FREMTIDENS BRÆNDPUNKTER

Transkript

1 FREMTIDENS BRÆNDPUNKTER KOMMUNERNE FREM MOD Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

2 HVEM ER HAN? Forsker siden Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense Amts- og kommunalvalg Partier: lokale partiorganisationer og medlemmer Amtspolitik: embedsmænd, politikere, borgere Danskernes holdning til demokrati Danskernes holdning til EU Danskernes holdning til globalisering Medier og politik Danskernes syn på public service nyheder Journalistik og kommunikation i danske regioner Mediernes dækning af udsatte børn og unge Mediernes dækning af international politik Siden 2004 forsker og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus

3 ER I BEKYMREDE? OGSÅ NOK AT BEKYMRES OM? Næsten en grads temperaturstigning på 150 år

4 FOR LIDT OG FOR MEGET ISTIDEN ÅR SIDEN

5

6 KLIMAFORANDRING PÅVIRKER HAVVANDSTANDEN

7 EUROPA FOR ÅR SIDEN

8 HAVNIVEAUER DE SENESTE 200 ÅR OG DE NÆSTE 100 ÅR - 1 METERS STIGNING SENESTE METERS STIGNING NÆSTE 100 ÅR

9 LØSNINGER PÅ ALLE PROBLEMER! men vælger vi de rigtige løsninger???

10

11 KOMMUNALPOLITIK ER VIGTIGT!

12

13

14

15

16 HVAD ER KERNEN I DET HELE? HVAD STYRER KOMMUNALPOLITIKKEN? It s the economy, stupid!

17 IT S THE ECONOMY, STUPID Clintons succesfulde kampagne imod Bush i 1992: Change vs. more of the same The economy, stupid Don't forget health care

18 IKKE KUN KOMMUNER

19 20. februar 2008

20

21

22 TIDENS LØSEN Fødevarekontrollen 32 kommunale levnedsmiddelkontrolenheder, to statslige kødkontroldistrikter og dele af Fiskeridirektoratet sammenlægges til 11 fødevareregioner 1. Januar senere yderligere sammenlægning Told- og skat I 1999 selskabsligning flyttes fra kommuner til stat (20%) Nov staten overtager også ligning af lønmodtagere Domstolsreform Fra 84 til Januar 2007 Politikredsreform Fra 54 til Januar 2007 Videregående uddannelse Fra 12 universitet og 13 sektorforskningsinstitutioner til 8 universiteter Udbetaling Danmark Centraliseringen internt i regioner og kommuner (skoler, biblioteker, rådhuse.). Skifteretterne??????

23 IT S THE ECONOMY, STUPID Change vs. more of the same The economy, stupid Don't forget health care 00

24

25 STORDRIFTSFORDELENE OG DE U-FORMEDE KURVER Administrativt ressourceforbrug 1991, indekseret og korrigeret for udgiftsbehov

26 + 840 mio ansatte

27 NIRAS undersøgelsen aug. 2009

28

29

30 Evalueringen af kommunalreformen 2013

31 12 pct. indtil 1930 erne 20 pct. efter besættelsen 30 pct. medio 1960 erne 40 pct. i pct. i 1988 falder så, men når 50 pct. igen i 1999 og igen igen i 2005

32 Schlüter Nyrup Fogh/ Løkke T h o r n i n g

33

34

35

36 KOMMUNERNES GÆLD

37 OFFENTLIG GÆLD Stat Kommuner

38 KOMMUNERNE HAR STYR PÅ DET MEN DET KOSTER JOBS

39 ARBEJDSLØSHED

40

41 ARBEJDSLØSHED

42 KONTANTHJÆLP

43 ER ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN RATIONEL? flere Dovne-Roberter? flere Fattig-Carinaer?

44 HVORFOR HAR ØKONOMIEN FØLTES VÆRRE END TIDLIGERE? Mange årtiers rationaliseringer gjorde det svært at finde overflødigt fedt Krisen og kommunalreformen kom næsten samtidigt Måske slet ikke så galt, som vi har følt?

45

46 Den længste krise i 50 år

47

48 DANSKERNE TROR DET GÅR DEN RIGTIGE VEJ

49 FORDI FLERE KOMMER I ARBEJDE

50

51 DET GÅR DEN RIGTIGE VEJ Arbejdsløshed Kontanthjælp

52 DET GÅR DEN RIGTIGE VEJ

53 I DET MESTE AF EUROPA

54 MEN KURVERNE KAN KNÆKKE IGEN

55 OG DER ER LANG VEJ IGEN.

56 OFFENTLIG ØKONOMI FREM MOD 2020

57 IT S THE ECONOMY STUPID Change vs. more of the same. The economy, stupid Don't forget health care Økonomien uforandret eller lidt bedre (regioner) (kommuner) 30

58 Ældre vs. børn indtil 2048

59 DET ER I FULD GANG, MEN DET KOSTER IKKE NOGET ENDNU

60

61 SKÅL

62 FAGLIG BÆREDYGTIGHED? Ingen gode teorier og kun sparsomme undersøgelser, som viser: Der er faglige ulemper i små enheder: råd, rekruttering, karrierer, specialisering Men der er også faglige fordele: + korpsånd, helhedstænkning, fleksibilitet (Og der kan findes løsninger på problemerne udlicitering, samarbejde ) Problemerne er undtagelsen ikke reglen

63 KOMMISSIONEN FAGLIGT På en række sektorområder er der identificeret væsentlige svagheder, der knytter sig til den nuværende struktur. Disse svagheder er af en karakter, så de nedsætter niveauet for eller fordyrer den service borgeren modtager, og omfatter områder af stor betydning for de berørte borgere, herunder sundhed, beskæftigelse, grupper med særlige behov, specialundervisning og skatteområdet. På andre områder er der indikationer på svagheder, der også til en vis grad fører til et lavere serviceniveau eller fordyrelse, men ikke isoleret set har en karakter eller vægt, der kan begrunde ændringer i den offentlige sektors struktur. Det gælder psykiatri, ungdomsuddannelser, integration, planområdet, miljø, planlægning og drift af den kollektive trafik i hovedstadsområdet og øvrige udvalgte driftsopgaver. Der er ligeledes vurderingen, at de strukturmæssige rammer for opgaveløsningen på nogle områder, herunder den almindelige folkeskole-undervisning og daginstitutionsområdet, generelt må betragtes som rimeligt velfungerende, om end den givne struktur ikke giver mulighed for fuldt ud at indhøste stordriftsfordele og ikke sikrer optimale vilkår for at give borgerne bredde i valgmulighederne. (S: 13)

64 DET INDE I STRUKTUREN SKABER FORSKELLE IKKE STRUKTUREN!

65 DEN STORE DANSKE MADPAKKEKRIG Rendyrket socialisme Statslig tvangsfordring med et forbud mod svinekød, kommer man til at diskriminere nogle af brugerne i daginstitutionen. Man fratager dem muligheden for at få helt normal dansk mad. Man fratager forældrene retten til selv at bestemme, hvad børnene skal spise. Jeg synes, det er helt grotesk, at man ikke engang vil tiltro forældre den opgave at smøre en madpakke til deres børn.

66 Velstand Velfærd ET SOCIALT PROBLEM? Unormal behovstilfredsstillelse Samfundssymptom kapitalisme Uønskede tilstande/afvigelser Ulykkelig Konstruktionsproces Kontekstuelt bundet historisk, geografisk, kulturelt klasse-, alders- og kønsmæssigt osv. (Frit efter Guldager & Ejrnæs (1997). Sociologi for socialarbejdere)

67

68 DEN GODE BYDEL? Løsningen af sociale problemer =

69 FORTIDENS IDEALER 1970 erne Le Corbusier CIAM Monofunktionelle boligområder Ren beboelse Ingen erhverv/indkøb osv. Ingen trafik kun stisystemer

70 Hvor klog er vi blevet?

71 HVOR KLOGE ER VI BLEVET? - UDSATTE BØRN OG UNGE

72 INDSATSEN OG LOVGIVNINGEN Anbringelser: Anbringelser med samtykke ( 52, stk., 1, jf. stk. 3, nr. 7) Anbringelser uden samtykke ( 58, stk. Anbringelser trods samtykke ( 58, stk. 2) Anbringelser med den unges samtykke ( 58, stk. 3) Foreløbig formandsafgørelse ( 75, stk. 1, jf. 58, stk. 3 og 52, stk. 3, nr. 7) Efter værn med døgnophold ( ) Ungdomssanktion (Straffelovens 74a) Afsoning (Straffefuldbyrdelsesloven 78, stk. 2) Surrogat for varetægtsfængsling (Retsplejeloven 765) Forebyggende foranstaltninger - Personrettede: Aflastningsophold for barn/ung med ophold i eget hjem ( ) Fast kontaktperson for den unge alene ( ) Formidling af praktikophold til unge ( ) Tilknytning af koordinator til unge, der er idømt en sanktion ( 54a) Ungepålæg ( 57b) Fast kontaktperson eller personlig rådgiver for unge over 18 år ( 76.2) Fast kontaktperson for den unge i efterværn ( ) Etablering af en udslusningsordning i hidtidige anbringelsessted ( ) Tildele andre former for støtte til ungen over 18 år ( ) Fast kontaktperson til unge anbragt uden samtykke frem til det 18. år ( 76.5) Fast kontaktperson frem til det fyldte 19. år. ( 76.6) Ophold på tidligere anbringelsessted kortvarigt, for unge i efterværn ( 76.8) Afholdelse af netværkssamråd pga. kriminel adfærd ( 57c) Forebyggende foranstaltninger - Familierettede: Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser. ( ) Netværks- eller samtalegrupper. ( ) Rådgivning om familieplanlægning. ( ) Andre indsatser, der har til formål at forebygge. ( ) Økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, behov for særlig støtte. ( 11.6) Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold. ( ) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand ( ) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet ( ) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer ( ) Etablering af døgnophold for både barnet og andre medlemmer af familien ( ) Etablering af kontaktperson for hele familien ( ) Støtteperson til forældremyndigheden ved barnets anbringelse uden for hjemmet ( 54) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og støtte ( ) Økonomisk støtte i henhold til denne paragraf ( 52a.1.1) Økonomisk støtte for at undgå anbringelse eller fremskynde hjemgivelse mv. ( ) Udgifter der kan bidrage til stabil kontakt mellem forældre og anbragt barn ( ) Udgifter i forbindelse med prævention ( ) Forældrepålæg ( 57a)

73 HVAD ER DEN GODE FOLKESKOLE? Ingen skole! Den sorte skole i 1950 erne Den frie pædagogik i 1970 erne Den individualiserede undervisning nu Hvad er den gode skole om 20 år?

74

75

76

77

78 STORE KOMMUNER KAN STORE TING. VEJLES NYE VARTEGN - BØLGEN

79

80

81 STORE SATSNINGER

82 Alle kæmper om de knappe ressourcer - Er der kræfter til risikostyring, forebyggelse osv.? - Er de fine hensigter reelle? - Rehabilitering, inklusion, forebyggelse, tidlig indsats. - Tidlig indsats er rigtigt på alle områder - Bygninger, veje og søer

83 FLERE GAMLE, SUNDHED ER IKKE DET FUNDAMENTALE PROBLEM DET LIGGER I STARTEN AF LIVET

84 MEN NOK MERE DETTE EMNE... ASYLANSØGERE

85

86 Rød Blå Udlændingepolitik Arbejdsmarkedspolitik Sundhedspolitik Socialpolitik Økonomisk politik Skattepolitik Energi og klimapolitik Miljøpolitik EU Retspolitik Transportpolitik Boligpolitik Forsvarspolitik Fødevarepolitik Udenrigspolitik Kulturpolitik

87 HVEM VINDER FOLKETINGSVALGET?

88 OG SÅ ALLIGEVEL. RØD BLOK VANDT KUN MED 50,2 MOD 48,9 TIL BLÅBLOK

89 HVEM VINDER? - BLOKKENE

90 KOMMUNALPOLITISKE BRÆNDPUNKTER? Uændrede indtægter Opgavemæssige udfordringer (opadgående pres på udgifter) Utilfredse og krævende borgere

91 KOMMUNALPOLITISKE BRÆNDPUNKTER OG LØSNINGER Uændrede indtægter Fusioner Skoler, biblioteker Opgavemæssige udfordringer (opadgående pres på udgifter) Finansiel styring Besparelser Utilfredse og krævende borgere Omprioriteringer Frivillighed Rehabilitering Frivillighed

92 HVAD ER KERNEN I DET HELE? HVAD STYRER KOMMUNALPOLITIKKEN? It s the economy.. And stupidity!

93 Det som er på spil Løsning af samfundsproblemer Service Lokalsamfund Økonomi Faglighed Demokrati Skatteborgere Arbejdspladser

94 HVAD ER ERHVERVSKLIMA? Årlig rapport om lokale virksomheders vurdering af deres kommune Stor medieopmærksomhed og stor politisk bevågenhed i mange kommuner

95 HVORDAN UDREGNES DET? Tre dele, som hver vejer en tredjedel: Virksomhedernes generelle vurdering af erhvervsvenlighed En samvejning af virksomhedernes vurdering af kommunens indsats på ni områder: Infrastruktur og transport, Arbejdskraft, Kommunal sagsbehandling, Skatter, afgifter og gebyrer, Fysisk planlægning, Brug af private leverandører, Kommunens image, Kommunens velfærdsservice,information og dialog med kommunen Kommunale rammevilkår: en samvejning af en lang række statistiske data, som på hver deres måde beskriver erhvervsforholdene i kommunen: erhvervsfrekvensen i kommunen, kommunens brug af private leverandører, størrelsen på dækningsafgiften samt omfanget af erhvervsbyggeri i kommunen.

96 HVAD GÅR DET UD PÅ?

97 AND THE WINNER IS

98 VIRKER DET AT VÆRE EN VINDER? Nye private job Ikast-Brande 30 Herning35 Hedensted 2 Vejen 60 Skanderborg 39 Billund 12 Favrskov 82 Greve 3 Esbjerg 34 Høje-Taastrup 67

99 ER DER MON SAMMENHÆNG? Erhvervsklima Nye private job

100 ALLE 96 KOMMUNER FORDELT PÅ ERHVERVSKLIMA OG NYE JOBS Nye private jobs sidste tre år Erhvervsklima

101 BESTEMMER KOMMUNER DERES EGEN BEFOLKNINGS- OG ERHVERVSVÆKST OG GØR STORE KOMMUNER DET BEDRE?

102

103

104 VERDEN STØRSTE KOMMUNER?

105

106 AFVANDRINGEN FRA BYGDERNE Problem: - Effekt af kommunalreform? - Effekt af økonomisk krise? - Effekt af afskaffelse af fastpris-systemet

107 EN HISTORISK TENDENS, MEN ACCELERERET SIDEN KOMMUNALREFORMEN Landdistrikternes andel af befolkningen.

108 VISIONEN Den offentlige sektor skal i det hele taget indrettes på borgernes præmisser og med udgangspunkt i deres behov. Man skal ikke henvende sig flere forskellige steder, før man finder den rette myndighed. Med kommunerne som hovedindgang til den offentlige sektor bliver det mere enkelt og overskueligt for borgerne at finde ud af, hvor man skal henvende sig. Ansvaret ikke mindst for de svageste borgere bliver langt mere entydigt placeret. Regeringen ønsker en enkel og effektiv offentlig sektor tæt på borgerne, hvor skranker skal brydes ned, og vaner tænkes om. Regeringen vil skabe en offentlig sektor med én indgang og ét mål: Mennesker først.

109 KONKLUSIONER Vi fortsætter i de seneste 15 års reformspor: Fusioner, New Public Management DJØFisering? Økonomien er uforandret anstrengt Historisk snæver ramme for den offentlige sektor uanset regering Mange reformer er styret af andet end rationalitet Kommunalreformens store kommuner kan meget, men Er ikke mindre bureaukratiske Løser generelt ikke opgaverne bedre De store satsninger koster små satsninger Presset er en udfordring, men også en mulighed Forandringer, udvikling, forsøg mm. er velkomne Hvis de er gratis eller giver overskud Så måske grund til bekymring, men det skal nok gå