Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010

Transkript

1 Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 Klimaændringernes påvirkning af kommende generationer - en analyse af etiske problemstillinger. Er nuværende generationer moralsk forpligtigede over for kommende generationer i klimaspørgsmål og i bekræftende fald, hvorledes kan Rawls differensprincip danne grundlag for fordeling af goder overfor disse - set i lyset af klimaudfordringerne. Opgaveløser: Hardy Pedersen Mail: H@rdy.dk Vejleder: Poul Lübcke Speciale: Filosofi 2009 (1998 ordning) Speciale ID: Afleveret den 15. marts 2010 Indholdsfortegnelse Will we look into the eyes of our children and confess That we had the opportunity, But lacked the courage? That we had the technology, But lacked the vision? Kilde: Torben Chrintz, klimachef NIRAS. Fra oplæg afholdt på KU klimakursus 8. juni 2009

2 1 1. Introduktion, problemformulering og fremgangsmåde Introduktion Den perfekte moralske storm Problemformulering Disposition Disposition første del. Klimascenarier og retfærdighedsteorier Disposition anden del. Retfærdig fordeling af emissionsrettigheder Klimaudfordringen anno Valg af IPCC som kilde Nogle afklarende klimabegreber Intergenerationelle og globale begreber Klimaændringer Drivhusgasser Drivhuseffekt og strålingsbalance Klimaudfordringen set igennem IPCC s briller IPCC s klimastatus anno Menneskeskabte klimaændringer Argumenter for at handle Moralsk ansvar Internationale forpligtigelser Etiske subjekter, etiske objekter, miljøetik Etiske agenter Etiske subjekter Etiske objekter Rawls retfærdighedsprincipper Sociale primære goder Rawls retfærdighedsteori Personerne i den oprindelige position Retfærdighedsprincipperne Frihedsprincippet Princippet om lige adgang Differensprincippet... 23

3 Differensprincippets forskels-klausul Leksikalsk opdeling Ulighed indenfor principperne Frihedsprincippet (D) Princippet om lige adgang (D) Rawls og kommende generationer Opsparing til kommende generationer Opsparing contra kommende generationer Kan differensprincippet bruges globalt? Atmosfæren som primært socialt gode Det globale differensprincip Rawls i et recessionssamfund Opsamling på Rawls Delkonklusion på første del Anden del. Bæredygtighed og diskontering Bæredygtighedsbetragtninger Fremgangsmåde i anden del Diskontering af fremtidige hændelser Diskonteringsratens betydning Den sociale diskonteringsrate Pure time præference Økonomisk vækst og diskontering Argumenterer imod diskontering af bedrestillede Risiko og usikkerhed som argument for diskontering Konklusion på cost benefit analyse Principper for udledning af drivhusgasser Onkel-princippet ( Grandfathering ) Langtidsargumentet (Longhaul) Prioritetsargumentet Bjørn Lomborg Lomborgs Copenhagen Consensus Direkte og indirekte goder... 55

4 Lockes provisio Opsamling på onkelprincippet Lighedsprincippet equal per capita Fordeling af nationale og globale resurser Indsigelser imod lighedsfordelingen Uens behov og uens adgang Belønning af klimabevidsthed En revideret ligefordelingsmodel Lige fordeling kombineret med salg af kvoter Opsummering på den ligelige fordeling Historisk ansvar Uvidenhed om konsekvenserne Skal jeg betale for tidligere generationers fejl? Forbruger og producentansvar Staten som legal rettighedsbærer Opsamling på historisk princip - oplæg til Kyoto-protokollen Kyoto-protokollen Fleksible mekanismer Svindelstater Har alle resurser et distributivt princip? Handel med emissionsrettigheder Populationstilvæksten Den afskyelige konklusion Politiske beslutninger Fangernes dilemma på klimabeslutninger Konklusion på specialet Perspektivtering Litteraturoversigt Internethenvisninger Specialet indeholder tegn svarende til 80 normalsider Afsnit 1

5 4 1. Introduktion, problemformulering og fremgangsmåde 1.1 Introduktion Arktiske isbjørne kan vælge imellem at leve mere på land og ændre fødekilder eller at uddø. På Cartaret øerne tæt ved Ny Guineas kyst er 1500 såkaldte klimaflygtninge ved at blive evakueret, da deres verden er ved at gå under. Disse er blot to eksempler på kommende klimascenarier fremført af Michey Gjerris m.fl. i Jorden brænder, klimaforandringer i videnskabsteoretisk og etisk perspektiv (Gjerris 2009:83). The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) s klimarapport AR4 udgivet i Uanset hvilke miljøbriller vi tager på, står vi overfor alvorlige klimaproblemer, der kræver, at vi tager stilling til at handle eller undlade at handle, og uanset hvad vi vælger, har dette alvorlige etiske implikationer for nuværende såvel som for kommende generationer. Denne problemstilling er omdrejningspunktet i dette speciale, og problemstillingen er ikke ny. Vi har som mennesker i generationer, ja vel altid, måttet forholde os til, hvorledes vore handlinger påvirker fremtidens generationer. Klimasituationen har med dens scenarier blot sat fokus på problemstillingen. I 1960erne diskuteredes hvorvidt atomkraft skulle være fremtidens energikilde. Det varmer i nuet, men der er en ubetalt regning i form af atomaffald til vore efterkommere. Dette er en etisk problematisk udfordring. Diskussionen lever fortsat, om end den har fået en ny vinkel, idet den energikilde, atomkraften erstatter, nemlig kullene, hører til de mest forurenende energikilder på CO2 2 (IPCC 2007:36). Dette er nærmest et paradoks, idet udvinding af energi fra disse to fundamentale energikilder begge pådrager vore efterkommere en klimaregning af ukendt størrelse. Dette appellerer til, at nuværende generationer udviser ansvarlig etisk adfærd. 1 Climate Change 2007: Synthesis Report: 2 CO2 = kuldioxid og samtidig synonym for alle drivhusgasser, der defineres senere.

6 5 I 1970erne fik vi fokus på atmosfæren, og at vi alle er afhængige af den samme planet og dennes tilstand. CFC-gasserne 3 åbenbarede klimaets skrøbelighed i form af huller i ozonlaget, og dermed reduceret beskyttelse af menneskene imod solens ultraviolette udstråling. CFC kom i alles bevidsthed. Nationer verden over løste på relativt få år problemet igennem oprettelse af Montreal-protokollen i I dag, år 2010, er der stort set ingen, der taler om CFC-gasser eller huller i ozonlaget for problemet er løst takket være effektiv international ageren (Singer 2002:14-15). Der er dog en væsentlige forskel i indholdet i debatterne ovenfor. Atomkraftalternativet er netop et alternativ - til kul og visse andre fossile brændstoffer. Vi kunne gøre et fravalg, hvilket skete i Danmark m.h.t. atomkraft 4. Det samme fravalg kunne gøres på CFCområdet - de skadelige CFC-gasser kunne simpelthen fases ud til fordel for andre produkter. Disse fravalg kan ikke gøres på klimaområdet. Klimaændringerne er her, de har påvirket os længe; men det er først i de senere år, klimascenarierne for alvor har løftet forholdet til vore efterkommere op i menneskers bevidsthed og med de udfordringer, der følger deraf. Udfordringerne er store Den perfekte moralske storm The peculiar features of the climate change problem pose substantial obstacles to our ability to make the hard choices necessary to address it (Gardiner 2006:2). Vi har vanskeligt ved at gennemskue klimaændringernes særegne påvirkninger, noterer Gardiner, der definerer klimasituationen som en perfekt moralsk storm med henvisning til det i litteratur og film anvendte begreb The perfect storm 5. En perfekt storm opstår, når tre eller flere begivenheder udenfor ens egen kontrol falder sammen og kreerer problemer af helt ukendt styrke. De tre storme udgøres i klimasfæren af en rumlig global storm, fordi klimaændringer ikke kender fysiske grænser. Dernæst er der en tidsmæssig intergenerationel storm, idet kommende generationer er afhængige af nuværende generationers moralske handlinger. Sluttelig er der tale om en teoretisk storm, idet rigtig 3 CFC-gasserne (forkortelse for Chloro-Fluoro-Carbon) er en gruppe af kunstigt fremstillede kemiske forbindelser, som består af klor, fluor og kulstof. De blev tidligere brugt overalt f.eks. i køleskabe og som drivgas i sprayflasker eller som rensemidler. I det store og hele er det forbudt at bruge disse ifølge Montrealaftalen (1989), da man er overbevist om, at de har skadelig virkning på ozonlaget. 4 Bemærkelsesværdigt nok er atomkraften igen kommet i debat som alternativ til fossile brændstoffer. 5 The Perfect Storm begrebet relaterer til bogen af samme titel skrevet af Sebastian Junger i Begrebet forklares også på:

7 6 mange teoretiske discipliner på samme tid problematiserer situationen. Den moralske storm gør os vulnerable to moral corruption noterer Gardiner (Gardiner 2006:2). Andre bidragsydere på klimaområdet har under overskriften Klimaforandringer som wicked problem diskuteret, om ovennævnte moralske storm er af en sådan styrke, at der er tale om et wicked problem, som defineres som et problem, der ikke umiddelbart findes løsninger på. Udmeldinger er bl.a. baseret på følgende faktorer: 6 Irreducibel kompleksitet og skala-interaktion Alvorligt (irreversibilitet, lang tidsforskydning mellem årsag og virkning) Tvær-disciplinaritet (fysik, geofysik, kemi, biologi, økologi, politologi, antropologi, økonomi, teknologiske videnskaber, filosofi og etik Videnskabelig usikkerhed og betydelige risici Etiske dilemmaer Mange af de scenarier, der diskuteres, har udgangspunkt i et IPCC- materiale, som uddybes senere. Selv om materialet nyder stor konsensus blandt forskere og politikere, og derfor danner grundlag for en stor del af de politiske klimatiltag, så er der naturligvis alternative synspunkter. En toneangivende klimadebattør, Ole Humlum 7, stiller i bogen Det ustyrlige klima (Humlum 2009) bl.a. spørgsmål ved IPCC som upartisk aktør i debatten, idet organisationen på samme tid varetager både en politisk og en videnskabelig opgave. I diskussionen om forpligtigelser overfor kommende generationer er Bjørn Lomborg en anden aktør på banen i en diskussion om, hvorvidt det er relevant at klimaudfordringen ses som en separat problemstilling, eller den bør ses, og prioriteres, i henhold til Copenhagen Consensus konferencen i Da IPCC-materialet nyder stor konsensus og daner grundlag for en stor del af klimadebatten, vælges denne vinkel som grundlag for den efterfølgende diskussion. Opponentsynspunkter vil dog blive inddraget, hvor disse kan bidrage til belysning af problemstillingen. 6 Kjeld Rasmussen: Forskningsgruppen Environment & Society in Developing Countries 7 Ole Humlum er Professor i Physical Geography på the Institute of Geosciences, University of Oslo Ole Humlum er aktiv i klimadebatten med visse afvigende synspunkter I forhold til IPCC. Bl.a.kritiserer Ole Humlum i udgivelsen Det ustyrlige klima IPCC for at fokusere for meget på drivhusgasser I forhold til andre faktorer som solstråling, skydække, vanddampe samt en genereal historisk klimaudvikling.

8 7 1.2 Problemformulering Klimaændringerne medfører alvorlige etiske udfordringer for nuværende generationer, og uanset hvordan vi reagerer, vil dette få konsekvenser for kommende generationer. Dette kalder på en diskussion af, i hvilket omfang nuværende generationer er moralsk forpligtiget til at agere på kommende generationers vegne samt i bekræftende fald, hvorledes vi så sikrer, at kommende generationers interesser varetages på retfærdig vis. Denne retfærdige tilgang har jeg i specialet valgt at vurdere ud fra Rawls diskussion af retfærdighedsteorier i A Theory of Justice (Rawls 1971), bl.a. fordi han der diskuterer retfærdige fordelingskriterier af goder, samtidig med han løfter muligheden for at operere med opsparing imellem generationer. Problemformuleringen kan defineres således: Er nuværende generationer moralsk forpligtigede over for kommende generationer i klimaspørgsmål og i bekræftende fald, hvorledes kan Rawls differensprincip danne grundlag for fordeling af goder overfor disse - set i lyset af klimaudfordringerne. 1.3 Disposition Det menneskelige adfærds forskellige aktiviteter skitseret i cirklen nedenfor til venstre 8 medfører klimabelastninger i form af forskellige drivhusgasser vist i cirklen til højre. Menneskelig adfærd medfører Udledning af drivhusgasser Kilde: IPCC AR4 WKG III 8 IPCC Fourth Assessment Report: Climate Change 2007, Working Group III: Mitigation of Climate Change CC Fourth Assessment Report: Climate Change 2007

9 8 Min opgave i specialet er at diskutere etablering af viste grønne pil repræsenterende behovet for balance imellem adfærd (årsag) og konsekvenser (virkning). Specialet bygges op i to dele. I første del analyseres hvor vi står i dag med fokus på udsendte klimascenarier som grundlag for at diskutere Rawls retfærdighedsprincipper til varetagelse af kommende generationers interesser. I anden del diskuteres hvorvidt det er muligt, med udgangspunkt i differensprincippet, at sikre kommende generationer en fair eksistens set i lyset af klimatruslerne. Specialets struktur kan illustreres således: Første del Indledning og problemformulering Kap. 1 Klimascenarier - hvor alvorlige? Kap. 2 Retfærdighedsteorier for kommende generationer Kap. 3 Ansvar og forpligtigelser Indledning Oplæg til og 2. del problemformulering Klimatrusler Kap 3 - er de alvorlige Anden del Kyoto-protokol Cost-benefit analyse Kap. 4 Kvoter på drivhusgasser - hvordan fordeles de? Kap. 5 Politiske verden - COP 15 indikationer Kap. 5 Konklusion og perspektivering Kap Nedenunder præsenteres en lidt mere detaljeret beskrivelse af specialets forløb Disposition første del. Klimascenarier og retfærdighedsteorier Jeg vil i første afsnit diskutere, i hvilket omfang vi, med udgangspunkt i en vurdering af klimaudfordringerne, har et ansvar overfor kommende generationer. Derefter diskuteres Rawls s retfærdighedsteorier med henblik på at bruge disse som grundlag for en retfærdig fordeling af goder overfor kommende generationer. I kapitel 2 tegnes et billede af klimasituationen anno Billedet komponeres ud fra materialer og synspunkter fra IPCC. Hvad angår IPCC hentes oplysningerne hovedsageligt

10 9 fra organisationens 4. synteserapport fra , som også er den rapport, der langt hen ad vejen dannede grundlag for COP topmødet i København i december IPCC opprioriterer kampen imod drivhusgasser, som her opfattes som en væsentlig kilde til klimaudfordringerne. I kapitlet drøftes drivhusgassernes rolle som onde og skadelige op imod deres roller som goder, når der i anden del indledes en kamp om rettighed til disse goder. Der argumenteres i kapitlet for, hvorfor jeg i specialet netop vælger IPCC s scenarier som kilde til valg af retfærdighedsteorier. I kapitel 3 diskuteres Rawls retfærdighedsprincipper som grundlag for fordeling af goder og velfærd, her med fokus på at sikre kommende generationer en fair position. Jeg diskuterer, i hvilket omfang retfærdighedsprincipperne kan danne grundlag for såvel intergenerationelle som globale udfordringer. Denne diskussion danner grundlag for de vurderinger, der i anden del af specialet lægges til grund for en retfærdig fordeling af goder i form af emissionsrettigheder til drivhusgasser Disposition anden del. Retfærdig fordeling af emissionsrettigheder. I kapitel 4, i specialets anden del, vil jeg benytte teorierne fra første del på en diskussion af, hvorledes kvoter på drivhusgasser, set i lyset af at disse i visse situationer kan konverteres til goder og velfærd, kan distribueres til kommende generationer. De værdier, de goder, vi skal sikre kommende generationer, falder måske først om 50 eller 100 år. Jeg diskuterer, hvordan vi bør værdisætte og vurdere goder ud i fremtiden, herunder om vi kan tillade os at nedvurdere eller neddiskontere værdien af en hændelse, fordi den først finder sted engang ud i fjern fremtid. I kapitel 5 diskuteres hvorledes forskellige kriterier for styring og regulering af fremtidig emissionsudledning påvirker kommende generationer. Der diskuteres et onkelprincip, der prioriterer de i forvejen store emissionsudledere op imod et equl per capita princip, der tildeler alle samme emissionskvote. Et tredje princip tager udgangspunkt i den historiske COP står for 'Conference Of the Parties' - altså en 'konference for parterne', og parterne er i denne forbindelse alle de lande, som er med i FN-processen omkring klima- og miljø. COP møderne holdes 1 gang årligt, og mødet I København, COP15, var således den 15. i rækken.

11 10 udvikling og pålægger de største udbydere at sikre, at der bliver bragt balance i klimaregnskabet (den grønne pil vist tidligere). Kyoto-protokollen samt en politisk vurdering er naturlige dele af denne diskussion. Jeg diskuterer ligeledes en model, hvor det distributive princip ændres til fordeling af provenu ved handel med emissionskvoter. Udledningsprincippernes respektive retfærdige servicering af mennesker og samfund diskuteres ud fra et intergenerationelt differens etisk synspunkt som udviklet i første afsnit. I kapitel 6 konkluderes på, i hvilket omfang det lykkes at finde en retfærdig fordeling af kvoter på drivhusgasser ud fra medtagne retfærdighedsprincipper fra første del, eller om der er nogle barrierer, der skal bearbejdes. I kapitel 7 afsluttes med en perspektivering, hvor jeg vurderer nogle løsningsmuligheder på eventuelle udfordringer. Der tages samtidig stilling til mulighederne for at komme igennem den moralske klimastorm, og ligeledes om vi lander i et umiddelbart uløseligt wicked problem. 2. Klimaudfordringen anno Valg af IPCC som kilde Jeg vil i kapitlet beskrive nogle af de klimascenarier, der danner grundlag for, at klimadebatten er kommet så kraftigt på dagsordenen. Der er mange synspunkter og scenarier i spil, og da mange af scenarierne, i form af tekst og billeder, er kraftigt appellerende til folks følelser og pressens dækning, kan situationen umiddelbar forekomme uoverskuelig. Mit valg af IPCC som kilde er begrundet i nedenstående. For det første underbygges valget af en meget enkel epistemologisk vurdering, hvor jeg vurderer, i hvilket omfang kilderne til IPCC-materialet kan siges at være baseret på eksperter, der kan tildeles autoritet, gerne høj autoritet. Processkemaet i figuren nedenfor viser behandlingsforløbet i IPCC, som er ganske omfattende. For det andet er materialet indsamlet af en lang række af eksperter fra hele verden. Hundreds of experts from all over

12 11 the world contribute to the preparation of IPCC reports as authors, contributors and reviewers. 11 For det tredje er scenarierne i IPCC-rapporterne underbygget af åbne og tilgængelige vurderinger af usikkerheder i beregningerne såvel som sandsynlighed for at en given hændelse finder sted. En hændelse, der meget sandsynlig vil forekomme bliver gradueret med >90% og hvis der blandt forskerne er stor sikkerhed for Kilde: htp:// data/publications_and_data.htm kalkulens rigtighed anføres dette som 8 ud af 10, altså at 8 ud af 10 forskere tilslutter sig kalkulens rigtighed. 12 På dette grundlag tildeler jeg IPCC-materialet, og systemet bag materialet, en så høj autoritet, at dette kan danne et godt grundlag for at diskutere kommende generationers situation set i lyset af klimaudfordringerne. 2.2 Nogle afklarende klimabegreber Jeg vil her kort definere de i specialet mest anvendte klimabegreber, idet disse vil indgå i kommende diskussionerne Intergenerationelle og globale begreber At klimaændringerne er globale betyder, at drivhusgasser ikke kender til fysiske grænser, idet de påvirker globalt, uanset hvor de udledes. Fortsætter USA, Kina og andre store udledere af drivhusgasser således med at udlede meget store mængder, påvirker dette mennesker på hele kloden. At klimaændringerne påvirker intergenerationelt skal ses som en funktion af den tidsmæssige dimension, idet alle mennesker, nu og langt ud i fremtiden, i et tidsmæssigt

13 12 perspektiv påvirkes af klimaændringerne. Når jeg i specialet bruger begrebet intergenerationelt dækkes alle generationer, nuværende såvel som kommende generationer uden skelen til nationale grænser Klimaændringer Klimaændringer i IPCC-forstand refererer til ændringer i klimaparametre (temperatur, vandstand, islag m.v.), der på videnskabeligt grundlag kan påvises over en længere tidsperiode, typisk dekader eller længere perioder, afhængig af målemuligheder. Målingerne tager ikke hensyn til, om ændringerne skyldes naturlige årsager eller menneskelig aktivitet. 13 En enkelt kold vinter som 2009/10 siger således intet om klimaudviklingen. Der skal måles over længere tidsperioder Drivhusgasser De vigtigste drivhusgasser er vanddamp(h2o), kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) samt en del mindre gasarter. CO2 er den største og mest dominerende drivhusgas, men for at lette kalkuler og forståelse, omregnes alle drivhusgasser ofte i CO2- ækvivalenter. Metan, der hovedsagelig skyldes husdyrhold, har et opvarmningspotentiale 14 der er 23 gange større end CO2, hvor den sejlivede lattergas, udledt af den stigende kvælstoftilførsel i landbruget, bidrager med en faktor på 298. (Gjerris 2009:17). Når jeg i specialet bruger begreberne drivhusgasser og CO2, menes der den samlede mængde/belastning af drivhusgasser omregnet til CO2 ækvivalenter Drivhuseffekt og strålingsbalance Drivhuseffekten har den positive vinkel, at den er med til at sikre, at jordens klima og temperatur holdes på et niveau, der sikrer livsvilkår og økosystemer for mennesker, planter og dyr. Dette sker ved, at atmosfæren holder på den varme, der afgives fra jordens overflade, og skete dette ikke, ville vi have en gennemsnitstemperatur på minus19 grader C og ikke som nu, en gennemsnitstemperatur på ca. plus 15 grader C. (Gjerris 2009:17)Drivhuseffektens negative vinkel skyldes, at store mængder af drivhusgasser, udledt af især industrialiserede samfund, danner en isolerende kappe, der forhindrer varmen i at forlade jorden. Drivhusgasserne kan opfattes som et tæppe viklet omkring 13 Se yderligere definition på: 14 Én ton Metan har samme klimapåvirkning som 23 tons CO2

14 13 jorden, der hindrer jordvarmen i at komme ud. 15 Strålingsbalancen er udtryk for den balance, der er imellem varmeindstråling fra solen og varmeudstråling fra jorden. Denne balance påvirkes hovedsagelig af mængden af det sollys, der rammer og opfanges af jorden samt af styrken af drivhuseffekten. 2.3 Klimaudfordringen set igennem IPCC s briller Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) blev under FN s paraply etableret i 1988 og udgav den første assessment rapport i Resultaterne herfra gav anledning til etablering af en anden tung klimaorganisation, nemlig UNFCCC, som så dagens lys i UNFCCC har som primært formål at reducere udledningen af drivhusgasser, og kan ses som en kilde til senere vedtagne Kyoto-protokol i IPCC og UNFCCC organisationer. Kilde: Jeg vil med dette afsnit tegne et billede af klimasituationen som den ifølge IPCC så ud i 2007 suppleret med de data, der i 2009 opdaterer billedet. IPCC arbejder med det visse kredse kalder et sårbart eller skrøbeligt natursyn. 17 Der er dog stor konsensus omkring det af IPCC tegnede billede, om end der er alternative årsagsforklaringer. Det er for specialet 15 Se evt. yderligere under punktet: Natural Climate Variations: Lektor dr. Phil Oluf Danielsen Roskilde Universitetscenter i Kommunikation juni /Medieret+klimakommunikation

15 14 ikke afgørende, om en given udvikling er 80% eller 90% sandsynlig. Den afgørende diskussion går på, om vi, som individer og samfund er i stand til at formulere og gennemføre en moralsk handling relateret til alvorlige klimatrusler med fokus på kommende generationer IPCC s klimastatus anno 2007 Der er ingen tvivl om klimasystemets opvarmning, hvilket nu utvetydigt fremgår af observationer af stigninger i de gennemsnitlige globale luft- og hav temperaturer omfattende smeltning af sne og is samt den stigende gennemsnitlige globale vandstand i havene (IPCC 2007:3) 18 Citatet fra den danske udgave af IPCC synteserapport i 2007 (IPCC 2007 DK) indikerer klare udfordringer til den fremtidige klimadebat. Der er virkeligt noget på spil. Rapporten referer til IPCC s tredje synteserapport 2001 afdækkede fem anledninger til bekymring. Disse bekymringer er fortsat aktuelle, nu blot med endnu større aktualitet. Der er tale om følgende forhold: o Risici for unikke og truede systemer o Risiko for ekstreme vejrbegivenheder o Fordeling af indvirkninger og sårbarheder o Akkumulerende virkninger o Risiko for singularitet i stor målerstok. (a) Globale årlige udledninger af menneskeskabte drivhusgasser fra 1970 til (b) Forskellige menneskeskabte drivhusgassers andel af de samlede udledninger i 2004 udtrykt i CO2-ækvivalenter. (c) Forskellige sektorers andel af de samlede udledninger af menneskeskabte drivhusgasser i 2004 udtrykt i CO2-ækvivalenter. (Skovbrug omfatter skovrydning.) Kilde: IPCC 2007DK side 6 Der er stor sikkerhed for, at hverken tilpasning eller modvirkning alene kan opveje samtlige indvirkninger som følge af klimaændringer. De kan imidlertid supplere hinanden og i fællesskab reducere risiciene i forbindelse med klimaændringer betydeligt. (IPCC 2007 DK:23) 18

16 15 IPCC noterer ligeledes, at det er sandsynligt19 (>66%), at klimaændringer, der ikke modvirkes, på lang sigt vil overstige naturlige, styrede og menneskeskabte systemers tilpasningsevne. (IPCC 2007 DK:23). Denne alvorlige udfordring kan dog med rettidig omhu minimeres, såfremt tiltag til og investeringer i modvirkninger gennem de næste år finder sted. Hermed vil udviklingen stabiliseres og holdes nede på et kontrollerbart niveau. Dette kræver dog handling nu! Kompleksiteten understreges af, at vandstandsstigning vil fortsætte i hundreder af år efter CO2-koncentrationen eventuelt er stabiliseret. Holdes temperaturstigningen ikke under kontrol, risikeres vandstandsstigninger på flere meter som funktion af issmeltning ved Arktis og Grønland. Skaden sker imidlertid først senere og rammer dermed først og fremmest kommende generationer (IPCC 2007 DK: 23-24) Menneskeskabte klimaændringer 20 IPCC konkluderer, at den globale udledning af menneskeskabte drivhusgasser er vokset med 70% i perioden 1970 til 2004, hvor CO2 bidrager med en stigning på 80% (IPCC 2007 DK:6). Iskerneteknologien, baseret på analyser af iskerner hentet op fra indlandsisen, indikerer ligeledes, at den globale atmosfæriske koncentration af kuldioxid (CO2), metan (CH4) samt lattergas (N2O) er steget markant som følge af menneskenes aktiviteter siden Den globale stigning af CO2 skyldes primært brugen af fossile brændsler; men ændringen i jordbruget og i arealanvendelse generelt bidrager også til den stigende udledning. Det er meget sandsynligt (>90 %) at metan-koncentrationen skyldes landbruget og brugen af fossile brændstoffer (IPCC 2007 DK:8). Den menneskelige påvirkning kan konkluderende siges at have: bidraget til stigende vandstand i havene (>90 %) bidraget til ændrede vindmønstre hvilket igen påvirker temperaturmønstre og uvejrsbaner udenfor troperne (>66 %) bidraget til højere temperaturer på varme nætter, kolde nætter og kolde dage (>66 %) 19 Oversigt over usikkerheder og deres behandling i ICPP rapporter De anførte udviklingsscenarier er hentet fra ICPP s Arbejdsgruppe 1 der beskæftiger sig med de fysiske videnskabelige målinger:

17 16 forøget risikoen for hedebølger samt udvidet tørkeområder (>50 %) haft mærkbar indflydelse på observerede ændringer i fysiske og biologiske systemer (>66 %). Det konstateres samtidigt, at det er meget usandsynligt (<10 %), at registrerede ændringer skyldes naturlig variabilitet. Flere undersøgelser har vist en sammenhæng imellem specifikke reaktioner i fysiske og biologiske systemer og menneskeskabt opvarmning (IPCC 2007 DK:8). På en klimakonference i København den marts 2009 mødtes 2500 klimaforskere fra 80 lande heriblandt en del af bidragsyderne til IPCC. Formålet var at opdatere klimasituationen samt at vurdere, i hvilket omfang IPCC synteserapport fra 2007 fortsat er et seriøst grundlag at bygge den fortsatte klimaindsats på. Konferencen konstaterer i en opsummering bl.a. følgende: Recent observations show that greenhouse gas emissions and many aspects of the climate are changing near the upper boundary of the IPCC range of projections. Many key climate indicators are already moving beyond the patterns of natural variability within which contemporary society and economy have developed and thrived. These indicators include global mean surface temperature, sealevel rise, global ocean temperature, Arctic sea ice extent, ocean acidification, and extreme climatic events. With unabated emissions, many trends in climate will likely accelerate, leading to an increasing risk of abrupt or irreversible climatic shifts. 21 Dette er således en bekræftelse af, at tidligere scenarier, der dannede grundlag for rapporten, ikke alene holder, men er forværrede med de implikationer, dette medfører. IPCC tegner et billede af klimaudfordringer, som kan få alvorlige følger, såfremt der ikke ageres. Følgerne synes at forstærkes, jo længere vi ser ud i fremtiden. Der må handling til, ikke mindst for kommende generationers skyld. 2.4 Argumenter for at handle Jeg vil her diskutere, i hvilket omfang nuværende generationer er eller bør være forpligtigede overfor vore efterkommere, med klimascenarierne in mente. Jeg vil diskutere 21 Synthesis Report udarbejdet af International Alliance of Research Universities, Udgivet af Københavns Universitet i marts

18 17 et generelt ansvarsprincip, som suppleres en med en drøftelse af nogle generelle internationale forpligtigelser Moralsk ansvar Jeg diskuterer retfærdighed og fordelingsprincipper, herunder hvordan nuværende generationer bør agere overfor kommende generationer. Ovennævnte klimascenarier synes at kalde på opmærksomhed; men hvad er det, der begrunder, at nuværende generationer påtager sig en handling i klimaspørgsmål? Én begrundelse er, at hvis vi har et ansvar, så må dette ansvar løftes igennem handling, og set i relation til klimaudviklingen kan ansvaret defineres således: For at en person kan have fortjent en fordel eller en ulempe [ved udledning af drivhusgasser], så må personen være ansvarlig for [udledning af drivhusgasser]. At en person er ansvarlig for [udledning af drivhusgasser] fordrer to ting, nemlig (1) at nogle af personens handlinger (eller undladelser) står i en kausal relation til [handlingens konsekvenser] og (2) at personen kunne have undladt at udføre disse handlinger (eller undladelser) (Holtug 1997:57). De firkantede parenteser er indsat af mig. Som det fremgår, er der to nødvendige betingelser for ansvar. Der skal for det første være en kausal relation imellem handling og virkning og for det andet det forhold, at en handling ville kunne have været undladt. Er vi i de industrialiserede lande ansvarlige for konsekvenserne af udledning af drivhusgasser? Svaret kan være et både ja og et nej. Svaret er nej, fordi vi i henhold til definitionen ovenfor skal stå i kausal relation til konsekvenserne, her klimapåvirkningen, og denne kausalitet må forudsættes værende bekendt, før et ansvar kan lægges ned over udlederen af drivhusgasser. Vi ved i dag, at udledning har fundet sted i mange år; men før konsekvenserne af denne udledning er konstateret, bør der ikke pålægges et ansvar i henhold til (2) i definitionen ovenfor. Svaret er ja, fordi vi i dag ved eller ifølge kapitlerne ovenfor, har stærke formodninger om, at der er kausal relation imellem vore handlinger og udledning af drivhusgasser, hvorfor vi ifølge forudsætning 2 ovenfor må undlade disse handlinger. Dette er omdrejningspunktet i specialets anden del, hvor jeg netop diskuterer, hvad de emissionsudledende lande bør gøre, for at løfte det ansvar, de har pådraget sig.

19 Internationale forpligtigelser Ovennævnte moralske ansvar kan suppleres med en række imperativer fra diverse organisationer og bidragsydere. UNFCCC omtaler bl.a. det ansvar, eller de hensigtserklæringer, der er lagt ned omkring beskyttelse af klimasystemet til fordel for værende og kommende generationer. I Artikel noteres bl.a. at denne beskyttelse bør ske på en rimelig og fair måde i forhold til generationernes og nationernes forskellige ansvar og muligheder, hvoraf kan udledes, at de udviklede lande bør tage lederskabet i bekæmpelse af klimaændringerne og de afledede effekter deraf. (Caney 2009:2) I FN s menneskerettighedserklæring 23 noteres en række friheds- ligheds og sociale rettigheder, som nok primært er gældende for generationer imellem, men med diskussionen tidligere, vil jeg også lade disse rettigheder indgå i forhold til kommende generationer. Brundtlandrapporten 24 sætter fokus på bæredygtigheden og dermed på nogle af de velfærdsmål mennesket må stile efter i de kommende generationer.. Den nuværende generation skal forvalte klodens resurser på en sådan måde, at enhver fremtidig generation i gennemsnit skal kunne have en levestandard, som mindst er på samme niveau som den levestandard, den nuværende generation har. (Bundtlandrapporten:149) Selv om der i ovennævnte FN-organisationers materiale er bindende hensigtserklæringer hvad angår kommende generationer, så har visse lande egenhændigt understreget kommende generationer i deres konstitutioner. Her kan f.eks. nævnes Norges grundlov fra 1992 hvor det noteres, at: every person has a right to an environment that is conducive to health an to natural environment whose productivity and diversity are maintained. Natural resources should be managed on the basis of comprehensive long-term considerations whereby this right will be safeguarded for future generations as well Art.3.1: The Parties should protect the climate system for the benefit of present and future generations of humankind, on the basis of equity and in accordance with their common but differentiated responsibilities and respective capabilities. Accordingly, the developed country Parties should take the lead in combating climate change and the adverse effects thereof Menneskerettighederne er 30 umistelige rettigheder, der er fastsat i FN's menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Disse rettigheder er umistelige og tilkommer ethvert menneske, i princippet fra naturens side. 24 Brundtlandrapporten "Vor Fælles Fremtid", udkom i 1987 med anvisninger til bæredygtig udvikling. 25 Norwegian Constitution, art. L 110b, al 1, fra 1992

20 Etiske subjekter, etiske objekter, miljøetik Kommende generationer omfatter lidt definitorisk mennesker, men mennesker er intet uden den natur og det miljø, det lever i. Specielt i krydsfeltet imellem kommende generationer og klimaudfordringer er ikke kun mennesket, men også menneskets omgivelser nødvendige forudsætninger for eksistens. I Jorden Brænder uddyber Christain Gamborg og Mickey Gjerris (Gjerris: 90) hvorledes mennesket som etisk agent bør agere i forhold til etiske subjekter og etiske objekter Etiske agenter Etiske agenter er de individer der kan tilskrives ansvar for deres handlinger. Lidt mere præcist er det de mennesker, der kan holdes juridisk ansvarlige for deres valg (Gjerris:90). Selv om målgruppen af etiske agenter er mennesker, er det ikke alle mennesker, der kan leve op til rollen som etisk agent. Agenten skal have selverkendelse til at handle etisk, frihed til at træffe selvstændige valg samt agere rationelt og overskue konsekvenserne af egne handlinger. Disse krav udelukker børn og syge/demente fra at kunne agere som etiske agenter, uden naturligvis at være etisk betydningsløse. Etiske agenter, som forhåbentlig er langt størstedelen af menneskeheden, er forpligtiget til og ansvarlig for, at deres handlinger er etisk bæredygtige ud fra det valgte etiske synspunkt Etiske subjekter Etiske subjekter omfatter de væsener, der har etisk betydning i sig selv, uden at være etiske agenter. Etiske subjekter er delmål for etiske agenter. De er i en position, hvor etiske agenter bør handle, som om de var i de etiske subjekters sted. Som etisk subjekt er man medlem af et etisk fællesskab, overfor hvem alle etiske agenter er forpligtigede Etiske objekter Etiske objekter omfatter de ting, der ikke hverken kan handle etisk eller være etisk forpligtiget, men til gengæld kan have stor indirekte etisk betydning samt have krav på etiske agenters hensyntagen. Der tænkes her på områder som miljøetikken, der beskriver etiske retningslinier i vores omgang med miljø og natur. Centientismen udvider til også at omfatte væsener, der kan modtage sanseindtryk, og sætter etiske hensyn til dyre-velfærd i fokus. Biocentrismen udvider det etiske område til også at omfatte alle levende organismer uanset bevidsthedsgrad, hvor økocentrismen tager udgangspunkt i, at vi ikke kan skille

21 20 mennesker og natur fra hinanden. Uden en intakt økosfære intet liv, derfor bør arter og økosystemer ligeledes henregnes som etiske objekter. Vi som mennesker i nuværende generation har ansvar for at agere på de klimascenarier, der truer nuværende, men især kommende generationers velfærd. Truslen går direkte på klimaet og dermed indirekte på mennesket, hvorfor vores ansvarsområde må rumme alle etisk kategorier. Med udgangspunkt heri vil jeg nu diskutere, hvorledes et sådant ansvar kan løftes med henblik på at sikre kommende generationers interesser i mulige klimatiltag. 3. Rawls retfærdighedsprincipper Jeg diskuterer i dette kapitel nogle teorier, der kan danne grundlag for at varetage kommende generationers interesser, hvad angår en retfærdig fordeling af goder og velfærd set i lyset af klimapåvirkningerne. Diskussionen tager udgangspunkt i de grundlæggende retfærdighedsprincipper, for derefter at diskutere deres muligheder for anvendelse på et intergenerationelt og et globalt niveau. Rawls har det bud, at en retfærdighedsteori er begrundet, når den indgår i en bred reflekteret ligevægt, Reflective equilibrium (Rawls 1971:20). Denne ligevægt opstår, når en valgt handling kohærerer med vore moralske intuitioner, herunder de moralske domme, man kan tilslutte sig. Rawls afviser princippet om velfærdslighed ud fra den betragtning, at et fordelingsprincip ikke kan bruge velfærd som målestok Sociale primære goder I stedet går Rawls ind for at arbejde med sociale primære goder, som kan inddeles i retfærdighed og frihed, beføjelser og muligheder samt i indkomst og velfærd. Hvis man danner sig et billede af et samfunds udbud af goder, omfatter de social primære goder i Rawls terminologi ovennævnte goder, nemlig things that every rational man is presumed to want. (Rawls 1971:62). Disse goder styres af samfundet, som i Rawls terminologi omfatter politiske, økonomiske og sociale institutioner. (Rawls 1971:7). Begrundelsen for netop at vælge disse sociale primære goder som kriterier for retfærdighed skyldes, at en uretfærdig fordeling af disse goder resulterer i et uretfærdigt samfund. (Rawls 1971:72).

22 21 En anden form for goder i Rawls s terminologi er naturlige primære goder, som kan udgøres af helbred, styrke, intelligens og fantasi m.v., det vil sige mere personlige egenskaber. Disse goders fordeling tæller imidlertid ikke med i den primære retfærdighedsteori ud fra at: The natural distribution is neither just nor unjust. Nor is it unjust, that men are born into society of some particular position. These are simply natural facts. (Rawls 1971:102) Retfærdighed vedrører således ikke i hvilket omfang personer eller grupper er udstyret med god intelligens, fysisk styrke, godt helbred m.v., men i hvilket omfang og hvordan institutioner eventuelt opererer med disse størrelser (Rawls 1971:102). 3.2 Rawls retfærdighedsteori Rawls retfærdighedsprincipper noteres ofte som et frihedsprincip, et åbenhedsprincip samt et differensprincip, hvor sidste princip opererer med, at social og økonomisk retfærdighed forudsætter, at de dårligst stillede stilles bedst muligt (Rawls 1971:302-3). Styrken i disse principper ligger i, at dette er hvad personer i den oprindelige position, dvs. upartiske, fri, lige og rationelle individer, bag uvidenhedens slør kan blive enige om, med henvisning til Rawls kontraktprincip (Rawls ). Da denne sidste sætning danner grundlag for, hvorledes jeg efterfølgende diskuterer kommende generationers interesser, diskuteres nu nogle af de indgående forudsætninger Personerne i den oprindelige position Principperne om retfærdighed er truffet bag et uvidenhedens slør (Rawls 1971:16), hvor vi forventer at parterne i den oprindelige position ikke har kendskab til deres personlige plads i samfundet, deres sociale og samfundsmæssige status, deres naturlige talenter, specifikke psykologiske facts omkring dem selv, og hvilken generation de tilhører. Til gengæld forventes personen at have en generel viden om relevante principper, herunder viden om retfærdighed og samfundsforhold, sociologiske, økonomiske og politisk videnskabelige forhold. Dette sikrer, at ingen i valg af retfærdighedsprincipper kan positionere sig selv positivt eller negativt, og eventuelle egoistiske interesser er elimineret. Fordi alle er i samme situation, er ingen i stand til at favorisere nogen: The principles of justice are the result of a fair agreement or bargin. (Rawls 1971:12).

23 22 Hvorfor vælger personerne differensmodellen? Hvor vælger de ikke et utilitaristisk princip med maksimering af de samlede goder? Dette diskuterer Rawls ved hjælp af spilteoretiske termer, hvor der kan vælges imellem et max-min princip og et max-max princip. Max-min princippet er baseret på sikkerhed, sikkerhed for ikke at tabe (for meget) mod til gengæld heller ikke at få del i den store gevinst. Max-max princippet er baseret på maximal gevinst, men også med risiko for tab. Graferne anskueliggør Valg af strategi for retfærdigt samfund Kilde: Rawls 1971: 153 principperne, hvor den blå søjle omst 1 repræsenterer et worst case scenarie, den røde søjle max-min max-max 1 max-max 2 Omst 1 Omst 2 Omst 3-10 omst 2 repræsenterer et middel case scenarie og den Max-min princippet har minimal risiko og minimal gevinst Max-max princippet har maksimal gevinst med risiko for tab gule søjle (omst 3) repræsenterer et bedst case scenarie. Valg af max-min strategien giver en minimumsgevinst på 5 men også en maksimum gevinst på kun 8 i forhold til den bedste max-max situation, hvor der kan vindes 14 med risiko for at miste 8. Valget af maxmin strategien, repræsenterende differensprincippet, kan løftes med tre argumenter (Rawls 1971:153-4): 1) For det første kender personerne i den oprindelige position ikke deres sociale position, og dermed ikke sandsynligheden for at komme på det skitserede vinder eller taber hold. Personen vælger sikkerhed i form af max-min strategien. 2) For det andet har personen i den oprindelige position fokus på at dække et minimumsbehov og kun lidt fokus på at vinde yderligere goder. Heri ligger noget af kimen til differensprincippet, nemlig fokus på ikke at gamble med risiko for at løbe ind i for store tab. 3) For det tredje mener Rawls at de alternative max-max principper er vanskeligt at acceptere på grund af mulige risici.

24 Retfærdighedsprincipperne. Rawls formulerer i A Theory of Justice retfærdighedsteorierne således, hvor position 2a repræsenterer differensprincippet: 1. Each person is to have an equal right to the most extensive liberty compatible with a similar liberty for others 2. Social and economic inequalities are to be arranged so that they are both (a) reasonably expected to be everyone s advantage, and (b) attached to positions and offices open to all (Rawls 1971:60). Jeg vil her diskutere principperne opdelt i tre principper i henhold til ofte anvendt litteratur Frihedsprincippet Her har alle personer samme ret til det mest vidtstrakte totale system af lige basale friheder kompatibelt med et tilsvarende system af frihed for alle (Rawls 1971:302). Frihedsprincippet omhandler friheder som trosfrihed, ytringsfrihed og politisk frihed, alle frihedsgrader, der er gældende i de fleste demokratiske lande Princippet om lige adgang Princippet kaldes også åbenhedsprincippet, hvor eventuelle sociale og økonomiske uligheder skal relateres til embeder og positioner, som alle har en fair og lige mulighed for at få adgang til. Sociale forhold må ikke forhindre nogen i at nå givne mål. Åbenhedsprincippet er til gengæld indifferent overfor personers placering i det naturlige lotteri, hvor medfødte styrker eller svagheder hverken er fortjente eller ufortjente Differensprincippet Da differensprincippet er det bærende retfærdighedsprincip i specialet, vil jeg fokusere min diskussion om dette princip. Ifølge differensprincippet skal social og økonomisk velfærd fordeles ligeligt, medmindre en ulige fordeling vil være til fordel for de dårligst stillede (Rawls 1971:302). At være dårligt eller dårligst stillet forudsætter en målestok, og det er her Rawls begreber om sociale primære goder kommer i spil, det vi sige goder, som alle rationelle personer måtte ønske sig.

25 24 All social values liberty and opportunity, income and wealth, and the bases of self-respect are to be distributed equally unless an unequal distribution of any, or all, of these values is to everyone s advantage. (Rawls 1971: 62). Selvrespekt og rettigheder hører således med til de goder, der skal retfærdigt fordeles, og som derfor spiller en væsentlig rolle, når jeg senere diskuterer rækkevidden af differensprincippet med henblik på kommende generationer. Fordeling og prioritering af primære sociale goder A 1 B 2A 2B 3A 3B 4A 4B 5A 5B 6A 6B Figuren viser 6 mulige samfund, hvor det antages at de dårligst stillede personer eller grupper i hvert alternativ er de samme personer/grupper. Figuren ovenfor illustrerer hvorledes differensprincippet kan fortolkes, idet 6 forskellige mulige samfund er i spil. I samfund 1 er der tale om et rent egalitaristisk samfund, hvor alle har lige meget eller lige lidt. Dette er for så vidt acceptabelt set fra et differensetisk synspunkt, idet der er tale om en ligelig fordeling af goder. Men alternativet falder hurtigt, når de andre muligheder bringes i spil. Samfund 2 er differensetisk set bedre end samfund 1. Der er godt nok tale om en ulige fordeling, men de dårligst stillede er blevet bedre stillet. Samme forklaring er der ved at gå fra samfund 2 til samfund 3. At gå fra samfund 3 til samfund 4 er differensetisk umiddelbart neutral. Uligheden er blevet større, men de dårligst stillede er på samme niveau, altså ikke blevet dårligere stillet. Men da Rawls accepterer ulighed, blot de dårligst stillede ikke stilles ringere, vil jeg alligevel advokere for position 4 ud fra den betragtning, at den samlede sum af velfærd er større. Dette er måske en utilitaristisk betragtning, men som jeg læser, og gerne vil anvende differensprincippet, så drejer det sig om fordeling af goder med respekt for de dårligst stillede, herunder med

26 25 fokus på, at der er en vis mængde af goder at distribuere, hvilket kan ses som en delforudsætning for, at de dårligst stillede netop stilles bedre end før fordeling. At gå fra samfund 4 til samfund 5 går differensetisk til gengæld ikke, idet der er tale om en endnu større ulighed, men hvor prisen betales af de dårligst stillede, som her bliver endnu dårligere stillet. Samfund 4 og samfund 5 illustrerer i øvrigt forskellen på utilitaristens og differensetikeres synspunkter. Kurverne skal her alene ses som en illustration, idet utilitaristens goder i form af velfærd eller livskvalitet ikke måles i samme skala som differens-etikkens primære sociale goder. Sættes der alligevel, for symbolikkens skyld, lighedstegn imellem værdierne, illustreres de to samfundsmæssigt stærke tankegange på udmærket vis. Utilitaristen vil maksimere nytten. dog med respekt for Jeremy Benthams utilitaristiske lighedsideal, at Alle tæller for én og ingen tæller for mere end én. (Holtug 1997:81). Utilitaristen vil vælge at gå fra samfund 4 til samfund 5 på grund af den højere samlede velfærd, hvor differensetikeren ikke tager dette skridt, fordi dette medfører en forringelse af de dårligst stilledes position. Herefter vil jeg drøfte samfund 6, hvor næsten hele summen af goder i samfund 5 er blevet ligeligt fordelt i samfund 6. Den samlede sum af velfærd er reduceret, men ligheden i samfund 6, samt at de dårligst stillede har fået det bedre, medfører, at differensetikeren vil prioritere dette samfund. Problemstillingen illustrerer hvad der kan ske, hvis lighedsfordeling går ud over motivation og incitament, altså det drive, der danner grundlag for mange samfunds udvikling. Dette illustreres også af at gå modsat vej, at gå fra samfund 6 til samfund 5. Her opstår igen ulighed, summen stiger, men dette sker på bekostning af de dårligst stillede Differensprincippets forskels-klausul All social primary goods liberty and opportunity, income and wealth, and the bases of self-respect are to be distributed equally unless an unequal distribution of any or all of these goods is to be advantage of the least favoured. (Rawls 1971:303) Jeg vælger i specialet at vurdere velfærden ud fra Rawls definition af sociale primære goder, samt at bruge differensprincippet ud fra den betragtning, at der er åbnet for en indirekte utilitarisering af goderne i form af differensprincippets forskelsklausul.