Af Ene Hedegaard Jonas Berg Ramesh Kingsly Premarajah &

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Ene Hedegaard Jonas Berg Ramesh Kingsly Premarajah &"

Transkript

1 2 Af Ene Hedegaard Jonas Berg Ramesh Kingsly Premarajah &

2 Abstract Because culture is in constant change, especially because of migration and send more different kinds of supplies through great distances, it is interesting to explore how foodculture is evolving and affecting each other. Especially in areas which is affected by migration, like for example in Nørrebro, you can se the development in the shape of new stores with exotic goods, restaurants, pizzarias and shawarmabars blossoming. We have found 6 people from Nørrebro, which we have interviewed and explored through food. They have cooked for us and with us, while we have explored their history and culture. 3

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Problemformulering Problemfelt Forskningsspørgsmål Begrebsafklaring 12 3 Metode Introduktion Tematisering Hvorfor det valgte emne Hvad, hvorfor og hvordan Filosofisk hermeneutik Transnationalisme Habitus Kropslighed Mad og fælleskab Diaspora Kønsroller Design og etiske overvejelser Arbejdsjournal Metodisk fremgangsmåde Etiske overvejelser Interviewguide Videnskabsteori Gadamers filosofiske hermeneutik Den hermeneutiske cirkel Forståelse er forforståelse og fordomme Forståelseshorisont og horisontsammensmeltning Forståelse er tradition, historie og geografi Det virkningshistoriske princip Forståelse er applikation Forståelse er sprog og sanser Sandhed? Kritik Teori Transnationalisme Rødder og grænser Variationer indenfor transnationalistiske teorier Ways of being and ways of belonging Transnationalisme og opvækst Delkonklusion Diaspora og madkultur Diaspora

4 5.2.2 Madkultur Delkonklusion Mad og fælleskab Delkonklusion Kønsroller Kønskonstruktion gennem mad Identitetskonstruktion gennem mad Delkonklusion Habitus og kropslighed Habitus og kroppen Habitus Kropslighed Stemningsvækkende sanser Delkonklusion Konklusion Hvordan håndterer interviewpersonerne at leve med flere forskellige kulturelle identiteter? Hvordan opleves forskellen mellem dansk og oprindelig madkultur? Hvordan bruges måltidet til at definere etniske gruppers interne sammenhold? Hvordan hænger mad og identitet sammen? Litteraturliste Bøger & Artikler Internet Bilag 80 Bilag 1 - Sangtekst Bilag 2 - Interview spørgsmål...81 Bilag 3 - Interview CD Analyse Hvem er hvem? Hvor hører jeg til? Mad & fælleskab Hvem står i køkkenet? Krop & sind

5 6

6 1 Indledning 1.1 Baggrund Da kulturer er i konstant udvikling, især fordi man migrerer og sender flere typer varer over store afstande, er det interessant at undersøge hvordan madkulturer påvirker hinanden og udvikler sig. Især i områder der er meget påvirket af migrationer, som for eksempel på Nørrebro, vil man kunne se denne udvikling i form af nye butikker med eksotiske varer, restauranter, pizzeriaer og shawarmabarers opblomstring. Nørrebro er et af de steder i Danmark hvor der er den største kulturelle mangfoldighed. Her bor der 26,9 % 1 med anden etnisk baggrund end dansk, og derfor er det dette område vi har valgt at tage udgangspunkt i. Det kort vi bruger viser hvor i København der er bosat flest indvandrere og efterkommere, både med vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Vi kunne have ønsket mere specifikke oplysninger omkring indvandrere og efterkommere på Nørrebro, men dette materiale har det ikke været muligt for os at få adgang til. Vi bruger derfor dette meget simple kort, som dog giver et overblik over fordelingen af indvandrere og efterkommere i København. De seks personer, der har deltaget i vores undersøgelse, repræsenterer en bred gruppe. Vi har således interviewet tre med libanesisk baggrund, en litauer, en cubaner og en el salvadoraner. To fra Mellemøsten er efterkommere af flygtninge, den tredje er flyttet hertil på grund af forældrene søgte arbejde og de øvrige tre er flyttet til Danmark på grund af studie eller parforhold. Inden vi gik i gang med indsamlingen af empirien, læste vi på forskellige undersøgelser og artikler. De omhandlede etnisk madkultur og mødet med den nye madkultur, som indvandrere skal indarbejde i deres hverdag. Forholdet mellem madkulturer er spændende, især fordi der opleves en del problemstillinger, når kulturer mødes. For eksempel om indvandrere i højere grad end deres børn forsøger at fastholde den oprindelige madkultur, og om der opleves en konflikt i forbindelse med adgangen til råvarer og denne fastholdelse. Vi har således valgt at fokusere på indvandrere og efterkommer og deres madvaner. Som nævnt har vi begrænset os til at interviewe folk fra Nørrebro. Vi er opmærksomme på, at dette giver et billede af madkultur og tilgængelighed af råvarer, som ikke gør sig gældende i alle områder. På Nørrebro er der mange almene boliger, som står til rådighed af kommunen til løsning af boligsociale problemer, blandt andet til indvandrere der har opnået asyl. 2 Denne demografiske udvikling har bevirket, at der er mange indvandrere og efterkommere bosat i dette område. Således er der også et bredere udbud af råvarer fra forskellige lande, end det eksempelvis ses i forstæderne. 1 Pr. 1. januar Kilde: Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik Hentet den 13. maj

7 1.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående interesse for at undersøge madkulturer og kulturel identitet, er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvilken identitetsmæssig betydning har mad og måltidet for etniske minoriteter bosat på Nørrebro? 1.3 Problemfelt Med udgangspunkt i denne problemformulering undersøger vi, hvordan man som menneske knytter dele af sin kulturelle identitet til mad og måltider. Vi gør brug af seks interviewpersoner med forskellige etniske baggrunde. De deltog i en middag, hvor de tilberedte en ret, som de særlig godt kunne lide, eller havde en emotionel betydning for dem. Det er delt op således, at der er to middage, med tre deltagere ved hver. Middagene og interviewene er blevet afholdt på Nørrebro. Vores deltagere er blandt andet fundet gennem Verdenskulturcentret. Udover Verdenskulturcentret har vi fundet deltagere via personlige netværk og Facebook. Aldersgruppen er spredt fra år. Således arbejder vi med en bred og meget forskelligartet gruppe, da både alder, oprindelsesland og migrationsårsager varierer fra person til person. Det varierer ligeledes om interviewpersonerne er efterkommere eller immigranter. En enkelt interviewperson er, på baggrund af misinformation, fra en anden del af København. Vi har dog valgt at bringe ham med alligevel, da han var væsentlig for vores undersøgelser og analyser. Fordi vi arbejder med deltagere med forskellige etniske baggrunde, har vi valgt at vores fælles sprog er dansk eller engelsk. Ved at have et fælles samtalesprog undgår vi at skulle bruge tolke. 8

8 Indvandrere og efterkommer i København fordelt på administrative bydele. Vestlig og ikke-vestlig herkomst, pr. 1. januar 2012 Brønshøj/Husum 30,3 % Bispebjerg 30,1 % Nørrebro 26,9 % Østerbro 17,0 % Indre By 16,9 % Vanløse 14,2 % Amager Øst 18,6 % Valby 20,9 % Vesterbro/ Kgs. Enghave 21,7 % Amager Vest 22,5 % Kilde: Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik - Hentet den 13. maj

9 1.4 Forskningsspørgsmål Da vores problemformulering er ret bred, har vi lavet fire forskningsspørgsmål, der skal indskærpe hvad vores fokus er dette projekt. Vi starter bredt med et spørgsmål om kulturel identitet, og går i de næste spørgsmål tætte på sammenhængen mellem identitet og madvaner. 1. Hvordan håndterer interviewpersonerne at leve med flere forskellige kulturelle identiteter, og dermed madmæssige forskelligheder? Med dette spørgsmål undersøger vi hvordan de forskellige tilhørsforhold kommer til udtryk i vores interviews. Ydermere er der fokus på hvordan interviewpersonerne håndterer med at have to kulturer og om de finder den gyldne middelvej mellem to kulturer, eller om de oplever at der er konflikt mellem de kulturelle baggrunde. 2. Hvordan opleves forskellen mellem dansk og oprindelig madkultur? Vi undersøger hvordan interviewpersonernes madvaner ændrer sig med tilgængeligheden af råvarer. Vi undersøger også om dansk madkultur har påvirket den oprindelige madkultur og vice versa. Yderligere undersøger vi om der er ændrede familiemønstre og kønsroller i forhold til indkøb og madlavning. 3. Hvordan bruges måltidet til at definere etniske gruppers interne sammenhold? Vi undersøger om mad spiller en rolle i konstruktionen og fastholdelsen af gruppeidentiteter, og hvordan disse gruppetilhørsforhold kommer til udtryk. Vi undersøger hvilke kulturelle fællesskaber vores interviewpersoner indgår i, og hvilken rolle maden har for disse fællesskaber. 4. Hvordan hænger mad og identitet sammen? Vi undersøger om interviewpersonerne forbinder mad med deres egen identitet, og i så fald hvordan dette kommer til udtryk. 10

10 11

11 2 Begrebsafklaring Nedenstående begreber er defineret i forhold til, hvordan vi bruger dem i denne opgave. Diaspora: Er både at, en gruppe mennesker fra ét trossamfund bor i et område med en anden religion, samt, værende folk med en kulturel baggrund der er migreret til og bosat i en område med en anden kultur. Efterkommere: Er personer som er født af forældre hvor mindst den ene har dansk statsborgerskab. Habitus: Habitus er systemer af varige og omskiftelige dispositioner. Dispositioner beskrives som følelser, tanker, smag og kropslige positurer, som Bourdieu beskriver som værende kulturelt produceret. Habitus er derfor grundlaget for den livsstil ethvert menneske har. Indvandrere/Immigranter: Er personer som er født uden for den danske stats geografisk afgrænsede område af forældre der ikke havde/har dansk statsborgerskab. Integration (vellykket): Er et multietnisk og multikulturelt samfund hvor etniske minoriteter er socialt og økonomisk ligestillet. Kosmopolitisk: international; internationalt orienteret; som ikke er underlagt nationale begrænsninger el. fordomme (denstoredanske.dk). Kropslighed: Er sammenhængen mellem mad og kropslige minder. Minoritet: En etnisk minoritet er en befolkning, hvis status er begrundet i deres sociale, kulturelle og nogen gange sproglige identitet, hvor de adskiller sig fra flertalsbefolkningen i det land, som de bor i. Oprindelsesland: Er det land som forældrene kommer fra. Transnationalisme: We define transnationalism as the processes by which immigrants forge and sustain multi-stranded social relations that link together their societies of origin and settlement. (Khagram 2008:263) 12

12 13

13 3 Metode 3.1 Introduktion Vi har valgt at finde inspiration i Steiner Kvale og Svend Brinkmanns udgivelse Interview En introduktion til et håndværk, hvor de som titlen beskriver, laver en introduktion til hvordan kvalitative interviews kan gennemføres (Kvale 2009). Steiner Kvale var leder af Center for Kvalitativ Metodeudvikling ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og anses som en autoritet inden for kvalitativ forskning (DSD 2009). Svend Brinkmann er professor og leder af center for kvalitative studier på Aalborg universitet, hvor de tilsammen har været toneangivende inden for udviklingen af kvalitative interviews som metode til indsamling af empiri (AAU 2013). Kvale og Brinkmann har opdelt interviewundersøgelser i syv faser, der tilsammen udgør gennemgangen af et interview fra opstartsfasen, hvor der skal formuleres et formål med undersøgelsen, til slutfasen hvor der skal rapporteres i et læsevenligt produkt (Kvale 2009:119). Her følger en forkortet beskrivelse af, for os relevante faser, i forhold til vores interviewundersøgelse af 6 personer med anden etnisk baggrund end dansk. 3.2 Tematisering Med inspiration i Kvale og Brinkmanns interviewguide, har vi opdelt tematiseringen i hvorfor vi har valgt vores emne, og i hvad og hvordan. Hvad som er hvilke teorier og empiri vi har valgt og hvorfor, har vi valgt som værende en del af hvordan, som er en beskrivelse af hvordan vi vil bruge vores valgte teorier og empiri (Kvale 2009:125) Hvorfor det valgte emne Ved udformning af vores problemformulering: Hvilken identitetsmæssig betydning har mad og måltidet for etniske minoriteter bosat på Nørrebro? Har vores mål været at bidrage med en bredere forståelse af mads betydning for etniske minoriteters identitet og fællesskabsfølelse, eller mangel på samme, efter immigration til Danmark. Yderligere er problemformuleringen lavet på baggrund af en fælles interesse for mad, men også identitet og integration i hver deres kategori, hvor det her er samlet til et større hele. Temaet for vores projekt er derfor mad og identitet, hvor vi ser en grundlæggende sammenhæng mellem disse. Ikke at mad kun er definerende for menneskets fysiske eksistens, men at hvilken mad man indtager, på hvilken måde, sammen med hvilke mennesker, i hvilken geografisk lokalitet, har afgørende indvirkning på, hvordan mennesket opfatter sig selv, og hvordan det opfattes af andre. Dette perspektiv på mads betydning for identiteten, vil være gennemgående i projektet og derfra lede til besvarelse af problemformuleringen. 14

14 15

15 3.2.2 Hvad, hvorfor og hvordan I de kommende afsnit, beskriver vi hvad vi har valgt af teorier, hvorfor vi har valgt dem, og hvordan vi bruger dem til at analysere vores indsamlede empiri Filosofisk hermeneutik Hermeneutisk filosofi skaber en ramme om vores projekt, da vi inden vi begav os dybere ind på hvilke teorier der skulle bruges til besvarelse af vores problemformulering, var klart, at vi hver især havde en forforståelse af hvad emnet omhandlede. Yderligere var vi bevidste om at vores forståelse skal ses i en historisk kontekst. Allerede der blev det klart for os, at vi skulle bruge en hermeneutisk videnskabsteoretisk retning, for at belyse at det valgte emne og de valgte teorier og oplysninger i det hele taget, er valgt på baggrund af vores hver især forforståelse, af hvad vi mener, der er relevant i forhold til besvarelse af problem formuleringen. Valget af filosofisk hermeneutik skaber nogle, førhen ubevidste, rammer for hvordan tilgangen til bearbejdelsen af vores indsamlede empiri i form af kvalitative interviews, skal behandles i forhold til vores teorier. Det sker i kraft af den bevidsthed om, at den måde vi bruger vores teorier på, udspringer af vores egen forforståelse af interviewene. Det skaber muligheden for en dybere analyse af empirien da vi, så vidt det er muligt, bliver bevidste om vores egen forforståelse, og derved har en delvis mulighed for at gennemtrænge den, og derfor lave en analyse, der har en dybde der ellers ikke ville være mulig. At vi bliver til dels bevidste om vores egen forforståelse, og derved kan lave en dybere analyse, betyder ikke at vi ikke har nogen forforståelse af emnet, vi har i stedet fået nogle nye forforståelser. Vi valgte filosofisk hermenutik af Hans-Georg Gadamer (Højberg 2009) Transnationalisme Vi har valgt en teori om transnationalisme, af teoretikerne Peggy Levitt, Sanjeev Khagram og Mary C. Waters, som en af vores to overordnede teorier, ved siden af Habitus begrebet af Pierre Bourdieu (Levitt 2002, Reed-Danahey 2005). Transnationalisme har vi valgt, da vi ønsker at belyse i hvilken grad og hvordan immigranter fastholder deres oprindelige kultur og værdier efter immigration, til et land med en anden kultur og værdisæt. Det ligger i forlængelse af vores valgte fokus i problemformuleringen, hvor vi ønsker at belyse, hvad mad kan have af betydning for etniske minoriteters identitet i Danmark. Transnationalismeteorien belyser hvordan et individ kan deltage i sociale relationer uden at føle sig som en del af den gruppe. Eller tværtimod vise, i form af f. eks smykker, hvordan individet identificerer sig til en bestemt gruppe af mennesker. Vi har derfor valgt denne teori ved ønsket om at kunne stille relevante spørgsmål, der kommer nærmere ind på hvad vores interviewpersoner egentlig føler af tilhørsforhold, her i forhold til mad. Vi har ligeledes valgt transnationalisme teorien, for at kunne belyse, hvad vores interviewpersoner har, og har haft af indflydelse fra venner og familie i forhold til tilhørsforhold, her via indtagelse af måltider. 16

16 17

17 Habitus Vi bruger David Bell og Gill Valentines beskrivelse af hvordan kroppen kan opfattes som kulturel kapital, og derved er en del af den menneskelige habitus (Bell 1997). Habitus er systemer af varige og omskiftelige dispositioner, som beskrives som følelser, tanker, smag og kropslige positurer som Bourdieu beskriver som kulturelt produceret. De to teorier har vi valgt, for at kunne blive bevidste om de omskiftelige dispositioner, vores interviewede havde og har, og derved gøre dem konkrete i forhold til en dybere analyse. Dette skal ses i forlængelse af vores interesse fra da de interviewede var børn til nuværende alder, dog med størst fokus på hvordan mad influerer deres identitet nu. Bourdieu beskriver kroppen som værende en huskeseddel, hvilket vi bruger til at komme i dybden med i hvor høj grad vores informanter spiser mad, som de voksede op med. Dette igen set i forhold til vores problemformulering der omhandler mad og identitet Kropslighed David E. Sutton beskriver hvordan mad kan forstås som en materiel påmindelse (mundane reminder), der er med til at fastholde en kulturel identitet i dagligdagen (Sutton 2006). Yderligere hvordan indtagelse af mad vækker minder om for eksempel ens oprindelses land og kultur. Sutton beskriver hvordan autentiske råvarer kan være en nødvendighed for at få følelsen af tilhørsforhold til oprindelseslandet og kulturen. Vi bruger denne teori til at få et indblik i hvordan mad kan skabe en følelse af tilhørsforhold, til ens oprindelsesland eller forældrenes oprindelsesland, ved at vi spørger ind til hvad autentiske råvarer har af betydning for dette. Ligeledes har vi valgt teorien til at belyse det sociale aspekt, der findes ved indtagelse af mad, og hvad det har af betydning for vores interviewedes identitet Mad og fælleskab Dette afsnit handler om hvordan mennesker oplever fællesskab, når de spiser sammen, og hvordan forskellige kulturers madvaner udvikler sig, alt efter hvilke madvarer der er til rådighed. Det undersøges på baggrund af David Bell og Gill Valentines bog Consuming Geographies we are where we eat, Eugene N. Andersons Everyone Eats: Understanding Food and Culture samt forskellige artikler fra tidsskriftet Food, Culture and Society og Progress in Human Geography (Bell 1997, Anderson 2005). I afsnittet beskrives der hvad et lands geografi igennem historien, har af betydning for hvad mad der bliver set som værende en delikatesse og hvad der ikke gør. Yderligere har den socioøkonomiske status, betydning for hvad der indtages af mad. Dette skal ligeledes ses i forhold til tid. Afsnittet har vi valgt på baggrund af vores interesse i, hvad mad har af betydning for identiteten, hvor afsnittet her gør det muligt, at forstå kompleksiteten i hvorfor der indtages den mad der gør, i forhold til hvor man bor, og i hvilken tidsalder der er tale om. Yderligere har vi valgt teorien/empirien til at lave en dybere analyse af hvad mennesker oplever af 18

18 fællesskabsfølelse, ved indtagelse af mad sammen, da vi mener, at det har en stor indflydelse på individers definition af hvem de selv er, hvordan de optræder og dermed omgivelsernes syn på dem Diaspora I dette afsnit vil vi kort redegøre for diasporaidentitet, sådan som det fremstilles af Stuart Hall i artiklen Cultural Identity and Diaspora fra 1990 (Hall 1990). Derefter forbinder vi diasporaidentiteten med to artikler om mad og kulturel identitet fra tidsskriftet Food, Culture and Society. Den første artikel Food and Diaspora af Sidney Mintz handler om, hvad der sker med mad, når det bevæger sig over grænser uden mennesker og med mennesker (Mintz 2008). Den anden artikel Consuming Food and Constructing Identities among Arab and South Asian Immigrant Women af Helen Vallianatos og Kim Raines omhandler, hvordan kvinderne i en undersøgelse har oplevet det at immigrere (Vallianatos 2008). Vi har valgt artiklerne for at få et større indblik i det skift, der kan ske i hvilken mad man indtager, ved at krydse nationalgrænser, da vores forforståelse er at, mad har stor indflydelse på identitet, og vi derfor kan bruge artiklerne til at få en større forståelse for, om der er sket et skift i vores informanters identitet, efter et skift i hvilken mad der indtages. Hall pointerer, med brug af Edward Saids teorier om kolonialisme, at der i diasporasamfund opstår en imaginative geography and history (Hall, 1990: 232). Teorien bruger vi, fordi vi selv ønsker at undersøge, om dette er tilfældet i forhold til vores informanter. Det beskrives i teorien, at der er en frygt for at børnene ved indtagelse af traditionel mad fra deres nye værtsland, ikke ønsker at identificere sig med deres oprindelses land, fra forældrenes side af. Den teori/empiri har vi valgt, da vi selv ønsker at spørge ind til, om den frygt har været gældende for vores informanter, og at vi på baggrund af teorien har mulighed for at udvide vores horisont på området, ved hjælp af artiklen Kønsroller Ved brug af to artikler, Consuming Food and Constructing Identities among Arabic and South Asian Immigrant Women og A Visceral approach: cooking at home with migrant women in Hamilton, new Zealand har vi prøvet at belyse, hvad der kan være af skift i kønsroller hvad angår madlavning, fra etniske minoriteter og deres efterkommeres oprindelsesland til deres tilflytterland (Vallianatos 2008, Longhurst 2009). Den beskrevne empiri i de to artikler har vi valgt på baggrund af vores forforståelse om, at der kan ske et skift i kønsrollerne hvad angår madlavning efter immigration, især til et land med en anden kultur end oprindelseslandet. Det er relevant at belyse dette igennem vores interviewspørgsmål, da vi forstår kønsroller som en del af identiteten, og det derfor er en del af vores bevarelse af problemformuleringen. 19

19 3.3 Design og etiske overvejelser Arbejdsjournal Vi har igennem projektet udviklet en dybere forståelse for vores emner, og derfor reformuleret vores problemformulering, da vi er blevet klogere, i form af hvad vi mener der er relevant at indhente viden om og beskrive. Vores valgte teorier skaber et billede af, hvad vi mener der er relevant at undersøge, og danner derved rammen om vores projekt i form af hvilken forståelse vi har af vores egen problemformulering. På baggrund af denne formulerede vi nogle interviewspørgsmål, som vi brugte til vores to interviewaftener. Efter første interviewaften fandt vi, at vi skulle strukturere aftenenes forløb bedre således, at vi tog styringen om hvordan vi ville hilse vores interviewpersoner velkommen, samt hvordan vi ville strukturere spisningen efterfølgende. Disse ændringer skabte vi, fordi der var en følelse af usikkerhed ved første interviewaften, om hvilken styring vi ville tage af forløbet. Det ledte til en bedre struktur af interviewaften nummer to, og der oplevede vi en mere afslappet stemning. Fordi vi tilberede mad, samtidig med at vi interviewede, havde interviewpersonerne til tider problemer med at kunne koncentrere sig om at besvare vores spørgsmål, ligeså vel som vi kunne have problemer med at finde ud af hvor i vores spørgsmål, vi var nået til. Vi ville dog have besvaret vores spørgsmål, da vores indgangsvinkel i forhold til problemformuleringen er meget specifik. Derfor holdt vi os til spørgsmålene. Efterfølgende i en evaluering kom vi frem til, at det måske kunne have været bedre, hvis vi havde øvet spørgsmålene inden, og deraf lavet nogle overordene temaer med nogle underemner, da det måske kunne have ledt til en mere løs samtale. Her ville der dog være en risiko for, at vi ikke fik besvaret vores problemformulering fyldestgørende, hvad angår manglende materiale til en dybere analyse. Dog er det at vi som interviewer og

20 interviewede samledes om madlavning positivt, da det skabte en følelse af afslappethed, samtidig med at man var fælles om et projekt Metodisk fremgangsmåde I forbindelse med Enes projektleder uddannelse, skulle hun lave en virtuel kogebog, og i den forbindelse finde nogen inden for et geografisk afgrænset område, der havde lyst til at lave mad, som der skulle tages billeder af, og fås opskrifter på, som efterfølgende skulle ligges på nettet. Ved gruppedannelse på RUC, fandt Ramesh og Jonas sammen med Ene, hvor der hurtigt blev set en fordel i at nogle personer med en anden etnisk oprindelse blev samlet på et sted, hvor der ville være god tid til en samtale/ interviewe imens. Derfor så vi det som en oplagt mulighed at kombinere vores interviewpersoners madlavning med at spørge ind til, hvad dette kunne have af indflydelse på deres identitet. Dette set i forhold til deres oprindelsesland eller deres forældres, samt hvad vi ellers så som nødvendigt at spørge ind til, i forbindelse med en afdækning af hvad mad havde af betydning for deres identitet. Vi fik kontakt til 6 interviewpersoner. At det blev 6 er lidt en tilfældighed, da det har været yderst problematisk at finde nok personer som ville deltage, på trods af vores ihærdige forsøg gennem Verdenskulturcentret, samt private brugere på Facebook. På grund af et afbud, valgte vi at aflyse en af interviewaftenerne, da én deltager ikke kunne opfylde det formål, at vi samtidig med madlavningen og interview, ville skabe en stemning af fællesskab interviewpersonerne imellem. Til vores interviewaftener var vi 7 personer i alt, 1 kameramand, 3 interviewpersoner og tre interviewere. At vi ikke har flere interviewpersoner med kan både være positivt og negativt. Flere personer ville kunne gøre analyserne mere differentierede, da de 6 vi havde med, havde forskellige tilføjelser til besvarelse af vores problemformulering, og flere interviewpersoner derfor kunne lave analysen endnu mere differentieret. Det mere negative aspekt er, at hvis vi have flere interviews vi skulle analysere, kunne det risikeres at blive mere overfladiske interviews, da det tager tid at komme omkring brugen af de forskellige teorier på den indsamlede empiri (Kvale 2009: ) Etiske overvejelser Da vi fik information om menneskers privatliv, og efterfølgende offentliggør vores informationer, krævede det refleksion over hvilke etiske spørgsmål, der kan være i forbindelse med dette (Kvale 2009:79). Efter vi fik kontakt til vores interesserede interviewpersoner, spurgte vi dem om mundtligt samtykke til, at vi brugte informationerne til en senere offentliggjort rapport, med frigivelse på Roskilde Universitets Bibliotek. Det samtykkede de alle til (Kvale 2009:89). Vi gjorde os dernæst tanker om hvilke spørgsmål der kunne stresse eller følelsesmæssigt presse vores interviewede på en unødig måde, set i forhold til at vi stadig skulle indhente relevante informationer, som vores interviewede samtidig kunne få noget ud af at svare på. Vores interviewede skulle føle sig trygge ved situationen. Derfor ville vi skabe en afslappet 21

21 stemning, hvor vi gjorde dem opmærksomme på, at de endelig måtte sige til, hvis der var nogle spørgsmål de ikke havde lyst til at svare på, eller de havde lyst til at uddybe et spørgsmål, eller sige noget vi ikke havde spurgt om. Dette ledte i sig selv til, at der blev skabt en afslappet atmosfære. Det skal ses i relation til at vi hver især som interviewere, var yderst bevidste om vores kropssprog og stemmeleje, da det kunne have indflydelse på vores interviewpersoners opfattelse og kropslige fornemmelse af deltagelsen i projektet (Kvale 2009:79-95). I den videre transskription af interviews til brug i analysen, har vi gjort brug af pseudonymer, for at beskytte vores interviewedes identitet. Der var en interviewperson der ønskede anonymitet, hvorefter vi valgte at give dem alle et dæknavn. Det kan dog diskuteres i hvor høj grad det var nødvendigt, da vores interviewedes udtalelser stadig vil være offentliggjort i begrænset omfang, og det var begrænset hvor personfølsomme emnerne var (Kvale 2009:92). Det at bruge pseudonymer har dog ingen negativ indflydelse på resultatet af vores konklusion. Der skete en naturlig selektion af hvad vi mente, der var af relevans i de forskellige interviewudtalelser, hvor vi kun kan håbe, at vores interviewede mener det samme Interviewguide Vi valgte at lave et semistruktureret interview. Her er der forskellige faktorer der gør sig gældende for udførelsen af dette. Vores mål var at undersøge vores interviewpersoners livsverden, hvor vi prøvede at fortolke denne, og vi så interviewet som en igangværende refleksiv proces. Her så vi det som, at der var mulighed for at opnå nye former for selvindsigt, hvad angår værdier og sædvaner, både for den interviewede men også intervieweren. Under interviewene rettede vi vores opmærksomhed mod diskurs og forhandling og betydning om livsverdenen, i stedet for en tro på en objektiv virkelighed. Vi var bevidste om, at den viden der kom til udtryk via vores interviews var kontekstafhængig, og derfor ikke kan overføres direkte til andre situationer. Vi stillede kontrol spørgsmål løbende igennem vores interviews. Inden interviewet startede introducerede vi os selv og formålet med interviewet, og at det blev optaget. Ligeledes spurgte vi, om der var nogle spørgsmål inden interviewet startede. Da interviewet sluttede debriefede vi ligeledes, ved at spørge om vores interviewede havde nogen afsluttende kommentarer. Vores interviewguide blev struktureret i form af de interviewspørgsmål, vi ville have afklaret. Vi havde aftalt, at der skulle køres en nogenlunde stram struktur under interviewene, men at intervieweren selv måtte afveje situationen, for hvad han/hun fandt passende i situationen. Ved at vi vægtede, at det var vigtigt for os at følge interview guiden nogenlunde slavisk, gjorde det det nemmere for os at bruge informationerne i analysen. Som det kan ses i vores bilag, er vores interviewspørgsmål korte og præcise og fri for akademisk sprog. Vi tilpassede dog spørgsmålene i forhold til vores interviewedes sproglige evner. Vi bevarede på trods af de strukturerede spørgsmål en åbenhed over for det sagte, hvor vi prøvede at holde de interviewedes fokus på besvarelse af vores spørgsmål, da der ellers ville være meget irrelevant viden for vores projekt. Det at vi inter- 22

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen 1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

FORVANDLENDE FORBINDELSER: Et studie af migranters forbindelser til hjemstavnen og deres visioner for at deltage i lokal udvikling

FORVANDLENDE FORBINDELSER: Et studie af migranters forbindelser til hjemstavnen og deres visioner for at deltage i lokal udvikling FORVANDLENDE FORBINDELSER: Et studie af migranters forbindelser til hjemstavnen og deres visioner for at deltage i lokal udvikling Ditte Brøgger PhD studerende / Geografi Agergaard, J. and Brøgger, D.

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere