FREMTIDENS BRÆNDPUNKTER

Transkript

1 FREMTIDENS BRÆNDPUNKTER KOMMUNER OG BIBLIOTEKER FREM MOD 2020 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

2 BEKYMRET? Næsten en grads temperatur- stigning på 150 år

3 FOR LIDT OG FOR MEGET ISTIDEN ÅR SIDEN

4

5 KLIMAFORANDRING PÅVIRKER HAVVANDSTANDEN

6 EUROPA FOR ÅR SIDEN

7 HAVNIVEAUER DE SENESTE 200 ÅR OG DE NÆSTE 100 ÅR - 1 METERS STIGNING SENESTE METERS STIGNING NÆSTE 100 ÅR

8 LØSNINGER PÅ ALLE PROBLEMER! men vælger vi de rigtige løsninger???

9 MANGE FLERE DANSKERE NÆSTEN EN FORDOBLING I PERIODEN

10 BEFOLKNINGENS UDVIKLING Borgerne flytter ind til byerne urbanisering By Land

11 HVAD BOR DANSKERNE?

12 BLIVER DET ANDERLEDES I FREMTIDEN?

13 HVAD BETYDER DET FOR DEMOKRATIET? Up until the 1940s people knew what democracy was and either liked or rejected it; since then we all claim to like democracy but no longer know (understand, agree) what it is." Sartori, 1987

14 Konkurrencedemokrati 1. Demokrati er en politisk metode; et middel til at træffe politiske beslutninger gennem eliternes konkurrence om folkets stemmer ved periodiske og frie valg 2. Vælgerne udøver kontrol over lederne gennem vælgersanktionen: I kraft af truslen om at afsætte de valgte ledere sikres, at de politiske beslutninger er i overensstemmelse med befolkningens (flertallets) interesser 3. Deltagelsesbegrebet er snævert: Politisk deltagelse = valgdeltagelse. 4. Deltagelsen er indirekte: Folket deltager ikke direkte i formuleringen af politiske beslutninger, men vælger ledere, der bemyndiges til at træffe beslutninger på vælgernes vegne 5. Deltagelsen er instrumentel: Den sigter på udvælgelse af politiske ledere og derigennem påvirkning af politiske beslutninger. Deltagelsen har en beskyttende funktion 6. Politisk lighed = lige og almindelig valgret; lighed i mulighederne for at øve indflydelse Deltagelsesdemokrati 1. Demokrati er et ideal, når alle borgere aktivt tager del i alle de politiske beslutninger, der vedrører dem 2. Folkets kontrol ligger i medbestemmelsesret og direkte deltagelse i beslutningerne 3. Deltagelsesbegrebet er bredt: Det omfatter både en mangfoldighed af aktiviteter rettet mod politiske beslutninger samt deltagelse på andre områder 4. Deltagelsen er både direkte og indirekte: Ved siden af den indirekte deltagelse bør folket direkte tage del i beslutningerne på forskellige områder 5. Deltagelsen er både instrumentel og et mål i sig selv: Ud over at påvirke politiske afgørelser har deltagelsen en opdragende og udviklende funktion for det enkelte menneske 6. Politisk lighed = lighed i evner til at forsvare og fremme interesser; lighed i faktisk indflydelse og magt

15 DE NYESTE BEGREBER Aggregativ Integrativ - Elitister - Pluralister - Populister - Deltagelsesdemokrati - Deliberativt demokrati - Fokus på aggregering af interesser - Fokus på integration af borgerne i politik - Fokus på beslutninger - Fokus på forståelse - Fokus på helheden - Fokus på individet i fællesskabet

16 ET ANDET BUD: DEMOKRATIDEBATTENS TRIANGEL Inspireret af David Held s bog Models of Democracy Analyse af demokratiteoriens udvikling siden det klassiske athenske demokrati Fra Athen frem til i dag skabes en række konkurrerende teorier, som udkrystaliserer sig i tre moderne varianter: Repræsentativt demokrati Deltagelsesdemokrati Beskyttende demokrati

17 DE TRE MODELLER: Repræsentationsdemokrati Deltagelsesdemokrati Beskyttelsesdemokrati

18 DE TRE MODELLER: Repræsentationsdemokrati - indirekte - aggregativ - konkurrencedemokrati - pluralisme, elitisme Deltagelsesdemokrati Beskyttelsesdemokrati - Direkte - integrativ

19 De tre teorier vægtlægger tre elementer forskelligt: Lederskab Repræsentativt demokrati Deltagelse Deltagelsesdemokrati Indhold Beskyttelsesdemokrati Den demokratiske ligning: X Lederskab + Y Deltagelse + Z Indhold Demokrati =?

20 HVAD ER KERNEN I DET HELE? HVAD STYRER INDHOLDET I KOMMUNALPOLITIKKEN? It s the economy, stupid!

21 IT S THE ECONOMY, STUPID Clintons succesfulde kampagne imod Bush i 1992: Change vs. more of the same The economy, stupid Don't forget health care

22 IKKE KUN KOMMUNER

23 20. februar 2008

24

25

26

27 TIDENS LØSEN Fødevarekontrollen 32 kommunale levnedsmiddelkontrolenheder, to statslige kødkontroldistrikter og dele af Fiskeridirektoratet sammenlægges til 11 fødevareregioner 1. Januar senere yderligere sammenlægning Told- og skat I 1999 selskabsligning flyttes fra kommuner til stat (20%) Nov staten overtager også ligning af lønmodtagere Domstolsreform Fra 84 til Januar 2007 Politikredsreform Fra 54 til Januar 2007 Videregående uddannelse Fra 12 universitet og 13 sektorforskningsinstitutioner til 8 universiteter Udbetaling Danmark Centraliseringen internt i regioner og kommuner (skoler, biblioteker, rådhuse.). Skifteretterne??????

28 IT S THE ECONOMY, STUPID Change vs. more of the same The economy, stupid Don't forget health care 00

29

30 STORDRIFTSFORDELENE OG DE U-FORMEDE KURVER Administrativt ressourceforbrug 1991, indekseret og korrigeret for udgiftsbehov

31 + 840 mio ansatte

32 NIRAS undersøgelsen aug. 2009

33

34 Evalueringen af kommunalreformen 2013

35 12 pct. indtil 1930 erne 20 pct. efter besættelsen 30 pct. medio 1960 erne 40 pct. i pct. i 1988 falder så, men når 50 pct. igen i 1999 og igen igen i 2005

36 Schlüter Nyrup Fogh/ Løkke T h o r n i n g

37 mild vending afsæt til vækst meget forsigtig optimisme 2013 bliver bedre

38 ER VI VED VENDEPUNKTET STEMNINGSSKIFTET?

39 ER ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN RATIONEL?

40 OFFENTLIG ØKONOMI FREM MOD 2020 SOM REGERINGEN SÅ DET I MAJ 2012

41

42 IT S THE ECONOMY STUPID Change vs. more of the same. The economy, stupid Don't forget health care Økonomien uforandret eller dårligere (regioner) (kommuner) 30

43 Ældre vs. børn indtil 2048

44 SKÅL

45 KOMMUNALPOLITISKE BRÆNDPUNKTER? Uændrede indtægter Opgavemæssige udfordringer (opadgående pres på udgifter) Utilfredse og krævende borgere

46 DEN STORE DANSKE MADPAKKEKRIG Rendyrket socialisme Statslig tvangsfordring med et forbud mod svinekød, kommer man til at diskriminere nogle af brugerne i daginstitutionen. Man fratager dem muligheden for at få helt normal dansk mad. Man fratager forældrene retten til selv at bestemme, hvad børnene skal spise. Jeg synes, det er helt grotesk, at man ikke engang vil tiltro forældre den opgave at smøre en madpakke til deres børn.

47 DEN GODE BYDEL? Løsningen af sociale problemer =

48 FORTIDENS IDEALER 1970 erne Le Corbusier CIAM Monofunktionelle boligområder Ren beboelse Ingen erhverv/indkøb osv. Ingen trafik kun stisystemer

49

50 HVAD ER DEN GODE FOLKESKOLE? Ingen skole! Den sorte skole i 1950 erne Den frie pædagogik i 1970 erne Den individualiserede undervisning nu Hvad er den gode skole om 20 år?

51

52

53

54

55

56 ORGANISATIONSTEORETISKE UDGANGSPUNKTER Industrisamfundet Servicesamfundet Videnssamfundet

57 TEKNISKE LØSNINGER INSTRUMENTEL RATIONALITET Sociologen Max Weber opdelte rationaliteten i to grundformer: Formålsrationalitet vs Værdirationalitet Instrumentel rationalitet Princip rationalitet De bedste midler til målene Midlerne er målene Tekniske løsninger Merit Viden, dokumentation Truslen er rationalitetens jernbur handlinger styret af værdier, tradition og følelser fortrænges af instrumentel rationalitet, hvilket skaber tab af sammenhæng og mening

58 PARTIEL VIDEN OG DELRATIONALITETERNES SKRALDESPAND Partiel viden 1 g g Rationalitet 1 Partiel viden 2 Partiel viden 3 Rationalitet 2 Partiel viden 4 Rationalitet 3

59 r r r r r Rationaliteternes irrationelle jernbur

60 KAN KOMMUNER OG ALLE ANDRE OVERHOVEDET VÆRE RATIONELLE? Samfundets og samfundsproblemernes hyperkompleksitet (Hayek) Lokal rationalitet (Allison) Den intuitive bias (Kahneman) Intuitive forståelser går forud for og rammesætter den rationelle stræben Tankemæssige mønstre og systemer Tallenes magt (Porter: Trust in Numbers) Politik Kultur Ideologi Mærkesager Rationalitet udspilles i kulturel kontekst Økonomiens dominans Det kortsigtede fortrænger det langsigtede Konklusion: det meste taler imod, at kommunerne eller andre kan handle rationelt

61 HVAD ER KERNEN I DET HELE? HVAD STYRER KOMMUNALPOLITIKKEN? It s the economy.. And stupidity!

62 LØSNINGER PÅ ALLE PROBLEMER! men vælger vi de rigtige løsninger???

63 Jagten på den ideelle struktur? eller Jagten på den perfekte borger? bybo, selvpensionsopsparende, bilejende, pendlende, højtuddannede, internetbrugende, kritiske og utilfredse, fritvalgsforbrugende unge borgere

64 HVOR STILLER DET BIBLIOTEKET I 2020? Samme historisk stramme økonomi Stadig pres i megamaniens fusionsretning Fortsat abonnement på troen på sten Krævende kritiske borgere Teknologiske udfordringer som ændrer medievaner

65 THE LIBRARY IN 2020 WILL BE just like the library today, except without all the books, music, and movies. one exit past today s five-year plan, and yet, it is a road under construction will be everywhere an information base camp your best friend essential for the success of its community better than ever a concept more than a place the last bastion of truth