9. UdviklingsForum sammenfatter tilsynet (det uanmeldte tilsyn og tilsynsmødet).

Transkript

1 Tilsynsrapport Den selvejende privatinstitution Dagmargården, 7000 Fredericia 12. maj 2015 Baggrund Tilsynsrapporten er udarbejdet af UdviklingsForum på opdrag af Institutionsafdelingen, Fredericia Kommune. Med hensyn til tilsynets rammer, vurderingsgrundlag m.v. henvises til materiale sendt til institutionen fra Fredericia Kommune med orientering om Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning vedr. tilsyn samt information om tilsyn med privatinstitutioner. Uanmeldt tilsyn UdviklingsForum har foretaget et uanmeldt tilsyn 2. marts 2015 kl Her deltog to konsulenter fra UdviklingsForum: Karin Lykke og Søren Gundelach. Det uanmeldte tilsyn bestod i 1) et kort introduktionsmøde møde med børnehavens souschef, 2) observationer af indretningen og af det pædagogiske arbejde samt 3) en afsluttende samtale med souschefen. Tilsynsmøde Der blev afholdt tilsynsmøde den 19. marts 2015 kl. 11 børnehaven. Fra børnehaven deltog souschef Lene Munk-Andersen, TR for pædagogerne Jane Stenled, sekretær Lone Lange, konstitueret formand Ellen M. Tingskov Nielsen, Bestyrelsesmedlem Vanessa Knudstorp, forældrebestyrelsesmedlem Birgitte Raben Sørensen, forældrebestyrelsesmedlem Dennis Fich. Leder Merete Lohfert deltog ikke i mødet. Fra UdviklingsForum deltog konsulenterne Karin Lykke og Søren Gundelach. Forud for tilsynsmødet har børnehaven på anmodning tilsendt UdviklingsForum de for tilsynet relevante dokumenter. Tilsynsmødet behandlede følgende temaer: 1. Præsentation 2. Formålet med tilsynsmødet. Proceduren for tilsynet 3. Opfølgning fra tilsynet i Virksomhedsplan, pædagogisk læreplan, hjemmeside, forældrepjece set i relation til observationer på uanmeldt tilsynsbesøg 5. Børn leg, læring, trivsel, udvikling og fysisk, æstetisk, psykisk børnemiljø herunder observationer på uanmeldt tilsynsbesøg 6. Ledelse og organisation, rekruttering, kompetenceudvikling, sygefravær 7. Samarbejde med forældre herunder opstartssamtaler, regelmæssige planlagte samtaler, forældrehenvendelser, forældremøder, forældretilfredshed 8. Kort gennemgang af de fremsendte dokumenter 9. UdviklingsForum sammenfatter tilsynet (det uanmeldte tilsyn og tilsynsmødet). UdviklingsForum, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, telefon , sg@udviklingsforum.dk

2 Fremgangsmåde I forlængelse af det uanmeldte tilsyn udarbejdede konsulenterne et notat, som blev sendt til børnehaven forud for tilsynsmødet. Nedenstående er en sammenskrivning af konsulenternes notat suppleret med indhold fra dialogen på det efterfølgende tilsynsmøde. Indledning Ved det uanmeldte tilsynsbesøg er souschef Lene Munk-Andersen på kontoret, hvor hun tager imod os. Hun fortæller, at der i dag er syv medarbejdere syge og mere end halvdelen af børnene har influenza eller maveonde. Lederen er ikke i huset denne dag. På tilsynsmødet er lederen heller ikke til stede. Siden tilsynet i sommeren 2014 er der på grund af faldende børnetal blevet afskediget fire medarbejdere. For øjeblikket kører en annoncekampagne i lokal avisen, og der er mange henvendelse fra nye forældre. Dette skaber forhåbning om at kunne genansætte nogle af medarbejderne. På nuværende tidspunkt mangler der 32 børnehavebørn. Der er faldende børnetal i Dagmargården, hvilket tilskrives det faldende børnetal, der er i Fredericia. Der har været kørt en kampagne for at reklamere for institutionen, så lige nu er der stor interesse fra forældreside. I løbet af sommeren er der en del vuggestue børn, der rykker op i børnehaven. Det er i vuggestuen, der er ledige pladser. SMTTE Den nye leder Merete Lohfert har introduceret SMTTE modellen i huset. I forhold til pædagogisk planlægning, så er det ikke længere læreplanstemaerne, der lægges ind i årshjulet. I stedet tages der afsæt i børnenes behov og interesser, og dette planlægges herudfra ved hjælp af en SMTTE, der løber over en periode på ca. 2 måneder. I udformningen af SMTTE n inddrages de relevante læreplanstemaer. Det har været et godt skifte, at det ikke længere kun er læreplanstemaerne, der er styrende for planlægning af aktiviteter. Nu tages der meget mere højde for børneperspektivet. Det gav lidt usikkerhed i blandt medarbejderne, lige da man begyndte med SMTTE n, men alle tog godt imod det og forsøgte sig frem. Modellen bruges ved, at man skriver aktiviteter ind i modellen og her inddrages læreplanstemaerne, så man er sikker på, at de bliver inddraget i årets aktiviteter. Modellen bruges også til at planlægge enkelte aktiviteter som for eksempel sprogarbejdet eller i forbindelse med, for eksempel at børnene skal lære at holde på en blyant. Æstetik og renovering Det er et generelt indtryk, at huset virker slidt og trænger til en kærlig hånd. Imidlertid er der ikke en plan for renovering. Det er et gammel hus, og økonomien svinger meget. Det er svært at finde penge til maling, når der mangler så mange børn. Der er blevet ansat en pedel i samarbejde med andre private institutioner i Fredericia. Han er 10 timer ugentlig i Dagmargården. Han udfører lejlighedsvis vedligeholdelsesarbejder. Konsulenterne anbefaler, at æstetikken med fordel kan være et fælles projekt i huset. Der er stuer i huset, der er mere venlige at komme ind i, og hvor atmosfæren gør, at sliddet ikke opleves på samme måde. De personer, der har forcer i forhold til æstetik, kan hjælpe de øvrige stuer. Dette er vigtigt for førstehånds indtrykket, og det kan have stor betydning, når forældre skal vælge til eller fra. Dette aspekt kan overvejes, når der mangler børn i institutionen. Tilsynsrapport Dagmargården marts-april side 2

3 Børnegrupperne Spirerne Ca. 3 måneder før børnene bliver 3 år, kommer de i en lille gruppe, der har til "huse" i et lille rum på børnehavegangen. Der er tilknyttet en voksen til gruppen, og der må maksimalt være 5 børn. Det er hensigten, at børnene her skal få det sidste lille skub til at klare skiftet til børnehave. Her arbejder med selvhjulpenhed, og der børnene øver sig i at kunne gå længere ture. Børnene er i gruppen i pædagogens mødetid. Når hun har fri følges børnene tilbage til storbørnsgruppen i vuggestuen. Børnene har hjemme på en lille stue. Her er hyggeligt med små børnemøbler, men der er rigtig mange sager, meget legetøj og rigtig meget nips, der kan give et lidt overfyldt indtryk. Vuggestuen Der er blevet malet på vuggestuegangen siden sidst. De to stuer er adskilt af en foldedør. Der er 10 børn indskrevet på hver stue, og foldedøren er med til at give en fleksibilitet, så man kan lave et stort rum, hvor alle børn og voksne kan lave fælles aktiviteter, samtidig med at man kan dele børnene i to selvstændige grupper. På den første stue er der sommerfugle klippet i karton med billeder af de enkelte børn samt en enkelt collage med et efterårstræ. Ellers er der intet på væggene. Der er små høje hylder, men hylderne står tomme. Der er mange ting, der fylder op på stuen som f.eks. voksne kaffekrus, termokander, brødkurve, beholdere til bestik osv. Legetøjet er i klare plastikkasser, og det er nemt for børnene at overskue, hvad der er i kasserne. Den bagerste 2-3 års stue er i dag lukket ned pga. sygdom. Der er mere gulvplads på denne stue, og der er mindre legetøj, hvilket giver mere luft i rummet. Der er børnetegninger på væggen, der hænger meget højt. I børnehøjde er der to fotografier af landbrugsmaskiner. På denne stue er der også små højthængende hylder, og her er der små pynte-ting på hylderne. Børnehaven Børnehavens garderober ligger samlet. Her er god plads. Gangen ved vuggestue- og børnehavegrupperne virker lidt slidt, og der er kun få ting på væggene. Der virker også lidt slidt på stuerne, men der er gjort meget for at gøre rummet hyggeligt. Der er fotografier af børnene i børnehøjde på væggen. Bamsestuen virker lys. Det er store lokaler med højt til loftet. Der er hvide lave reoler, hvor børnene selv kan nå tingene på hylderne. Bogreolen er placeret i en højde, så børnene selv kan nå bøgerne. Der er en høj reol med farver og beskæftigelsesmaterialer. Børnene kan ikke selv nå tingene, men de er i klare plastkasser, så børnene kan se, hvad de indeholder og dermed også, hvilke muligheder der er for aktiviteter. Souschef og medarbejdere nævner, at der ligger pædagogiske overvejelser bag, hvad børnene skal kunne nå og ikke nå på hylderne. Det er for eksempel ikke sjovt at skulle bygge en legobil, hvis ikke alle delene er der, - eller spille et spil, hvis brikkerne mangler. Dette er en fælles overvejelse i huset. De gennemsigtige, klare kasser, der nu bruges til både legetøj og beskæftigelsesmaterialer er velovervejede. Indholdet kan inspirere, fordi børnene kan se, hvad der er i dem, - og de kan bede om at få en kasse ned, så de kan lege med indholdet. Storbørnsgruppen Loftetagen er slidt, men her er indrettet hyggeligt med mange kroge og tematiserede smårum. Her er mange ting, men selv om reolerne er fyldte er der orden. Der er fotografier af børnene på stuen. Gangen er ligeledes udsmykket med billederne af børnene og deres tegninger. Den varme, hyggelige indretning af rummene virker imødekommende. Tilsynsrapport Dagmargården marts-april side 3

4 Iagttagelser Tumlingerne og Tusindfryd Der er ni børn og to voksne på stuen. En af de mindste begynder at småpive, fordi vi er på besøg. Han bliver beroliget af den voksne. De voksne virker meget opmærksomme på børnene, men de voksne bruger ikke så meget verbalt sprog, mens de går og ordner de forskellige ting. Nogle børn sidder på en madras tilsyneladende er de lige vågnet og skal lige i gang igen. De voksne hjælper børnene med de praktiske ting, tøj m.m. Der er roligt og ingen gråd eller uro. Et af børnene sidder i en højstol ved et bord og spiser sin mad. På et tidspunkt sætter den ene voksen sig på madrassen, hvor der også sidder nogle børn. Sommerfuglene og Spirerne I vuggestuens 2-3 års gruppe er der opmærksomhed på de passive børn, som ikke lige er i gang med en aktivitet. Der er to voksne på stuen, som på skift prøver at inddrage de børn, der vimser rundt for sig selv. "Kommer du ikke her hen. Du kan lave noget mad til mig. Kom og sæt dig her". Pigen går hen til bordet og begynder at lave mad til den voksne. I mellemtiden er der kommet et yngre barn ind på stuen, som gerne vil have en politibil, og der kommer en mor ind og begge dele optager den voksne. Pigen forsvinder fra bordet. Der er en meget hyggelig stemning, der synges, leges og tumles. En voksen sætter sig på gulvet. Et barn kommer med et dyr fra legokassen, og den voksne synger sange om de forskellige dyr. Børnene synes det er sjovt, og de kommer på skift med dyr til den voksne. Aktiviteten bliver afbrudt af et bleskift. Generelt skifter de voksne meget fra aktivitet til aktivitet, de rydder lidt op, sætter sig lidt ved børnene og taler med forældrene. Dette præger også børnenes leg. De har det hyggeligt, men fordyber sig ikke længe ad gangen. De voksne er opmærksomme på at guide børnene. Der er et barn, der slår et andet barn, som begynder at græde. Den voksne trøster det grædende barn og siger: "Kan du se, at hun bliver ked af det, når du slår. Det er godt, hvis du siger undskyld". Pigen går hen og aer den anden pige på håret, og den voksne siger: "Du er god til at trøste". I vuggestuens 2-3 års gruppe er der plads til både leg, sang og tummel. F.eks. begynder den ene voksne at tumle med børnene. Hun svinger dem op på skulderen og "hænger dem til tørre". Flere af børnene griner og stiller sig op til tur. Børnene er engagerede og venter gerne på at det bliver deres tur. De taler om, hvem der skal først, hvem der skal bagefter osv Da der skal spises eftermiddagsmad på Bamsestuen, er der en pige, der lige er vågnet efter middagssøvnen. Hun er stadig træt og har ikke lyst til at sætte sig ved bordet. Hun er lidt betuttet, og en voksen tilbyder, at pigen kan sidde sammen med hende ved et bord. Her får hun lov til at sidde lige så stille og vågne op. Der er stor lydhørhed overfor pigen og hendes følelser. Forstyrrelser Mens der spises eftermiddagsmad ringer telefonen, og den voksne, der sidder ved det store bord går ud på gangen for at tale i telefon. Der bliver uro ved bordet, hvor bl.a. en dreng og en pige sidder. Drengen tager brødkrummer og putter dem i håret på pigen. Der er ingen, der opdager det. Drengen bliver ved. På et tidspunkt tager pigen en krumme og rejser sig for at putte den i håret på drengen. Da pigen rejser sig, er der en voksen der siger: "Du skal sætte dig ned!" Tilsynsrapport Dagmargården marts-april side 4

5 De voksne lader sig flere gange forstyrre, så de afbryder en aktivitet eller kontakten til børnene. Det kan være af bleskift, af forældre der kommer eller af telefonen, der ringer, og hvor pædagogen efterfølgende må ringe op til udslusningsgruppen, da det drejede sig om et barn i denne gruppe. I Dagmargården lægger man vægt på, at konsulenterne har observeret, at de voksne lader sig forstyrre, og det er vigtige overvejelser for Dagmargården. Normalt er man fredet, når man sidder på gulvet med børnene, men der var meget sygdom denne dag, så derfor var den også lidt atypisk. Men det skal overvejes, om man kan strukturere sig på en måde, så der er knap så mange forstyrrelser, - det kan f.eks. være indførelse af telefonvagt. Sprog Der er meget fokus på sprog. Der er hele tiden kommunikation med børnene og det foregår i øjenhøjde. De voksne sidder enten på gulvet eller på meget lave stole. Når et barn sidder med en legegaffel, spørger den voksne "Hvad er det? - når børnene kommer med et dyr, spørger den voksne: "Hvad siger dyret?" osv. Når børnene er færdige med at spise eftermiddagsmad, får de lov til at gå fra bordet, og de går selv hen til det, som de gerne vil lave. Tre drenge sætter sig hen i en krog og begynder at lege med actionfigurer. En voksen sætter sig hen og spørger interesseret ind til legen. Hun lytter til børnenes forklaring og spørger ind. På Bamsernes badeværelse står der flere børn og vasker hænder. Der er et par piger, der stille og roligt står og leger med sæben og med vandet. Den voksne er opmærksom, men lader dem eksperimentere. På et tidspunkt er der en pige, der siger: "Det er varmt vand... Prøv at mærke ". Hun kigger på den voksne, der svarer: "Ved du hvorfor?". "Neej...". "Det er fordi, at du har åbnet for den røde hane". Den voksne viser pigen den røde prik på venstre side af vandhanen og den blå prik på højre side af vandhanen. De to piger synes, at det er sjovt, og de kontrollerer alle vandhaner. Den voksne griber pigens spørgsmål, og får begge piger gjort nysgerrige og undersøgende. De får også lov til at eksperimentere med vandet og har tydeligvis fundet en måde at få sæbe på. Børnene skal bruge to hænder for at få sæben ud, men når de har pumpet nogle gange med begge hænder lander sæben ned i vasken, og derfra tager de den op i hænderne. Bamserne og Mariehønsene Under vores besøg iagttog vi, at børnene kom ind og skulle have tøjet af i garderoben, da de skulle vaske hænder, spise eftermiddagsmad og legesituationen om eftermiddagen. Det gik stille, roligt og i en god tone. Hos Mariehønsene bliver der leget med nopper. Børnene leger sammen, og der er en god stemning. En af drengene har lidt vanskeligt ved at dele og aflevere en god og attraktiv nopper brik, men bliver hjulpet af den voksne. Lidt efter lidt samles Mariehønsene til spisning. Under spisningen er der en god, glad stemning, hvor pædagogen sørger for at samtalen bliver holdt i gang, og at børnene skiftes. Pædagogen bruger en indlevende, myndig og opdragende tone i situationen. Undervejs tales om, at der er femten børn og pædagogen tæller til femten sammen med børnene. Samtalen drejer sig både om antallet af boller, hvem der kan få en ekstra bid, og der bliver også talt om vejret. Hos Mariehønsene bliver bollerne serveret fra en plasticpose. Hvad betyder det, at bollerne serveres fra en plasticpose, og at børnene ikke tilbydes vand til maden? Dagmargården oplyser, at dette er atypisk, men har givet stof til eftertanke i institutionen. Tilsynsrapport Dagmargården marts-april side 5

6 Hos Bamserne serveres ikke noget at drikke. Hos Bamserne bliver der serveret en gnavebolle fra en brødkurv. Hos Mariehønsene serveres vand. Hos Bamserne opleves en stor lydhørhed overfor børnene, men der høres der dog samtidig en tendens til at irettesætte. I en situation tilbyder den voksne sin hjælp og guider en dreng i løsningen af en konflikt. Drengen begynder at skubbe pigen, der sidder ved siden af. Den voksne siger: "vil du sige noget til [pigen]?" Drengen bliver ved. Den voksne siger: "Du skal sige: Jeg vil gerne fortælle dig noget". Drengen kigger på pigen og siger: "Jeg vil fortælle dig noget". Drengen og pigen kigger på hinanden og griner. Under eftermiddagsmaden opleves også, at der ofte bliver sagt: "Sæt jer ned når I spiser", "Lad være med at have fingrene inde i brødet. I kommer til at bider jer i fingrene", "Sæt dig på numsen" osv. Den voksne vil gerne skabe en dialog med børnene, og hun starter hun en samtale op ved at sige "Du har stadig et sår i panden", og der opstår lidt snak om dengang, hvor pigen faldt ned, og det blødte meget. Krudtuglerne I storbørnsgruppen opleves respekt for børnenes leg samtidig med, at den voksne tydeligvis er til rådighed. Det er legetøjsdag i storbørnsgruppen. Der sidder fire drenge, der sidder på gulvet og spiller på medbragte ipads, et par piger, der sidder og tegner, og en pige, der hygger i sofaen. Pædagogen går stille og rolig rundt i rummet uden at blande sig i børnenes leg, men hun signalerer, at hun er klar til at hjælpe dem. I storbørnsgruppen skal der laves opgaver, dette er ikke til diskussion, men derfor får børnene alligevel indflydelse på, hvad der laves. Der henvises til et eksempel, hvor en pige ofte havde mareridt. I den forbindelse blev der lavet drømmefangere, og drømme blev et tema, der blev arbejdet med. I børnehaven er det ikke alle aktiviteter, der er skal-opgaver. Der er nogle ting, som børnene skal øve, og her skal alle være med, - så er der andre aktiviteter, hvor børnene selv kan vælge til og fra. Selvudvikling og selvhjulpenhed Der er fokus på selvhjulpenhed, hvilket bl.a. opleves i børnehavens garderobe, da børnene kommer ind fra legepladsen. Der er trængsel, men de voksne tager det roligt. Der sidder en voksen i hver side af garderoben og guider børnene til selv at tage tøjet af og hænge det på plads. Efterhånden som børnene får overtøjet af, bliver de sendt ud på badeværelset. I vuggestuens 2-3 års gruppe er der en dreng, der har gul næse. Den voksne siger: "Hov - din næse skal tørres. Kan du hente et stykke papir, så jeg kan hjælpe dig med at tørre næsen". Drengen går hen til papirautomaten og må strække sig meget for at nå papiret. Den voksne følger drengen med øjnene og kommenterer og bekræfter ham i det, han gør. Da det lykkes at få papiret, bliver han rost, og han tørrer næsen flere gange. Den voksne rejser sig, tager et stykke papir, roser ham og tørrer efter. Legepladsen Der er nedsat et udvalg, der skal finde frem til en samlet plan for, hvad der skal ske med legepladsen. Det er økonomisk kun muligt at gøre lidt ad gangen, men det er vigtigt, at de små tiltag sker ind i en samlet helhedsplan for legepladsen. Det er svært at mobilisere forældrene til en arbejdsdag, hvor der f.eks. kan males og laves vedligehold, derfor er det et bevidst valg, at der kun inviteres til arbejdsdag hvert andet år. Det er "Tordenskjolds soldater", der kommer hver gang, og der skal ikke drives rovdrift på dem Tilsynsrapport Dagmargården marts-april side 6

7 Skift mellem stuer på grund af alder Børnene har 4-5 skift i løbet af deres institutionstid, men forældrene oplever ikke, at dét er mange skift. Det sker glidende og med hensyntagen til både børn og forældre. Vuggestuegrupperne besøger hinanden meget - også på tværs af alder, derfor oplever børnene ikke de mange skift som noget forstyrrende. Der tages også individuelle hensyn i forbindelse med skift fra en gruppe til en anden. Der er børn med særlige behov, der har brug for at være lidt længere i en gruppe, og dette tages der hensyn til. Der tages ligeledes hensyn til, at der skal bruges mere tid på aflevering til den nye gruppe. I forbindelse med skiftene er det vigtigt at huske forældrene, - de skal være klar på, at deres børn er blevet ældre, og de skal også være parate til skiftet. Dagmargården betoner, at når vuggestuebørnene starter i en 0-2 års gruppe giver tryghed det for forældrene, og skiftet til 2-3 års gruppen sker for at tilgodese børnenes behov. Det er her muligt at tilbyde de største af børnene flere muligheder, når der ikke er de helt små at tage hensyn til. I forhold til udslusningsgruppen. De børn, der er klar, kommer direkte i børnehave. Når man har valgt at have udslusningsgruppen er det af hensyn til de børn, der har svært ved skiftet. Etageopdelingen gør at vuggestuegrupperne og børnehavegrupperne ikke "mødes" i det daglige, og på legepladsen søger vuggestuen ofte for sig selv, derfor kan det være fremmet for nogle børn, at skulle starte i børnehaven. Udslusningsgruppen skaber en overgang til børnehave, hvor børnene er sammen med jævnaldrene og en kendt voksen. Udslusningsgruppen er et tilvalg for forældrene ligesom storbørnsgruppen er det. Forældretilfredshedsundersøgelse I forhold til forældretilfredshed forventer institutionen at lave en ny undersøgelse i Undersøgelsen skal ikke laves på samme måde som sidst, da man håber at finde en metode, der kan give flere konkrete svar på, hvorfor forældrene scorer som, som de gør. Dette vil gøre det lettere at handle på både det positive og det negative. Konsulenterne foreslår, at man satser på dialog mellem forældrene, hvor de taler sammen uden personalets deltagelse, men hvor ordstyreren og/eller lederen bærer essensen af dialogen videre til personalet. En anden mulighed kunne være at forældrene i forlængelse af en spørgeskemaundersøgelse fik mulighed for at skrive de tre bedste ting ved institutionen, - og tre ting, der kunne være bedre. Under alle omstændigheder giver en forældretilfredshedsundersøgelse mulighed for dialog. Der er planer om at indføre et "forældre intra-system" om et par år. Bestyrelsen har været i Gaia for at se deres Famly-system. Konklusion På baggrund af observationerne på det uanmeldte besøg, dialogerne på tilsynsmødet samt gennemgang af institutionens dokumenter er det UdviklingsForums vurdering, at børnehaven lever op til Fredericia Kommunes godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Med venlig hilsen Søren Gundelach, chefkonsulent UdviklingsForum Tilsynsrapport Dagmargården marts-april side 7

8 Bilag Tema Børn og areal a. Antal faktiske indskrevne børn i 2013 fordelt på 0-2 årige og 3-6 årige Kommentar 0-2 årige 3-6 årige enheder jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar b. Det antal indskrevne børn som institutionen er godkendt til fordelt på børn på 0-2 årige og 3-6 årige c. Dokumentation for, at rummene i daginstitution må anvendes til at drive daginstitution fra. Her kan dokumentation fra teknisk forvaltning (de bilag institutionen oprindelig blev godkendt på) anvendes. Institutionen er af Fredericia Kommune godkendt til 119 hoveder eller 159 børneenheder Dokumentation foreligger. Godkendt d. Dokumentation på gennemført legepladstilsyn (seneste udgave) Legepladstilsyn gennemført maj 2014 Pædagogisk læreplan m.v. e. Virksomhedsplan, læreplan, forældrepjece m.v. Dokumentation foreligger. Der foreligger en lang række relevante skriftlige materialer inklusive hjememsiden Har institutionen en (skriftlig/mundtlig) f. - politik for inkluderende læringsmiljøer? Dokumentation foreligger. Indeholdt i læreplan g. - politik for sprogstøtte? Dokumentation foreligger. Indeholdt i læreplan h. - beredskabsplan mod seksuelle overgreb? Dokumentation foreligger. i. - procedure i forhold til underretning? Dokumentation foreligger. Medarbejdere m.v. j. Oversigt over lederes og medarbejderes stilling, uddannelse, ugentlige timetal, anciennitet i huset k. Opgørelse over leder og medarbejderes samlede sygefravær fordelt pr. måned for de sidste 12 måneder. l. Oversigt over alle medarbejderes deltagelse i kurser/efteruddannelse de sidste 12 mdr. herunder grundkursus i livreddende førstehjælp m. Indhenter institutionen af børne- og straffeattester på alle nye medarbejdere? n. Gennemfører institutionen MUS for alle medarbejdere? Med OK. Èn gang årligt Dokumentation foreligger. Ingen bemærkninger Dokumentation foreligger. Ingen bemærkninger Dokumentation foreligger. Næsten alle medarbejdere har gennemført ICDP kursus og kursus i første hjælp Dokumentation foreligger. Ingen bemærkninger Tilsynsrapport Dagmargården marts-april side 8

9 hvilket interval? o. Dato for seneste gennemførelse af APV April 2013 Forældre p. Gennemfører institutionen skriftlig forældretilfredshedsundersøgelse? q. Institutionens frokostordning, herunder dato for seneste afstemning i forældregruppen vedrørende frokostordning Forældretilfredshedsundersøgelse gennemført i foråret Institutionens har en forældrebetalt frokostordning til vuggestuebørnene. Afstemning afsluttes 21. marts 2015 Tilsynsrapport Dagmargården marts-april side 9

10 Tilsynsrapport Dagmargården marts-april side 10