Hvis konflikten stadig er i gang... når Friskolebladet udkommer

Transkript

1 er et uafhængigt abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har alene ansvar for bladets linie. Friskolebladet er ikke et foreningsblad, og kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Dermed en invitation til dialog. Hvis konflikten stadig er i gang... når Friskolebladet udkommer Kommunikation i medierne og det offentlige rum er blevet et vigtigt parameter i konflikten mellem lærerne og kommunerne. Det har flyttet kampen ud i det offentlige rum og fokus væk fra de lukkede rum, hvor indefra en forhandlingsløsning skulle findes. En strejke eller en lockout har altid flyttet konflikten fra forhandlingsbordet til det offentlige rum, men kommunikationen som kampmiddel har fået en helt anden og meget større betydning end tidligere. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening (DLF), vil nu gerne have et regeringsindgreb af hensyn til skolerne, for hvem der venter en stor opgave med at få repareret skaderne fra lockouten og få indhentet det forsømte (se s. 7). Men formandens ændrede holdning kan også skyldes en bekymring for, at modparen er fast besluttet på at føre kampen til den bitre ende gennem en langvarig stillingskrig. Det vil med tiden stille parterne uens. DLF og dets medlemmer har ikke uanede midler til rådighed, så tiden arbejder imod dem. Kommunernes Landsforening (KL) og staten har ikke de samme problemer; de går ikke konkurs (tværtimod sparer de på kort sigt penge, når der ikke skal udbetale løn). Hvis ikke begge parter vil give lidt på vitale områder, er der derfor kun to muligheder: En udmattelseskrig eller et regeringsindgreb. Politikerne kan som folkevalgte næppe leve med, at situationen på grundskoleområdet går hen og bliver så ødelæggende, at en kommende folkeskolereform bliver meningsløst. Politikerne skal i modsætning til KL vælges, så der er grænser for, hvad de kan lægge navn til næppe til at stille sig ensidigt på den ene parts side. Måske er Bondos udmelding udtryk for, at et regeringsindgreb under de givne omstændigheder måske kan være bedre end at kapitulere over for KL i en svækket situation. Befolkningens tilslutning til et indgreb vokser støt og roligt som tiden går, for den er jo er gidsel i konflikten og må bære en del af omkostningerne: En hverdag, der bliver sværere og sværere at holde sammen på, og bekymringer for, om børnene lærer det, de skal. I forhold til et regeringsindgreb er befolkningens holdning central, for det er den, der i sidste ende afgør politikernes skæbne. Og befolkningen når man bl.a. gennem medierne, de nye som de gamle. I det offentlige rum er det befolkningen, der forhandles med, ikke den egentlige modpart. KL kan betjene sig af dyre helsidesannoncer men i forhold til de sociale medier og de nye kommunikationsmidler, som er blevet hvermandseje, så er der sket en afgørende ændring i forhold til tidligere konflikter. Tidligere krævede det ekspertice og kapital at komme til orde i medierne og det offentlige rum. Det gør det ikke længere. De lockoutede og aktionerende lærere har forstået at tage de nye muligheder til sig og bruge dem decentralt, kreativt, ind imellem morsomt, synligt både fysisk og virtuelt og meget effektivt. Herved adskiller denne konflikt sig afgørende fra tidligere og det med en faktor, som kan gå hen og matche KLs fond af tid og penge. Lærernes brug af nye aktions- og kommunikationsformer sætter de folkevalge politikerne under pres ved at påvirke befolkningen og kan derigennem måske få større indflydelse på et regeringsindgreb end på KL. Tilbage står: Det ville stadig være bedre, hvis parterne selv kunne forhandle sig frem til en løsning uden indblanding udefra og uden i den grad at flytte kampen til det offentlige kommunikationsrum. Når hverdagen igen skal genoprettes, vil det være en fordel, hvis både lærere og kommuner har et medansvar for måden, hvorpå det skal føres ud i livet. Claudi Clausen, redaktør. Fotos: Christian Eriksen: s. 1/forsiden: lærerdemonstration på Rådhuspladsen i København, s. 7 og 28. Claudi Clausen: s. 6, 14n., og 15. Lis Eriksen Toelberg: s

2 * En flash mob er en gruppe af mennesker, der efter aftale pludseligt forsamles på et offentligt sted og fælles udfører en usædvanlig handling, hvorefter de spredes igen. Lockoutede lærere mobiliserer kreativiteten og de sociale medier Lockouten af medlemmerne af Dansk Lærerforening (DLF) herunder også medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening (FSL) er i skrivende stund gået ind i sin tredje uge, uden at der er tegn på, at vi er på vej mod en afslutning af konflikten. Der har været afholdt mange demonstrationer både lokalt og centralt i de store byer. Der har været lavet menneskekæde fra Roskilde til København, lavet flash mobs* i de større byer, men også på det helt lokale plan har de lockoutede lærere markeret sig. Denne danmarkshistoriens største lockout med omkring lockoutede lærere har kunnet følges tæt på de sociale medier. De har kunnet viderebringe fotos og video fra stort og småt ganske kort tid efter, at begivenhederne har fundet sted. Billederne på disse to sider er således alle fra videofilm på YouTube og er blot et lille udvalg af eksempler på de mange begivenheder, lockouten har ført med sig. Inden Friskolebladet er trykt og kommet ud til læserne, er der kommet endnu flere til. Hele situationen kan endda have ændret sig fuldstændigt. Det er jo vilkårene for et trykt medie i modsætning til de elektroniske medier, som med udbredelsen af smartphones har gjort det muligt for alle at rapportere og dele film og billeder med alle andre. De nye kommunikationsmidler har også gjort det betydeligt nemmere at kommunikere og koordinere indbyrdes. Lærernes Konfliktløb på YouTube er produceret af FSL-medlemmer fra Gudenådalens Friskole, Sahl Friskole og Friskolen Hald Ege. Flash mob på Rådhuspladsen i Odense 10. april mod at tabe skolen på gulvet som deltagerne tabte bøgerne lærere tabte bøger på Rådhuspladsen under en flash mob på Københavns rådhusplads 10. april. 3

3 YouTube: Lærernes Konfliktløb Af Kjartan Due Annesen Banner på Lyngbyvej Af MrLaasesmed Banner over Lyngbyvej Af MrLaasesmed Lærere danner menneskekæde på Roskildevej Af Gberlev Menneskekæde Af Kreds 16 Menneskekæde På Roskildevej Af Kristian Hjuler Lockout på Rådhuspladsen 03/ Af Dave Michael Guller Grønvall Lockoutevent Af Bente Nissen Menneskekæde - set fra ladcykel Af Preenberg Danmarks længste menneskekæde Gladsaxe Af Christina Jungersen Danmarks største flash mob. Her på Rådhuspladsen i Odense. Af Lasse Hougaard Flash mob på Rådhuspladsen Af Heidi Søgaard Frederiksen Største flashmob i Danmark Af overlærer Andersen Menneskekæde fra Roskilde til Rådhuspladsen i København 9. april. Banner på Lyngbyvej Carolineskolen, Bjørns Internationale Skole, Ryparken Lille Skole. Sange til Forhandlingsfriheden på Københavns Rådhusplads mandag. d. 15. april var arrangeret af Lærerinitiativet, som er et græsrodsinitiativ. 4

4 Musikvideoer i kampen De konfliktramte læreres aktioner er præget af masser af sange på gader og stræder, men også på de sociale medier i et omfang, der ikke er set før. Aldrig har de enkelte lokale som nationale aktioner kunne dækkes så massivt med billeder og video som nu og billederne offentliggøres lynhurtigt gennem de sociale medier. De enkelte lokale aktioner styres i vid udstrækning af græsrødderne, og det gør indslagene på YouTube og Facebook også. Lærere er vant til at kommunikere og være kreative. Under lockouten er der bl.a. produceret mere end 50 musikvideoer (som kan ses/høres på fagbladet Folkeskolens hjemmeside: Lockout Kings Mikkel Hein har sammen med to kolleger fra Bordings Friskole dannet trioen Lockout Kings, der i øjeblikket hitter på YouTube med nummeret Hjertestop. I skrivende stund har Hjertestop været vist omkring gange. Og den har været vist på BT s netudgave, ligesom den sammen med et par andre har været anmeldt i Politikens kultursektion (14. april). Teksten ses her: Lockout Kings fra Bordings Friskole. Hjertestop Vi står her på gaden, lockoutet og venter Hjemme sidder børnene med alle deres talenter Ladt i stikken og ingen hjælp de henter Bjarne tag dig sammen, mer af dig vi forventer Vi vil gerne tilbage og gi' den en skalle Og vi har forstået, at vi skal ryk os en balle Men helt ærligt, Ziegler, det virker sgu lidt tumpe Du kan ik først gi 12 og så la os dumpe Som en fois gras and bli r vi stopfodret og slagtet Det kan vi ik la gå hen helt upåagtet Børnene glemmes og tages som gidsler Vi stemte på roser, men alt vi fik var tidsler I kom til magten med de bedste intentioner Who the fuck ku vide I skød med kongeblå kanoner Slået os på både den ene og anden kind Nu har I skudt vores børn og solgt deres skind Når embedsmænd uden forstand laver skole Hva så med skoletrætte Ole Med den her deal er det skolen I sænker Og vores børn får et sæt fuldtidslænker Forhandlingsprocessen vækker harme Kom nu Bjarne og giv os lidt varme Den danske model har fået slidgigt Det her er en fucked up lorte konflikt 5

5 Morgenhilsen og morgensang i Slagelse Mange steder sørgede de lockoutede lærere for kontinuerligt at markere sig lokalt i gadebilledet. I Slagelse placerede en række lærere sig således med deres iøjnefaldende t-shirts ved en af indfaldsvejene til byen fredag den 12. april fra klokken 7.30 til Budskabet på skiltene var Forberedelse fremmer forståelsen, hvilket flere bilister kommenterede med et dyt. Klokken 10 til 12 sang andre lærere morgensang på Casinotorvet Morgentrafikanterne hilses i Slagelse af aktionerende lærere fra frie grundskoler. Morgensang ved Vestsjællandscentret. ved Vestsjællandscentret, både de traditionelle morgensange og et par stykker skrevet til lejligheden med krav om ikke at pille ved forberedelsestiden og grundlaget for de nuværende arbejdstidsregler. De fleste forbipasserende oplevede morgensangen som et festligt indslag, men folk var på vej fra et sted til et andet, så det var få, der standsede op længe nok til at høre en hel sang til ende. Ud over at synliggøre de frie skolers lærere over for lokalbefolkningen som lockoutede har aktionerne også en anden funktion: At styrke sammenholdet mellem lærerne og styrke oplevelsen af at indgå i et fællesskab med lærere fra andre skoler og skoleformer. Begge aktionsformer blev gentaget over flere dage med forskellige lærere fra områdets friskoler, privatskoler og efterskoler. 6

6 Blikket rettes mod politikerne lærere og sympatisører til demonstration på Rådhuspladsen i København den 11. april. Nu er lærerformanden klar til et regeringsindgreb Anders Bondo Christensen ved demonstrationen i København den 11. april. Fredag den 12. april kunne Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, meddele, at han nu går ind for et regeringsindgreb: Jeg har givet udtryk for, at hvis regeringen ikke er indstillet på reelle forhandlinger med lærerne, kan den lige så godt gribe ind og stoppe den ødelæggende konflikt, som berører tusindvis af mennesker over hele landet. Det kan måske undre nogen, når jeg flere gange har forsøgt at appellere til, at regeringen bør respektere den danske model og lade være med at sammenblande dens reformer med lærernes overenskomstforhandling. Den appel har regeringen imidlertid siddet overhørig hele vejen igennem. Der er i dag ikke nogen, der er i tvivl om, at regeringens utidige indblanding i vores overenskomstforhandlinger er timet og tilrettelagt af finansministeren og er en del af en større masterplan. En masterplan, der ifølge flere medier, kommentatorer og eksperter handler om at tryne lærerne og derved lade dem være prøveklud for de andre offentlige faggrupper ud fra parolen:»if you can make it here, you can make it everywhere«. Jeg ser absolut ingen grund til at forlænge dette absurde teaterstykke, der har store konsekvenser for elever, forældre og ikke mindst folkeskolens fremtid. Jeg håber blot, at regeringen vil bestræbe sig på at lave et balanceret indgreb, som begge parter kan være tjent med et indgreb, der har fokus på, at det vil være muligt at levere undervisning af høj kvalitet. Det er jo os, lærerne, der en dag skal føre folkeskolereformen ud i livet med begejstring og engagement det får man altså ikke, hvis man tryner lærerne og kun tilgodeser den ene part. 7