Politimanden nærme sig, tog han en rask, men vovelig Beslutning, knuste en Rude i et Gavlvindue og sprang ud.

Transkript

1 Omtale 9/10 (fuldt gengivet) Dramatisk Tyvejagt i Nykøbing. Tyven springer fra 1. Sal ud paa Gaden, paadrager sig en Forvridning, men løber videre. Natten mellem Lørdag og Søndag blev der etableret en Tyvejagt her i Nykøbing af saa dramatisk en Karakter, at den godt kunde være optaget paa Film og indgaa som Led i Filmatiseringen af en eller anden Kriminalroman. Det var atter denne Gang Vægter Niels 0lsen, der var Dagens eller rettere Nattens Mand. Ved Tretiden, da han gik sin Runde gennem Grundtvigsvej, bemærkede han en Person, der listede sig ind i Smøgen mellem Købmændene Lausens og Buurgaard Jensens Ejendomme. En mindre opmærksom Iagttager end Vægter Olsen vilde maaske nok have slaaet sig til Ro med, at det vel var en af Købmand Lausens Personale, der kom hjem. Men Olsen er en mistænksom Sjæl, naar han er paa Nattevandring. Han gik bag efter, forbi Lausens Gaard og ind i Gaarden til Bagermester V. Rasmussen. Og Gangen var ikke forgæves. Pludselig saa han den Fremmede fare op i en Kulbunke og derfra sætte over Plankeværket ind i Købmand Lausens Gaard. Nu var Vægter Olsen klar over, at det var en Mand med en daarlig Samvittighed, han havde for sig, og han tog Kursen samme Vej som den Flygtende. I Købmandsgaarden søgte Olsen i Kroge og Gemmer for at finde den Fremmedes Skjulested, men han var der ikke. Derimod opdagede Olsens Argusøjne, at en Dør, der fører op til Loftet over Lagerbygningen, stod aaben, og han løb op ad denne. Her var han kommen paa den rette Vej, idet den natlige Gæst havde skjult sig der, afventende Begivenhedernes Gang. Da han hørte Politimanden nærme sig, tog han en rask, men vovelig Beslutning, knuste en Rude i et Gavlvindue og sprang ud. Den Flyvetur turde Vægteren dog ikke gøre ham efter. Han kiggede ud af det sønderslaaede Vindue og saa sin Klient løbe ned ad Gaden. Imidlertid var Købmand Lausen og hans Personale bleven vækket ved Spektaklet og kom til. Vægter Olsen fik fat i Telefonen og alarmerede Statsbetjent Bygballe, der hurtig kom til Stede. De to Politimænd gav sig nu til at ransage alle Gaardene ned langs Hovedgaden i Haab om, at Tyven mulig havde søgt Skjul der. Og at det var en Tyv, man var paa Jagt efter, var der ingen Tvivl om, idet han havde efterladt et Boresving med tilhørende Bor og en Dirk paa Trappegangen. Var han sluppen godt fra det farlige Spring fra Vinduet, vilde det maaske have været muligt for ham at undslippe, men det var han ikke. Da Politimændene under deres Ransagning naaede Hotel Phønix Gaard, fandt de ham nemlig der, Villig til at kapitulere, idet han klagede over stærke Smerter i den ene Fod og ikke længere var i Stand til at støtte paa den, hvilket ikke var saa underligt. Politiet kørte ham nemlig til Amtssygehuset, og her viste det sig, at han havde paadraget sig en Forstuvning af Fodleddet. Da han var blevet forbundet, blev der optaget Rapport, og herved viste det sig at være en god Fangst. Den Anholdte er nemlig en flere Gange for Indbrud straffet Person. Han hedder Carl Nielsen, men uden Hjemsted, da han altid flakker om paa Rov. Sidste Gang han var i Kollision med Politiet, fik han 4 Aars Tugthus. Og at han nu har adskillige Tyverier paa Samvittigheden nærer Politiet ingen Tvivl om. Da man ikke paa Sygehuset turde paatage sig Ansvaret for ham, blev han bragt til Sengs i Arresten. Omtale 10/10 (fuldt gengivet) Meget paa Samvittigheden Politiet har nu fundet en imprægneret Frakke paa Loftslageret, hvor Boretyven i Lørdags Nat havde gemt sig og pludselig skulde skynde sig, da han hørte Vægter Olsen komme op ad Loftstrappen. Paa Frakken findes et Skjold mærket S. A.. Desuden har man fundet en Skruetrækker, som viser sig at være stjaalet hos Smed Hansen. Sidste Gang, Arrestanten var inde, havde han 82 Indbrud paa Samvittigheden. Politiet mener, at han har omtrent lige saa mange Forseelser at kunne fortælle om denne Gang.

2 Omtale 23/10 (fuldt gengivet) Ejendomshandel. Arvingerne efter afdøde Murermester Krogh har solgt deres Villa paa Havnevej i Nykøbing til Portør Einar Nielsen, Nykøbing Station. Overtagelse 1. November. Handelen er ordnet ved P. Andreasen, Vig. Omtale 25/10 (fuldt gengivet) Fra Nykøbing Byraad. Byraadet holdt i Aftes ordinært Møde. Paa Dagsordenen figurerede 21 Sager, hvoraf de 16 toges til Efterretning. Træerne i Lindealle. - Udvalgets Indstilling vedtoges. Derefter behandledes de to Andragender fra Beboerne i Lindealle om Fjernelse af Lindetræerne. Som man vil huske gav Problemet sidste Gang, man behandlede det, Anledning til Meningsytringer, der stod meget haardt imod hinanden. Iversen meddelte, at Skovfoged Sørensen, Anneberg, var blevet indbudt til som Fagmand at afgive sin Mening om Problemet. Skovfoged Sørensen var i et og alt gaaet ind paa Udvalgets Indstilling, hvori kræves Fjernelse af de to Træer, som staar udenfor Alléen og Fjernelse af Kronen paa hverandet Træ i Alléen. Iversen mente ikke, at der kunde ske nogen større Skade ved at fjerne Kronen paa hvert andet Træ. Blev man misfornøjet, kunde man enten lade Grenene vokse ud igen eller fjerne Stammen. Han vilde anbefale Udvalgets Indstilling. - Mod Forventning ønskede ingen at udtale sig, hvorefter Indstillingen vedtoges. Skolesparekassen. Et Andragende fra Skolesparekassen om et Tilskud paa 100 Kr. til Hovedkassererens Aarsløn bevilgedes. Andragendet fra Kongeengens Pumpelag nægtet. Der forelaa Andragende fra Kongeengens Pumpelag om, at Byraadet overtager de fremtidige Vedligeholdelses- og Driftsudgifter af Pumpestation og Hovedledninger. Iversen gav Oplysninger om Sagen. Grundejerne mente, at de som Byens øvrige Grundejere havde Krav paa, at Kommunen skulde sørge for Afvanding. Udvalget havde haft et Møde med Grundejerne. Det oplystes, at deres Vedligeholdelsesudgifter havde været 500 Kr. aarlig, men de gik ud fra, at Udgifterne for Kommunen kun vilde blive det halve, da en af Kommunens Folk ved Vandværket samtidig kunde passe Pumpeværket. Udvalget fremhævede som sit Synspunkt, at Grundejerne, da de byggede, maatte have været klar over de fugtige Jorder. Desuden havde Nivellementet vist, at en Tilslutning til Hovedledningen fra de lave Arealer var ganske umulig. Ligeledes maa Kommunen gaa ud fra, at Grundene i sin Tid netop paa Grund af disse Ulemper, maa have været købt billigere. Udvalgets Indstilling om Nægtelse af Andragendet vedtoges. Kantsten paa Parcelforeningens Veje. Parcelforeningen Grønnehave ansøgte om Hjælp til Anbringelse af Fortovskansten paa Møllevangens Hovedveje. Iversen udtalte, at Parcelforeningens Motivering for Andragendet var forkert. Den henviste til, at Kommunen tidligere havde sat Kansten paa Grundtvigsvej. Det er forkert, de er sat af Privatmand. Udvalget har vedtaget at indstille, at naar Parcelforeningen bekoster Materialerne, vil Kommunen lade Arbejdet udføre Som Nødhjælpsarbejde. Indstillingen vedtoges. Fornyelsen af Biografbevillingen. Et Andragende fra Hotelejer Chr. M. Petersen om Fornyelse af Biografbevilling paa 5 Aar fik Byraadets Anbefaling med paa Vejen til Ministeriet.

3 Omtale 30/10 (fuldt gengivet) En Jubilar. Paa Onsdag er det 25 Aar siden, at C. C. Iversen tiltraadte Stillingen som Bestyrer paa Andelsmejeriet Billesborg i Nykøbing. Han er saaledes ældre i Tjenesten end selve Mejeriet, der først kom i Gang den 30. November. Mejeriet Billesborg var en Udløber af Mejeristriden i Høj- by. Tidligere var de Nykøbing Avlsbrugere delt i to Mejerier, idet nogle var Leverandører til Højby Mejeri, medens andre solgte Mælken til Mejeriejer P. Hansen, Rørvig. Da den store Strid om Kostemmeprincippet i Højby dukkede op og sprængte dette i to Dele, var Avlsbrugerne omkring i Nykøbing lede og kede af dette Spektakel. De traadte ud og dannede deres eget Mejeri og kaarede C. C. Iversen til deres første og hidtil eneste Bestyrer. Det var i en ung Alder, at Iversen blev kaldet til denne ansvarsfulde Post, idet han endnu ikke var fyldt 25 Aar, men Andelshaverne vidste, hvad de gjorde. De kendte nemlig Iversen. Ikke alene var han af Fødsel en af vore egne, men han havde lært Mejeribruget hos P. Hansen, Rørvig, hvor han havde staaet i nær Kontakt til en stor Del af de Andelshavere, der samlede sig om Billesborg, og de havde lært ham at kende som en ung Mand, i hvilken der var baade Krummer og Energi. Efter at Iversen forlod P. Hansen, havde han været paa Mejeriskolen i Ladelund og havde været ansat ved Trifolium i Maribo. Her lærte han en kvik og dygtig Mejerske at kende, som han tog med, da han blev overdraget Stillingen som Mejeribestyrer i Nykøbing. I den Tid hørte der jo en kvindelig Mejerske til paa ethvert veldrevet Mejeri, og saaledes ogsaa her. Som bekendt varede det dog ikke længe, før den unge Mejerske ombyttede sin underordnede Stilling med den Overordnedes, idet hun rykkede op som Husets Frue. Selv om dette Afsnit hører til Familielivets Fred, saa er det ligefuldt et Jubilæum paa Onsdag ogsaa for Fru Iversen. Men som sagt, ingen vil bestride, at det var et heldigt Valg, Andelshaverne traf, da de skænkede den unge Mand deres Tillid. Han havde dog fra sit Aar bestyret Mejeriet paa Ringholm, og Tilliden var han værdig. Den har han aldrig svigtet. At han er en Dygtighed inden for sit Fag, derom fortæller alle de mange Medaljer og Diplomer, der pryder Mejeriets Kontor. Ivrig har han altid været for at skaffe sine Andelshavere det størst mulige Udbytte og har derfor fulgt med overfor alle fremskridt paa Mejeribrugets Omraade, hvor han har haft en herlig Evne til at skelne mellem det mere eller mindre værdifulde. Mangfoldige Forbedringer og mange Nyanlæg er i disse Aar bleven indført paa Billesborg. Naar Iversen fremlagde et Projekt for sin Bestyrelse eller sine Andelshavere, saa var det saa nøje gennemtænkt og gennemarbejdet paa Kryds og tværs, at man kunde være sikker paa, at Rentabiliteten var i Orden. Dette véd Andelshaverne, og derfor stiller de ogsaa altid den fornødne Kapital til hans Disposition, selv om det drejer sig om betydelige Summer. Et Bymejeri med dets vidtforgrenede Detailhandel stiller store Krav til sin Leder. Arbejdet og Regnskabet er langt mere kompliceret og omfattende end paa et rent Landmejeri, men til Gengæld giver det ogsaa sine Leverandører større Udbytte; vel at mærke, naar man har den rette Leder. Og at Billesborg i Iversen har den rette Leder, vil næppe en eneste Andelshaver bestride. Han stiller store Krav til sig selv og sine Medarbejdere, og han stiller store Krav til Andelshaverne med Hensyn til Produktet. Den, der kommer for Skade at levere daarlig eller uren Mælk, skal nødig komme ind i Iversens Tøjrslag. Ogsaa paa anden Maade har Jubilaren indlagt sig Fortjeneste i vor By. Vi tænker her navnlig paa hans Virksomhed som Byraadsmedlem, hvor han nu har begyndt paa den fjerde Periode. Men da han endnu ikke har naaet at blive Jubilar paa delte Felt, skal vi lade hans Virksomhed her hvile og kun lige notere, at han har skabt lige saa megen Respekt om sin Person paa det kommunale som paa det faglige Omraade. Havde han selv villet det, vilde han i Dag have været Byens Borgmester, men han foretrak at tjene sin Mejerivirksomhed helt og fuldt, og dette forklejner ham ikke, navnlig ikke paa en Dag, hvor han fejrer Jubilæum som Mejerimand.

4 Omtale 30/10 (fuldt gengivet) Gadebelysningen paa Grundtvigsvej. Vi kan glæde Beboerne paa Grundtvigsvej med, at Elektritetsudvalget har betænkt dem med en grundig Forbedring af Vejens Gadebelysning. For Tiden Sidder Gadelygterne paa Lysmasterne ved Vejens ene Side, hvor de sidder godt i Skjul af Træernes Grene og som saadan kun giver et meget beskedent Bidrag til Kvarterets Oplysning. Udvalget har besluttet at raade Bod herpaa ved den saakaldte Tværophængning, hvor Gadelyset placeres midt over Gaden, som Tilfældet er paa Hovedgaden, hvorved Belysningsevnen vil blive i høj Grad udvidet. Omtale 3/11 (fuldt gengivet) Den gamle Postmester død. Den 90-aarige Officersveteran, Rigsgreve, Kaptejn Leopold Sponneck, som vi nylig omtalte i Anledning af 90 Aars Dagen, er i Gaar død i sit Hjem paa Østerbro i København. Han var Postmester i Nykøbing i nogle Aar indtil 1891, da han tog sin Afsked. Omtale 16/11 (fuldt gengivet) Dødsfald. Hotelejer Chr. M. Petersen, Hotel Frederik VII, er i Nat afgaaet ved Døden i en Alder af kun 49 Aar. Den Afdøde, der var født i Vejleby, lærte først Landvæsen, søgte senere Uddannelse som Kontrolassistent og virkede som saadan i nogle Aar. Men han var dog en forholdsvis ung Mand, da han i 1909 købte Hotel Frederik VII i Nykøbing. I de gode gamle Dage var dette i særlig Grad Landboernes Hotel. I Gaarden der var Samlingsplads for saa at sige al Kreaturhandelen. Lige overfor boede den daværende autoriserede Vejer og Maaler, og dér skulde Svin og Fedekreaturer paa Vægten, forinden de pr. Skib eller Bane førtes videre til Slagtebænken; saa paa Samlingsdagene var Hotel Fr. VII s Gaard altid fyldt af Landboernes Vogne. Men der kom andre Tider. Kreaturhandelen kom ind i nye Former, og Afsætningen gik andre Veje. Landboerne havde ikke længere specielt Ærinde i Hotel Frederik VII. Som den raske Forretningsmand, Hotelejer Chr. M. Petersen var, lagde han resolut hele sin Forretning om. Kunde han ikke længere glæde sig ved Landboernes Besøg, maatte han søge sig et nyt Publikum. Han byggede derfor sin berømte Palmehave og sin nye Biograf, der er kendt som en af Provinsens bedste, og nu appellerede han med ikke ringe Held til Bypublikummet og oparbejdede sig herved en betydelig Forretning. I de senere Aar har Helbredet svigtet en Del. En Mavesygdom voldte Hotelejer Petersen stor Ulempe,

5 men det var dog ikke denne, der førte ham i Døden. Han blev i Fredags ramt af en Hjerneblødning af en saa voldsom Karakter, at den ikke levnede synderlig Haab om, at han vilde staa det igennem, hvilket altsaa heller ikke blev Tilfældet. Han efterlader sig Hustru og syv Børn. Omtale 22/11 (fuldt gengivet) Haandværkerforeningens Generalforsamling. Haandværkerforeningen holdt i Aftes sin aarlige General-forsamling paa Teknisk Skole. Der var mødt ca. 40 Medlemmer. Efter at der var optaget 12 nye Medlemmer, bød Formanden, Tømrermester Frandsen velkommen. Han mindedes de Medlemmer, som i Aarets Løb var afgaaet ved Døden: Murermester Rasmus Krogh, Cyklehandler Rasmussen, Maskinbygger Hans Jensen, Stationsforstander Otto Petersen, Redaktør Carl Petersen og Hotelejer Chr. Petersen. Derefter aflagde Formanden Beretning. Det forløbne Aar var gaaet uden særlig store Begivenheder. I Samarbejde med Dansk Arbejde havde man arrangeret Købestævne og som Garanti stillet 300 Kr. Købestævnet havde imidlertid, som det fremgaar af Regnskabet, givet et smukt Overskud. I Sæsonen havde man kun haft et Foredrag, som holdtes af Holger Rosenberg, der fortalte om sine Rejser i Afrika. Undervisningen i Teknisk Skole var, som tidligere Aar, gaaet paa bedste Maade. Fra de gamle Mennesker, som Haandværkerforeningen hvert Aar betænker med et Pengebeløb til Julen, bragte Formanden Generalforsamlingen en Tak. Det forløbne Aar maatte karakteriseres som normalt og langt bedre end det foregaaende. Særlig for Bygningshaandværkernes Vedkommende kunde der mærkes en glædelig Fremgang. Regnskaberne. Derefter oplæste Kassereren, Savværksejer Poulsen, Haandværkerforeningens Regnskab. Det balancerede med 7320 Kr. og udviste en Kassebeholdning paa 1082 Kr. Af Indtægterne nævner vi: Kontingent og Indskud 1388 Kr., Lotteriet 1643 Kr., Andel af Overskud fra Købestævnet 244 Kr. Af Udgifterne: Juleuddeling 125 Kr., Folkebiblioteket 50 Kr. Teknisk Skoles Regnskab balancerede med 3493 Kr. Af Indtægterne nævner vi: Tilskud fra Holbæk Amts Sparekasse 75 Kr., fra Holbæk Amts Skolefond 75 Kr., fra Nykøbing Kommune 200 Kr., fra Staten 2030 Kr., fra Haandværkerforeningen 731 Kr. Murermester Andersen oplæste Begravelseskassens Regnskab, som balancerede med 1329 Kr. Formuen er paa 911 Kr. Paa Udgiftssiden figurerer i Aar 4 Dødsfald. Andre Meddelelser. Formanden aflagde derefter Beretning om Delegeretmødet, hvilket vi tidligere har givet udførligt Referat af. Redaktør Jacobsen aflagde Beretning fra Lotteriudvalget. Man har kunnet mærke Krisen. Medens forrige Serie viser 3201 solgte Sedler med 472 Gevinster til ialt 6376 Kr., er sidste Serie nede paa 2515 solgte Sedler med 424 Gevinster til ialt 6121 Kr. Redaktør Jacobsen sluttede sin Beretning med at opfordre til større Deltagelse i Lotteriet, da det i høj Grad støttede Foreningen. Det vedtoges at foretage samme Juleuddeling i Aar som sidste Aar og at afholde Juletræ i Lighed men tidligere Aar. Det vedtoges at yde Folkebiblioteket det sædvanlige Tilskud paa 50 Kr. Endvidere vedtog man at lade Sagfører Borre og fhv. Bagermester Hansen overgaa som kontingentfrie Medlemmer som en Honnør for henholdsvis 40 og 33 Aars Medlemsskab. Valgene. Som Bestyrelsesmedlem genvalgtes Savværksejer L. S. Poulsen, til Medlem af Skoleudvalget Tømrermester C. Andersen og som Medlem af Lotteriudvalget Bagerm. Carl Hansen. Til Delegeret genvalgtes Formanden og til Reivsor Vaskeriejer Aug. Petersen. Til Fanebærer genvalgtes Smedemester C. F. Petersen og til Reservefanebærer nyvalgtes Sigurd Frederiksen. Under Eventuelt fremkom Snedkermester Adolf Nielsen med Forslag om, at Haandværkerforeningen skulde støtte Idrætsforeningens Bestræbelser for at faa bygget et Omklædningsskur paa idrætspladsen.

6 Formanden mente, at man burde gaa til Byraadet med Sagen. Inkassator Frederiksen oplyste, at man indenfor Byraadet havde nedsat et Udvalg til at beskæftige sig med Sagen. Dermed var Dagsordenen udtømt, og Generalforsamlingen afsluttedes med et festligt Kaffebord paa Hotel Pliønix. Omtale 28/11 (fuldt gengivet) Mejeriets Billesborgs Jubilæum. Som tidligere meddelt, er det paa Torsdag den 30. November 25 Aar siden, at Andelsmejeriet Billesborg i Nykøbing paabegyndte sin Virksomhed. Tidligere havde det været saa, at en Del af Landbrugerne under Nykøbing Markjorder var Andelshavere i Højby Mejeri, andre solgte deres Mælk til Mejeriejer P. Hansen, Rørvig, og atter andre, navnlig de Avlsbrugere, der boede i selve Byen, solgte den væsentlige Del af Mælken i Detail til Forbrugerne, en Handel, der ikke just alle Vegne foregik under Forhold, der i hygiejnisk Henseende virkede helt betryggende. Det, der gav Stødet til Mejeriet Billesborgs Oprettelse, var den landskendte Strid inden for Højby Mejeri, hvor Principperne alm. Stemmeret eller Stemmeret i Forhold til Koantal tog saa vældig Basktag med hinanden, at man slog det hele i Stykker, og Kostemmefolkene byggede deres eget Mejeri. Denne Strid faldt de fredselskende Landmænd under Nykøbing saa haardt for Brystet, at Tanken om at oprette et eget Andelsmejeri fandt Fodfæste. Vel var man klar over, at noget stort Mejeri kunde der ikke startes, dertil var Omraadet for lille og Jordarealernes Beskaffenhed for beskeden. Men der var en anden Mulighed, man regnede med, nemlig at der kunde indtjenes en hel Del Penge paa Detailsalget i Byen, en Opfattelse, som har vist sig at være helt rigtig. Ganske vist lød der paa sidste Generalforsamling en Røst, der tvivlede om, at Mejeriet havde noget Udbytte af Detailhandelen, men denne Udtalelse var kun Udtryk for, at den, der fremsatte den, havde manglet enten Tid eller Evne til at fordybe sig i Regnskabets Tal, ellers vilde han have set, at Fortjenesten paa Detailsalget dækker hele Mejeriets Driftsudgift. Starten og dens Vanskeligheder. Efter at Planen i nogen Tid havde været drøftet Mand og Mand imellem, blev der afholdt et Møde den 3. April 1907 og her vedtoges det at oprette Mejeriet. Til at arbejde videre med Sagen valgtes en Bestyrelse, der kom til at bestaa af: Brændevinsbrænder Jens Grundtvig Jensen, Gdr. Jens Petersen, Thorsbjerg (Formand), Dyrlæge P. Vinding, Proprietær Frk. Henriette Schytte, Ringholm, Avlsbrugerne P. Wallentin Petersen, Østre Lyng, Karl Larsen, Vangen, og Peter Hansen, Vestre Lyng. Allerede en Maaned efter, nemlig den 4. Maj, kunde man indkalde til konstituerende Generalforsamling, hvor man vedtog Love. Man havde nemlig da indtegnet 74 Andelshavere. Bestyrelsen gik derefter i Gang med at købe Grund og lade foretage Forarbejder til Mejeriets Start. Bygningens Opførelse blev overdraget Murermester Chr. L. Johansen for 19,400 Kr., medens Maskininstallationen overtoges af De danske Mejeriers Fællesindkøb for 19,450 Kr. Alt i alt kostede Mejeriet ca Kr. Der blev ført lange Forhandlinger om, hvorvidt man skulde bygge Ishus eller straks installere det i den Tid meget moderne Køleanlæg. Efter Anbefaling af Mejerikonsulenten besluttede man sig endelig til det sidste, saaledes at Mejeriet i sin Start kunde fremtræde i Tip-Top moderne Stand. I August Maaned 1908 fæstede Bestyrelsen C. C. Iversen til Bestyrer, og medens baade Formænd og Bestyrelse har skiftet mange Gange, har Iversen siden da været den faste Pol i Mejeriet Billesborgs Tilværelse. Endnu før Mejeriet stod færdig kom Bestyrelsen ud for en meget alvorlig Vanskelighed. I Tide havde man sikret sig de nødvendige Laanemidler i Bondestandens Sparekasse. Men den 8. September meldte Storbedrageren Alberti sig til Politiet, og Sparekassens Virksomhed standsede, saa der var ingen Penge at faa. Nu var gode Raad dyre. Man maatte ud med Lygten for at finde en ny Financier, og dette var ikke saa nemt. Fra Forsikringsselskabet Hafnia opnaaede man ganske

7 vist Tilsagn om et Laan paa 42,000 Kr., men kun paa Betingelse af, at Kommunen vilde garantere for Laanet. Hertil havde Byraadet store Betænkeligheder, navnlig den daværende Borgmester Tamm var uvillig stemt. Han ansaa Afdragstiden 28 Aar for alt for lang, idet han gik ud fra, at Maskinanlægene højst kunde holde i 15 Aar, en Opfattelse, der ikke vidnede om stor Indsigt i det paagældende Problem, eftersom alle de store Maskiner fungerer den Dag i Dag. Bestyrelsen opgav derefter Hafnia og traadte i Forbindelse med Holbæk Amts økonomiske Selskabs Sparekasse, hvor man uden Kommunegaranti opnaaede et Laan paa 40,000 Kr. Senere, da Bondestandens Sparekasse atter kom i Gang, bjergede man der et Laan paa 6000 Kr. De sidste 4000 Kr. af Startudgiften maatte afholdes af et Veksellaan i Banken. Det afvikledes i Mejeriets første driftsaar. Hermed var Startvanskelighederne overvundne og Mejeriet i den rolige Gænge, som siden har kendetegnet det gennem de forløbne 25 Aar, og at det har vundet Ry for det gode Udbytte, det bringer sine Andelshavere, fremgaar af, at der jævnlig har meldt sig Folk fra de omliggende Sogne, som har ønsket Optagelse. Til Gengæld gik der under Krigsaarenes Højkonjunkturer Brist paa en Del af det oprindelige Grundlag, idet en stor Del Ejendomme, navnlig paa Vestre Lyng blev solgt til Københavnerne og nedlagt som Landbrugsejendomme, hvorfor Mælkeleverancen forsvandt derfra, ligeledes gik efter faa Aars Forløb Proprietærgaarden Ringholm" over til Driften som kvægløst Landbrug, hvilket ogsaa bragte en saadan Reduktion af Mælkemængden, at man var ved at blive betænkelig. Men som ovenfor nævnt kom der Erstatning andet Steds fra. Mejeriet har nu 94 Andelshavere. Da Mejeriet tænkte paa at optræde som Valgfaktor. En enkelt Gang har Bestyrelsen været ved at bevæge sig ind paa et Gebet, der ikke har nogen Forbindelse med Mejeridrift. Det var i Marts Maaned 1909, hvor man drøftede, om Mejeriet skulde opstille Kandidatliste til det forestaaende Byraadsvalg. Men det blev dog ved Tilløbet ud fra den sikkert rigtige Slutning, at de allerfleste af Mejeriets Andelshavere antagelig følte sig bunden til en eller anden af de Lister, der fra de respektive Partiers Side var opstillet, hvorfor en særlig Mejeriliste havde mest Udsigt til at blive en Fiasko. Som foran nævnt har Bestyrelse og Formænd hyppigt skiftet. Jens Petersen, Thorsbjerg, var Formand i to Aar, derefter fulgte Gdr. L. P. Hansen, Nordgaard, der i 1911 blev vraget til Fordel for Tækkemand Jens Jensen, Østre Lyng, der holdt Stillingen til 1919 og afløstes af Gdr. Julius Wilhelmsen, Thorsbjerg, der fungerede til 1928, hvor han afløstes af Avlsbruger L. Chr. Sørensen, Østre Lyng, men kun til 1929, hvor Avlsbruger Adolf Larsen, Lindealle, afløste ham i Formandsstolen, men han holdt kun Stillingen et Aar, da han atter afløstes af Chr. Sørensen, der fungerede, indtil han ved Salg af Ejendom udtraadte som Andelshaver og efterfulgtes af den nuværende Fomand, Avlsbruger Laur. Nielsen, Vangen. Paa Torsdag Aften fejrer Andelshaverne Jubilæet ved en Fest paa Hotel Phønix. Omtale 1/12 (fuldt gengivet) Redaktør Jacobsen flytter til Aalborg. Odsherreds Tidende meddeler i Aftes, at Redaktør Jacobsen fra 1. Februar forlader Nykøbing for at indtræde i Aalborg Amtstidende s Redaktion. For adskillige kommer dette ikke overraskende. Allerede for nogle Aar siden var der Tale om, at Jacobsens Teltpæle skulde flyttes dertil, nemlig da Aalborgbladets landbrugskyndige Redaktør N. K. Kristensen, Nr. Tranders, afgik ved Døden. Paa Grund af de ogsaa for dette Blad saa vanskelige økonomiske Tider besluttede man sig dog den Gang til at lade denne Redaktørplads staa ubesat. Efter Paladsrevolutionen ved Aalborg Amtstidende for nogen Tid siden, hvor Redaktør Jordan blev sat paa Porten, kom der derfor ganske naturlig atter Forhandlinger i Gang med Redaktør Jakobsen om at indtræde i Redaktionen, hvilket altsaa nu er resulteret i, at Sagen er gaaet i Orden. Den Stilling, han nu gaar ind til som Afløser for Redaktør Jordan, er mere attraaværdig end den, der forrige Gang var tiltænkt ham, og vi kan kun lykønske vor Kollega til Forfremmelsen.

8 Omtale 1/12 (fuldt gengivet) Den ny Ligningskommission i Nykøbing holdt i Forgaars konstituerende Møde og genvalgte det gamle Præsidium, nemlig Revisor L. Jensen-Nybjerg som Formand og Murersvend H P. Johansen til Næstformand. Omtale 9/12 (fuldt gengivet) Nykøbing i Juledragt. Som tidligere meddelt har alle gode Kræfter i Nykøbing slaaet sig sammen i Aar om den Opgave at iklæde Byen et Festskrud til Julen, som der aldrig er set Mage til, nemlig en storslaaet Illumination af hele Hovedgaden. Og i de senere Dage har travle Hænder været i Virksomhed med at ophænge en Mængde mægtige Granguirlander tværs over Gaden fra Husfacade til Husfacade. I hver Guirlande sidder skjult et halvt Hundrede elektriske Lyspærer alt i alt Tusinder af Lamper, idet Guirlanderne er ophængt med kun faa Meters Afstand i hele Gadelængden. Det er Handelsstandsforeningen, Haandværkerforeningen, Grundejerforeningen og Dansk Arbejde", der bærer den økonomiske Byrde ved selve Udsmykningen, medens Byens Elektricitetsudvalg af sin velspækkede Kasse afholder Udgiften til Strøm. I Aftes var der Generalprøve paa Foretagendet, idet Strømmen var sat til en halv Times Tid, og vi tror nok, at vi tør sige, at det overtraf selv de dristigste Forventninger. Nydelig er Guirlanderne hængt op. Installatør E. Larsen og hans Mandskab har Ære af deres Arbejde, og et storslaaet Skue var det, da de Tusinder Lamper sendte sine Straaler ud over Byen. Hver enkelt Pære funklede som en Julestjerne; de tindrede og blinkede til hinanden og ligesom vinkede ned til Gadepublikumet. I Aftes var det som nævnt Generalprøve, og den faldt godt ud. Fra i Morgen vil Nykøbing ligge badet i dette Lyshav, yderligere forstærket af de mange Blus i Butiksvinduerne, bag hvis Glar de store Forraad af alt, hvad der kan friste en Julegæst, er gemt. Kan Nykøbing ikke ved dette Arrangement trække hele sit Opland til Julebesøg, saa lykkes det aldrig. Men vi tvivler ikke om, at dette Fremstød af Byens Næringsdrivende vil blive kronet med det Held, det fortjener. Omtale 21/12 (fuldt gengivet) Ildebranden i Kontantforretningen. Forretningens Indehaver sat under Anholdelse efter et meget langvarigt Forhør. Hele Dagen i Gaar arbejdede Politiet under Højtryk for at finde ud af, hvorledes Ilden i Kontantforretningens Butik i Gaar Morges var opstaaet. Resultatet blev en bestemt Opfattelse af, at den er paasat. Som vi skrev i Gaar, er enhver Tanke om, at Ilden kunde stamme enten fra Kakkelovnen eller elektriske Ledninger, paa Forhaand udelukket. En Hypotese om, at den kunde skyldes en henkastet Cigarstump, forkaster Politiet som ganske usandsynlig. Havde en saadan fænget i de løst hængende Kjolestoffer, vilde Ilden være brudt frem paa et langt tidligere Tidspunkt, og at en Cigarstump kunde have antændt Gulvet, mener man ligger udenfor Mulighedens Grænser. Tilbage bliver da kun Formodningen om, at Branden er forsætlig paasat. Og at denne Formodning er ret stærk hos Politi og Dommer fremgaar af, at Forhøret, der varede saa godt som hele Dagen, endte med, at Forretningens Indehaver, Købmand J. P. Jensen blev sat under Anholdelse. Politiet har dog vist ikke stort andet Grundlag for Anholdelsen end den, at Jensen er den eneste, der kunde have økonomisk Interesse i Branden samt at den anden Brand, der i 1929 lagde Jensens betydelig større Forretning øde, opstod under lige saa mystiske Omstændigheder og aldrig blev opklaret. Men efter hvad vi erfarer, taler det til Fordel for Jensen, at han ikke var i Besiddelse af Nøglen til Forretningen, idet denne opbevaredes af hans Medhjælper, og denne kan der absolut ikke rettes Mistanke imod, saa meget mere som Branden gør ham arbejdsløs.varelageret er forsikret i Det kgl. octroierede Assuranceselskab" for 20,000 Kr. Hvor stor Brandskaden er, vides ikke. Politiet forseglede nemlig Dørene, saa Vurderingsforretningen ikke kunde etableres i Gaar.

9 Omtale 22/11 (fuldt gengivet) Jernbanetrafiken i Julen. Stationsforstander Windeløv beder os meddele, at Jernbanen udbringer Frimærkepakker paa Søndag ligesom paa de almindelige Søgnedage. Samtidig henledes Opmærksomheden paa, at der nu paa alle Odsherredsbanens Stationer kan løses gennemgaaende Billetter til alle Stats- og Privatbanestationer i hele Landet. Billetterne skal imidlertid skrives, naar det drejer sig om fjerne Egne, og da dette tager nogen Tid, anmoder Banen om, at de Rejsende, der skal paa slig Langfart, bestiller Billetten forud.