Relationskompetence - EN GRUNDLÆGGENDE KOMPETENCE I ARBEJDET MED MENNESKER AUGUST-SEMINAR, NYBORG D. 18. AUGUST 2016.

Transkript

1 Relationskompetence - EN GRUNDLÆGGENDE KOMPETENCE I ARBEJDET MED MENNESKER AUGUST-SEMINAR, NYBORG D. 18. AUGUST ELSE SKIBSTED

2 Struktur for i dag 1. Relationsarbejde, relationskompetence osv. hvad er det vi taler om? 2. Hvorfor arbejde med relationer? 3. Hvad er relationer, hvordan kan vi beskrive og forstå dem? 4. Hvordan arbejde med relationer i praksis?

3 Kort makkerdrøftelse Hvad forstår du ved begrebet relationskompetence? Kan du give et eksempel på en situation, hvor en fagperson forholdt sig til en borger på en relations-kompetent måde?

4 Hvad er det, vi taler om? Relationsarbejde, relationskompetence, relationsprofessionel osv en flydende betegner Begrebet relation kommer af det latinske relatio, som betegner forholdet eller kontakten mellem to mennesker Lærer-elev-relation i kontekst Komplementære, asymmetriske og symmetriske relationer Sag Lærer Elev

5 Nordenbo et al, 2008 Relationskompetencenpeger på, at lærerens evne til at indgå i positive sociale relationer med eleverne har stor betydning for elevernes læring. Relationerne støtter elevernes egne aktiviteter og motiverer dem ved bl.a. at tage hensyn til forskellige elevforudsætninger og være opmærksom på deres muligheder for selv at have indflydelse på læreprocessen. Det øger både det faglige udbytte, og mere alment fremmer det elevernes autonomi og motivation for at lære i det hele taget. Lærerens forhold til eleverne er præget af respekt, tolerance, empati og interesse for eleverne. Lærerens syn på eleverne er præget af, at alle har et potentiale for at lære, og af en respekt for den enkelte elevs særlige måde at lære på det, man kunne kalde et ressourcesyn frem for et mangelsyn.

6 Og de andre Hattie har dokumenteret, hvordan læreres måde at kommunikere det pædagogiske indhold på gennem deres personlige tilstedeværelse, engagement og relationskompetence er den mest virkningsfulde faktor for elevers læring i skolen: Lærerne er de vigtigste aktører i uddannelsesprocessen...min pointe er, at lærernes overbevisninger og engagement er de væsentligste påvirkningsfaktorer i forhold til elevernes præstationer, som vi kan have en vis kontrol over (Hattie, 2012, s ) I en oversigt over de mest effektive inklusionsstrategier fremhæver Mitchell relationer, personlig udvikling og læringsledelse som nøglefaktorer, når elevers læreprocesser i inkluderende læringsfællesskaber skal fremmes (Mitchell, 2014)

7 Og hvad siger lærerne? Jeg valgte en strategi, hvor fokus var på relationerne. Jeg er god til på den ene side at være professionel og jeg er på den anden side ikke bange for at vise mine følelser over for dem. Jeg har en grænse for, hvad der er hvad. Men jeg kan ikke udføre min professionelle opgave, hvis jeg ikke også viser, at jeg holder af dem. Det er det første, børn spotter: Kan han lide mig? Eller kan han ikke lide mig? Hvis han ikke kan lide mig, så gider jeg ikke have noget med ham at gøre. Det er jo fair nok. Så på den måde blev de meget hurtigt trygge ved mig Jeg har et grundlæggende fokus, der hedder, at jeg råber eller skælder aldrig ud over for børnene. De er ikke i tvivl om, at det er mig, der bestemmer. Men min opfattelse er, at hvis man gør det, så har man jo accepteret en kultur, hvor det er den måde, man kommunikerer med hinanden på. Kommunikation er meget vigtigt for mig, og derfor er det vigtigt, at jeg er opmærksom på mine signaler. I stedet holder vi en kort pause, hvis der er nogle ting. Vi stopper det, inden det løber løbsk (EVA: Motiverende undervisning, 2014)

8 Annette, en lærer siger: Jeg vil sige, at jeg arbejder rigtig meget med sociale værdier, men jeg arbejder med det gennem fagligheden, i stedet for at vi sidder og snakker og snakker om, at de skal være søde ved hinanden. Jeg tager lige Sara som eksempel; hun kom fra en anden skole, og hun var et mobbeoffer, og hun var meget usikker, men nu oplever jeg hende i matematik som én, der byder ind og hun tør noget. Det er gennem det faglige, at jeg har skabt hende dér. Nu kan hun måske overføre det til nogle andre situationer som fx frikvarteret. Jeg tror, at man gennem det faglige kan give dem meget socialt. EVA, Motiverende undervisning, 2014

9 Hvorfor arbejde med relationer? Fordi pædagogisk arbejde grundlæggende er et relationelt anliggende!!! SAG LÆRER ELEV

10 Læring er en aktiv og social proces Indhold Tilegnelse Drivkraft Individ Samspil Omverden (Efter Illeris, 2006)

11 Relationskompetence som del af en samlet professionalitet At være professionel beror på både viden, overblik og distance OG på personlig integritet, nærvær og sensitivitet i de konkrete samspil og evne til at involvere sig personligt og passende uden at blive privat Den professionelles evne til at indgå i relationer knytter sig snævert til den professionelle som både person og medmenneske, men det betyder ikke, at hun skal være til stede på samme måde, som når hun er i private relationer. Heller ikke, at hun skal være på én bestemt måde, eller at hun skal være en anden end sig selv. Det betyder, at hun skal være sig selv, men på en anden måde, end når hun er privat, og det indebærer, at hun må tage sig af sig selv og forholde sig til sit eget bidrag i samspillet, så det ikke efterlades til den anden...det forudsætter både fagspecifik viden, træning og evne til at være personligt til stede i det konkrete møde uden at blive overvældet eller distanceret. Lis Møller: Professionelle relationer, 2014, s Spørgsmål: Overbetoner vi de personlige og relationelle kompetencer i hjælpeprofessionerne?

12 Hvad er relationer? Som mennesker udvikles, lærer og lever vi i de samspil og relationer, vi er indlejret i Relationer baserer sig på vores oplevelse af den anden som person og på vores forbindelse med et andet menneske Enhver god relation forudsætter anerkendelse og gensidig interesse Den gode nok relation (Winnicott)

13 Moderne psykodynamisk- og tilknytningsorienterede tilgange Stern > affektiv afstemning Fonagy > mentalisering Kohut & Tønnesvang > 4 grundformer for intentionalitet (rettethed mod selvfremstilling, betydningsdannelse, samhørighed, mestring) Anne Lise Løvlie Schibbye > S-S-relationer, begrebet anerkendelse Jensen & Juul > pædagogisk relationskompetence Centrale begreber: Intersubjektivitet, selvet-i-relation, afstemning, empati, mentalisering, fire grundformer for rettethed, psykologisk ilt og spejling, S-S-relationer, anerkendelse, selvrefleksivitet og selvafgrænsning

14 Praksiseksempel 1 Videoklip konfliktsituationer Samtaleøvelse mellem kolleger: Trin 1: Beskriv en konkret situation med en elev/kollega/forælder, som har udfordret dig Trin 2: Hvad gør det ved dig? Hvilke tanker, følelser og fornemmelser har du i situationen? Hvor bevarer du en god kontakt, hvor mister du den? Tænk også over hvordan du evt. kan genetablere/styrke kontakten. Trin 3: Ret igen opmærksomheden mod barnet i situationen. Hvordan kan du forstå barnets reaktioner? Hvad driver barnet til den udfordrende adfærd? Hvad mon det ønsker at opnå eller fortælle dig? Hvis du ser situationen fra barnets perspektiv osv Trin 4: Hvad kan du selv gøre for at agere mere konstruktivt i situationen? Hvordan afstemme dine handlinger i forhold til barnet i situationen, så du både anerkender barnets behov og samtidig får dit budskab igennem?

15 Systemiske- og narrativt orienterede tilgange Systemteori Narrativ psykologi > Gergen, Bruner Allan Holmgren, Ole Løw Centrale begreber: Relationer, sprog, identitet, fortællinger, narrativ, position, perspektiv

16 Praksiseksempel 2 I grupper på to den ene er interviewer, den anden er fortæller Fortæller: Kom i tanke om en rigtig god, spændende, lærerig fortælling, som du har hørt i år. Det kan være en beretning fra en undervisningstime, fra en praksissituation, møde med en borger eller noget helt andet Interviewer: Følg guiden nedenfor: Den fortælling, du tænker på, hvad kunne titlen være på den? Hvem fortalte den? Hvem lyttede til den? Hvilke andre adressater var der, tror du? Hvordan påvirkede fortællingen relationerne mellem fortæller, lytter og andre? Hvilke positioner skabte fortællingen? Hvad håber du især, fortællingen kan lære os noget om?

17 Relationsarbejde i en pædagogisk kontekst opsamlende En sagsdimension, som handler om at forbinde eleven/barnet/borgeren positivt til sagen/opgaven > relationens hvad En personlig dimension, der angår forholdet mellem hjælper og hjælpsøgende > relationens hvem En didaktisk dimension, der omhandler forholdet mellem eleven/borgeren og sagen og som afhænger af de faglige og pædagogiske valg, den professionelle træffer > relationens hvordan (Ågård, D. (2014): Motiverende relationer: Lærer-elev-relationer i gymnasieundervisning.

18 Relationsarbejde i praksis Udgangspunkt: At stille sig selv i positionen som den lærende, at gå undersøgende til værks, at studere relationsarbejde dér hvor det viser sig i vores egen praksis og selv prøve kræfter med det! Fx gennem arbejde med praksisfortællinger Fx gennem kollegial vejledning Fx i vejledning med praktikvejledere og de andre i praktikgruppen

19 Praksisfortællinger 1. Indledning > fortæl om en konkret situation, hvad handler den om? 2. Kontekst/orientering > Hvor var I, hvem var til stede, hvornår osv.) 3. Handlesekvens > Hvad skete der, hvem gjorde hvad? 4. Oplevelser og perspektiver > Hvad skete i dig/hvad skete uden for dig? Hvordan tror du, den anden oplevede dig, situationen og sig selv? 5. Evaluering > Hvordan vil du karakterisere dit og den andens bidrag i samspillet? Hvad skete der til sidst? 6. Afslutning

20 Vejledning med fokus på relationen Eksempler på refleksions- og analysespørgsmål: Hvad skete der i lektionen/situationen? Hvad gjorde eleven/de andre elever i situationen? Hvordan mødte jeg eleven/eleverne? Beskriv hvad du konkret gjorde Hvordan reagerede eleven på det. Beskriv elevens reaktioner Hvordan spiller de andre elever ind og påvirker situationen? Hvad tænkte du selv i situationen? Hvad tænkte du om elevernes reaktioner? Hvis du give en overskrift til situationen, hvordan skulle den så lyde? Hvor kan du i teorien hente hjælp til at forstå og analysere situationen? Hvilke alternative handlemuligheder?

21 Relationer i arbejdet 4 dimensioner En vidende dimension Faglig og sproglig bevidsthed I hvilken grad er der på arbejdspladsen udviklet et fælles fagligt sprog for samspil, der gør det muligt at tale om og udvikle relationer på et empirisk og teoretisk grundlag? En tænkende dimension Refleksiv bevidsthed På hvilke måder understøtter arbejdspladsens kultur og omgangsformer de professionelles kompetencer til at reflektere over egen position i samspil og kommunikation? En handlemæssig dimension Samspilsfærdigheder Hvordan indgår de professionelle faktisk i sociale relationer med børn, forældre og kolleger, så de lever op til de lovgivningsmæssige, etiske, kulturelle og demokratiske forventninger? En følende dimension Fagpersonlig bevidsthed Hvordan forholder de ansatte sig empatisk-professionelt til følelser og konflikter i deres arbejde?

22 Kort makkerdrøftelse Nævn to ting, som I hver især har hæftet jer ved i oplægget. Tænk på jeres egne arbejdsopgaver og undervisning. Har oplægget inspireret dig til at sætte fokus på nogen særlige aspekter i arbejdet med udvikling af relationskompetencer, hvilke? Hvordan kan du konkret komme til at arbejde med dem i undervisningen/praksis?

23 Litteratur-referencer EVA: Motiverende undervisning. Tæt på god undervisning på mellemtrinnet, Hansen, Lillemor S. & Schneider, H. (red.) (2014): Elevens læring og udvikling. At skabe fællesskaber og lede læreprocesser. Gyldendals Lærerbibliotek. Illeris, K. (2006): Læring. Roskilde Universitetsforlag. Juul, J. & Jensen, H. (2002): Pædagogisk relationskompetence. Fra lydighed til ansvarlighed. Apostrof. Løw, O. & Skibsted, E. (red.) (2012): Psykologi for lærerstuderende og lærere. Akademisk Forlag. Løw, O. & Skibsted, E. (red.) (2014): Elevers læring og udvikling også i komplicerede læringssituationer. Akademisk Forlag. Møller, L. (2014): Professionelle relationer. Akademisk Forlag. Ritchie, T. (red.) (2005): Relationer i psykologien. Billesø & Baltzer. Ritchie, T. (red.) (2006): Relationer i skolen. Perspektiver på liv og læring Billesø & Baltzer. Rønsholdt, J. m.fl. (2013): Relationspsykologi i praksis. Dafolo. Rønsholdt, J. m.fl. (2015): Fortællinger om relationspsykologi i praksis. Dafolo Skibsted, E. (red.) (2015): Relationsarbejde. Praktikbog 3 til læreruddannelsen. Akademisk Forlag. Skibsted, E. (2016): Relationskompetence. I: Laursen, P. Fibæk & Kristensen, H.J. (red.): Pædagogikhåndbogen. Otte tilgange til pædagogik. Hans Reitzels forlag. Ågård, D. (2014): Motiverende relationer: Lærer-elev-relationer i gymnasieundervisning. Systime.