokalplansforslag for deres respektive lokalområder. Hvis fællesrådet fremkommer med en skriftlig udtalelse, vil den blive medsendt den indstilling, der udarbejdes til byrådet om sagen. Endelig har fællesrådene mulighed for at søge foretræde i forbindelse med udvalgsbehandling af forslaget. Trafikplaner En række forskellige trafikplaner temaplaner eller områdespecifikke planer udarbejdes af Mobilitetsafdelingen i CBM. Fællesrådene opfordres til at samle og fremsende idéer og synspunkter omkring sådanne planer og behov i relation hertil i det aktuelle lokale område. Der vil i øvrigt i stort omfang være tale om planer, hvor der inviteres til dialog med og direkte inddragelse af fællesråd. Anlægsprogram for trafikal infrastruktur Mobilitetsafdelingen i CBM er ansvarlig for udarbejdelse af et årligt tilbagevendende anlægsprogram for trafikal infrastruktur. Her fastlægges det kommende års anlægsaktivitet

32 Udkast Til drøftelse på fællesrådsseminaret den 2. marts 2017 og specifikke anlægsprojekter i forskellige dele af kommunen. 2. marts 2017 Side 7 af 11 Anlægsprogrammet udarbejdes i et tæt samarbejde med Anlægsafdelingen i Center for Byens Anvendelse. Fællesrådene inviteres til information om planer og økonomiske rammer samt en snak om lokale behov og ønsker, når det gælder den trafikale infrastruktur. Dette sker forud for udarbejdelse af programmet. Fællesrådene opfordres generelt til aktivt at bidrage til opsamle og fremsende idéer og forslag udarbejdelse af det årligt tilbagevendende anlægsprogram. Efterfølgende orienteres fællesrådene om den politiske proces i forbindelse med Byrådets behandling af anlægsprogrammet. Der vil være mulighed for, at byrådsindstillingen kan vedlægges synspunkter fra fællesrådene, ligesom fællesrådene kan søge foretræde i forbindelse med udvalgsbehandling af anlægsprogrammet. Center for Byens Anvendelse (CBA) varetager en lang række primært anlægs- og driftsopgaver: Anlægsprojekter Anlægsafdelingen i CBA er ansvarlig for udførelsen af anlægsprojekterne, som er vedtaget i Byrådet. Fællesrådene orienteres løbende om projekternes stade. Følgende behandles hovedsagligt i anlægsafdelingen, da dette ikke afhænger af en større trafikplan og dermed kan behandles særskilt: Hastighedsdæmpende foranstaltninger Vejkrydsninger Signal og belysning Parkering Skiltning og vejafmærkning Fællesrådene opfordres til at orientere om de lokale forhold, hvor ovenstående kan bidrage til en forbedret infrastruktur. Trafiksikkerhed

33 Udkast Til drøftelse på fællesrådsseminaret den 2. marts 2017 Hvis fællesrådene oplever ændringer lokalt i trafikken over tid eller ændret trafikmønster, som medfører farlige situationer, kan dette indmeldes, så de konkrete strækninger registreres, og der i samarbejde med Teknik og Miljø kan drøftes løsningsmodeller. 2. marts 2017 Side 8 af 11 Høringer Ved høringer i et område vil fællesrådene altid blive orienteret herom. Det er vigtigt at understrege, at fællesrådene ikke er høringspart i lovgivningsmæssig forstand, men naturligvis altid har mulighed for at give deres mening til kende. Vejdrift Vejdrift orienterer hvert år fællesrådene om de planlagte slidlag på offentlige veje. Fællesrådene opfordres til direkte at rette henvendelse til de områdeansvarlige i Vejdrift med spørgsmål og bemærkninger til drift af veje. Fællesrådene opfordres desuden til at bruge Aarhus BorgerTip, som er en app og online formular, hvor man kan give Aarhus Kommune et tip om skader eller manglende vedligeholdelse i byen. De grønne interesser Byrådet har i 2007 oprettet Det Grønne Råd for Aarhus Kommune. Tiltaget er med til at fremme dialogen og samarbejdet på naturområdet mellem Aarhus Kommune og de organisationer og foreninger, som har specielt interesse i beskyttelse, benyttelse og udvikling af naturen og det grønne i Aarhus Kommune. Det Grønne Råd er rådgivende for Aarhus Kommune og er med til at sikre en bred og kvalificeret dialog i forbindelse med emner i tilknytning til kommunens arbejde inden for naturbeskyttelse og naturforvaltning. Det Grønne Råd behandler ikke konkrete enkeltsager, men disse kan medtages til belysning af generelle og principielle spørgsmål. Fællesrådene er repræsenteret i Det Grønne Råd.

34 Udkast Til drøftelse på fællesrådsseminaret den 2. marts 2017 Byggemodning og grundsalg Fællesrådene orienteres via infofoldere om grunde til salg til erhvervs- og boligformål samt om kommende byggemodninger. 2. marts 2017 Side 9 af 11 Center for Miljø og Energi (CME) Byggesager (Her kommer uddybende tekst) Naturområder (Her kommer uddybende tekst) AffaldVarme Aarhus I forhold til AffaldVarme Aarhus er de primære samarbejdspartnere de enkelte grundejerforeninger eller lignende. Fællesrådene kan dog også have interesse i f.eks. større anlægsarbejder, ledningsføringer osv. Bolig og Projektudvikling (BoP) varetager opgaver i relation almene boliger samt udvikling og salg af kommunale arealer. For yderligere information om Teknik og Miljø henviser vi til dette link: Sundhed og Omsorg (MSO) Samarbejdet mellem magistratsafdelingen og fællesrådene sker især i forhold til etablering eller fysiske ændringer af boliger for ældre, lokalcentre m.v. Da sådanne forhold typisk kommer frem til offentlighedens vurdering i forbindelse med behandling af lokalplaner, er der ikke nogen særskilt procedure for inddragelse af fællesrådene. Herudover er samarbejdet med fællesrådene præget af ad hoc samarbejde i tilknytning til konkrete projekter. Det skyldes, at der til Sundhed og Omsorg er knyttet særlige råd og brugerråd, som vælges efter demokratiske procedurer, og som afdelingen har det primære samarbejde med. Det står disse organer frit for at deltage i fællesrådenes aktiviteter. Der kan lokalt aftales samarbejdsformer f.eks. med lokalcentre. For yderligere information om Sundhed og Omsorg henviser vi til dette link:

35 Udkast Til drøftelse på fællesrådsseminaret den 2. marts marts 2017 Side 10 af 11 Kultur og Borgerservice (MKB) Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Biblioteker samarbejder gerne med fællesrådene i Aarhus Kommune. Samarbejdsformen kan aftales individuelt med rådene. I de områder, hvor der er lokalbiblioteker, vil disse kunne inddrages i det lokale samarbejde. Sport og Fritid Sport & Fritid samarbejder med fællesrådene i forbindelse med konkrete projekter. Der er således tale om ad hoc-opgaver. Sport & Fritids primære partnere er typisk lokale foreninger i de enkelte områder. Foreninger, der ofte også deltager i fællesrådene. Fællesrådene kan søge det lokale samarbejde på området styrket via: Ansøgninger om forskellige puljer, administreret af Sport & Fritid. Aktuelle puljer fremgår af Aarhus Kommunes hjemmeside. Planlægning af sommerferieaktiviteter for børn o. lign. Høring i forbindelse med større renoveringsopgaver af kommunale idrætsfaciliteter. For yderligere information om Kultur og Borgerservice henviser vi til dette link: Børn og Unge (MBU) Samarbejdet mellem Børn og Unge og fællesrådene sker bl.a. i forhold til etablering eller fysiske ændringer af daginstitutioner mv. Da sådanne forhold typisk kommer frem til offentlighedens vurdering i forbindelse med behandling af lokalplaner, er der ikke en særskilt procedure for inddragelse af fællesrådene. Fællesrådene opfordres til at benytte mulighederne via Teknik og Miljøs lokalplanprocedurer.

36 Udkast Til drøftelse på fællesrådsseminaret den 2. marts 2017 Samarbejdet med fællesrådene er præget af ad hoc-samarbejde i tilknytning til konkrete projekter. Det skyldes, at der på børn- og ungeområdet er knyttet særlige bestyrelser, brugerråd, forældreråd m.v., som vælges efter demokratiske procedurer, og som afdelingen har det primære samarbejde med. Det står disse organer frit for at deltage i fællesrådenes aktiviteter. Der kan lokalt aftales samarbejdsformer. 2. marts 2017 Side 11 af 11 Endvidere samarbejder SSP-gruppen omkring udarbejdelse af kriminalpræventive handleplaner samt rådgivning og vejledning i forhold til kriminalitet blandt større børn og unge. Endelig kan lokalt samarbejde medvirke til brobygning mellem den offentlige sektor og foreninger, organisationer m.v. For yderligere information om Børn og Unge henviser vi til dette link:

37 Indbydelse til informationsmøde om opstart af tryghedsnetværk i Aarhus Kommune. Har jeres fællesråd lyst til at deltage i et tryghedsnetværk og blive bindeledet mellem Østjyllands Politi, Aarhus Kommune og jeres lokalområde med det formål, at være med til at styrke trygheden? De sidste to år har vi afholdt infomøder om indbrudsforebyggelse i alle lokalområderne i Aarhus Kommune. Vi ønsker fremadrettet fortsat at opretholde fokus på tryghed og indbrudsforebyggelse. Derfor vil Østjyllands Politi og Aarhus Kommune gerne invitere jer som fællesråd til at indgå i et samarbejde omkring tryghedsskabende aktiviteter i jeres lokalområde. Vi forestiller os at lave et tryghedsnetværk med 2-3 repræsentanter fra hvert fællesråd. I vil som repræsentanter få stor viden om indbrudsforebyggelse og andre tryghedsskabende foranstaltninger og dermed blive vores tryghedspartnere. I vil som tryghedspartnere blive bindeleddet mellem på den ene side Østjyllands Politi og Aarhus Kommune og på den anden side grundejerforeninger, boligforeninger mm i jeres lokalområde. I første omgang vil vi have fokus på indbrudsforebyggelse og nabohjælp, men hen af vejen regner vi med at tage de emner op, som rør sig hos jer indenfor tryghed. Vi regner med at afholde netværksmøder 3 gange årligt. Kom og hør nærmere på infomødet om tryghedsnetværket: Tirsdag den 28. marts fra kl i receptionslokalet på Aarhus Rådhus. Program: : Velkomst : Præsentation af ideen bag tryghedsnetværket : Spisning og drøftelse af netværksideen ved bordene : Tilbagemelding fra bordene : Nabohjælp og nabohjælpspakken ved Lone Harlev, Det Kriminalpræventive Råd : Det videre forløb, spørgsmål og afrunding. Tilmelding til infomødet kan ske ved via dette link: Yderligere oplysninger kan fås ved at ringe til Aarhus Kommune på eller skrive en mail til trygiaarhus@aarhus.dk

38 Brian Jonassen Opsamling fra workshops om udvikling af innovationsprojekt Jesper Roesgaard Villadsen 20. marts 2017 kl Til: Jesper Roesgaard Villadsen Kære alle Se bort fra den forrige mail. Her kommer den rigtige. Kære workshopdeltager På vegne af Børn og Unge områdechef Karen Marie Schytter vil jeg først og fremmest sige jer tusind tak for deltagelsen, engagementet og jeres værdifulde input ved workshoppen i Solbjerg den 30. januar. Som lovet sender vi jer en tilbagemelding. Den dækker over opsamlingen fra jeres workshop samt et dokument, som præsenterer de tværgående og mest gennemgående pointer fra alle seks workshops. Jeres mange anbefalinger er meget værdifulde for os i arbejdet med udviklingen af innovationsprojektet En god start i lokalområdet. Vi vil nu forsøge at pejle os ind på, hvad der skal med i projektbeskrivelsen, og hvordan det helt konkret skal foldes ud. Når vi har et færdig beskrivelse af projektet, sender vi også et eksemplar til jer. Med venlig hilsen Jesper Roesgaard Villadsen Fuldmægtig Tlf.: E mail: jerovi@aarhus.dk BØRN OG UNGE Fællessekretariatet Aarhus Kommune Grøndalsvej 2, Postboks 4069, 8260 Viby J 2 vedhæftede filer Udvikling af En god start i lokalområdet input fra de seks lokale workshops.pdf 375K

39 Udvikling af En god start i lokalområdet: Input fra de seks lokale workshops

40 Introduktion I udviklingen af innovationsprojektet En god start i lokalområdet har det været afgørende med en tidlig inddragelse af de lokale kræfter, da projektet i høj grad skal drives i et samarbejde mellem Aarhus kommune og de lokale. Lokale borgere, frivillige foreninger, fritidsforeninger, boligforeninger, skole, dagtilbud, klubber mv. fra henholdsvis Malling, Beder, Mårslet, Solbjerg, Tranbjerg og Kolt/Hasselager har budt ind med en lang række anbefalinger og overvejelser, som projektbeskrivelsen skal udarbejdes på baggrund af. Den tidlige inddragelse af de lokale kræfter har vist sig særdeles frugtbar og fremstår som et eksempel til efterfølgelse i forbindelse med udvikling af andre projekter i Aarhus kommune. Engagementet og iderigdommen fra de lokale i de seks områder har været stort, og der lagt et solidt fundament for udarbejdelsen og gennemførelsen af En god start i lokalområdet. I dette dokument præsenteres de tværgående og gennemgående pointer vedr. udviklingen af En god start i lokalområdet, som blev drøftet på de seks lokale workshops i henholdsvis Malling, Beder, Mårslet, Solbjerg, Tranbjerg og Kolt/Hasselager. Dokumentet indeholder ikke lokalspecifikke forslag, overvejelser mv. Det fremgår af opsamlingerne fra de enkelte workshops.

41 Inddragelsen af lokale aktører er en fordel, fordi det giver medindflydelse på udviklingen af ideen og gennemførelsen af projektet - det vil give en særlig lokal forankring og en stærkere ejerskabsfølelse.

42 EFFEKT Erfaringen fra gennemførelsen af projektet kan også bidrage til at styrke modtagelsen af andre grupper, herunder udsatte borgere. YDELSER Det er vigtigt, at de indsatser, som iværksættes, skal tage afsæt i hele familien familiestrukturen, familiens udfordringer mv. (behov for tæt koordinering mellem MBU, MSB og MKB) Det er vigtigere med kvalitet frem for kvantitet i de indsatser, der iværksættes over for nyankommne familier. Der kan med fordel tænkes i fritidspas eller lignende ydelser til de nyankommne familier. Lokale praktikforløb vil bidrage til en styrket integration, herunder både viden om det danske arbejdsmarked, den danske kultur, sprog mv. RESSOURCER Det kræver et kompetenceløft til den eller de involverede medarbejdere/ledere, som i løbet af projektet skal løse en ny opgave end den de hidtil har løst. KOMMUNIKATION Det er afgørende med løbende kommunikation til lokalområdet i projektperioden. ORGANISERING Lokal sprogundervisning for både børn og voksne rummer et stort potentiale, da den nuværende model begrænser mulighederne for at dyrke relationerne mellem de nyankommne familier og de lokale borgere. Forslaget om lokal sprogundervisning indebærer en høj grad af innovation i organiseringen, da sprogundervisningen af særligt de voksne rummer en række forbehold, herunder lovgivningsmæssige, som skal håndteres. Det er imidlertid et af de mest gennemgående forslag fra de lokale workshops. En god start i lokalområdet skal organiseres ud fra et nærhedsprincip alt, hvad der kan iværksættes i lokalområdet, skal iværksættes i lokalområdet. Det indebærer en stærk kobling til lokale kræfter, herunder frivillige, foreninger, virksomheder mv. Organiseringen af samarbejdet mellem hhv. lokalområdet og de involverede magistratsafdelinger forudsætter en mand (m/k) i midten med kendskab til lokalområdet, og som har indgående kendskab til Aarhus kommunes vifte af indsatser i forbindelse med modtagelsen af nye familier. Der kan med fordel etableres en lokal velkomstgruppe/koordinationsgruppe bestående af lokale kræfter, som kan bidrage med viden om lokalområdet og smidiggøre iværksættelsen af indsatser. Det kan være afgørende med et lokalt mødested (skole, medborgerhus, bibliotek, eller lign.), som kan danne rammen om mødet mellem de lokale borgere og de nyankommne familier.