Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 1"

Transkript

1 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 1

2 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 3 ALEXANDRAKOLLEGIET EN EVALUERING AF UNGE ENLIGE MØDRES VEJ MOD SELVFORSØRGELSE

3 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 4 Udarbejdet af: Udgivet af: Konsulent Susanne Pihl Hansen, stud.scient.soc. Ditte Kløcker Jepsen og konsulent Esther Malmborg Udviklings- og formidlingscenter for børn og unge (www.ufc-bu.dk) og Mødrehjælpen (www.mhj1983.dk). Udgivelsesår: 2005 Layout og tryk: Forside: Illustrationer: IKON Document Services Tina Bonde Tina Bonde samt børn på Alexandrakollegiet ISBN: Bestilles hos: Mødrehjælpen, Kommunikationsafdelingen Studiestræde København K Tlf eller via hjemmesiden Udgivet med økonomisk støtte fra Den Europæiske Socialfond

4 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 5 INDHOLD 6 FORORD 8 INDLEDNING 9 KORT LÆSEVEJLEDNING 11 KONKLUSION 13 OM EVALUERINGEN UNGE ENLIGE MØDRE I DANMARK 18 Vilkår for unge mødre i Danmark 20 Ungdom er et vilkår men også en ressource 20 Hvad skal der til? ALEXANDRAKOLLEGIET 26 Historien 28 Den oprindelige projektidé 31 Fra ide til virkelighed 33 Alexandrakollegiet anno KOLLEGIANERNE 45 Bagom de stærke studerende unge mødre 55 De unge mødres egne udsagn om Alexandrakollegiet METODER PÅ ALEXANDRAKOLLEGIET 80 Dilemmaer 84 Arbejdets indhold og metode 86 Alexandrakollegiet et øverum for unge 90 Visitation 97 Den individuelle støtte 100 Det kollektive udviklingsrum 114 Ung til ung et lukket øverum. 116 Opsummering på metoder EFFEKT 119 Faktuelle resultater 122 Effekt set med de unge mødres egne øjne 130 Effekt set med medarbejdernes øjne 137 Effekt ud fra Lokalcentrets vurdering OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING 144 Et værdifuldt koncept 146 En grundkonflikt med dilemmaer 146 Opmærksomhedspunkter 150 Perspektivering 153 LITTERATUR 155 BILAG

5 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 6 FORORD Med denne evaluering af Alexandrakollegiet har UFC Børn og Unge fået mulighed for at evaluere rammerne for et hverdagsliv for en gruppe unge enlige mødre i Danmark. Denne gruppe har det særlige til fælles, at de bor på et kollegium, der er etableret af Mødrehjælpen som led i en støtte til unge enlige mødre, der er/skal i gang med en uddannelse. Unge enlige mødre er i en særlig situation. Som unge er de i en periode i deres liv, hvor de skal bruge mange ressourcer på at skabe deres egen voksenidentitet. Roller skal afprøves, venskaber og kæresteforhold skal afprøves, og der skal foretages uddannelses/jobvalg. Processer der både er livgivende og ressourcekrævende. Som enlige mødre skal de samtidig agere som voksne, ansvarlige forældre, der kan skabe tryghed og gode opvækstvilkår for deres børn. At forene unge- og voksenrollen, så de unge kvinder får rum til at være både afsøgende, usikre, powerfulde unge og som oftest eneansvarlige mødre, der kan give et barn trygge rammer og kærlighed, det er en stor udfordring, som det kan være nødvendigt både at få plads til og hjælp til. Evalueringen viser, at mødrene på Alexandrakollegiet er meget reflekterede omkring deres til tider vanskelige og smertelige situation. De har realistiske billeder på, hvad der skal til, for at de kan gennemføre en uddannelse og samtidig leve op til moderrollen, og de gør en stor indsats for at forfølge de billeder, de har. De unge mødre udtrykker også, at de - lige som mange andre unge har brug for voksne til rådgivning, støtte og vejledning i deres udviklingsproces fra ung til voksen. Det er et stort ansvar at være alene med et barn, og det giver mange bindinger, der betyder, at man som ung mor må indrette sin tilværelse på en anden måde end andre unge. Ansvaret for og bindingen til et barn som ung enlig mor kan medføre isolation, ensomhed og problemer i forhold til at få gennemført en uddannelse. Der er ingen tvivl om, at Alexandrakollegiet har skabt nogle rammer, der gør det muligt for nogle unge enlige mødre at klare tilværelsen og gennemføre en uddannelse trods deres særlige udfordringer. Udfordringer der 6

6 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 7 FORORD hænger sammen med, at deres liv har været præget af for mange brud, for lidt voksenstøtte og for lidt anerkendelse. Noget der alt sammen er med til at skabe usikkerhed og afmagt i forhold til sit eget liv ikke mindst, når man samtidig skal klare moderrollen. Et kollegium, hvor de unge både har mulighed for at være sig selv sammen med deres barn, mulighed for at være sammen med andre børn og unge og ikke mindst mulighed for at trække på det ansatte personale, synes at være en meget befordrende boform for de udsatte unge mødre, der har meget brug for stabile rammer, de kan udfolde sig i. De skal have sikkerhed for, at kollegiets økonomi er i orden, og at de kan få hjælp, når de har brug for det. Det kan skabe den base af tryghed, som er nødvendig for at kunne koncentrere sig om sin udvikling, sin uddannelse og sit barns udvikling og opdragelse. Det giver mulighed for at flytte sit fokus fra at klare sig i morgen til et fokus, der handler om fremtiden. Det er med til at skabe det håb og den glæde ved fremtiden, som er en meget væsentlig drivkraft i al udvikling. Personalets anerkendende tilgang og meget store og indlevende engagement i de unge og deres børn er en uvurderlig støtte til de unge, men den største indsats ligger hos pigerne selv, der kæmper en brav og flot kamp for at skabe det gode hverdagsliv for sig selv og deres børn trods svære odds. Alexandrakollegiet er således en nødvendig og konstruktiv håndsrækning til nogle af de unge mødre, der skal klare sig på trods. Måtte læsning af denne evaluering give anledning til dialog og refleksion om kollegieboformer for unge enlige mødre andre steder i Danmark. Stor respekt for Mødrehjælpen, der har iværksat dette væsentlige initiativ Stor tak til mødrene, der har deltaget med stort engagement og stor visdom på livet som ung enlig mor, og til medarbejderne som velvilligt har delt ud af deres store erfaringer. God fornøjelse med læsningen Ida Flachs Centersouschef, Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge 7

7 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 8 INDLEDNING Hun skal mene det, når hun siger: Vi skal have de unge enlige mødre ud på arbejdsmarkedet og i uddannelse. Og så skal hun gå ud og se projekter som Alexandrakollegiet og se, hvor meget det giver, og at det er godt. Man skal gribe de unge mødre i den motivation, der opstår, når de får et barn. Det er dér, man skal fange dem, og ikke fem år efter. Kollegianer Sådan lyder et godt råd fra en af de unge mødre på Alexandrakollegiet til daværende socialminister Henriette Kjær, som reaktion på, at ministeren i juni 2004 havde været i medierne omkring unge enlige mødres situation i dagens Danmark. Den unge mor siger hermed meget enkelt, hvad mange større videnskabelige undersøgelser har peget på: Et ordentligt sted at bo og støtte til at komme i gang med uddannelse og ud på arbejdsmarkedet er essentielt for den unge mors og hendes barns velbefindende. Eller meget enkelt sagt: En glad mor giver sunde børn. Hvis hjælpen først sættes ind langt senere, efter at kvinden i flere år har levet af offentlig forsørgelse og under belastende livsbetingelser, kan hun være blevet træt og opgivende. Hendes tillid til det sociale system kan ofte ligge på et meget lille sted. Og måske har hendes barn (børn, for der er ofte kommet flere til) udviklet problemer, som det er nødvendigt, at systemet skrider ind overfor. På den baggrund tog Mødrehjælpen i 2001 initiativ til at etablere Alexandrakollegiet, et kollegium for unge, enlige mødre. Initiativet var både spændende og nyskabende og blev støttet finansielt af en lang række store danske og udenlandske fonde, samt ved hjælp af socialministerielle og kommunale midler. De første 3 års drift blev sikret via projektmidler fra Den Europæiske Socialfond. Målet med kollegiet er at støtte unge enlige mødre til at gennemføre en uddannelse og blive selvforsørgende og samti- 8

8 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 9 INDLEDNING dig tilbyde mødrene et ordentligt sted at bo. Det skal ske ved, at de kan få en langsigtet støtte til at gennemføre en uddannelse, mens de bor på kollegiet. Støtten skal omfatte både de uddannelsesmæssige, sociale og personlige behov, som den unge mor har, herunder også en støtte til rollen som mor. Mødrehjælpens succeskriterium for Alexandrakollegiet er, at halvdelen af de unge mødre skal gennemføre en uddannelse og opnå selvforsørgelse. Evalueringen har til formål at synliggøre og dokumentere de erfaringer, metoder og effekter, som Alexandrakollegiet har opnået gennem de første år. Evalueringens fokus vil i særlig grad være på kollegiets betydning og effekt på de unge mødres evner/muligheder for dels at gennemføre et uddannelsesforløb og dels at håndtere deres liv og børn på trods af deres bagage. I denne evaluering er det derfor i høj grad de unge mødre, der kommer til orde. Hvordan er det for dem at bo på Alexandrakollegiet, og hvad har de fået ud af det? Evalueringen retter sig ikke mod brugen af frivillige på Alexandrakollegiet, og omhandler således ikke deres indsats herunder børnerummet og mentorordningen. Gennem interviews og samtaler med både kollegianerne, de ansatte og en enkelt samarbejdspart, Lokalcentret Valby, er sammenhængen mellem de overordnede mål for Alexandrakollegiet og den daglige praksis analyseret. Til sammen giver det et øjebliksbillede af Alexandrakollegiets betydning og effekt og skulle som sådan gerne inspirere Mødrehjælpen og de ansatte til at fortsætte arbejdet og andre til at bruge løs af erfaringerne. Kort læsevejledning Denne rapport indledes med i kapitel 1 at omtale den viden, der generelt findes om unge, enlige mødre og deres situation i Danmark. På den baggrund er det muligt at vurdere, om og evt. hvordan de unge mødre på Alexandrakollegiet adskiller sig fra andre unge enlige mødre generelt. Dernæst beskrives i kapitel 2 Alexandrakollegiets etablering, de fysiske rammer og hvordan kollegiet er organiseret i dag, for at læseren kan få en indføring i, hvad Alexandrakollegiet er og indeholder som base for de unge mødres hverdagsliv. 9

9 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 10 INDLEDNING Facts om de unge mødre, kollegianerne, fremlægges i kapitel 3, hvor de unge selv kommer til orde om deres baggrund, deres aktuelle uddannelsesmæssige og økonomiske situation, deres netværk m.m. Desuden giver kollegianerne deres beskrivelse af, hvordan det er at bo på Alexandrakollegiet. Det fremgår her med al tydelighed, at kollegianernes baggrund og situation på indflytningstidspunktet på ingen måde adskiller sig fra det generelle billede af unge enlige mødres situation. De forskellige støtteformer på kollegiet og de arbejdsmetoder, som anvendes på Alexandrakollegiet, beskrives og vurderes i kapitel 4 på baggrund af de ansattes viden og erfaringer. Her fremstår Alexandrakollegiet som et værdifuldt øverum for den enkelte unge mor, hvor man som medarbejder skal gøre sig fortjent til at blive brugt af de unge mødre. Samtidig bliver det tydeligt, at arbejdet fordrer, at medarbejderne har mange kompetencer, og at de har adgang til kvalificeret supervision. Kapitel 5 gennemgår Alexandrakollegiets effekt, først helt faktuelt hvad angår kollegianernes uddannelsessituation, økonomi m.v., dernæst hvad de unge mødre selv vurderer, de har fået ud af at bo der. Så følger medarbejdernes vurdering af kollegiets effekt og endelig en vurdering af effekt fra en vigtig samarbejdspart. Kollegiet har meget stor effekt, både hvad angår de unge mødres uddannelsesmæssige situation og deres personlige situation og dermed også i rollen som mor. Sammenfatning og konklusion kommer i kapitel 6, og konklusionen på denne evaluering er, at Alexandrakollegiet er en stor succes. Konklusionen gengives kort nedenfor. 10

10 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 11 XX KONKLUSION Det er evalueringens klare konklusion, at det er lykkedes at skabe et kollegium, der både giver nogle ordentlige rammer for de unge mødre og deres børn, og som giver den enkelte mor og hendes barn mulighed for at få en god og relevant støtte undervejs. Evalueringen er foretaget knap 3 år efter, at Alexandrakollegiet blev indviet, og kan derfor ikke sige noget om langtidseffekten, altså om de 12 unge mødre, der indtil videre bor eller har boet på Alexandrakollegiet, reelt er selvforsørgende om 5-10 år. Men det ser lovende ud. Vurderingen er, at der er to væsentlige årsager til, at de unge mødre er godt på vej. Først og fremmest har konceptet, altså at etablere et (næsten helt almindeligt) kollegium med indbyggede støttemuligheder for unge enlige mødre, vist sig meget værdifuldt og ikke mindst bæredygtigt i kraft af en kompetent indsats fra medarbejderne. Kollegiet giver nogle ordentlige fysiske forhold og en mulighed for at leve selvstændigt i nogle - for unge - helt normale rammer. Det er vigtigt at have opmærksomhed på, at kollegiet på samme tid er de unges private hjem og en social indsats, en støttefunktion og en arbejdsplads. Hvad skal dominere: Den private sfæres omgangsformer og interesser eller systemets? Det er et grundlæggende dilemma, som altid vil være der. Dilemmaet kan håndteres, ikke fjernes, og frem til nu er det håndteret meget kompetent. Men en anden årsag skal måske frem for alt findes i hårdt arbejde. De unge mødre har selv kæmpet hårdt og længe for at blive på uddannelsen, for at komme igennem brud med barnets far og for at vise, at det kan lade sig gøre at tage en uddannelse, selv om man er blevet ung mor. Og medarbejderne har slidt for at få alt det praktiske til at fungere, for at være der for den enkelte, gøre sig fortjent til de unge mødres tillid og hjælpe og støtte de, der har haft behov for det, og for ikke at blande sig mere end højst nødvendigt. Det er samtidig vurderingen, at konceptets mange støttemuligheder tilsammen udgør en bred vifte, hvoraf ingen dele kan undværes. Viftens blade holdes sammen af medarbejderne og benyttes af de enkelte unge mødre i 11

11 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 12 KONKLUSION varierende omfang og sammensætning, så det bliver til netop den helhedsstøtte, som den unge enlige mor oftest har så hårdt brug for. I viften står boligen, forsørgelsesgrundlaget, støtten til uddannelse sammen med den personlige støtte meget markant i billedet, men man kunne også fremhæve børnerummets og fællesskabets betydning, samt iflg. de unge mødres egne udsagn også de frivilliges indsats og mentorordningens succes. Og sidst men ikke mindst er det medarbejdernes fortjeneste, at støttemulighederne er formidlet til de unge mødre på en måde, som har været meget brugbar for dem. Endelig konkluderes det, at det er af afgørende betydning, at to af de største usikkerhedsfaktorer for de unge enlige mødre på Alexandrakollegiet mest muligt elimineres: Dels kollegiets økonomiske overlevelse, som gerne skal sikres i den allernærmeste fremtid og dels de unge mødres egne økonomiske betingelser. God læselyst! 12

12 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 13 XX OM EVALUERINGEN Evalueringen er rekvireret af Mødrehjælpen ved Lisbet Ernager, som er forstanderinde for Alexandrakollegiet. Den er finansieret af Den Europæiske Socialfond. Tidsrammen for evalueringen er perioden fra juni 2004 til ultimo december Evalueringens formål er at synliggøre og dokumentere de erfaringer metoder og resultater, som Alexandrakollegiet har opnået gennem de første år. Evalueringen har karakter af at være en problematiserende erfaringsopsamling og har af økonomiske og tidsmæssige årsager fokus på udvalgte dele af Alexandrakollegiet. Evalueringen forholder sig bl.a. ikke nærmere til frivilligheds- og mentorordningen samt børnerummet. Evalueringen er blevet til i kraft af interviews med samtlige unge mødre, der bor eller har boet på Alexandrakollegiet, interviews og samtaler med medarbejderne samt interviews med udvalgte samarbejdspartnere fra Lokalcenter Valby. Desuden har evaluatorerne deltaget i 2 møder for alle kollegianere på Alexandrakollegiet. Relevant skriftligt materiale fra kollegiet er blevet inddraget som en væsentlig kilde til information om Alexandrakollegiet og det, der foregår her. De anvendte metoder er uddybet nedenfor: Interviewene med de unge mødre blev foretaget i tre tempi: Som opstart på hele evalueringen deltog evaluatorerne i et kollegierådsmøde d. 7. juni I mødet deltog desuden 3 af de unge mødre plus forstanderinden. Formålet med mødet var, at evaluatorerne skulle præsentere sig selv og de foreløbige tanker bag evalueringen, samt at give kollegierådsmedlemmerne mulighed for at stille uddybende spørgsmål og kommentere. Mødet gav evaluatorerne et godt første indblik i kollegiets hverdag, og var med til at afstemme forventninger og opstille spilleregler for evalueringens forløb på kollegiet. Blandt andet foreslog kollegierådsmedlemmerne, at evaluatorerne udarbejdede en personlig invitation til samtlige kvinder på kollegiet, hvor evalueringen kort blev præsenteret og den enkelte kollegianer blev inviteret til at deltage i hhv. et gruppe- og et enkeltinterview. Den 20. juni 2004 deltog 8 ud af de kvinder, der på det pågældende tids- 13

13 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 14 OM EVALUERINGEN punkt boede på kollegiet, i et gruppeinterview. Mødrene var inviteret til at deltage i interviewet, dels via den førnævnte skriftlige invitation, og dels gennem kollegierådsmedlemmerne og de ansattes præsentation af evalueringen overfor de øvrige kollegianere. Formålet med mødet var at få de unge mødre til at fortælle om Alexandrakollegiet, sådan som det fremstår i deres fælles bevidsthed. Samt at give mødrene lejlighed til at møde evaluatorerne og få et første indtryk. Gruppeinterviewet var struktureret ud fra Edward de Bono s 6 tænkehatte. Samtlige unge mødre, der bor eller har boet på Alexandrakollegiet, (dvs. 12 unge mødre) blev interviewet enkeltvis i løbet af juni og august af mødrene blev interviewet under en ferie til Bornholm. Disse interviews foregik alle sammen på feriestedet. De øvrige mødre blev interviewet på kollegiet, en enkelt, der var fraflyttet kollegiet, valgte dog at blive interviewet på evaluators kontor. Interviewene blev alle gennemført som semistrukturerede kvalitative interviews ud fra en interviewguide, udarbejdet på baggrund af gruppeinterviewet, det skriftlige materiale fra Alexandrakollegiet samt evaluatorernes viden på området. Spørgsmålene var forsøgt opbygget sådan, at der både kom fokus på fakta (som kan måles, og ikke var til diskussion) og på interviewpersonernes personlige vurdering af Alexandrakollegiet. Alle interviews blev optaget på bånd, der efterfølgende blev lyttet igennem og skrevet helt eller delvist ud. Interviews med øvrige medarbejdere og samarbejdsparter foregik som semistrukturerede kvalitative interviews. Ét af interviewene var et enkeltmandsinterview (med nyansat ansvarlig for mentorordningen), mens de øvrige to interviews (med hhv. øvrige medarbejdere på kollegiet og 3 ansatte i Lokalcenter Valby) blev gennemført som gruppeinterviews. Interviewet med de øvrige medarbejdere var struktureret ud fra Edward de Bono s 6 tænkehatte. Interviews/møder/samtaler med de to primære medarbejdere (Lisbet og Charlotte) er foregået løbende gennem hele evalueringsprocessen. Medarbejderne har bidraget med deres viden om kollegiet og det arbejde, der foregår her, via ét heldagsmøde, to halvdagsmøder samt et enkeltmandsinterview hver. Møderne foregik hhv. i juni, august og september og 14

14 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 15 OM EVALUERINGEN var struktureret ud fra diverse konsulentmetoder samt som samtaler/diskussion mellem medarbejdere og evaluatorer. Interviewene foregik sidst i forløbet og blev gennemført som semistrukturerede kvalitative interviews, og havde til formål at opsamle viden, det ikke var muligt at nå igennem på fællesmøderne. Såvel interviews som møder er blevet optaget på bånd og efterfølgende lyttet igennem igen og skrevet helt eller delvist ud. Undervejs under møderne blev essensen af samtalerne skrevet ned på bærbar pc af evaluatorernes studentermedhjælper. Det er evaluatorernes vurdering, at det med kombinationen af møder/samtaler og enkeltinterviews er muligt at komme tættere på det, der foregår på Alexandrakollegiet, men det er samtidig klart, at en sådan form i endnu større grad end mere objektivt udformede interviews er med til at igangsætte forandrings/udviklingsprocesser hos medarbejderne, som måske ikke var opstået (på det tidspunkt). F.eks. foranledigede ét af halvdagsmøderne, hvor evaluatorerne kom med en foreløbig tilbagemelding på baggrund af indsamling af empiri, en diskussion mellem medarbejderne og evaluatorer om, hvorvidt der lå andet og mere i udvalgte problemstillinger end evaluatorerne umiddelbart havde set. Halvdagsmødet var også medvirkende årsag til, at medarbejderne indkaldte de unge mødre til 2 aftenmøder, hvor hhv. tirsdagsmiddagene og medarbejdernes arbejdsopgaver var til diskussion. Deltagelse i 2 aftenmøder på kollegiet i oktober måned erstattede/gjorde det ud for deltagerobservation på kollegiet. Oprindeligt var det evaluatorernes tanke at foretage 1-2 deltagerobservationer på kollegiet ved særlige arrangementer, f.eks. tirsdagsmiddage, for at evaluatorerne derigennem kunne få en fornemmelse af stemningen. (En egentlig systematisk deltagerobservation gennem længere tid var fra starten fravalgt af økonomiske eller tidsmæssige årsager.) Undervejs blev det evaluatorernes vurdering, at deltagelse i tirsdagsmiddagene var kompliceret, især fordi udbyttet for evaluatorerne ville være tilfældigt (god/dårlig aften), og fordi evalueringen ikke skulle fokusere på de frivillige. Efter aftale med medarbejderne blev det i stedet aftalt, at evaluatorerne deltog i de 2 aftenmøder, hvor kollegianerne mødtes alene med medarbejderne for at drøfte hhv. rammerne for tirsdagsmiddagene og medarbejdernes arbejdsopgaver. 15

15 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 16 OM EVALUERINGEN Under mødet deltog evaluator som passiv tilskuer og lytter. Efterfølgende blev der skrevet referat af mødet som opsamling, og elementer fra møderne er blevet inddraget undervejs i evalueringen. Skriftligt materiale i form af notater fra opstartsperioden, statusrapporter og logbøger er blevet systematisk gennemgået og inddraget i evalueringen. Alt i alt har de forskellige kilder og input været med til at danne ét billede af Alexandrakollegiet, sådan som kollegiet fremstod for evaluatorerne i perioden juni til november Det er vigtigt at pointere, at det naturligvis vil findes andre og ligeså sande billeder af kollegiet. For meget afhænger som bekendt af øjet, der ser. Og det er frem for alt vigtigt at huske på, at en evaluering som denne giver et øjebliksbillede. Alene ved sin blotte tilstedeværelse kan evaluator være med til at forandre billedet, så det ikke mere er helt det samme som for et øjeblik siden. Verden forandrer sig løbende, også Alexandrakollegiet, men en evaluering er en mulighed for at stoppe op og se på det billede, der danner sig og drøfte om det er sådan, man gerne vil have billedet skal se ud, og om der er noget, man ønsker at forandre. 16

16 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 17

17 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 18 UNGE ENLIGE MØDRE I DANMARK 1. UNGE ENLIGE MØDRE I DANMARK At være ung mor er ikke nødvendigvis en belastning i sig selv. At være enlig mor, ej heller. Men at være både meget ung og meget alene, fordi netværket er sparsomt, er en udfordring, som for de fleste vil forekomme stor. Hvis dertil kommer, at den unge enlige mor har en tung bagage med fra sin egen opvækst, eller har haft barske oplevelser i de første år som mor, f.eks. et voldsomt brud med barnets far eller vanskeligheder med at finde et ordentligt sted at bo, forekommer udfordringen endnu større, ja, vel nærmest umenneskelig stor. Ikke desto mindre er dét vilkårene for en del af de unge enlige mødre i Danmark. Vilkår for unge mødre i Danmark En del af de unge mødre har en mere belastet baggrund end gennemsnittet af mødre: De kommer fra brudte hjem, deres mødre blev selv mødre i en tidlig alder, de har oplevet svære tab eller voldsomme svigt i deres nære netværk. Flere af de unge mødre har i og omkring deres fødsel og barnets første år været udsat for store og meget voldsomme omvæltninger eller kriser. Således er op i mod halvdelen af disse unge mødre alene med deres barn allerede fra fødslen. Flere har været udsat for vold eller trusler fra partner/ekspartner, og har måttet bo under ringe boligforhold. De meget unge enlige mødre udgør således en særlig udsat målgruppe for det sociale arbejde. De har et mere skrøbeligt udgangspunkt end flertallet af danske kvinder: Deres egen opvækst har ofte været præget af brud, svigt, vold og andre socialt belastende faktorer. De er midt i deres ungdom, og har endnu ikke udviklet en sikker identitet som voksne. 18

18 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 19 UNGE ENLIGE MØDRE I DANMARK På grund af det tidlige moderskab har de ofte ikke fået færdiggjort deres ungdomsuddannelse. De er alene om deres barn/børn og har ofte kun et sparsomt (eller intet) netværk at trække på, f.eks. hvis barnet bliver sygt, De står ofte netop fordi deres netværk er sparsomt meget alene om livets andre små såvel som store forhold, f.eks. børneopdragelse eller valg og gennemførelse af uddannelse. Deres økonomiske ressourcer er begrænsede, fordi de er eneforsørgende, og fordi de ofte ikke har fået bidt sig ordentligt fast på arbejdsmarkedet. De har ikke bare ansvar for sig selv, men også for et barn, der gerne skal sikres de bedst mulige betingelser i opvæksten. Det er hårde odds at have! Især hvis ønsket samtidig er at få en uddannelse eller et arbejde og blive selvforsørgende og kunne tilbyde sine børn en tryg opvækst i en ordentlig bolig. Helt basale og vigtige behov hos alle mennesker. Facts om unge mødre i Danmark Hvert år fødes ca børn af en mor, der var teenager (dvs. under 20 år) ved fødslen. Flere af disse mødre får mere end et barn. Det anslås, at der hvert år fødes ca børn af en mor, der var teenager ved fødslen af deres første barn. Der er konstant børn mellem 0 og 5 år, hvis mødre var teenagere, da de fik det første barn. Kun 22% af de kvinder, der blev mødre som teenagere tager en uddannelse. Dertil kommer: Ufaglærte enlige mødre er stærkt overrepræsenterede i gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Ca børn i lavindkomstgruppen er børn af enlige forældre, som helt overvejende er kvinder. Kilder: Danmarks Statistik, Finansministeriet; 2004, Hansen m.fl.; 2002, Nygaard Christoffersen; SFI 00:10, Hansen og Stevnhøj; 2005, Halskov m.fl.;

19 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 20 UNGE ENLIGE MØDRE I DANMARK Ungdom er et vilkår men også en ressource Men de unge mødre er frem for alt også unge. De har stadig mod på at prøve kræfter med livet, og de har ressourcer: Ungdom er i sig selv en stærk ressource, fordi man har mange kræfter, og fordi man er åben overfor udvikling og nye impulser. Som en meget ung mor er man desuden åben, fordi det at blive forælder i sig selv giver en stor følsomhed. Therese Halskov, i Hansen m.fl., 2002 Ungdomstiden er en afprøvningstid: Både uddannelser, jobs og kæreste skal prøves af, inden den rigtige bliver fundet. Det er også i ungdomstiden den personlige voksenidentitet skal dannes. Det sker i høj grad gennem eksperimenteren og ved udvikling/afprøvning af venskaber, og i en afklaring af hvordan voksenforholdet til ens egne forældre skal være. Ofte bliver ungdomstiden omtalt som en sorgløs og ansvarsfri periode. Imidlertid bliver ungdomstiden for den unge mor en del anderledes, end for hendes jævnaldrende veninder. Med barnet har hun meget tidligt fået et stort ansvar. Ikke bare for sig selv, men nu også for et lille barn, som er helt afhængig af hende. Det er et stort ansvar at stå med som ung kvinde, især hvis netværket ikke er særligt stort eller stabilt. Selv om det nære familienetværk fortsætter, oplever mange af de unge mødre, at venskaber med jævnaldrende forsvinder, simpelthen fordi dagligdagen og ansvarligheden bliver så meget anderledes end de jævnaldrende kammeraters. En del af disse unge mødre har derfor brug for støtte og omsorg fra andre for at komme helskindet igennem ungdomstiden som enlig mor. Hvad skal der til? Flere både danske og udenlandske undersøgelser dokumenterer (Halskov, 20

20 Alexandrakollegiet_indhold 10/02/05 14:22 Side 21 UNGE ENLIGE MØDRE I DANMARK 2000), at en fast tilknytning til arbejdsmarkedet kan styrke de unge mødre og deres børn i en positiv udvikling. Dét at fungere på arbejdsmarkedet er en styrkende faktor, ikke bare for den enkelte kvinde, men også for hendes børn og deres fremtidige muligheder i samfundet. Unge mødre skal derfor ikke bare styrkes i at være gode mødre for deres børn, men også i at være en del af samfundet. De unge mødre skal støttes i at gennemføre en uddannelse, og derved i at komme ud på arbejdsmarkedet og blive reelt selvforsørgende. Det er en god investering for samfundet og for de unge mødres børn. Både ud fra en kølig beregning og ud fra et menneskeligt perspektiv! Unge mødre skal støttes så tidligt som muligt. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at en række basale tryghedsbehov skal være opfyldt, for at det overhovedet er muligt at arbejde med den unge mors fremtid. Det er nødvendigt parallelt at støtte den unge mor gennem det, hun selv finder tungt og belastende samtidig med, at der arbejdes med langsigtede uddannelses- og forsørgelsesplaner. Nogle af de mest basale tryghedsbehov for de fleste mennesker - og dermed også for de unge mødre er at have: Et trygt sted at bo som er til at betale At have et ordentligt sted at bo er en vigtig forudsætning for, at unge mødre og deres børn kommer godt på vej. Især i storbyerne kan det være svært at finde en passende bolig, der er til at betale for en enlig forsørger. Og mange unge enlige mødre føler sig ensomme og isolerede i deres bolig, fordi de har et svagt netværk. En rimelig og stabil økonomi som er til at leve for At have nogle penge at leve for er anden vigtig forudsætning. Det kan gå at leve på et minimum i en periode, men bliver denne periode permanent og uden udsigt til forandring, slider det og dræner den unge mor for overskuddet til at tænke fremad. 21

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Alexandrakollegiets målgruppe

Alexandrakollegiets målgruppe Alexandrakollegiets målgruppe Sårbare og ensomme mødre (15-25 år) Alexandrakollegiets målgruppe er unge enlige mødre mellem 15 og 25 år. Alle mødre har været igennem enten et brud med barnets far eller

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet

Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet Punkt 10. Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet 2016-004698 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, At nedenstående er status og udgangspunkt

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Søndergade 69. Formålet

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Budget 2014: Mødrekollegium

Budget 2014: Mødrekollegium Budget 2014: Mødrekollegium Forstærket indsat for enlige forsørgere - Fakta og baggrund April 2014, Velfærd og Sundhed 2 INDHOLD 1. Baggrund 2. Servicestyrelsens initiativer 3. Foreløbige erfaringer 4.

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. 139 Gang i Gaden Jørgen Anker Anshu Varma & Lea Willumsen 2.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 23. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på botilbuddet Stjerneskud i Hjørring kommune.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Gladiatorerne Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Mål Vi har uofficielt afprøvet en selvlavet metode på 4 Gladiatorer, hvor

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Projekt Ny start Evaluering december 2012

Projekt Ny start Evaluering december 2012 Projekt Ny start Evaluering december 2012 Baggrund Projektet blev etableret på baggrund af et behov for at yde en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats til ressourcesvage familier i Rebild Kommune.

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Haugegaard. En del af

Haugegaard. En del af Haugegaard Et udviklingsorienteret bo-, arbejds- og aktivitetstilbud for unge voksne med neurologiske og psykosociale problemstillinger, fx autisme, ADHD, OCD, lettere hjerneskader og dysfunktioner En

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg 3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg www.bhhs.dk Projekt højskoleophold for unge med uddannelsesperspektiv.

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten Skanderborg Kommune Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Skanderborg Kommune aflagt

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sejs Plejecenter. Generelt

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Resultatbaseret arbejde. April 2012

Resultatbaseret arbejde. April 2012 Resultatbaseret arbejde April 2012 Målet for I GANG projektet er, at udvikle et dokumentations system, hvor resultaterne bruges som et aktivt redskab til at understøtte indsatsen undervejs. Resultatbaseret

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011 Job, Social og Sundhed Ældre og Sundhed Rapport fra Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011 Tilsynsførende: Afdelingschef Inge Ketelsen Specialkonsulent Christian Blaase Johansen

Læs mere

Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier

Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi løser alle typer opgaver, der har udsatte børn, unge og familier i fokus Kundernes behov

Læs mere

SERVICEDEKLARATION DET SOCIALPSYKIATRISKE OPGANGSFÆLLESSKAB THORVALDSENSVEJ 14

SERVICEDEKLARATION DET SOCIALPSYKIATRISKE OPGANGSFÆLLESSKAB THORVALDSENSVEJ 14 SERVICEDEKLARATION DET SOCIALPSYKIATRISKE OPGANGSFÆLLESSKAB THORVALDSENSVEJ 14 Thorvaldsensvej 14 9700 Brønderslev Telefon: 41 73 67 39 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen E mail: rikke.j.pedersen@99454545.dk

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Velkommen til Haugegaard! Eleverne Vi er et botilbud for unge mellem 18-35 år med lettere

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 07-11-2010 2 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering...

Læs mere