Af Ene Hedegaard Jonas Berg Ramesh Kingsly Premarajah &

Transkript

1 2 Af Ene Hedegaard Jonas Berg Ramesh Kingsly Premarajah &

2 Abstract Because culture is in constant change, especially because of migration and send more different kinds of supplies through great distances, it is interesting to explore how foodculture is evolving and affecting each other. Especially in areas which is affected by migration, like for example in Nørrebro, you can se the development in the shape of new stores with exotic goods, restaurants, pizzarias and shawarmabars blossoming. We have found 6 people from Nørrebro, which we have interviewed and explored through food. They have cooked for us and with us, while we have explored their history and culture. 3

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Problemformulering Problemfelt Forskningsspørgsmål Begrebsafklaring 12 3 Metode Introduktion Tematisering Hvorfor det valgte emne Hvad, hvorfor og hvordan Filosofisk hermeneutik Transnationalisme Habitus Kropslighed Mad og fælleskab Diaspora Kønsroller Design og etiske overvejelser Arbejdsjournal Metodisk fremgangsmåde Etiske overvejelser Interviewguide Videnskabsteori Gadamers filosofiske hermeneutik Den hermeneutiske cirkel Forståelse er forforståelse og fordomme Forståelseshorisont og horisontsammensmeltning Forståelse er tradition, historie og geografi Det virkningshistoriske princip Forståelse er applikation Forståelse er sprog og sanser Sandhed? Kritik Teori Transnationalisme Rødder og grænser Variationer indenfor transnationalistiske teorier Ways of being and ways of belonging Transnationalisme og opvækst Delkonklusion Diaspora og madkultur Diaspora

4 5.2.2 Madkultur Delkonklusion Mad og fælleskab Delkonklusion Kønsroller Kønskonstruktion gennem mad Identitetskonstruktion gennem mad Delkonklusion Habitus og kropslighed Habitus og kroppen Habitus Kropslighed Stemningsvækkende sanser Delkonklusion Konklusion Hvordan håndterer interviewpersonerne at leve med flere forskellige kulturelle identiteter? Hvordan opleves forskellen mellem dansk og oprindelig madkultur? Hvordan bruges måltidet til at definere etniske gruppers interne sammenhold? Hvordan hænger mad og identitet sammen? Litteraturliste Bøger & Artikler Internet Bilag 80 Bilag 1 - Sangtekst Bilag 2 - Interview spørgsmål...81 Bilag 3 - Interview CD Analyse Hvem er hvem? Hvor hører jeg til? Mad & fælleskab Hvem står i køkkenet? Krop & sind

5 6

6 1 Indledning 1.1 Baggrund Da kulturer er i konstant udvikling, især fordi man migrerer og sender flere typer varer over store afstande, er det interessant at undersøge hvordan madkulturer påvirker hinanden og udvikler sig. Især i områder der er meget påvirket af migrationer, som for eksempel på Nørrebro, vil man kunne se denne udvikling i form af nye butikker med eksotiske varer, restauranter, pizzeriaer og shawarmabarers opblomstring. Nørrebro er et af de steder i Danmark hvor der er den største kulturelle mangfoldighed. Her bor der 26,9 % 1 med anden etnisk baggrund end dansk, og derfor er det dette område vi har valgt at tage udgangspunkt i. Det kort vi bruger viser hvor i København der er bosat flest indvandrere og efterkommere, både med vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Vi kunne have ønsket mere specifikke oplysninger omkring indvandrere og efterkommere på Nørrebro, men dette materiale har det ikke været muligt for os at få adgang til. Vi bruger derfor dette meget simple kort, som dog giver et overblik over fordelingen af indvandrere og efterkommere i København. De seks personer, der har deltaget i vores undersøgelse, repræsenterer en bred gruppe. Vi har således interviewet tre med libanesisk baggrund, en litauer, en cubaner og en el salvadoraner. To fra Mellemøsten er efterkommere af flygtninge, den tredje er flyttet hertil på grund af forældrene søgte arbejde og de øvrige tre er flyttet til Danmark på grund af studie eller parforhold. Inden vi gik i gang med indsamlingen af empirien, læste vi på forskellige undersøgelser og artikler. De omhandlede etnisk madkultur og mødet med den nye madkultur, som indvandrere skal indarbejde i deres hverdag. Forholdet mellem madkulturer er spændende, især fordi der opleves en del problemstillinger, når kulturer mødes. For eksempel om indvandrere i højere grad end deres børn forsøger at fastholde den oprindelige madkultur, og om der opleves en konflikt i forbindelse med adgangen til råvarer og denne fastholdelse. Vi har således valgt at fokusere på indvandrere og efterkommer og deres madvaner. Som nævnt har vi begrænset os til at interviewe folk fra Nørrebro. Vi er opmærksomme på, at dette giver et billede af madkultur og tilgængelighed af råvarer, som ikke gør sig gældende i alle områder. På Nørrebro er der mange almene boliger, som står til rådighed af kommunen til løsning af boligsociale problemer, blandt andet til indvandrere der har opnået asyl. 2 Denne demografiske udvikling har bevirket, at der er mange indvandrere og efterkommere bosat i dette område. Således er der også et bredere udbud af råvarer fra forskellige lande, end det eksempelvis ses i forstæderne. 1 Pr. 1. januar Kilde: Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik Hentet den 13. maj

7 1.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående interesse for at undersøge madkulturer og kulturel identitet, er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvilken identitetsmæssig betydning har mad og måltidet for etniske minoriteter bosat på Nørrebro? 1.3 Problemfelt Med udgangspunkt i denne problemformulering undersøger vi, hvordan man som menneske knytter dele af sin kulturelle identitet til mad og måltider. Vi gør brug af seks interviewpersoner med forskellige etniske baggrunde. De deltog i en middag, hvor de tilberedte en ret, som de særlig godt kunne lide, eller havde en emotionel betydning for dem. Det er delt op således, at der er to middage, med tre deltagere ved hver. Middagene og interviewene er blevet afholdt på Nørrebro. Vores deltagere er blandt andet fundet gennem Verdenskulturcentret. Udover Verdenskulturcentret har vi fundet deltagere via personlige netværk og Facebook. Aldersgruppen er spredt fra år. Således arbejder vi med en bred og meget forskelligartet gruppe, da både alder, oprindelsesland og migrationsårsager varierer fra person til person. Det varierer ligeledes om interviewpersonerne er efterkommere eller immigranter. En enkelt interviewperson er, på baggrund af misinformation, fra en anden del af København. Vi har dog valgt at bringe ham med alligevel, da han var væsentlig for vores undersøgelser og analyser. Fordi vi arbejder med deltagere med forskellige etniske baggrunde, har vi valgt at vores fælles sprog er dansk eller engelsk. Ved at have et fælles samtalesprog undgår vi at skulle bruge tolke. 8

8 Indvandrere og efterkommer i København fordelt på administrative bydele. Vestlig og ikke-vestlig herkomst, pr. 1. januar 2012 Brønshøj/Husum 30,3 % Bispebjerg 30,1 % Nørrebro 26,9 % Østerbro 17,0 % Indre By 16,9 % Vanløse 14,2 % Amager Øst 18,6 % Valby 20,9 % Vesterbro/ Kgs. Enghave 21,7 % Amager Vest 22,5 % Kilde: Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik - Hentet den 13. maj

9 1.4 Forskningsspørgsmål Da vores problemformulering er ret bred, har vi lavet fire forskningsspørgsmål, der skal indskærpe hvad vores fokus er dette projekt. Vi starter bredt med et spørgsmål om kulturel identitet, og går i de næste spørgsmål tætte på sammenhængen mellem identitet og madvaner. 1. Hvordan håndterer interviewpersonerne at leve med flere forskellige kulturelle identiteter, og dermed madmæssige forskelligheder? Med dette spørgsmål undersøger vi hvordan de forskellige tilhørsforhold kommer til udtryk i vores interviews. Ydermere er der fokus på hvordan interviewpersonerne håndterer med at have to kulturer og om de finder den gyldne middelvej mellem to kulturer, eller om de oplever at der er konflikt mellem de kulturelle baggrunde. 2. Hvordan opleves forskellen mellem dansk og oprindelig madkultur? Vi undersøger hvordan interviewpersonernes madvaner ændrer sig med tilgængeligheden af råvarer. Vi undersøger også om dansk madkultur har påvirket den oprindelige madkultur og vice versa. Yderligere undersøger vi om der er ændrede familiemønstre og kønsroller i forhold til indkøb og madlavning. 3. Hvordan bruges måltidet til at definere etniske gruppers interne sammenhold? Vi undersøger om mad spiller en rolle i konstruktionen og fastholdelsen af gruppeidentiteter, og hvordan disse gruppetilhørsforhold kommer til udtryk. Vi undersøger hvilke kulturelle fællesskaber vores interviewpersoner indgår i, og hvilken rolle maden har for disse fællesskaber. 4. Hvordan hænger mad og identitet sammen? Vi undersøger om interviewpersonerne forbinder mad med deres egen identitet, og i så fald hvordan dette kommer til udtryk. 10

10 11

11 2 Begrebsafklaring Nedenstående begreber er defineret i forhold til, hvordan vi bruger dem i denne opgave. Diaspora: Er både at, en gruppe mennesker fra ét trossamfund bor i et område med en anden religion, samt, værende folk med en kulturel baggrund der er migreret til og bosat i en område med en anden kultur. Efterkommere: Er personer som er født af forældre hvor mindst den ene har dansk statsborgerskab. Habitus: Habitus er systemer af varige og omskiftelige dispositioner. Dispositioner beskrives som følelser, tanker, smag og kropslige positurer, som Bourdieu beskriver som værende kulturelt produceret. Habitus er derfor grundlaget for den livsstil ethvert menneske har. Indvandrere/Immigranter: Er personer som er født uden for den danske stats geografisk afgrænsede område af forældre der ikke havde/har dansk statsborgerskab. Integration (vellykket): Er et multietnisk og multikulturelt samfund hvor etniske minoriteter er socialt og økonomisk ligestillet. Kosmopolitisk: international; internationalt orienteret; som ikke er underlagt nationale begrænsninger el. fordomme (denstoredanske.dk). Kropslighed: Er sammenhængen mellem mad og kropslige minder. Minoritet: En etnisk minoritet er en befolkning, hvis status er begrundet i deres sociale, kulturelle og nogen gange sproglige identitet, hvor de adskiller sig fra flertalsbefolkningen i det land, som de bor i. Oprindelsesland: Er det land som forældrene kommer fra. Transnationalisme: We define transnationalism as the processes by which immigrants forge and sustain multi-stranded social relations that link together their societies of origin and settlement. (Khagram 2008:263) 12

12 13

13 3 Metode 3.1 Introduktion Vi har valgt at finde inspiration i Steiner Kvale og Svend Brinkmanns udgivelse Interview En introduktion til et håndværk, hvor de som titlen beskriver, laver en introduktion til hvordan kvalitative interviews kan gennemføres (Kvale 2009). Steiner Kvale var leder af Center for Kvalitativ Metodeudvikling ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og anses som en autoritet inden for kvalitativ forskning (DSD 2009). Svend Brinkmann er professor og leder af center for kvalitative studier på Aalborg universitet, hvor de tilsammen har været toneangivende inden for udviklingen af kvalitative interviews som metode til indsamling af empiri (AAU 2013). Kvale og Brinkmann har opdelt interviewundersøgelser i syv faser, der tilsammen udgør gennemgangen af et interview fra opstartsfasen, hvor der skal formuleres et formål med undersøgelsen, til slutfasen hvor der skal rapporteres i et læsevenligt produkt (Kvale 2009:119). Her følger en forkortet beskrivelse af, for os relevante faser, i forhold til vores interviewundersøgelse af 6 personer med anden etnisk baggrund end dansk. 3.2 Tematisering Med inspiration i Kvale og Brinkmanns interviewguide, har vi opdelt tematiseringen i hvorfor vi har valgt vores emne, og i hvad og hvordan. Hvad som er hvilke teorier og empiri vi har valgt og hvorfor, har vi valgt som værende en del af hvordan, som er en beskrivelse af hvordan vi vil bruge vores valgte teorier og empiri (Kvale 2009:125) Hvorfor det valgte emne Ved udformning af vores problemformulering: Hvilken identitetsmæssig betydning har mad og måltidet for etniske minoriteter bosat på Nørrebro? Har vores mål været at bidrage med en bredere forståelse af mads betydning for etniske minoriteters identitet og fællesskabsfølelse, eller mangel på samme, efter immigration til Danmark. Yderligere er problemformuleringen lavet på baggrund af en fælles interesse for mad, men også identitet og integration i hver deres kategori, hvor det her er samlet til et større hele. Temaet for vores projekt er derfor mad og identitet, hvor vi ser en grundlæggende sammenhæng mellem disse. Ikke at mad kun er definerende for menneskets fysiske eksistens, men at hvilken mad man indtager, på hvilken måde, sammen med hvilke mennesker, i hvilken geografisk lokalitet, har afgørende indvirkning på, hvordan mennesket opfatter sig selv, og hvordan det opfattes af andre. Dette perspektiv på mads betydning for identiteten, vil være gennemgående i projektet og derfra lede til besvarelse af problemformuleringen. 14

14 15

15 3.2.2 Hvad, hvorfor og hvordan I de kommende afsnit, beskriver vi hvad vi har valgt af teorier, hvorfor vi har valgt dem, og hvordan vi bruger dem til at analysere vores indsamlede empiri Filosofisk hermeneutik Hermeneutisk filosofi skaber en ramme om vores projekt, da vi inden vi begav os dybere ind på hvilke teorier der skulle bruges til besvarelse af vores problemformulering, var klart, at vi hver især havde en forforståelse af hvad emnet omhandlede. Yderligere var vi bevidste om at vores forståelse skal ses i en historisk kontekst. Allerede der blev det klart for os, at vi skulle bruge en hermeneutisk videnskabsteoretisk retning, for at belyse at det valgte emne og de valgte teorier og oplysninger i det hele taget, er valgt på baggrund af vores hver især forforståelse, af hvad vi mener, der er relevant i forhold til besvarelse af problem formuleringen. Valget af filosofisk hermeneutik skaber nogle, førhen ubevidste, rammer for hvordan tilgangen til bearbejdelsen af vores indsamlede empiri i form af kvalitative interviews, skal behandles i forhold til vores teorier. Det sker i kraft af den bevidsthed om, at den måde vi bruger vores teorier på, udspringer af vores egen forforståelse af interviewene. Det skaber muligheden for en dybere analyse af empirien da vi, så vidt det er muligt, bliver bevidste om vores egen forforståelse, og derved har en delvis mulighed for at gennemtrænge den, og derfor lave en analyse, der har en dybde der ellers ikke ville være mulig. At vi bliver til dels bevidste om vores egen forforståelse, og derved kan lave en dybere analyse, betyder ikke at vi ikke har nogen forforståelse af emnet, vi har i stedet fået nogle nye forforståelser. Vi valgte filosofisk hermenutik af Hans-Georg Gadamer (Højberg 2009) Transnationalisme Vi har valgt en teori om transnationalisme, af teoretikerne Peggy Levitt, Sanjeev Khagram og Mary C. Waters, som en af vores to overordnede teorier, ved siden af Habitus begrebet af Pierre Bourdieu (Levitt 2002, Reed-Danahey 2005). Transnationalisme har vi valgt, da vi ønsker at belyse i hvilken grad og hvordan immigranter fastholder deres oprindelige kultur og værdier efter immigration, til et land med en anden kultur og værdisæt. Det ligger i forlængelse af vores valgte fokus i problemformuleringen, hvor vi ønsker at belyse, hvad mad kan have af betydning for etniske minoriteters identitet i Danmark. Transnationalismeteorien belyser hvordan et individ kan deltage i sociale relationer uden at føle sig som en del af den gruppe. Eller tværtimod vise, i form af f. eks smykker, hvordan individet identificerer sig til en bestemt gruppe af mennesker. Vi har derfor valgt denne teori ved ønsket om at kunne stille relevante spørgsmål, der kommer nærmere ind på hvad vores interviewpersoner egentlig føler af tilhørsforhold, her i forhold til mad. Vi har ligeledes valgt transnationalisme teorien, for at kunne belyse, hvad vores interviewpersoner har, og har haft af indflydelse fra venner og familie i forhold til tilhørsforhold, her via indtagelse af måltider. 16

16 17

17 Habitus Vi bruger David Bell og Gill Valentines beskrivelse af hvordan kroppen kan opfattes som kulturel kapital, og derved er en del af den menneskelige habitus (Bell 1997). Habitus er systemer af varige og omskiftelige dispositioner, som beskrives som følelser, tanker, smag og kropslige positurer som Bourdieu beskriver som kulturelt produceret. De to teorier har vi valgt, for at kunne blive bevidste om de omskiftelige dispositioner, vores interviewede havde og har, og derved gøre dem konkrete i forhold til en dybere analyse. Dette skal ses i forlængelse af vores interesse fra da de interviewede var børn til nuværende alder, dog med størst fokus på hvordan mad influerer deres identitet nu. Bourdieu beskriver kroppen som værende en huskeseddel, hvilket vi bruger til at komme i dybden med i hvor høj grad vores informanter spiser mad, som de voksede op med. Dette igen set i forhold til vores problemformulering der omhandler mad og identitet Kropslighed David E. Sutton beskriver hvordan mad kan forstås som en materiel påmindelse (mundane reminder), der er med til at fastholde en kulturel identitet i dagligdagen (Sutton 2006). Yderligere hvordan indtagelse af mad vækker minder om for eksempel ens oprindelses land og kultur. Sutton beskriver hvordan autentiske råvarer kan være en nødvendighed for at få følelsen af tilhørsforhold til oprindelseslandet og kulturen. Vi bruger denne teori til at få et indblik i hvordan mad kan skabe en følelse af tilhørsforhold, til ens oprindelsesland eller forældrenes oprindelsesland, ved at vi spørger ind til hvad autentiske råvarer har af betydning for dette. Ligeledes har vi valgt teorien til at belyse det sociale aspekt, der findes ved indtagelse af mad, og hvad det har af betydning for vores interviewedes identitet Mad og fælleskab Dette afsnit handler om hvordan mennesker oplever fællesskab, når de spiser sammen, og hvordan forskellige kulturers madvaner udvikler sig, alt efter hvilke madvarer der er til rådighed. Det undersøges på baggrund af David Bell og Gill Valentines bog Consuming Geographies we are where we eat, Eugene N. Andersons Everyone Eats: Understanding Food and Culture samt forskellige artikler fra tidsskriftet Food, Culture and Society og Progress in Human Geography (Bell 1997, Anderson 2005). I afsnittet beskrives der hvad et lands geografi igennem historien, har af betydning for hvad mad der bliver set som værende en delikatesse og hvad der ikke gør. Yderligere har den socioøkonomiske status, betydning for hvad der indtages af mad. Dette skal ligeledes ses i forhold til tid. Afsnittet har vi valgt på baggrund af vores interesse i, hvad mad har af betydning for identiteten, hvor afsnittet her gør det muligt, at forstå kompleksiteten i hvorfor der indtages den mad der gør, i forhold til hvor man bor, og i hvilken tidsalder der er tale om. Yderligere har vi valgt teorien/empirien til at lave en dybere analyse af hvad mennesker oplever af 18

18 fællesskabsfølelse, ved indtagelse af mad sammen, da vi mener, at det har en stor indflydelse på individers definition af hvem de selv er, hvordan de optræder og dermed omgivelsernes syn på dem Diaspora I dette afsnit vil vi kort redegøre for diasporaidentitet, sådan som det fremstilles af Stuart Hall i artiklen Cultural Identity and Diaspora fra 1990 (Hall 1990). Derefter forbinder vi diasporaidentiteten med to artikler om mad og kulturel identitet fra tidsskriftet Food, Culture and Society. Den første artikel Food and Diaspora af Sidney Mintz handler om, hvad der sker med mad, når det bevæger sig over grænser uden mennesker og med mennesker (Mintz 2008). Den anden artikel Consuming Food and Constructing Identities among Arab and South Asian Immigrant Women af Helen Vallianatos og Kim Raines omhandler, hvordan kvinderne i en undersøgelse har oplevet det at immigrere (Vallianatos 2008). Vi har valgt artiklerne for at få et større indblik i det skift, der kan ske i hvilken mad man indtager, ved at krydse nationalgrænser, da vores forforståelse er at, mad har stor indflydelse på identitet, og vi derfor kan bruge artiklerne til at få en større forståelse for, om der er sket et skift i vores informanters identitet, efter et skift i hvilken mad der indtages. Hall pointerer, med brug af Edward Saids teorier om kolonialisme, at der i diasporasamfund opstår en imaginative geography and history (Hall, 1990: 232). Teorien bruger vi, fordi vi selv ønsker at undersøge, om dette er tilfældet i forhold til vores informanter. Det beskrives i teorien, at der er en frygt for at børnene ved indtagelse af traditionel mad fra deres nye værtsland, ikke ønsker at identificere sig med deres oprindelses land, fra forældrenes side af. Den teori/empiri har vi valgt, da vi selv ønsker at spørge ind til, om den frygt har været gældende for vores informanter, og at vi på baggrund af teorien har mulighed for at udvide vores horisont på området, ved hjælp af artiklen Kønsroller Ved brug af to artikler, Consuming Food and Constructing Identities among Arabic and South Asian Immigrant Women og A Visceral approach: cooking at home with migrant women in Hamilton, new Zealand har vi prøvet at belyse, hvad der kan være af skift i kønsroller hvad angår madlavning, fra etniske minoriteter og deres efterkommeres oprindelsesland til deres tilflytterland (Vallianatos 2008, Longhurst 2009). Den beskrevne empiri i de to artikler har vi valgt på baggrund af vores forforståelse om, at der kan ske et skift i kønsrollerne hvad angår madlavning efter immigration, især til et land med en anden kultur end oprindelseslandet. Det er relevant at belyse dette igennem vores interviewspørgsmål, da vi forstår kønsroller som en del af identiteten, og det derfor er en del af vores bevarelse af problemformuleringen. 19

19 3.3 Design og etiske overvejelser Arbejdsjournal Vi har igennem projektet udviklet en dybere forståelse for vores emner, og derfor reformuleret vores problemformulering, da vi er blevet klogere, i form af hvad vi mener der er relevant at indhente viden om og beskrive. Vores valgte teorier skaber et billede af, hvad vi mener der er relevant at undersøge, og danner derved rammen om vores projekt i form af hvilken forståelse vi har af vores egen problemformulering. På baggrund af denne formulerede vi nogle interviewspørgsmål, som vi brugte til vores to interviewaftener. Efter første interviewaften fandt vi, at vi skulle strukturere aftenenes forløb bedre således, at vi tog styringen om hvordan vi ville hilse vores interviewpersoner velkommen, samt hvordan vi ville strukturere spisningen efterfølgende. Disse ændringer skabte vi, fordi der var en følelse af usikkerhed ved første interviewaften, om hvilken styring vi ville tage af forløbet. Det ledte til en bedre struktur af interviewaften nummer to, og der oplevede vi en mere afslappet stemning. Fordi vi tilberede mad, samtidig med at vi interviewede, havde interviewpersonerne til tider problemer med at kunne koncentrere sig om at besvare vores spørgsmål, ligeså vel som vi kunne have problemer med at finde ud af hvor i vores spørgsmål, vi var nået til. Vi ville dog have besvaret vores spørgsmål, da vores indgangsvinkel i forhold til problemformuleringen er meget specifik. Derfor holdt vi os til spørgsmålene. Efterfølgende i en evaluering kom vi frem til, at det måske kunne have været bedre, hvis vi havde øvet spørgsmålene inden, og deraf lavet nogle overordene temaer med nogle underemner, da det måske kunne have ledt til en mere løs samtale. Her ville der dog være en risiko for, at vi ikke fik besvaret vores problemformulering fyldestgørende, hvad angår manglende materiale til en dybere analyse. Dog er det at vi som interviewer og

20 interviewede samledes om madlavning positivt, da det skabte en følelse af afslappethed, samtidig med at man var fælles om et projekt Metodisk fremgangsmåde I forbindelse med Enes projektleder uddannelse, skulle hun lave en virtuel kogebog, og i den forbindelse finde nogen inden for et geografisk afgrænset område, der havde lyst til at lave mad, som der skulle tages billeder af, og fås opskrifter på, som efterfølgende skulle ligges på nettet. Ved gruppedannelse på RUC, fandt Ramesh og Jonas sammen med Ene, hvor der hurtigt blev set en fordel i at nogle personer med en anden etnisk oprindelse blev samlet på et sted, hvor der ville være god tid til en samtale/ interviewe imens. Derfor så vi det som en oplagt mulighed at kombinere vores interviewpersoners madlavning med at spørge ind til, hvad dette kunne have af indflydelse på deres identitet. Dette set i forhold til deres oprindelsesland eller deres forældres, samt hvad vi ellers så som nødvendigt at spørge ind til, i forbindelse med en afdækning af hvad mad havde af betydning for deres identitet. Vi fik kontakt til 6 interviewpersoner. At det blev 6 er lidt en tilfældighed, da det har været yderst problematisk at finde nok personer som ville deltage, på trods af vores ihærdige forsøg gennem Verdenskulturcentret, samt private brugere på Facebook. På grund af et afbud, valgte vi at aflyse en af interviewaftenerne, da én deltager ikke kunne opfylde det formål, at vi samtidig med madlavningen og interview, ville skabe en stemning af fællesskab interviewpersonerne imellem. Til vores interviewaftener var vi 7 personer i alt, 1 kameramand, 3 interviewpersoner og tre interviewere. At vi ikke har flere interviewpersoner med kan både være positivt og negativt. Flere personer ville kunne gøre analyserne mere differentierede, da de 6 vi havde med, havde forskellige tilføjelser til besvarelse af vores problemformulering, og flere interviewpersoner derfor kunne lave analysen endnu mere differentieret. Det mere negative aspekt er, at hvis vi have flere interviews vi skulle analysere, kunne det risikeres at blive mere overfladiske interviews, da det tager tid at komme omkring brugen af de forskellige teorier på den indsamlede empiri (Kvale 2009: ) Etiske overvejelser Da vi fik information om menneskers privatliv, og efterfølgende offentliggør vores informationer, krævede det refleksion over hvilke etiske spørgsmål, der kan være i forbindelse med dette (Kvale 2009:79). Efter vi fik kontakt til vores interesserede interviewpersoner, spurgte vi dem om mundtligt samtykke til, at vi brugte informationerne til en senere offentliggjort rapport, med frigivelse på Roskilde Universitets Bibliotek. Det samtykkede de alle til (Kvale 2009:89). Vi gjorde os dernæst tanker om hvilke spørgsmål der kunne stresse eller følelsesmæssigt presse vores interviewede på en unødig måde, set i forhold til at vi stadig skulle indhente relevante informationer, som vores interviewede samtidig kunne få noget ud af at svare på. Vores interviewede skulle føle sig trygge ved situationen. Derfor ville vi skabe en afslappet 21

21 stemning, hvor vi gjorde dem opmærksomme på, at de endelig måtte sige til, hvis der var nogle spørgsmål de ikke havde lyst til at svare på, eller de havde lyst til at uddybe et spørgsmål, eller sige noget vi ikke havde spurgt om. Dette ledte i sig selv til, at der blev skabt en afslappet atmosfære. Det skal ses i relation til at vi hver især som interviewere, var yderst bevidste om vores kropssprog og stemmeleje, da det kunne have indflydelse på vores interviewpersoners opfattelse og kropslige fornemmelse af deltagelsen i projektet (Kvale 2009:79-95). I den videre transskription af interviews til brug i analysen, har vi gjort brug af pseudonymer, for at beskytte vores interviewedes identitet. Der var en interviewperson der ønskede anonymitet, hvorefter vi valgte at give dem alle et dæknavn. Det kan dog diskuteres i hvor høj grad det var nødvendigt, da vores interviewedes udtalelser stadig vil være offentliggjort i begrænset omfang, og det var begrænset hvor personfølsomme emnerne var (Kvale 2009:92). Det at bruge pseudonymer har dog ingen negativ indflydelse på resultatet af vores konklusion. Der skete en naturlig selektion af hvad vi mente, der var af relevans i de forskellige interviewudtalelser, hvor vi kun kan håbe, at vores interviewede mener det samme Interviewguide Vi valgte at lave et semistruktureret interview. Her er der forskellige faktorer der gør sig gældende for udførelsen af dette. Vores mål var at undersøge vores interviewpersoners livsverden, hvor vi prøvede at fortolke denne, og vi så interviewet som en igangværende refleksiv proces. Her så vi det som, at der var mulighed for at opnå nye former for selvindsigt, hvad angår værdier og sædvaner, både for den interviewede men også intervieweren. Under interviewene rettede vi vores opmærksomhed mod diskurs og forhandling og betydning om livsverdenen, i stedet for en tro på en objektiv virkelighed. Vi var bevidste om, at den viden der kom til udtryk via vores interviews var kontekstafhængig, og derfor ikke kan overføres direkte til andre situationer. Vi stillede kontrol spørgsmål løbende igennem vores interviews. Inden interviewet startede introducerede vi os selv og formålet med interviewet, og at det blev optaget. Ligeledes spurgte vi, om der var nogle spørgsmål inden interviewet startede. Da interviewet sluttede debriefede vi ligeledes, ved at spørge om vores interviewede havde nogen afsluttende kommentarer. Vores interviewguide blev struktureret i form af de interviewspørgsmål, vi ville have afklaret. Vi havde aftalt, at der skulle køres en nogenlunde stram struktur under interviewene, men at intervieweren selv måtte afveje situationen, for hvad han/hun fandt passende i situationen. Ved at vi vægtede, at det var vigtigt for os at følge interview guiden nogenlunde slavisk, gjorde det det nemmere for os at bruge informationerne i analysen. Som det kan ses i vores bilag, er vores interviewspørgsmål korte og præcise og fri for akademisk sprog. Vi tilpassede dog spørgsmålene i forhold til vores interviewedes sproglige evner. Vi bevarede på trods af de strukturerede spørgsmål en åbenhed over for det sagte, hvor vi prøvede at holde de interviewedes fokus på besvarelse af vores spørgsmål, da der ellers ville være meget irrelevant viden for vores projekt. Det at vi inter- 22