Relationer i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Relationer i folkeskolen"

Transkript

1 VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Relationer i folkeskolen Eksamensopgave i Almen Didaktik Tina W. Mortensen og Mette K. Lukassen Vejleder: Anja Madsen Kvols

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Relationer skaber konteksten for læring... 2 Case Mit liv som briller... 4 Som professionel fagperson er man den ansvarlige for lærer-elev relationen... 4 Case Når relationen og det didaktiske smuldrer... 5 Relationer kan hæmme læringsudbyttet... 5 Konklusion... 8 Litteraturliste... 9 Side 1 af 9

3 Indledning Han kaldte mig grimme ting og blev ved med at komme med ufattelige dumme kommentarer, overså mig og meget, meget andet % af 1168 danske 7. klasses elever oplever flere gange om måneden at blive overset eller ignoreret, mens kun 12 % føler sig motiveret til at lære dagligt 2. En god relation er vigtig for elevers motivation for at lære. Derudover indeholder den gode relation humor, faglig seriøsitet, interesse for eleverne og en autentisk lærerrolle. En undersøgelse fra Dansk Clearinghouse viser, at den gode lærer besidder tre egenskaber: Klasseledelse, didaktiskkompetence og relationskompetence. Relationskompetence er et aktuelt og centralt element i det at arbejde med og imellem mennesker. Det er især centralt i folkeskolen, da der i Danmark er undervisningspligt, og da eleverne ikke vælger deres egen lærer. Relationskompetencen er vigtig fordi, at lærer/elev forholdet er langvarigt, professionelt og betydningsfuldt 3. Vi vil belyse relationskompetencen og dens vigtighed i lærerjobbet, og herudover dygtiggøre os indenfor feltet. Ovenstående har ført os frem til følgende problemstilling: Problemstilling Hvad kendetegner en god relation til eleverne i undervisningen? Og hvordan kan relationer mellem lærer og elev fremme elevernes læring? Relationer skaber konteksten for læring Tidligere var der en generel respekt for autoriteter hos eleverne. En udvikling i skolens historie har ført til, at man i dag ikke besidder en autoritet bare fordi, at man er lærer. I dag er autoritet noget, man skal gøre sig fortjent til, noget der er knyttet til personen og ikke til professionen. Førhen talte man om læreren og eleven, som to egenskaber i undervisningen, der havde hver deres rolle. I dag er der fokus på relationen, som binder de to parter sammen 4. 1 (DCUM, Mobber lærerne?, 2009) 2 (DCUM, Mobber lærerne?, 2009) 3 (Nielsen, 2015) 4 (Juul, 2004) Side 2 af 9

4 Elever der oplever respekt og interesse fra deres lærere trives i højere grad både fagligt og socialt 5. Når en lærer skal øge elevernes læring igennem relationer, har lærerens faglige indsigt samt ledelseskompetencer afgørende betydning. Indirekte har lærerens personlighed også en indflydelse på de handlinger læreren gør sig i undervisningen 6. Figur 1: Samspil mellem lærerens pædagogiske kompetencer og elevers læring Ovenstående figur, lavet med inspiration fra en clearinghouseundersøgelse 7, viser hvordan lærerens forskellige pædagogiske og didaktiske kompetencer spiller sammen i forhold til elevernes læring. Pilene indikerer, hvordan kompetencerne påvirker elevers læring. Førnævnte undervisningshandlinger omfatter bl.a. klasserumsledelse og adfærdsledelse. Adfærdsledelse omhandler relationskompetence og regelledelseskomptence 8. Den sociale relation til eleverne fokuserer på den måde læreren etablerer et psykologisk bånd til den enkelte elev. En reviewundersøgelse fra DPU peger på, at en positiv relation til eleverne er med til at øge elevernes læring 9. Målet for en god relation er ikke blot at øge elevers læring men også at øge elevers motivation samt mindske, at der opstår forstyrrende adfærd i klasserummet. Regelledelse bygger på de regler, som bliver opstillet for klassens arbejde. 5 (DCUM, Relationer mellem lærere og elever - en undersøgelse i 7. klasse, 2009) 6 (Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, 2008) 7 (Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, 2008) 8 (Nordenbo, 2008) 9 (Ritchie, 2012) Side 3 af 9

5 Case Mit liv som briller 10 I et danskforløb i 3.B skal eleverne skrive en historie individuelt. Læreren har samlet en masse briller, som eleverne kan vælge imellem. Historien skal handle om, hvad brillerne har oplevet. Målet med opgaven er at inddele i afsnit, at sætte punktum og at give og modtage respons. Undervejs i forløbet lægger læreren time breaks, hvor hele klassen samles og finder inspiration til hinandens historier. Læreren opdeler klassen i to afdelinger, en kreativ afdeling og en skriveafdeling. I den kreative afdeling opstår der konflikter, da nogle af pigerne ikke vil lade de andre elever se deres kreative idéer fordi, at det her er min idé, og ingen skal efterabe mig! Læreren når at afdække konflikten ved at lade pigernes kreative idéer fungere som inspiration til de øvrige elever. Hele forløbet sluttede af med en udstilling af både briller og historier. Som professionel fagperson er man ansvarlig for lærer-elev relationen I casen Mit liv som briller er læreren ansvarlig for at skabe den gode relation til pigerne i den kreative afdeling af klasseværelset. I det konkrete eksempel ser læreren den enkelte elev som en del af sit relationsarbejde mellem lærer og elev. Når læreren ser det enkelte barn, gør han det ved brug af sin viden om barnets baggrund og livssituation. Undervisningssituationen nærmer sig en konflikt, men fordi læreren kender elevernes adfærds - og reaktionsmønstre, formår han at redde situationen. Her afspejler omssorgscirklen de handlinger læreren gør sig i forhold til eleverne 11. For at kunne agere professionelt i den givne undervisningssituation er det en nødvendighed, at man har en viden om eleven generelt, en gensidig respekt samt at man påtager sig ansvar for samarbejdet. Der forventes af læreren, at han kan etablere individuelle og støttende relationer til den enkelte elev, så eleven får mulighed for selvregulering. Ydermere forventes det, at læreren kan bibeholde klassens samlede regelsystem 12. Læreren viser, at han formår både at være underviser for hele klassen, mens han agerer vejleder for den enkelte elev. Han viser, at han har opmærksomheden rettet mod den enkelte, så eleven føler, at hun bliver set. Derudover har han overblik over klassens læringsfællesskab. I denne case har vi at gøre med en lærer, som bruger sine professionelle egenskaber i sin autenticitet, mens den personlige egenskab 10 (Henningsen, 2014) 11 (Paarup, 2013) 12 (Nielsen, 2015) Side 4 af 9

6 opstår i den måde, han fremtræder på. Ifølge Per Fibæk Laursen er det vigtigt, når man taler om de tre p er, at inddrage personligheden i undervisningen, da netop relationen opstår, når en lærers værdier og principper er troværdige 13. Forudsætningen for elevernes læring er netop den gode relation. Læreren formår at vende pigernes mulige konflikt til en udveksling af idéer og erfaringer på klassen. Det at pigerne kunne hjælpe de øvrige elever i den kreative proces gjorde, at pigerne følte, at de havde bidraget med noget til det faglige fællesskab. De havde ikke længere brug for at skjule, det de lavede, og de andre elever var efterfølgende mere optaget af at optimerer deres eget projekt. De gode relationer mellem lærer og elev bidrager til, at læreren fanger læringspotentialet. Han ser eleverne som ligeværdige individer, han respekterer dem og han har hele tiden opmærksomhed på elevernes ressourcer og interesser. Han ser relationen som et partnerskab for læring og udvikling 14. Case Når relationen og det didaktiske smuldrer Anette smiler til eleverne i 9A når de møder om morgenen. Anette har høje forventninger til elevernes opførsel og faglige kompetencer. Desværre er det ikke alle eleverne, der lever op til dette. Emil kommer ofte for sent. Han snakker uden at række hånden i vejret og forstyrrer klassen generelt. Emil har i løbet af sine år i skolen været et velfungerende barn, men på det seneste er det gået dårligt både fagligt og socialt. Eleverne er inddelt i grupper á 4 i danskundervisningen. Emils gruppe arbejder fint, men Emil har svært ved at bibeholde koncentrationen. Han griber fat i sin computer og går op til Annettes bord. Det er så svært det her, og jeg fatter ikke, hvad jeg skal bruge det til! Resten af klassen retter blikket mod tavlen, og Anette kigger på Emil og svarer, at arbejdet med novellen er en del af pensum, og at det er dét han skal bruge det til. Hun tilføjer, at han i øvrigt skal hente hjælp ved sin gruppe: Det er jo det den er der for! Relationer kan hæmme læringsudbyttet I casen er der flere faktorer, der gør, at undervisningen ikke udvikler sig til en situation, hvor relationen er med til at fremme læring, En af disse faktorer handler om, at man i en klasse har et socialt system, som sætter rammer for, hvordan enkelte elever agerer. Eleverne i 13 (Paarup, 2013) 14 (Søndergaard, 2015) Side 5 af 9

7 klassemiljøet tilpasser sig de skabte mønstre, og de er også med til at skabe og påvirke dem 15. I casen oplever man, hvordan Anette agerer overfor Emil, da han har brug for hende. Hendes agerren er med til at påvirke klassemilljøet og relationen til både Emil og de øvrige elever. Derfor er det et eksempel på, hvordan lærer-elev relationen er med til at påvirke elevelev relationen og selve klassemiljøet. Anette skal fungere som en rollemodel for eleverne, og derfor påvirker hendes relation til Emil resten af klassens relation til ham. Man kan argumentere for, at dette kan være årsagen til, at Emil har det svært både fagligt og socialt. Hvis eleverne skal blive hinandens læringspartnere og dermed få adgang til flere læringskilder i et læringsfællesskab, stiller det særlige krav til både elevernes og lærernes tilgang, praksis og rolle 16 I denne læringssituation, kan man argumentere for, at Anette burde få øje for, at det hun umiddelbart definerer som et problem, at Emil ikke lever op til hendes forventninger, er et symptom på et bagvedliggende problem. Problemet med, at eleverne har mistet taget i det faglige, og at lærerne har mistet den kontakt til børnene, som skal sikre deres ledelse og samarbejde og binde klassen sammen om det faglige som fælles, kan med andre ord hurtigt fortabe sig, og i stedet stirrer mange sig blinde på symptomerne 17. Anettes læringssamarbejde med Emil udvikler sig ikke konstruktivt, fordi hun møder ham som en modstander. Hun opnår sin autoritet overfor Emil gennem foragt og frygt og på den måde taber hun den relation, som læringssamarbejdet er nødt til at være bygget på 18. Anette er nødt til at opfange Emils måde at reagere på overfor undervisningsmaterialet og Emils senere tids udvikling som et symptom på et bagvedliggende problem. Det kan være faglige og sociale udfordringer, en konflikt i hjemmet eller andre alvorlig problemer, som kræver at Anette fokuserer på det i stedet for at fokusere på Emils opførsel i den pågældende case. Hvis klassemiljøet skal fungere, må relationskompetencen samarbejde med klasseledelsen. Hilbert Meyer har igennem international forskning fundet frem til 10 kendetegn ved den gode undervisning 19. Et af Meyers punkter omhandler læringsfremmende arbejdsklima, som 15 (Løw, 2009) 16 (Meineche, 2015) 17 (Søndergaard, 2015) 18 (Søndergaard, 2015) 19 (Laursen, 2012) Side 6 af 9

8 handler om tryghed og at eleverne ikke er bange for at fejle 20. I casen formår Anette at signalere til Emil og hans klassekammerater, at det ikke er acceptabelt at sætte spørgsmålstegn ved læringsmål og materiale. Eleverne er ikke trygge i læringsmiljøet, og derfor kan Anettes relation være med til at hæmme læringsudbyttet. Emils læringsudbytte kunne desuden have været fremmet, hvis der havde været en forståelsesfremmende kommunikation, som også er et af Meyers 10 punkter 21. En lignende international forskning af John Hattie, beskæftiger sig med synlig læring, og at læreren hele tiden tilpasser og justerer sin undervisning ift. eleverne. Men for at det er muligt, er det en nødvendighed at der opstår en konstruktiv dialog mellem lærer og elev. I Anettes tilfælde foregår der en dialog med Emil, men hun bruger ikke denne dialog til at tilpasse og justere sin undervisning, så den gavner Emils læringsforudsætninger. Modsat den forrige case, opstår der i Anettes undervisningssituation en konflikt, da hun inddrager sin private person, som kan være en del af hendes psykiske bagage. Denne bagage er en usynlig rygsæk, som nemt aflæses af andre, når kommunikationen opstår (Laursen, 2012) 21 (Laursen, 2012) 22 (Paarup, 2013) Side 7 af 9

9 Konklusion Den gode relation opstår, når eleverne føler sig ligeværdige. Det er dog ikke det samme som at lærer og elev har samme faglig forudsætninger. Derfor opstår der en asymmetri i lærer-elevrelationen. Derudover spiller lærerens pædagogiske kompetencer og didaktiske kompetencer en rolle for lærer-elev relationen og elevens læringsudbytte. Vi er nået frem til i denne opgave, at det ikke er muligt at arbejde med relationskompetence uden at inddrage klasseledelse og didaktiskkompetence. Hilbert Meyer understreger vigtigheden i at arbejde for et læringsfremmende arbejdsklima og en forståelsesfremmende kommunikation. Desuden påpeger John Hattie ift. læringsudbyttet vigtigheden i, at der foregår en konstruktiv dialog mellem lærer og elev. Igennem vores cases har vi bl.a. fundet eksempler på, at læring kan fremmes via lærer-elev relationer, når læreren kender elevens adfærds og reaktionsmønstre. Vi kan også konkludere ud fra de to cases, at lærer-elev relationen påvirker det generelle klassemiljø. Relationer i folkeskolen er meget sårbare, og de er i stand til at hæmme læringsudbyttet hos eleverne, men hvis lærerens opnår en god relation til eleverne er det i høj grad muligt at fremme elevernes læringsudbytte. Side 8 af 9

10 Litteraturliste (2008). Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. København: Dansk Clearinghouse. DCUM, B. o. (2009). Mobber lærerne? I Relationer mellem lærere og elever - en undersøgelse i 7. klasse (s. 27). København: Børnerådet og dansk center for undervisningsmiljø. DCUM, B. o. (2009). Relationer mellem lærere og elever - en undersøgelse i 7. klasse. København: Børnerådet og Dansk Center for undervisningsmiljø. Helle Plauborg, J. V. (2010). Læreren som leder. Han Rietzels forlag. Henningsen, S. E. (2014). Fortællinger fra klasserummet. Eget forlag. Juul, J. o. (2004). Lærerens relationskompetence. I E. J. m.fl., Udfordringer i undervisningen - i didaktisk perspektiv. Alinea. Laursen, P. F. (2012). God og effektiv undervisning. I P. F. Peter Brodersen, Effektiv undervisning (s ). København: Gyldendal A/S. Løw, O. (2009). Lærerens fortællinger om elever, pædagogisk analyse og ledelse af skoleklasser. I E. J. Løw, Klasseledelse (s ). København: Akademisk Forlag. Meineche, M. P. (2015). Elev-elev-relationer. Samarbejde mellem elever i undervisningen. I E. Skibsted, Relationsarbejde (s ). København: Akademisk Forlag. Nielsen, P. F. (2015). Lærer-elev-relationer og Lærerens relationskompetence. I E. Skibsted, Relationsarbejde (s ). København: Akademisk forlag. Nordenbo, S. E. (2008). En clearinghouse-undersøgelse om regelledelseskompetence og relationskompetence. I Krejsler, Klasseledelse - magtkampe i praksis, pædagogik og politik (s ). Dafolo. Paarup, S. R. (2013). Gode relationer. I S. R. Paarup, Klasseledelse i praksis (s ). Dansk Psykologisk Forlag A/S. Ritchie, T. (2012). Læreren som magtudøver, dialogpartner og omsorgsgiver. I J. C. Jacobsen, Pædagogik som fag og praksis (s ). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Søndergaard, D. M. (April 2015). Faglighed, trivsel og klasseledelse. KvaN - målstyret undervisning, s Side 9 af 9

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 13. marts 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Lidt om begreberne hvad er nu hvad?

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Issø-skolens værdiregelsæt

Issø-skolens værdiregelsæt Issø-skolens værdiregelsæt Indhold: Værdier s. 1 3 Den gode - elev, underviser, ledelse, hjem skaber den gode undervisning s. 4 Ordensregler s. 5 Trivselsplan s. 5 7 Handleplan ved konflikter og mobning

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede? Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig

Læs mere

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Kan vi så få ro! Gad vide, hvor mange gange

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

Klasseledelse og ro i klassen

Klasseledelse og ro i klassen Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

KLASSELEDELSE. skal være demokratisk og ikke autoritær. Af Lotte Gottlieb, adjunkt

KLASSELEDELSE. skal være demokratisk og ikke autoritær. Af Lotte Gottlieb, adjunkt KLASSELEDELSE skal være demokratisk og ikke autoritær Af Lotte Gottlieb, adjunkt Diskussioner om urolige elever og disciplinærproblemer i skolen fylder i den aktuelle skoledebat, senest i forbindelse med

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

Læringsmiljø i klasseværelset

Læringsmiljø i klasseværelset Læringsmiljø i klasseværelset - belyst gennem LP-modellen Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet? Mit ph.d.-projekt Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Oplæg på Gymnasiedage SDU 26. september 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet dagard@tdm.au.dk Relationer og relationskompetence i

Læs mere

Relationskompetence - EN GRUNDLÆGGENDE KOMPETENCE I ARBEJDET MED MENNESKER AUGUST-SEMINAR, NYBORG D. 18. AUGUST 2016.

Relationskompetence - EN GRUNDLÆGGENDE KOMPETENCE I ARBEJDET MED MENNESKER AUGUST-SEMINAR, NYBORG D. 18. AUGUST 2016. Relationskompetence - EN GRUNDLÆGGENDE KOMPETENCE I ARBEJDET MED MENNESKER AUGUST-SEMINAR, NYBORG D. 18. AUGUST 2016. ELSE SKIBSTED Struktur for i dag 1. Relationsarbejde, relationskompetence osv. hvad

Læs mere

God håndtering af børns fravær

God håndtering af børns fravær God håndtering af børns fravær Indhold Hvorfor er opmærksomheden på bekymrende fravær vigtig? 4 Definition af bekymrende fravær 5 Tidlig indsats 6 Ansvarsfordeling 6 Lovgivning vedr. fravær 7 Fravær og

Læs mere

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital

Læs mere

BroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk

BroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk BroAshehoug Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk Onsdag den 03.02.10 kl. 9.00-15.00 Velkomst og intro til kurset Klasseledelse i teori Klasseledelse i praksis Ledelse af læringsmiljøer Konkrete værktøjer

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling

Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling Isbjergsmodellen Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling Konstruktiv konflikthåndtering: Kaffekanden Børne/unge konflikttrapper Appelsin rollespil Eleverne lærer mægling via rollespil

Læs mere

Dimissionstale d. 25/6 2019

Dimissionstale d. 25/6 2019 Dimissionstale d. 25/6 2019 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelsesleder Britta Riishede Kære dimittender To be or not to be, that s the question det er et af de mest brugte citater, hentet fra

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Fællesskaber, trivsel og mobning D , kl Silkeborg

Gør tanke til handling VIA University College. Fællesskaber, trivsel og mobning D , kl Silkeborg Gør tanke til handling VIA University College Fællesskaber, trivsel og mobning D. 26.2.2018, kl. 17-20 Silkeborg Program 1. Velkommen. Skolechef Huno Kjærsgaard Jensen byder velkommen til aftenens oplæg

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen En udfordring for skolen. Undersøgelser viser, at hver tredje lærers formål med timen er at overleve. Relationer i skolen Lærere der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og

Læs mere

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 Sammen om TRIVSEL OG RESPEKT på Nærum Skole Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 L FÆLLES FORSTÅELSE FOREBYGGENDE ARBEJDE / Fokus på trivsel /

Læs mere

Sådan afdækker du problemer i en gruppe

Sådan afdækker du problemer i en gruppe Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Lektor Helle Bjerresgard UCSyddanmark Fælles kursusdag Esbjerg Kommune 8.august 2014

Lektor Helle Bjerresgard UCSyddanmark Fælles kursusdag Esbjerg Kommune 8.august 2014 Fælles kursusdag Esbjerg Kommune 8.august 2014 Faget i mennesket Mennesket i faget Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Holbæk Private Realskole

Holbæk Private Realskole Holbæk Private Realskole På vores skole går trivsel og læring hånd i hånd. Det lykkes når skole, forældre og elever i fællesskab forstår, hvilken rolle de hver især spiller, og hvilke muligheder vi sammen

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Strategi for Løgstør Skole

Strategi for Løgstør Skole Strategi for Løgstør Skole 1.0 Forord Vi ønsker med denne strategi at tydeliggøre vores visioner for Løgstør Skole. Visionerne skal ses i tæt kobling med skolens værdigrundlag og skolens kommunikationsstrategi.

Læs mere

Undervisningsvejledere hjælper nyuddannede og understøtter skolens udvikling

Undervisningsvejledere hjælper nyuddannede og understøtter skolens udvikling Undervisningsvejledere hjælper nyuddannede og understøtter skolens udvikling Af Claus Detlef, skolekonsulent 6 Undervisning kan beskrives som en lang kæde af valg. Der er næppe mange erhverv, der omfatter

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen

Læs mere

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Beders Skoles værdier og værdigrundlag Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,

Læs mere

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale

Læs mere

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning

Læs mere

At skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.

At skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer. Forord På Abildgårdskolen ønsker vi at alle elever udnytter deres potentiale bedst muligt. Vi ønsker at eleverne trives i og motiveres af, det læringsmiljø som dagligt møder dem. Trivsel opleves individuelt,

Læs mere