Relationer i folkeskolen

Transkript

1 VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Relationer i folkeskolen Eksamensopgave i Almen Didaktik Tina W. Mortensen og Mette K. Lukassen Vejleder: Anja Madsen Kvols

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Relationer skaber konteksten for læring... 2 Case Mit liv som briller... 4 Som professionel fagperson er man den ansvarlige for lærer-elev relationen... 4 Case Når relationen og det didaktiske smuldrer... 5 Relationer kan hæmme læringsudbyttet... 5 Konklusion... 8 Litteraturliste... 9 Side 1 af 9

3 Indledning Han kaldte mig grimme ting og blev ved med at komme med ufattelige dumme kommentarer, overså mig og meget, meget andet % af 1168 danske 7. klasses elever oplever flere gange om måneden at blive overset eller ignoreret, mens kun 12 % føler sig motiveret til at lære dagligt 2. En god relation er vigtig for elevers motivation for at lære. Derudover indeholder den gode relation humor, faglig seriøsitet, interesse for eleverne og en autentisk lærerrolle. En undersøgelse fra Dansk Clearinghouse viser, at den gode lærer besidder tre egenskaber: Klasseledelse, didaktiskkompetence og relationskompetence. Relationskompetence er et aktuelt og centralt element i det at arbejde med og imellem mennesker. Det er især centralt i folkeskolen, da der i Danmark er undervisningspligt, og da eleverne ikke vælger deres egen lærer. Relationskompetencen er vigtig fordi, at lærer/elev forholdet er langvarigt, professionelt og betydningsfuldt 3. Vi vil belyse relationskompetencen og dens vigtighed i lærerjobbet, og herudover dygtiggøre os indenfor feltet. Ovenstående har ført os frem til følgende problemstilling: Problemstilling Hvad kendetegner en god relation til eleverne i undervisningen? Og hvordan kan relationer mellem lærer og elev fremme elevernes læring? Relationer skaber konteksten for læring Tidligere var der en generel respekt for autoriteter hos eleverne. En udvikling i skolens historie har ført til, at man i dag ikke besidder en autoritet bare fordi, at man er lærer. I dag er autoritet noget, man skal gøre sig fortjent til, noget der er knyttet til personen og ikke til professionen. Førhen talte man om læreren og eleven, som to egenskaber i undervisningen, der havde hver deres rolle. I dag er der fokus på relationen, som binder de to parter sammen 4. 1 (DCUM, Mobber lærerne?, 2009) 2 (DCUM, Mobber lærerne?, 2009) 3 (Nielsen, 2015) 4 (Juul, 2004) Side 2 af 9

4 Elever der oplever respekt og interesse fra deres lærere trives i højere grad både fagligt og socialt 5. Når en lærer skal øge elevernes læring igennem relationer, har lærerens faglige indsigt samt ledelseskompetencer afgørende betydning. Indirekte har lærerens personlighed også en indflydelse på de handlinger læreren gør sig i undervisningen 6. Figur 1: Samspil mellem lærerens pædagogiske kompetencer og elevers læring Ovenstående figur, lavet med inspiration fra en clearinghouseundersøgelse 7, viser hvordan lærerens forskellige pædagogiske og didaktiske kompetencer spiller sammen i forhold til elevernes læring. Pilene indikerer, hvordan kompetencerne påvirker elevers læring. Førnævnte undervisningshandlinger omfatter bl.a. klasserumsledelse og adfærdsledelse. Adfærdsledelse omhandler relationskompetence og regelledelseskomptence 8. Den sociale relation til eleverne fokuserer på den måde læreren etablerer et psykologisk bånd til den enkelte elev. En reviewundersøgelse fra DPU peger på, at en positiv relation til eleverne er med til at øge elevernes læring 9. Målet for en god relation er ikke blot at øge elevers læring men også at øge elevers motivation samt mindske, at der opstår forstyrrende adfærd i klasserummet. Regelledelse bygger på de regler, som bliver opstillet for klassens arbejde. 5 (DCUM, Relationer mellem lærere og elever - en undersøgelse i 7. klasse, 2009) 6 (Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, 2008) 7 (Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, 2008) 8 (Nordenbo, 2008) 9 (Ritchie, 2012) Side 3 af 9

5 Case Mit liv som briller 10 I et danskforløb i 3.B skal eleverne skrive en historie individuelt. Læreren har samlet en masse briller, som eleverne kan vælge imellem. Historien skal handle om, hvad brillerne har oplevet. Målet med opgaven er at inddele i afsnit, at sætte punktum og at give og modtage respons. Undervejs i forløbet lægger læreren time breaks, hvor hele klassen samles og finder inspiration til hinandens historier. Læreren opdeler klassen i to afdelinger, en kreativ afdeling og en skriveafdeling. I den kreative afdeling opstår der konflikter, da nogle af pigerne ikke vil lade de andre elever se deres kreative idéer fordi, at det her er min idé, og ingen skal efterabe mig! Læreren når at afdække konflikten ved at lade pigernes kreative idéer fungere som inspiration til de øvrige elever. Hele forløbet sluttede af med en udstilling af både briller og historier. Som professionel fagperson er man ansvarlig for lærer-elev relationen I casen Mit liv som briller er læreren ansvarlig for at skabe den gode relation til pigerne i den kreative afdeling af klasseværelset. I det konkrete eksempel ser læreren den enkelte elev som en del af sit relationsarbejde mellem lærer og elev. Når læreren ser det enkelte barn, gør han det ved brug af sin viden om barnets baggrund og livssituation. Undervisningssituationen nærmer sig en konflikt, men fordi læreren kender elevernes adfærds - og reaktionsmønstre, formår han at redde situationen. Her afspejler omssorgscirklen de handlinger læreren gør sig i forhold til eleverne 11. For at kunne agere professionelt i den givne undervisningssituation er det en nødvendighed, at man har en viden om eleven generelt, en gensidig respekt samt at man påtager sig ansvar for samarbejdet. Der forventes af læreren, at han kan etablere individuelle og støttende relationer til den enkelte elev, så eleven får mulighed for selvregulering. Ydermere forventes det, at læreren kan bibeholde klassens samlede regelsystem 12. Læreren viser, at han formår både at være underviser for hele klassen, mens han agerer vejleder for den enkelte elev. Han viser, at han har opmærksomheden rettet mod den enkelte, så eleven føler, at hun bliver set. Derudover har han overblik over klassens læringsfællesskab. I denne case har vi at gøre med en lærer, som bruger sine professionelle egenskaber i sin autenticitet, mens den personlige egenskab 10 (Henningsen, 2014) 11 (Paarup, 2013) 12 (Nielsen, 2015) Side 4 af 9

6 opstår i den måde, han fremtræder på. Ifølge Per Fibæk Laursen er det vigtigt, når man taler om de tre p er, at inddrage personligheden i undervisningen, da netop relationen opstår, når en lærers værdier og principper er troværdige 13. Forudsætningen for elevernes læring er netop den gode relation. Læreren formår at vende pigernes mulige konflikt til en udveksling af idéer og erfaringer på klassen. Det at pigerne kunne hjælpe de øvrige elever i den kreative proces gjorde, at pigerne følte, at de havde bidraget med noget til det faglige fællesskab. De havde ikke længere brug for at skjule, det de lavede, og de andre elever var efterfølgende mere optaget af at optimerer deres eget projekt. De gode relationer mellem lærer og elev bidrager til, at læreren fanger læringspotentialet. Han ser eleverne som ligeværdige individer, han respekterer dem og han har hele tiden opmærksomhed på elevernes ressourcer og interesser. Han ser relationen som et partnerskab for læring og udvikling 14. Case Når relationen og det didaktiske smuldrer Anette smiler til eleverne i 9A når de møder om morgenen. Anette har høje forventninger til elevernes opførsel og faglige kompetencer. Desværre er det ikke alle eleverne, der lever op til dette. Emil kommer ofte for sent. Han snakker uden at række hånden i vejret og forstyrrer klassen generelt. Emil har i løbet af sine år i skolen været et velfungerende barn, men på det seneste er det gået dårligt både fagligt og socialt. Eleverne er inddelt i grupper á 4 i danskundervisningen. Emils gruppe arbejder fint, men Emil har svært ved at bibeholde koncentrationen. Han griber fat i sin computer og går op til Annettes bord. Det er så svært det her, og jeg fatter ikke, hvad jeg skal bruge det til! Resten af klassen retter blikket mod tavlen, og Anette kigger på Emil og svarer, at arbejdet med novellen er en del af pensum, og at det er dét han skal bruge det til. Hun tilføjer, at han i øvrigt skal hente hjælp ved sin gruppe: Det er jo det den er der for! Relationer kan hæmme læringsudbyttet I casen er der flere faktorer, der gør, at undervisningen ikke udvikler sig til en situation, hvor relationen er med til at fremme læring, En af disse faktorer handler om, at man i en klasse har et socialt system, som sætter rammer for, hvordan enkelte elever agerer. Eleverne i 13 (Paarup, 2013) 14 (Søndergaard, 2015) Side 5 af 9

7 klassemiljøet tilpasser sig de skabte mønstre, og de er også med til at skabe og påvirke dem 15. I casen oplever man, hvordan Anette agerer overfor Emil, da han har brug for hende. Hendes agerren er med til at påvirke klassemilljøet og relationen til både Emil og de øvrige elever. Derfor er det et eksempel på, hvordan lærer-elev relationen er med til at påvirke elevelev relationen og selve klassemiljøet. Anette skal fungere som en rollemodel for eleverne, og derfor påvirker hendes relation til Emil resten af klassens relation til ham. Man kan argumentere for, at dette kan være årsagen til, at Emil har det svært både fagligt og socialt. Hvis eleverne skal blive hinandens læringspartnere og dermed få adgang til flere læringskilder i et læringsfællesskab, stiller det særlige krav til både elevernes og lærernes tilgang, praksis og rolle 16 I denne læringssituation, kan man argumentere for, at Anette burde få øje for, at det hun umiddelbart definerer som et problem, at Emil ikke lever op til hendes forventninger, er et symptom på et bagvedliggende problem. Problemet med, at eleverne har mistet taget i det faglige, og at lærerne har mistet den kontakt til børnene, som skal sikre deres ledelse og samarbejde og binde klassen sammen om det faglige som fælles, kan med andre ord hurtigt fortabe sig, og i stedet stirrer mange sig blinde på symptomerne 17. Anettes læringssamarbejde med Emil udvikler sig ikke konstruktivt, fordi hun møder ham som en modstander. Hun opnår sin autoritet overfor Emil gennem foragt og frygt og på den måde taber hun den relation, som læringssamarbejdet er nødt til at være bygget på 18. Anette er nødt til at opfange Emils måde at reagere på overfor undervisningsmaterialet og Emils senere tids udvikling som et symptom på et bagvedliggende problem. Det kan være faglige og sociale udfordringer, en konflikt i hjemmet eller andre alvorlig problemer, som kræver at Anette fokuserer på det i stedet for at fokusere på Emils opførsel i den pågældende case. Hvis klassemiljøet skal fungere, må relationskompetencen samarbejde med klasseledelsen. Hilbert Meyer har igennem international forskning fundet frem til 10 kendetegn ved den gode undervisning 19. Et af Meyers punkter omhandler læringsfremmende arbejdsklima, som 15 (Løw, 2009) 16 (Meineche, 2015) 17 (Søndergaard, 2015) 18 (Søndergaard, 2015) 19 (Laursen, 2012) Side 6 af 9

8 handler om tryghed og at eleverne ikke er bange for at fejle 20. I casen formår Anette at signalere til Emil og hans klassekammerater, at det ikke er acceptabelt at sætte spørgsmålstegn ved læringsmål og materiale. Eleverne er ikke trygge i læringsmiljøet, og derfor kan Anettes relation være med til at hæmme læringsudbyttet. Emils læringsudbytte kunne desuden have været fremmet, hvis der havde været en forståelsesfremmende kommunikation, som også er et af Meyers 10 punkter 21. En lignende international forskning af John Hattie, beskæftiger sig med synlig læring, og at læreren hele tiden tilpasser og justerer sin undervisning ift. eleverne. Men for at det er muligt, er det en nødvendighed at der opstår en konstruktiv dialog mellem lærer og elev. I Anettes tilfælde foregår der en dialog med Emil, men hun bruger ikke denne dialog til at tilpasse og justere sin undervisning, så den gavner Emils læringsforudsætninger. Modsat den forrige case, opstår der i Anettes undervisningssituation en konflikt, da hun inddrager sin private person, som kan være en del af hendes psykiske bagage. Denne bagage er en usynlig rygsæk, som nemt aflæses af andre, når kommunikationen opstår (Laursen, 2012) 21 (Laursen, 2012) 22 (Paarup, 2013) Side 7 af 9

9 Konklusion Den gode relation opstår, når eleverne føler sig ligeværdige. Det er dog ikke det samme som at lærer og elev har samme faglig forudsætninger. Derfor opstår der en asymmetri i lærer-elevrelationen. Derudover spiller lærerens pædagogiske kompetencer og didaktiske kompetencer en rolle for lærer-elev relationen og elevens læringsudbytte. Vi er nået frem til i denne opgave, at det ikke er muligt at arbejde med relationskompetence uden at inddrage klasseledelse og didaktiskkompetence. Hilbert Meyer understreger vigtigheden i at arbejde for et læringsfremmende arbejdsklima og en forståelsesfremmende kommunikation. Desuden påpeger John Hattie ift. læringsudbyttet vigtigheden i, at der foregår en konstruktiv dialog mellem lærer og elev. Igennem vores cases har vi bl.a. fundet eksempler på, at læring kan fremmes via lærer-elev relationer, når læreren kender elevens adfærds og reaktionsmønstre. Vi kan også konkludere ud fra de to cases, at lærer-elev relationen påvirker det generelle klassemiljø. Relationer i folkeskolen er meget sårbare, og de er i stand til at hæmme læringsudbyttet hos eleverne, men hvis lærerens opnår en god relation til eleverne er det i høj grad muligt at fremme elevernes læringsudbytte. Side 8 af 9

10 Litteraturliste (2008). Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. København: Dansk Clearinghouse. DCUM, B. o. (2009). Mobber lærerne? I Relationer mellem lærere og elever - en undersøgelse i 7. klasse (s. 27). København: Børnerådet og dansk center for undervisningsmiljø. DCUM, B. o. (2009). Relationer mellem lærere og elever - en undersøgelse i 7. klasse. København: Børnerådet og Dansk Center for undervisningsmiljø. Helle Plauborg, J. V. (2010). Læreren som leder. Han Rietzels forlag. Henningsen, S. E. (2014). Fortællinger fra klasserummet. Eget forlag. Juul, J. o. (2004). Lærerens relationskompetence. I E. J. m.fl., Udfordringer i undervisningen - i didaktisk perspektiv. Alinea. Laursen, P. F. (2012). God og effektiv undervisning. I P. F. Peter Brodersen, Effektiv undervisning (s ). København: Gyldendal A/S. Løw, O. (2009). Lærerens fortællinger om elever, pædagogisk analyse og ledelse af skoleklasser. I E. J. Løw, Klasseledelse (s ). København: Akademisk Forlag. Meineche, M. P. (2015). Elev-elev-relationer. Samarbejde mellem elever i undervisningen. I E. Skibsted, Relationsarbejde (s ). København: Akademisk Forlag. Nielsen, P. F. (2015). Lærer-elev-relationer og Lærerens relationskompetence. I E. Skibsted, Relationsarbejde (s ). København: Akademisk forlag. Nordenbo, S. E. (2008). En clearinghouse-undersøgelse om regelledelseskompetence og relationskompetence. I Krejsler, Klasseledelse - magtkampe i praksis, pædagogik og politik (s ). Dafolo. Paarup, S. R. (2013). Gode relationer. I S. R. Paarup, Klasseledelse i praksis (s ). Dansk Psykologisk Forlag A/S. Ritchie, T. (2012). Læreren som magtudøver, dialogpartner og omsorgsgiver. I J. C. Jacobsen, Pædagogik som fag og praksis (s ). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Søndergaard, D. M. (April 2015). Faglighed, trivsel og klasseledelse. KvaN - målstyret undervisning, s Side 9 af 9