ISSN

Transkript

1 ISSN

2 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik inerisaaviuvoq. Postboks 1610, 3900 Nuuk. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni pamersaanermut tunngasunik, atuartitseriaatsinik inerisaanermi atuartitsinermilu atortussanik paasissutissiiviulluni oqalliffissiaallunilu atuagassiaavoq. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Allaatigisat assiliartatullu ilanngukkusutat aaqqissuisunut nassiunneqartassapput. Aaqqissuisoq: Kirsten Olsen (akisus.). Ilioqqaasoq, Nuka K. Godtfresen. naqiterisoq: Nuuk Offset. Amerlassusai: Imai Aallaqqaassiut... 3 Atuarfitsialak ukioq Ukiup atuarfia 2001 Gammeqarfik... 6 Atuarfitsialak atuarfik eqaatsumik aaqqissuusiffiusoq!.. 8 Ukiumoortumik piffissaq ilinniartitsiffissaq, suleqatigiit nikerartumillu pilersaarusiorsinnaaneq Atuarfitsialak Meqqanik nuna ineriartortsinneqassaaq Qanormiaa taamak Kalaallit Nunaanni siunnersuisutut tunngaviusumik ilinniagaq nutaaq Atuarfimmik qutsinermut PD Attat Ilinniartitsisumiit ilinniartitsisumut Kopimappit Indhold Forord... 3 Atuarfitsialak, Den gode skole, Årets Atuarfitsialak 2001: Gammeqarfik... 7 Atuarfitsialak den fleksible skole! Årsnorm, team og fleksibel planlægning Atuarfitsialak Med børn skal land bygges Hvad skal det nu betyde Vejlederuddannelsen PD i skoleledelse Attat Lærer til lærer-mapperne Assilineqarsinnaavoq Udgives af: Inerisaavik og Pilersuiffik, Grønlands central for undervisningsmidler, Postboks 1610, 3900 Nuuk. PI er et informations- og debatblad om undervisningsmidler i Grønland. Bladet udsendes bl.a. til samtlige lærere/ undervisere i det grønlandske undervisningsvæsen. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.)..grafisk tilrettelægning: Nuka K. Godtfresen. Sats, layout og tryk: Nuuk Offset. Oplag : 1500 eksemplarer. 2

3 Aallaqqaassiut Saqqaani assi takuneqarsinnaasoq tassa Gammeqarfik, Ukioq 2001-mi Atuarfitsialattut toqqagaasoq pilluaritsi. Una PI normu tamalaanik imaqarpoq, allaaserisalli arlariit peqqussummut nutaamut ikaarsaarnissamut paasissutissiinertik assigiissuutigaat. Nunatsinni atuarfinnut attuumassuteqartussaq suliniut ATTAT pillugu paasissutissanuk ilanngussaqarportaaq. Uani PI normumi titartakkat takutinneqartut atukkiunneqarput Nuna Oilimit. Nuna Oil 2001 ukiaagaa titartaanermik unammisitsinissamik nalunaaruteqarpoq, unammisitsinermi siunertaalluni ukiup kaajallannerani pisimasunik nalunaarummi meeqqat titartagaat atorneqarnissaat. Unammisitsissutigineqartorlu tassaavoq: Kalaallit Nunaat ukiut 10-t qaangiuppata qanoq isikkoqartikkusuppiuk? Unammisitsinermi klassit 13-t peqataapput, taamaalilluni Nuna Oil titartakkanik 200-t sinnerlugit amerlassusilinnik pissarsivoq. Forord På forsiden er der et billede af Gammeqarfik, der blev kåret til årets Atuarfitsialak 2001 tillykke med det. Dette nummer af PI har et blandet indhold, men fælles for flere af artiklerne er, at de indeholder informationer om overgangen til den ny skoleforordning. Der er desuden oplysninger om ATTAT projektet, som kommer til at berøre rigtig mange skoler i landet. Tegningerne i bladet er venligst udlånt af Nuna Oil. Nuna Oil udskrev i efteråret 2001 en tegnekonkurrence, idet de i deres årsberetning ville bruge børnetegninger, der skulle illustrere børns syn på fremtidens Grønland. Opgaven var: Tegn Grønland som du gerne vil have Grønland ser ud om 10 år. Ialt deltog havde 13 klasser, og Nuna Oil fik over 200 tegninger. 3

4 Atuarfitsialak ukioq 2001 Sara J. Brandt, Atuarfiup pisortaa Namminersornerusut ukioq 2001 atuarfik Gammeqarfik atuarfitsialattut toqqarlugu qaammat decemberiulersoq suaarutigaat. Toqqagaaneranut tunngavigineqartut makkuutinneqarlutik: Aasiaat kommuniat atuarfinnik inerisaanissamut sinaakkutissanik pitsaasunik aalajangersaasimavoq, taamaalillunilu kommunimi: perorsaanikkut, kulturimut, peqqinnissamullu tunngasutigut anguniagassat ersarissut pilersinneqarsimapput. sulisoqarnerup tungaatigut ersarissumik anguniagaqartoqarpoq ilinniartitaanerup tungaatigut ersarissunik anguniagassaliortoqarpoq atuarfiup illutaanut tunngasutigut ersarissunik anguniagassaqarpoq. Tamatumalu kingunerisaanik Gammeqarfimmi atuartut qitiutillugit suliniutit assigiinngitsorpassuit ingerlaneqarput taamatullu: namminerisamik inerisaaneq annertooq aallartisarneqareerpoq atuarfitsialammi anguniakkat aallaavigalugit peqqussutissaq utaqqeqqaanngikkaluarlugu suliniutit aallartinneqarsimapput taakkununnga ilaallutik: ilinniartitsisunik pisortanillu pilersaarusiorluakkamik ilinniartitsinerit annertuut atuartitaanerup aaqqissugaanerata allanngornera atuartitseriaatsinik nutaanik misiligaanerit atuarfiit siulersuisuinik angajoqqaanillu qanimut suleqateqarneq atuarfinnik illoqarfinni allanniittunik qanimut suleqateqarneq atuarfimmi aqutsineq Atuarfitsialammut naleqqussarlugu eqaallisarneqarpoq. Maani Aasianni ukioq manna aallarnerfigalugu Kommunalbestyrelsip misiligummik atuarfik Gammeqarfik aningaasatigut namminersortussanngorlugu aalajangiiffigaa. Taamatuttaaq sulisussarsiorneq tamaat atuarfimmut tunniullugu. Nutaatullu atuarfiup atortussanut aningaasartuutigisai ukiumi nutaami marloriaatinngortinneqarlutik. Angajoqqaanik qanimut suleqateqarneq attaveqaateqarnikkut ingerlanneqarpoq. Tamakkulu assigiinngitsutigut pikkorissaareernikkut piviusunngorsinnaasimavoq atuarfimmi siulersuisut suleqatigalugit Ukiuni arlaqalersuni pilerlaani immikkut siunnersorteqarneq, ilinniartitsisunik marlunik meeqqanik oqaloqatiginnittartoqarneq, pitsaaliuinermi qanimut suleqateqarneq ingerlanneqarpoq. Innuttaasunik Sullissivimmik pilersitsinikkut kommuunip iluani inunnik sullissisut qanimut suleqatigiinneq annertooq pilersippaat taamaalilluni ilaqutariinik sullissineq eqaannerusoq ingerlanneqalerluni. Titartaasoq: / Tegner: Hermand 2.b 4

5 Atuarfitsialak, Den Gode Skole, 2001 Sara J. Brandt, skoleinspektør Grønlands Hjemmestyre udråbte i december Gammeqarfik som årets Atuarfitsialak 2001, Den Gode Skole Nogle af begrundelserne for valget er: hele det pædagogiske, kulturelle og sundhedsmæssige område det personalepolitiske område hele uddannelsesområdet de fysiske rammer Dette har resulteret i, at Gammeqarfik har kunnet iværksætte mange forskellige udviklingsaktiviteter, hvor eleverne er i centrum, og har således: taget selvstændige initiativer til udvikling af skolevæsenet ud fra målene i Atuarfitsialak igangsat aktiviteter uden at vente på forordningens vedtagelse, som bl.a. omfatter: omfattende efter- og videreuddannelsestiltag for lærere og ledere forsøgsvirksomhed, hvor nye undervisningsmetoder afprøves reorganisering af undervisningen etableret et tæt samarbejde med skolebestyrelse og forældre etableret et tæt samarbejde med andre kommuners skoler skoleledelsen omstruktureres, således at den passer til Atuarfitsialak. Kommunalbestyrelsen i Aasiaat har i år vedtaget at Gammeqarfik forsøgvis selv varetager sin økonomi. Endvidere har kommunalbestyrelsen overdraget hele ansættelsesproceduren til skolen. Og som noget nyt har kommunalbestyelsen også fordoblet inventarbudgettet for i år. Det nære forældresamarbejde foregår via forældrerådene. Disse er blevet etableret efter flere forældrekurser sammen med skolebestyrelsen. I det sidste par år har der på skolen været en rådgivningslærer for indskolingen to lærere ansat som samtalepartnere og der har været et tæt samarbejde med forebyggelseskonsulenten. Ved oprettelse af Borgerforvaltningen i kommunen blev der etableret større samarbejde, så arbejdet omkring familier bliver mere smidig gjort. Titartaasoq: / Tegner: Niclas 2.a 5

6 Ukiup atuarfia 2001 GAMMEQARFIK PâviâraK Jakobsen Gammeqarfimmi atuarfiup siulersuisuini siulittaasoq Atuarfimmi siulersuisut angajoqqaat sinnerlugit nuannaarutigaarput atuarfipput GAMMEQARFIK ukiup atuarfiatut mi toqqarneqarmat. Tulluusimaarnaqaaq ukiuni kingullerni atuarfiup siulersuisuini suliniutitta sinerissamut tuniluuttutullusooq siaruarsimammata taamallillutillu nunatta sinnerani suliniarnermi nalerassatut atorneqarsinnaalerlutik. Taamatut atuarfiup toqqarneranut pissutaanerpaapput ulluinnarni atuarfimmi sulisut, minnerunngitsumik atuarfimmi pisortaq, taakkuummatami anguniakkatut siunniunnikuusat anguniarneqarnerisa malersorneqartuarnissaat ulluinnarni sulinerminni suleqataanerminnilu piviusunngortinneqarnissaannut suleqataasut. Atuarfitsialaap anersaavani sulineq akueralugu peqataaffigalugulu suleqataanerat GAMMEQAR- FIUP ukiup atuarfiatut toqqarneranut nersualaagassaapput. Nuannaarutigalugu nalunaarutigisinnaavarput suliniutitta pingaaarnerutitta ilaat qaammatini kingullerni angunikuugatsigu, tassalu atuarfiup pisortaata marloqiusamik suliffeqarnera taamaatitinneqarmat. Maannakkullu atuarfimmi atuartitsineq piffissaqarnerulluni sammisinnaalermagu. Allarpassuit tikinneqarsinnaagaluartut naggataatigut kissaatigiuagarput saqqummiukkusuppara. Ukiut sisamakkaarlugit atuarfiup siulersuisuinut qinersisoqartarpoq, ukiullu sisamat qinigaaffiusut naanngitsulluunniit siulersuisut ilarpassui peeruttarput / suleqataajunnaartarput, nutaallu siulersuisunut ivertinneqartarlutik, siulersuisunngortartut amigaatigaarput pikkorissartinneqartarnissaq ulluinnarnilu pissutsinut anguniakkanullu malinnaatinneqartarnissaq. Soorunami atuarfiup pisortaa aqqutigalugu pikkorissarnerit ingerlanneqartarput, tamakkuli piviusunit aallaveqarluni anguniakkallu tunngavigalugit siulersuisunngortunut nutaanut naammanngilluinnarput. Siulittaasunngorlaatut siunnersuutigaara qitiusuminngaanniit tikilluta pikkorissartinneqarnissarput 6

7 Årets Atuarfitsialak 2001: Gammeqarfik Pâviârak Jakobsen Formand for Gammeqarfik s skolebestyrelse På vegne af forældrene glæder skolebestyrelsen over at vores skole, Gammeqarfik, blev kåret som årets skole Der er med stolthed vi nu kan se at skolebestyrelsens bestræbelser nu smitter af over hele kysten, hvor de nu bruges som mål. Grunden til at skolens kåring skyldes skolens medarbejdere, ikke mindst skoleinspektøren, da de i stadighed arbejder målrettet på at virkeliggøre de mål man har sat. De skal roses for at Gammeqarfik blev kåret som årets skole, da de arbejder trofast i Atuarfitsialak s ånd. Vi kan med glæde meddele at vi i det sidste måneder har nået et af vore mål, nemlig at skoleinspektø- rens dobbeltrolle nu er væk. Herved får hun mere tid det egentlige skolerelaterede arbejde. Man kunne komme ind på mange ting, men en ting vil vi gerne fremhæve. Der er valg til skolebestyrelsen hvert 4. år, i valgperioden fratræder mange bestyrelsesmedlemmer og erstattes af nye. Den nye i bestyrelsen efterlyser kurser, viden om hverdagen på skolen og opfølgning af de satte mål. Der er selvfølgelig kurser på foranledning af skoleinspektøren, men disse er ikke nok for de nye medlemmer, når man tager udgangspunkt i den daglige virkelighed og med hensyn til de mål man har sat. Som ny bestyrelse vil vi foreslå at der for os afholdes kursus fra central side. Titartaasoq: / Tegner: Esbjørn 2.a 7

8 Atuarfitsialak - atuarfik eqaatsumik aaqqissuusiffiusoq! Erik Torm, inerisaanermi siunnersorti Peqqussummi nutaami anguniagassatut allaatigineqarpoq atuarfiup siunissami anguniagassatut tunngavissatullu siunnerfia. Tamatuma unamminartortaraa siunnissamut tunngatillugit oqaatsit kalaallit atuarfianni ulluinnarni inuunermut tutsinneqarnissaat. Taamaaliorniarnermi qanoq iliuuseqartoqassava? Apeqqut annertunngilaq kisiannili akiuminaatsuuvoq. Pisoqalerpoq Apeqqutip tamassuma akineqarniarnermini, atuarfiup anguniagassai tunngavissaalu tunaartaralugit atuartitsinerup aaqqissorneqartarneranut pilersaarusiorneqartarneranullu tunngasunik oqallinneq qulaajaanerlu pisariaqartippai. Ilinniartitsisorpassuit atuarfiillu, tamaviaarussillutik suleqataalluarlutillu Atuarfitsialammik inerisaaneq unamminartoq tamanna tunngavigalugu, atuartut kallaallini inuiaqatigiinni ineriartornermut siunissami unammillernissamut piukkunnarsarneqarnissaat siunertaralugu suliniuteqarfigilereerpaat. Taamatut naqqaaniit ineriartorneq aallaavigalugu, siunissami aggersumi atuarfimmi atuartitsinerup aaqqissorneqarneranik eqqarsaatikka nalunaajarniaraluassavakka. Siullermilli pisariaqartippara naatsumik taamaattumillu tamakkiisuunngikkaluamik, atuarfimmi suleriaatsit aaqqissuusseriaatsillu allaasut atorneqalernerisa tunngaviinik, nassuiaassissallunga. Inuiaqatigiit allanngortut atugassarititaat allaasut Tamakkua pillugit Atuagalliutini (14/8-01) Kaali Olsen allappoq: "Silarsuaq avatangiiserput ineriartorlunilu allanngoriartorpoq. Ineriartornermi taamaattumi malunnartut ilagivaat kulturikkut a- ningaasarsiornikullu nunarsuaq tamakkerlugu nunallu killeqarfii akimorlugit ataqatigiilerneq. Tamatta timitsigut, tarnitsigut ilisimatusarnerlu eqqarsaatigalugu u- ninngaannarunnaarpugut. Toorsinerinnakkut Afrika-mut Hawai-imulluunniit anngussinnaavugut, Australiami uumasuaqqat nalinginnaanngitsut pillugit atuagaqarsinnaavugut Internet- 8 imilu immiussat nuannarisagut ujarsinnaavagut. Silarsuaq allanngortittarparput silarsuullu periaasitoqqagut, takorloortakkagut, isumaliutigisartakkagut upperisatsigullu takorloortakkagut allanngortiterpai. Atuarfik silarsuarmi taamaattumi pingaarutilimmik suliassaqarpoq. Silarsuarmi taamaattumi ilumoortut upperisatoqarsuagut naamassinnittarnigullu sapernanngitsut illuinnaasiortullu ilisimatusarnerup nutaanik paasinnittaatsinik nalunngisannillu ineriartortitsineranit unammillerneqartualissapput. Naleqartitagut tamarmik avataaniit apeqqusersorneqartualissaapput, inuusuttullu aqqutissanik nutaanik eqqarsartaatsinillu nutaanik ujarlertuarnerisa, eqqarsaatigut taakkualu aallaakkaassusaat misilerarneqartuartilissavaat, unammillerneqartilissavaat atorunnarsissavaallu qanganitsersimasutut atorfissaqanngitsutullu. Meeqqatsinnut ullumikkut nalunngisatsinnik ilinniartitsinerput, amerlanertigut ima atorsinnaajunnaartigissaaq soorlu skrivemaskina qarasaasiamik atuisartumit atorneqarsinnaanngitsoq" Pitsaanerusumik oqaatigineqarsinnaanngilaq! Ilikkagaqarniarneq pillugu oqaatiginnittarneq Taamaattuminguna pingaaruteqarlunilu pisariaqarluinnartoq ilikkagaqartitsiniarluni ingerlatsinerit isigineqarnissaat. Tamatta - inersimasut meeqqallu - unittussaanngitsumik paasissutissarpassuarnik tuniorarneqartuarpugut. Paasissutissat piumasagut, soorlu assilissat atorlugit saqqummersitsisarfinniit paasissutissanillu qarasaasiatigut katersuiffinniit, tamaasa sapernanngitsunnguamik pissarsiarisinnaavagut. Tamaaliorsinnaanerup kingunerigunarpaa paasissutissanik pissarsiniarnerujussuarput iluamilli iternga tikillugu ilikkagaqarsinnaannginnerput. Ilaatigut oqartoqartarpoq: Inuiaqatigiittut maannakkut inuusut eqqarsaatigigaanni paasissutissanik taama amerlatigisunik pissarsinissamut siornatigut periarfissaqartoqarsimanngilaq, taamaakkaluartorli inuit nalunngisaat aatsaat taamak annikitsigilersimapput. Titartaasoq: / Tegner: Naja Louise 3.a

9 Pissutsit taamaannerannut pissutaavoq, sunaluunniit ilikkarneqarsinnaanngimmat, nammineq pigiliutsinnagu, imaappoq, qanoq iliuuseqarsinnaanermut atortussatut paasissutissat katersagut immitsinni pigiliutinngikkutsigit ilikkagaqarsimassanngilagut. Aatsaat ilikkagaqarsinnaavugut itinerusumik eqqarsaatiginninnikkut sungiusarnikkullu. Sungiusarneq pikkorissunngortitsisarpoq! Tuttunniarneq puisinniarnerluunniit tuttunik puisinillu piniarnikkut ilikkarneqartarpoq, atuarsinnaaneq kisitsisinnaanerlu aamma ilikkarneqartarpoq atuarnikkut allannikkullu. Ilaannikkut sulerulunnartarpoq ilaannikkulli pinnguarnertut ingerlasinnaasarpoq. Kisianni sulerulunneq pinnguarnerlu tamatigut imminnut akerleriittutut isikkoqartariaqarneq ajorput. Imaappoq, atuarneq eqqarsaatigalugu naammassisassanik aalajangersimasunik pisariaqartitsisoqarpoq atuartut ilikkariartortarnerat ilorraap tungaanut ingerlanneqassappat: 1. Inooqatigiinnikkut qanilaarneq, suliassat pillugit piginnaasassat naamassinnissinnaanermullu upperinninneq pisariaqartinneqarput. Ilinniartitsisoq perorsaanneq pillugu piginnassuseqartoq tassaavoq atuartunik ilaqarnermini isummamigut atuartunik peqateqarluartoq, suliassaminut pikkorissoq piumasaqarsinnaanerminullu qunugisaqanngitsoq. Ilinniartitsisoq erseqqissumik "taamaaliussaatit", "taanna sungiusassavat"-mik oqaatiginnissinnaanissaminut isummersimasuusariaqarpoq. (Hansen, 1997, qupp. 33). ilikkarniartarnerminut piginnaassutsini, nalunngisassaminik pisinnaasassaminillu pissarsiartornini ilutigalugu,inerisartarmagu. (Hansen, 1997). Tamanna pisarpoq meeqqap suleriaatsinik pitsaasunik ilikkariartorneratigut kiisalu suleriaatsinik atorsinnaasaminik sungiusagaqarneratigut. Ilinniartitsineq ilinniartitsisut inuttut pissusaannik naatsorsuutiginnittoq atuartullu atuarfimmi atuarfiullu avataani suleqataanerannik peqataajumanerannillu imaqartoq, aalajangersimasumik skeemaqarluni atuartitsinermit, atuartitsinermi piffissamik ataqatigiinnermillu nikerarnerujussuarmik atuinissamik pisariaqartitsivoq. Piffissamik atuineq, suleriaatsinik suleqatigiiaanillu (hold-inik) pilersitsisarneq nikerarnerusoq taamaaliortarnermi pisariaqartinneqarput. Atuartitsineq pitsaasoq anguniaraanni klassi kisiat aallaavigiuassallugu pisariaqanngilaq. Perorsaaneq aaqqissueriaatsit ininillu avatangiiseqarneq pillugu ataatsimut isiginnittaaseq Eqaatsumik atuarfik aaqissugaq, atuartut inuunerminni periarfissaminnik ineriartortitsinissaannik qitiutitsisumik, perorsaaneq pillugu isummanik aallaaveqarpoq tassungalu atatillugu aallaviupput ilinniartitsisut atuartitsinerup aaqqiisorneqartarnera suleqatigiissutigalugu imminnut aquttut. Tassunga ilanngullugu atuarfiup eqaatsup ilinniartitsinermi ininik atuinermi klassimi inigisap ataasiinnaap killigititai akimorlugit pisariaqartippai. 2. Sulineq, aallussineq pisariaqartitallu Atuartut eqqarsaatigalugit pisariaqarpoq: - isummamikkut eqeersimaartuunissaat, suliassaminnillu aallussinissaat, - suliassaminnut tunniusimanissaat, taamaaliornerminnilu aallavigisassat pitsaanerpaaq tassaavoq alapernaatsuunissaq apeqqusersuillunilu isumaliutiginnissinnaanissaq, - suliassaat, tunngavigisaat ineriartornerminnilu killiffiat aallaavigalugit unamminartoqartinneqassasut (killiffiisa "annertussusaat" eqqarsaatigalugu) (Larsen, 1998) Ilikkartitsiniarneq pillugu periaatsip taamaattup anguniarpaa imminut sanarfineq atorlugu ilikkarniarnermik isiginnittaaseq, taamaaliornikkut meeqqap Titartaasoq: / Tegner: Atangana 3.a 9

10 Atuarfik eqaatsoq unamminartorlu imatut immersorneqarnermigut allaatigineqarsinnaavoq: Perorsaaneq pillugu isummat unamminartumik ilinniarnermi avatangiisit, atuartunut tamanut inuunermi periarfissanik tunisisut. atuartitsissutit ataasiakkaat, atuartitsissutit akimorlugit aalajangeriikkanillu anguniagaqarluni atuartitsineq nikerartitaq atuartitsinerup imaanik toqqartuinermi, atuartitsissutissat pillugit atuartitsinerullu aaqqissorneqarnera pillugu suleqatigiilluni ingerlatsineq IT atuartitsinermut akuutitaq atuartut ilikkarniarnerminni namminneq anguniagassaminnik aalajangersaaqataasartut Aaqqissuussineq atuarfeeraq atuarfiup tamarmiusup iluani immikkoortortami suleqatigiit aningaasatigut nalunaaquttallu akunnerinik ilinniartitsiffissanik namminneq oqartussaaffeqartut ukiumoortumik piffissamik suliffissamik aalajangersakkat tunngavigalugit piffissanik suliffissanik eqaatsumik nikerartitamillu pilersaarusiortarneq suleqatigiit eqaatsumik agguataarneqarsinnaasut (suleqatigiit angisuut, hold-it, eqimattakkaat, marlukkaat, ataasiakkaat) aaqqissuulluakkamik paasissutissiineq -ataatsimiittarnerlu pillugit periuseqarneq Inissatigut avatangiisit init atuartitsiviit isumassarsiat aaqqissuussinerlu tunngavigalugit atortulersorlugillu aaqqissukkat torsuusat inilaat sulinermut atugassanngortinneqassapput/sanaqqinneqassapput atuarfiup atuakkanik atorniartarfia nukissanik tunioraasuussaaq atuarfimmut eqaatsumut atuartitsissutini aalajangersimasuni init atuartitsiviit atorneqartussat misiligaavittut ingerlassapput atuartitsinerup ilarujussua atuarfiup illutaasa avattaani ingerlanneqartassaaq 10

11 Perorsaaneq pillugu isummat Perorsaaneq pillugu isummat tunngaviusut allaaserinerani soorunami aallaaviussaaq, ukiut tusind-illit tulliuttut inuiuaqatigiit ineriartorneranni atuarfimmut piumasaqaataasussanik, nassuerutiginninneq. Nalussanngilarput imaluuniit maluginiassavarput, atuartut piginnaassutsinik pisinnaassutsinillu sorlernik pissarsinissaminnut siunissaminnut piumasaqaatinik unammisassanillu unamminnikkumallutik atorfissaqartitassaminnik pissarsinissaminnut periarfissaqartariaqarnerat. Uanga isumaga malillugu atuarfiup anguniagassaasa tunngaviisalu takusinnaasama pingaarnersaraat atuartut atuartitsissutinik tamanik inuttullu inooqatigiinnissami nalunngisassanik pisariaqartitsinissaat. Sulinerminni ataqatigiissitsinerminnilu atuartitsissutissat ataatsimut isigalugit inuttullu inooqatigiinneq eqqarsaatigalugu atuartut atuarfimmi pissarsiassamikkut "inuiaqatigiinni kinaassutsiminnik, kulturiminnik pingaartitaminnillu paasinninnerminnik ilisimasaminnillu ineriartortitsinissaat tunngavilissavaa, inuiaat allat kulturiinik ilisimasaqarnera paasinnissinnaaneralu ineriartortissavaa, oqartussaaqataanermik eqqarsartaatsimut iseriartuaartinneqarnissaa isumagissavaa kiisalu oqartussaaqataanerminut, pisinnaatitaaffeqarnerminut, pisussaaffeqarnerminut inuiaqatigiillu ineriartornerannut pinngortitamullu naleqqussarniarnerminut atuartup nammineq akisussaaqataanerminik paasinnissinnaanera ineriartortissallugu" (2, imm. 5). Aaqqissuussineq Atuartunut tamanut unamminartoqartumik ineriartorfiusumik ilinniartitsinermi avatangiisinik pilersitsiniarluni aaqqissuussinermi, pingaartsitassat annersaasa ilagaat, atuarfiup nalorninanngitsumik toqqissisimanartumillu avatangiiseqartinneqarnissaa. Ilaatigut pingaartuuvoq, atuarfik ima angissuseqassasoq, atuartitsissutinik sulinermi inillu eqqarsaatigalugit naleqquttunik avatangiiseqarnissaq anguneqarsimalluni, tamakkulu pilersinneqassapput sulinermut naleqquttunik isigiuminartunillu initat suliffiillu "atuartitsissutissanut a- torsinnaasunik" atortussaqarlunilu suliffissaqartut. Imak taaneqassinnaavoq atuarfik mikineq atuarfiup anginerup iluani. Atuarfinnik immikkoortortanut agguakkanik pilersitsisarneq takornartaanngilaq. Atuarfinnili amerlanerujartuinnartuni ineriartortinneqarput immikkoortortat nammineq aquttut ilinniartitsisunik aallaakkaasunik inuttaqartinneqartut atuartunillu amerlavallaanngitsunik suliffigiuminartunik atuartullit. Immikkoortortani tamani suleqatigiit aningaasanik nalunaaquttallu akunnerinik namminneq aquttassaminnik akisussaaffilerneqassapput. Nalunaaquttat akunneri atuartitsiffiusussat ukiumut naatsorsorlugit tunniunneqartassapput taakkulu atorneqarneri e- qaatsumik nammineerluni aaqqissorneqartussaapput. Ilinniartitsisut immikkoortortani allani pituttorsimanngippata, piareersartarnissaq eqaanneroqisoq pilersinneqarsinnaavoq. Taamaaliorneq isumaqarpoq, ukiumut atuarfiusussamut piareersartoqarsinnaalissasoq atuartitsinerup imarisai ataqatigiissunngorlugit, taamaaliornikkullu atuartitsissutinik atuartitsissutillu ataasiakkaat akimorlugit, pikkorissartitsisarnerit anguniagassallu aalajangeriikkat anguniarlugit pilersaarusiortarneq nikerartumik ataqatigiissaakkamillu ingerlanneqarsinnaassasoq atuartitsinermilu atuartitsissutissat tulluartumik ineriartortitsineq eqqarsaatigalugu taamaaliornikkut aallaavilersorneqarsinnaanngussapput. Tamatumunnga ilanngullugu suliassanik aallussinermi hold-ikkaanik pilersitsineq, eqimattakkaarisarneq, marlukkaarneq imaluunnit kisimiilluni suliaqarneq atuartut pisariaqartitaat aallaaviilu tunngavigalugit suleriaatsillu pisariaqartitat atorlugit, atuartitsinerup siunertaa imaalu naleraralugit aaqqissuunneqartarnissaminut periarfissaqarnerulissaaq. Immikkoortortami suleqatigiit aamma aallaavigalugit atuartut anguniagassaat nalilerneqartarnerallu naligiissumik oqaloqatigiinnikkut atuartunut saqqummiunneqartassapput, taamaaliornikkut kikkulluunniit tamarmik imminnut ilisimaarisinnaanngussammata kiisalu imminnut "ajortuni ajunngitsunilu" ataqqisinnaanngussammata. Pisariaqarsinnaavoq ima pituttorsimanngitsigisoqassasoq klassinik pilersitsisarnerup klassinillu immikkut ilinniartitsisoqartitsisarnerup nutaamik eqqarsaatigeqqinneqarnissaa isumaliutigineqarsinnaalluni. Assersuutigalugu eqqarsartoqarsinnaanerluni ilinniartitsisut tamarmik immikkut atuartunik Titartaasoq: / Tegner: Minik 2.b 11

12 eqimattanik klassimi ilinniartitsisuuffeqarsinnaasut? "Tunngaviusumik eqimattakkaat" ilinniartitsisup ullumikkutut klassimi ilinniartitsisup suliassaanik aallussiffigisaanik malinnaaffigisaanillu? "Tunngaviusumik eqimattakkaat" ilinniartitsisup sapaatip a- kunnerani atuarnerup aallartinneqarnerani naammassineqarneranilu najortarsinnaasai? Sunniiffigeqatigiittarnermut isuma Atuarfimmi eqaatsumik aaqqissukkami atuartitsissutit ataasiakkat, atuartitsissutit akimorlugit kiisalu sammisat aalajangersimasut ilinniartitsissutigineqarneranni taamaaliornerup ilinniartitsinermut sunniiffiginnittarnera tunngaviuvoq ikorfaasoq. Taamaaliornerit marloqiusaasut imminnut sunniiffigeqatigiinnertik tunngavigalugu piginnaaneqartitsilissapput. Sunniiffigeqatigiinneq isumaqarpoq, atuartitsissutit ataasiakkaat atuartitsissutillu akimorlugit ilinniartitsineq aaqqissorneqarnermigut ajornarsiartortinneqarnermigullu ataqatigiissaarneqassasoq. Atuartitsissutit eqqarsaatigalugit ajornarsiartuaartitsineq atuartuni ataqatigiissumik ilikkariartortitsinermut tunngavissaavoq. Atuartitsissutillu akimorlugit sulinermi soorunami aamma atuartitsissutissanik ajornarsiartuaartitsineq ilaatinneqartariaqarluni. Tamatumunnga ilaatillugu pingaartuuvoq paasissallugu, anguniagassat aalajangersoreerlugit suliaqarnermi periutsit atuartitsissutit ataasiakkaarlugit akimorlugillu sulinernut attuumassuteqarsinnaanerat. Apeqqutit saqqummiussatta ajornartorsiutilluunniit anigorniagassatut siunniussatta aalajangertassavaat, atuartitsissutissat sorliit anguniagassanik aalajangiuteriikkanik sammisaqarluni atuartitsissutaassanersut. Ajornaquteqanngilaq atuartitsissutissaq ataasiinnaq tunngavigalugu anguniagassanik aalajangiussereernikkut sammisaqarsinnaaneq. Atuartitsissutissat ataasiakkaat sammineranni suleqatigiit Sunneeqatigiittarneq pillugu nutaamik eqqarsaataasut isumaqarput, atuartitsissutissanut tunngatillugu ataatsimiittartoqatigiit, maannamut atuarfippassuarni toquliortut, uummarsaqqittariaqarnerat. Atuartitsissutissat ataasiakkaat akimuisullu imarisamikkut piginnassutsillu piumasaqaataasut eqqarsaatigalugit ajornarsiartuaartinneqassappata imminnullu sunniiffigeqatigiissappata, ajornarsiartuaartitsineq atuarfinni ataasiakkaani tigussaasunngortinneqartariaqarpoq tamannalu atuartitsissutini atuartitsissutillu ingerlanneqarnerini ilinniartitsisuusunit suleqatigiissutigineqarlunilu inerisarneqartariaqarpoq. Taamaattumik atuarfiit ilaat atuartitsissutissat pillugit suleqatigiissitanik pilersitsiortorsimapput, taakkulu atuartitsissutissat ataasiakkaat anguniagassartaat, imarisaat ineriartortinneqarnerallu suliassaraat. Ilinniartitsisut ataasiakkaat suleqatigiissitami taamaattumi ataatsimi amerlanerpaamillu marlunni suleqataassapput. Atuartitsissutissat pillugit suleqatigiit ataatsimiittartuupput, atuartitsissutissat ataasiakkaat ilikkagassatut pilersaarusiaannik atuartitsissutissarlu pillugu anguniagassatut neriugisanik ersersitsillutillu piareersaasartussat taamaalilluni atuartitsissutissap ajornarsiartuaarnissaanik piareersaasiat piviusunngortitersinnalersillugit. Suliap taassuma siunertaraa atuartitsissutissanut tunngatillugu nalunngisassat piginnaasassallu ajornarsiartuaartumik alloriarnertalinnik erseqqissarneqarnissaat. Taamaaliorneq tunngaviussaaq atuartut piginnaassusaat pisariaqartitaallu aallavigalugit atuartitsinermi anguniagassanik ilikkagassatullu Titartaasoq: / Tegner: Linda anguniagassanik piareersaanermi. Ilaatigullu atuartitsinermi periusissanik atortussanillu qinersinermi atuartut unamminartunik sammisaqartinneqarnissaat taamaaliornikkut anguneqarsinnaavoq. Ilanngullugu taamaaliornermi atuartup ajornarsiartuaartitsinermut namminerlu ilikkariartornerminut maluginnissinnaaneranut periarfissai allisarneqassapput taamaaliornikkullu atuartitsinerup piareersarneqarneranut ingerlanneqarneranullu atuartup akisussaaqataanera allisarneqassaaq. Naggataatigut taamaaliortarneq qaqugukkut qanorlu iliorluni atuartitsissutip atuartitsissutissat akimorlugit anguniagassanillu aalajangeriikkanik suliaqarnermi periutsit atorlugit ingerlanneqarsinnaaneranik qulaajaanissamut aallaaviusinnaassaaq. Atuartitsissutit pillugit suleqatigiit suliaasa ilagissavaat tamakkiisumik misilittakkanik taarsiivigeqatigiittarneq suliallu pillugit qanoq iliuutsinik suleriaatsinillu oqallittarfiussalluni, taamaalilluni atuartut anguniakkallu atuartitsinermi anguniakkanik tu- 12

13 nisinnaanerujumallugit. Tamatumunnga atuupput atuartitsissutit ataasiakkaat atuartitsissutit akimorlugit anguniakkanillu aalajangiussereerluni atuartitsisarneq, atuartitsissutit ataasiakkaat tunniussisinnaanerat eqqarsaatigalugu. Immikkoortortami suleqatigiit Taamaalilluta eqqarsaatitta aallarnerfia tikeqqipparput, tassalu immikkoortortami suleqatigiit, taakkua atuartitsissutinik tunngaviusut katitissavaat inatsisitigut atuartitsissutissanut atuartitsissutissallu akimorlugit ingerlatsinissamut piumasaqaatit ataqatigiississavaat taamaaliornerminnilu atuartut pisariaqartitaat piginnaasaallu tunngaviginiartussaavaat. Atuartitsinerup aaqqissorneqarnera immikkoortortami suleqatigiit sulineranik aallaaveqassaaq. Immikkoortortami suleqatigiit atuartitsinerup imarisaasa aaqqissorneqarnerisalu ingerlanneqarnissaat akisussaaffigissavaat, taamaaliornerminnilu immikkut atuartitsisarneq ilinniartitsisullu piareersariikkamik peqanngittarnissaat aallaavittut taputartuuttassavaat. Immikkoortortami suleqatigiit ilinniartitsisut piareersariikkamik peqanngittarnissaat tunngavigalugit atuartut atuartitsissutini ataasiakkaani ukiumut nalunaaquttat akunnerini atuartitaaffissaasa eqqortinneqarnissaat isumagissavaat taamaaliornerminnilu suleqatigiit nalunaaquttap akunneri nammineq akisussaaffigalugit atugassatik iluaqutigissavaat, vikareqartarneq ingalassimaniarlugu. Tamanna toqqissisimanermik eqqissillunilu sulisinnaanermik pilersitsisarpoq, tassami atuartut ilinniartitsisut nalunngisatik aammalu ilinniartitsisut meeqqanik nalunnginnittut taamaalillutik imminnut ataqatigiittuassapput. Immikkoortortami suleqatigiit imatut amerlassuseqassapput atuartitsissutini ataasiakkaani atuartitsissutillu akimorlugit sulineq naammassineqarsinnaanngorlugu. Tamanna isumaqarput ilinniartitsisut atuartunik eqaatsumik suleqateqassasut atuartullu suleqatigiinnerminni eqimattakkuutaartuussasut, klassikkaassasut hold-ikkaassasulluuniit. Taamatut sulineq ukiumoortumik ukiorluunniit aggulullugu sulinerusinnaavoq. Immikkoortortani suleqatigiit nammineerlutik suliassatik/atuartitsissutissatik a- kunnerminni agguassavaat, atuartitsissutissallu ukiumoortumik atuartitsissutigineqarnissaasa aggulunneri ilinniartitsisunut arlalinnut tunniunneqarsinnaapput atuartitsissutissap taamaaliornissamut periarfissarititai innarlinngippata. Ilinniartitsisut ilaqarput annertuumik atuartitsissutissap ataatsip iluani immikkoortumi mikinngitsumik pikkoriffeqarsinnaasunik, taamaalillutillu taakkua atuartitsinermi apeqataasinnaalissapput"! Immikkoortortani suleqatigiit atuartitsissutissanilu ataasiakkaani suleqatigiit sunniiffigeqatigiissinnaanerat imatut takussutissiorneqarsinnaavoq: klassini alloriarfiit immikkoortortani alloriarfiit klassini alloriarfiit immikkoortortani suleqatigiit klassini alloriarfiit immikkoortortani suleqatigiit F a g t e a m F a g t e a m F a g t e a m 13

14 Immikkoortortani suleqatigiinnut nikeriarsinnaajunnaarluni pituttugaaneq? Ilinniartitsisut perorsaaneq pillugu atuartitsissutinullu piginnaasassaaminnut piumaffigineqarnerisa allaasup aammalu ilinniartitsisut naalakkiisinnaassuseqarnerminnik aammalu ilinniartitsisut taamaattussaaginnartutut isigineqarnerisa allanngornerat ilutigalugu "pinngitsaalisaapput" inuttut saqqummernissaminnut, taamaattoqarneratali kingunerisimagunarpaa immikkut ilisimasaqaleriartornermik ilinniartitsisut akornanni pilersitsiartuaarneq. Atuarfinni arlalinni nalinginnaajartuinnartoq malugisimavara, ilinniartitsisut aalaakkannerusumik nukarlerni, akullerni angajullerniluunniit nikeranngitsumik ilinniartitsisutut inissittarnerat. Ineriartorneq ima sukkatigilersimavoq, 10. klassimiit 1. klassimut nikeriarneq nutaamillu ingerlatseqqilerneq ima annertutigisunik aporfissartaqartoq taamaaliornissaq orniginarunnaarluni. Immineerluni pitsaassuseqarpoq piginnaassutsit tamaviaarluni immikkullu suliaqarluni ineriartortissimasat pigiinnarneqarnissaat. Aappaatigulli aamma pitsaassuseqarpoq ilinniartitsinerup ajornarsiartuaartinneqarnerani ingerlaavartumi misiliisimanermi misilittagaqalersimanermilu piginnaassusitaarsimaneq. Tamanna iluarsineqarsinnaavoq, assersuutigalugu piffissami ilinniartitsisuuffiup ilaani nukarlerni sulisinnaaneq, kisiannili pisariaqarsinnaavoq (piumasaqaataavoq?) atuartitsinerup ilaani nutaanik misiliisinnaaneq taamaalilluni atuartitat annerusunut i- ngerlaqqinneranni malissinnaanngorlugit. Isumaqarluinnarpunga, ilinniartitsisutut atuartitsissutit ajornarsiartuaartinneqarnerinik paasinninnissamut taamaaliorsinnaaneq tunngaviusinnaasoq - ingammik aalajangersimasumik anguniagaqarluni ilinniartitsinerup ajornarsiartuaartinneqartarnera eqqarsaatigissagaanni. Inuttut naleqassuseqarnermik misigisimasaqarluni meeqqanut tamanut siunissaqarneq Atuarfik imaaliinnarluni angajoqqaanit ilisarineqarsinnaanngitsoq aallaqqaasiininni eqqartorpakka. Immitsinnut erseqqissartariaqarparput, oqaluttuarsuit naleqassuseerunnerisa inuillu ataasiakkat inuttut ineriartornissamik piumasaqaataasa qitiutinneqalernerisigut atuarfik siunissami angajoqqaanit namminneq meeqqamik "peqataatinneqarnissaannik" piumasaqarfigineqalissasoq. Tamanna anguniarlugu atuartut ataasiakkaat kisiisa eqqarsaatigalugit atuartitsinermik nikerartitsineq, mumingasumik sakkortuumik oqaatigissagaanni, anguniagaasariaqanngilaq. Akerlianillu akissutissaavoq, ataatsimoorussatsinnik naleqartitaqarnitta iperarnaveersaarneqarnissaa, taakkuami naleqartitagut atuarfiup anguniagaani tunnaviinilu ersersinneqarput, ataatsimoorussamik atuarfeqarnissatsinnut tunngaviullutik: Kulturinik allanik paasinnissinnaaneq, pinngortitamik ataqateqarneq, inuiaat akornanni inuttut piginnaatitaaffiit naalakkersuinikkullu oqartussaaqataaneq. Tamakkua atuarfitsialammut aallaaviupput, tamakkualu atuartunut tamanut inuttut ineriartornissamik unamminartunillu sammisaqarnissanik imaqarput. Tamanna aningaasarsiornerup aqutsineranik inuttullu ataasiakkaatut piumasanik pisariaqartitanillu pissarsiniarnermik kiminneqassanngilaq, tunngaveqassallunili inuiaqatigiit meerartaasa inuttut naleqarlutik siunissaqarnissaannik tamakkiussamik kissaateqarnermik. Titartaasoq: / Tegner: Simone 2.a 14

15 Atuarfeeraq atuarfiup iluani Immikkoortortami suleqatigiit atuartut 75-iniit 100-nut Ilinniartitsisut 8-niit 12-inut Immikkoortortami suleqatigiit atuartut 75-iniit 100-nut Ilinniartitsisut 8-niit 12-inut ini perorsaaneq pillugu suliffik immikkut sulliviit nerisarfik isiginnaartitsisarfik Immikkoortortami suleqatigiit atuartut 75-iniit 100-nut Ilinniartitsisut 8-niit 12-inut Immikkoortortami suleqatigiit atuartut 75-iniit 100-nut Ilinniartitsisut 8-niit 12-inut Atuagassatut innersuussutit Peqqussutissap oqaasertai 7/ imeersut Kaali Olsen: Atuarfik silarsuarmi allanngoriartortuartumi! AG-mi 14/ Mogens Hansen: Håndværkets skole, Krogs Forlag, 1997 Steen Larsen: Den ultumative formel, nammineq saqqummersitat, 1998 Erik Torm: Skolen uden skema, aappassaanik naqiteqqitaq, Dafolo

16 Atuarfitsialak den fleksible skole! Erik Torm, udviklingskonsulent Den nye forordning beskriver på en visionær måde folkeskolens fremtidige formål og grundlag. Udfordringen er at omsætte de visionære ord til hverdagsliv i den grønlandske folkeskole. Hvordan gør man det? Det er det helt enkle og dog så vanskelige spørgsmål at besvare. Noget er i gære Det fordrer en diskussion om og en afklaring af, hvordan den skole ser ud, hvor folkeskolens formål og grundlag er ledetråden for undervisningens tilrettelæggelse og organisering. Der er allerede mange lærere og skoler, som med stort engagement og megen ildhu arbejder med den udfordring det er at udvikle Atuarfitsialak med det mål at sætte eleverne i stand til at klare fremtidens udfordringer i det grønlandske samfund. Det er med afsæt i denne udvikling på græsrodsniveau, at jeg i det følgende vil forsøge at beskrive min vision omkring undervisningens organisering i den folkeskole, der er på vej. Men først finder jeg det nødvendigt kortfattet og dermed lidt forenklet at ridse de forhold op, der begrunder ændrede organisationsformer og arbejdsmåder i folkeskolen. De ændrede samfundsmæssige vilkår Herom skriver Kaali Olsen i AG (14/8 01): Verden omkring os udvikler sig og forandrer sig. En af tendenserne i denne udvikling er kulturel og økonomisk globalisering og internationalisering. Vi bliver mere og mere mobile både i fysisk, åndelig og videnskabsmæssig forstand. Med ét klik er vi i Afrika eller på Hawaii, læser om sjældne mider i Australien eller søger vores drømmebånd på Internettet. Vi forandrer verden og verden forandrer mange af vores skikke, forestillingsverdener og trosforestillinger. Skolen kommer til at spille en vigtig rolle i denne verden. En verden, hvor store sandheder og enkle entydige løsninger til stadighed vil blive udfordret af videnskabens nye tildragelser og landvin- dinger. Hele vores værdigrundlag vil formentlig hele tiden blive bombarderet udefra, og med ungdommens søgen efter nye veje og tankemåder, vil vore tankers eksistensberettigelse blive afprøvet, udfordret og forkastet som utidssvarende og nytteløse. Den viden vi lærer vore børn i dag, vil i mange tilfælde være ligeså uanvendelig som skrivemaskinen er for PC-brugeren. Det kan ikke siges bedre! Læringsbegrebet Det er derfor, det bliver så vigtigt at fokusere på læreprocesserne. Vi bliver både børn og voksne uafladeligt fodret med information. Vi har nem adgang til al den information hjertet kan begære bl.a. gennem billedmedierne og gennem informationsteknologiens databaser. Det har tilsyneladende den effekt, at vi har så travlt med at samle information, at vi ingenting får lært ordentligt og til bunds. Som andre har sagt: Vi har aldrig før haft en generation, der har besiddet så megen information og så lidt viden. Årsagen er, at intet er lært, før det er personligt tilegnet, dvs. når det er en integreret del af mit mulige handlingsberedskab. Det bliver det kun gennem fordybelse og øvelse. Øvelse gør mester! Man lærer at jage rensdyr eller sæler ved at jage rensdyr eller sæler, og man lærer at læse og regne ved at læse og regne. Sommetider er det et slid, sommetider kan det gå som en leg. Men sliddet og legen behøver ikke være hinandens modsætning. Det betyder, at der i skolesammenhængen er nogle forudsætninger, som skal være opfyldt for at elevernes læreprocesser kan foregå hensigtsmæssigt: 1. Socialt nærvær, faglig kompetence og forventninger. Titartaasoq: / Tegner: Patrik 2.a Den pædagogisk kompetente lærer er psykisk til stede i samværet med eleverne, fagligt dygtig og tør stille krav. Læreren må have sin klare mening om, hvad der er vigtigt og turde sige det skal du, det skal du øve dig i fordi det er vigtigt. (Hansen, 1997, s. 33). 16

17 2. Arbejde, engagement og forudsætninger For eleverne gælder, at de skal: - være mentalt til stede og selv arbejde med stoffet, - være engagerede i stoffet og at deres nysgerrighed og undren er et godt udgangspunkt, - udfordres af stoffet ud fra deres forudsætninger og aktuelle udviklingstrin (den aktuelle båndbredde ) (Larsen, 1998) Dette læringsbegreb lægger op til et konstruktivistisk syn på læring, hvor barnet udvikler sin evne til at lære samtidig med, at det tilegner sig viden og færdigheder. (Hansen, 1997). Det sker ved, at barnet indlærer hensigtsmæssige arbejdsvaner og indøver brugbare arbejdsmetoder. En undervisning der skal give rum både for lærerpersonlighedens udfoldelse og elevernes aktive arbejde og engagement i og uden for skolens fysiske arealer stiller krav om tid og sammenhæng på en langt mere varieret måde, end skoleskemaet giver mulighed for. Der er brug for fleksibilitet både i tidsforløb, arbejdsmåder og grupperingsformer (holddannelse). Klassen er ikke nødvendigvis det eneste udgangspunkt for god undervisning. Et helhedssyn på pædagogik, organisation og fysisk miljø Den fleksible skole tager sit udgangspunkt i en pædagogisk idé, der har udviklingen af elevernes livsmuligheder som det centrale omdrejningspunkt, og det selvstyrende lærerteam som noget grundlæggende for samarbejdet omkring undervisningens tilrettelæggelse. Endvidere handler den fleksible skole om undervisningens rum, som tænkes meget bredere end blot klasseværelset. I oversigtsform kan den fleksible og udfordrende skole beskrives således: Pædagogisk idé udfordrende læringsmiljø, der giver livsmuligheder for alle elever vekselvirkning mellem faglighed, tværfaglighed og projektundervisning teamsamarbejde om indholdsvalg, faglighed og undervisningens tilrettelæggelse IT integreret i undervisningen eleverne er med til at fastsætte mål for egen læring Organisation den lille skole i den store afdelingsteamets råderet over økonomi og timeresurser fleksible arbejdsperioder og planlægning ud fra årsnormer fleksible arbejdsenheder (storgruppe, hold, gruppe, par, individuelt) struktureret informations- og mødekultur Fysisk miljø lokalerne indrettes og udstyres ud fra idé og organisation gangarealer inddrages/ombygges til arbejdsarealer skolebiblioteket er pædagogisk dynamo for den fleksible skole faglokaler fungerer som laborative værksteder megen undervisning foregår uden for skolebygningen 17

18 Den pædagogiske idé Udgangspunktet for beskrivelsen af den pædagogiske idé skal naturligvis være en erkendelse af, hvilke krav den samfundsmæssige udvikling stiller til folkeskolen i det nye årtusind. Vi skal vide eller fornemme, hvilke kvalifikationer og kompetencer eleverne skal have mulighed for at tilegne sig, så de står godt rustede til fremtidens krav og udfordringer. De for mig at se vigtigste visioner i folkeskolens formål og grundlag handler om elevernes faglige og sociale udvikling. Det er i arbejdet med og i samspillet mellem de faglige og de sociale kompetencer, som eleverne skal erhverve sig i folkeskolen, at eleven udvikler sin viden om og forståelse af egen samfundsmæssige identitet, kultur og værdier, tilegner sig viden om og udvikler forståelse for andre kulturer, indføres i en demokratisk tankegang og bliver bevidst om egne demokratiske rettigheder og pligter samt udvikler forståelse for eget ansvar over for samfundets udvikling og dets samspil med naturen ( 2, stk.5). Organisation Noget af det allervigtigste, når der skal organiseres et udviklende læringsmiljø, som rummer udfordringer for alle elever, det er at skabe en skole med overskuelige og trygge rammer. Samtidigt er det også væsentligt, at skolen har en størrelse, der sikrer et fagligt alsidigt læringsmiljø og et fysisk miljø, der rummer funktionelle og æstetiske arbejdsrum og værksteder med de til faget hørende materialer og værktøjer. Altså det man kan betegne som den lille skole i den store skole. Nu er det ikke noget nyt fænomen med afdelingsopdelte skoler. Men på flere og flere skoler arbejdes der med at udvikle afdelingerne til mindre selvforvaltende enheder med et fast tilknyttet lærerteam omkring en overskuelig gruppe af børn. Hvert afdelingsteam får råderet over økonomi og timeresurser. Timeresurserne tildeles som en årsnorm, der kan anvendes fleksibelt. Hvis lærerne ikke er bundet af opgaver i andre afdelinger, vil det give en stor planlægningsfrihed. Det betyder, at der kan skabes en sammenhængende årsplan for undervisningens indhold, hvor faglighed og tværfaglighed, kurser og projekter kan vekselvirke funktionelt og med udgangspunkt i en faglig progression. Der kan endvidere arbejdes med holddannelse, gruppearbejde, arbejde i par eller individuelt arbejde ud fra elevernes behov og forudsætninger og på baggrund af hvilke arbejdsformer, der er mest hensigtsmæssige i forhold til undervisningens mål og indhold. Det er også med udgangspunkt i afdelingsteamet, at der sættes mål og evalueres i en ligeværdig samtale med eleverne, fordi alle har mulighed for at kende alle og vise hinanden respekt på godt og ondt. Måske bør man endog være så fordomsfri, at man tør tænke nye tanker omkring klassedannelsen og klasselæreropgaverne. Kunne det f.eks. tænkes, at alle lærere havde en gruppe elever at være klasselærer for? En basisgruppe som læreren fulgte med de samme opgaver, som klasselærerfunktionen i dag indebærer? En basisgruppe som læreren startede og sluttede skoledagen eller ugen sammen med? Idéen om vekselvirkning I den fleksible skole er vekselvirkningen mellem fag og tværfaglige og emneorienterede forløb et bærende princip. De to ting skal gensidigt kvalificere hinanden. Vekselvirkning betyder, at der skal være et samspil mellem fagligheden og tværfagligheden i undervisningens tilrettelæggelse og progression. Den faglige progression er en forudsætning for at kunne etablere sammenhængende læreprocesser hos eleverne. Og tværfagligheden er naturligvis også et led i en faglig progression. Men det er samtidigt vigtigt at forstå, at projektarbejdsformen kan være knyttet både til faglige og tværfaglige undervisningsforløb. Det er de spørgsmål, vi stiller eller de problemstillinger, der udfordrer os, som afgør hvilke fag, der kan spille med i projektarbejdet. Der kan udmærket arbejdes projektorienteret med kun et fag på banen. Fagteam Denne måde at tænke vekselvirkning på betyder, at der skal pustes nyt liv i fagudvalgene, som på mange skoler fører en hensygnende tilværelse. Når vekselvirkningen mellem fag og tværfag skal bygge på en faglig progression både indholdsmæssigt og færdighedsmæssigt, så skal denne progression synliggøres på den enkelte skole gennem faglærernes samarbejde omkring udviklingen af deres fag og faglighed. Derfor har nogle skoler etableret fagteam, der arbejder med de enkelte fags mål, indhold og udvikling. Den enkelte lærer indgår i ét eller højst to fagteam. Fagteamet er et fagligt udvalg, hvor man med udgangspunkt i fagenes læreplanerne klargør sig faglige forventninger, så det bliver muligt at opstille fagets progression. Formålet med dette arbejde er at tydeliggøre de faglige kundskaber og færdigheder trin for trin. Dette 18

19 er grundlaget for, at kunne opstille undervisningsmål og læringsmål med udgangspunkt i elevernes forudsætninger og behov. Det er også en hjælp i valget af metoder og materialer, der kan udfordre eleverne. Det vil endvidere øge elevens mulighed for at overskue og evaluere sin egen læreproces i forhold til den opstillede progression og dermed udvikle en medansvarlighed for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Endelig er det også udgangspunktet for at kunne klargøre sig hvornår og på hvilken måde faget kan bidrage til tværfaglige forløb og projektundervisning. I fagteamets arbejde indgår i det hele taget den fælles erfaringsudveksling og faglige debat om aktiviteter og arbejdsformer, der bedst tilgodeser eleverne og de mål, skolen har med undervisningen. Det gælder både den faglige undervisning og den tværfaglige og projektorienterede undervisning, som faget kan og skal bidrage til. Afdelingsteam Hermed sluttes ringen, og jeg er tilbage ved afdelingsteamet, som skal binde faglighederne sammen på en måde, der både lever op til lovens krav om fag og tværfaglige forløb og som samtidig tager udgangspunkt i elevernes behov og forudsætninger. Undervisningens nærmere tilrettelæggelse sker altså med udgangspunkt i afdelingsteamet. Afdelingsteamet har ansvaret for planlægningen af undervisningens indhold og organisering, herunder også specialundervisningen og under hensyntagen til alt planlagt lærerfravær. Afedlingsteamet skal i forbindelse med læreres planlagte fravær sørge for, at elevernes årsnorm for de enkelte fag opfyldes ved hjælp af teamets egne rådighedstimer, som erstatter brugen af vikartimer. Det giver tryghed og arbejdsro, når eleverne altid omgås lærere de kender og som følgelig kender eleverne. Afdelingsteamets størrelse skulle gerne give sikkerhed for, at både fagligheden og tværfagligheden kan sikres. Det betyder, at lærerne arbejder fleksibelt med eleverne i storgrupper, klasser eller hold. Det være sig på årsbasis eller semesterbasis. Afdelingsteamet fordeler selv opgaverne/fagene imellem sig, og et fags årsnorm kan godt fordeles på flere lærere, hvis de faglige forudsætninger er til stede. Der findes faktisk lærere, som kan være højt fagligt kompetente på delområder inden for et fag, der på denne måde kan komme til orde i undervisningen! Samspillet mellem afdelingsteam og fagteam kan grafisk illustreres således: klassetrinnet afdelingstrin klassetrinnet afdelingstrin klassetrinnet afdelingsteam F a g t e a m F a g t e a m F a g t e a m 19

20 Stavnsbinding i afdelingsteamet? De ændrede krav til lærerens pædagogiske og faglige kvalifikationer og det forhold, at læreren ikke længere kan dække sig ind bag en rolle med indbygget autoritet, men er tvunget til at træde i karakter som person, har tilsyneladende medført en øget tendens til specialisering. Jeg har på mange skoler set, at det bliver almindeligt, at man forbliver som lærer på begyndertrinnet, på mellemtrinnet eller i overbygningen. Udviklingen går så stærkt, at det opleves som en stor barriere f.eks. at skulle skifte fra 10. klasse til 1. klasse for at starte et nyt forløb. Der er en kvalitet ved at fastholde og udvikle de kompetencer, som man ved et stor arbejdsindsats har indhentet sig på et specifikt forløb. Men der er også en kvalitet ved den kompetence, der ligger i at have prøvet og erfaret, hvad undervisningens progression indebærer fase for fase gennem hele skoleforløbet. Løsningen er selvfølgelig, at det er muligt i en periode af sit lærerliv at tage nogle runder i et afdelingsteam f.eks. på begyndertrinnet, men at det også er muligt (et krav måske?) på et eller andet tidspunkt at være den, der er parat til nye udfordringer og derfor følger en gruppe elever videre i skoleforløbet. Jeg tror faktisk, at det er forudsætningen for at man som lærer erkender noget om betydningen af faglige progression - og ikke mindst om projektarbejdets progression! En menneskeværdig fremtid for alle børn Jeg startede med at give et signalement af en skole, der ikke uden videre er genkendelig for forældrene. Vi bliver nødt til at gøre os klart, at med de store fortællingers sammenbrud og med det enkelte menneskes egen personlige udvikling som omdrejningspunktet, vil folkeskolen konstant blive mødt med et stigende antal forældres krav om, at vores barn i hvert fald skal være på. Svaret på dette krav må ikke blive individualiseret undervisningsdifferentiering for nu at sige det så sprogligt grotesk som muligt! Svaret er tværtimod, at fastholde, at der stadig er fælles værdier, der kommer til udtryk i folkeskolens formål og grundlag, og som er grundlaget for en fælles folkeskole: Forståelse for andre kulturer, samspillet med naturen, menneskerettigheder og demokrati. Det er udgangspunktet for Atuarfitsialak, der rummer udfordringer og personlig udvikling for alle elever. Den skal ikke være styret af markedsmekanismer og individuel behovstilfredsstillelse, men af samfundets fælles ønsker om en menneskeværdig fremtid for alle børn. Titartaasoq: / Tegner: Aningaaq 2.a 20